Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning på goodwill
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning på goodwill
Sagen drejer sig om, hvorvidt
afskrivningsgrundlaget for erhvervet goodwill skal nedsættes som følge af
værnsreglen i afskrivningslovens § 40, stk. 5.
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtig
indkomst
Skatteforvaltningen har
godkendt afskrivning på goodwill med 187.310 kr. Selvangivet med 265.715 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteforvaltningens afgørelse.
Sagens oplysninger
A ApS er stiftet ved
stiftelsesdokument underskrevet den 10. september 2000. Selskabets første
regnskabsår løber til den 30. september 2001 (indkomståret 2001).
A ApS har en nom.
anpartskapital på 125.000 kr., som er ejet af B ApS med 90 % og C med 10 %. B
ApS er 100 % ejet af D, der er søn af C. Ifølge stiftelsesdokumentet har
ingen
anparter særlige rettigheder, og hver anpartshaver har en stemme for hvert
anpartsbeløb på 500 kr. Bestyrelsen består af D og C. D er direktør.
Ved kontrakt af den 21. marts
2001 med overtagelsesdag den 1. oktober 2000 købte A ApS en
materialistforretning
af selskabet E ApS.
E ApS har en nom.
anpartskapital på 125.000 kr., der ved overdragelsen af materialistforretning
var ejet af D med 10 % og C med 90 %. Den 1. oktober 2001 overdrog D sine
anparter til E ApS.
Købesummen for
Læs alt
materialistforretningen udgjorde 4.411.669 kr. fordelt således:
Goodwill (ny)
1.800.000 kr.
Goodwill (rest)
60.000 kr.
Indretning af lejede
lokaler
322.109 kr.
Driftsmidler
455.508 kr.
Finansielle aktiver
25.000 kr.
Likvide beholdning
9.000 kr.
Varebeholdning
1.740.052 kr.
I alt
4.411.669 kr.
A ApS har for indkomståret
2001 afskrevet på goodwill med 1/7 af anskaffelsessummen på 1.860.000 kr., i
alt 265.715 kr.
E ApS har opgjort den
skattepligtige avance ved afståelse af goodwill således:
Købspris den 1. april 1996
(kontant)
- 600.000 kr.
Tidligere afskrevet
- 23.028 kr.
Salgssum (kontant)
1.860.000 kr.
Avance
1.283.028 kr.
E ApS erhvervede den 1. april
1996 goodwill fra F ApS for 600.000 kr., hvoraf alene 51.176 kr. har været
afskrivningsberettiget, mens 548.824 kr. ikke var afskrivningsberettiget.
Skatteforvaltningens afgørelse
Der er godkendt afskrivning
på goodwill med 1/7 af 1.311.176 kr. eller 187.310 kr., idet
afskrivningsgrundlaget
er nedsat med 548.824 kr.
Ifølge afskrivningslovens §
40, stk. 5 skal der ske en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget i tilfælde
af
overdragelse af goodwill mellem parter, hvor den ene part har bestemmende
indflydelse på den anden parts handlemåde.
Bestemmelsen omfatter
overdragelser mellem en person og et selskab m.m. eller mellem selskaber m.m.
indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har
bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.
Af cirkulære til
afskrivningsloven, cirkulære nr. 97 af 26. juni 1995, pkt. 3.5 fremgår, at
bestemmende indflydelse – direkte eller indirekte – også vil
foreligge ved
overdragelse mellem selskaber mv., hvor aktionærkredsen i hvert af
selskaberne
samlet opfylder kravet om bestemmende indflydelse i begge selskaber samt ved
overdragelse mellem en gruppe personer og et selskab mv., hvor der er
sammenfald mellem aktionærer og personer fra gruppen, der opfylder kravet om
bestemmende indflydelse.
Erhververens
afskrivningsgrundlag opgøres i sådanne tilfælde som anskaffelsessummen med
fradrag
af et beløb svarende til den ikke afskrivningsberettigede del af
overdragerens
anskaffelsessum, hvilket beløb svarer til overdragerens skattepligtige
fortjeneste med tillæg af den uafskrevne del af overdragerens
afskrivningsberettigede anskaffelsessum.
Når der henses til det
oplyste om ejerforholdene for sælger og køber på tidspunktet for
overdragelsen
af forretningen, anses A ApS for at være omfattet af afskrivningslovens § 40,
stk. 5.
Den samlede anpartshaverkreds
i det sælgende selskab – E ApS er identisk med den samlede
anpartshaverkreds i
det købende selskab – A ApS.
Der henvises til eksempel i
cirkulære nr. 97 af 26. juni 1995, hvor der er tale om et salg mellem to
selskaber – selskab A med 8 aktionærer og selskab B med 3 aktionærer,
hvor alle
aktionærer har lige rettigheder. Aktionærerne C og D ejer tilsammen mere end
50
% af aktiekapitalen i såvel selskab A som selskab B. Eksemplet er omfattet af
afskrivningslovens § 40, stk. 5.
Der henvises endvidere til
lov nr. 458 af 9. juni 2004 og til lovens forarbejderne lovforslag nr. 126
fremsat den 14. januar 2004, hvor bl.a. afskrivningsloven § 40, stk. 5 blev
ændret således, at der blev indsat punkt 2 og 3 til præcisering af, hvad der
forstås ved bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse i de enkelte
selskaber.
Ifølge bemærkningerne til
lovforslaget vil ændringen af afskrivningslovens § 40, stk. 5 ikke bevirke en
ændring af bestemmelsens indhold og rækkevidde men er alene en præcisering i
lovteksten af, hvilke ejer krav der bevirker, at en person eller selskab har
bestemmende indflydelse over et andet selskab m.v.
I forbindelse med
behandlingen af lovforslaget har Skatteministeren besvaret spørgsmål om,
hvornår
der foreligger bestemmende indflydelse mellem to selskaber. Ministeren har
oplyst, at der foreligger bestemmende indflydelse efter afskrivningslovens §
40, stk. 5 i følgende tilfælde: Selskab A ejes med 10 % af X og med 90 % af
Y.
Selskab B ejes med 90 % af X og med 10 % af Y. Selskab A sælger goodwill til
selskab B.
Dette eksempel er identisk
med ejerforholdene i E ApS og A
ApS.
Skatteforvaltningen har
anført følgende som kommentar til selskabets klage til Landsskatteretten:
Det er anført i klagen, at
skatteforvaltningens afgørelse er i strid med praksis. Der er henvist til to
afgørelser fra Ligningsrådet af 18. juni 1996 offentliggjort som TfS 1996.685
og TfS 1996.686. Hertil bemærkes, at skatteministeriet
i TfS 1996.689 har kommenteret Ligningsrådets
afgørelser af 18. juni 1996. Det anføres heri, at på baggrund af
omstændighederne, der er beskrevet i de tre bindende forhåndsbeskeder og
ændringscirkulærets definition af begrebet bestemmende indflydelse ved
aktiebesiddelse, har Ligningsrådets besvarelse af de tre bindende
forhåndsbeskeder mistet sin betydning.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har
fremsat påstand om, at der godkendes fuld afskrivning på den erhvervede
goodwill.
Overdragelsen er hverken helt
eller delvist omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 5, idet det købende
selskab ikke, hverken direkte eller indirekte, har haft bestemmende
indflydelse
på det sælgende selskab, hverken gennem ejerskab, vedtægtsbestemmelser,
aftaler
eller gennem fælles ledelse.
Skatteforvaltningens
begrundelse og fortolkning af afskrivningslovens § 40, stk. 5 er i direkte
strid
med den eksisterende lovgivning og praksis på området. Det findes endvidere
anstødeligt, at skatteforvaltningen anvender et nyt lovforslag og spørgsmål
og
svar herom som fortolkningsbidrag, idet der er tale om ikke gældende
lovgivning.
Ejerforholdene i nærværende
sag er således, at D personligt har den bestemmende indflydelse i A ApS med
sine 90 % indirekte ejerandele igennem B ApS, mens C personlig har den
bestemmende indflydelse i E ApS med sine 90 % ejerandele. Det må derfor
fastholdes, at ingen af parterne har bestemmende indflydelse i både det
købende
og det sælgende selskab, idet hver af parterne har bestemmende indflydelse i
hvert sit selskab.
Det er irrelevant at foretage
bedømmelse i forhold til anpartshavernes samlede anpartsbesiddelse. En samlet
bedømmelse af anpartsbesiddelser kan kun komme på tale i særlige situationer,
hvor ingen enkeltstående anpartshaver har den bestemmende indflydelse.
Årsagen
hertil er blandt andet, at ved en samlet bedømmelse kan anpartsbesiddelse
uden
reel indflydelse ikke medregnes ved bedømmelsen af, af om der foreligger
bestemmende indflydelse. Det er således kun anpartsbesiddelse med en reel
indflydelse, der kan indgå i en sådan vurdering
Såfremt skatteforvaltningens
fortolkning af bestemmende indflydelse efter afskrivningslovens § 40, stk. 5
skal tillægges betydning, vil det være irrelevant at anføre følgende i
cirkulære nr. 987 af 26. juni 1995:
”Begrebet
bestemmende indflydelse i ligningslovens § 16 F, stk. 4 er for så vidt angår
aktiebesiddelse afgrænset snævrere end hovedaktionærbegrebet i
personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, hvor også aktiekapital og stemmeværdi
tilhørende ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn m.v. har
betydning.”
”Bestemmende
indflydelse ved aktiebesiddelse vil foreligge, hvor den ene part direkte
eller
indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 %
af stemmeværdien hos den anden part. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab
via andre selskaber m.v., hvori den pågældende part ejer mere end 50 % af
aktiekapitalen.”
”Bestemmende
indflydelse vil imidlertid også foreligge ved overdragelse mellem selskaber
m.v. hvor aktionærkredsen i hvert af selskaberne samlet opfylder kravet om
bestemmende indflydelse i begge selskaber – direkte eller indirekte
– samt ved
overdragelse mellem en gruppe personer og et selskab m.v. hvor der er
sammenfald mellem aktionærer og personer fra gruppen.”
Skatteforvaltningen har lagt
vægt på, at C og D til sammen har bestemmende indflydelse i både det købende
og
det sælgende selskab. Det er korrekt, at anpartshaverne tilsammen har
bestemmende indflydelse, men det vil en køber og en sælger altid have, dersom
man sammenlægger deres indflydelse. Det er uomtvisteligt, at C selvstændigt
træffer beslutningerne i E ApS og D selvstændigt træffer beslutninger i A
ApS.
Derfor kan deres indflydelse heller ikke sammenlægges og ses under et.
Vedrørende eksemplerne i
cirkulære nr. 97 af 26. juni 1995 er det værd at bemærke, at der ikke i nogen
af de nævnte eksempler er en enkelt ejer, der har den bestemmende
indflydelse.
Årsagen hertil er, at det kun er ejerandele, der har reel indflydelse, der
kan
medgå ved bedømmelsen. Såfremt en enkelt anpartshaver har bestemmende
indflydelse vil det være absurd, at skulle foretage en samlet vurdering af
alle
anpartshavere, idet de øvrige anpartshavere er uden indflydelse.
Skatteforvaltningens
fortolkning er i direkte strid med eksisterende praksis. Ligningsrådet har i
TfS 1996.685 og TfS 1996.686 taget stilling til begrebet bestemmende
indflydelse og er i begge sager kommet frem til det modsatte resultat af
skatteforvaltningen.
Afslutningsvist skal det
bemærkes, at der i nærværende sag er tale om et ganske almindeligt
generationsskifte
fra far til søn, og at det aldrig har været lovgivers hensigt, at begrænse
afskrivningsretten til goodwill i sådanne situationer, idet
afskrivningslovens
§ 40, stk. 5 ikke gælder i tilfælde, hvor overdragelsen af goodwill sker
mellem
to personer, hvilket reelt er tilfældet i denne sag, hvis man ser transparent
på overdragelsen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Erhververen
af en virksomhed kan afskrive anskaffelsessummen for goodwill. Det fremgår af
afskrivningslovens
§ 40, stk. 1. Såfremt den virksomhed der købes omfatter goodwill, som ikke er
afskrivningsberettiget (goodwill erhvervet før den 19. maj 1993), og såfremt
den ene part i overdragelsen har bestemmende indflydelse på den anden parts
handlemåde, kan køberen dog ikke afskrive på den goodwill, sælgeren heller
ikke
har kunnet afskrive på. Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 5.
Hvornår
der foreligger ’bestemmende indflydelse’ er uddybet i cirkulære nr.
97/1995
pkt. 3.5. Bestemmende indflydelse ved kapitalbesiddelse foreligger, hvor den
ene part ejer mere end 50 % af kapitalen hos den anden part. Ejerskabet kan
være direkte eller indirekte. Overdragelse mellem personer er ikke omfattet,
idet fysiske personer ikke kan sige at have bestemmende indflydelse på
hinandens
handlemåde. Bestemmende indflydelse er afgrænset snævrere end
hovedaktionærbegrebet,
idet den nærmeste familie ikke regnes med ved opgørelsen. I ændringscirkulære
nr. 133/1996 er bestemmende indflydelse fortsat defineret som i cirkulære nr.
97/1995 men hertil er tilføjet, at bestemmende indflydelse nu også
foreligger,
hvis aktionærkredsen i hvert af selskaberne samlet opfylder kravet om
bestemmende indflydelse i begge selskaber, ligesom overdragelse mellem
persongrupper
og selskaber er tillige omfattet, hvis der er sammenfald mellem aktionærer og
personer i gruppen.
Den
samlede anpartshaverkreds i de to selskaber – A ApS og E ApS – er
identisk,
idet
A ApS er ejet af B ApS med 90 % og
C med 10 %, hvor B ApS er 100 % ejet af D, mens E ApS var ejet af D med 10 %
og
C med 90 %.
Da
anpartshaverkredsen i de to selskaber er identisk findes overdragelsen at
være
omfattet af værnsreglen i afskrivningslovens § 40, stk. 5. Der henvises
endvidere til cirkulære 97/1995 og Skatteministerens besvarelse af spørgsmål
nr. 17 i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. 126/2003. Herefter
stadfæstes skatteforvaltningen afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Beskatning af goodwill og driftsmidler Landsskatteretten · 16. januar 2012
- Landsskatteretskendelse af 29. august 2003 vedr. Sukkerkvote fradrag for køb Retsinformation · 30. oktober 2003
- Working interest afskrivning virksomhedsordningen - anpartsreglerne Retsinformation · 18. juli 2007
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
- Genbeskatning af underskud ved outsourcing af produktion med videre Retsinformation · 5. marts 2019
- Filmrettigheder - driftsudgifter Retsinformation · 17. juli 2006
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. bortfald af tilladelse til skattefri aktieombytning Retsinformation · 15. juli 2004
- Landsskatteretskendelse af 2. december 2003 vedr. skattefri fusion af to søsterselskaber Retsinformation · 19. februar 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. avance ved salg af goodwill erhvervet før 19. maj 1993. Tandlægeselskab. Retsinformation · 25. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. fikseret rente af mellemregningskonto Retsinformation · 22. marts 2004
- Landsskatteretskendelse af 4. november 2003 vedr. anmodning om skattefri aktieombytning Retsinformation · 19. februar 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. reduktion af anskaffelsessum for anparter – indfrielse af gæld til hovedaktionær via kapitalindskud i andet selskab Retsinformation · 30. juni 2012