Working interest afskrivning virksomhedsordningen - anpartsreglerne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Afskrivningsloven § 40 213 afgørelser
- Ligningsloven § 16 f 32 afgørelser
- Virksomhedsskatteloven § 1 613 afgørelser
- Personskatteloven § 4 866 afgørelser
- Virksomhedsskatteloven § 2 306 afgørelser
- Ligningsloven § 16 e 412 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 1 1.520 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 19 290 afgørelser
- Statsskatteloven § 4 6.371 afgørelser
- Kulbrinteskatteloven § 1 10 afgørelser
- Personskatteloven § 13 147 afgørelser
- Ligningsloven § 8 k 90 afgørelser
Teksten
Working interest – afskrivning –
virksomhedsordningen - anpartsreglerne
Spørgsmål
Kan en investering i en
working interest i skattemæssig sammenhæng sidestilles med en investering
i en udbytterettighed?
Vil forespørgeren kunne
afskrive på investeringsudgifter afholdt til erhvervelse af
udbytterettigheder
til olie- og gasfelter (working interest) i Texas, USA, efter
afskrivningslovens § 40?
Udgør en working interest
et selvstændigt aktiv?
Vil en investering i en
working interest være omfattet af anpartsreglerne?
Skal en working interest
indgå i virksomhedsordningen, når skatteyder driver anden virksomhed i
forvejen og anvender virksomhedsordningen?
Hvis spørgsmål 5 besvares
benægtende, kan en working interest da indgå i virksomhedsordningen?
Såfremt der svares
benægtende til spørgsmål 3, ønskes det oplyst, om investering i en working
interest skal behandles som en investering i en idéel andel af den samlede
virksomhed, der er forbundet med udnyttelse af rettighederne til olie- og
gasfelter?
Svar
Ja, se sagsfremstilling
og begrundelse.
Ja, se sagsfremstilling
og begrundelse.
Læs alt
Ja, se sagsfremstilling
og begrundelse.
Nej, se sagsfremstilling
og begrundelse.
Nej, se sagsfremstilling
og begrundelse
Se sagsfremstilling og
begrundelse.
Bortfalder.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgeren A, der
driver en landbrugsvirksomhed, overvejer at investere i en "working
interest" i olie - og gasfelter i USA, udbudt af det amerikanske selskab
B.
Det bemærkes, at
spørgeren allerede har anskaffet tilsvarende rettigheder i andre olie- og
gasfelter.
Da spørgeren som
nævnt ønsker at foretage yderligere investeringer i et nyt projekt, finder
hans
repræsentant, at det må antages, at han er berettiget til at få en afklaring
af
sine skattemæssige forhold ved et bindende svar, selv om han allerede har
investeret i andre olie- og gasrettigheder.
Den rettighed -
working interest - som spørgeren ønsker at investere i, udbydes af det
amerikanske
selskab B.
Selskabet B har
erhvervet rettighederne af det amerikanske selskab C.
Selskabet C er
operatør i forhold til de udbudte projekter og står for 25 pct. - 40 pct. af
den nødvendige kapital for gennemførelse af projekterne. Det resterende
kapitalbehov fremskaffes af selskabet B ved udbud af working interests.
Kontrakten
imellem selskabet B og selskabet C er blevet fremlagt af spørgeren som
dokumentation
for, at der er realitet bag projektet.
Kontrakten
imellem selskabet B og selskabet C
Ifølge
kontrakten overdrager selskabet C en working interest i en nærmere beskrevet
naturgaskilde eller et olie- og gasfelt til selskabet B.
Overdragelsen
omfatter en working interest til en kilde eller felt for de enkelte
projekter,
der er nærmere beskrevet i et bilag.
I henhold til
overdragelsesdokumentet er der således mellem selskabet C og selskabet B
indgået aftale om en overdragelse af retten til en udelt 0,815625 pct. andel
af
nettoindtjeningen i den naturgaskilde eller det olie- og gasfelt, som aftalen
vedrører.
I tilknytning
til overdragelsen er der desuden indgået en aftale om deltagelse og fælles
driftsaftale mellem selskabet C og selskabet B. Overdragelsen af den
omhandlede
working interest er underlagt driftsaftalen.
Selskabet C
overdrager således en del af virksomheden til selskabet B, men forbeholder
sig
ret til at forestå driften af virksomheden med naturgaskilder og olie- og
gasfelter.
Selskabet B
fremskaffer midlerne til brug for opfyldelse af aftalen med selskabet C ved
at
videresælge udbytteretterne til investorerne. Det forudsættes herved, at
selskabet C forestår efterforskningen samt olie- og gasudvindingen m.v. og
herunder afholder de løbende driftsomkostninger
Investorerne har
herved ikke købt nogen del af naturgaskilderne eller olie- og gasfelterne men
har alene købt en ret til at få en del af det udbytte, som operatøren,
selskabet
C, må betale til selskabet B i henhold til overdragelsesdokumentet.
Investorerne får
løbende udbetalt deres andel af udbyttet, hvis størrelse bl.a. afhænger af
olie- eller gaspriserne, indvunden mængde olie eller gas m.m. Hvis der er
underskud, skal investoren i princippet dække underskuddet men kan dog vælge
at
undlade at indbetale et beløb svarende til underskuddet mod, at ejerandelen i
projektet nedskæres, evt. helt bortfalder.
Investorernes
risiko er alene det investerede beløb.
Udbyttekontrakterne
erhvervet af selskabet B
I nærværende
anmodning om bindende svar er det selskabet B, der udbyder de
udbyttekontrakter,
som selskabet har modtaget fra selskabet C for anvendelse af naturgaskilder
eller olie- og gasfelter. Disse udbyttekontrakter (working interests) sælges
videre til investorerne, herunder til spørgeren.
Det er den
skattemæssige behandling af disse udbyttekontrakter, der ønskes afklaret.
Spørgerens
repræsentant anfører, at det ved behandlingen af nærværende anmodning om
bindende svar derfor må lægges til grund, at det er reelle kontrakter, der er
oprettet, og at der dermed er en faktisk virksomhed bag ved investeringen,
som
står for olie og gasudvindingen.
Selskabet B
fungerer som administrator på investors vegne.
Omkostninger i
forbindelse med erhvervelsen af rettighederne, oprettelse af dokumenter og
juridisk assistance i forbindelse med erhvervelsen og øvrige omkostninger
beregnes til 0,25 pct. pr. måned af det investerede beløb. Omkostningerne
bliver fratrukket investorens nettoresultat.
Nettoresultatet
efter fradrag af omkostninger udbetales til investor hvert kvartal. Hvis
resultatet bliver negativt, er investor forpligtet til inden 15 dage efter at
have modtaget kvartalsrapporten at indbetale et tilsvarende beløb til
selskabet
B. Hvis betaling ikke sker, kan det resultere i, at investors andel
nedskrives
forholdsmæssigt, eller at investor helt eller delvist mister rettigheden til
projektandelen uden yderligere information.
Risikoen ved
investeringen udgør i henhold til de aftalte forretningsbetingelser maksimalt
det investerede beløb, jf. dog risikoen for, at kontrakten nedskrives ved
underskud, der ikke indbetales. Investor kan når som helst sælge sin andel
til
tredjemand.
De omhandlede
working interests udbydes på baggrund af projekter, hvor udbyderne (dvs.
operatørne,
her selskabet C) af projekterne indgår aftaler med jordejere om overdragelse
af
rettighederne til at foretage olie- eller gasindvinding i et nærmere
afgrænset
område i Texas.
Hvert projekt
udbydes ved, at der erhverves borerettigheder til et område på ca.
46 acre. For hvert projekt etableres der fire
borehuller i området. Hvert projekt beløber sig til ca. 100 mio. kr., hvor
investorerne gennem "administrationsselskabet" B stiller kapital
til
rådighed ved erhvervelse af en "working interest".
Working
interests udbydes til salg i størrelse af 100.000 kr. Den enkelte investor
kan
erhverve flere working interests.
Selskabet C
deltager i hvert projekt med en ejerandel på 25 pct.- 40 pct. Dette
indebærer,
at kun 60 pct. - 75 pct. af kapitalen stilles til rådighed af investorer ved
working interests.
Spørgers opfattelse ifølge anmodningen
Efter
espørgerens repræsentants opfattelse, bør de stillede spørgsmål besvares
således:
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Bortfalder (Hvis der
svares nej til spørgsmål 5, er det spørgerens opfattelse, at spørgsmål 6
skal besvares med "ja")
Bortfalder
Spørgeren
repræsentant begrunder sin opfattelse således:
Ad spørgsmål 1
Hvad investeres
der i
Efter spørgerens
opfattelse er investeringen i working Interests en kapitalinvestering, som må
sidestilles med investering i udbytterettigheder, jf. afskrivningslovens §
40.
Udbyttekontrakter
er i henhold til ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.4.2.2.1,
karakteriseret
ved, at der erhverves ret til en løbende indkomst, hvad enten retten til den
løbende indkomst er erhvervet i forbindelse med overdragelse af
udnyttelsesretten til et bestemt formuegode eller i forbindelse med salg af
et
formuegode.
Der er
imidlertid kun tale om en udbyttekontrakt efter afskrivningslovens § 40, hvis
der er tale om køb eller salg af en bestående udbyttekontrakt.
Selve stiftelsen
af en udbyttekontrakt indgået mellem de oprindelige parter er således ikke
udtryk for overdragelse af en udbytteret efter afskrivningslovens § 40.
I henhold til
beskrivelsen af kontrakterne ovenfor har operatøren, selskabet, C solgt
retten
til nogle nærmere beskrevne naturgaskilder eller olie- og gasfelter til
"administrator" selskabet B. Det er denne allerede stiftede
udbytteret, som selskabet B sælger videre til investorerne.
Efter spørgerens
repræsentants opfattelser er der set fra investors side tale om en
investering
i en udbytterettighed, da der ikke overdrages andre aktiver end en allerede
eksisterende udbytteret.
Repræsentanten
finder, at der er tale om overdragelse af en eksisterende udbytteret, hvorfor
investorerne vil kunne behandle udgiften til erhvervelse af en working
interest
efter reglerne i afskrivningslovens § 40.
Det forhold, at
investorerne kvartalvis modtager informationer om nettoresultatet og
udbetaling
af udbytte af investeringen, taler efter repræsentantens opfattelse ligeledes
for, at der er tale om en udbytterettighed.
Ligeledes
understøtter det forhold, at der ikke kan blive tale om en økonomisk risiko
ud
over det investerede beløb også, at der er tale om en udbytterettighed.
Spørgerens
repræsentant finder ikke, at der er holdepunkter for, at der ved investering
i
en working interest sker overdragelse af andre aktiver til investor. Det er
således repræsentantens opfattelse, at investor ikke ejer ideelle andele af
boringerne, det tekniske udstyr, aftalerne med jordejeren m.m.
Det er således
repræsentantens opfattelse, at der ved erhvervelse af en working interest
sker
investering i en andel af produktionsværdien (udbytteret) af et olie- eller
gasfelt, og at der er tale om et aktiv, der efter danske skatteregler skal
klassificeres som en udbyttekontrakt.
Spørgerens
repræsentant finder således, at der bør svares "ja" til spørgsmål
1.
Ad spørgsmål 2-3
Skattemæssig
behandling ved investering i udbyttekontrakter
Skattemæssig
afskrivning
Spørgerens
repræsentant anfører, at udgifter afholdt til erhvervelse af
udbyttekontrakter
skattemæssigt skal behandles efter § 40 i afskrivningsloven.
Ifølge
afskrivningslovens § 40, stk. 2, kan der ved erhvervelse af retten ifølge en
udbyttekontrakt afskrives på anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt.
Anskaffelsessummen
for en udbyttekontrakt udgør det investerede beløb. Der skal derfor ikke ske
en
opdeling af den samlede anskaffelsessum i forhold til de formuegoder, som
investor har erhvervet ret til at udnytte.
Spørgerens
repræsentant henviser til, at Landsskatteretten i kendelse af 15. november
2001,
SKM2002.132.LSR
,
(genoptagelse af kendelse af 13. juni 2001,
SKM2002.131.LSR
)
har tilladt afskrivning på anskaffelsessummer vedrørende udbytterettigheder
til
olie- og gasfelter i USA efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens §
16 F.
Landsskatteretten
fandt, at der konkret var tale om investering i udbyttekontrakter, og at
investeringerne efter deres art er omfattet af ligningslovens dagældende § 16
E, stk. 1, nr. 3.
Repræsentanten
henviser i denne forbindelse til, at de tidligere regler i ligningslovs §
16 F
(om bl.a. afskrivning på rettigheder omfattet af
ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3) med vedtagelsen af den gældende
afskrivningslov blev flyttet over i afskrivningslovens § 40. Dette fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget til den gældende afskrivningslov, L
102, FT
1997- 98, 2. samling.
Det forhold, at
ligningslovens §
16 F
er overført til
afskrivningslovens § 40, sammenholdt med at landsskatterettenskendelsen
SKM2002.132.LSR
tilladte afskrivning på anskaffelsessummerne vedrørende udbytterettigheder
til
olie- og gasfelter i USA, indebærer efter repræsentantens opfattelse, at der
kan ske afskrivning efter afskrivningslovens regler. Dette gælder efter
repræsentantens opfattelse også, selv om udbytteretten er det eneste aktiv i
"virksomheden".
Repræsentanten
er herefter af den opfattelse, at Landsskatterettens kendelse kan tages til
indtægt for, at udbytterettigheder kan anses for at udgøre en selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvorved der kan afskrives på anskaffelsessummer
vedrørende
udbytterettigheder efter afskrivningslovens § 40.
Spørgsmål 2 og 3
bør derfor efter repræsentantens opfattelse besvares med "ja".
Ad spørgsmål 4
Som følge af, at
der alene investeres i en udbytterettighed, og at hver udbytterettighed udgør
et selvstændigt aktiv, finder anpartsreglerne efter repræsentantens
opfattelse
ikke anvendelse.
Repræsentanten
finder derfor, at der bør svares "nej" til spørgsmål 4.
Ad spørgsmål 5
Virksomhedsordningen
Repræsentanten
anfører, at hvis udbytterettigheder skal anses for at udgøre en selvstændig
virksomhed, kan investeringen i en working interest i sig selv placeres i
virksomhedsordningen. Hvis man i forvejen driver erhvervsmæssig virksomhed
efter virksomhedsordningen
skal
udbytterettigheden ifølge repræsentanten
placeres i virksomhedsordningen, idet virksomhedsordningen skal anvendes
samlet
på alle erhvervsmæssigt anvendte aktiver.
Repræsentanten
henviser i denne forbindelse til, at det tillige er antaget, jf. spørgsmål 4,
at anpartsreglerne ikke finder anvendelse.
Repræsentanten
gør gældende udbyttekontrakter tidligere er anset for at udgøre en
selvstændig
virksomhed i relation til etableringskontolovens regler.
Statsskattedirektoratet
fandt således i en afgørelse fra 1979, der er refereret i Skattepolitisk
Oversigt 1979, side 68, at erhvervelse af en udbyttekontrakt ville være
etablering i etableringskontolovens forstand, hvorfor der kunne frigives
etableringskontomidler til forlods afskrivning på anskaffelsessummen til en
udbyttekontrakt.
Den dagældende § 7, stk. 1, i etableringsloven tillod forlods afskrivning på
udgifter til erhvervelse af udbyttekontrakter.
Etableringskontolovens
regler er efterfølgende ændret, således at investering i en udbyttekontrakt
ikke længere kan forlods afskrives efter etableringskonto-reglerne.
Efter
repræsentantens opfattelse må det dog antages, at udbyttekontrakter fortsat
kan
medregnes som et aktiv, der indgår i bedømmelsen af, om betingelserne for at
kunne anses for etableret i etableringskontolovens forstand er opfyldt.
I relation til
virksomhedsskattelovens regler og skatteyders skattemæssige behandling af
investeringen, finder repræsentanten, at investeringen formentlig vil skulle
anses
for en erhvervsmæssig virksomhed og dermed vil skulle placeres i
virksomhedsordningen, da skatteyder i forvejen anvender virksomhedsordning i
relation til sin landbrugsvirksomhed.
Spørgsmål 5 bør
derfor efter repræsentantens opfattelse besvares med et "ja",
hvorved
spørgsmål 6 bortfalder.
Ad spørgsmål 6
Hvis spørgsmål 5
besvares benægtende, bør spørgsmål 6 efter repræsentantens opfattelse
besvares
med et "ja" ud fra nedenstående argumentation:
Hvis en working
interest ikke kan anses for en selvstændig erhvervsvirksomhed i
virksomhedsskattelovens
forstand, må en working interest kunne placeres i virksomhedsordningen efter
skatteyders eget valg på samme måde som obligationer, der kan placeres enten
i
eller uden for virksomhedsordningen.
Spørgerens
repræsentant henviser herved til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, der har
følgende ordlyd:
"Aktier
m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede
obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen,
medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible
obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4,
indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter,
samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser
m.v.
er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19 kan dog indgå i virksomhedsordningen."
Da
udbytterettigheder ikke er omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2,
kan
det efter repræsentantens opfattelse modsætningsvis sluttes, at sådanne
rettigheder, herunder working interests, kan placeres i virksomhedsordningen,
også selv om det lægges til grund, at en working interest ikke kan anses for
at
udgøre en selvstændig erhvervsvirksomhed men skal anses for en
pengeanbringelse
på linie med investering i obligationer.
Anpartsreglerne
Ved investering
i working interests er der efter spørgerens opfattelse tale om investering i
selvstændige aktiver (en udbyttekontrakt) og ikke investering i en andel af
en
samlet virksomhed.
Spørgerens
repræsentant anfører, at en working interest i relation til vurdering af, om
der er tale om et selvstændigt aktivt, må sidestilles med investering i
aktier
m.v., hvor investeringen sker i selvstændige aktiver og ikke som en
investering
i en andel i selskabet.
Det er derfor
spørgerens opfattelse, at anpartsreglerne ikke finder anvendelse ved
investering foretaget i working interests.
Spørgsmål 7
Spørgsmål 7 bør
efter repræsentantens opfattelse bortfalde som følge af, at der bør svares
"ja" til spørgsmål 3.
SKATs
indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Der kan efter
afskrivningslovens § 40, stk. 2, bl.a. afskrives på udgifter til erhvervelse
af
andre immaterielle rettigheder end goodwill såsom bl.a. retten ifølge en
udbytte- forpagtnings- eller lejekontrakt.
Begrebet
"udbyttekontrakt" er defineret i Ligningsvejledning 2007-1, afsnit
E.I.4.2.2.1
,
hvor der anføres således:
"Ved en
udbyttekontrakt forstås enhver kontrakt, der hjemler ret til løbende
indkomst,
hvadenten retten hertil er erhvervet i forbindelse med overdragelse af
udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med salg m.v. af et
sådant. Bestemmelsen omfatter kun afståelse af retten i henhold til en
bestående udbyttekontrakt. Selve stiftelsen, mellem de oprindelige parter, er
således ikke udtryk for overdragelse af en udbytteret."
Denne sag
vedrører en working interest, der giver sin ejer ret til kvartalsvis at få
udbetalt en nettoindtjeningsandel på 0,815625 pct. af en nærmere bestemt
oliekilde i Texas. Der hæftes kun med det investerede beløb, men ejeren af en
working interest vil miste sine rettigheder helt eller delvis, dersom den
pågældende ikke tager del i dækningen af et eventuelt underskud. En working
interest kan frit overdrages til tredjemand.
Det bemærkes, at
spørgeren har erhvervet retten i henhold til en bestående kontrakt, da han
har
fået videreoverdraget rettigheder, som selskabet B har erhvervet fra
operatøren
selskabet C.
Som påpeget af
spørgerens repræsentant har Landsskatteretten i kendelsen
SKM2002.132.LSR
anset en working interest vedrørende olie- og gasudvinding for en udbytteret,
der kunne afskrives efter den ophævede bestemmelse i ligningslovens §
16 F
(svarer for så vidt angår afskrivning på
udbyttekontrakter til § 40, stk. 2, i den gældende afskrivningslov).
Kendelsen indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af indholdet af den
pågældende rettighed.
Efter SKATs
opfattelse må den omhandlede working interest anses for en udbyttekontrakt i
afskrivningslovens forstand, da den giver ret til en løbende udbetaling af
nettooverskuddet fra en erhvervsvirksomhed.
Det indstilles
derfor, at Skatterådet svarer "ja" til spørgsmål 1.
Ad spørgsmål 2
Efter statsskattelovens
§ 4 skal den skattepligtiges samlede årsindtægter medregnes i årsopgørelsen,
uanset om indtægterne er erhvervet i Danmark eller i udlandet.
Indtægtsopgørelsen foretages efter danske regler, hvilket bl.a. indebærer, at
afskrivningslovens regler kan anvendes. Det bemærkes i denne forbindelse, at
kulbrinteskatteloven alene finder anvendelse for så vidt angår beskatning af
indkomst fra indvinding af kulbrinter, der hidrører fra dansk søterritorium
eller kontinentalsokkel, eller som har en nærmere bestemt tilknytning hertil,
jf. kulbrinteskattelovens § 1, nr. 1-3.
Der kan i medfør
af afskrivningslovens § 40, stk. 2, foretages skattemæssige afskrivninger på
bl.a. udbyttekontrakter.
Da den
omhandlede working interest må anses for en udbyttekontrakt i
afskrivningsloves
forstand, jf. indstillingen vedrørende spørgsmål 1, finder SKAT, at spørgeren
er berettiget til at afskrive sin udgift til anskaffelse af den omhandlede
working interest efter afskrivningsloven 40, stk. 2.
SKAT indstiller
således, at der svares "ja" til spørgsmål 2.
Ad spørgsmål 3
Efter SKATs
opfattelse må det efter det oplyste lægges til grund, at den omhandlede
working
interest ikke giver sin ejer nogen ideel ejerandel i aktiver vedrørende olie-
og gasfeltet, men alene er en udbyttekontrakt.
Da en
udbyttekontrakt er et selvstændigt afskrivningsberettiget aktiv, jf.
afskrivningslovens § 40, stk. 2, indstiller SKAT, at der svares
"ja"
spørgsmål 3.
Ad spørgsmål 4
De såkaldte
anpartsregler findes i personskattelovens § 4, stk.1, nr. 10 og 12. Når en
indkomst er omfattet af anpartsreglerne, skal den beskattes som
kapitalindkomst. Et underskud i indkomst, der er omfattet af de nævnte
regler,
kan ifølge personskattelovens § 13, stk. 6, ikke fradrages i anden personlig
indkomst hos ejeren eller dennes ægtefælle, men kan alene modregnes i positiv
indkomst fra samme virksomhed i samme indkomstår eller senere indkomstår.
Personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 10, vedrører indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
når
antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet
af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 12, vedrører indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede
driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligt ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Som det
umiddelbart fremgår af de nævnte bestemmelser i personskattelovens § 4, stk.
1,
nr. 10 og 12, er det en forudsætning for, at en person kan være omfattet af
anpartsreglerne, at der er tale om indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed.
I cirkulære nr.
129 af 4. juli 1994 om personskatteloven redegøres der i punkt 3.1.1 for,
hvorledes afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere
skal foretages. I denne forbindelse anføres:
"...
Omvendt kan man normalt uden vanskeligheder afgøre, om der er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet
ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk
karakter med det formål at opnå et overskud"
Efter SKATs
opfattelse driver spørgeren ikke selvstændig erhvervsvirksomhed ved at eje en
working interest. Der lægges herved vægt på, at han ikke er medejer af
virksomhedens aktiver, og at han ikke er forpligtet til at være med til at
dække et eventuelt underskud.
SKAT indstiller
således, at der svares "nej" til spørgsmål 4.
Ad spørgsmål 5
Det følger af
virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at en skatteyder, der anvender
virksomhedsordningen, skal lade samtlige sine virksomheder indgå i ordningen.
Da det blotte
ejerskab til en working interest ikke kan anses for en selvstændig
erhvervsvirksomhed, indebærer bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 2,
stk.
3, ikke noget krav om, at en working interest skal indgå i
virksomhedsordningen.
Det indstilles
på denne baggrund, at der svares "nej" til spørgsmål 5.
Ad spørgsmål 6
Skattepligtige,
der anvender virksomhedsskatteordningen, skal som udgangspunkt medtage alle
erhvervsmæssige aktiver og passiver i virksomhedsordningen. Der gælder dog
ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, den undtagelse, at værdipapirer
omfattet af aktivavancebeskatningsloven, bortset fra konvertible obligationer
og andele i andelsbeskattede og selskabsbeskattede andelsselskaber, ikke kan
indgå i ordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne
værdipapirer.
Ifølge
aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2, finder lovens regler tilsvarende
anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible
obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende
værdipapirer.
Efter SKATs opfattelse
kan en working interest ikke anses for et "lignende værdipapir", da
der ikke er tale om en omsættelig ejerandel i et selskab. Den ovenfor nævnte
bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, er således ikke til hinder
for, at en working interest kan indgå i ordningen.
I
Ligningsvejledningen 2007-2, afsnit
E.G.2.1.2.1
,
opregnes en række finansielle aktiver, der efter deres karakter må anses for
erhvervsmæssige og derfor skal indgå i virksomhedsordningen. Det drejer sig
om
følgende:
Forudbetalt husleje
Deposita
Forudbetalinger
Tilgodehavender
vedrørende salg af varer og tjenesteydelser
Investeringsfondskonti
Periodeafgrænsningsposter
Da det er
vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver - f.eks. en
kontantbeholdning eller en obligationspost - er erhvervsmæssig eller ej, må
den
skattepligtiges placering ifølge Ligningsvejledningen som udgangspunkt lægges
til grund.
Hvor der klart
kun foreligger en skattemæssig begrundelse for at medtage en stor post
finansielle
aktiver eller passive i virksomheden, kan skattemyndighederne ændre den
skattepligtiges fordeling af aktivet/passivet mellem privat og erhverv, jf.
Ligningsvejlednings 2007-2, afsnit
E.G.2.1.2.3
.
Efter SKATs
opfattelse må en working interest anses for et finansielt aktiv, hvorfor den
skattepligtiges placering som beskrevet i Ligningsvejledningen som
udgangspunkt
må lægges til grund.
Det indstilles,
at Skatterådet udtaler dette som svar på spørgsmål 6.
Ad spørgsmål 7
Dette spørgsmål
bortfalder, dersom Skatterådet følger SKATs indstilling og svarer
"ja" til spørgsmål 3.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
5 år fra
afgørelsens dato, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- Virksomhedsordning - udlån af midler til K/S – hævning - hovedaktionærselskab – udlån af midler til K/S - omfattet af ligningslovens § 16 E Retsinformation · 15. september 2023
- SKAT har ikke anset overførsel af lejligheden [adresse1], 5. th, fra virksomhedsordningen til privatsfæren, for sket til nettoværdien primo 2012, svarende til… Landsskatteretten · 18. december 2019
- Sag om den skattemæssige rubricering af nogle investeringer i amerikanske olie- og gasindviningsprojekter Domsdatabasen · 8. december 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder – opgørelse af afskrivningsgrundlag Retsinformation · 11. februar 2010
- Om investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder omfattes af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, samt opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for disse… Landsskatteretten · 2. februar 2010
Lignende dokumenter
- Sag om den skattemæssige rubricering af nogle investeringer i amerikanske olie- og gasindviningsprojekter Domsdatabasen · 8. december 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. rettigheder til olie- og gasfelter i USA – afskrivning Retsinformation · 20. januar 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder – opgørelse af afskrivningsgrundlag Retsinformation · 11. februar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. selvangivet hævet opsparet overskud Retsinformation · 11. februar 2010
- Landsskatteretskendelse af 13/6 2001 vedr. Udbytterettigheder til olie- og gasfelter i USA Retsinformation · 22. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 15/11 2001 vedr. Udbytterettigheder til olie- og gasfelter i USA - genoptagelse Retsinformation · 22. august 2003