Spring til indhold

Retsinformation

Working interest afskrivning virksomhedsordningen - anpartsreglerne

AFG nr 9652 af 22/05/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Working interest – afskrivning –

virksomhedsordningen - anpartsreglerne

Spørgsmål

Kan en investering i en

working interest i skattemæssig sammenhæng sidestilles med en investering

i en udbytterettighed?

Vil forespørgeren kunne

afskrive på investeringsudgifter afholdt til erhvervelse af

udbytterettigheder

til olie- og gasfelter (working interest) i Texas, USA, efter

afskrivningslovens § 40?

Udgør en working interest

et selvstændigt aktiv?

Vil en investering i en

working interest være omfattet af anpartsreglerne?

Skal en working interest

indgå i virksomhedsordningen, når skatteyder driver anden virksomhed i

forvejen og anvender virksomhedsordningen?

Hvis spørgsmål 5 besvares

benægtende, kan en working interest da indgå i virksomhedsordningen?

Såfremt der svares

benægtende til spørgsmål 3, ønskes det oplyst, om investering i en working

interest skal behandles som en investering i en idéel andel af den samlede

virksomhed, der er forbundet med udnyttelse af rettighederne til olie- og

gasfelter?

Svar

Ja, se sagsfremstilling

og begrundelse.

Ja, se sagsfremstilling

og begrundelse.

Læs alt

Ja, se sagsfremstilling

og begrundelse.

Nej, se sagsfremstilling

og begrundelse.

Nej, se sagsfremstilling

og begrundelse

Se sagsfremstilling og

begrundelse.

Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren A, der

driver en landbrugsvirksomhed, overvejer at investere i en "working

interest" i olie - og gasfelter i USA, udbudt af det amerikanske selskab

B.

Det bemærkes, at

spørgeren allerede har anskaffet tilsvarende rettigheder i andre olie- og

gasfelter.

Da spørgeren som

nævnt ønsker at foretage yderligere investeringer i et nyt projekt, finder

hans

repræsentant, at det må antages, at han er berettiget til at få en afklaring

af

sine skattemæssige forhold ved et bindende svar, selv om han allerede har

investeret i andre olie- og gasrettigheder.

Den rettighed -

working interest - som spørgeren ønsker at investere i, udbydes af det

amerikanske

selskab B.

Selskabet B har

erhvervet rettighederne af det amerikanske selskab C.

Selskabet C er

operatør i forhold til de udbudte projekter og står for 25 pct. - 40 pct. af

den nødvendige kapital for gennemførelse af projekterne. Det resterende

kapitalbehov fremskaffes af selskabet B ved udbud af working interests.

Kontrakten

imellem selskabet B og selskabet C er blevet fremlagt af spørgeren som

dokumentation

for, at der er realitet bag projektet.

Kontrakten

imellem selskabet B og selskabet C

Ifølge

kontrakten overdrager selskabet C en working interest i en nærmere beskrevet

naturgaskilde eller et olie- og gasfelt til selskabet B.

Overdragelsen

omfatter en working interest til en kilde eller felt for de enkelte

projekter,

der er nærmere beskrevet i et bilag.

I henhold til

overdragelsesdokumentet er der således mellem selskabet C og selskabet B

indgået aftale om en overdragelse af retten til en udelt 0,815625 pct. andel

af

nettoindtjeningen i den naturgaskilde eller det olie- og gasfelt, som aftalen

vedrører.

I tilknytning

til overdragelsen er der desuden indgået en aftale om deltagelse og fælles

driftsaftale mellem selskabet C og selskabet B. Overdragelsen af den

omhandlede

working interest er underlagt driftsaftalen.

Selskabet C

overdrager således en del af virksomheden til selskabet B, men forbeholder

sig

ret til at forestå driften af virksomheden med naturgaskilder og olie- og

gasfelter.

Selskabet B

fremskaffer midlerne til brug for opfyldelse af aftalen med selskabet C ved

at

videresælge udbytteretterne til investorerne. Det forudsættes herved, at

selskabet C forestår efterforskningen samt olie- og gasudvindingen m.v. og

herunder afholder de løbende driftsomkostninger

Investorerne har

herved ikke købt nogen del af naturgaskilderne eller olie- og gasfelterne men

har alene købt en ret til at få en del af det udbytte, som operatøren,

selskabet

C, må betale til selskabet B i henhold til overdragelsesdokumentet.

Investorerne får

løbende udbetalt deres andel af udbyttet, hvis størrelse bl.a. afhænger af

olie- eller gaspriserne, indvunden mængde olie eller gas m.m. Hvis der er

underskud, skal investoren i princippet dække underskuddet men kan dog vælge

at

undlade at indbetale et beløb svarende til underskuddet mod, at ejerandelen i

projektet nedskæres, evt. helt bortfalder.

Investorernes

risiko er alene det investerede beløb.

Udbyttekontrakterne

erhvervet af selskabet B

I nærværende

anmodning om bindende svar er det selskabet B, der udbyder de

udbyttekontrakter,

som selskabet har modtaget fra selskabet C for anvendelse af naturgaskilder

eller olie- og gasfelter. Disse udbyttekontrakter (working interests) sælges

videre til investorerne, herunder til spørgeren.

Det er den

skattemæssige behandling af disse udbyttekontrakter, der ønskes afklaret.

Spørgerens

repræsentant anfører, at det ved behandlingen af nærværende anmodning om

bindende svar derfor må lægges til grund, at det er reelle kontrakter, der er

oprettet, og at der dermed er en faktisk virksomhed bag ved investeringen,

som

står for olie og gasudvindingen.

Selskabet B

fungerer som administrator på investors vegne.

Omkostninger i

forbindelse med erhvervelsen af rettighederne, oprettelse af dokumenter og

juridisk assistance i forbindelse med erhvervelsen og øvrige omkostninger

beregnes til 0,25 pct. pr. måned af det investerede beløb. Omkostningerne

bliver fratrukket investorens nettoresultat.

Nettoresultatet

efter fradrag af omkostninger udbetales til investor hvert kvartal. Hvis

resultatet bliver negativt, er investor forpligtet til inden 15 dage efter at

have modtaget kvartalsrapporten at indbetale et tilsvarende beløb til

selskabet

B. Hvis betaling ikke sker, kan det resultere i, at investors andel

nedskrives

forholdsmæssigt, eller at investor helt eller delvist mister rettigheden til

projektandelen uden yderligere information.

Risikoen ved

investeringen udgør i henhold til de aftalte forretningsbetingelser maksimalt

det investerede beløb, jf. dog risikoen for, at kontrakten nedskrives ved

underskud, der ikke indbetales. Investor kan når som helst sælge sin andel

til

tredjemand.

De omhandlede

working interests udbydes på baggrund af projekter, hvor udbyderne (dvs.

operatørne,

her selskabet C) af projekterne indgår aftaler med jordejere om overdragelse

af

rettighederne til at foretage olie- eller gasindvinding i et nærmere

afgrænset

område i Texas.

Hvert projekt

udbydes ved, at der erhverves borerettigheder til et område på ca.

46 acre. For hvert projekt etableres der fire

borehuller i området. Hvert projekt beløber sig til ca. 100 mio. kr., hvor

investorerne gennem "administrationsselskabet" B stiller kapital

til

rådighed ved erhvervelse af en "working interest".

Working

interests udbydes til salg i størrelse af 100.000 kr. Den enkelte investor

kan

erhverve flere working interests.

Selskabet C

deltager i hvert projekt med en ejerandel på 25 pct.- 40 pct. Dette

indebærer,

at kun 60 pct. - 75 pct. af kapitalen stilles til rådighed af investorer ved

working interests.

Spørgers opfattelse ifølge anmodningen

Efter

espørgerens repræsentants opfattelse, bør de stillede spørgsmål besvares

således:

Ja

Ja

Ja

Nej

Ja

Bortfalder (Hvis der

svares nej til spørgsmål 5, er det spørgerens opfattelse, at spørgsmål 6

skal besvares med "ja")

Bortfalder

Spørgeren

repræsentant begrunder sin opfattelse således:

Ad spørgsmål 1

Hvad investeres

der i

Efter spørgerens

opfattelse er investeringen i working Interests en kapitalinvestering, som må

sidestilles med investering i udbytterettigheder, jf. afskrivningslovens §

40.

Udbyttekontrakter

er i henhold til ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.4.2.2.1,

karakteriseret

ved, at der erhverves ret til en løbende indkomst, hvad enten retten til den

løbende indkomst er erhvervet i forbindelse med overdragelse af

udnyttelsesretten til et bestemt formuegode eller i forbindelse med salg af

et

formuegode.

Der er

imidlertid kun tale om en udbyttekontrakt efter afskrivningslovens § 40, hvis

der er tale om køb eller salg af en bestående udbyttekontrakt.

Selve stiftelsen

af en udbyttekontrakt indgået mellem de oprindelige parter er således ikke

udtryk for overdragelse af en udbytteret efter afskrivningslovens § 40.

I henhold til

beskrivelsen af kontrakterne ovenfor har operatøren, selskabet, C solgt

retten

til nogle nærmere beskrevne naturgaskilder eller olie- og gasfelter til

"administrator" selskabet B. Det er denne allerede stiftede

udbytteret, som selskabet B sælger videre til investorerne.

Efter spørgerens

repræsentants opfattelser er der set fra investors side tale om en

investering

i en udbytterettighed, da der ikke overdrages andre aktiver end en allerede

eksisterende udbytteret.

Repræsentanten

finder, at der er tale om overdragelse af en eksisterende udbytteret, hvorfor

investorerne vil kunne behandle udgiften til erhvervelse af en working

interest

efter reglerne i afskrivningslovens § 40.

Det forhold, at

investorerne kvartalvis modtager informationer om nettoresultatet og

udbetaling

af udbytte af investeringen, taler efter repræsentantens opfattelse ligeledes

for, at der er tale om en udbytterettighed.

Ligeledes

understøtter det forhold, at der ikke kan blive tale om en økonomisk risiko

ud

over det investerede beløb også, at der er tale om en udbytterettighed.

Spørgerens

repræsentant finder ikke, at der er holdepunkter for, at der ved investering

i

en working interest sker overdragelse af andre aktiver til investor. Det er

således repræsentantens opfattelse, at investor ikke ejer ideelle andele af

boringerne, det tekniske udstyr, aftalerne med jordejeren m.m.

Det er således

repræsentantens opfattelse, at der ved erhvervelse af en working interest

sker

investering i en andel af produktionsværdien (udbytteret) af et olie- eller

gasfelt, og at der er tale om et aktiv, der efter danske skatteregler skal

klassificeres som en udbyttekontrakt.

Spørgerens

repræsentant finder således, at der bør svares "ja" til spørgsmål

1.

Ad spørgsmål 2-3

Skattemæssig

behandling ved investering i udbyttekontrakter

Skattemæssig

afskrivning

Spørgerens

repræsentant anfører, at udgifter afholdt til erhvervelse af

udbyttekontrakter

skattemæssigt skal behandles efter § 40 i afskrivningsloven.

Ifølge

afskrivningslovens § 40, stk. 2, kan der ved erhvervelse af retten ifølge en

udbyttekontrakt afskrives på anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt.

Anskaffelsessummen

for en udbyttekontrakt udgør det investerede beløb. Der skal derfor ikke ske

en

opdeling af den samlede anskaffelsessum i forhold til de formuegoder, som

investor har erhvervet ret til at udnytte.

Spørgerens

repræsentant henviser til, at Landsskatteretten i kendelse af 15. november

2001,

SKM2002.132.LSR

,

(genoptagelse af kendelse af 13. juni 2001,

SKM2002.131.LSR

)

har tilladt afskrivning på anskaffelsessummer vedrørende udbytterettigheder

til

olie- og gasfelter i USA efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens §

16 F.

Landsskatteretten

fandt, at der konkret var tale om investering i udbyttekontrakter, og at

investeringerne efter deres art er omfattet af ligningslovens dagældende § 16

E, stk. 1, nr. 3.

Repræsentanten

henviser i denne forbindelse til, at de tidligere regler i ligningslovs §

16 F

(om bl.a. afskrivning på rettigheder omfattet af

ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3) med vedtagelsen af den gældende

afskrivningslov blev flyttet over i afskrivningslovens § 40. Dette fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget til den gældende afskrivningslov, L

102, FT

1997- 98, 2. samling.

Det forhold, at

ligningslovens §

16 F

er overført til

afskrivningslovens § 40, sammenholdt med at landsskatterettenskendelsen

SKM2002.132.LSR

tilladte afskrivning på anskaffelsessummerne vedrørende udbytterettigheder

til

olie- og gasfelter i USA, indebærer efter repræsentantens opfattelse, at der

kan ske afskrivning efter afskrivningslovens regler. Dette gælder efter

repræsentantens opfattelse også, selv om udbytteretten er det eneste aktiv i

"virksomheden".

Repræsentanten

er herefter af den opfattelse, at Landsskatterettens kendelse kan tages til

indtægt for, at udbytterettigheder kan anses for at udgøre en selvstændig

erhvervsvirksomhed, hvorved der kan afskrives på anskaffelsessummer

vedrørende

udbytterettigheder efter afskrivningslovens § 40.

Spørgsmål 2 og 3

bør derfor efter repræsentantens opfattelse besvares med "ja".

Ad spørgsmål 4

Som følge af, at

der alene investeres i en udbytterettighed, og at hver udbytterettighed udgør

et selvstændigt aktiv, finder anpartsreglerne efter repræsentantens

opfattelse

ikke anvendelse.

Repræsentanten

finder derfor, at der bør svares "nej" til spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 5

Virksomhedsordningen

Repræsentanten

anfører, at hvis udbytterettigheder skal anses for at udgøre en selvstændig

virksomhed, kan investeringen i en working interest i sig selv placeres i

virksomhedsordningen. Hvis man i forvejen driver erhvervsmæssig virksomhed

efter virksomhedsordningen

skal

udbytterettigheden ifølge repræsentanten

placeres i virksomhedsordningen, idet virksomhedsordningen skal anvendes

samlet

på alle erhvervsmæssigt anvendte aktiver.

Repræsentanten

henviser i denne forbindelse til, at det tillige er antaget, jf. spørgsmål 4,

at anpartsreglerne ikke finder anvendelse.

Repræsentanten

gør gældende udbyttekontrakter tidligere er anset for at udgøre en

selvstændig

virksomhed i relation til etableringskontolovens regler.

Statsskattedirektoratet

fandt således i en afgørelse fra 1979, der er refereret i Skattepolitisk

Oversigt 1979, side 68, at erhvervelse af en udbyttekontrakt ville være

etablering i etableringskontolovens forstand, hvorfor der kunne frigives

etableringskontomidler til forlods afskrivning på anskaffelsessummen til en

udbyttekontrakt.

Den dagældende § 7, stk. 1, i etableringsloven tillod forlods afskrivning på

udgifter til erhvervelse af udbyttekontrakter.

Etableringskontolovens

regler er efterfølgende ændret, således at investering i en udbyttekontrakt

ikke længere kan forlods afskrives efter etableringskonto-reglerne.

Efter

repræsentantens opfattelse må det dog antages, at udbyttekontrakter fortsat

kan

medregnes som et aktiv, der indgår i bedømmelsen af, om betingelserne for at

kunne anses for etableret i etableringskontolovens forstand er opfyldt.

I relation til

virksomhedsskattelovens regler og skatteyders skattemæssige behandling af

investeringen, finder repræsentanten, at investeringen formentlig vil skulle

anses

for en erhvervsmæssig virksomhed og dermed vil skulle placeres i

virksomhedsordningen, da skatteyder i forvejen anvender virksomhedsordning i

relation til sin landbrugsvirksomhed.

Spørgsmål 5 bør

derfor efter repræsentantens opfattelse besvares med et "ja",

hvorved

spørgsmål 6 bortfalder.

Ad spørgsmål 6

Hvis spørgsmål 5

besvares benægtende, bør spørgsmål 6 efter repræsentantens opfattelse

besvares

med et "ja" ud fra nedenstående argumentation:

Hvis en working

interest ikke kan anses for en selvstændig erhvervsvirksomhed i

virksomhedsskattelovens

forstand, må en working interest kunne placeres i virksomhedsordningen efter

skatteyders eget valg på samme måde som obligationer, der kan placeres enten

i

eller uden for virksomhedsordningen.

Spørgerens

repræsentant henviser herved til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, der har

følgende ordlyd:

"Aktier

m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede

obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen,

medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible

obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4,

indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter,

samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser

m.v.

er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 19 kan dog indgå i virksomhedsordningen."

Da

udbytterettigheder ikke er omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2,

kan

det efter repræsentantens opfattelse modsætningsvis sluttes, at sådanne

rettigheder, herunder working interests, kan placeres i virksomhedsordningen,

også selv om det lægges til grund, at en working interest ikke kan anses for

at

udgøre en selvstændig erhvervsvirksomhed men skal anses for en

pengeanbringelse

på linie med investering i obligationer.

Anpartsreglerne

Ved investering

i working interests er der efter spørgerens opfattelse tale om investering i

selvstændige aktiver (en udbyttekontrakt) og ikke investering i en andel af

en

samlet virksomhed.

Spørgerens

repræsentant anfører, at en working interest i relation til vurdering af, om

der er tale om et selvstændigt aktivt, må sidestilles med investering i

aktier

m.v., hvor investeringen sker i selvstændige aktiver og ikke som en

investering

i en andel i selskabet.

Det er derfor

spørgerens opfattelse, at anpartsreglerne ikke finder anvendelse ved

investering foretaget i working interests.

Spørgsmål 7

Spørgsmål 7 bør

efter repræsentantens opfattelse bortfalde som følge af, at der bør svares

"ja" til spørgsmål 3.

SKATs

indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Der kan efter

afskrivningslovens § 40, stk. 2, bl.a. afskrives på udgifter til erhvervelse

af

andre immaterielle rettigheder end goodwill såsom bl.a. retten ifølge en

udbytte- forpagtnings- eller lejekontrakt.

Begrebet

"udbyttekontrakt" er defineret i Ligningsvejledning 2007-1, afsnit

E.I.4.2.2.1

,

hvor der anføres således:

"Ved en

udbyttekontrakt forstås enhver kontrakt, der hjemler ret til løbende

indkomst,

hvadenten retten hertil er erhvervet i forbindelse med overdragelse af

udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med salg m.v. af et

sådant. Bestemmelsen omfatter kun afståelse af retten i henhold til en

bestående udbyttekontrakt. Selve stiftelsen, mellem de oprindelige parter, er

således ikke udtryk for overdragelse af en udbytteret."

Denne sag

vedrører en working interest, der giver sin ejer ret til kvartalsvis at få

udbetalt en nettoindtjeningsandel på 0,815625 pct. af en nærmere bestemt

oliekilde i Texas. Der hæftes kun med det investerede beløb, men ejeren af en

working interest vil miste sine rettigheder helt eller delvis, dersom den

pågældende ikke tager del i dækningen af et eventuelt underskud. En working

interest kan frit overdrages til tredjemand.

Det bemærkes, at

spørgeren har erhvervet retten i henhold til en bestående kontrakt, da han

har

fået videreoverdraget rettigheder, som selskabet B har erhvervet fra

operatøren

selskabet C.

Som påpeget af

spørgerens repræsentant har Landsskatteretten i kendelsen

SKM2002.132.LSR

anset en working interest vedrørende olie- og gasudvinding for en udbytteret,

der kunne afskrives efter den ophævede bestemmelse i ligningslovens §

16 F

(svarer for så vidt angår afskrivning på

udbyttekontrakter til § 40, stk. 2, i den gældende afskrivningslov).

Kendelsen indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af indholdet af den

pågældende rettighed.

Efter SKATs

opfattelse må den omhandlede working interest anses for en udbyttekontrakt i

afskrivningslovens forstand, da den giver ret til en løbende udbetaling af

nettooverskuddet fra en erhvervsvirksomhed.

Det indstilles

derfor, at Skatterådet svarer "ja" til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

Efter statsskattelovens

§ 4 skal den skattepligtiges samlede årsindtægter medregnes i årsopgørelsen,

uanset om indtægterne er erhvervet i Danmark eller i udlandet.

Indtægtsopgørelsen foretages efter danske regler, hvilket bl.a. indebærer, at

afskrivningslovens regler kan anvendes. Det bemærkes i denne forbindelse, at

kulbrinteskatteloven alene finder anvendelse for så vidt angår beskatning af

indkomst fra indvinding af kulbrinter, der hidrører fra dansk søterritorium

eller kontinentalsokkel, eller som har en nærmere bestemt tilknytning hertil,

jf. kulbrinteskattelovens § 1, nr. 1-3.

Der kan i medfør

af afskrivningslovens § 40, stk. 2, foretages skattemæssige afskrivninger på

bl.a. udbyttekontrakter.

Da den

omhandlede working interest må anses for en udbyttekontrakt i

afskrivningsloves

forstand, jf. indstillingen vedrørende spørgsmål 1, finder SKAT, at spørgeren

er berettiget til at afskrive sin udgift til anskaffelse af den omhandlede

working interest efter afskrivningsloven 40, stk. 2.

SKAT indstiller

således, at der svares "ja" til spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3

Efter SKATs

opfattelse må det efter det oplyste lægges til grund, at den omhandlede

working

interest ikke giver sin ejer nogen ideel ejerandel i aktiver vedrørende olie-

og gasfeltet, men alene er en udbyttekontrakt.

Da en

udbyttekontrakt er et selvstændigt afskrivningsberettiget aktiv, jf.

afskrivningslovens § 40, stk. 2, indstiller SKAT, at der svares

"ja"

spørgsmål 3.

Ad spørgsmål 4

De såkaldte

anpartsregler findes i personskattelovens § 4, stk.1, nr. 10 og 12. Når en

indkomst er omfattet af anpartsreglerne, skal den beskattes som

kapitalindkomst. Et underskud i indkomst, der er omfattet af de nævnte

regler,

kan ifølge personskattelovens § 13, stk. 6, ikke fradrages i anden personlig

indkomst hos ejeren eller dennes ægtefælle, men kan alene modregnes i positiv

indkomst fra samme virksomhed i samme indkomstår eller senere indkomstår.

Personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 10, vedrører indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

når

antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig

erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet

af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 12, vedrører indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede

driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligt ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Som det

umiddelbart fremgår af de nævnte bestemmelser i personskattelovens § 4, stk.

1,

nr. 10 og 12, er det en forudsætning for, at en person kan være omfattet af

anpartsreglerne, at der er tale om indkomst ved selvstændig

erhvervsvirksomhed.

I cirkulære nr.

129 af 4. juli 1994 om personskatteloven redegøres der i punkt 3.1.1 for,

hvorledes afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere

skal foretages. I denne forbindelse anføres:

"...

Omvendt kan man normalt uden vanskeligheder afgøre, om der er tale om

selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet

ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk

karakter med det formål at opnå et overskud"

Efter SKATs

opfattelse driver spørgeren ikke selvstændig erhvervsvirksomhed ved at eje en

working interest. Der lægges herved vægt på, at han ikke er medejer af

virksomhedens aktiver, og at han ikke er forpligtet til at være med til at

dække et eventuelt underskud.

SKAT indstiller

således, at der svares "nej" til spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 5

Det følger af

virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at en skatteyder, der anvender

virksomhedsordningen, skal lade samtlige sine virksomheder indgå i ordningen.

Da det blotte

ejerskab til en working interest ikke kan anses for en selvstændig

erhvervsvirksomhed, indebærer bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 2,

stk.

3, ikke noget krav om, at en working interest skal indgå i

virksomhedsordningen.

Det indstilles

på denne baggrund, at der svares "nej" til spørgsmål 5.

Ad spørgsmål 6

Skattepligtige,

der anvender virksomhedsskatteordningen, skal som udgangspunkt medtage alle

erhvervsmæssige aktiver og passiver i virksomhedsordningen. Der gælder dog

ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, den undtagelse, at værdipapirer

omfattet af aktivavancebeskatningsloven, bortset fra konvertible obligationer

og andele i andelsbeskattede og selskabsbeskattede andelsselskaber, ikke kan

indgå i ordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne

værdipapirer.

Ifølge

aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2, finder lovens regler tilsvarende

anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible

obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende

værdipapirer.

Efter SKATs opfattelse

kan en working interest ikke anses for et "lignende værdipapir", da

der ikke er tale om en omsættelig ejerandel i et selskab. Den ovenfor nævnte

bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, er således ikke til hinder

for, at en working interest kan indgå i ordningen.

I

Ligningsvejledningen 2007-2, afsnit

E.G.2.1.2.1

,

opregnes en række finansielle aktiver, der efter deres karakter må anses for

erhvervsmæssige og derfor skal indgå i virksomhedsordningen. Det drejer sig

om

følgende:

Forudbetalt husleje

Deposita

Forudbetalinger

Tilgodehavender

vedrørende salg af varer og tjenesteydelser

Investeringsfondskonti

Periodeafgrænsningsposter

Da det er

vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver - f.eks. en

kontantbeholdning eller en obligationspost - er erhvervsmæssig eller ej, må

den

skattepligtiges placering ifølge Ligningsvejledningen som udgangspunkt lægges

til grund.

Hvor der klart

kun foreligger en skattemæssig begrundelse for at medtage en stor post

finansielle

aktiver eller passive i virksomheden, kan skattemyndighederne ændre den

skattepligtiges fordeling af aktivet/passivet mellem privat og erhverv, jf.

Ligningsvejlednings 2007-2, afsnit

E.G.2.1.2.3

.

Efter SKATs

opfattelse må en working interest anses for et finansielt aktiv, hvorfor den

skattepligtiges placering som beskrevet i Ligningsvejledningen som

udgangspunkt

må lægges til grund.

Det indstilles,

at Skatterådet udtaler dette som svar på spørgsmål 6.

Ad spørgsmål 7

Dette spørgsmål

bortfalder, dersom Skatterådet følger SKATs indstilling og svarer

"ja" til spørgsmål 3.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra

afgørelsens dato, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter