Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. bortfald af tilladelse til skattefri aktieombytning

KEN nr 9385 af 01/01/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. juli 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. bortfald af tilladelse til

skattefri aktieombytning

Der klages over, at tilladelse til skattefri aktieombytning

er anset for bortfaldet, idet frasalg af aktier og indgået aktiekøbsaftale er

anset for overtrædelse af ejertidsvilkår.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skatteregionens tilladelse af 12. november 1998 til

skattefri anpartsombytning

anses ikke

for bortfaldet.

Sagens oplysninger

Told og Skatteregionen meddelte ved afgørelse af 12.

november 1998 tilladelse til, at B og C kunne ombytte deres anparter i A ApS

–

svarende til 2/3 af anpartskapitalen i selskabet – med anparter i det

til

formålet nystiftede holdingselskab, D ApS. Den resterende 1/3 af anparterne

var

ejet af E, som ikke ønskede at deltage i den skattefri anpartsombytning.

Af tilladelsen fremgår bl.a.:

”Det er tillagt afgørende betydning, at det ny moderselskab

mindst bevarer 2/3 af anpartskapitalen / 2/3 af stemmerne i det fremtidige

datterselskab (=A ApS) i mindst 3 år. I modsat fald anses tilladelsen for

bortfaldet.”

Af tilladelsen fremgår endvidere, at formålet med

aktieombytningen er at forberede et generationsskifte, og at det er oplyst,

at

det ny moderselskab vil bevare sin ejerandel af A ApS i mindst 3 år.

Den 29. januar 1999 blev anpartsombytningen foretaget, jf.

fremlagt stiftelsesdokument for D ApS.

Læs alt

Ved aftale af 3. juni 1999 købte D ApS den resterende

tredjedel af anparterne nom. 70.000 kr. af E for 2.900.000 kr., således at A

ApS herefter var ejet 100 % af holdingselskabet.

Ved aftale af 1. marts 2001 solgte holdingselskabet nom.

70.000 kr. af anparterne i A ApS til F K/S for 2.000.000 kr. I forbindelse

med

anpartsoverdragelsesaftalen blev der ved aftale af 1. marts 2001 mellem

holdingselskabet og F K/S meddelt F K/S en køberet til de resterende anparter

i

A ApS. Af køberetsaftalen fremgår bl.a. følgende:

”2. Med virkning pr. 1/3 2001 meddeler sælger køberen en

køberet, men ikke en købspligt til i tidsrummet 1 /2 2002 til 31/5 2005 at

købe

den resterende anpartskapital i A ApS, nominelt kr. 140.000,00. Købesummen

andrager kr. 4.000.000,00 – skriver kroner fire millioner 00/100 –

hvilken

købesum ligger fast i den periode, køberetten løber. Købesummen erlægges

kontant på tidspunktet for overdragelsen.

Måtte F K/S ikke udnytte den nævnte køberet, meddeler F K/S

fra 1 /2 2005 D ApS en køberet til F K/S´s nominelle anpartspost kr.

70.000,00.

Køberetten løber uden tidsbegrænsning. Købesummen i tilfælde af D ApS’s

udnyttelse af køberetten er uændret kr. 2.000.000,00 – skriver kroner

tomillioner 00/100 – hvilken købesum ligeledes erlægges kontant på

tidspunktet

for overdragelsen. I begge tilfælde overdrages anparterne alene med

udbytteret

fra overdragelsesdatoen.”

Af køberetsaftalen fremgår endvidere:

·

at der udfærdiges særskilt

anpartshaveroverenskomst, hvori det bl.a. anføres, at F K/S’s direktør,

G,

indtræder som formand for A ApS pr. 1. marts 2001, og at der sikres køber

vetoret i enhver beslutning om ændring vedrørende udgivelsesgrundlag,

udgivelsesomfang,

investeringer, løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere mv.

·

at det som led i overdragelsen er aftalt,

at Lokalavisen lukkes senest 1. maj 2001, og at Lokalavisens annoncøraftaler

overtages ubetinget af A ApS,

·

at trykning af A overføres til F avistryk

med virkning fra 1. april 2001,

·

at trykning af A overføres til F avistryk

med virkning fra 1. april 2001,

·

at A ApS overtager distributionen af F

K/S’s tryksager,

·

at A ApS´s drift bibeholdes fra de

hidtidige lokaler frem til 31/12 2004,

·

at B og C fortsætter som daglig ledelse

·

at såfremt køber overtager hele

anpartskapitalen og derefter vælger at likvidere A ApS ansættes B og C hos F

K/S

·

at al trykning af A disponeres af F K/S,

samt

·

at alle administrative og

forretningsmæssige dispositioner, såfremt køberetten til de resterende

anpartskapital udnyttes, tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med

de for F K/S gældende retningslinier og politikker.

Pr. 1. marts 2001 blev der endvidere indgået

anpartshaveroverenskomst mellem F og D ApS. Af anpartshaveroverenskomsten

fremgår bl.a., at med virkning fra 1. marts 2001 indtræder direktøren for F

K/S

som formand for A’s bestyrelse, og at bestyrelsens sammensætning består

uændret

indtil F K/S måtte overtage den resterende del af selskabskapitalen, jf. den

aftalte køberet, eller indtil at F K/S har meddelt, at køberetten til D ApS

andel af anpartskapitalen ikke vil blive udnyttet. Endvidere fremgår det, at

bestyrelsens beslutninger skal træffes i enighed, dog kan afskedigelse af en

direktør ske ved enighed mellem bestyrelsens formand og en af de to tidligere

anpartshavere af A ApS.

Der er endvidere fremlagt kopi af direktørkontrakt og

bladchefkontrakt mellem A ApS og B og C. Af fremlagt referat fra

ekstraordinær

generalforsamling i A ApS fremgår det, at den ny bestyrelse herefter bestod

af

F K/S’s direktør, G, og B og C med G som formand.

Det er oplyst, at den meddelte køberet blev udnyttet den 1.

februar 2002, således at F K/S pr. denne dato erhvervede den resterende del

af

anparterne i A ApS. Endvidere er det oplyst, at A ApS for nærværende er under

likvidation.

Selskabets repræsentant har oplyst, at baggrunden for

stiftelsen af holdingselskabet var, at E ønskede af sælge sine anparter i A

ApS

og gå på efterløn. Den bogførte samlede egenkapital i A ApS var pr. 30.

september 1998 2.091.194 kr., men bogført goodwill var 0 kr. Mellem

anpartshaverne var der enighed om, at værdien af selskabet udgjorde 7.500.000

kr. – 9.000.000 kr. Det var således umuligt at løse generationsskiftet

ved et

almindeligt tilbagesalg af anparter. Ved holdingselskabskonstruktionen

opnåede

man, at holdingselskabet kunne købe anparterne af E og ved en sambeskatning

kunne renterne af lånet til dette køb fratrækkes i indkomsten for A ApS,

ligesom lånet kunne tilbagebetales via skattefrie udbytter.

A ApS´s repræsentant har endvidere oplyst, at A ApS blev

kontaktet af F K/S ultimo år 2000, efter at der havde være ført en heftig

priskrig mv. siden F K/S startede Lokalavisen pr. 1. september 1999.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Tilladelse til skattefri anpartsombytning af 12. november

1998 anses for bortfaldet.

Frasalget af 1/3 af anparterne i A ApS anses for at være i

strid med det i tilladelsen til skattefri anpartsombytning meddelte

ejertidsvilkår, jf. first-in first-out princippet i

aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, jf. § 6, stk. 4. Endvidere må den

indgåede aktieoptionsaftale ud fra en konkret vurdering af de i sagen

foreliggende omstændigheder anses for en omgåelse af det i tilladelsen til

skattefri anpartsombytning meddelte ejertidsvilkår. Der er herved henset til,

at købsoptionen kunne udnyttes og faktisk er blevet udnyttet straks efter

udløbet af ejertidsvilkårsperioden, at købesummen for anparterne allerede

blev

fastlagt på aftaletidspunktet samt det øvrige aftalesæt, herunder tilsikring

af

købers betydelige indflydelse på driften af A ApS indtil tidspunktet for

udnyttelsen af køberetten. Under de foreliggende omstændigheder måtte det stå

som usandsynligt for parterne, at køberetten ikke ville blive udnyttet, og

det

kan derfor ikke tillægges betydning, at F K/S først havde ret til endelig

erhvervelse af anparterne efter udløbet af vilkårsperioden. Der henvises til

SKM2001.524.LR /TfS 2001.971 og SKM2002.546.TSS /TfS 2002.977.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Told- og

Skattestyrelsens tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri aktieombytning

ophæves.

Told- og Skattestyrelsen lægger til grund, at salget af 1/3

af anparter til F K/S er i strid med ejertidsvilkåret, idet de ombyttede

aktier

er solgt, jf., first in first-out princippet. Vilkåret var i afgørelsen af

12.

november 1998 formuleret ”på vilkår, at det ny moderselskab mindst

bevarer 2/3

af anpartskapitalen/stemmerne i det fremtidige datterselskab i mindst 3

år.”

Dette vilkår er ikke overtrådt. Selskabet har hele tiden ejet mindst 2/3 af

anpartskapitalen. Told- og Skattestyrelsens synspunkt synes at bygge på den

antagelse, at vilkåret havde været udformet sådan, at de konkrete

anpartsposter, der blev erhvervet ved ombytningen, ikke måtte afstås, også

selv

om 2/3-majoritetskravet ikke herved blev overtrådt. Men sådan er vilkåret

ikke

udformet. Hertil kommer, at first-in first-out reglen i

aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2 og § 6, stk. 4, begrebsmæssigt er en

værnsregel, jf. ordet ”anses”. Reglen skal jo forhindre, at

skatteyder altid

vælger at sælge den konkrete aktie, der giver mindst avance eller størst tab.

I SKM2001.524.LR /TfS 2001.971 er offentliggjort en

afgørelse, hvor gensidige køberetsaftaler betragtes som en overtrædelse af

det

givne ejertidsvilkår, idet der reelt var tale om et salg. Den praksis, som

denne afgørelse er udtryk for, kan ikke udvides til tilfælde, hvor der alene

er

givet en køberet, idet der i disse tilfælde efter lang skattepraksis ikke

foreligger en endelig aftale. Der henvises endvidere til TfS 1993.221, TfS

1993.223, TfS 1997.409 og LSR 1977.117. Efter kompetencen til at meddele

tilladelse til aktieombytning er flyttet fra Ligningsrådet til Told- og

Skattestyrelsen, har denne i juni 2002 truffet afgørelse i en sag om køberet,

SKM2002.546.TSS /TfS 2002.977. Afgørelsen er en principiel udvidelse af

området

for at anse dispositioner for værende i strid med 3-års-ejertidskravet ud fra

en omgåelsesbetragtning. Der henvises endvidere til SKM2003.328.TSS /TfS

2003.638 og SKM2003.399.DEP /TfS 2003.786.

Tilladelse til skattefri aktieombytning blev givet den 12.

november 1998, og først den 1. marts 2001 sælges aktierne til F K/S, og

køberetsaftalerne indgås. Alene tidsforløbet viser, at der var tale om

efterfølgende omstændigheder, og at disse var rent kommercielle. Der er ingen

realitet i Told- og Skattestyrelsens synspunkt, at der reelt var solgt pr. 1.

marts 2001. For det første blev der ikke erlagt nogen købesum, for det andet

kunne F K/S undlade at udnytte køberetten. Der må endvidere anses at været en

risiko for, at F K/S ikke ville gøre køberetten gældende. Mediebilledet er i

disse år under meget stor og hastig forandring, og der etableres dels nye

ugeaviser, der alene rummer bilannoncer eller boligannoncer, ligesom internet

og brochureomdeling tager væsentlige markedsandele fra de traditionelle

ugeaviser. Der kunne således nemt opstå den situation, at F K/S fandt det

mere

økonomisk fordelagtigt at afstår aktierne ved optionsperiodens udløb og i

stedet satsede på andre medier. Den skal i den forbindelse bemærkes at D ApS

i

aftalerne netop betingede sig, at kontor- og produktionsfaciliteter

opretholdtes uændret i hele den periode, hvor optionsperioden var gældende,

netop med henblik på at kunne drive bladet videre efter et eventuelt

tilbagekøb

af anparterne.

Havde D ApS ønsket at sælge hele avisen, kunne dette været

sket ved at sælge aktiviteten ud af A ApS. Det bemærkes i forbindelse hermed,

at A ApS gennem en sponsoraftale med handelsstanden havde forsøgt at skabe et

værn mod F K/S, idet aftalen gav loyalitet fra annoncørerne, og hvis F K/S

ville gøre noget tilsvarende, ville de blive tvunget til at gøre det i

samtlige

byer, hvor de har aviser.

Med hensyn til købsaftalen var den et ønske fra F K/S. D ApS

ønskede ikke af sælge, men blev tvunget til at samarbejde og sælge en

tredjedel

for at få standset den altødelæggende prisdumpning. Hvor normalprisen var på

2,65 kr.(pr. mm. med rabatter på op til 40 % for de største annoncører,

tilbød

F K/S’s ugeavis ejendomsmæglere, supermarkeder og bilforhandlere en

millimeterpris på 0.50 kr.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 25. februar 2003 er

ugyldig, idet der er tale om en skærpelse af praksis med tilbagevirkende

kraft.

Såfremt praksis skulle have været skærpet, skulle myndighederne forinden have

udsendt et cirkulære med praksisændringen med tilkendegivelse af, at

fremtidige

tilladelser betinges at der ikke i 3-års-perioden må indgås

aktieoptionsaftaler. Der henvises til U1983.8H samt SKM2002.433.LSR /TfS

2002.707. Told- og Skattestyrelsens afgørelse er endvidere en tilbagekaldelse

af en begunstigende forvaltningsakt. Det antages som udgangspunkt, at

begunstigede forvaltningsakter, der tillægger adressaten en rent økonomisk

fordel, kun kan tilbagekaldes som følge af ”bristede forudsætninger

efter

synspunkter som ligger nær ved den privatretlige forudsætningslære”, jf.

Poul

Andersen ”Dansk Forvaltningsret”, 4. udgave, s. 507.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af Told- og Skatteregionens tilladelse til

skattefri anpartsombytning af 12. november 1998, at det ved tilladelsen er

tillagt afgørende betydning, at holdingselskabet mindst bevarer 2/3 af

anpartskapitalen / 2/3 af stemmerne i A ApS i mindst 3 år. I modsat fald

anses

tilladelsen for bortfaldet.

Vedrørende salget af 1/3 af anpartskapitalen af anparterne i

A ApS den 1. marts 2001, må holdingselskabet anset at have opretholdt den i

tilladelsen af 12. november 1998 krævede ejerandel på mindst 2/3 af

anpartskapitalen i A ApS. Vedrørende den pr. 1. marts 2001 indgåede aftale om

F

K/S’s køberet til de resterende 2/3 af anpartskapitalen i A ApS kan

anparterne

ud fra en samlet bedømmelse af sagens forhold ikke anses for overdraget på

tidspunktet for indgåelse af køberetsaftalen, idet der herved særligt er

henset

til, at der alene forelå en ret, men ikke en pligt til at købe den resterende

del af anparterne samt risikoen i forbindelse dermed. Ejertidsvilkårene i

Told-

og Skatteregionens tilladelse af 12. november 1998 kan således ikke anses for

overtrådt ved indgåelse af køberetsaftalen den 1. marts 2001.

Told- og Skatteregionens tilladelse af 12. november 1998 til

skattefri anpartsombytning

anses herved

ikke for bortfaldet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter