Bekendtgørelse af Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)1)
Gældende udgave: LBK nr 1284 af 14/06/2021
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 3.208 afgørelser
Landsskatteretten 2.607, Retsinformation 562, Domsdatabasen 26, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Det finansielle ankenævn 5, Datatilsynet 1
- § 3 1.508
- § 4 866
- § 4 a 722
- § 20 349
- § 13 147
- § 8 a 90
- § 10 57
- § 2 50
- § 7 48
- § 1 42
- § 14 38
- § 13 a 21
- § 4 b 14
- § 5 10
- § 8 9
De nyeste afgørelser
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Gevinst ved salg af Bitcoins – Befordringsfradrag Landsskatteretten · 5. november 2026
- Retlige kvalifikation – Forhøjelse af A-indkomst – Overskud af virksomhed m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Udgifter til fremmed arbejde anset som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af salgsmoms vedrørende indsætninger – Forhøjelse af salgsmoms vedrørende ikke godkendt brugtmoms Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Avance ved salg af aktier i udenlandsk depot Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, med de
ændringer og tilføjelser, der følger af § 9 i lov nr. 221 af 31. marts 2004,
§
3 i lov nr. 302 af 30. april 2004, § 5 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 og
§
1 i lov nr. 1390 af 20. december 2004, § 24 i lov nr. 386 af 27. maj 2005, §
8
i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 11 i lov nr. 425 af 6. juni 2005 og § 55 i
lov
nr. 428 af 6. juni 2005. Den bekendtgjorte tekst vedr. § 4, stk. 1, nr. 17,
træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse, jf. § 8 i lov nr.
1386 af 20. december 2004 (Kvoter og betalingsrettigheder).
Opgørelse af skattepligtig indkomst
§ 1.
For
personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige
almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de
ændringer, der følger af denne lov.
§ 2.
Foruden
den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst,
kapitalindkomst,
aktieindkomst og CFC-indkomst.
§ 3.
Personlig
Læs alt
indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige
indkomst,
og som ikke er kapitalindkomst.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
1)
udgifter, som i årets
løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved
selvstændig
erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1,
2,
7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,
2)
udgifter, som nævnt i
ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 N, 8
Q,
14, stk. 1, 14 F og 30 A og overført indkomst efter kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3)
bidrag og præmier til
pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,
4)
henlæggelser efter
investeringsfondsloven,
5)
forskelsbeløb og
nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling
af
husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
6)
nedskrivning af
varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,
7)
arbejdsmarkedsbidrag,
pensionsopsparing og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang
som nævnt i ligningslovens § 8 M,
8)
henlæggelser efter
§ 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,
9)
udgifter, der er
fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,
10)
tilbagebetalt
skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8
O, og
11)
skattemæssige
afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for
selvstændige erhvervsdrivende.
§ 4.
Kapitalindkomst
omfatter det samlede nettobeløb af
1)
renteindtægter og renteudgifter samt
fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,
2)
skattepligtige gevinster og
fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
3)
beregnet kapitalafkast i selvstændig
erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til
den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for
indkomståret,
med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst
efter
virksomhedsskattelovens § 23 a,
3a)
beregnet kapitalafkast efter
virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af kapitalafkast, der er
medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23
a,
samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,
4)
2)
skattepligtigt aktieudbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1-9, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
5)
2)
skattepligtig
fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter
aktieavancebeskatningslovens
§§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er
aktieindkomst
efter § 4 a,
5a)
skattepligtig fortjeneste og
fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af
andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,
6)
overskud eller underskud af en- eller
tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,
7)
de i ligningslovens § 8, stk. 3,
omhandlede provisioner m.v.,
8)
rentekorrektion efter
virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,
9)
nedslag efter lov om nedslag i
skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,
10)
indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af
personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang,
11)
indbetalinger som nævnt i ligningslovens
§ 14 A, stk. 1,
12)
3)
indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den
skattepligtige
ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
13)
vederlag, der omfattes af ligningslovens
§ 5 C,
14)
afkast efter pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 3,
15)
fortjeneste opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens regler og
16)
beløb, der er skattepligtige eller
fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9.
17)
4)
indtægtsførte
beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab efter
afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.
18)
2)
udbytte efter ligningslovens § 16 C,
stk. 15.
Stk. 2.
Fradragsberettigede
omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde
kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.
Stk. 3.
Personer
skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved
opgørelsen
af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af
fordringer
eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den
personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens
§ 17.
Stk. 4.
Uanset
bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige
indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt
andelskapital.
Stk. 5.
2)
Uanset
bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes
af
aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst. Det samme
gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, såfremt de ville være omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 2
a.
Stk. 6.
5)
6)
Skatterådet
kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 12, ikke skal anvendes for indkomst
ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det
efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et
generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Stk. 7.
Ejere af
vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens
§ 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af
ejere i stk. 1, nr. 10.
§ 4 a.
Aktieindkomst
omfatter det samlede beløb af:
1)2)
aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A
samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra
selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1,
2, 2 e eller 4, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet,
medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
2)2)
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som er eller
har
været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
3)
7)
den del af udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som
forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og
på
den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens
nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat
efter
ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4,
1. pkt.,
4)
fortjeneste og tab efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og 4,
5)
8)
aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig
indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på
CFC-indkomsten, for så vidt aktierne er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a.
Stk. 2.
2)
Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke
udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16
B
vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1
omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, og
fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v.,
der
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
med
undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens
§ 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige
investeringsbeviser i investeringsforeninger.
Stk. 3.
9)
En
skattepligtig, der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab,
hvori
den pågældende har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori
aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage bidrag eller præmier
til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis
aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke
overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i
aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i den personlige indkomst efter
§ 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i
aktieindkomsten, skal give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Meddelelsen skal indeholde oplysninger om størrelsen af det fradrag, der
ønskes
foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at
foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til told-
og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter
udløbet
af det pågældende indkomstår.
Stk. 4.
Det beløb,
der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den
del
af udlodningerne, som hidhører fra foreningens positive nettoindtægter i form
af indtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne
grænse for aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter
ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller nedsættes med
foreningens
nettogevinster eller –tab ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne
eller –tabene ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 1, 3 og 4, samt § 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med
udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som
foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var
omfattet af denne bestemmelse.
Stk. 5.
Aktieindkomst
indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
§ 4 b.
CFC-indkomst
(Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som
omhandlet i ligningslovens § 16 H.
Stk. 2.
CFC-indkomst
indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter
§§ 6-8 a.
Beregning af indkomstskat
§ 5.
Indkomstskatten
til staten opgøres som summen af
1)
bundskat efter
§ 6,
2)
mellemskat efter
§ 6 a,
3)
topskat efter
§ 7,
4)
skat af aktieindkomst
efter § 8 a, og
5)
skat af CFC-indkomst
efter § 8 b.
§ 6.
10)
Skatten
efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.
Stk. 2.
For
indkomståret 2004 udgør procenten 5,48. For indkomståret 2005 udgør procenten
5,5. For indkomståret 2006 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,48.
Stk. 3.
Hvis en gift
person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden
ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2
beregnes.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb.
§ 6 a.
11)
Skatten
efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg
af
positiv kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et
bundfradrag
på 158.300 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.
Stk. 2.
Hvis en
gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden
ægtefælles
positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 beregnes. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 3.
Hvis en
gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er
lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles
bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til
bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.
§ 7.
Skatten
efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv
kapitalindkomst.
Stk. 2.
Skatten
udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag, i det omfang det
overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.
Stk. 3.
For ægtefæller
beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele
indkomståret
og dette udgør en periode af et helt år.
Stk. 4.
For hver
ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag
overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.
Stk. 5.
Der
beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
Til dette formål beregnes en skat hos den af ægtefællerne, der har det
højeste
beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten beregnes med 15 pct. af denne
ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med tillæg af ægtefællernes
samlede
positive nettokapitalindkomst. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det
samlede
beløb overstiger bundfradraget på 190.000 kr.
Stk. 6.
Forskellen
mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den
ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4, udgør skatten
af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
Stk. 7.
Har kun den
ene ægtefælle positiv kapitalindkomst, påhviler den samlede skat af
ægtefællernes
nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.
Stk. 8.
Hvis begge
ægtefæller har positiv kapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes
samlede
nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt
ægtefælles
kapitalindkomst.
Stk. 9.
Hvis
ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige store, anses den af
ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af
personlig
indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter
stk. 4.
Stk. 10.
Bundfradraget
i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter § 20.
§ 8.
(Ophævet).
§ 8 a.
Skat
af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes
som
en endelig skat på 28 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens
§ 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig
betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter
kildeskattelovens § 67.
Stk. 2.
Skat af
aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 43
pct.
Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og
den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter
kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens
§ 67.
Stk. 3.
Overstiger
den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i
stk. 1
nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende
beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den
indeholdte
udbytteskat i slutskatten.
Stk. 4.
Er en gift
persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb,
forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med
grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
Stk. 5.
Er
aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte
procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med den i
stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den
negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt
resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende
indkomstår.
Stk. 6.
Er en gift
persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles
positive
aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes
negativ
skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge
ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb
forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i
den
skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.
Stk. 7.
Grundbeløb
i stk. 1-2 reguleres efter § 20.
§ 8 b.
Af
CFC-indkomst svares skat med den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens §
17, stk. 1.
§ 9.
Den
efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat
til
staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes
med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien af
personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i
nævnte
rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2.
Personfradrag
opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12.
Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter
nedsættes
på tilsvarende måde.
Personfradrag
§ 10.
For
her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb
22.900 kr.
Stk. 2.
For
personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået
ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.
Stk. 3.
I det
omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets
udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke
udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden
ægtefælles skatter.
Stk. 4.
For
personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E,
finder
reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den
indkomst, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E. For disse personer
finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der
tilkommer de pågældende.
Stk. 5.
12)
For personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien
af
et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige
indtægter
er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2,
1-3.
pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
indkomstansættelsen
omfatter en kortere periode end 1 år. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke
anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9,
stk.
1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere
ikke
anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 7.
Stk. 6.
De nævnte
grundbeløb reguleres efter § 20.
§ 11.
(Ophævet).
Skatteværdi
§ 12.
Skatteværdien
af de i § 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de
nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af
indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved
beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte
fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 1.
Stk. 2.
Hvis
skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en
eller
flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til
nedsættelse af de øvrige skatter.
Underskud
§ 13.
Hvis
den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af
underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, 2. pkt., nævnte
procenter -
så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8
a,
stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den
skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i
skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det
ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i
skat efter §§ 6, 6 a og 7 samt § 8 a, stk. 2, for et tidligere
indkomstår.
Stk. 2.
Hvis en
gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er
samlevende
ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter
stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles
skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet
underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,
stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende
beløb
fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt.
Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt
efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes
har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens
egne
underskud modregnes først.
Stk. 3.
Hvis den
personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af
beregningsgrundlaget
efter §§ 6, 6 a og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende
negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i
personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb
omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de
følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a
og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan
modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.
Stk. 4.
Hvis en
gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets
udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene efter
§§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med
tillæg
af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Et overskydende negativt beløb
modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét. Har
begge
ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis
i
den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens
kapitalindkomst.
Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere
indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er
modregnet, fremføres inden for de følgende indkomstår, i det omfang beløbet
ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden
opgørelsen
af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ
personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort
under
ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. 3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud
vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes
først.
Stk. 5.
13)
Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af
underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes
skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra
personlig
indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den personlige
indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne
indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2. Der
kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet, der
modsvares
af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen finder dog ikke
anvendelse, hvor skatten er nedsat i henhold til bestemmelsen i
ligningslovens
§ 33 A eller efter § 5 eller § 8 i lov om beskatning af søfolk.
Stk. 6.
14)
Underskud i skattepligtig almindelig indkomst
fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, kan
ikke
fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men
fremføres
til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra
samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i
virksomheden.
Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af
§ 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, når erhvervsministeren senest den 31.
december 1993 har godkendt skibsprojektet.
§ 13 a.
Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering,
nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede
fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det
beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del
af
skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for
gældsforpligtelser.
Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori
tvangsakkord
stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.
Stk. 2.
I det
omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke
er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det
bruges
til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens
virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende
virksomhed.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes
ægtefællens
indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke
vedrører virksomheden.
Stk. 4.
Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet
negativ
skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord eller
gældssanering
opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af
aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct.
Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord
stadfæstes
eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der
er
et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af
aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før
negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst
kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Ved
anvendelse
af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos
skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos
ægtefællen.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning
mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af
skyldnerens gæld (frivillig akkord).
Omregning
§ 14.
15)
Hvis
en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være
skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den skattepligtige
indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor
skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at
svare
til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster
beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter
forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.
Stk. 2.
En person
kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal
personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og
kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes
med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som
vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget skal
træffes
ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten ophører.
Valget
kan omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte
frist.
Dødsboer
§ 15.
(Ophævet).
§ 16.
(Ophævet).
§ 17.
(Ophævet).
Formueskat
§ 18.
(Ophævet).
Skatteloft
§ 19.
Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og
skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 7 sammenlagt overstiger 59 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter
§ 7 blev nedsat med de overskydende procenter.
§ 19 a.
(Ophævet).
Regulering
§ 20.
Ved
regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet
reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års
reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af
finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår
efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én
decimal.
Stk. 2.
Ved
regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme
procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
Stk. 3.
Reguleringstallet
udgør for indkomståret 1993 125,7.
Fælles bestemmelser
§ 21.
(Ophævet).
§ 22.
(Ophævet).
§ 23.
(Ophævet).
§ 24.
(Ophævet).
§ 24 A.
)
16)
(Ophævet).
Ikrafttræden m.v.
§ 25.
Loven
har virkning fra og med indkomståret 1987.
§ 25 a.
Den
del af den skattepligtiges negative kapitalindkomst, der overstiger 20 pct.
af
den skattepligtiges personlige indkomst, omregnes til skatteværdi med den
procent, der anføres i stk. 3. Skatteværdien fradrages i nævnte rækkefølge i
den skattepligtiges beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, og
herefter i skatter til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter.
Stk. 2.
For ægtefæller,
der er samlevende ved indkomstårets udløb, omregnes den del af ægtefællernes
samlede negative nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af
ægtefællernes
samlede personlige indkomst, til skatteværdi med den procent, der anføres i
stk. 3. Skatteværdien fradrages i skatten hos den ægtefælle, der har negativ
kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af denne ægtefælles personlige
indkomst. Hvis begge ægtefæller har negativ kapitalindkomst, der overstiger
20
pct. af deres personlige indkomst, fordeles skatteværdien imellem dem efter
forholdet mellem de dele af hver enkelt ægtefælles negative kapitalindkomst,
der overstiger 20 pct. af hver enkelt ægtefælles personlige indkomst. I det
omfang en af ægtefællerne ikke kan udnytte skatteværdien, fradrages den ikke
udnyttede
del i den anden ægtefælles skatter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
For indkomståret
2000 udgør procenten 4. For indkomstårene 2001 og 2002 udgør procenten 8. For
indkomståret 2003 udgør procenten 6. For indkomståret 2004 udgør procenten 4.
For indkomståret 2005 udgør procenten 2. For indkomståret 2006 og følgende
indkomstår udgør procenten 0.
§ 25 b.
10)
(Ophævet).
§ 26.
(Ophævet).
§ 27.
Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og
administration.
§ 27 a.
Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat efter § 6 kan en
skattepligtig
for indkomstårene 2002-2005 fradrage udgifter af den art, der kan fradrages
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af
personlig
indkomst og kapitalindkomst, i det omfang udgifterne overstiger det beløb,
der
er nævnt i stk. 2.
Stk. 2.
For
indkomståret 2002 udgør beløbet 40.000 kr. For indkomståret 2003 udgør
beløbet
60.000 kr. For indkomståret 2004 udgør beløbet 80.000 kr. For indkomståret
2005
udgør beløbet 100.000 kr.
§ 28.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 14. november
2005
P.M.V.
Peter Loft
/Birgitte Christensen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsårene 2003-2004 og
2004-2005. Hvad angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
for tidligere ændringer af personskatteloven henvises til tidligere
lovbekendtgørelser af personskatteloven, senest lovbekendtgørelse nr. 772 af
29. august 2003.
2)
§ 4, stk. 1, nr. 4 og 5, § 4, stk. 1, nr. 18, § 4, stk. 5, § 4 a, stk. 1, nr.
1
og 2, og § 4 a, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 3.
juni
2005, og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 13 i lov nr. 407 af
1. juni 2005. Loven har virkning for udbytter, herunder udlodningspligtige
beløb, fortjenester og tab, der hidrører fra afståelser og værdiændringer i
selskaberne, som skal indtægtsføres hos medlemmer eller aktionærer efter
udgangen af selskabernes indkomstår 2005, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov
nr.
407 af 1. juni 2005.
3)
§ 4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august
2003, er ophævet ved § 11 i lov nr. 425 af 6. juni 2005, der trådte i kraft
den
8. juni 2005, med virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en
virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere
indkomstår, jf. § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
§ 4, stk. 1, nr. 12, er ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003,
bekendtgjort med følgende ordlyd: »Indkomst ved udlejning af
afskrivningsberettiget
fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller
administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10
personer
og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang.
Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning
udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,«.
Har en skattepligtig i indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet
en virksomhed, hvorfra indkomsten for indkomståret 2005 eller tidligere
indkomstår er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, som
affattet
ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, kan den skattepligtige i
forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2006 eller senere indkomstår
tilkendegive, at de regler, der er nævnt i § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6.
juni 2005, skal finde anvendelse for virksomheden fra og med det pågældende
indkomstår, jf. § 18, stk. 4, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
Har en skattepligtig i indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet
en virksomhed, hvorfra indkomsten i 2006 eller senere indkomstår bliver
omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, kan den skattepligtige i
forbindelse med selvangivelsen for det pågældende indkomstår tilkendegive, at
de regler, der er nævnt i § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005, skal
finde anvendelse for virksomheden fra og med det pågældende indkomstår, jf. §
18, stk. 5, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
Erhverver en skattepligtig i indkomståret 2006 eller senere indkomstår en
virksomhed
eller en del af en virksomhed ved arv eller gave, kan arvingen henholdsvis
gavemodtageren i forbindelse med selvangivelsen for det pågældende indkomstår
tilkendegive, at de regler, der er nævnt i § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6.
juni 2005, ikke skal finde anvendelse for virksomheden, såfremt indkomsten
fra
den pågældende virksomhed for afdøde ved dødsfaldet henholdsvis gavegiveren
på
tidspunktet for gaven er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12,
som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, jf. § 18, stk.
6, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
4)
§ 4, stk. 1, nr. 17, er indsat ved lov nr. 1386 af 20. december 2004.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 8,
stk.
1, i lov nr. 1386 af 20. december 2004. Pr. den 4. november 2005 var dette
tidspunkt endnu ikke fastsat. Loven har virkning fra og med den 1. januar
2005,
jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 1386 af 20. december 2004.
5)
§ 4, stk. 6, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003,
er
ophævet ved lov nr. 425 af 6. juni 2005. Ophævelsen trådte i kraft den 8.
juni
2005 og har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en
virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere
indkomstår, jf. § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
I lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, er § 4, stk. 6, affattet
således: »Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 12, 1. pkt.,
ikke
skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at
udlejningen
ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i
øvrigt taler derfor«.
§ 4, stk. 6, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005 og
har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed,
som
den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere indkomstår, jf.
§
18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
6)
Ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 er »Ligningsrådet« i § 4, stk. 6, ændret til
»Skatterådet«.
Ændringen trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november
2005, jf. § 125 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
7)
I § 4 a, stk. 1, nr. 3, er indsat det manglende led »og på den anden side den
del af udlodningerne«, jf. lov nr. 105 af 14. februar 2000.
8)
§ 4 a, stk. 1, nr. 5 og 6, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29.
august 2003, er ophævet ved lov nr. 407 af 1. juni 2005. Loven trådte i kraft
den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 13 i lov
nr. 407 af 1. juni 2005. Loven har virkning for udbytter, herunder
udlodningspligtige beløb, fortjenester og tab, der hidrører fra afståelser og
værdiændringer i selskaberne, som skal indtægtsføres hos medlemmer eller
aktionærer
efter udgangen af selskabernes indkomstår 2005, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt., i
lov nr. 407 af 1. juni 2005.
9)
§ 4 a, stk. 3, 4. og 6. pkt., i den her anførte affattelse trådte i kraft den
8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125 i lov nr.
428
af 6. juni 2005.
10)
§ 6 i den her anførte affattelse, og ophævelsen af § 25 b, trådte i kraft den
22. december 2004 og har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 2 i lov
nr. 1390 af 20. december 2004.
11)
§ 6 a i den her anførte affattelse trådte i kraft den 2. maj 2004 og har
virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 4 i lov nr. 302 af 30. april
2004.
12)
§ 10, stk. 5, 1. pkt., i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.
juni
2005 og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18 i lov nr. 425 af
6.
juni 2005. Indsættelsen af 2. pkt. i § 10, stk. 5, trådte i kraft den 2.
april
2004 og har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 12 i lov nr. 221 af
31. marts 2004. § 10, stk. 5, 3. pkt., i den her anførte affattelse trådte i
kraft den 29. maj 2005 og har virkning fra den 1. juli 2005, jf. § 17 i lov
nr.
386 af 27. maj 2005.
13)
§ 13, stk. 5, 4. pkt., i den her anførte affattelse trådte i kraft den 29.
maj
2005 og har virkning fra den 1. juli 2005, jf. § 17 i lov nr. 386 af 27. maj
2005.
14)
§ 13, stk. 6, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005 og
har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed,
som den
skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere indkomstår, jf. §
18,
stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
15)
§ 14 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 2. april 2004 og har
virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 12, stk. 1 og 6, i lov nr. 221
af
31. marts 2004. Efter anmodning anvendes personskattelovens § 14, som
affattet
ved § 9, nr. 2, i lov nr. 221 af 31. marts 2004, for indkomstårene 1996-2003
for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2.
Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens
ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse, jf. § 12, stk. 6, i lov nr. 221 af 31. marts 2004. Ved lov nr.
428
af 6. juni 2005 er »Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2« i § 12, stk. 6, i lov
nr. 221 af 31. marts 2004, ændret til »Skatteforvaltningslovens § 27, stk.
2«,
og »Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4« ændret til »Skatteforvaltningslovens
§
27, stk. 4«. Ændringerne trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra
den 1. november 2005, jf. § 125, stk. 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
16)
Ophævelsen af § 24 A trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den
1.
november 2005, jf. § 125 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Betalingsrettigheder og mælkekvoter) Retsinformation · 14. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt m.v. og anpartsreglerne) Retsinformation · 1. juni 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 31. maj 2005
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 15. december 2020
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel) Retsinformation · 4. oktober 2006
- Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Omlægning og forenklinger i indkomstskattereglerne som led i udmøntning af aftalen om en kommunal finansieringsreform) Retsinformation · 8. juni 2006