Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)1)

Ikke gældende siden 28. september 2006 LBK nr 1087 af 14/11/2005LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. november 2005

Gældende udgave: LBK nr 1284 af 14/06/2021

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 3.208 afgørelser

Landsskatteretten 2.607, Retsinformation 562, Domsdatabasen 26, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Det finansielle ankenævn 5, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, med de

ændringer og tilføjelser, der følger af § 9 i lov nr. 221 af 31. marts 2004,

§

3 i lov nr. 302 af 30. april 2004, § 5 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 og

§

1 i lov nr. 1390 af 20. december 2004, § 24 i lov nr. 386 af 27. maj 2005, §

8

i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 11 i lov nr. 425 af 6. juni 2005 og § 55 i

lov

nr. 428 af 6. juni 2005. Den bekendtgjorte tekst vedr. § 4, stk. 1, nr. 17,

træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse, jf. § 8 i lov nr.

1386 af 20. december 2004 (Kvoter og betalingsrettigheder).

Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 1.

For

personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige

almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de

ændringer, der følger af denne lov.

§ 2.

Foruden

den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst,

kapitalindkomst,

aktieindkomst og CFC-indkomst.

§ 3.

Personlig

Læs alt

indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige

indkomst,

og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1)

udgifter, som i årets

løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved

selvstændig

erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1,

2,

7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,

2)

udgifter, som nævnt i

ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 N, 8

Q,

14, stk. 1, 14 F og 30 A og overført indkomst efter kildeskattelovens

§ 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

3)

bidrag og præmier til

pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens

§§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,

4)

henlæggelser efter

investeringsfondsloven,

5)

forskelsbeløb og

nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling

af

husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6)

nedskrivning af

varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,

7)

arbejdsmarkedsbidrag,

pensionsopsparing og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang

som nævnt i ligningslovens § 8 M,

8)

henlæggelser efter

§ 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,

9)

udgifter, der er

fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,

10)

tilbagebetalt

skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8

O, og

11)

skattemæssige

afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for

selvstændige erhvervsdrivende.

§ 4.

Kapitalindkomst

omfatter det samlede nettobeløb af

1)

renteindtægter og renteudgifter samt

fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

2)

skattepligtige gevinster og

fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3)

beregnet kapitalafkast i selvstændig

erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til

den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for

indkomståret,

med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst

efter

virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a)

beregnet kapitalafkast efter

virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af kapitalafkast, der er

medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23

a,

samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,

4)

2)

skattepligtigt aktieudbytte omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1-9, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5)

2)

skattepligtig

fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens

§§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er

aktieindkomst

efter § 4 a,

5a)

skattepligtig fortjeneste og

fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af

andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

6)

overskud eller underskud af en- eller

tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

7)

de i ligningslovens § 8, stk. 3,

omhandlede provisioner m.v.,

8)

rentekorrektion efter

virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9)

nedslag efter lov om nedslag i

skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,

10)

indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig

erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af

personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang,

11)

indbetalinger som nævnt i ligningslovens

§ 14 A, stk. 1,

12)

3)

indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den

skattepligtige

ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

13)

vederlag, der omfattes af ligningslovens

§ 5 C,

14)

afkast efter pensionsbeskatningslovens

§ 53 A, stk. 3,

15)

fortjeneste opgjort efter

ejendomsavancebeskatningslovens regler og

16)

beløb, der er skattepligtige eller

fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9.

17)

4)

indtægtsførte

beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab efter

afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.

18)

2)

udbytte efter ligningslovens § 16 C,

stk. 15.

Stk. 2.

Fradragsberettigede

omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde

kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3.

Personer

skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved

opgørelsen

af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af

fordringer

eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den

personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens

§ 17.

Stk. 4.

Uanset

bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som

nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige

indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt

andelskapital.

Stk. 5.

2)

Uanset

bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes

af

aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst. Det samme

gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, såfremt de ville være omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 2

a.

Stk. 6.

5)

6)

Skatterådet

kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 12, ikke skal anvendes for indkomst

ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det

efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et

generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 7.

Ejere af

vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens

§ 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af

ejere i stk. 1, nr. 10.

§ 4 a.

Aktieindkomst

omfatter det samlede beløb af:

1)2)

aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A

samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1,

2, 2 e eller 4, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet,

medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

2)2)

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B

samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som er eller

har

været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

3)

7)

den del af udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som

forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og

på

den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens

nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat

efter

ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4,

1. pkt.,

4)

fortjeneste og tab efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og 4,

5)

8)

aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig

indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på

CFC-indkomsten, for så vidt aktierne er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a.

Stk. 2.

2)

Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke

udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16

B

vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1

omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, og

fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v.,

der

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

med

undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens

§ 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige

investeringsbeviser i investeringsforeninger.

Stk. 3.

9)

En

skattepligtig, der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab,

hvori

den pågældende har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori

aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage bidrag eller præmier

til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis

aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke

overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i

aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i den personlige indkomst efter

§ 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i

aktieindkomsten, skal give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.

Meddelelsen skal indeholde oplysninger om størrelsen af det fradrag, der

ønskes

foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at

foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til told-

og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter

udløbet

af det pågældende indkomstår.

Stk. 4.

Det beløb,

der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den

del

af udlodningerne, som hidhører fra foreningens positive nettoindtægter i form

af indtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne

grænse for aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter

ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller nedsættes med

foreningens

nettogevinster eller –tab ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne

eller –tabene ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 1, 3 og 4, samt § 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med

udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som

foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var

omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 5.

Aktieindkomst

indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 4 b.

CFC-indkomst

(Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som

omhandlet i ligningslovens § 16 H.

Stk. 2.

CFC-indkomst

indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter

§§ 6-8 a.

Beregning af indkomstskat

§ 5.

Indkomstskatten

til staten opgøres som summen af

1)

bundskat efter

§ 6,

2)

mellemskat efter

§ 6 a,

3)

topskat efter

§ 7,

4)

skat af aktieindkomst

efter § 8 a, og

5)

skat af CFC-indkomst

efter § 8 b.

§ 6.

10)

Skatten

efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2.

For

indkomståret 2004 udgør procenten 5,48. For indkomståret 2005 udgør procenten

5,5. For indkomståret 2006 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,48.

Stk. 3.

Hvis en gift

person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden

ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2

beregnes.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb.

§ 6 a.

11)

Skatten

efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg

af

positiv kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et

bundfradrag

på 158.300 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2.

Hvis en

gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden

ægtefælles

positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 beregnes. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 3.

Hvis en

gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er

lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles

bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til

bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 7.

Skatten

efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri

fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv

kapitalindkomst.

Stk. 2.

Skatten

udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag, i det omfang det

overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 3.

For ægtefæller

beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele

indkomståret

og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4.

For hver

ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med

tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag

overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 5.

Der

beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Til dette formål beregnes en skat hos den af ægtefællerne, der har det

højeste

beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten beregnes med 15 pct. af denne

ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med tillæg af ægtefællernes

samlede

positive nettokapitalindkomst. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det

samlede

beløb overstiger bundfradraget på 190.000 kr.

Stk. 6.

Forskellen

mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den

ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4, udgør skatten

af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7.

Har kun den

ene ægtefælle positiv kapitalindkomst, påhviler den samlede skat af

ægtefællernes

nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8.

Hvis begge

ægtefæller har positiv kapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes

samlede

nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt

ægtefælles

kapitalindkomst.

Stk. 9.

Hvis

ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige store, anses den af

ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af

personlig

indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter

stk. 4.

Stk. 10.

Bundfradraget

i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter § 20.

§ 8.

(Ophævet).

§ 8 a.

Skat

af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes

som

en endelig skat på 28 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens

§ 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig

betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter

kildeskattelovens § 67.

Stk. 2.

Skat af

aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 43

pct.

Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og

den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter

kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens

§ 67.

Stk. 3.

Overstiger

den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i

stk. 1

nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende

beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den

indeholdte

udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4.

Er en gift

persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb,

forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med

grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb.

Stk. 5.

Er

aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte

procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med den i

stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den

negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt

resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende

indkomstår.

Stk. 6.

Er en gift

persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles

positive

aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes

negativ

skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge

ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb

forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i

den

skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

Stk. 7.

Grundbeløb

i stk. 1-2 reguleres efter § 20.

§ 8 b.

Af

CFC-indkomst svares skat med den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens §

17, stk. 1.

§ 9.

Den

efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat

til

staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes

med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien af

personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i

nævnte

rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2.

Personfradrag

opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12.

Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter

nedsættes

på tilsvarende måde.

Personfradrag

§ 10.

For

her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb

22.900 kr.

Stk. 2.

For

personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået

ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 3.

I det

omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets

udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke

udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden

ægtefælles skatter.

Stk. 4.

For

personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E,

finder

reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den

indkomst, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E. For disse personer

finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der

tilkommer de pågældende.

Stk. 5.

12)

For personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien

af

et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige

indtægter

er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2,

1-3.

pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis

indkomstansættelsen

omfatter en kortere periode end 1 år. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke

anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9,

stk.

1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere

ikke

anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens

§ 7.

Stk. 6.

De nævnte

grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 11.

(Ophævet).

Skatteværdi

§ 12.

Skatteværdien

af de i § 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de

nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af

indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved

beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte

fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 1.

Stk. 2.

Hvis

skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en

eller

flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til

nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

§ 13.

Hvis

den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af

underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, 2. pkt., nævnte

procenter -

så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8

a,

stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den

skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i

skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det

ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i

skat efter §§ 6, 6 a og 7 samt § 8 a, stk. 2, for et tidligere

indkomstår.

Stk. 2.

Hvis en

gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er

samlevende

ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter

stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles

skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet

underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,

stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende

beløb

fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt.

Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt

efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes

har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens

egne

underskud modregnes først.

Stk. 3.

Hvis den

personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af

beregningsgrundlaget

efter §§ 6, 6 a og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende

negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i

personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb

omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de

følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a

og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan

modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.

Stk. 4.

Hvis en

gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets

udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene efter

§§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med

tillæg

af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Et overskydende negativt beløb

modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét. Har

begge

ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis

i

den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens

kapitalindkomst.

Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere

indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er

modregnet, fremføres inden for de følgende indkomstår, i det omfang beløbet

ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden

opgørelsen

af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ

personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort

under

ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri

fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. 3. pkt. finder

tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud

vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes

først.

Stk. 5.

13)

Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af

underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes

skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra

personlig

indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den personlige

indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne

indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2. Der

kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet, der

modsvares

af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen finder dog ikke

anvendelse, hvor skatten er nedsat i henhold til bestemmelsen i

ligningslovens

§ 33 A eller efter § 5 eller § 8 i lov om beskatning af søfolk.

Stk. 6.

14)

Underskud i skattepligtig almindelig indkomst

fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, kan

ikke

fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men

fremføres

til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra

samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i

virksomheden.

Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af

§ 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, når erhvervsministeren senest den 31.

december 1993 har godkendt skibsprojektet.

§ 13 a.

Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering,

nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede

fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det

beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del

af

skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser.

Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori

tvangsakkord

stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

Stk. 2.

I det

omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke

er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det

bruges

til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens

virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende

virksomhed.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes

ægtefællens

indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke

vedrører virksomheden.

Stk. 4.

Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet

negativ

skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord eller

gældssanering

opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af

aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct.

Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord

stadfæstes

eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der

er

et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af

aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før

negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst

kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Ved

anvendelse

af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos

skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos

ægtefællen.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning

mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af

skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Omregning

§ 14.

15)

Hvis

en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være

skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den skattepligtige

indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor

skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at

svare

til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster

beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter

forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Stk. 2.

En person

kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal

personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og

kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig

efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes

med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som

vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget skal

træffes

ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten ophører.

Valget

kan omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte

frist.

Dødsboer

§ 15.

(Ophævet).

§ 16.

(Ophævet).

§ 17.

(Ophævet).

Formueskat

§ 18.

(Ophævet).

Skatteloft

§ 19.

Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og

skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 7 sammenlagt overstiger 59 pct.,

beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter

§ 7 blev nedsat med de overskydende procenter.

§ 19 a.

(Ophævet).

Regulering

§ 20.

Ved

regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet

reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års

reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af

finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår

efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én

decimal.

Stk. 2.

Ved

regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme

procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

100.

Stk. 3.

Reguleringstallet

udgør for indkomståret 1993 125,7.

Fælles bestemmelser

§ 21.

(Ophævet).

§ 22.

(Ophævet).

§ 23.

(Ophævet).

§ 24.

(Ophævet).

§ 24 A.

)

16)

(Ophævet).

Ikrafttræden m.v.

§ 25.

Loven

har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 25 a.

Den

del af den skattepligtiges negative kapitalindkomst, der overstiger 20 pct.

af

den skattepligtiges personlige indkomst, omregnes til skatteværdi med den

procent, der anføres i stk. 3. Skatteværdien fradrages i nævnte rækkefølge i

den skattepligtiges beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, og

herefter i skatter til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter.

Stk. 2.

For ægtefæller,

der er samlevende ved indkomstårets udløb, omregnes den del af ægtefællernes

samlede negative nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af

ægtefællernes

samlede personlige indkomst, til skatteværdi med den procent, der anføres i

stk. 3. Skatteværdien fradrages i skatten hos den ægtefælle, der har negativ

kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af denne ægtefælles personlige

indkomst. Hvis begge ægtefæller har negativ kapitalindkomst, der overstiger

20

pct. af deres personlige indkomst, fordeles skatteværdien imellem dem efter

forholdet mellem de dele af hver enkelt ægtefælles negative kapitalindkomst,

der overstiger 20 pct. af hver enkelt ægtefælles personlige indkomst. I det

omfang en af ægtefællerne ikke kan udnytte skatteværdien, fradrages den ikke

udnyttede

del i den anden ægtefælles skatter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

For indkomståret

2000 udgør procenten 4. For indkomstårene 2001 og 2002 udgør procenten 8. For

indkomståret 2003 udgør procenten 6. For indkomståret 2004 udgør procenten 4.

For indkomståret 2005 udgør procenten 2. For indkomståret 2006 og følgende

indkomstår udgør procenten 0.

§ 25 b.

10)

(Ophævet).

§ 26.

(Ophævet).

§ 27.

Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og

administration.

§ 27 a.

Ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat efter § 6 kan en

skattepligtig

for indkomstårene 2002-2005 fradrage udgifter af den art, der kan fradrages

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af

personlig

indkomst og kapitalindkomst, i det omfang udgifterne overstiger det beløb,

der

er nævnt i stk. 2.

Stk. 2.

For

indkomståret 2002 udgør beløbet 40.000 kr. For indkomståret 2003 udgør

beløbet

60.000 kr. For indkomståret 2004 udgør beløbet 80.000 kr. For indkomståret

2005

udgør beløbet 100.000 kr.

§ 28.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 14. november

2005

P.M.V.

Peter Loft

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsårene 2003-2004 og

2004-2005. Hvad angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser

for tidligere ændringer af personskatteloven henvises til tidligere

lovbekendtgørelser af personskatteloven, senest lovbekendtgørelse nr. 772 af

29. august 2003.

2)

§ 4, stk. 1, nr. 4 og 5, § 4, stk. 1, nr. 18, § 4, stk. 5, § 4 a, stk. 1, nr.

1

og 2, og § 4 a, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 3.

juni

2005, og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 13 i lov nr. 407 af

1. juni 2005. Loven har virkning for udbytter, herunder udlodningspligtige

beløb, fortjenester og tab, der hidrører fra afståelser og værdiændringer i

selskaberne, som skal indtægtsføres hos medlemmer eller aktionærer efter

udgangen af selskabernes indkomstår 2005, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov

nr.

407 af 1. juni 2005.

3)

§ 4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august

2003, er ophævet ved § 11 i lov nr. 425 af 6. juni 2005, der trådte i kraft

den

8. juni 2005, med virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en

virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere

indkomstår, jf. § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

§ 4, stk. 1, nr. 12, er ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003,

bekendtgjort med følgende ordlyd: »Indkomst ved udlejning af

afskrivningsberettiget

fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller

administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10

personer

og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang.

Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning

udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,«.

Har en skattepligtig i indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet

en virksomhed, hvorfra indkomsten for indkomståret 2005 eller tidligere

indkomstår er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, som

affattet

ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, kan den skattepligtige i

forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2006 eller senere indkomstår

tilkendegive, at de regler, der er nævnt i § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6.

juni 2005, skal finde anvendelse for virksomheden fra og med det pågældende

indkomstår, jf. § 18, stk. 4, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

Har en skattepligtig i indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet

en virksomhed, hvorfra indkomsten i 2006 eller senere indkomstår bliver

omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, kan den skattepligtige i

forbindelse med selvangivelsen for det pågældende indkomstår tilkendegive, at

de regler, der er nævnt i § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005, skal

finde anvendelse for virksomheden fra og med det pågældende indkomstår, jf. §

18, stk. 5, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

Erhverver en skattepligtig i indkomståret 2006 eller senere indkomstår en

virksomhed

eller en del af en virksomhed ved arv eller gave, kan arvingen henholdsvis

gavemodtageren i forbindelse med selvangivelsen for det pågældende indkomstår

tilkendegive, at de regler, der er nævnt i § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6.

juni 2005, ikke skal finde anvendelse for virksomheden, såfremt indkomsten

fra

den pågældende virksomhed for afdøde ved dødsfaldet henholdsvis gavegiveren

på

tidspunktet for gaven er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12,

som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, jf. § 18, stk.

6, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

4)

§ 4, stk. 1, nr. 17, er indsat ved lov nr. 1386 af 20. december 2004.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 8,

stk.

1, i lov nr. 1386 af 20. december 2004. Pr. den 4. november 2005 var dette

tidspunkt endnu ikke fastsat. Loven har virkning fra og med den 1. januar

2005,

jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 1386 af 20. december 2004.

5)

§ 4, stk. 6, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003,

er

ophævet ved lov nr. 425 af 6. juni 2005. Ophævelsen trådte i kraft den 8.

juni

2005 og har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en

virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere

indkomstår, jf. § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

I lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, er § 4, stk. 6, affattet

således: »Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 12, 1. pkt.,

ikke

skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at

udlejningen

ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i

øvrigt taler derfor«.

§ 4, stk. 6, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005 og

har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed,

som

den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere indkomstår, jf.

§

18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

6)

Ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 er »Ligningsrådet« i § 4, stk. 6, ændret til

»Skatterådet«.

Ændringen trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november

2005, jf. § 125 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

7)

I § 4 a, stk. 1, nr. 3, er indsat det manglende led »og på den anden side den

del af udlodningerne«, jf. lov nr. 105 af 14. februar 2000.

8)

§ 4 a, stk. 1, nr. 5 og 6, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29.

august 2003, er ophævet ved lov nr. 407 af 1. juni 2005. Loven trådte i kraft

den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 13 i lov

nr. 407 af 1. juni 2005. Loven har virkning for udbytter, herunder

udlodningspligtige beløb, fortjenester og tab, der hidrører fra afståelser og

værdiændringer i selskaberne, som skal indtægtsføres hos medlemmer eller

aktionærer

efter udgangen af selskabernes indkomstår 2005, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt., i

lov nr. 407 af 1. juni 2005.

9)

§ 4 a, stk. 3, 4. og 6. pkt., i den her anførte affattelse trådte i kraft den

8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125 i lov nr.

428

af 6. juni 2005.

10)

§ 6 i den her anførte affattelse, og ophævelsen af § 25 b, trådte i kraft den

22. december 2004 og har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 2 i lov

nr. 1390 af 20. december 2004.

11)

§ 6 a i den her anførte affattelse trådte i kraft den 2. maj 2004 og har

virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 4 i lov nr. 302 af 30. april

2004.

12)

§ 10, stk. 5, 1. pkt., i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.

juni

2005 og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18 i lov nr. 425 af

6.

juni 2005. Indsættelsen af 2. pkt. i § 10, stk. 5, trådte i kraft den 2.

april

2004 og har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 12 i lov nr. 221 af

31. marts 2004. § 10, stk. 5, 3. pkt., i den her anførte affattelse trådte i

kraft den 29. maj 2005 og har virkning fra den 1. juli 2005, jf. § 17 i lov

nr.

386 af 27. maj 2005.

13)

§ 13, stk. 5, 4. pkt., i den her anførte affattelse trådte i kraft den 29.

maj

2005 og har virkning fra den 1. juli 2005, jf. § 17 i lov nr. 386 af 27. maj

2005.

14)

§ 13, stk. 6, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005 og

har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed,

som den

skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere indkomstår, jf. §

18,

stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

15)

§ 14 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 2. april 2004 og har

virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 12, stk. 1 og 6, i lov nr. 221

af

31. marts 2004. Efter anmodning anvendes personskattelovens § 14, som

affattet

ved § 9, nr. 2, i lov nr. 221 af 31. marts 2004, for indkomstårene 1996-2003

for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2.

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens

ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende

anvendelse, jf. § 12, stk. 6, i lov nr. 221 af 31. marts 2004. Ved lov nr.

428

af 6. juni 2005 er »Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2« i § 12, stk. 6, i lov

nr. 221 af 31. marts 2004, ændret til »Skatteforvaltningslovens § 27, stk.

2«,

og »Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4« ændret til »Skatteforvaltningslovens

§

27, stk. 4«. Ændringerne trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra

den 1. november 2005, jf. § 125, stk. 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

16)

Ophævelsen af § 24 A trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den

1.

november 2005, jf. § 125 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

Lignende dokumenter