Hjælp til anskaffelse af computer til handicappet barn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Hjælp til anskaffelse af computer til handicappet barn
B klagede på A’s vegne til
mig over K Kommunes og Det Sociale Ankenævn for Fyns Amts afslag på økonomisk
hjælp til anskaffelse af en computer til A’s handicappede datter C.
B klagede endvidere over at
Den Sociale Ankestyrelse afviste at behandle sagen under henvisning til at
den
hverken var af principiel eller generel betydning.
Det fremgik af sagen at A’s
datter C, født i 1984, i forbindelse med en hjernesvulst og operation herfor
i
1989 pådrog sig en hjerneskade som medførte funktionsnedsættelse på en del
områder. C blev siden søgt genoptrænet på forskellige måder og blev
integreret
i en normalklasse efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, om vidtgående
specialundervisning.
Desuden kom C hver dag i skolens fritidsordning.
Den 22. marts 1996 ansøgte A
K Kommune om økonomisk hjælp til anskaffelse af en computer som hjælpemiddel
for C - både hjemme og i skolen.
Skolepsykolog S afgav supplerende
udtalelse til A’s ansøgning i brev af 24. marts 1996 til social- og
sundhedsforvaltningen. S oplyste bl.a. at C stadig havde funktionsnedsættelse
på en del områder på grund af hjerneskaden, bl.a. i form af langsomhed i
reaktion, bevægelse og tale, samt motoriske og balancemæssige vanskeligheder,
koordinationsforstyrrelser og hånddominansproblemer. S fandt endvidere at C
intellektuelt lå noget under aldersnormen. C havde været henvist først til
teknologiundersøgelse og siden til Dialogprojektet ved Fyns Amt.
Dialogprojektet
blev gennemført i foråret
Læs alt
1995. C
blev i denne periode undersøgt af mange forskellige fagpersoner. Fra denne
tid
forelå diverse rapporter der gav en udførlig redegørelse for C’s
handicap. Af
rapporterne fremgik bl.a. at C er tilbage i udvikling, har motoriske
problemer,
en generel langsommelighed på alle områder og analyse/synteseproblemer
kombineret
med visuelle problemer.
Af brevet fra skolepsykolog S
af 24. marts 1996 fremgik yderligere at edb i vid udstrækning blev anvendt i
dialogprojektet, og at det her blev konkluderet at C burde benytte egen
personlig computer som personligt hjælpemiddel fordi arousalproblemet
medførte
langsomhed som der burde kompenseres for. S anførte i fortsættelse heraf at
det
var et stort handicap for C at arousal bevirker langsom tilgang til
almindelige
oplysninger i dagligdagen, og S anførte videre at der kunne kompenseres
herfor
ved anvendelse af en bærbar personlig computer med mulighed for
billedredigering idet anvendelse af en sådan computer ifølge dialogprojektet
havde betydning for hukommelses- og begrebstræning for C.
Ved afgørelse af 15. april
1996 gav kommunen afslag på støtte til computer. Kommunen begrundede afslaget
med at computeren ikke kunne anses for et hjælpemiddel efter bistandslovens §
58, og med at computeren der skulle anvendes i undervisningen af C, burde
blive
stillet til rådighed af C’s skole.
C’s skole anmodede ved brev
af 22. april 1996 kommunen om at tage sagen op til fornyet overvejelse. I
brevet anførte skolen bl.a. at computeren blev søgt som et hjælpemiddel
hjemme
med C’s personlige udvikling for øje med henblik på at fortsætte den
indlæringsmåde som havde været en stor succes som kompensation for hendes
handicap.
Kommunens lægekonsulent, E,
udtalte den 20. juni 1996 om sagen at der fra sagkyndig side var
overbevisende
argumenter for nødvendigheden af at C’s personlige udvikling og evne til
social kommunikation understøttedes ved tildeling af en computer med
specialprogram. E udtalte endvidere at der i dette tilfælde i mindre grad var
tale om et hjælpemiddel i bistandslovens § 58’s forstand og i højere
grad om en
nødvendig merudgift til behandling af barnets handicap, jf. bistandslovens §
48.
Kommunen fastholdt i
afgørelse af 4. juli 1996 afslaget på hjælp efter bistandslovens § 58 og
supplerede begrundelsen for denne afgørelse med at det kun er i tilfælde af
svært kommunikationshandicap at en computer kan tildeles som et hjælpemiddel
efter bistandslovens § 58. Samtidig blev ansøgningen vurderet efter
bistandslovens § 48, stk. 1, om merudgifter ved forsørgelse af et handicappet
barn i hjemmet. Kommunen traf i denne forbindelse den foreløbige beslutning
at
såfremt det fortsat var et krav af hensyn til C’s
handicap at en computer skulle være bærbar, måtte udgiften hertil anses for
at være
omfattet af bistandslovens § 48, stk. 1,
såfremt et computeranlæg svarende til hvad der normalt
anskaffes til børn kunne honorere C’s behov, kunne udgiften til
anskaffelse
ikke bevilges da der så ikke var tale om en merudgift, og
udgift til specialprogrammer til brug i hjemmet til
støtte for C’s personlige udvikling kunne betragtes som omfattet af
bistandslovens
§ 48, stk. 1, og kunne dermed bevilges.
Til brug for den endelige
beslutning udtalte kommunen at den manglede oplysninger om hvilke krav der
stilledes til computeranlægget.
B klagede i brev af 16. juli
1996 på vegne af A over kommunens afgørelse. I klagen anførte B bl.a. at det
fortsat ikke kunne betragtes som en selvfølge at anskaffe computeranlæg til
børn i Danmark hvorfor der var tale om en merudgift på grund af handicappet.
Det Sociale Ankenævn for Fyns
Amt tiltrådte i afgørelse af 30. januar 1997 K Kommunes afgørelse af 4. juli
1996 om afslag på økonomisk hjælp til en almindelig computer til C. Nævnet
begrundede
afgørelsen med at en normal computer ikke kunne anses for en nødvendig
merudgift
som følge af hendes handicap ved forsørgelsen af C. Nævnet mente at en
computer
lå inden for området af hvad der almindeligvis måtte anskaffes i en familie.
Nævnet traf afgørelse i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1, og nævnet
henviste
- ligesom kommunen - til Social Meddelelse nr. SM O-20-91.
B klagede den 13. februar
1997 på vegne af A over nævnets afgørelse.
Ved brev af 7. marts 1997
meddelte Den Sociale Ankestyrelse B at Ankestyrelsen ikke fandt at sagen var
af
generel eller principiel betydning da Ankestyrelsen tidligere havde taget
stilling til spørgsmålet. Ankestyrelsen henviste ligeledes til Social
Meddelelse nr. SM O-20-91.
Den 6. maj 1997 klagede B på
vegne af A til mig over myndighedernes afgørelser. I klagen skrev B bl.a.
følgende:
“Under henvisning til sagens
akter, der er vedlagt i kopi, findes det absurd, at det skønnes der ikke er
tale om en nødvendig merudgift ved (C)’s forsørgelse som følge af hendes
handicap og anskaffelse af en normal computer ligger indenfor, hvad der
almindeligvis anskaffes i en familie.
I relation hertil bør det
være indlysende, at der er tale om en decideret merudgift, da computeren ikke
ville have været en nødvendighed, såfremt (C) ikke havde haft nuværende
mén/handicap. Der er intet der indikerer det modsatte.
At samtlige instanser
henviser til Social Meddelelse SM O-20-91 findes retskrænkende, da (C)’s
handicap er af en anden karakter end omtalte SM O-20-91.
Retstilstanden er, efter vor
vurdering, ikke afklaret på dette område ved blot at henvise til denne
meddelelse.”
Jeg anmodede i brev af 11.
maj 1998 Ankestyrelsen om en udtalelse i anledning af klagen. I brevet til
Ankestyrelsen skrev jeg bl.a. følgende:
“Det fremgår af sagen at
Ankestyrelsen den 7. marts 1997 afviste at behandle sagen om afslag på en
computer til (A)’s handicappede datter (C). Ankestyrelsen fandt ikke at
sagen
havde principiel eller generel betydning, da styrelsen tidligere havde taget
stilling til spørgsmålet. Styrelsen henviste i den forbindelse til SM
O-20-91.
Af SM O-20-91 fremgår bl.a.
følgende:
’Afgørelse:
Et computeranlæg med
tegneprogram, tekstbehandling, farveskærm og printer kunne ikke anses for at
være en nødvendig merudgift ved (D)’s forsørgelse.
Ankestyrelsen lagde herved
vægt på det oplyste om omfanget af drengens handicap, og at behovet for
computer til beskæftigelse i fritiden på daværende tidspunkt kunne tilgodeses
ved et anlæg af den slags, som normalt anskaffes til børn.
...’
Af vedlagte klage fra (B) af
6. maj 1997 fremgår bl.a. at en computer ikke ville have været en
nødvendighed
hvis (C) ikke havde haft de nuværende men/handicap.
På baggrund af ovennævnte
beder jeg Ankestyrelsen redegøre for baggrunden for og rækkevidden af SM
O-20-91 hvorefter anskaffelse af en computer til et handicappet barn ikke er
en
merudgift i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1.
Jeg har forstået SM O-20-91
således at Ankestyrelsen fandt at (D) som følge af sit handicap havde et
behov
for et computeranlæg, og at Ankestyrelsen afviste at anse et computeranlæg
med
tegneprogram, tekstbehandling, farveskærm og printer for at være en nødvendig
merudgift ved (D)’s forsørgelse byggende på en opfattelse af at
(D)’s handicap
ikke nødvendiggjorde særlige egenskaber ved computeranlægget samt at det er
normalt at forældre anskaffer computere til deres børn.
Under henvisning til dette
beder jeg Ankestyrelsen oplyse hvilket grundlag styrelsen har for at anse
dette
for normalt.
Ankestyrelsen bedes endvidere
udtale sig om hvorvidt barnets alder har nogen betydning for om det er
normalt
at forældre anskaffer computere til deres børn.
Jeg beder også Ankestyrelsen
oplyse om styrelsen har gjort sig tanker om hvilken computerstørrelse det
efter
styrelsens opfattelse er normalt at forældre anskaffer til deres børn. I
givet
fald bedes Ankestyrelsen oplyse hvornår styrelsen finder at det er normalt at
forældre anskaffer computere til deres børn.”
Ankestyrelsen skrev i
udtalelsen til mig af 15. juli 1998 bl.a. følgende:
“Ankestyrelsen afviste den 7.
marts 1997 at behandle sagen om afslag på støtte til en computer til
(A)’s
handicappede datter (C), da sagen ikke fandtes at have principiel eller
generel
betydning, og afgørelsen ikke skønnedes at have generel betydning for
retsanvendelsen
på området. Ankestyrelsen henviste til, at styrelsen tidligere havde taget
stilling til spørgsmålet, jf. Sociale Meddelelser nr. SM O-20-91.
(B) har i sit brev til
Ombudsmanden bl.a. anført, at det under henvisning til sagens akter findes
absurd, at det skønnes, at der ikke er tale om en nødvendig merudgift ved
(C)’s
forsørgelse som følge af hendes handicap, og at anskaffelse af en computer
ligger inden for, hvad der almindeligvis anskaffes i en familie. At samtlige
instanser henviser til Social Meddelelse nr. SM O-20-91 findes retskrænkende,
da (C)’s handicap er af en anden karakter end omtalte SM O-20-91.
Retstilstanden er efter (B)’s vurdering ikke afklaret på dette område
blot ved
at henvise til denne meddelelse. (B) har derfor ønsket Ombudsmandens
vurdering
af praksis.
På baggrund heraf har
Ombudsmanden anmodet Ankestyrelsen om at redegøre for baggrunden for og
rækkevidden af SM O-20-91. Ankestyrelsen er yderligere anmodet om at oplyse
hvilket grundlag styrelsen har for at anse det for normalt, at forældre
anskaffer computere til Deres børn.
Ankestyrelsen er
endvidere
anmodet om at udtale sig om
barnets alder har nogen betydning for, om det er normalt, at forældre
anskaffer
computere til deres børn, og om styrelsen har gjort sig tanker om, hvilken
computerstørrelse styrelsen anser det for normalt at forældre anskaffer til
deres børn. I givet fald bedes Ankestyrelsen oplyse, hvornår styrelsen
finder,
at det er normalt at forældre anskaffer computere til deres børn.
Hertil skal Ankestyrelsen
oplyse, at afgørelsen, som er refereret i SM O-20-91, må forstås således, at
den er truffet ud fra en konkret vurdering både af, om der ud fra en konkret
lægelig vurdering var tale om en nødvendig udgift, og om der i den aktuelle
situation kunne siges at være tale om en merudgift. Da der således er tale om
en konkret vurdering, hvori der har indgået flere faktorer, vil afgørelsen
alene kunne anvendes som fortolkningsbidrag i tilsvarende situationer. Af
mødereferatet til sagen kan ses, at barnets alder på 10 år har indgået i den
samlede
vurdering. Ankestyrelsen var ikke i besiddelse af statistiske oplysninger om,
hvor mange forældre, der anskaffer computere til deres børn, alderen på de
børn, som har computere eller arten af sådanne computeranlæg. Afgørelsen blev
truffet som en flertalsafgørelse ud fra en samlet skønsmæssig vurdering. De
to
ankechefer, styrelseschefen og det ene beskikkede medlem fandt, at der ikke
var
tale om en nødvendig merudgift. Det ene beskikkede medlem afgav dissens og
fandt, at der var tale om en nødvendig merudgift. Det foreligger ikke klart,
i
hvilket omfang stemmeafgivelserne beroede på vurderingen af den lægelige
nødvendighed eller af spørgsmålet, om det i den konkrete situation kunne
anses
for en merudgift.
Da der kan være tvivl om
rækkevidden af ovennævnte SM og tvivl om, i hvilket omfang familier anskaffer
computere til deres børn, har Ankestyrelsen igen den 21. november 1997
antaget
en sag om støtte efter bistandslovens § 48 til computer til et handicappet
barn
til principiel behandling. Sagen er antaget bl.a. med henblik på afklaring
af,
om computere må anses for et almindeligt forbrugsgode og dermed ikke en
merudgift. Denne sag forventes mødebehandlet i september 1998, hvorefter der
forventes udsendt en ny Social Meddelelse om spørgsmålet. Der vil ved samme
lejlighed blive taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for at kassere
SM
O-20-91. Under behandlingen af denne sag vil indgå en vurdering af de af
ombudsmanden rejste spørgsmål.
Med henblik på en bredere
belysning af problemet har Ankestyrelsen nu besluttet at antage (A)’s
sag til
principiel behandling samtidig.”
På baggrund af Ankestyrelsens
udtalelse og beslutning om at optage A’s sag til principiel behandling
meddelte
jeg den 5. august 1998 B at jeg fandt det mest korrekt ikke at undersøge
sagen
på daværende tidspunkt, og jeg bad B om at afvente Ankestyrelsens afgørelse
før B tog stilling til om der eventuelt var grundlag for at klage til mig
igen.
Samme dag sendte jeg klagen
med bilag og sagens akter videre til Den Sociale Ankestyrelse og henlagde
sagen
her ved embedet.
A’s sag om økonomisk hjælp
efter bistandslovens § 48 eller bistandslovens § 58 til en computer til C
blev
behandlet i Ankestyrelsens møde den 18. marts 1999. Ankestyrelsen traf
følgende
afgørelse:
“(A) er berettiget til
økonomisk hjælp til en computer til (C).
Ankestyrelsen finder, at
hjælpen skal ydes efter bistandslovens § 58.
Begrundelsen er, at
Ankestyrelsen efter en konkret lægelig vurdering finder, at der kan
kompenceres
for (C)’s funktionsnedsættelse som følge af hjerneskaden, specielt
hendes
arousalproblem (vanskeligheder med at forbinde begreber), ved hjælp af brug
af
computer, og at en computer i væsentlig grad vil afhjælpe følgerne af dette
handicap i form af bl.a. bedre hukommelse og bedre styring af dagligdags
begreber.
Ankestyrelsen har særligt
lagt vægt på rapporterne fra Dialogprojektet, særligt resultat af psykologisk
screening af 11. oktober 1994 og udtalelsen af 24. marts 1996 fra
skolepsykolog
(S), hvori der bl.a. peges på nødvendigheden af en pc hjemme for at
kompencere
for arousalproblematikken og den langsommelighed, som er en central del af
(C)’s handicap. Ankestyrelsen har yderligere lagt vægt på en lægelig
vurdering
af betydningen af en computer til afhjælpning af denne lidelse.
Ankestyrelsen har yderligere
fundet, at en computer til eget personligt brug for en pige på (C)’s
alder
ikke kan betragtes som et ’almindeligt’ forbrugsgode jf.
hjælpemiddelbekendtgørelsens § 2.
Ankestyrelsen har ved denne
vurdering lagt vægt på indhentede oplysninger fra Danmarks Statistik og
Socialforskningsinstituttet, hvoraf bl.a. fremgår, at kun 12 % af piger i
alderen 12-15 år idag har en computer til eget brug.
Under hensyn til at hjælpen i
dette tilfælde skal ydes efter bistandslovens § 58 og ikke efter de nye
regler
i servicelovens §§ 97 og 98, kan der ikke blive tale om eventuel nedsættelse
af
støtten med 50 %.
Ankestyrelsen ændrer således
den af Fyns Statsamt, Det Sociale Ankenævn trufne afgørelse.
Det bemærkes, at Sociale
Meddelelser, SM O-20-91 vil blive kasseret.”
Jeg modtog den 29. marts 1999
underretning om Ankestyrelsens afgørelse.
Lignende dokumenter
- SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a Landsskatteretten · 30. marts 2016
- Fritagelse for registreringsafgift ved anskaffelse af busser i henhold til registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. SKM-databasen · 9. december 2021
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 18. juli 2013. — Wolfgang Glatzel mod Freistaat Bayern. EU-domme · 18. juli 2013
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 6. december 2012. — HK Danmark som mandatar for Jette Ring mod Dansk almennyttigt Boligselskab (sag C-335/11) og HK Danmark som mandatar for Lone Skouboe Werge mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S (sag C-337/11). EU-domme · 6. december 2012
- 24.2018 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven i anledning af ophævelse af en uddannelsesaftale i prøvetiden.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. juni 2019
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 26. september 2013. — Z. mod A Government department og The Board of management of a community school. EU-domme · 26. september 2013