Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)1)
Gældende udgave: LBK nr 1222 af 13/10/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.971 afgørelser
Landsskatteretten 1.477, Retsinformation 481, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 45 597
- § 5 315
- § 14 295
- § 17 215
- § 40 213
- § 1 209
- § 21 204
- § 6 181
- § 2 134
- § 9 129
- § 18 127
- § 15 94
- § 39 85
- § 3 68
- § 11 66
De nyeste afgørelser
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med beskatning af fri bil for indkomståret 2021 og 2022 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af skattepligtig indkomst – Nedsættelse af straksafskrivninger på selvudviklet software – Forhøjelse af straksafskrivninger på selvudviklet software Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Finansiel leasing og EBITDA-indkomsten Retsinformation · 2. oktober 2026
- Yderligere omsætning: [virksomhed1] og [virksomhed2] – Yderligere omsætning: [virksomhed3] – Skønnet yderligere lønudgift m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Fradrag i kapitalindkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år – Fradrag i personlig indkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år Landsskatteretten · 24. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 12. september 2005, med
de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 308 af 19. april 2006 og
§ 2 i lov nr. 515 af 7. juni 2006.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Efter reglerne i denne lov kan
skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring
af
aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse
andre udgifter.
Kapitel 2
Driftsmidler og skibe
Fælles bestemmelser
§ 2.
Maskiner, inventar og andre
driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de
udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2.
Udgifter til anskaffelse af
edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale
om
erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en
softwarelicensaftale eller lignende.
Læs alt
Stk. 3.
Antikviteter og andre aktiver,
der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse,
kan ikke afskrives. Kunstværker kan dog afskrives efter §§ 44 A og 44 B.
§ 3.
Driftsmidler og skibe anses for
anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er
1)
leveret til en
igangværende virksomhed,
2)
bestemt til at indgå
i virksomhedens drift og
3)
færdiggjort i et
sådant omfang, at det kan indgå i driften.
§ 4.
Ændrer en skattepligtig
benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig
benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg
henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra
eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum
anvendes
handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.
Stk. 2.
2)
Overfører
en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens
afsnit 1, en bil, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål,
fra
virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter denne lov som et
salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor
bilen tages ud af virksomhedsordningen.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
skibe
§ 5.
Driftsmidler og skibe, som en
skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en
samlet
saldo for den enkelte virksomhed,
jf. dog § 5 B.
Stk. 2.
Indkomstårets afskrivninger
foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets
begyndelse
med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet
i
indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er
solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på
samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse
udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere
indkomstår
er nedbragt ved afskrivninger.
Stk. 3.
Afskrivning kan højst udgøre 25
pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den
afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et
grundbeløb
(i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i
den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
For selskaber og foreninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, indgår
anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som
enten
erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er
udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret
eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter
anskaffelsesåret
kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af anskaffelsessummen for
udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke
er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet
indkomstår efter anskaffelsesåret.
Stk. 5.
Sælges et udlejningsdriftsmiddel
eller -skib omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret
efter
anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den
afskrivningsberettigede
saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9.
Bestemmelserne i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.
Stk. 6.
Told- og
skatteforvaltningen kan tillade, at bestemmelsen i stk. 4 ikke skal
finde
anvendelse, når det efter forvaltningens skøn må anses for godtgjort, at
anskaffelsen af aktiver til udlejning er et led i normal forretningsmæssigt
drevet udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har til formål at opnå
adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver.
Er
der givet tilladelse efter 1. pkt. for et indkomstår, kan reglerne om
udskydelse af selskabers og foreningers førsteårsafskrivninger på
udlejningsaktiver ikke finde anvendelse for efterfølgende indkomstår for
udlejningsaktiver omfattet af tilladelsen, medmindre tilladelsen bortfalder
efter 3. pkt. En tilladelse efter 1. pkt. bortfalder med virkning for det
pågældende og efterfølgende indkomstår ved væsentlige ændringer i de
forudsætninger, der har været afgørende for tilladelsen.
§ 5 A.
Har en skattepligtig solgt et
driftsmiddel eller et skib omfattet af dette kapitel til et beløb, der er
mindre end anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger,
kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet er
solgt.
Opgørelsen af foretagne afskrivninger sker med den procentsats, som den
skattepligtige har anvendt efter § 5, stk. 3. Skrotning og lignende
sidestilles med salg. Vælger den skattepligtige at fradrage tabet, kan der
ikke
afskrives på det pågældende aktiv i salgsåret. Saldoværdien efter § 5
ved
indkomstårets begyndelse skal i dette tilfælde formindskes med den uafskrevne
del af anskaffelsessummen for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå
fradrag
for tab, i det omfang formindskelsen med den uafskrevne del af
anskaffelsessummen
efter 5. pkt. ikke fører til en negativ saldo efter § 5.
§ 5 B.
Skibe med en bruttotonnage på 20
t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer
eller
gods, afskrives på en særskilt saldo, når
1)
den skattepligtige er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller
stk. 6,
2)
den skattepligtige er
omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og er
hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, eller
3)
skibet udlejes uden
besætning (bareboat) eller erhverves med henblik på sådan udlejning.
Stk. 2.
Afskrivning kan højst udgøre 12
pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. For nybyggede skibe, som
alene
er omfattet stk. 1, nr. 1 og 2, og som ikke undergives beskatning efter
tonnageskatteloven, kan afskrivning det første år, hvori der kan foretages
afskrivninger, dog udgøre indtil 20 pct. af anskaffelsessummen, hvorefter den
resterede del af anskaffelsessummen tillægges den afskrivningsberettigede
saldoværdi for det efterfølgende indkomstår. § 5, stk. 4-6, og
§ 6 finder ikke anvendelse.
Stk. 3.
For skibe, som er omfattet af
§ 5, og som bliver omfattet af stk. 1 og 2, beregnes saldoen efter
disse stykker ved en forholdsmæssig fordeling af den eksisterende saldo på
grundlag af den regnskabsmæssige værdi af de pågældende skibe og den
regnskabsmæssige værdi af øvrige aktiver. Reglerne i 1. pkt. finder
tilsvarende
anvendelse, når skibe omfattet af stk. 1 og 2 bliver omfattet af
§ 5.
§ 6.
Den skattepligtige kan i stedet
for at afskrive efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele
anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog
stk. 3:
1)
Driftsmidler, hvis
fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.
2)
Driftsmidler med en
anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder.
Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at
fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at
fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives,
såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet.
Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der
er
bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.
3)
Driftsmidler og skibe
til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der
anvendes til efterforskning efter råstoffer.
4)
Edb-software.
Stk. 2.
Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum
efter stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for
anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst
for
det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.
Stk. 3.
Selskaber og foreninger omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan først
fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1,
2
og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved
erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret efter
anskaffelsesåret. Told- og skatteforvaltningen kan efter reglerne i § 5,
stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Stk. 4.
Sælges et aktiv omfattet af
stk. 3, skal salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der
ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf.
dog
§ 9.
§ 7.
Udgift til reparation af et
skadelidt driftsmiddel eller skib fradrages i den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvori reparationen foretages.
Stk. 2.
Er der udbetalt en forsikring
eller erstatning i anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb,
hvormed reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller erstatningssummen.
Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end reparationsudgiften,
skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.
Stk. 3.
Som reparationsudgifter
betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, det var i
ved
skadens indtræden.
§ 8.
I det omfang en negativ saldo,
der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i
afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er
opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.
Stk. 2.
Fristen for
udligning af et negativt saldobeløb kan efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen forlænges, når der er indgået aftale om bestilling af
aktiver til levering inden udløbet af fristen efter stk. 1 og
anskaffelsen
af disse aktiver kan udligne den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt
aktiverne på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter fristens
udløb og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge en
overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan gøres betinget
af, at
der stilles sikkerhed for skattebetalingen.
§ 9.
I det indkomstår, hvori en
virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives
eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel.
Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen
for
de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for
straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved
ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til
nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ,
opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side
salgssummerne
med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side
udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.
Stk. 2.
Såfremt saldoværdien ved
ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der
ikke er solgt, videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår.
Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages
i
saldoværdien. Tab kan først fradrages i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel eller skib er solgt.
Stk. 3.
I de i stk. 1 nævnte
salgssummer fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af
reglerne
i § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget
i
den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet i saldoen.
Stk. 4.
For personer medregnes
fortjeneste eller tab opgjort efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Stk. 5.
Sælges et driftsmiddel eller
skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes
salgssummen
fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget
finder
sted. For personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på salgssummen.
§ 10.
Afskrivningsreglerne i
§§ 5-9 kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til
bygning
og reparation af skibe, samt på de bygninger, installationer og lignende, der
hører til selve dokken eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget
af,
at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet
anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af,
at fortjeneste m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte
regler.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
§ 11.
Driftsmidler og skibe, som en
skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal
afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.
Stk. 2.
Afskrivning kan i
anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For hvert
af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 25 pct. af det
beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den således
beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den
erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3.
Udgør anskaffelsessummen, eller
er den inden afskrivning nedbragt til et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700
kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige
benyttelse,
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Forbedringsudgifter vedrørende
driftsmidler eller skibe som nævnt i stk. 1 behandles som
anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel
eller skib, som udgiften vedrører.
Stk. 5.
For driftsmidler med en
anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder,
finder § 6, stk. 1, nr. 2, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 12.
3)
Sælges
et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan der ikke for salgsåret
beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel eller skib. Fortjeneste eller
tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb ved
salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i
salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse
fragår
de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste
eller
tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med
så stor en del, som svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige
benyttelse
for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse
indkomstår.
§ 13.
Udgår et driftsmiddel eller skib
som nævnt i § 11 af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives
på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet.
For
dette indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt.
Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres efter § 12.
Stk. 2.
Såfremt der til reparation af et
skadelidt driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der overstiger en i
anledning af skaden udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del
af
det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i
driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages
i
den skattepligtige indkomst. Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen
reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som
svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne
afskrivninger
og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse
indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.
Kapitel 3
Bygninger, installationer og drænings- og
markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
Bygninger og installationer
§ 14.
Erhvervsmæssigt benyttede
bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til
1)
kontor,
2)
virksomhed som
pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond,
forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt
lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder
betalingsformidling,
3)
drift af
postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med
industrielt præg,
4)
beboelse eller hertil
knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner
og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for
et
tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
5)
hoteller og
plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6)
hospitaler,
fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for
fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.
Stk. 3.
Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan
bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt
benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler
tjener
driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger
anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også
udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog
ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger
eller
lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i
tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan
afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende
bygninger
eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de
ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser
omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser,
parkeringspladser, hegn eller lignende.
§ 15.
Installationer, der udelukkende
tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og
afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder dog ikke installationer, hvorpå
der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller 3.
Stk. 2.
Installationer, der udelukkende
benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives
særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt
flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet i samme indkomstår,
kan
de pågældende installationer dog afskrives under ét.
Stk. 3.
Installationer, der benyttes til
både erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt. Afskrivning
beregnes af den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede afskrivning kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages et beløb, der svarer til
den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 4.
Der kan ikke afskrives på
installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder
(en- eller tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til
beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori
ejerlejligheden findes.
§ 16.
En bygning eller en installation
anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen
erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og
forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår, hvori
udgiften
er afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.
§ 17.
Afskrivning på bygninger efter
§ 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan fra og med
anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen.
Afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes
med
indtil 5 pct. af anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte
afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at bygningen eller
installationen
er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse
vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen
forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at
bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den
antagelige levetid.
Stk. 3.
Såfremt en bygning, hvorpå der
kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for
hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøjede
sats også for den tilknyttede bygning.
§ 18.
Udgifter til ombygning eller
forbedring afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i
samme indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét.
Stk. 2.
Udgifter til ombygning eller
forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af
§ 15, stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang
indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke
overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller
installation,
som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan
fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af
afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter
til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når
tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ved ombygning
eller forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3,
fradrages alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2. pkt., der svarer
til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3.
Fradrag efter stk. 2
foretages i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen
eller forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2.
pkt.
Fradraget kan dog ikke foretages i indkomstår, hvori der ikke kan afskrives
på
bygningen eller installationen, jf. § 20, eller i det indkomstår, hvori
bygningen eller installationen anskaffes, jf. § 16, 1. pkt.
Stk. 4.
Udgifter, der er fratrukket
efter stk. 2, anses ikke som afskrivninger og medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab
efter
§ 21. Ved ombygning eller forbedring af installationer omfattet af
§ 15, stk. 3, finder 1. pkt. anvendelse på det beløb, der er
opgjort
efter stk. 2, 1. og 2. pkt.
Stk. 5.
I det omfang udgift til ombygning
eller forbedring modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan
udgiften ikke fradrages efter reglen i stk. 2.
§ 19.
Anvendes kun en del af en bygning
til formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun
afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til
den
nævnte bygningsdels etageareal. Ved en forøgelse af den del af den samlede
anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den del
af
anskaffelsessummen, der før ændringen var afskrivningsberettiget, og den del
af
anskaffelsessummen, hvormed den afskrivningsberettigede del af
anskaffelsessummen
forøges, særskilte afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den
samlede
anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den
reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen et særskilt
afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som der herefter ikke
kan
afskrives på, udgør et særskilt grundlag. Summen af de anvendte
afskrivningsprocenter for hver enkelt særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke
overstige 100.
Stk. 2.
Udgifter til ombygning og
forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den
afskrivningsberettigede del af bygningen.
Stk. 3.
Udgifter til ombygning og
forbedring, som ikke direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede
eller
den ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter
§ 18
efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og
bygningens samlede etageareal.
Stk. 4.
Anvendes under 25 pct. af
bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning
efter § 14, stk. 3, kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt
det nævnte etageareal udgør mindst
300 kvadratmeter.
Stk. 5.
Er den del af bygningens samlede
anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår
denne del ikke i den del af anskaffelsessummen, der berettiger til
afskrivning
efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter
stk. 1
ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter
vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende
medregnes
etagearealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.
§ 20.
Afskrivning kan ikke foretages i
det indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives. Det samme gælder, når
en
installation omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, sælges, udskiftes
eller nedtages endeligt.
Stk. 2.
Ophører den skattepligtige med
at anvende bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen
eller
installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke
har
fundet sted.
§ 21.
Genvundne afskrivninger eller tab
ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter
§ 14 eller § 15, medregnes i den skattepligtige indkomst for
salgsåret efter reglerne i stk. 2-7, medmindre § 24 finder
anvendelse.
Stk. 2.
Fortjenesten opgøres for hver
bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen
mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som de
afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med
fradrag
af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og
forskudsafskrivninger. For bygninger som nævnt i § 19 opgøres den
gennemsnitlige andel af den samlede anskaffelsessum, som de
afskrivningsberettigede
udgifter til anskaffelse og forbedringer m.v. udgør. Den gennemsnitlige andel
kan dog altid fastsættes til mindst det beløb, der kunne være afskrevet,
såfremt der var foretaget maksimale afskrivninger på bygningen i den periode,
hvor bygningen har været afskrivningsberettiget. Den andel af den samlede
salgssum, der skal indgå ved opgørelsen efter 1. pkt. og stk. 3, udgøres
af den andel, der er opgjort efter 3. og 4. pkt. Som genvundne afskrivninger
medregnes højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og
forskudsafskrivninger, på det solgte aktiv.
Stk. 3.
Tab opgøres for hver bygning
eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem
den nedskrevne værdi og salgssummen.
Stk. 4.
For installationer, der er
afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres fortjeneste eller tab som
forskellen
mellem salgssummen og den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse forhøjet
med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved opgørelsen af den
nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er
beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del,
som
svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne
afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Som genvundne
afskrivninger beskattes i alt højst de fratrukne afskrivninger.
Stk. 5.
Sælges en bygning eller
installation ejet af en eller flere personer til et selskab m.v., og har
sælgerne bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde på grund af
aktiebesiddelse, anden form for ejerskab, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse, kan tab efter stk. 3 eller 4 ikke fradrages. Ved
bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller
rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse ved
ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i
ejerandel.
Stk. 6.
For personer medregnes genvundne
afskrivninger med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 7.
Ved salg af en bygning, hvorpå den
skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter reglerne i
§ 39, medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste
eller
tab tillige den del af de afholdte udgifter til ombygning af lejede lokaler,
der svarer til de i lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved opgørelsen af
samtlige foretagne afskrivninger medregnes de efter § 39, stk. 1 og
2, foretagne afskrivninger.
§ 22.
Når en bygning, hvorpå der er
afskrevet efter § 14, nedrives, kan der foretages et fradrag i den
skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget opgøres som
bygningens nedskrevne værdi efter § 21, stk. 2, nedsat med den
eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. Det samme gælder, når
en installation, hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 2 eller
3,
udskiftes eller nedtages endeligt. For installationer, hvorpå der er
afskrevet
efter § 15, stk. 3, opgøres fradraget som den del af den nedskrevne
værdi efter § 21, stk. 4, nedsat med en eventuel salgssum, som
svarer
til forholdet mellem de afskrivninger, der i alt er fratrukket ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, og de samlede beregnede afskrivninger.
Fradrag
efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før
nedrivningen har ejet bygningen eller installationen og i en periode af
mindst
samme længde, mens den skattepligtige her ejet bygningen eller
installationen,
har anvendt den til et afskrivningsberettiget formål.
Stk. 2.
Hvis betingelsen i stk. 1,
5. pkt., ikke er opfyldt, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori
ejendommen eller den del af ejendommen, hvor bygningen eller installationer
var
beliggende, sælges. Tabet opgøres som bygningens eller installationens
nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med den eventuelle
salgssum for bygninger, installationer eller materialer m.v.
§ 23.
Hvis der på en bygning eller
installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse,
kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun
beregnes af den del af anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem
bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien
umiddelbart forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge af en
skade,
kan fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn til
udgifter,
der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder § 18, stk. 1,
anvendelse.
§ 24.
Såfremt en skattepligtig ved en
skade på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og
foretager genopførelse eller ombygning af den skadelidte bygning, anvendes
reglerne i stk. 2-11, når
1)
de genopførte
bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf.
dog
stk. 6, og
2)
genopførelsen m.v.
sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest
følgende indkomstår, idet fristen for genopførelse dog tidligst udløber med
det
førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er
fastsat endeligt.
Stk. 2.
Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Afskrivningerne og
afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af
de udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller
forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til den modtagne
erstatnings- eller forsikringssum.
Stk. 4.
Er det beløb, der anvendes til
genopførelse m.v., større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den
skattepligtige ud over de i stk. 3 nævnte afskrivninger foretage
afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der kan anses for anvendt
på afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Afskrivningerne på
det overskydende beløb foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om
afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter.
Stk. 5.
Er det beløb, der anvendes til
genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår
forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg
af
bygningen anses beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af
genvundne
afskrivninger eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den
nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den
overskydende del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr.
2,
og stk. 2. For personer medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende
del
af forskelsbeløbet.
Stk. 6.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder stk. 2-5 anvendelse, såfremt
1)
en lov eller en
offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den
ejendom,
hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes, eller
2)
skaden har ramt en
eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme ejer og udgør en
driftsenhed,
og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end
den skaderamte.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6
gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden for fristerne efter
stk. 1, nr. 2, og stk. 2, foretager genopførelse for et beløb, der
mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.
Stk. 8.
Overstiger de samlede udgifter
ved en genopførelse på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte
bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen, tillægges det
overskydende
beløb afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning m.v. Sker
genopførelse
af flere bygninger m.v., fordeles det overskydende beløb til
afskrivningsgrundlagene for de genopførte bygninger m.v. efter andelen af de
samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger m.v.
Stk. 9.
Ved genopførelse af bygninger
m.v. på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v.
fandtes, overføres den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne
afskrivninger
på bygninger m.v. på den skaderamte ejendom, der kan henføres til det
skaderamte. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles den del af
afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til
det
skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de
enkelte
bygninger m.v.
Stk. 10.
Ved anvendelse af reglerne i
stk. 2-9, skal reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10
samtidig anvendes.
Stk. 11.
Finder genopførelse eller
genanskaffelse ikke sted inden for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal
de genvundne afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af 5 pct. for hvert år
fra udløbet af det indkomstår, hvori de genvundne afskrivninger konstateres,
og
indtil udløbet af det indkomstår, hvori genopførelsen senest skulle være
sket,
medregnes i den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.
§ 25.
Udgifter til anskaffelse og
forbedring af bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i
§ 14, kan afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund, bortset
fra bygninger, der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål.
Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret eller året for forbedringen
foretages med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen eller
forbedringsudgiften. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige et beløb
svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over
lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum eller over en
periode, hvori lejeren er sikret uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets
ophør
ydes erstatning for bygningerne med et beløb, der er fastsat på forhånd,
reduceres afskrivningsgrundlaget med dette beløb.
Stk. 2.
For fast ejendom, hvorpå der
hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som ikke opfylder
betingelserne for afskrivning i § 14, finder reglerne i stk. 1
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der hviler en
hjemfaldsforpligtelse
eller anden forpligtelse af lignende art, jf. dog stk. 2, kan fra og med
anskaffelsesåret afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor
hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes
til
beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens bygninger
opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, skal anskaffelsessummen
for
bygningerne afskrives efter den nævnte bestemmelse. Afskrivningen efter 1.
pkt.
sker efter en progressivt stigende skala, der fastsættes af Skatterådet. Hvis
der ved hjemfaldet skal ske tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på
forhånd
fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget med beløbet.
Stk. 4.
Anvendes en væsentlig del af en
ejendom, der omfattes af stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre
formål end beboelse, kan der foretages afskrivning på så stor en del af
anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.
Stk. 5.
Installationer, der udelukkende
tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3,
behandles og afskrives som de nævnte bygninger.
Stk. 6.
Der kan ikke afskrives efter
stk. 1 eller 2 i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt eller
nedlæggelsen eller nedrivningen er sket. Der kan heller ikke afskrives i det
indkomstår, hvori en nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul eller
hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der ikke afskrives i det
indkomstår, hvori en bygning eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3
sælges.
Stk. 7.
Der kan ikke afskrives efter
stk. 1 eller 2, hvis der som følge af, at den ene part har bestemmende
indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem
nærtstående,
ikke består en reel risiko for opsigelse af lejemålet. Endvidere kan der ikke
afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller
mellem
personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i
det eller de selskaber, der er part i lejemålet. Bestemmende indflydelse vil
altid foreligge, såfremt en eller flere personer på grund af ejerskab eller
rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i et
selskab,
der er part i lejemålet. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende
indflydelse, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i
ejerandel. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter
de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold. Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke består
en
reel risiko for, at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort
gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering
for
bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis
lejeren
er tillagt en køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår,
der afviger fra markedsvilkår.
§ 26.
Ved ophør af lejemålet eller
nedlæggelse af en lejlighed m.v., inden der er foretaget fuld afskrivning af
anskaffelsessummen for bygningerne m.v. efter § 25, stk. 1 eller 2,
kan det uafskrevne beløb fradrages i den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori lejemålet ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog
ikke, hvis lejemålet ophører som følge af, at lejeren køber grunden.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 21
finder tilsvarende anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, hvorpå der
er
afskrevet efter § 25, stk. 1-3. Tab kan dog ikke fradrages.
Stk. 3.
Nedrives en bygning, der er
afskrevet, som følge af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler
ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art,
kan der i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning
sker, foretages et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør det uafskrevne beløb
nedsat med eventuelle salgssummer for materialer m.v. For bygninger omfattet
af
§ 25, stk. 4, beregnes det uafskrevne beløb på grundlag af den
gennemsnitlige
andel af anskaffelsessummen, som de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse og forbedring udgør.
Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
§ 27.
Udgifter afholdt til opførelse af
dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
afskrives med indtil 20 pct. årligt i den skattepligtige indkomst fra og med
det indkomstår, hvori anlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt.
Det
er en betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har
samme ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Afholdes udgiften til opførelse
af et dræningsanlæg eller jordfaste dele af et markvandingsanlæg af
forpagteren
af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren afskrive udgiften
efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
Ved salg af den ejendom, hvor
anlægget findes, inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen
i
overdragerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Stk. 4.
Ved ophør af
forpagtningsaftalen, inden forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud,
indtræder
ejeren i forpagterens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I
tilfælde, hvor der er sket videreforpagtning fra en forpagter til en anden
forpagter, indtræder den anden forpagter i den første forpagters
skattemæssige
stilling vedrørende afskrivningen.
Kapitel 4
Forskudsafskrivning
§ 28.
Forskudsafskrivning kan foretages
efter reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der udelukkende skal
benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter kapitel 2.
Stk. 2.
Forskudsafskrivning på
driftsmidler kan alene foretages, når den skattepligtige senest den 3.
oktober
2000 har indgået bindende aftale om levering af driftsmidler, eller når den
skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har planlagt fremstilling af et
sådant aktiv i egen virksomhed.
Stk. 3.
Der kan ikke foretages
forskudsafskrivninger på skibe, som er omfattet af § 5 B.
§ 29.
Forskudsafskrivning kan
foretages, når
1)
den skattepligtige
enten har truffet bindende aftale om levering af driftsmidlerne eller bygning
af skibet eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,
2)
levering eller
færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene ifølge aftalen eller planerne
tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret og
3)
den samlede aftalte
anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den
beregnede
anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår
overstiger
et grundbeløb (i 1987-niveau) på 770.000 kr.
Stk. 2.
Tilkommer retten til afskrivning
på aktiverne flere skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun
forskudsafskrive,
hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for
aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger grundbeløbet
efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i forskellige virksomheder,
kan den skattepligtige kun forskudsafskrive, når anskaffelsessummen for
aktiverne for hver enkelt virksomhed overstiger grundbeløbet.
§ 30.
Forskudsafskrivning kan første
gang foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for bestillings-
eller planlægningsåret og sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje
indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Selskaber og foreninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan
dog tidligst forskudsafskrive på driftsmidler og skibe, der erhverves med
henblik på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale om levering
er
udlejet, i året efter det indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er
sket. Told- og skatteforvaltningen kan efter reglerne i § 5,
stk. 6,
tillade, at 2. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Stk. 2.
Forskudsafskrivning kan kun
foretages på aktiver, der ved indkomstårets udløb endnu ikke opfylder
betingelserne i § 3 for at kunne afskrives.
§ 31.
Forskudsafskrivning foretages på
grundlag af den del af den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum,
der
overstiger grundbeløbet efter § 29, stk. 1, nr. 3
(forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang, anskaffelsessummen
kan
afskrives efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i
forskudsafskrivningsgrundlaget.
Stk. 2.
Forskudsafskrivningen kan
foretages med indtil 15 pct. årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget.
Forskudsafskrivningen kan dog i alt højst udgøre 30 pct. af det nævnte
grundlag.
§ 32.
Når driftsmidler eller skibe,
hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter
§ 5,
fragår aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede aftalte eller
beregnede anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne anskaffes.
Anskaffelsessummen fragår først i grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1,
nr.
3. Herefter fragår den overskydende del af anskaffelsessummen i
forskudsafskrivningsgrundlaget,
jf. § 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene
forskudsafskrives på den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer
ved indkomstårets udløb.
§ 33.
I det omfang et aktivs
anskaffelsessum efter bestemmelsen i § 32 fragår i
forskudsafskrivningsgrundlaget,
opgøres de forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet.
Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den
samlede
forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske anskaffelsessum, der
fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget. Såfremt flere aktiver bliver
afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den del af den faktiske
anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt
på aktiverne.
Stk. 2.
De forskudsafskrivninger, der
efter stk. 1 er foretaget på det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets
afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum
behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.
§ 34.
Opfyldes forudsætningerne for
forskudsafskrivning ikke, forhøjes den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest ved udløbet af det fjerde
indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Forhøjelsen foretages
med
tillæg efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Såfremt der ved udløbet af den i
stk. 1, 1. pkt., nævnte frist resterer en del af eller hele
forskudsafskrivningsgrundlaget
efter § 32, jf. § 31, stk. 1, ganges for hvert enkelt
forskudsafskrivningsår
det resterende forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats,
der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne
beløb tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af vedkommende
forskudsafskrivningsår og indtil udløbet af den i stk. 1, 1. pkt.,
nævnte
frist. Forhøjelsen med tillæg udgør summen af de nævnte beløb.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 og 2
anvendes tilsvarende for aktiver, der omfattes af skattepligt her i landet,
når
denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en
person eller et selskab m.v., som er fuldt skattepligtig i Danmark, efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og
en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark,
sidestilles dette med ophør af skattepligt.
§ 35.
4)
Såfremt
den skattepligtige dør eller går konkurs og der resterer en del af eller hele
forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1,
forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori der er
forskudsafskrevet, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26,
stk. 1. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt forskudsafskrivningsår som
den resterende del af forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den
forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår
med tillæg af 5 pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til
udløbet af døds- eller konkursåret.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 anvendes
tilsvarende for en virksomhed, der ophører eller sælges.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse, i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter
dødsboskattelovens
§ 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en
efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter
dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2,
nr.
1.
§ 36.
Fristen for forhøjelse af den
skattepligtige indkomst efter § 34 kan efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen forlænges med indtil 3 år, hvis aktiverne ikke er blevet
afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret, når forsinkelsen skyldes tekniske
forhold
eller leverandørens konkurs og den skattepligtige ikke har kunnet forudse
eller
afværge forsinkelsen eller forsinkelsen skyldes told- og skatteforvaltningens
eller andre myndigheders egne forhold.
§ 37.
(Ophævet)
Kapitel 5
Andre afskrivninger
§ 38.
På ejendomme med forekomster af
grus, ler, kalk m.v. kan ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen,
der sker som følge af udnyttelsen af disse forekomster. Værdiforringelsen
udgør
den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til forekomsterne.
Afskrivningen sker i takt med værdiforringelsen.
§ 39.
5)
Udgifter
til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes
erhvervsmæssigt
til andet formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis
lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog
ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store
årlige
beløb over lejeperioden. Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i en
forud fastsat periode, kan den årlige afskrivning ikke overstige et beløb
svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over
uopsigelighedsperioden.
Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side uden tidsmæssig begrænsning,
kan der afskrives med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 2.
Ved lejemål, hvor der som følge
af, at den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts
handlemåde
eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke er en reel risiko for opsigelse,
kan
der ikke afskrives. Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor
lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i
det
omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der
er
part i lejemålet. Bestemmende indflydelse vil altid foreligge, såfremt en
eller
flere personer på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder
over mere end 50 pct. af stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I
øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte
eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke
afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler ved
lejeperiodens
udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne efter deres
anvendelse omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17
nævnte satser.
Stk. 3.
Der kan ikke afskrives i det
indkomstår, hvori lejemålet er ophørt.
Stk. 4.
I tilfælde af nedrivning, inden
udgifterne er afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet fradrages i
nedrivningsåret.
Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.
Stk. 5.
Hvis lejer erhverver den bygning,
hvori de lejede lokaler befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter
til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i købesummen for bygningen,
tillægges anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med denne med
de
i § 17 nævnte satser.
Stk. 6.
Ved afståelse af lejede lokaler
medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter,
indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten
eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og
på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,
forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
§ 40.
Ved erhvervelse af goodwill kan
erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om
overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med
indtil 1/7 årligt.
Stk. 2.
Ved erhvervelse af andre
immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende
(knowhow),
patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller
ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller
lejekontrakt
kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig
aftale
om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst
med
indtil 1/7 årligt. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af
ligningslovens
§ 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt. Ved
erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor
beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den
sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at
anskaffelsessummen
afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.
Stk. 3.
Godtgørelse i anledning af
opgivelse af agentur eller lignende, vederlag for påtagelse af
indskrænkninger
i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget
ydes
én gang for alle, samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er
afdækket i et pensionsinstitut, afskrives i yderens skattepligtige indkomst
med
indtil 1/7 årligt. Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af
den samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår,
fradrages de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
dette indkomstår.
Stk. 4.
Der kan ikke foretages
afskrivning i det indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2
sælges eller opgives.
Stk. 5.
Ved overdragelse mellem en
person og et selskab m.v. eller mellem selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene
af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse,
aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts
handlemåde, nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med
et beløb svarende til den ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens
anskaffelsessum. Ved bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse
forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der
direkte
eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere
end 50 pct. af stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende
indflydelse ved ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end
50
pct. i ejerandel.
Stk. 6.
Ved salg eller opgivelse af
aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som
forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for
samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Er aftalen
om
salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12
B,
stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen
giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af
skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget
udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B,
stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2
kun
delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af
skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede
værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I
det
indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst,
fragår
henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og
overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A,
eller
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget for et
aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan
der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til
forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og
afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives
henstand
med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond. Det
er
en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet
af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som
afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden
efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i
forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i
henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
med
tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
regne,
dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser
vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen
misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende
henstandsbeløb
forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt
senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet
til
betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag
den
10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører
inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb
til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte
henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten
af
fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter
reglerne i lov om kommunal indkomstskat.
Stk. 8.
Reglerne i § 26 A,
stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse
af
aktiver omfattet af stk. 1 og 2 mellem ægtefæller, der efter reglerne i
kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne
skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 9.
Godtgørelser og vederlag
omfattet af stk. 3 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
§ 40 A.
6)
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til
erhvervelse af en kvote, der giver ret til at producere, levere, anvende,
udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller
at
udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende
affaldsprodukter, og som kun kan bruges én gang (en engangskvote), fradrages
i
det indkomstår, hvori kvoten er anvendt i produktionen. Reglerne i 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse på andele af engangskvoter, der er anvendt i
produktionen.
Stk. 2.
Fortjeneste eller tab ved salg
eller udløb af en engangskvote eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen
af
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel
heraf sælges eller udløber uden at være anvendt i produktionen. Fortjeneste
eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen som nævnt i
stk. 1 og 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der
er tildelt vederlagsfrit. Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller
en
andel heraf sættes til købssummen.
Stk. 4.
Afståelsessummen som nævnt i
stk. 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der er
anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en engangskvote eller en andel
heraf, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til
nul.
Stk. 5.
Hvis en skattepligtig ejer
engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme rettigheder, men
erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller
andele af kvoter for de først afståede.
Stk. 6.
Rettigheder, der er knyttet til
andelsbeviser m.v. i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3 og 4, er ikke omfattet af stk. 1-5.
§ 40 B.
7)
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til
erhvervelse af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede
perioder at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde
af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af
produkter
eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en
løbende
kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om
overdragelsen
(aftaleåret), afskrives med indtil 1/7 årligt. Reglerne i 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.
Stk. 2.
Ved erhvervelse af en løbende
kvote, hvor den periode, som kvoten kan udnyttes i, på aftaletidspunktet er
mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i stk. 1, med en sats,
der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb
over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet fra og med aftaleåret.
Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.
Stk. 3.
Fortjeneste eller tab ved salg
eller udløb af en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
kvoten
eller en andel heraf sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som
forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi
opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger.
Stk. 4.
Anskaffelsessummen som nævnt i
stk. 1-3 sættes til nul for en løbende kvote eller en andel af en
løbende
kvote, der er tildelt vederlagsfrit.
Stk. 5.
Afståelsessummen som nævnt i
stk. 3 sættes til nul for en løbende kvote eller en andel af en løbende
kvote, der er udløbet.
Stk. 6.
Hvis en skattepligtig ejer
løbende kvoter eller andele af løbende kvoter med samme rettigheder, men
erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller
andele af kvoter for de først afståede.
Stk. 7.
Mælkekvoter og
leveringsrettigheder for sukkerroer er ikke omfattet af stk. 1-6.
Rettigheder,
der er knyttet til andelsbeviser m.v. i foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, er heller ikke
omfattet af stk. 1-6.
§ 40 C.
8)
Anskaffelsessummen
ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed
efter EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af
den skattepligtige.
Stk. 2.
På saldoen som nævnt i
stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en
mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere. Hvis der ved
afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1.
januar
2005, ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske
regulering
af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis anskaffelses- og
afståelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens anskaffelses- og
afståelsessum
i stedet indgå på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvori den
pågældende mælkekvote afstås. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af
mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges.
Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis
mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen for en
vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt i stk. 1 og en
vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2 indgår på saldoen
med
værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en betalingsrettighed vederlagsfrit
til bortforpagteren efter reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2,
indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på
bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder og
mælkekvoter omfattet af stk. 1 og 2, der er udløbet, indgår på saldoen
med
en afståelsessum på nul.
Stk. 4.
Saldoværdien opgøres ved
udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved
indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og fradrag af
afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen efter
reglerne
i stk. 1-3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør tidligere
indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs
afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i
stk. 5-10.
Stk. 5.
Er saldoværdien positiv ved
indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages eller afskrives ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 6.
Er saldoværdien negativ ved
indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt beløb lig den negative saldo,
hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte beløb som nævnt i 1. pkt.
medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst.
Stk. 7.
Hvis der
opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et
fradragsberettiget
tab ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller
delvis
benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1, eller ved afståelse af en
skovbrugsejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, modregnes
summen
af et indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de
foregående indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 i tabet på
ejendommen, i det omfang summen kan rummes i tabet på ejendommen.
Skatteværdien, der beregnes med 28 pct. af det beløb, som modregnes i tabet
på
ejendommen efter reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt acontoskat
vedrørende
det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, jf. stk. 8 og 9.
Stk. 8.
Ved skatteberegningen for det
indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, fradrages beløb, der anses
for indbetalt acontoskat efter stk. 7, i den skattepligtiges slutskat
med
tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter resterende beløb, som ikke kan
rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 9.
Stk. 9.
Overdrages ejendommen efter
reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens § 39,
skal et resterende beløb, der anses for indbetalt acontoskat efter
stk. 7,
fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige var gift og
samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for
overdragelsen.
Beløb, der anses for indbetalt acontoskat, og som herefter resterer,
fremføres
til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.
Stk. 10.
I det indkomstår, hvori det
sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber
(afståelsesåret),
medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for afståelsesåret, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen
for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og på den anden side
saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af beløb, der i
afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af betalingsrettigheder og
mælkekvoter.
Stk. 11.
Hvis en skattepligtig ejer
mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet inden den 1. januar 2005 og
mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1. januar 2005 eller
senere, anses de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først
afståede.
§ 41.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller
patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for
at
afskrives efter § 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i det indkomstår,
hvori udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af
licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder.
Stk. 2.
Sælges knowhow eller
patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde,
hvor
anskaffelsesudgiften efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den
skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 42.
Udgifter afholdt til ombygning og
forbedring i eksisterende bygninger i landbrugsejendomme af værelser, der
anvendes til udlejning til turister, kan afskrives med indtil 20 pct. årligt
efter stk. 2-5. Afholdes udgiften af en forpagter, kan forpagteren
afskrive med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5.
Stk. 2.
Udgør udgiften et grundbeløb (i
1987- niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge at
fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige indkomst i det
indkomstår,
hvori udgiften afholdes.
Stk. 3.
Afskrivning kan kun foretages,
såfremt udlejningen er afgiftspligtig efter merværdiafgiftsloven.
Stk. 4.
Afskrivningerne kan ikke
overstige årets skattepligtige indtægter fra udlejningen.
Stk. 5.
Ved afståelse af værelser som
nævnt i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og
forbedringsudgifter
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet
opgøres
som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side
de
afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag af
samtlige foretagne afskrivninger. Som genvundne afskrivninger medregnes højst
de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.
§ 43.
Afgifter, der afholdes i
anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede
anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der
tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper,
afskrives med indtil 20 pct. årligt.
Stk. 2.
Udgør tilslutningsafgiften et
grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den
skattepligtige
vælge at fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den skattepligtige
indkomst
i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.
Stk. 3.
Tilslutningsafgiften anses for
afholdt efter stk. 1 og 2, når den er forfalden til betaling.
Stk. 4.
I tilfælde af, at det aktiv, som
er blevet tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften er afskrevet fuldt ud,
kan den skattepligtige fradrage restbeløbet i den skattepligtige indkomst i
det
indkomstår, hvori salget sker.
Stk. 5.
Afgifter, der er afskrevet efter
stk. 1 eller 2, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af
skattepligtig fortjeneste eller tab ved et salg, der omfatter tilslutningen
til
anlægget.
Stk. 6.
Anses en del af en afståelsessum
som betaling for værdien af tilslutning som nævnt i stk. 1 skal denne
del
medregnes til afståelsessummen for det aktiv, der er blevet tilsluttet
anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori salget finder sted.
§ 44.
Reglerne i denne bestemmelse
gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt
eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
1)
Finansieringstilskud,
der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.
2)
Tilskud, der er ydet
efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
3)
Tilskud, der er ydet
af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til
rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.
4)
Tilskud, der er ydet
af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til
rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december 1993 med senere ændringer. Det
gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers
endelige
ophør med fiskeri.
5)
Tilskud, der er ydet
efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder
dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til
fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
6)
Tilskud, der er ydet
efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af
bedriftssundhedstjenester.
7)
Mål 5 b-tilskud, der
er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af
24.
juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,
til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale
tilskud.
8)
Mål 2-tilskud, der er
ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24.
juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,
til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.
9)
Interreg-tilskud, der
er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af
19.
december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af
20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt
tilhørende nationale tilskud.
10)
Leader-tilskud, der er
ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19.
december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af
20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt
tilhørende nationale tilskud.
11)
Tilskud, der er ydet
efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
Stk. 2.
Udgifter til anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver kan uanset reglerne i denne lov
straksafskrives
i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgiften er
betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
De straksafskrivninger, der er
foretaget efter stk. 2, behandles som afskrivninger.
Stk. 4.
Når der er foretaget
straksafskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan
afskrivning på dette aktiv kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af
det straksafskrevne beløb.
§ 44 A.
Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede
bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en
bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan
fra
og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af
anskaffelsessummen
for den kunstneriske udsmykning. Det er en betingelse for afskrivningsretten,
at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære
omgivelser.
Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på
købstidspunktet
er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber,
som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående
udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2.
Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Stk. 2.
Udgifter til kunstnerisk
udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke
afskrives efter stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning
efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I
tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres
som
kunst, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af den
kunstneriske
udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4.
Udgifterne til kunsternisk
udsmykning afskrives særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.
Stk. 5.
Såfremt den kunstneriske
udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller knytter sig til
efter stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg efter stk. 9.
Stk. 6.
Afskrivninger kan ikke foretages
i det indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives eller
bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den kunstneriske udsmykning er
indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., med udelukkende
at
være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten, fra og med det
indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse ophører.
Stk. 7.
Hvis der sker en skade på den
kunstneriske udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholde,
reguleres afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i
§ 23.
Stk. 8.
Såfremt den skattepligtige ved
en skade på den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller
forsikringssum
og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes reglerne i
§ 24, stk. 1-5.
Stk. 9.
Fortjeneste eller tab ved salg
af den kunstneriske udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for
salgsåret efter reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., og
stk. 3 og 5. Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning
indgår, og ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen samt
andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles med salg
efter 1. pkt.
Stk. 10.
Ved køb af en kunstnerisk
udsmykning, der kan afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på
anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse,
såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den bygning, den
kunstneriske
udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.
§ 44 B.
Udgifter afholdt til kunstnerisk
udsmykning, der ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede
bygninger,
bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der
anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan afskrives efter
reglerne i kapitel 2. Dog finder reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe i §§ 11-13 ikke anvendelse. Udgifterne skal
endvidere afskrives på en særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke
udnyttes
af skattepligtige, der er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber,
som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående
udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2.
Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse
personer. Stedsbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Stk. 2.
Udgifter til kunstnerisk
udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke
afskrives efter stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning
efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I
tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres
som
kunst, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af den
kunstneriske
udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4.
Ophører bygningen, hvori den
kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt
erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være solgt.
Kapitel 5 a
Salg af kontrakter m.v.
§ 44 C.
Sælges eller opgives retten i
henhold til en kontrakt om levering af et skib eller et andet driftsmiddel,
der
udelukkende eller delvis skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der, når
betingelserne
for afskrivning er opfyldt, kan afskrives efter kapitel 2, medregnes
fortjeneste eller tab herved ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. Fortjeneste eller tab opgøres
som forskellen mellem afståelsessummen for retten i henhold til kontrakten og
anskaffelsessummen for denne. Fortjeneste eller tab opgøres uden hensyn til
eventuel forskudsafskrivning på skibet eller driftsmidlet.
Stk. 2.
Sælges et skib eller et andet
driftsmiddel, der udelukkende eller delvis skal benyttes erhvervsmæssigt, og
hvorpå der, når betingelserne for afskrivning er opfyldt, kan afskrives efter
kapitel 2, men som endnu ikke er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan
indgå i driften af sælgerens virksomhed, medregnes fortjeneste eller tab ved
opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
salget sker. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen
og anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Fortjeneste eller
tab
opgøres uden hensyn til eventuel forskudsafskrivning på skibet eller
driftsmidlet.
Kapitel 6
Almindelige bestemmelser
§ 45.
Anskaffelses- og salgssummer samt
godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til
kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen
henholdsvis
salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.
Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum
m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes
inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er stiftet eller
overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller
overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 2.
9)
Ved
salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale,
skøde
eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede
kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen.
Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer,
kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For
driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på
hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, kvote,
betalingsrettighed
eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver.
Stk. 3.
Såvel den
samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter
stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet told- og
skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og
køber.
Stk. 4.
Ved enhver
ændring af sælgers salgssum for et aktiv som følge af en ændret
skatteansættelse
skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved
enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum
for det pågældende aktiv ændres tilsvarende.
§ 46.
Grundbeløbene i § 5,
stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2, § 10, § 11, stk. 3,
§ 29, stk. 1, nr. 3, § 42, stk. 2, og § 43,
stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 47.
Med salg sidestilles i denne lov
andre former for afhændelse og afståelse.
§ 48.
Hvor andet ikke er særskilt
fastsat, behandles forsikrings- og erstatningssummer, herunder
ekspropriationserstatninger, som salgssummer.
§ 49.
Erhvervelse og afståelse af aktiver
ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis
salg. Som anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse tilfælde det
beløb,
der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller
indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts-
eller
indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det
pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3.
pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler
herom indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
§ 50.
Ved salg af aktiver omfattet af
denne lov medregnes fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige
indkomst i salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører til den skattepligtiges
næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5, litra a.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er nævnt i
stk. 1, formindskes saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt
benyttede
driftsmidler eller skibe med den del af den afskrivningsberettigede
saldoværdi,
som vedrører det solgte aktiv. Denne del af saldoen beregnes ved, at
anskaffelsessummen afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i
de
enkelte indkomstår.
§ 51.
Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug
for
forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan afskrivning påbegyndes før
igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen
tager sigte. Medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab kræves
dog
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
§ 52.
En
skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den selvangivne
afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til told- og
skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.
Stk. 2.
Ændring af den selvangivne
afskrivningssats efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for
told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter 1. pkt.
§ 53.
(Ophævet)
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 54.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999,
jf.
dog stk. 3-8.
Stk. 2.
Lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,
ophæves
med virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3, 4 og 6.
Stk. 3.
På nybygninger, anlæg og
installationer som nævnt i afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kan der ikke
foretages
forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den bindende aftale om opførelse af
aktivet indgås den 2. juni 1998 eller senere, eller når planlægning af
fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed foretages den 2. juni 1998
eller senere.
Stk. 4.
For bindende aftaler om levering
af skibe, maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og
installationer eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og
lignende driftsmidler samt nybygninger, anlæg og installationer i egen
virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, dog
fortsat anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår, når den bindende
aftale er indgået eller planlægningen er foretaget i indkomståret 1998 eller
tidligere indkomstår, jf. dog stk. 3. Det gælder dog ikke reguleringer
efter den tidligere afskrivningslovs § 29 P, stk. 8, for så vidt
angår reguleringer vedrørende indkomståret 1998 og senere indkomstår. I det
indkomstår, hvori der sker levering eller færdigfremstilling af et aktiv,
hvorpå der er foretaget forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt.,
fragår
de foretagne forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede
anskaffelsessum
efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for driftsmidler og skibe, og efter
reglerne i § 17 for bygninger og installationer.
Stk. 5.
§ 45, stk. 1, 3. pkt.,
har virkning for overdragelser, der foretages den 1. januar 1999 eller
senere,
udlodninger fra dødsboer, der foretages den 1. januar 1999 eller senere eller
ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1. januar
1999
eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved overdragelser i perioden fra
og
med den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999, hvis reglerne fører til en
lavere
beskatning end efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Told- og
skatteforvaltningens kompetence efter § 51 omfatter tillige ansøgninger
vedrørende indkomstår forud for 1999 efter § 34 i den tidligere
afskrivningslov,
som indgives den 1. januar 2000 eller senere.
Stk. 7.
§ 52 har virkning for
meddelelser og anmodninger om efterfølgende afskrivninger, der indgives den
1.
januar 1999 eller senere, og § 30, stk. 3, i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,
ophæves
med virkning fra samme dato.
Stk. 8.
Med virkning for perioden fra
den 1. juli 1998 til udløbet af indkomståret 1998, jf. stk. 2, ændres i
§ 18,
stk. 1, litra b,
i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, »plejehjem, der omfattes af
kapitel 16 i lov om social bistand,« til: »døgninstitutioner og bygninger,
der
er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende
slid,«.
§ 55.
På bygninger, der i indkomståret
1998 er omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18,
stk. 1, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og
hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 overskrider
eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret 1999 kun foretages med
indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis summen af anvendte
afskrivningsprocenter i indkomståret 2000 overskrider eller er over 60, kan
afskrivning for indkomståret 2000 ligeledes kun foretages med indtil 4 pct.
af
anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger omfattet af lov om
skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra b, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 932 af 24. oktober 1996, hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i
indkomståret
1999 eller 2000 overskrider eller er over 40.
§ 56.
Samtlige afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil gældende
regler er foretaget for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, indgår ved
opgørelsen af foretagne afskrivninger efter denne lov. Afskrivninger som
nævnt
i 1. pkt., jf. dog stk. 3, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og
tab
efter denne lov.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 21 og
22 finder endvidere anvendelse på bygninger og installationer, hvorpå der
efter
afsnit IV i den tidligere afskrivningslov eller statsskattelovens § 6,
litra a, er foretaget skattemæssig afskrivning.
Stk. 3.
For bygninger og installationer,
der er anskaffet i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, og for
udgifter til ombygning og forbedring af bygninger og installationer, der er
afholdt i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres de foretagne
afskrivninger som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger
pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og
forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen
eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af
afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret 1991 og senere
indkomstår.
§ 57.
Den afskrivningsberettigede
saldoværdi for skibe ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil
gældende § 12 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, overføres til den i § 5
nævnte samlede saldo for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af
indkomståret
1999. Tilsvarende gælder for den særskilte afskrivningssaldo for dok- og
beddingsanlæg ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende
§ 29 D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 932 af 24. oktober 1996.
§ 58.
Bestemmelserne i § 25,
stk. 1-3, afskærer ikke adgangen til at afskrive på bygning eller fast
ejendom anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, herunder
bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for
ejeren, når der har kunnet afskrives herpå efter de hidtil gældende regler,
jf.
§ 29 C, stk. 1-3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 932 af 24. oktober 1996, samt statsskattelovens § 6, litra a.
Stk. 2.
Medfører salg af en ejendom
eller bygning, hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at
der
ikke længere kan afskrives på ejendommen eller bygningen, fordi denne
anvendes
til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf. § 25, stk. 1-3,
kan et eventuelt tab ved salget uanset bestemmelsen i § 26, stk. 2,
fradrages i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Tabet opgøres som
forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb.
§ 58 A.
Udgifter til ombygning og
forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, som er
afholdt, men ikke fradraget i den skattepligtige indkomst i indkomståret 1998
eller et tidligere indkomstår, kan fradrages, i det omfang årets udgift ikke
overstiger 5 pct. af det i stk. 2 anførte beregningsgrundlag. Fradraget
kan foretages, når ombygningen eller forbedringen er fuldført og tages i brug
til et afskrivningsberettiget formål. Fradraget kan dog ikke foretages i det
indkomstår,
hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes,
udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2.
Er udgiften til ombygning eller
forbedring afholdt på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982
eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det
indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før
denne
dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der kan
henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes
ejendomsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, hvori
udgiften
eller forbedringen afholdes. I tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi,
benyttes handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår,
hvori
udgiften eller forbedringen afholdes.
Stk. 3.
Udgifter, der i medfør af
bestemmelsen i stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige
indkomst
for ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.
§ 59.
Bestemmelsen i § 27 afskærer
ikke adgangen til at afskrive på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998
eller tidligere, og hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere
afskrivningslovs
§ 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på
jordfaste
dele af markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og
hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs
§ 18,
stk. 1, litra c, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,
eller
statsskattelovens § 6, litra a.
§ 60.
Uanset § 40 kan aktiver, der
er erhvervet før den 1. januar 1998, og godtgørelser og vederlag, hvor
pligten
til at udrede de omhandlede ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, kun
afskrives med indtil 10 pct. årligt. Ved erhvervelse før den 1. januar 1998
af
rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende
beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med
en
sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige
beløb over den resterende beskyttelsesperiode.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder for goodwill,
der er afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i
ligningslovens § 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.
november 1997.
§ 61.
Uanset § 45 skal der ikke
ske kontantomregning af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet
i
indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, når anskaffelsessummen efter de
hidtil gældende regler ikke skulle kontantomregnes.
§ 62.
Salgssummer vedrørende
miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet
efter den tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf. lovbekendtgørelse nr.
932
af 24. oktober 1996, behandles efter reglerne i denne lovs § 6,
stk. 2.
Stk. 2.
Udgifter til miljøforbedrende
anlæg i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere
afskrivningslovs § 21 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober
1996, medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg
opgøres
efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne indgår ikke i
afskrivningsgrundlaget.
§ 63.
(Ophævet)
§ 64.
(Ophævet)
§ 65.
(Ophævet)
§ 66.
(Ophævet)
§ 67.
Benytter et selskab eller en
forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2
eller
4, henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver
nævnt
i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, og som erhverves med henblik på
udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, kan selskabet ikke
tillige fradrage udgiften til anskaffelsen efter § 6, stk. 3.
§ 68.
For aktiver, der er anskaffet før
den 12. maj 1989 til erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har været
omfattet
af reglerne i afsnit V A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 758 af 12. december 1988, finder bestemmelserne i det nævnte afsnit
fortsat
anvendelse i stedet for reglerne i kapitel 2-4.
Stk. 2.
Overfører en skattepligtig
driftsmidler eller skibe, der er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1
nævnte lov, til afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel 2 eller til
udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og køb
af
driftsmidlerne eller skibene.
Stk. 3.
Som salgssum og købesum anvendes
handelsværdien på overførselstidspunktet.
§ 69.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Skatteministeriet, den 8. august
2006
P.M.V.
Peter Loft
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2005-06.
Bemærkninger og ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere ændringer er kun
medtaget
i det omfang, de skønnes at have betydning.
2)
Bestemmelsen i § 4, stk. 2, er indsat ved § 1 i lov nr. 1376
af
20. december 2004, som trådte i kraft den 22. december 2004. Bestemmelsen har
virkning for overførsel af biler, der anskaffes den 7. oktober 2004 eller
senere, og som overføres fra virksomheden til den skattepligtige med virkning
for indkomståret 2005 eller senere indkomstår, jf. § 3, stk. 2, i
lov
nr. 1376 af 20. december 2004 som ændret ved § 9 i lov nr. 308 af 19.
april 2006.
3)
Bestemmelsen i § 12, 4. pkt., i den her anførte affattelse er trådt i
kraft den 21. april 2006 og har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på
driftsmidler, som afstås den 14. december 2005 eller senere, jf. § 12,
stk. 1 og 2, i lov nr. 308 af 19. april 2006.
4)
Bestemmelsen i § 35, stk. 1, 1. pkt., i den her anførte affattelse
er
trådt i kraft den 9. juni 2006, jf. § 31 i lov nr. 515 af 7. juni 2006.
5)
Bestemmelsen i § 39, stk. 1, 3. og 4. pkt., er indsat ved lov nr.
1376 af 20. december 2004, som trådte i kraft den 22. december 2004.
Bestemmelsen har virkning for lejekontrakter, hvor der er aftalt
uopsigelighed
fra udlejers side, og som er indgået den 7. oktober 2004 eller derefter, jf.
§ 3, stk. 3, i lov nr. 1376 af 20. december 2004.
6)
Bestemmelsen i § 40 A er nyaffattet ved § 1 i lov nr. 1386 af 20.
december 2004. Bestemmelsen er trådt i kraft den 6. oktober 2005 og har
virkning fra og med den 1. januar 2005, jf. § 2 og § 3, stk. 1
og 3, i bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005.
7)
Bestemmelsen i § 40 B er indsat ved § 1 i lov nr. 464 af 9. juni
2004
og nyaffattet ved § 1 i lov nr. 1386 af 20. december 2004. Ved
bestemmelsens indsættelse omfattede den alene sildekvoter. Ved nyaffattelsen
blev bestemmelsen udvidet til generelt at omfatte kvoter, der giver ret til
løbende i nærmere afgrænsede perioder at producere, levere, anvende, udnytte
eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at
udlede
en bestemt mængde af produkter eller ressourcer. Bestemmelsen som affattet
ved
§ 1 i lov nr. 464 af 9. juni 2004 er trådt i kraft den 6. oktober 2005
og
har virkning fra og med den 1. januar 2003 til og med den 31. december 2004,
jf. §1 og § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 913 af 30.
september
2005. Bestemmelsen som affattet ved § 1 i lov nr. 1386 af 20. december
2004 er trådt i kraft den 6. oktober 2005 og har virkning fra og med den 1.
januar 2005, jf. § 2 og § 3, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr.
913 af 30. september 2005.
8)
Bestemmelsen i § 40 C er indsat ved § 1 i lov nr. 1386 af 20.
december 2004 og ændret ved § 2 i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
Bestemmelsen er trådt i kraft den 15. juni 2006 og har virkning fra og med
den
1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni 2006.
9)
Bestemmelsen i § 45, stk. 2, er ændret ved § 1 i lov nr. 1386
af
20. december 2004. Ændringen er trådt i kraft den 6. oktober 2005 og har
virkning fra og med den 1. januar 2005, jf. § 2 og § 3, stk. 1
og 3, i bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005.
Lignende dokumenter
- Kunstgræsbane til fodbold på lejet grund anses skatteretligt som et driftsmiddel Retsinformation · 3. november 2023
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Energinet.dk's afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til produktion af elektricitet fra industrielle krafvarmeværker hjemvist Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2018
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. juni 2004 om Belgiens påtænkte iværksættelse af en række fiskale foranstaltninger til fordel for søtransportsektoren (meddelt under nummer K(2004) 2040) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) (2005/417/EF) EU-lovgivning · 30. juni 2004
- Padeltennisbaner kan afskrives som driftsmidler Retsinformation · 24. juni 2022
- Andelsselskab - udviklingsomkostninger Retsinformation · 15. marts 2018