Landsskatteretskendelse vedr. avance ved salg af goodwill erhvervet før 19. maj 1993. Tandlægeselskab.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. avance ved salg af goodwill
erhvervet før 19. maj 1993. Tandlægeselskab.
Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal ske kontantomregning af
anskaffelsessummen for goodwill erhvervet før den 19. maj 1993.
Landsskatterettens afgørelse
Skatteforvaltningen
har ansat den skattepligtige
avance ved
salg af goodwill til 581.065 kr.
Selvangivet
med 478.804 kr.
Landsskatteretten
stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.
Sagens oplysninger
Tandlægerne
A ApS (herefter selskabet) driver tandlægepraksis.
Tidligere
drev tandlægerne B og C tandlægepraksis i Tandlægeselskabet B ApS. Den 1. maj
1990 blev denne tandlægepraksis overdraget til Tandlægeselskabet D ApS.
Overdragelsen var skattepligtig og omfattede hovedsageligt goodwill og
driftsmidler for i alt 2.380.712 kr. Goodwill blev værdiansat til 1.800.000
kr.
Købesummen for virksomheden blev delvist finansieret ved et gældsbrev på
1.800.000 kr., der skulle afdrages over 10 år med en rente på 10 %.
Den
1. maj 1997 blev virksomheden inkl. goodwill overdraget til selskabet ved en
skattefri tilførsel af aktiver i henhold til fusionsskattelovens § 15 c. Ved
beregning af genvundne afskrivninger for driftsmidler blev gældsbrevet på
nom.
1.800.000 kr. ansat til kurs 80.
Læs alt
Frem
til februar 2001 var selskabet ejet i lige sameje af E Holding ApS ved B, F
Holding ApS ved C og G ApS ved H. I 2001 udtrådte E Holding ApS ved B af
selskabet. E Holding ApS´s afståelse af anparterne i selskabet blev
gennemført
ved en kapitalnedsættelse. Samtidig blev B frigjort fra
anpartshaveroverenskomstens konkurrenceklausul vedrørende egne patienter mod
et
vederlag på 1.155.061 kr. Selskabet solgte således en del af
tandlægevirksomhedens goodwill til E Holding ApS for en pris af 1.155.061 kr.
svarende til 1.655 patienter
Selskabet
har opgjort den
skattemæssige
avance
ved salg af goodwill således:
Anskaffelsessum
Anskaffelsessum
fra 1990
1.800.000
kr.
Heraf
solgt i 2001 (2.282.076/6.074.228) x 1.800.000 kr.
-
676.257 kr.
Anskaffelsessum
for resterende goodwill
1.123.743
kr.
Fortjeneste
ved salg
Salgssum
1.155.061
kr.
Anskaffelsessum,
jf. ovenfor
-
676.257 kr.
Avance
478.804
kr.
Skatteforvaltningens
afgørelse
Den
skattepligtige avance ved salg af goodwill kan fastsættes til 581.065 kr.
Fortjeneste
eller tab ved afhændelse af goodwill skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Anskaffelses- og afståelsessummerne skal omregnes
til
kontantværdi. Dette gælder også goodwill, der er anskaffet før den 19. maj
1993, idet goodwillen ikke kan afskrives efter overgangsreglerne i § 4 i lov
nr. 248 af 9. juni 1982.
Det
kursnedslag på gældsbrevet, der kan henregnes til goodwill, skal derfor
reduceres i anskaffelsessummen for den pr. 1. maj 1990 erhvervede goodwill.
Gældsbrevet på nom. 1.800.000 kursfastsættes til 80, hvorefter den
kontantomregnede værdi af gældsbrevet udgør 1.440.000 kr. og kurstabet udgør
360.000 kr.
Den
samlede anskaffelsessum for aktiverne ved overdragelsen i 1990 var på
2.380.712
kr. (ekskl. likvide midler), hvoraf goodwill udgjorde 1.800.000 kr. eller
75,61
%. Således anses 76,61 % af kurstabet på gældsbrevet at vedrøre goodwill, og
den kontantomregnede anskaffelsessum for goodwill udgør herefter 1.800.000
kr.
– (76,61 % af 360.000 kr.) = 1.527.813 kr.
Den
andel af goodwill som blev overdraget er af selskabet opgjort til 2.282.076 /
6.074.228, og den kontantomregnede anskaffelsessummen for den overdragne
goodwill udgjorde således (2.282.076 / 6.074.228) af 1.572.813 kr. = 573.996
kr.
Herefter
kan avance ved salg af goodwill opgøres således:
Kontant
salgssum
1.155.061 kr.
Kontant
anskaffelsessum
- 573.996 kr.
Avance
581.065 kr.
Der
er henvist til afskrivningslovens § 40, stk. 6 og § 45, samt endvidere
ligningsvejledningen 2001 afsnit E.C.1.2.1 og E.I.5.3 og artikel i TfS
2002.97.
Selskabets påstand og
argumenter
Selskabets
repræsentant har fremsat påstand om, at avance ved salg af goodwill ansættes
til det selvangivne.
Det
er ikke korrekt, at anskaffelsessummen for goodwill skal kontantomregnes.
Anskaffelsessummen skal opgøres på grundlag af den nominelle købesum på
1.800.000 kr.
Dette
følger modsætningsvist af afskrivningslovens § 61, som er en undtagelse til
den
nuværende hovedregel om kontantomregning i afskrivningslovens § 45. Ifølge §
61
skal anskaffelsessummen for goodwill købt før 1999 ikke kontantomregnes, hvis
dette ikke var et krav efter reglerne gældende indtil 1999. Forudsætningen
for
at kræve kontantomregning er således, at der efter tidligere gældende regler
har været krav om kontantomregning.
I
nærværende sag er der tale om goodwill anskaffet i 1990, det vil sige på et
tidspunkt, hvor der ikke var krav om kontantomregning af anskaffelsessummen.
Der er ikke efterfølgende indført et krav om kontantomregning for goodwill
anskaffet før 19. maj 1993.
Der
blev ikke ved skattereformen i 1993 indført krav om kontantomregning af
anskaffelsessummen for goodwill, idet lovændringen netop ikke vedrørte
aktiver
anskaffet før den 19. maj 1993. Dette ses tydeligt af
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2 i lov nr. 428 af 25. juni 1993,
hvoraf det fremgår, at loven har virkning for formuegoder, der afstås og
erhverves den 19. maj 1993 eller senere.
Derudover
indeholder § 8, stk. 6 en særlig regel om opgørelse af afskrivningsgrundlaget
for goodwill, som efter de tidligere gældende regler havde været
afskrivningsberettiget. Heraf fremgår det, at man som afskrivningsgrundlag
skulle benytte den oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning.
Ud
fra ordlyden af § 8, stk. 2, må det anses for at være en betingelse for
kontantomregning af anskaffelsessummen, at aktivet både er anskaffet og
afstået
den 19. maj 1993 eller senere, hvorimod reglen om kontantomregning ikke
gælder,
hvis aktivet er anskaffet før 19. maj 1993, uanset at aktivet sælges
efterfølgende. En naturlig sproglig fortolkning af ordet ”og” fører
normalt
til, at begge led skal være opfyldt, således at aktivet både skal være
afstået
og erhvervet efter den 19. maj 1993 for at være omfattet af lovgivningen.
§
8, stk. 6, er ikke en modifikation til stk. 2, idet stk. 6 blot præciserer,
hvordan man skal opgøre afskrivningsgrundlaget til brug for fremtidige
afskrivninger, hvis man tidligere har kunnet afskrive på aktivet. Stk. 6
omhandler ikke situationer, hvor man ikke kunne afskrive på
anskaffelsessummen.
Stk. 6 er dermed uden betydning i nærværende sag.
Det
er uden betydning, at lovbemærkningerne til § 8, i modsætning til den
vedtagne
lov, nævner, at lovændringen skulle have virkning for aktiver som afstås
eller
erhverves efter den 19. maj 1993.
I
det omfang lovens ordlyd eventuelt måtte være i modstrid med lovens
bemærkninger, er det lovens ordlyd, som har forrang, og bemærkningerne kan
således ikke ændre kravet om, at aktivet skal være erhvervet efter den 19.
maj
1993. Der henvises til departementets udtalelse i TfS 1998.137, hvor
departementet konkluderer, at Højesterets praksis viser, at hvis der er tvivl
om hjemmelskravet, er dette ubetinget myndighedernes problem.
Skatteforvaltningen
har henvist til en artikel i TfS 2002.978, hvor der er redegjort for reglerne
om kontantomregning. Det konkluderes i artiklen, at der er lovhjemmel til
kontantomregning af anskaffelsessummen for goodwill købt før den 19. maj
1993.
Efterfølgende har forfatteren overfor skatteforvaltningen oplyst, at
ikrafttrædelsesbestemmelsen efter forfatterens opfattelse ikke hindrer
kontantomregning,
idet § 8, stk. 2 ikke skal forstås som et krav om, at aktivet skal være både
afstået og erhvervet efter den 19. maj 1993. Forfatteren mener, at lovgiver
ville have skrevet ”erhvervet og afstået” – altså i omvendt
rækkefølge, hvis
reglerne kun skulle gælde for aktiver anskaffet efter den 19. maj 1993. Det
er
endelig forfatterens opfattelse, at ordet ”erhverves” tager sigte
på indførslen
af afskrivningsadgang, mens ordet ”afstås” vedrører salget og
kontantomregningen i den forbindelse.
Ud
fra en sproglig fortolkning er det uden betydning, i hvilken rækkefølge
ordene
”afstås” og ”erhverves” skrives. Det afgørende er, at
loven efter sin ordlyd
stiller krav om, at begge dele skal være opfyldt. Forfatterens efterfølgende
argumentation om, at ordet ”erhverves” i § 8, stk. 2 vedrører
indførelsen af
afskrivningsadgangen, idet der overhovedet ikke er holdepunkter i loven eller
lovens bemærkninger for denne opfattelse.
Der
findes hverken i lovens ordlyd eller lovens bemærkninger holdepunkter for den
fortolkning af § 8, stk. 2, hvorefter ordet ’erhverves’ anses for
at vedrører
reglerne om afskrivning, mens ordet ’afstås’ vedrører
avanceopgørelsen.
I
det oprindelige lovforslag var ikrafttrædelsesbestemmelsen udformet, således
at
lovændringen gjaldt for aktiver, der var afstået eller erhvervet senest den
19.
maj 1993 eller senere. Det ser således ud til, at det ved lovens fremsættelse
var hensigten at lade lovændringen gælde for aktiver anskaffet før den 19.
maj
1993. Lovforslaget indeholder dog ikke en klar sproglig tilkendegivelse om,
hvorvidt
dette samtidig medførte, at der skulle ske kontantomregning for aktiver
erhvervet før den 19. maj 1993. Bemærkningerne indeholder alene en passus om,
at der for visse aktiver anskaffet før denne dato ikke skulle ske
kontantomregning.
Ved
ændringsforslag fremsat den 22. juni 1993, blev det imidlertid af dele af
oppositionen foreslået at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen for lovforslaget,
således at der kom til at stå ’og’ i stedet for ’eller’.
Oppositionens
ændringsforslag var begrundet med, at oppositionen fandt det urimeligt, at
lovændringen skulle have tilbagevirkende kraft og dermed ramme personer, der
havde disponeret i tillid til eksisterende regler.
I
den endelige lov fastholdes ordet ’og’. Ændringsforslaget ender
derfor med at
blive en del af den endelige vedtagne lov, således at loven forudsætter, at
aktiver er både anskaffet og afstået efter den 19. maj 1993.
Dette
fører til, at lovændringen ikke giver hjemmel til at kræve kontantomregning
af
anskaffelsessummen for goodwill anskaffet før den 19. maj 1993
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Ved
salg af goodwill medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Det fremgår af
afskrivningslovens
§ 40, stk. 6, 1. og 2. pkt.
Anskaffelses-
og salgssummer skal omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den
kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af aktivets
gældsposter, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 1, 1. pkt. Uanset § 45 skal
der
ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er
anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, når
anskaffelsessummen
efter de hidtil gældende regler ikke skulle kontantomregnes, jf.
afskrivningslovens § 61.
De
hidtil gældende regler vedrørende fortjeneste og tab på goodwill fremgår af
den
tidligere ligningslovs § 16 E og 16 F. Af den tidligere ligningslovs § 16 E,
stk. 6, fremgår, at anskaffelses- og afståelsessummer for blandt andet
goodwill
skal omregnes til kontantværdi.
Det
fremgår af lov nr. 428 af 25. juni 1993, der blandt andet indfører reglerne
om
kontantomregning, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, og at loven har virkning for formuegoder, der afstås og erhverves
den 19. maj 1993 eller senere, jf. lovens § 8, stk. 1 og 2. Disse to
bestemmelser er lovens overordnede ikrafttrædelsesbestemmelser. Lovens øvrige
ikrafttrædelsesbestemmelser § 8, stk. 3 – 8 er specialregler/
overgangsregler
for nærmere angivne forhold.
Da
§ 8, stk. 2 således er en overordnet ikrafttrædelsesbestemmelse, skal denne
også fortolkes i lyset heraf. Herefter findes ordet ’erhverves’ at
vedrøre
reglerne om afskrivninger, mens ordet ’afstås’ findes at vedrører
avanceopgørelsen, således at anskaffelses- og afståelsessummer skal
kontantomregnes,
hvis afståelsen sker den 19. maj 1993 eller senere, og der ikke har kunnet
afskrives efter tidligere gældende regler.
Der
er herved henset til, at denne fortolkning er i overensstemmelse med lovens
forarbejder, hvoraf det fremgår, at loven skulle have virkning for
formuegoder,
der afstås eller erhverves den 19. maj 1993 eller senere, jf. bemærkningerne
til lovforslag nr. 296/1992. Der henvises endvidere til cirkulære nr. 97 af
26.
juni 1995 og ligningsvejledningen 2001 E.I.5.4.
Endvidere
er der også henset til, at det fremgår af lovens § 8, stk. 6, at
afskrivningsberettiget goodwill erhvervet før 1993 ikke skal kontantomregnes
i
forbindelse med opgørelsen af avance ved afhændelse. Når der således er
indsat
en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse for afskrivningsberettiget goodwill
erhvervet før den 19. maj 1993, må det modsætningsvist sluttes, at
ikke-afskrivningsberettiget
goodwill erhvervet før den 19. maj 1993 behandles anderledes.
Det
bemærkes, at Advokatrådet ved brev af 8. juni 1993 rettede henvendelse til
Skatteudvalget vedrørende lovforslag 296/1992. Advokatrådet anførte blandt
andet, at der burde tages stilling til, hvilke værdier der skal indgå som
anskaffelsessum ved overdragelse af goodwill, der var købt før den 19. maj
1993. Skatteministeriet svarede hertil følgende:
”For
goodwill, der er erhvervet i perioden 1. juli 1982 – 19. maj 1993, skal
fortjenesten efter forslaget opgøres som forskellen mellem den
kontantomregnede
afståelsessum og den oprindelige anskaffelsessum omregnet til kontantværdi.
Er der tale om goodwill, erhvervet før 1. juli 1982, eller som er omfattet af
overgangsreglerne i forbindelse med ændringen i 1982, skal fortjenesten
opgøres
som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og den skattemæssigt
nedskrevne værdi, jf. forslagets § 8, stk. 4.”
Det
bemærkes, at § 8, stk. 2 i lov nr. 428 af 25. juni 1993 har haft samme ordlyd
fra lovforslaget (lovforslag nr. 296/1992) blev fremsat den 19. maj 1993 til
loven blev vedtaget den 25. juni 1993. Endvidere blev der alene fremsat ét
ændringsforslag vedrørende lovens § 8, stk. 2, hvilket forslag dog blev
forkastet. Dette ændringsforslag blev fremsat af Fremskridtspartiet, der
ønskede ikrafttrædelsesbestemmelsen ændret således, at loven ville finde
anvendelse for formuegoder, der afstås og erhverves dagen efter
bekendtgørelsen
af loven, jf. betænkning 296/1992.
Herefter
stadfæstes skatteforvaltningens afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indkomstopgørelsen af udenlandsk forsikringsselskabs filial her i landet i relation til begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a Landsskatteretten · 9. januar 2018
- Bindende svar - Knowhow - selvskabt - afståelse - anskaffelsessum Retsinformation · 28. august 2015
- Ikke godkendt fradrag for omkostninger til køb af goodwill. Klagen angående egenfremstilling af anlægsaktiver er tilbagekaldt Landsskatteretten · 16. december 2009
- Tonnageskatteloven, herunder fradrag for nettofinansudgifter, afskrivning på goodwill/ruterettigheder og software, afskrivning på indretning af lejede lokaler… Landsskatteretten · 24. september 2010
- Tonnageskatteloven, herunder fradrag for nettofinansudgifter, afskrivning på goodwill/ruterettigheder og software samt nedrivningsfradrag Landsskatteretten · 9. september 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. tonnagebeskatning – fradrag nettofinansudgifter – afskrivning goodwill/ruterettigheder, software, indretning af lejede lokaler, straksafskrivning software Retsinformation · 14. juli 2011
Lignende dokumenter
- Goodwill syn og skøn Retsinformation · 3. februar 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. Fagforeningskontingent tandlæge/hovedanpartshaver fradrag - genoptagelse Retsinformation · 4. april 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning på goodwill Retsinformation · 10. august 2006
- Sagen angår, om den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, finder anvendelse på skattemyndighedernes ændring af sagsøgernes virksomhedsomdannelse fra en skattefri virksomhedsomdannelse til en skattepligtig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 1 er opfyldt Domsdatabasen · 17. august 2022
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EI - AFSTÅELSE AF ERHVERVSVIRKSOMHED OG RETTIGHEDER (GOODWILL) MV. Retsinformation · 5. februar 2008