Landsskatteretskendelse af 29. august 2003 vedr. Sukkerkvote fradrag for køb
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Afskrivningsloven § 40 213 afgørelser
- Statsskatteloven § 5 a 122 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
- Ligningsloven § 16 f 32 afgørelser
- Statsskatteloven § 4 6.371 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 a 716 afgørelser
- Statsskatteloven § 5 853 afgørelser
- Lov om særlig indkomstskat § 2 ophævet 37 afgørelser
- Lov om særlig indkomstskat § 15 ophævet 8 afgørelser
- Ligningsloven § 40 2 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse af 29. august 2003 vedr. Sukkerkvote
– fradrag for køb
A klager for indkomstårene 1998 og 1999 over, at de stedlige
skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag vedr. køb af sukkerkvote, hhv.
5.022 kr. og 12.888 kr.
Det fremgår af sagen, at klageren, der er landmand, ligesom en
række andre landbrugere vest for Storebælt har købt ekstra sukkerkvoter fra
Sukkerfabrikken B A/S.
Den omhandlede sukkerkvoteordning var oprindeligt en ren dansk
ordning, men den administreres i dag – ligesom mælkekvoteordningen
– overordnet
af EU med det formål at sikre sukkerroedyrkerne et vist prisniveau
differentieret efter produktionskvoter (A og B) primært gennem beskyttelse af
den ydre grænse og eksporttilskud.
B A/S ønskede af hensyn til en bedre kapacitetsudnyttelse varigt
at overføre et kontraktkvantum fra fabriksområderne øst for Storebælt til
kontraktområdet hørende til C Sukkerfabrik over årene 1997, 1998 og 1999. I
den
forbindelse blev sukkerroedyrkerne øst for Storebælt tilbudt betaling for at
opgive dyrkningsretten til sukkerroerne, idet de til gengæld skulle modtage
et
beløb beregnet pr. ton pol-sukker, de afstod dyrkningsretten til.
De sukkerroedyrkere vest for Storebælt, der havde ejendomme med
dyrkningsret, og som opfyldte visse nærmere angivne krav, kunne erhverve
yderligere dyrkningsret til sukkerroer over den nævnte 3 års periode. B A/S
har
oplyst, at ca. 90 % af sukkerroedyrkerne vest for Storebælt kunne opfylde
disse
krav, og at samtlige af disse forventedes at ansøge om tildeling af
yderligere
Læs alt
dyrkningsret. Den gennemsnitlige tildeling i hvert af de 3 år skulle blive på
3,44 tons polsukker, svarende til en kontraktudvidelse på 8,7 %. Betalingen
for
denne kontraktudvidelse ville i gennemsnit andrage 2.924 kr., hvis beløbene
var
skattefrie og i modsat fald det dobbelte.
Sukkerfabrikkerne indgik individuelle kontrakter med
roedyrkerne. Kontrakterne er underlagt EU-bestemmelser om bl.a. minimumpriser
og brancheaftaler. I brancheaftalen er i detaljer fastlagt en række forhold
mellem dyrkerne (De Danske Sukkerroedyrkere) og fabrikanten (B A/S)
vedrørende
kvoteforhold, leveringsbetingelser, og ekstra betaling/fradrag for kvalitet
m.v.
Sukkerkvoterne kan flyttes direkte mellem landmænd lokalt, men
kun når der samtidig flyttes jord, enten gennem køb eller gennem forpagtning,
på samme måde som ved flytning af mælkekvoter direkte mellem landmænd lokalt.
Sukkerkvoten (dyrkningsretten) hviler således på jorden og ikke på ejeren af
ejendommen.
Hvis en ejendom med sukkerkvote sælges, kan ejeren ikke medtage
sukkerkvoten til en anden ejendom, og i forpagtningsforhold tilhører
sukkerkvoten ejeren (bortforpagteren) af ejendommen.
For mælkekvoter har det såkaldte mælkeudvalg gennem årene
tillige administreret forskellige købs- og salgsordninger til indirekte
omfordeling af kvoterne. En sådan indirekte omfordeling af sukkerkvoterne var
baggrunden for klagerens køb af ekstra sukkerkvote.
Told- og Skattestyrelsen udtalte sig den 20. november 1996
overfor Landbrugsrådet i en orienterende skrivelse om de skattemæssige
konsekvenser for de landmænd, der afstod henholdsvis købte sukkerkvoter i
henhold til brancheaftale indgået mellem Danske Sukkerroedyrkere og B A/S.
Det
fremgår heraf bl.a., at Told- og Skattestyrelsen på det foreliggende grundlag
anså det vederlag som modtoges for afståelse af dyrkningsret for
skattepligtig
indkomst som erstatning for fremtidigt indtægtstab, jf. statsskattelovens §
4.
Endvidere fremgår, at Told- og Skattestyrelsen anså den betaling for
dyrkningsretten som erlagdes fra køberside for at have karakter af en
driftsudgift efter statsskattelovens § 6 a. Styrelsen bemærkede
afslutningsvis
i udtalelsen, at den endelige bedømmelse af forholdene henhører under de
kommunale ligningsmyndigheder, hvis afgørelse kan påklages til
Landsskatteretten. Endelig kan Landsskatterettens afgørelse indbringes for
domstolene.
Klageren har ved opgørelsen af indkomsten foretaget fradrag med
5.022 kr. i 1998 og med 12.888 kr. i 1999.
De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede afgørelse
forhøjet klagerens indkomst med tilsvarende beløb.
Skattemyndighederne har bl.a. henvist til, at udgiften til køb
af sukkerkvote ikke kan fratrækkes, idet der er tale om køb af et formuegode.
Vederlag herfor er skattefri for sælgeren og ikke fradrags- eller
afskrivningsberettiget for køberen jf. statsskattelovens § 5, stk., 1, litra
a.
Landsskatteretten har således for så vidt angår vederlag for afståelse af
sukkerkvoter
i kendelse refereret i SKM2001.379.LSR/TfS 2001.806 statueret, at
afståelsesvederlaget blev betalt for tab af indtægtskilde, og dermed var
skattefrit efter statsskattelovens § 5 a.
Der kan ikke efter forventningsprincippet støttes ret på
tilkendegivelsen fra 1996 fra Told- og Skattestyrelsen, idet der alene er
tale
om en foreløbig tilkendegivelse med forbehold for ligningsmyndighedernes
senere
behandling af spørgsmålet. En bindende forhåndsbesked kan alene indhentes fra
Ligningsrådet, jf. reglerne i kapitel 2 A i skattestyrelsesloven.
Afståelsessummen må betragtes som kompensation for indtægtstab i
en uvis årrække, dvs. tilsvarende være betaling for et sådant formuegode.
Herved vil der være symmetri mellem den skattemæssige behandling af
afståelsesvederlag
og anskaffelsessummer.
Da der endvidere er tale om betaling for retten til fremtidig
leverance af sukkerroer - dvs. for at sikre indkomst i en uvis årrække,
ligger
betalingen udenfor driftsomkostningsbegrebet, der defineres som udgifter, som
i
årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. §
6
a.
Dermed falder anskaffelsessummen ind under statsskattelovens §
6, sidste pkt., hvorefter den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden
hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den anvendes til
formueforøgelse, til forbedring af ejendom eller til udvidelse af næring
eller
drift m.m., og anskaffelsessummen er dermed ikke fradragsberettiget.
Med hensyn til den subsidiære påstand om afskrivning af
anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 40, stk. 2 bemærkes, at
sukkerkvoter efter nævnets opfattelse må sidestilles med mælkekvoter og
skattemæssigt må behandles på samme måde efter afskrivningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven. I forslaget til den nye afskrivningslov (L
102,
1997/98 (2. samling)) indgik et forslag om at sidestille mælkekvoter med
immaterielle anlægsaktiver. Forslaget blev ændret ved Folketingets behandling
så at de hidtidige regler i ejendomsavancebeskatningsloven for mælkekvoter
blev
opretholdt. Anskaffelsessummen for sukkerkvoter kan derfor ikke afskrives
efter
afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at
indkomsten nedsættes til det selvangivne.
Til støtte for den nedlagte påstand har klageren bl.a. gjort
gældende, at retstilstanden forud for Landsskatterettens kendelse af 5. juli
2001 (SKM2001.379.LSR/TfS 2001.806) må anses at have været således, at der
kunne foretages fradrag for det betalte vederlag for erhvervelse af
yderligere
sukkerkvote (dyrkningsret) som en driftsomkostning i medfør af
statsskattelovens § 6, litra a, jf. herunder Told- og Skattestyrelsens
skrivelse af 20. november 1996 til Landbrugsrådet, som er fremlagt under
sagen.
Af ligningsvejledningen for 1999 pkt. E.C.5.3 fremgår endvidere
følgende:
”Om afskrivning på dyrkningsrettigheder vedrørende sukkerroer,
se Skat 1990.4.299.”
Skat 1990.4.299 indeholder en afgørelse truffet af
amtsskatteinspektoratet i Maribo den 9. marts 1990 og tillige offentliggjort
i
TfS 1990.206. Af denne afgørelse vedrørende de skattemæssige konsekvenser for
andelshaverne ved overdragelsen af Sukkerfabrikken Nykøbing F Lmt. fremgår
bl.a., at salgssummen ved salg af de under den daværende sag omhandlede
dyrkningsretter til sukkerroer, skulle beskattes som særlig indkomst, jf. lov
om særlig indkomstskat § 2, nr. 5, og at køber i konsekvens heraf ville have
afskrivningsret i henhold til lov om særlig indkomstskat § 15, stk. 1.
Klageren har i kraft heraf for så vidt angår de omhandlede
indkomstår forud for 2001 haft en retsbeskyttet berettiget forventning om at
blive stillet i overensstemmelse med ligningsvejledningens beskrivelse af
hidtidig gældende ret. Udtalelsen fra Told- og Skattestyrelsen af 20.
november
1996 må tillige – uanset at det af udtalelsen fremgår, at den endelige
bedømmelse af forholdet henhører under ligningsmyndighederne – kunne
tillægges
en vis værdi.
Landsskatterettens kendelse af 5. juli 2001 kan først tillægges
virkning fra og med 2001. Der ses ikke for 1998, 1999 og 2000 at være højere
rangerende retskilder, der tilsidesætter henvisningerne i
ligningsvejledningen
for 1998 og 1999.
Det er yderligere gjort gældende, at der ikke nødvendigvis skal
være symmetri mellem bedømmelsen af købers og sælgers forhold, og at
købesummen
subsidiært må være afskrivningsberettiget efter ligningslovens § 16 F, stk.
2,
og ligningslovens § 40, mere subsidiært fradragsberettiget som et udslag af
normal driftsrisiko i de respektive indkomstår.
Landsskatteretten skal
udtale:
Ved rettens kendelse afsagt den 5. juli 2001
(SKM2001.379.LSR/TfS 2001.806) udtaltes det bl.a., at vederlaget for salg af
de
omhandlede dyrkningsrettigheder til sukkerroer måtte anses for ydet som en
kompensation for indtægtstab i en uvis årrække, og at vederlaget herefter
fandtes
omfattet af statsskattelovens § 5 a, og således ikke skattepligtigt.
Den omhandlede betaling er ydet som et engangsbeløb og ikke som
en løbende ydelse, og betalingen vedrører i høj grad selve retten til at opnå
afkast.
Det tiltrædes herefter – i overensstemmelse med principperne i
rettens kendelse af 5. juli 2001 – at anskaffelsessummen må anses for
vederlag
for anskaffelse af en indkomstkilde i en uvis årrække, hvilket falder uden
for
statsskattelovens driftsomkostningsbegreb.
Dyrkningsretten til sukkeroer kan endvidere ikke anses for en
rettighed ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt, jf.
afskrivningslovens § 40, stk. 2, samt jf. ligningslovens § 16 F, stk. 2, jf.
§
16, stk. 1, nr. 3.
For så vidt angår det i ligningsvejledningen for 1998 og 1999
citerede vedrørende afskrivningsmulighed for sukkerroekvoter bemærkes, at det
citerede fremtræder som en isoleret henvisning til én konkret afgørelse uden
generel ligningsmæssig stillingtagen. Det bemærkes endvidere, at det i den
fremlagte udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen af 20. november 1996 er
anført, at den endelige afgørelse af spørgsmålet henhører under de lignende
myndigheder.
Klageren ses derfor ikke at have haft en retsbeskyttet
forventning om at blive stillet bedre, end hvad der i almindelighed følger af
gældende ret.
Da retten herefter ikke finder grundlag for at ændre den
påklagede afgørelse, stadfæstes denne.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Bindende svar - Knowhow - selvskabt - afståelse - anskaffelsessum Retsinformation · 28. august 2015
- Filmrettigheder - driftsudgifter Retsinformation · 17. juli 2006
- SKAT har for indkomstårene 2008-2013 nægtet selskabet fradrag for skattemæssige afskrivninger på varemærket [x1] og domænenavnet [x2].com, ligesom der er… Landsskatteretten · 18. februar 2020
- Kommentar Retsinformation · 4. oktober 2000
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Bindende svar - Tab på fordring / erstatningskrav Retsinformation · 8. april 2016
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. værdi af dyrkningsretter til sukkerroer – nedsættelse af afståelsessum for en landbrugsejendom ved opgørelse af ejendomsavance på baggrund af en ændret fordeling af overdragelsessummen Retsinformation · 6. november 2009
- Sukkerkvote, afståelse af Retsinformation · 6. december 2001
- Fordeling af overdragelsessum - landbrugsejendom Retsinformation · 18. juli 2007
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Roemer fremsat den 28. oktober 1969. — Società "Eridania" Zuccherifici Nazionali m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 28. oktober 1969
- Aftale om dyrkning og levering af sukkerroer anmeldelsespligt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023