Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. avance ved salg af goodwill erhvervet før 19. maj 1993. Tandlægeselskab.

KEN nr 9454 af 10/05/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. avance ved salg af goodwill

erhvervet før 19. maj 1993. Tandlægeselskab.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal ske kontantomregning af

anskaffelsessummen for goodwill erhvervet før den 19. maj 1993.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningen

har ansat den skattepligtige

avance ved

salg af goodwill til 581.065 kr.

Selvangivet

med 478.804 kr.

Landsskatteretten

stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

Tandlægerne

A ApS (herefter selskabet) driver tandlægepraksis.

Tidligere

drev tandlægerne B og C tandlægepraksis i Tandlægeselskabet B ApS. Den 1. maj

1990 blev denne tandlægepraksis overdraget til Tandlægeselskabet D ApS.

Overdragelsen var skattepligtig og omfattede hovedsageligt goodwill og

driftsmidler for i alt 2.380.712 kr. Goodwill blev værdiansat til 1.800.000

kr.

Købesummen for virksomheden blev delvist finansieret ved et gældsbrev på

1.800.000 kr., der skulle afdrages over 10 år med en rente på 10 %.

Den

1. maj 1997 blev virksomheden inkl. goodwill overdraget til selskabet ved en

skattefri tilførsel af aktiver i henhold til fusionsskattelovens § 15 c. Ved

beregning af genvundne afskrivninger for driftsmidler blev gældsbrevet på

nom.

1.800.000 kr. ansat til kurs 80.

Læs alt

Frem

til februar 2001 var selskabet ejet i lige sameje af E Holding ApS ved B, F

Holding ApS ved C og G ApS ved H. I 2001 udtrådte E Holding ApS ved B af

selskabet. E Holding ApS´s afståelse af anparterne i selskabet blev

gennemført

ved en kapitalnedsættelse. Samtidig blev B frigjort fra

anpartshaveroverenskomstens konkurrenceklausul vedrørende egne patienter mod

et

vederlag på 1.155.061 kr. Selskabet solgte således en del af

tandlægevirksomhedens goodwill til E Holding ApS for en pris af 1.155.061 kr.

svarende til 1.655 patienter

Selskabet

har opgjort den

skattemæssige

avance

ved salg af goodwill således:

Anskaffelsessum

Anskaffelsessum

fra 1990

1.800.000

kr.

Heraf

solgt i 2001 (2.282.076/6.074.228) x 1.800.000 kr.

-

676.257 kr.

Anskaffelsessum

for resterende goodwill

1.123.743

kr.

Fortjeneste

ved salg

Salgssum

1.155.061

kr.

Anskaffelsessum,

jf. ovenfor

-

676.257 kr.

Avance

478.804

kr.

Skatteforvaltningens

afgørelse

Den

skattepligtige avance ved salg af goodwill kan fastsættes til 581.065 kr.

Fortjeneste

eller tab ved afhændelse af goodwill skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Anskaffelses- og afståelsessummerne skal omregnes

til

kontantværdi. Dette gælder også goodwill, der er anskaffet før den 19. maj

1993, idet goodwillen ikke kan afskrives efter overgangsreglerne i § 4 i lov

nr. 248 af 9. juni 1982.

Det

kursnedslag på gældsbrevet, der kan henregnes til goodwill, skal derfor

reduceres i anskaffelsessummen for den pr. 1. maj 1990 erhvervede goodwill.

Gældsbrevet på nom. 1.800.000 kursfastsættes til 80, hvorefter den

kontantomregnede værdi af gældsbrevet udgør 1.440.000 kr. og kurstabet udgør

360.000 kr.

Den

samlede anskaffelsessum for aktiverne ved overdragelsen i 1990 var på

2.380.712

kr. (ekskl. likvide midler), hvoraf goodwill udgjorde 1.800.000 kr. eller

75,61

%. Således anses 76,61 % af kurstabet på gældsbrevet at vedrøre goodwill, og

den kontantomregnede anskaffelsessum for goodwill udgør herefter 1.800.000

kr.

– (76,61 % af 360.000 kr.) = 1.527.813 kr.

Den

andel af goodwill som blev overdraget er af selskabet opgjort til 2.282.076 /

6.074.228, og den kontantomregnede anskaffelsessummen for den overdragne

goodwill udgjorde således (2.282.076 / 6.074.228) af 1.572.813 kr. = 573.996

kr.

Herefter

kan avance ved salg af goodwill opgøres således:

Kontant

salgssum

1.155.061 kr.

Kontant

anskaffelsessum

- 573.996 kr.

Avance

581.065 kr.

Der

er henvist til afskrivningslovens § 40, stk. 6 og § 45, samt endvidere

ligningsvejledningen 2001 afsnit E.C.1.2.1 og E.I.5.3 og artikel i TfS

2002.97.

Selskabets påstand og

argumenter

Selskabets

repræsentant har fremsat påstand om, at avance ved salg af goodwill ansættes

til det selvangivne.

Det

er ikke korrekt, at anskaffelsessummen for goodwill skal kontantomregnes.

Anskaffelsessummen skal opgøres på grundlag af den nominelle købesum på

1.800.000 kr.

Dette

følger modsætningsvist af afskrivningslovens § 61, som er en undtagelse til

den

nuværende hovedregel om kontantomregning i afskrivningslovens § 45. Ifølge §

61

skal anskaffelsessummen for goodwill købt før 1999 ikke kontantomregnes, hvis

dette ikke var et krav efter reglerne gældende indtil 1999. Forudsætningen

for

at kræve kontantomregning er således, at der efter tidligere gældende regler

har været krav om kontantomregning.

I

nærværende sag er der tale om goodwill anskaffet i 1990, det vil sige på et

tidspunkt, hvor der ikke var krav om kontantomregning af anskaffelsessummen.

Der er ikke efterfølgende indført et krav om kontantomregning for goodwill

anskaffet før 19. maj 1993.

Der

blev ikke ved skattereformen i 1993 indført krav om kontantomregning af

anskaffelsessummen for goodwill, idet lovændringen netop ikke vedrørte

aktiver

anskaffet før den 19. maj 1993. Dette ses tydeligt af

ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2 i lov nr. 428 af 25. juni 1993,

hvoraf det fremgår, at loven har virkning for formuegoder, der afstås og

erhverves den 19. maj 1993 eller senere.

Derudover

indeholder § 8, stk. 6 en særlig regel om opgørelse af afskrivningsgrundlaget

for goodwill, som efter de tidligere gældende regler havde været

afskrivningsberettiget. Heraf fremgår det, at man som afskrivningsgrundlag

skulle benytte den oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning.

Ud

fra ordlyden af § 8, stk. 2, må det anses for at være en betingelse for

kontantomregning af anskaffelsessummen, at aktivet både er anskaffet og

afstået

den 19. maj 1993 eller senere, hvorimod reglen om kontantomregning ikke

gælder,

hvis aktivet er anskaffet før 19. maj 1993, uanset at aktivet sælges

efterfølgende. En naturlig sproglig fortolkning af ordet ”og” fører

normalt

til, at begge led skal være opfyldt, således at aktivet både skal være

afstået

og erhvervet efter den 19. maj 1993 for at være omfattet af lovgivningen.

§

8, stk. 6, er ikke en modifikation til stk. 2, idet stk. 6 blot præciserer,

hvordan man skal opgøre afskrivningsgrundlaget til brug for fremtidige

afskrivninger, hvis man tidligere har kunnet afskrive på aktivet. Stk. 6

omhandler ikke situationer, hvor man ikke kunne afskrive på

anskaffelsessummen.

Stk. 6 er dermed uden betydning i nærværende sag.

Det

er uden betydning, at lovbemærkningerne til § 8, i modsætning til den

vedtagne

lov, nævner, at lovændringen skulle have virkning for aktiver som afstås

eller

erhverves efter den 19. maj 1993.

I

det omfang lovens ordlyd eventuelt måtte være i modstrid med lovens

bemærkninger, er det lovens ordlyd, som har forrang, og bemærkningerne kan

således ikke ændre kravet om, at aktivet skal være erhvervet efter den 19.

maj

1993. Der henvises til departementets udtalelse i TfS 1998.137, hvor

departementet konkluderer, at Højesterets praksis viser, at hvis der er tvivl

om hjemmelskravet, er dette ubetinget myndighedernes problem.

Skatteforvaltningen

har henvist til en artikel i TfS 2002.978, hvor der er redegjort for reglerne

om kontantomregning. Det konkluderes i artiklen, at der er lovhjemmel til

kontantomregning af anskaffelsessummen for goodwill købt før den 19. maj

1993.

Efterfølgende har forfatteren overfor skatteforvaltningen oplyst, at

ikrafttrædelsesbestemmelsen efter forfatterens opfattelse ikke hindrer

kontantomregning,

idet § 8, stk. 2 ikke skal forstås som et krav om, at aktivet skal være både

afstået og erhvervet efter den 19. maj 1993. Forfatteren mener, at lovgiver

ville have skrevet ”erhvervet og afstået” – altså i omvendt

rækkefølge, hvis

reglerne kun skulle gælde for aktiver anskaffet efter den 19. maj 1993. Det

er

endelig forfatterens opfattelse, at ordet ”erhverves” tager sigte

på indførslen

af afskrivningsadgang, mens ordet ”afstås” vedrører salget og

kontantomregningen i den forbindelse.

Ud

fra en sproglig fortolkning er det uden betydning, i hvilken rækkefølge

ordene

”afstås” og ”erhverves” skrives. Det afgørende er, at

loven efter sin ordlyd

stiller krav om, at begge dele skal være opfyldt. Forfatterens efterfølgende

argumentation om, at ordet ”erhverves” i § 8, stk. 2 vedrører

indførelsen af

afskrivningsadgangen, idet der overhovedet ikke er holdepunkter i loven eller

lovens bemærkninger for denne opfattelse.

Der

findes hverken i lovens ordlyd eller lovens bemærkninger holdepunkter for den

fortolkning af § 8, stk. 2, hvorefter ordet ’erhverves’ anses for

at vedrører

reglerne om afskrivning, mens ordet ’afstås’ vedrører

avanceopgørelsen.

I

det oprindelige lovforslag var ikrafttrædelsesbestemmelsen udformet, således

at

lovændringen gjaldt for aktiver, der var afstået eller erhvervet senest den

19.

maj 1993 eller senere. Det ser således ud til, at det ved lovens fremsættelse

var hensigten at lade lovændringen gælde for aktiver anskaffet før den 19.

maj

1993. Lovforslaget indeholder dog ikke en klar sproglig tilkendegivelse om,

hvorvidt

dette samtidig medførte, at der skulle ske kontantomregning for aktiver

erhvervet før den 19. maj 1993. Bemærkningerne indeholder alene en passus om,

at der for visse aktiver anskaffet før denne dato ikke skulle ske

kontantomregning.

Ved

ændringsforslag fremsat den 22. juni 1993, blev det imidlertid af dele af

oppositionen foreslået at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen for lovforslaget,

således at der kom til at stå ’og’ i stedet for ’eller’.

Oppositionens

ændringsforslag var begrundet med, at oppositionen fandt det urimeligt, at

lovændringen skulle have tilbagevirkende kraft og dermed ramme personer, der

havde disponeret i tillid til eksisterende regler.

I

den endelige lov fastholdes ordet ’og’. Ændringsforslaget ender

derfor med at

blive en del af den endelige vedtagne lov, således at loven forudsætter, at

aktiver er både anskaffet og afstået efter den 19. maj 1993.

Dette

fører til, at lovændringen ikke giver hjemmel til at kræve kontantomregning

af

anskaffelsessummen for goodwill anskaffet før den 19. maj 1993

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Ved

salg af goodwill medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Det fremgår af

afskrivningslovens

§ 40, stk. 6, 1. og 2. pkt.

Anskaffelses-

og salgssummer skal omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den

kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af aktivets

gældsposter, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 1, 1. pkt. Uanset § 45 skal

der

ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er

anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, når

anskaffelsessummen

efter de hidtil gældende regler ikke skulle kontantomregnes, jf.

afskrivningslovens § 61.

De

hidtil gældende regler vedrørende fortjeneste og tab på goodwill fremgår af

den

tidligere ligningslovs § 16 E og 16 F. Af den tidligere ligningslovs § 16 E,

stk. 6, fremgår, at anskaffelses- og afståelsessummer for blandt andet

goodwill

skal omregnes til kontantværdi.

Det

fremgår af lov nr. 428 af 25. juni 1993, der blandt andet indfører reglerne

om

kontantomregning, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, og at loven har virkning for formuegoder, der afstås og erhverves

den 19. maj 1993 eller senere, jf. lovens § 8, stk. 1 og 2. Disse to

bestemmelser er lovens overordnede ikrafttrædelsesbestemmelser. Lovens øvrige

ikrafttrædelsesbestemmelser § 8, stk. 3 – 8 er specialregler/

overgangsregler

for nærmere angivne forhold.

Da

§ 8, stk. 2 således er en overordnet ikrafttrædelsesbestemmelse, skal denne

også fortolkes i lyset heraf. Herefter findes ordet ’erhverves’ at

vedrøre

reglerne om afskrivninger, mens ordet ’afstås’ findes at vedrører

avanceopgørelsen, således at anskaffelses- og afståelsessummer skal

kontantomregnes,

hvis afståelsen sker den 19. maj 1993 eller senere, og der ikke har kunnet

afskrives efter tidligere gældende regler.

Der

er herved henset til, at denne fortolkning er i overensstemmelse med lovens

forarbejder, hvoraf det fremgår, at loven skulle have virkning for

formuegoder,

der afstås eller erhverves den 19. maj 1993 eller senere, jf. bemærkningerne

til lovforslag nr. 296/1992. Der henvises endvidere til cirkulære nr. 97 af

26.

juni 1995 og ligningsvejledningen 2001 E.I.5.4.

Endvidere

er der også henset til, at det fremgår af lovens § 8, stk. 6, at

afskrivningsberettiget goodwill erhvervet før 1993 ikke skal kontantomregnes

i

forbindelse med opgørelsen af avance ved afhændelse. Når der således er

indsat

en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse for afskrivningsberettiget goodwill

erhvervet før den 19. maj 1993, må det modsætningsvist sluttes, at

ikke-afskrivningsberettiget

goodwill erhvervet før den 19. maj 1993 behandles anderledes.

Det

bemærkes, at Advokatrådet ved brev af 8. juni 1993 rettede henvendelse til

Skatteudvalget vedrørende lovforslag 296/1992. Advokatrådet anførte blandt

andet, at der burde tages stilling til, hvilke værdier der skal indgå som

anskaffelsessum ved overdragelse af goodwill, der var købt før den 19. maj

1993. Skatteministeriet svarede hertil følgende:

”For

goodwill, der er erhvervet i perioden 1. juli 1982 – 19. maj 1993, skal

fortjenesten efter forslaget opgøres som forskellen mellem den

kontantomregnede

afståelsessum og den oprindelige anskaffelsessum omregnet til kontantværdi.

Er der tale om goodwill, erhvervet før 1. juli 1982, eller som er omfattet af

overgangsreglerne i forbindelse med ændringen i 1982, skal fortjenesten

opgøres

som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og den skattemæssigt

nedskrevne værdi, jf. forslagets § 8, stk. 4.”

Det

bemærkes, at § 8, stk. 2 i lov nr. 428 af 25. juni 1993 har haft samme ordlyd

fra lovforslaget (lovforslag nr. 296/1992) blev fremsat den 19. maj 1993 til

loven blev vedtaget den 25. juni 1993. Endvidere blev der alene fremsat ét

ændringsforslag vedrørende lovens § 8, stk. 2, hvilket forslag dog blev

forkastet. Dette ændringsforslag blev fremsat af Fremskridtspartiet, der

ønskede ikrafttrædelsesbestemmelsen ændret således, at loven ville finde

anvendelse for formuegoder, der afstås og erhverves dagen efter

bekendtgørelsen

af loven, jf. betænkning 296/1992.

Herefter

stadfæstes skatteforvaltningens afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter