Landsskatteretskendelse af 4. november 2003 vedr. anmodning om skattefri aktieombytning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 4. november 2003 vedr. anmodning
om skattefri aktieombytning
A’s klage vedrører afslag af 8. juli 2002 på tilladelse til
skattefri anpartsombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, og
2.
ToldSkat har meddelt afslag på en anmodning om tilladelse
til skattefri ombytning af anparterne i B ApS.
Landsskatterettens
afgørelse
Det meddelte afslag anses at være i strid med
fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a.
Sagen overgår til fornyet behandling ved ToldSkat Der er
ikke fra rettens side taget stilling til eventuel fastsættelse af vilkår.
Sagens oplysninger
A etablerede i 1999 B som personligt drevet virksomhed. Med
virkning fra den 1. januar 2001 blev virksomheden omdannet til et
anpartsselskab, B ApS med en anpartskapital på nom. 125.000 kr. efter loven
om
skattefri virksomhedsomdannelse. Selskabets eneanpartshaver, B har en
anskaffelsessum for anparterne på 11.048 kr. ifølge selvangivelsen for 2000.
C Revision ansøgte den 18. februar 2002 om tilladelse til
skattefri anpartsombytning i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 13 af
A´s
anparter i B ApS med anparter i C ApS.
Ombytningen påtænkes gennemført ved, at A indskyder sine
anparter i B ApS som apportindskud i et nystiftet selskab, C ApS, mod
vederlag
i form af nom. 125.000 kr. anparter i dette selskab. B ApS (i det følgende
benævnt Selskabet) vil herefter være 100 % ejet af C ApS.
Ifølge ansøgningen består Selskabets aktivitet i udvikling
Læs alt
og salg af IT-produkter og serviceydelser, primært relateret til webbaserede
netværksteknologier, og virksomheden beskæftiger ca. 8-10 medarbejdere
foruden
direktørerne, hvoraf eneanpartshaveren er den ene. Firmaet har været inde i
en
positiv udvikling. Omsætningen i den personlige virksomhed var i årene 1999
og
2000 ca. hhv. 640 tkr. og 1,89 mio. kr., og omsætningen i Selskabet i år 2001
var ca. 4,15 mio. kr. Selskabets regnskabsmæssige egenkapital er pr. 31.
december 2001 på 640.585 kr.
Anpartsombytningen er ifølge ansøgningen primært begrundet
i, at A ønsker at optage ledende medarbejdere i ejerkredsen.
Det er om fremtiden oplyst, at, man i ledelsen ønsker at
fastholde nøglemedarbejdere for at sikre firmaets fortsatte eksistens og
mulighed for ekspansion indenfor andre kundegrupper end de nuværende. De
nuværende aktiviteter har primært rettet sig mod offentlige
kontorer/institutioner, og det er hensigten at fortsætte og udbygge
aktiviteten
inden for dette kundesegment, men det er også hensigten at udbygge kredsen af
nuværende erhvervskunder. Det er på sigt hensigten at omdanne Selskabet til
et
aktieselskab. Herefter er det ønsket, at der etableres en
medarbejderaktieordning efter de regler, der måtte gælde på det tidspunkt.
Der er ikke planer om, at C afhænder anparter i Selskabet
inden for de kommende 3 år. Helejerskabet af Selskabet forventes således
bevaret i 3 år efter ombytningen – dog med forbehold for udvidelse af
kapitalen
i forbindelse med medarbejderaktier.
Formålet med anpartsombytningen er senere under sagens
behandling for regionen uddybet, herunder er det oplyst, at man påtænker at
lade 4-5 nøglemedarbejdere træde ind som medejere af Selskabet, og at man med
et holdingselskab i toppen vil kunne føre en mere smidig udbyttepolitik. Man
ønsker en mere smidig struktur bl.a. begrundet i, at man planlægger samhandel
med Tyskland, hvor man skal være leverandør af forskellige edb-løsninger.
Ønsket er at få etableret en moderne koncernstruktur, der åbner mulighed for,
at der fremover kan etableres samarbejder med andre selskaber, udskillelse af
særlige forretningsområder og optagelse af ledende medarbejdere i
ejerkredsen.
Det er under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst,
at Selskabet er omdannet til et aktieselskab (med en aktiekapital på nom.
500.000 kr.), jf. vedtagelse på ekstraordinær generalforsamling den 3. juli
2002. Kapitalforhøjelsen på 375.000 kr. er sket ved fondsemission. De
nøglemedarbejdere, der ønskes optaget som aktionærer, og hvor den nøjagtige
model stadig overvejes, idet afgørelsen i klagesagen afventes, er følgende:
”Salgschef D, projektleder E, udviklingsleder F, udviklingsleder G og
designer
H”. Med hensyn til udvidelse af forretningsområde og udskillelse fremgår
ifølge
virksomhedens udtalelse gengivet i klagen til Landsskatteretten følgende:
”Inden for en overskuelig fremtid (12-18 mdr.) vil vi gerne
udskille to produktområder i selvstændige selskaber,. Det drejer sig om
content
management systemet WebMaster
(R) Site
Builder og blanketsystemet exxxx.dk. Udskilningen har primært strategiske
afsæt.
Kunder kræver fokus på forretningsområde, og de enkelte
produkter har ikke direkte noget med hinanden at gøre. Derfor vil det udadtil
forbedre signalet vedr. fokus.
B er i dag både software- og konsulenthus. Ved udskilning af
standardprodukterne kan det nuværende selskab fokusere på konsulentydelserne.
Efter udskilning ønsker vi via partnerskabsaftaler at
udbrede de to produkter i udlandet, i første omgang Skandinavien og Europa.
Udskilningen i selvstændige selskaber vil gøre aftalerne mindre komplicerede
for både os og samarbejdspartnere, der lige som kunder også vil se på det
forretningsmæssige fokus.
Markedsføring af produkterne kan blive mere entydig. I dag
skal potentielle kunder henvende sig til et firma (dansk web bureau) for at
få
et produkt (fx webmaster). Hos vore konkurrenter er de vant til at firma og
produkt er det samme (fx synkron og web500 på cms-området).
Fordelen ved at have det hele samlet i ét selskab er
primært, at forretningsområderne kan støtte hinanden økonomisk, hvis et
område
går nedad i en periode. Denne fordel mener vi dog fortsat at have efter en
udskilning, såfremt selskaberne ejes af samme holdingselskab eller kreds af
holdingselskaber.
Kort sagt kan vi se mange fordele og få ulemper i at
etablere en sådan selskabsstruktur. Vi mener at strukturen vil styrke os i
forhold til at overleve på et trængt IT-marked.”
Regionens afgørelse
Der er efter en samlet vurdering af de for regionen
forelagte oplysninger meddelt afslag på tilladelse til skattefri
anpartsombytning efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,
og
2.
Ifølge fusionsdirektivet 90/434-EØF artikel 11, litra a, kan
en medlemsstat helt eller delvist afslå at anvende bestemmelserne om
skattefri
aktieombytning, såfremt ombytningen som hovedformål eller et af
hovedformålene
har skatteunddragelse eller skatteundgåelse.
Efter en samlet bedømmelse findes det ikke at være
afkræftet, at et af hovedformålene ikke er en skatteunddragelse eller
skatteundgåelse.
Ønsket om anpartsombytningen anses efter det oplyste ikke at
være båret af forsvarlige økonomiske betragtninger eller aktuelle
forretningsmæssige hensyn, men derimod i overvejende grad af hensyn til
skatteundgåelse. Det er også med den nuværende konstruktion muligt at optage
ledende medarbejdere i ejerkredsen, og der anses ikke at være særlige
forretningsmæssige hensyn, der taler for, at der med en holdingkonstruktion
er
mulighed for en mere smidig udbyttepolitik.
Af Ligningsvejledningen 2002, S.G.18.5.2 fremgår, at det er
et krav for at opnå tilladelse til skattefri anpartsombytning, at ansøger
redegør for de nærmere forhold, der ligger til grund for ønsket om at
foretage
en skattefri anpartsombytning. Regionen finder ikke, at der
i begrundelsen er givet sådanne konkrete
begrundelser for formålet.
For så vidt der under sagens behandling for
Landsskatteretten er fremkommet yderligere oplysninger, anses disse ifølge
regionens udtalelse til Landsskatteretten ikke at begrunde en ændret
vurdering
af sagen.
Klagerens påstand og
argumenter
Repræsentanten har med udgangspunkt i, at Selskabet er
omdannet til et aktieselskab, gjort gældende, at der er tale om en påtænkt
aktieombytning, som ikke har til formål at undgå eller udskyde beskatning,
men
er begrundet ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger.
Ansøgningen har baggrund i, at man primo 2002 indså, at
ledende medarbejdere skulle knyttes tættere til firmaet for at fortsætte
udviklingen i Selskabet. Dette kunne bedst ske via medejerskab.
Omdannelsen af Selskabet til et aktieselskab blev siden
vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 3. juli 2002 på grund af den
fortsatte udvikling i firmaet. Omdannelsen har primært til formål at
signalere
soliditet såvel økonomisk som ledelsesmæssigt overfor eksisterende og
potentielle
kunder. Samtidigt med omdannelsen blev første skridt taget til en etablering
af
en professionel bestyrelse. Det er derfor helt klart, at virksomhedens
ledelse
alene fokuserer på virksomhedens tarv med særlig fokus på udvikling og
ekspansion, hvilket man med succes (også økonomisk) frem til dato har været i
stand til. For at fortsætte denne positive udvikling, såvel
forretningsmæssigt,
økonomisk som personale- og kundemæssigt, er det særligt påkrævet at
fastholde
nøglemedarbejdere. Akkurat som i en række andre IT-virksomheder uanset
forretningsområde. Dette faktum er alene årsagen til beslutningen om
aktieombytningen.
Med virksomhedens planer om udskillelse af
forretningsområder og indgåelse af partnerskaber er det også nødvendigt at
have
en holding-konstruktion, idet samarbejdspartnere ofte etablerer samarbejdet
via
et holdingselskab. Det er også vigtigt inden etablering af et samarbejde, at
det pågældende datterselskab er trimmet såvel produkt- og medarbejdermæssigt
som økonomisk. Dette sker bedst via et holding-ejerskab.
Den påtænkte aktieombytning foretages ud fra forsvarlige
økonomiske betragtninger, idet formålet er en fremtidig omstrukturering og
rationalisering af aktiviteterne i Selskabet og etablering af
datter-/søsterselskaber. Aktieombytningen er alene begrundet i virksomhedens
forretningsmæssige tarv og udvikling. Det er ikke hensigten at undgå eller
udskyde beskatning, og der er ikke en negativ skattemæssig anskaffelsessum
for
aktierne.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om,
at ombytning af aktier som defineret i lovens § 13, stk. 2, kræver
tilladelse,
har baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a, i fusionsdirektiv 90/434/EØF.
Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a kan en
medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene
bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder ombytning af aktier,
er
skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår, at såfremt en transaktion
ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom
omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der
deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet
eller
et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse.
Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af
hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse, skal foretages en
samlet
undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved EF-domstolens dom af 17.
juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU 1997.257, hvoraf også
fremgår,
at begrebet forsvarlige økonomiske betragtninger i fusionsdirektivets artikel
11 skal fortolkes således, at det er mere vidtgående end hensigten om blot at
opnå en rent skattemæssig fordel.
Det lægges ud fra det i sagen oplyste til grund, at det
efter omdannelsen af Selskabet til et aktieselskab er de nom. 500.000 kr.
aktier, som Selskabets eneaktionær påtænker at ombytte til anparter i C ApS,
som herefter bliver eneejer af Selskabet. Videre lægges det til grund, at der
ikke er planer om, at holdingselskabet C ApS afhænder sine aktier i Selskabet
inden for de kommende 3 år, og at helejerskabet – med forbehold af
udvidelse af
kapitalen i forbindelse med medarbejderaktier - forventes bevaret i 3 år
efter
ombytningen.
Henset hertil sammenholdt med sagens konkrete omstændigheder
i øvrigt, herunder det oplyste om baggrunden for aktieombytningen og de
fremtidige planer for de driftsmæssige aktiviteter, anses der ud fra en
helhedsvurdering ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at antage, at
aktieombytningen har som et hovedformål at undgå eller udskyde
aktieavancebeskatning.
Det meddelte afslag anses herefter at være i strid med
fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattefri aktieombytning Retsinformation · 15. maj 2000
- Ombytning af aktier Retsinformation · 30. august 2000
- Skattefri ombytning af aktier Retsinformation · 27. september 2000
- Aktieombytning Retsinformation · 28. september 2000
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 26. november 1999
- Skattefri aktieombytning, koncern Retsinformation · 21. september 2000
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 25. oktober 2002 vedr. Skattefri anpartsombytning afslag på tilladelse Retsinformation · 24. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om tilladelse til skattefri anpartsombytning Retsinformation · 22. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning - afslag Retsinformation · 13. august 2007
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- Landsskatteretskendelse af 20. september 2002 vedr. Skattefri aktieombytning afslag på tilladelse Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefri aktieombytning med ophørsspaltning af detmodtagende selskab Retsinformation · 26. september 2006