Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning på goodwill

KEN nr 10053 af 02/09/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet10. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning på goodwill

Sagen drejer sig om, hvorvidt

afskrivningsgrundlaget for erhvervet goodwill skal nedsættes som følge af

værnsreglen i afskrivningslovens § 40, stk. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig

indkomst

Skatteforvaltningen har

godkendt afskrivning på goodwill med 187.310 kr. Selvangivet med 265.715 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

A ApS er stiftet ved

stiftelsesdokument underskrevet den 10. september 2000. Selskabets første

regnskabsår løber til den 30. september 2001 (indkomståret 2001).

A ApS har en nom.

anpartskapital på 125.000 kr., som er ejet af B ApS med 90 % og C med 10 %. B

ApS er 100 % ejet af D, der er søn af C. Ifølge stiftelsesdokumentet har

ingen

anparter særlige rettigheder, og hver anpartshaver har en stemme for hvert

anpartsbeløb på 500 kr. Bestyrelsen består af D og C. D er direktør.

Ved kontrakt af den 21. marts

2001 med overtagelsesdag den 1. oktober 2000 købte A ApS en

materialistforretning

af selskabet E ApS.

E ApS har en nom.

anpartskapital på 125.000 kr., der ved overdragelsen af materialistforretning

var ejet af D med 10 % og C med 90 %. Den 1. oktober 2001 overdrog D sine

anparter til E ApS.

Købesummen for

Læs alt

materialistforretningen udgjorde 4.411.669 kr. fordelt således:

Goodwill (ny)

1.800.000 kr.

Goodwill (rest)

60.000 kr.

Indretning af lejede

lokaler

322.109 kr.

Driftsmidler

455.508 kr.

Finansielle aktiver

25.000 kr.

Likvide beholdning

9.000 kr.

Varebeholdning

1.740.052 kr.

I alt

4.411.669 kr.

A ApS har for indkomståret

2001 afskrevet på goodwill med 1/7 af anskaffelsessummen på 1.860.000 kr., i

alt 265.715 kr.

E ApS har opgjort den

skattepligtige avance ved afståelse af goodwill således:

Købspris den 1. april 1996

(kontant)

- 600.000 kr.

Tidligere afskrevet

- 23.028 kr.

Salgssum (kontant)

1.860.000 kr.

Avance

1.283.028 kr.

E ApS erhvervede den 1. april

1996 goodwill fra F ApS for 600.000 kr., hvoraf alene 51.176 kr. har været

afskrivningsberettiget, mens 548.824 kr. ikke var afskrivningsberettiget.

Skatteforvaltningens afgørelse

Der er godkendt afskrivning

på goodwill med 1/7 af 1.311.176 kr. eller 187.310 kr., idet

afskrivningsgrundlaget

er nedsat med 548.824 kr.

Ifølge afskrivningslovens §

40, stk. 5 skal der ske en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget i tilfælde

af

overdragelse af goodwill mellem parter, hvor den ene part har bestemmende

indflydelse på den anden parts handlemåde.

Bestemmelsen omfatter

overdragelser mellem en person og et selskab m.m. eller mellem selskaber m.m.

indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har

bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.

Af cirkulære til

afskrivningsloven, cirkulære nr. 97 af 26. juni 1995, pkt. 3.5 fremgår, at

bestemmende indflydelse – direkte eller indirekte – også vil

foreligge ved

overdragelse mellem selskaber mv., hvor aktionærkredsen i hvert af

selskaberne

samlet opfylder kravet om bestemmende indflydelse i begge selskaber samt ved

overdragelse mellem en gruppe personer og et selskab mv., hvor der er

sammenfald mellem aktionærer og personer fra gruppen, der opfylder kravet om

bestemmende indflydelse.

Erhververens

afskrivningsgrundlag opgøres i sådanne tilfælde som anskaffelsessummen med

fradrag

af et beløb svarende til den ikke afskrivningsberettigede del af

overdragerens

anskaffelsessum, hvilket beløb svarer til overdragerens skattepligtige

fortjeneste med tillæg af den uafskrevne del af overdragerens

afskrivningsberettigede anskaffelsessum.

Når der henses til det

oplyste om ejerforholdene for sælger og køber på tidspunktet for

overdragelsen

af forretningen, anses A ApS for at være omfattet af afskrivningslovens § 40,

stk. 5.

Den samlede anpartshaverkreds

i det sælgende selskab – E ApS er identisk med den samlede

anpartshaverkreds i

det købende selskab – A ApS.

Der henvises til eksempel i

cirkulære nr. 97 af 26. juni 1995, hvor der er tale om et salg mellem to

selskaber – selskab A med 8 aktionærer og selskab B med 3 aktionærer,

hvor alle

aktionærer har lige rettigheder. Aktionærerne C og D ejer tilsammen mere end

50

% af aktiekapitalen i såvel selskab A som selskab B. Eksemplet er omfattet af

afskrivningslovens § 40, stk. 5.

Der henvises endvidere til

lov nr. 458 af 9. juni 2004 og til lovens forarbejderne lovforslag nr. 126

fremsat den 14. januar 2004, hvor bl.a. afskrivningsloven § 40, stk. 5 blev

ændret således, at der blev indsat punkt 2 og 3 til præcisering af, hvad der

forstås ved bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse i de enkelte

selskaber.

Ifølge bemærkningerne til

lovforslaget vil ændringen af afskrivningslovens § 40, stk. 5 ikke bevirke en

ændring af bestemmelsens indhold og rækkevidde men er alene en præcisering i

lovteksten af, hvilke ejer krav der bevirker, at en person eller selskab har

bestemmende indflydelse over et andet selskab m.v.

I forbindelse med

behandlingen af lovforslaget har Skatteministeren besvaret spørgsmål om,

hvornår

der foreligger bestemmende indflydelse mellem to selskaber. Ministeren har

oplyst, at der foreligger bestemmende indflydelse efter afskrivningslovens §

40, stk. 5 i følgende tilfælde: Selskab A ejes med 10 % af X og med 90 % af

Y.

Selskab B ejes med 90 % af X og med 10 % af Y. Selskab A sælger goodwill til

selskab B.

Dette eksempel er identisk

med ejerforholdene i E ApS og A

ApS.

Skatteforvaltningen har

anført følgende som kommentar til selskabets klage til Landsskatteretten:

Det er anført i klagen, at

skatteforvaltningens afgørelse er i strid med praksis. Der er henvist til to

afgørelser fra Ligningsrådet af 18. juni 1996 offentliggjort som TfS 1996.685

og TfS 1996.686. Hertil bemærkes, at skatteministeriet

i TfS 1996.689 har kommenteret Ligningsrådets

afgørelser af 18. juni 1996. Det anføres heri, at på baggrund af

omstændighederne, der er beskrevet i de tre bindende forhåndsbeskeder og

ændringscirkulærets definition af begrebet bestemmende indflydelse ved

aktiebesiddelse, har Ligningsrådets besvarelse af de tre bindende

forhåndsbeskeder mistet sin betydning.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

fremsat påstand om, at der godkendes fuld afskrivning på den erhvervede

goodwill.

Overdragelsen er hverken helt

eller delvist omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 5, idet det købende

selskab ikke, hverken direkte eller indirekte, har haft bestemmende

indflydelse

på det sælgende selskab, hverken gennem ejerskab, vedtægtsbestemmelser,

aftaler

eller gennem fælles ledelse.

Skatteforvaltningens

begrundelse og fortolkning af afskrivningslovens § 40, stk. 5 er i direkte

strid

med den eksisterende lovgivning og praksis på området. Det findes endvidere

anstødeligt, at skatteforvaltningen anvender et nyt lovforslag og spørgsmål

og

svar herom som fortolkningsbidrag, idet der er tale om ikke gældende

lovgivning.

Ejerforholdene i nærværende

sag er således, at D personligt har den bestemmende indflydelse i A ApS med

sine 90 % indirekte ejerandele igennem B ApS, mens C personlig har den

bestemmende indflydelse i E ApS med sine 90 % ejerandele. Det må derfor

fastholdes, at ingen af parterne har bestemmende indflydelse i både det

købende

og det sælgende selskab, idet hver af parterne har bestemmende indflydelse i

hvert sit selskab.

Det er irrelevant at foretage

bedømmelse i forhold til anpartshavernes samlede anpartsbesiddelse. En samlet

bedømmelse af anpartsbesiddelser kan kun komme på tale i særlige situationer,

hvor ingen enkeltstående anpartshaver har den bestemmende indflydelse.

Årsagen

hertil er blandt andet, at ved en samlet bedømmelse kan anpartsbesiddelse

uden

reel indflydelse ikke medregnes ved bedømmelsen af, af om der foreligger

bestemmende indflydelse. Det er således kun anpartsbesiddelse med en reel

indflydelse, der kan indgå i en sådan vurdering

Såfremt skatteforvaltningens

fortolkning af bestemmende indflydelse efter afskrivningslovens § 40, stk. 5

skal tillægges betydning, vil det være irrelevant at anføre følgende i

cirkulære nr. 987 af 26. juni 1995:

”Begrebet

bestemmende indflydelse i ligningslovens § 16 F, stk. 4 er for så vidt angår

aktiebesiddelse afgrænset snævrere end hovedaktionærbegrebet i

personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, hvor også aktiekapital og stemmeværdi

tilhørende ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn m.v. har

betydning.”

”Bestemmende

indflydelse ved aktiebesiddelse vil foreligge, hvor den ene part direkte

eller

indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 %

af stemmeværdien hos den anden part. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab

via andre selskaber m.v., hvori den pågældende part ejer mere end 50 % af

aktiekapitalen.”

”Bestemmende

indflydelse vil imidlertid også foreligge ved overdragelse mellem selskaber

m.v. hvor aktionærkredsen i hvert af selskaberne samlet opfylder kravet om

bestemmende indflydelse i begge selskaber – direkte eller indirekte

– samt ved

overdragelse mellem en gruppe personer og et selskab m.v. hvor der er

sammenfald mellem aktionærer og personer fra gruppen.”

Skatteforvaltningen har lagt

vægt på, at C og D til sammen har bestemmende indflydelse i både det købende

og

det sælgende selskab. Det er korrekt, at anpartshaverne tilsammen har

bestemmende indflydelse, men det vil en køber og en sælger altid have, dersom

man sammenlægger deres indflydelse. Det er uomtvisteligt, at C selvstændigt

træffer beslutningerne i E ApS og D selvstændigt træffer beslutninger i A

ApS.

Derfor kan deres indflydelse heller ikke sammenlægges og ses under et.

Vedrørende eksemplerne i

cirkulære nr. 97 af 26. juni 1995 er det værd at bemærke, at der ikke i nogen

af de nævnte eksempler er en enkelt ejer, der har den bestemmende

indflydelse.

Årsagen hertil er, at det kun er ejerandele, der har reel indflydelse, der

kan

medgå ved bedømmelsen. Såfremt en enkelt anpartshaver har bestemmende

indflydelse vil det være absurd, at skulle foretage en samlet vurdering af

alle

anpartshavere, idet de øvrige anpartshavere er uden indflydelse.

Skatteforvaltningens

fortolkning er i direkte strid med eksisterende praksis. Ligningsrådet har i

TfS 1996.685 og TfS 1996.686 taget stilling til begrebet bestemmende

indflydelse og er i begge sager kommet frem til det modsatte resultat af

skatteforvaltningen.

Afslutningsvist skal det

bemærkes, at der i nærværende sag er tale om et ganske almindeligt

generationsskifte

fra far til søn, og at det aldrig har været lovgivers hensigt, at begrænse

afskrivningsretten til goodwill i sådanne situationer, idet

afskrivningslovens

§ 40, stk. 5 ikke gælder i tilfælde, hvor overdragelsen af goodwill sker

mellem

to personer, hvilket reelt er tilfældet i denne sag, hvis man ser transparent

på overdragelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Erhververen

af en virksomhed kan afskrive anskaffelsessummen for goodwill. Det fremgår af

afskrivningslovens

§ 40, stk. 1. Såfremt den virksomhed der købes omfatter goodwill, som ikke er

afskrivningsberettiget (goodwill erhvervet før den 19. maj 1993), og såfremt

den ene part i overdragelsen har bestemmende indflydelse på den anden parts

handlemåde, kan køberen dog ikke afskrive på den goodwill, sælgeren heller

ikke

har kunnet afskrive på. Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 5.

Hvornår

der foreligger ’bestemmende indflydelse’ er uddybet i cirkulære nr.

97/1995

pkt. 3.5. Bestemmende indflydelse ved kapitalbesiddelse foreligger, hvor den

ene part ejer mere end 50 % af kapitalen hos den anden part. Ejerskabet kan

være direkte eller indirekte. Overdragelse mellem personer er ikke omfattet,

idet fysiske personer ikke kan sige at have bestemmende indflydelse på

hinandens

handlemåde. Bestemmende indflydelse er afgrænset snævrere end

hovedaktionærbegrebet,

idet den nærmeste familie ikke regnes med ved opgørelsen. I ændringscirkulære

nr. 133/1996 er bestemmende indflydelse fortsat defineret som i cirkulære nr.

97/1995 men hertil er tilføjet, at bestemmende indflydelse nu også

foreligger,

hvis aktionærkredsen i hvert af selskaberne samlet opfylder kravet om

bestemmende indflydelse i begge selskaber, ligesom overdragelse mellem

persongrupper

og selskaber er tillige omfattet, hvis der er sammenfald mellem aktionærer og

personer i gruppen.

Den

samlede anpartshaverkreds i de to selskaber – A ApS og E ApS – er

identisk,

idet

A ApS er ejet af B ApS med 90 % og

C med 10 %, hvor B ApS er 100 % ejet af D, mens E ApS var ejet af D med 10 %

og

C med 90 %.

Da

anpartshaverkredsen i de to selskaber er identisk findes overdragelsen at

være

omfattet af værnsreglen i afskrivningslovens § 40, stk. 5. Der henvises

endvidere til cirkulære 97/1995 og Skatteministerens besvarelse af spørgsmål

nr. 17 i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. 126/2003. Herefter

stadfæstes skatteforvaltningen afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter