Spring til indhold

Retsinformation

Hjælp til anskaffelse af computer til handicappet barn

FOU nr 1999.394UdtalelserFolketinget18. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Hjælp til anskaffelse af computer til handicappet barn

B klagede på A’s vegne til

mig over K Kommunes og Det Sociale Ankenævn for Fyns Amts afslag på økonomisk

hjælp til anskaffelse af en computer til A’s handicappede datter C.

B klagede endvidere over at

Den Sociale Ankestyrelse afviste at behandle sagen under henvisning til at

den

hverken var af principiel eller generel betydning.

Det fremgik af sagen at A’s

datter C, født i 1984, i forbindelse med en hjernesvulst og operation herfor

i

1989 pådrog sig en hjerneskade som medførte funktionsnedsættelse på en del

områder. C blev siden søgt genoptrænet på forskellige måder og blev

integreret

i en normalklasse efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, om vidtgående

specialundervisning.

Desuden kom C hver dag i skolens fritidsordning.

Den 22. marts 1996 ansøgte A

K Kommune om økonomisk hjælp til anskaffelse af en computer som hjælpemiddel

for C - både hjemme og i skolen.

Skolepsykolog S afgav supplerende

udtalelse til A’s ansøgning i brev af 24. marts 1996 til social- og

sundhedsforvaltningen. S oplyste bl.a. at C stadig havde funktionsnedsættelse

på en del områder på grund af hjerneskaden, bl.a. i form af langsomhed i

reaktion, bevægelse og tale, samt motoriske og balancemæssige vanskeligheder,

koordinationsforstyrrelser og hånddominansproblemer. S fandt endvidere at C

intellektuelt lå noget under aldersnormen. C havde været henvist først til

teknologiundersøgelse og siden til Dialogprojektet ved Fyns Amt.

Dialogprojektet

blev gennemført i foråret

Læs alt

1995. C

blev i denne periode undersøgt af mange forskellige fagpersoner. Fra denne

tid

forelå diverse rapporter der gav en udførlig redegørelse for C’s

handicap. Af

rapporterne fremgik bl.a. at C er tilbage i udvikling, har motoriske

problemer,

en generel langsommelighed på alle områder og analyse/synteseproblemer

kombineret

med visuelle problemer.

Af brevet fra skolepsykolog S

af 24. marts 1996 fremgik yderligere at edb i vid udstrækning blev anvendt i

dialogprojektet, og at det her blev konkluderet at C burde benytte egen

personlig computer som personligt hjælpemiddel fordi arousalproblemet

medførte

langsomhed som der burde kompenseres for. S anførte i fortsættelse heraf at

det

var et stort handicap for C at arousal bevirker langsom tilgang til

almindelige

oplysninger i dagligdagen, og S anførte videre at der kunne kompenseres

herfor

ved anvendelse af en bærbar personlig computer med mulighed for

billedredigering idet anvendelse af en sådan computer ifølge dialogprojektet

havde betydning for hukommelses- og begrebstræning for C.

Ved afgørelse af 15. april

1996 gav kommunen afslag på støtte til computer. Kommunen begrundede afslaget

med at computeren ikke kunne anses for et hjælpemiddel efter bistandslovens §

58, og med at computeren der skulle anvendes i undervisningen af C, burde

blive

stillet til rådighed af C’s skole.

C’s skole anmodede ved brev

af 22. april 1996 kommunen om at tage sagen op til fornyet overvejelse. I

brevet anførte skolen bl.a. at computeren blev søgt som et hjælpemiddel

hjemme

med C’s personlige udvikling for øje med henblik på at fortsætte den

indlæringsmåde som havde været en stor succes som kompensation for hendes

handicap.

Kommunens lægekonsulent, E,

udtalte den 20. juni 1996 om sagen at der fra sagkyndig side var

overbevisende

argumenter for nødvendigheden af at C’s personlige udvikling og evne til

social kommunikation understøttedes ved tildeling af en computer med

specialprogram. E udtalte endvidere at der i dette tilfælde i mindre grad var

tale om et hjælpemiddel i bistandslovens § 58’s forstand og i højere

grad om en

nødvendig merudgift til behandling af barnets handicap, jf. bistandslovens §

48.

Kommunen fastholdt i

afgørelse af 4. juli 1996 afslaget på hjælp efter bistandslovens § 58 og

supplerede begrundelsen for denne afgørelse med at det kun er i tilfælde af

svært kommunikationshandicap at en computer kan tildeles som et hjælpemiddel

efter bistandslovens § 58. Samtidig blev ansøgningen vurderet efter

bistandslovens § 48, stk. 1, om merudgifter ved forsørgelse af et handicappet

barn i hjemmet. Kommunen traf i denne forbindelse den foreløbige beslutning

at

såfremt det fortsat var et krav af hensyn til C’s

handicap at en computer skulle være bærbar, måtte udgiften hertil anses for

at være

omfattet af bistandslovens § 48, stk. 1,

såfremt et computeranlæg svarende til hvad der normalt

anskaffes til børn kunne honorere C’s behov, kunne udgiften til

anskaffelse

ikke bevilges da der så ikke var tale om en merudgift, og

udgift til specialprogrammer til brug i hjemmet til

støtte for C’s personlige udvikling kunne betragtes som omfattet af

bistandslovens

§ 48, stk. 1, og kunne dermed bevilges.

Til brug for den endelige

beslutning udtalte kommunen at den manglede oplysninger om hvilke krav der

stilledes til computeranlægget.

B klagede i brev af 16. juli

1996 på vegne af A over kommunens afgørelse. I klagen anførte B bl.a. at det

fortsat ikke kunne betragtes som en selvfølge at anskaffe computeranlæg til

børn i Danmark hvorfor der var tale om en merudgift på grund af handicappet.

Det Sociale Ankenævn for Fyns

Amt tiltrådte i afgørelse af 30. januar 1997 K Kommunes afgørelse af 4. juli

1996 om afslag på økonomisk hjælp til en almindelig computer til C. Nævnet

begrundede

afgørelsen med at en normal computer ikke kunne anses for en nødvendig

merudgift

som følge af hendes handicap ved forsørgelsen af C. Nævnet mente at en

computer

lå inden for området af hvad der almindeligvis måtte anskaffes i en familie.

Nævnet traf afgørelse i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1, og nævnet

henviste

- ligesom kommunen - til Social Meddelelse nr. SM O-20-91.

B klagede den 13. februar

1997 på vegne af A over nævnets afgørelse.

Ved brev af 7. marts 1997

meddelte Den Sociale Ankestyrelse B at Ankestyrelsen ikke fandt at sagen var

af

generel eller principiel betydning da Ankestyrelsen tidligere havde taget

stilling til spørgsmålet. Ankestyrelsen henviste ligeledes til Social

Meddelelse nr. SM O-20-91.

Den 6. maj 1997 klagede B på

vegne af A til mig over myndighedernes afgørelser. I klagen skrev B bl.a.

følgende:

“Under henvisning til sagens

akter, der er vedlagt i kopi, findes det absurd, at det skønnes der ikke er

tale om en nødvendig merudgift ved (C)’s forsørgelse som følge af hendes

handicap og anskaffelse af en normal computer ligger indenfor, hvad der

almindeligvis anskaffes i en familie.

I relation hertil bør det

være indlysende, at der er tale om en decideret merudgift, da computeren ikke

ville have været en nødvendighed, såfremt (C) ikke havde haft nuværende

mén/handicap. Der er intet der indikerer det modsatte.

At samtlige instanser

henviser til Social Meddelelse SM O-20-91 findes retskrænkende, da (C)’s

handicap er af en anden karakter end omtalte SM O-20-91.

Retstilstanden er, efter vor

vurdering, ikke afklaret på dette område ved blot at henvise til denne

meddelelse.”

Jeg anmodede i brev af 11.

maj 1998 Ankestyrelsen om en udtalelse i anledning af klagen. I brevet til

Ankestyrelsen skrev jeg bl.a. følgende:

“Det fremgår af sagen at

Ankestyrelsen den 7. marts 1997 afviste at behandle sagen om afslag på en

computer til (A)’s handicappede datter (C). Ankestyrelsen fandt ikke at

sagen

havde principiel eller generel betydning, da styrelsen tidligere havde taget

stilling til spørgsmålet. Styrelsen henviste i den forbindelse til SM

O-20-91.

Af SM O-20-91 fremgår bl.a.

følgende:

’Afgørelse:

Et computeranlæg med

tegneprogram, tekstbehandling, farveskærm og printer kunne ikke anses for at

være en nødvendig merudgift ved (D)’s forsørgelse.

Ankestyrelsen lagde herved

vægt på det oplyste om omfanget af drengens handicap, og at behovet for

computer til beskæftigelse i fritiden på daværende tidspunkt kunne tilgodeses

ved et anlæg af den slags, som normalt anskaffes til børn.

...’

Af vedlagte klage fra (B) af

6. maj 1997 fremgår bl.a. at en computer ikke ville have været en

nødvendighed

hvis (C) ikke havde haft de nuværende men/handicap.

På baggrund af ovennævnte

beder jeg Ankestyrelsen redegøre for baggrunden for og rækkevidden af SM

O-20-91 hvorefter anskaffelse af en computer til et handicappet barn ikke er

en

merudgift i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1.

Jeg har forstået SM O-20-91

således at Ankestyrelsen fandt at (D) som følge af sit handicap havde et

behov

for et computeranlæg, og at Ankestyrelsen afviste at anse et computeranlæg

med

tegneprogram, tekstbehandling, farveskærm og printer for at være en nødvendig

merudgift ved (D)’s forsørgelse byggende på en opfattelse af at

(D)’s handicap

ikke nødvendiggjorde særlige egenskaber ved computeranlægget samt at det er

normalt at forældre anskaffer computere til deres børn.

Under henvisning til dette

beder jeg Ankestyrelsen oplyse hvilket grundlag styrelsen har for at anse

dette

for normalt.

Ankestyrelsen bedes endvidere

udtale sig om hvorvidt barnets alder har nogen betydning for om det er

normalt

at forældre anskaffer computere til deres børn.

Jeg beder også Ankestyrelsen

oplyse om styrelsen har gjort sig tanker om hvilken computerstørrelse det

efter

styrelsens opfattelse er normalt at forældre anskaffer til deres børn. I

givet

fald bedes Ankestyrelsen oplyse hvornår styrelsen finder at det er normalt at

forældre anskaffer computere til deres børn.”

Ankestyrelsen skrev i

udtalelsen til mig af 15. juli 1998 bl.a. følgende:

“Ankestyrelsen afviste den 7.

marts 1997 at behandle sagen om afslag på støtte til en computer til

(A)’s

handicappede datter (C), da sagen ikke fandtes at have principiel eller

generel

betydning, og afgørelsen ikke skønnedes at have generel betydning for

retsanvendelsen

på området. Ankestyrelsen henviste til, at styrelsen tidligere havde taget

stilling til spørgsmålet, jf. Sociale Meddelelser nr. SM O-20-91.

(B) har i sit brev til

Ombudsmanden bl.a. anført, at det under henvisning til sagens akter findes

absurd, at det skønnes, at der ikke er tale om en nødvendig merudgift ved

(C)’s

forsørgelse som følge af hendes handicap, og at anskaffelse af en computer

ligger inden for, hvad der almindeligvis anskaffes i en familie. At samtlige

instanser henviser til Social Meddelelse nr. SM O-20-91 findes retskrænkende,

da (C)’s handicap er af en anden karakter end omtalte SM O-20-91.

Retstilstanden er efter (B)’s vurdering ikke afklaret på dette område

blot ved

at henvise til denne meddelelse. (B) har derfor ønsket Ombudsmandens

vurdering

af praksis.

På baggrund heraf har

Ombudsmanden anmodet Ankestyrelsen om at redegøre for baggrunden for og

rækkevidden af SM O-20-91. Ankestyrelsen er yderligere anmodet om at oplyse

hvilket grundlag styrelsen har for at anse det for normalt, at forældre

anskaffer computere til Deres børn.

Ankestyrelsen er

endvidere

anmodet om at udtale sig om

barnets alder har nogen betydning for, om det er normalt, at forældre

anskaffer

computere til deres børn, og om styrelsen har gjort sig tanker om, hvilken

computerstørrelse styrelsen anser det for normalt at forældre anskaffer til

deres børn. I givet fald bedes Ankestyrelsen oplyse, hvornår styrelsen

finder,

at det er normalt at forældre anskaffer computere til deres børn.

Hertil skal Ankestyrelsen

oplyse, at afgørelsen, som er refereret i SM O-20-91, må forstås således, at

den er truffet ud fra en konkret vurdering både af, om der ud fra en konkret

lægelig vurdering var tale om en nødvendig udgift, og om der i den aktuelle

situation kunne siges at være tale om en merudgift. Da der således er tale om

en konkret vurdering, hvori der har indgået flere faktorer, vil afgørelsen

alene kunne anvendes som fortolkningsbidrag i tilsvarende situationer. Af

mødereferatet til sagen kan ses, at barnets alder på 10 år har indgået i den

samlede

vurdering. Ankestyrelsen var ikke i besiddelse af statistiske oplysninger om,

hvor mange forældre, der anskaffer computere til deres børn, alderen på de

børn, som har computere eller arten af sådanne computeranlæg. Afgørelsen blev

truffet som en flertalsafgørelse ud fra en samlet skønsmæssig vurdering. De

to

ankechefer, styrelseschefen og det ene beskikkede medlem fandt, at der ikke

var

tale om en nødvendig merudgift. Det ene beskikkede medlem afgav dissens og

fandt, at der var tale om en nødvendig merudgift. Det foreligger ikke klart,

i

hvilket omfang stemmeafgivelserne beroede på vurderingen af den lægelige

nødvendighed eller af spørgsmålet, om det i den konkrete situation kunne

anses

for en merudgift.

Da der kan være tvivl om

rækkevidden af ovennævnte SM og tvivl om, i hvilket omfang familier anskaffer

computere til deres børn, har Ankestyrelsen igen den 21. november 1997

antaget

en sag om støtte efter bistandslovens § 48 til computer til et handicappet

barn

til principiel behandling. Sagen er antaget bl.a. med henblik på afklaring

af,

om computere må anses for et almindeligt forbrugsgode og dermed ikke en

merudgift. Denne sag forventes mødebehandlet i september 1998, hvorefter der

forventes udsendt en ny Social Meddelelse om spørgsmålet. Der vil ved samme

lejlighed blive taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for at kassere

SM

O-20-91. Under behandlingen af denne sag vil indgå en vurdering af de af

ombudsmanden rejste spørgsmål.

Med henblik på en bredere

belysning af problemet har Ankestyrelsen nu besluttet at antage (A)’s

sag til

principiel behandling samtidig.”

På baggrund af Ankestyrelsens

udtalelse og beslutning om at optage A’s sag til principiel behandling

meddelte

jeg den 5. august 1998 B at jeg fandt det mest korrekt ikke at undersøge

sagen

på daværende tidspunkt, og jeg bad B om at afvente Ankestyrelsens afgørelse

før B tog stilling til om der eventuelt var grundlag for at klage til mig

igen.

Samme dag sendte jeg klagen

med bilag og sagens akter videre til Den Sociale Ankestyrelse og henlagde

sagen

her ved embedet.

A’s sag om økonomisk hjælp

efter bistandslovens § 48 eller bistandslovens § 58 til en computer til C

blev

behandlet i Ankestyrelsens møde den 18. marts 1999. Ankestyrelsen traf

følgende

afgørelse:

“(A) er berettiget til

økonomisk hjælp til en computer til (C).

Ankestyrelsen finder, at

hjælpen skal ydes efter bistandslovens § 58.

Begrundelsen er, at

Ankestyrelsen efter en konkret lægelig vurdering finder, at der kan

kompenceres

for (C)’s funktionsnedsættelse som følge af hjerneskaden, specielt

hendes

arousalproblem (vanskeligheder med at forbinde begreber), ved hjælp af brug

af

computer, og at en computer i væsentlig grad vil afhjælpe følgerne af dette

handicap i form af bl.a. bedre hukommelse og bedre styring af dagligdags

begreber.

Ankestyrelsen har særligt

lagt vægt på rapporterne fra Dialogprojektet, særligt resultat af psykologisk

screening af 11. oktober 1994 og udtalelsen af 24. marts 1996 fra

skolepsykolog

(S), hvori der bl.a. peges på nødvendigheden af en pc hjemme for at

kompencere

for arousalproblematikken og den langsommelighed, som er en central del af

(C)’s handicap. Ankestyrelsen har yderligere lagt vægt på en lægelig

vurdering

af betydningen af en computer til afhjælpning af denne lidelse.

Ankestyrelsen har yderligere

fundet, at en computer til eget personligt brug for en pige på (C)’s

alder

ikke kan betragtes som et ’almindeligt’ forbrugsgode jf.

hjælpemiddelbekendtgørelsens § 2.

Ankestyrelsen har ved denne

vurdering lagt vægt på indhentede oplysninger fra Danmarks Statistik og

Socialforskningsinstituttet, hvoraf bl.a. fremgår, at kun 12 % af piger i

alderen 12-15 år idag har en computer til eget brug.

Under hensyn til at hjælpen i

dette tilfælde skal ydes efter bistandslovens § 58 og ikke efter de nye

regler

i servicelovens §§ 97 og 98, kan der ikke blive tale om eventuel nedsættelse

af

støtten med 50 %.

Ankestyrelsen ændrer således

den af Fyns Statsamt, Det Sociale Ankenævn trufne afgørelse.

Det bemærkes, at Sociale

Meddelelser, SM O-20-91 vil blive kasseret.”

Jeg modtog den 29. marts 1999

underretning om Ankestyrelsens afgørelse.

Lignende dokumenter