Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)1)

Ikke gældende siden 16. oktober 2007 LBK nr 856 af 08/08/2006LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. august 2006

Gældende udgave: LBK nr 1222 af 13/10/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.971 afgørelser

Landsskatteretten 1.477, Retsinformation 481, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 12. september 2005, med

de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 308 af 19. april 2006 og

§ 2 i lov nr. 515 af 7. juni 2006.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Efter reglerne i denne lov kan

skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring

af

aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse

andre udgifter.

Kapitel 2

Driftsmidler og skibe

Fælles bestemmelser

§ 2.

Maskiner, inventar og andre

driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de

udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2.

Udgifter til anskaffelse af

edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale

om

erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en

softwarelicensaftale eller lignende.

Læs alt

Stk. 3.

Antikviteter og andre aktiver,

der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse,

kan ikke afskrives. Kunstværker kan dog afskrives efter §§ 44 A og 44 B.

§ 3.

Driftsmidler og skibe anses for

anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er

1)

leveret til en

igangværende virksomhed,

2)

bestemt til at indgå

i virksomhedens drift og

3)

færdiggjort i et

sådant omfang, at det kan indgå i driften.

§ 4.

Ændrer en skattepligtig

benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig

benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg

henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra

eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum

anvendes

handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

Stk. 2.

2)

Overfører

en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens

afsnit 1, en bil, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål,

fra

virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter denne lov som et

salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor

bilen tages ud af virksomhedsordningen.

Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og

skibe

§ 5.

Driftsmidler og skibe, som en

skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en

samlet

saldo for den enkelte virksomhed,

jf. dog § 5 B.

Stk. 2.

Indkomstårets afskrivninger

foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets

begyndelse

med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet

i

indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er

solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på

samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse

udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere

indkomstår

er nedbragt ved afskrivninger.

Stk. 3.

Afskrivning kan højst udgøre 25

pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den

afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et

grundbeløb

(i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i

den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

For selskaber og foreninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, indgår

anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som

enten

erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er

udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret

eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter

anskaffelsesåret

kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af anskaffelsessummen for

udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke

er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet

indkomstår efter anskaffelsesåret.

Stk. 5.

Sælges et udlejningsdriftsmiddel

eller -skib omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret

efter

anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den

afskrivningsberettigede

saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9.

Bestemmelserne i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.

Stk. 6.

Told- og

skatteforvaltningen kan tillade, at bestemmelsen i stk. 4 ikke skal

finde

anvendelse, når det efter forvaltningens skøn må anses for godtgjort, at

anskaffelsen af aktiver til udlejning er et led i normal forretningsmæssigt

drevet udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har til formål at opnå

adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver.

Er

der givet tilladelse efter 1. pkt. for et indkomstår, kan reglerne om

udskydelse af selskabers og foreningers førsteårsafskrivninger på

udlejningsaktiver ikke finde anvendelse for efterfølgende indkomstår for

udlejningsaktiver omfattet af tilladelsen, medmindre tilladelsen bortfalder

efter 3. pkt. En tilladelse efter 1. pkt. bortfalder med virkning for det

pågældende og efterfølgende indkomstår ved væsentlige ændringer i de

forudsætninger, der har været afgørende for tilladelsen.

§ 5 A.

Har en skattepligtig solgt et

driftsmiddel eller et skib omfattet af dette kapitel til et beløb, der er

mindre end anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger,

kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet er

solgt.

Opgørelsen af foretagne afskrivninger sker med den procentsats, som den

skattepligtige har anvendt efter § 5, stk. 3. Skrotning og lignende

sidestilles med salg. Vælger den skattepligtige at fradrage tabet, kan der

ikke

afskrives på det pågældende aktiv i salgsåret. Saldoværdien efter § 5

ved

indkomstårets begyndelse skal i dette tilfælde formindskes med den uafskrevne

del af anskaffelsessummen for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå

fradrag

for tab, i det omfang formindskelsen med den uafskrevne del af

anskaffelsessummen

efter 5. pkt. ikke fører til en negativ saldo efter § 5.

§ 5 B.

Skibe med en bruttotonnage på 20

t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer

eller

gods, afskrives på en særskilt saldo, når

1)

den skattepligtige er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller

stk. 6,

2)

den skattepligtige er

omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og er

hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, eller

3)

skibet udlejes uden

besætning (bareboat) eller erhverves med henblik på sådan udlejning.

Stk. 2.

Afskrivning kan højst udgøre 12

pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. For nybyggede skibe, som

alene

er omfattet stk. 1, nr. 1 og 2, og som ikke undergives beskatning efter

tonnageskatteloven, kan afskrivning det første år, hvori der kan foretages

afskrivninger, dog udgøre indtil 20 pct. af anskaffelsessummen, hvorefter den

resterede del af anskaffelsessummen tillægges den afskrivningsberettigede

saldoværdi for det efterfølgende indkomstår. § 5, stk. 4-6, og

§ 6 finder ikke anvendelse.

Stk. 3.

For skibe, som er omfattet af

§ 5, og som bliver omfattet af stk. 1 og 2, beregnes saldoen efter

disse stykker ved en forholdsmæssig fordeling af den eksisterende saldo på

grundlag af den regnskabsmæssige værdi af de pågældende skibe og den

regnskabsmæssige værdi af øvrige aktiver. Reglerne i 1. pkt. finder

tilsvarende

anvendelse, når skibe omfattet af stk. 1 og 2 bliver omfattet af

§ 5.

§ 6.

Den skattepligtige kan i stedet

for at afskrive efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele

anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog

stk. 3:

1)

Driftsmidler, hvis

fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.

2)

Driftsmidler med en

anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder.

Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at

fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at

fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives,

såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet.

Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der

er

bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.

3)

Driftsmidler og skibe

til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der

anvendes til efterforskning efter råstoffer.

4)

Edb-software.

Stk. 2.

Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum

efter stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for

anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst

for

det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.

Stk. 3.

Selskaber og foreninger omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan først

fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1,

2

og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved

erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret efter

anskaffelsesåret. Told- og skatteforvaltningen kan efter reglerne i § 5,

stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.

Stk. 4.

Sælges et aktiv omfattet af

stk. 3, skal salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der

ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf.

dog

§ 9.

§ 7.

Udgift til reparation af et

skadelidt driftsmiddel eller skib fradrages i den skattepligtige indkomst for

det indkomstår, hvori reparationen foretages.

Stk. 2.

Er der udbetalt en forsikring

eller erstatning i anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb,

hvormed reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller erstatningssummen.

Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end reparationsudgiften,

skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.

Stk. 3.

Som reparationsudgifter

betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, det var i

ved

skadens indtræden.

§ 8.

I det omfang en negativ saldo,

der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i

afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er

opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.

Stk. 2.

Fristen for

udligning af et negativt saldobeløb kan efter tilladelse fra told- og

skatteforvaltningen forlænges, når der er indgået aftale om bestilling af

aktiver til levering inden udløbet af fristen efter stk. 1 og

anskaffelsen

af disse aktiver kan udligne den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt

aktiverne på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter fristens

udløb og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge en

overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan gøres betinget

af, at

der stilles sikkerhed for skattebetalingen.

§ 9.

I det indkomstår, hvori en

virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives

eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel.

Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen

for

de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for

straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved

ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til

nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ,

opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side

salgssummerne

med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side

udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Stk. 2.

Såfremt saldoværdien ved

ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der

ikke er solgt, videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår.

Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages

i

saldoværdien. Tab kan først fradrages i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel eller skib er solgt.

Stk. 3.

I de i stk. 1 nævnte

salgssummer fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af

reglerne

i § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget

i

den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet i saldoen.

Stk. 4.

For personer medregnes

fortjeneste eller tab opgjort efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5.

Sælges et driftsmiddel eller

skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes

salgssummen

fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget

finder

sted. For personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på salgssummen.

§ 10.

Afskrivningsreglerne i

§§ 5-9 kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til

bygning

og reparation af skibe, samt på de bygninger, installationer og lignende, der

hører til selve dokken eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget

af,

at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet

anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af,

at fortjeneste m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte

regler.

Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

§ 11.

Driftsmidler og skibe, som en

skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal

afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.

Stk. 2.

Afskrivning kan i

anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For hvert

af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 25 pct. af det

beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den således

beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den

erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 3.

Udgør anskaffelsessummen, eller

er den inden afskrivning nedbragt til et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700

kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige

benyttelse,

fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Forbedringsudgifter vedrørende

driftsmidler eller skibe som nævnt i stk. 1 behandles som

anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel

eller skib, som udgiften vedrører.

Stk. 5.

For driftsmidler med en

anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder,

finder § 6, stk. 1, nr. 2, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 12.

3)

Sælges

et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan der ikke for salgsåret

beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel eller skib. Fortjeneste eller

tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb ved

salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i

salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse

fragår

de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste

eller

tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med

så stor en del, som svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige

benyttelse

for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse

indkomstår.

§ 13.

Udgår et driftsmiddel eller skib

som nævnt i § 11 af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives

på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet.

For

dette indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt.

Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres efter § 12.

Stk. 2.

Såfremt der til reparation af et

skadelidt driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der overstiger en i

anledning af skaden udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del

af

det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i

driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages

i

den skattepligtige indkomst. Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen

reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som

svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne

afskrivninger

og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse

indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.

Kapitel 3

Bygninger, installationer og drænings- og

markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

Bygninger og installationer

§ 14.

Erhvervsmæssigt benyttede

bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i

stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til

1)

kontor,

2)

virksomhed som

pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond,

forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt

lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder

betalingsformidling,

3)

drift af

postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med

industrielt præg,

4)

beboelse eller hertil

knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner

og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for

et

tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,

5)

hoteller og

plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

6)

hospitaler,

fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for

fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Stk. 3.

Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan

bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt

benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler

tjener

driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger

anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også

udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog

ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger

eller

lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i

tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan

afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende

bygninger

eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de

ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser

omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser,

parkeringspladser, hegn eller lignende.

§ 15.

Installationer, der udelukkende

tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og

afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder dog ikke installationer, hvorpå

der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller 3.

Stk. 2.

Installationer, der udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives

særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt

flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet i samme indkomstår,

kan

de pågældende installationer dog afskrives under ét.

Stk. 3.

Installationer, der benyttes til

både erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt. Afskrivning

beregnes af den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede afskrivning kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages et beløb, der svarer til

den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 4.

Der kan ikke afskrives på

installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder

(en- eller tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til

beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori

ejerlejligheden findes.

§ 16.

En bygning eller en installation

anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen

erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og

forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår, hvori

udgiften

er afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.

§ 17.

Afskrivning på bygninger efter

§ 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan fra og med

anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes

med

indtil 5 pct. af anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte

afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at bygningen eller

installationen

er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse

vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen

forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at

bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den

antagelige levetid.

Stk. 3.

Såfremt en bygning, hvorpå der

kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for

hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøjede

sats også for den tilknyttede bygning.

§ 18.

Udgifter til ombygning eller

forbedring afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i

samme indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét.

Stk. 2.

Udgifter til ombygning eller

forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af

§ 15, stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang

indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke

overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller

installation,

som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan

fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af

afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter

til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når

tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ved ombygning

eller forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3,

fradrages alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2. pkt., der svarer

til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 3.

Fradrag efter stk. 2

foretages i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen

eller forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2.

pkt.

Fradraget kan dog ikke foretages i indkomstår, hvori der ikke kan afskrives

på

bygningen eller installationen, jf. § 20, eller i det indkomstår, hvori

bygningen eller installationen anskaffes, jf. § 16, 1. pkt.

Stk. 4.

Udgifter, der er fratrukket

efter stk. 2, anses ikke som afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab

efter

§ 21. Ved ombygning eller forbedring af installationer omfattet af

§ 15, stk. 3, finder 1. pkt. anvendelse på det beløb, der er

opgjort

efter stk. 2, 1. og 2. pkt.

Stk. 5.

I det omfang udgift til ombygning

eller forbedring modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan

udgiften ikke fradrages efter reglen i stk. 2.

§ 19.

Anvendes kun en del af en bygning

til formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun

afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til

den

nævnte bygningsdels etageareal. Ved en forøgelse af den del af den samlede

anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den del

af

anskaffelsessummen, der før ændringen var afskrivningsberettiget, og den del

af

anskaffelsessummen, hvormed den afskrivningsberettigede del af

anskaffelsessummen

forøges, særskilte afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den

samlede

anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den

reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen et særskilt

afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som der herefter ikke

kan

afskrives på, udgør et særskilt grundlag. Summen af de anvendte

afskrivningsprocenter for hver enkelt særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke

overstige 100.

Stk. 2.

Udgifter til ombygning og

forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den

afskrivningsberettigede del af bygningen.

Stk. 3.

Udgifter til ombygning og

forbedring, som ikke direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede

eller

den ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter

§ 18

efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og

bygningens samlede etageareal.

Stk. 4.

Anvendes under 25 pct. af

bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning

efter § 14, stk. 3, kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt

det nævnte etageareal udgør mindst

300 kvadratmeter.

Stk. 5.

Er den del af bygningens samlede

anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår

denne del ikke i den del af anskaffelsessummen, der berettiger til

afskrivning

efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter

stk. 1

ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter

vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende

medregnes

etagearealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.

§ 20.

Afskrivning kan ikke foretages i

det indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives. Det samme gælder, når

en

installation omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, sælges, udskiftes

eller nedtages endeligt.

Stk. 2.

Ophører den skattepligtige med

at anvende bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen

eller

installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke

har

fundet sted.

§ 21.

Genvundne afskrivninger eller tab

ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter

§ 14 eller § 15, medregnes i den skattepligtige indkomst for

salgsåret efter reglerne i stk. 2-7, medmindre § 24 finder

anvendelse.

Stk. 2.

Fortjenesten opgøres for hver

bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen

mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som de

afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med

fradrag

af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og

forskudsafskrivninger. For bygninger som nævnt i § 19 opgøres den

gennemsnitlige andel af den samlede anskaffelsessum, som de

afskrivningsberettigede

udgifter til anskaffelse og forbedringer m.v. udgør. Den gennemsnitlige andel

kan dog altid fastsættes til mindst det beløb, der kunne være afskrevet,

såfremt der var foretaget maksimale afskrivninger på bygningen i den periode,

hvor bygningen har været afskrivningsberettiget. Den andel af den samlede

salgssum, der skal indgå ved opgørelsen efter 1. pkt. og stk. 3, udgøres

af den andel, der er opgjort efter 3. og 4. pkt. Som genvundne afskrivninger

medregnes højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og

forskudsafskrivninger, på det solgte aktiv.

Stk. 3.

Tab opgøres for hver bygning

eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem

den nedskrevne værdi og salgssummen.

Stk. 4.

For installationer, der er

afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres fortjeneste eller tab som

forskellen

mellem salgssummen og den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse forhøjet

med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved opgørelsen af den

nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er

beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del,

som

svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne

afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Som genvundne

afskrivninger beskattes i alt højst de fratrukne afskrivninger.

Stk. 5.

Sælges en bygning eller

installation ejet af en eller flere personer til et selskab m.v., og har

sælgerne bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde på grund af

aktiebesiddelse, anden form for ejerskab, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse, kan tab efter stk. 3 eller 4 ikke fradrages. Ved

bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller

rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes

mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af

stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse ved

ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i

ejerandel.

Stk. 6.

For personer medregnes genvundne

afskrivninger med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 7.

Ved salg af en bygning, hvorpå den

skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter reglerne i

§ 39, medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste

eller

tab tillige den del af de afholdte udgifter til ombygning af lejede lokaler,

der svarer til de i lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved opgørelsen af

samtlige foretagne afskrivninger medregnes de efter § 39, stk. 1 og

2, foretagne afskrivninger.

§ 22.

Når en bygning, hvorpå der er

afskrevet efter § 14, nedrives, kan der foretages et fradrag i den

skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget opgøres som

bygningens nedskrevne værdi efter § 21, stk. 2, nedsat med den

eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. Det samme gælder, når

en installation, hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 2 eller

3,

udskiftes eller nedtages endeligt. For installationer, hvorpå der er

afskrevet

efter § 15, stk. 3, opgøres fradraget som den del af den nedskrevne

værdi efter § 21, stk. 4, nedsat med en eventuel salgssum, som

svarer

til forholdet mellem de afskrivninger, der i alt er fratrukket ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, og de samlede beregnede afskrivninger.

Fradrag

efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før

nedrivningen har ejet bygningen eller installationen og i en periode af

mindst

samme længde, mens den skattepligtige her ejet bygningen eller

installationen,

har anvendt den til et afskrivningsberettiget formål.

Stk. 2.

Hvis betingelsen i stk. 1,

5. pkt., ikke er opfyldt, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori

ejendommen eller den del af ejendommen, hvor bygningen eller installationer

var

beliggende, sælges. Tabet opgøres som bygningens eller installationens

nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med den eventuelle

salgssum for bygninger, installationer eller materialer m.v.

§ 23.

Hvis der på en bygning eller

installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse,

kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun

beregnes af den del af anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem

bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien

umiddelbart forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge af en

skade,

kan fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn til

udgifter,

der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder § 18, stk. 1,

anvendelse.

§ 24.

Såfremt en skattepligtig ved en

skade på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og

foretager genopførelse eller ombygning af den skadelidte bygning, anvendes

reglerne i stk. 2-11, når

1)

de genopførte

bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf.

dog

stk. 6, og

2)

genopførelsen m.v.

sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest

følgende indkomstår, idet fristen for genopførelse dog tidligst udløber med

det

førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er

fastsat endeligt.

Stk. 2.

Når særlige

omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter

tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3.

Afskrivningerne og

afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af

de udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller

forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til den modtagne

erstatnings- eller forsikringssum.

Stk. 4.

Er det beløb, der anvendes til

genopførelse m.v., større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den

skattepligtige ud over de i stk. 3 nævnte afskrivninger foretage

afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der kan anses for anvendt

på afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Afskrivningerne på

det overskydende beløb foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om

afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter.

Stk. 5.

Er det beløb, der anvendes til

genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår

forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg

af

bygningen anses beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af

genvundne

afskrivninger eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den

nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den

overskydende del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr.

2,

og stk. 2. For personer medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende

del

af forskelsbeløbet.

Stk. 6.

Uanset bestemmelsen i

stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder stk. 2-5 anvendelse, såfremt

1)

en lov eller en

offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den

ejendom,

hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes, eller

2)

skaden har ramt en

eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme ejer og udgør en

driftsenhed,

og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end

den skaderamte.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6

gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden for fristerne efter

stk. 1, nr. 2, og stk. 2, foretager genopførelse for et beløb, der

mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.

Stk. 8.

Overstiger de samlede udgifter

ved en genopførelse på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte

bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen, tillægges det

overskydende

beløb afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning m.v. Sker

genopførelse

af flere bygninger m.v., fordeles det overskydende beløb til

afskrivningsgrundlagene for de genopførte bygninger m.v. efter andelen af de

samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger m.v.

Stk. 9.

Ved genopførelse af bygninger

m.v. på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v.

fandtes, overføres den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne

afskrivninger

på bygninger m.v. på den skaderamte ejendom, der kan henføres til det

skaderamte. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles den del af

afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til

det

skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de

enkelte

bygninger m.v.

Stk. 10.

Ved anvendelse af reglerne i

stk. 2-9, skal reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10

samtidig anvendes.

Stk. 11.

Finder genopførelse eller

genanskaffelse ikke sted inden for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal

de genvundne afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af 5 pct. for hvert år

fra udløbet af det indkomstår, hvori de genvundne afskrivninger konstateres,

og

indtil udløbet af det indkomstår, hvori genopførelsen senest skulle være

sket,

medregnes i den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

§ 25.

Udgifter til anskaffelse og

forbedring af bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i

§ 14, kan afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund, bortset

fra bygninger, der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål.

Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret eller året for forbedringen

foretages med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen eller

forbedringsudgiften. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige et beløb

svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over

lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum eller over en

periode, hvori lejeren er sikret uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets

ophør

ydes erstatning for bygningerne med et beløb, der er fastsat på forhånd,

reduceres afskrivningsgrundlaget med dette beløb.

Stk. 2.

For fast ejendom, hvorpå der

hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som ikke opfylder

betingelserne for afskrivning i § 14, finder reglerne i stk. 1

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der hviler en

hjemfaldsforpligtelse

eller anden forpligtelse af lignende art, jf. dog stk. 2, kan fra og med

anskaffelsesåret afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor

hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes

til

beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens bygninger

opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, skal anskaffelsessummen

for

bygningerne afskrives efter den nævnte bestemmelse. Afskrivningen efter 1.

pkt.

sker efter en progressivt stigende skala, der fastsættes af Skatterådet. Hvis

der ved hjemfaldet skal ske tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på

forhånd

fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget med beløbet.

Stk. 4.

Anvendes en væsentlig del af en

ejendom, der omfattes af stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre

formål end beboelse, kan der foretages afskrivning på så stor en del af

anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.

Stk. 5.

Installationer, der udelukkende

tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3,

behandles og afskrives som de nævnte bygninger.

Stk. 6.

Der kan ikke afskrives efter

stk. 1 eller 2 i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt eller

nedlæggelsen eller nedrivningen er sket. Der kan heller ikke afskrives i det

indkomstår, hvori en nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul eller

hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der ikke afskrives i det

indkomstår, hvori en bygning eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3

sælges.

Stk. 7.

Der kan ikke afskrives efter

stk. 1 eller 2, hvis der som følge af, at den ene part har bestemmende

indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem

nærtstående,

ikke består en reel risiko for opsigelse af lejemålet. Endvidere kan der ikke

afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller

mellem

personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i

det eller de selskaber, der er part i lejemålet. Bestemmende indflydelse vil

altid foreligge, såfremt en eller flere personer på grund af ejerskab eller

rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.

af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i et

selskab,

der er part i lejemålet. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende

indflydelse, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i

ejerandel. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter

de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold. Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke består

en

reel risiko for, at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort

gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering

for

bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis

lejeren

er tillagt en køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår,

der afviger fra markedsvilkår.

§ 26.

Ved ophør af lejemålet eller

nedlæggelse af en lejlighed m.v., inden der er foretaget fuld afskrivning af

anskaffelsessummen for bygningerne m.v. efter § 25, stk. 1 eller 2,

kan det uafskrevne beløb fradrages i den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvori lejemålet ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog

ikke, hvis lejemålet ophører som følge af, at lejeren køber grunden.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 21

finder tilsvarende anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, hvorpå der

er

afskrevet efter § 25, stk. 1-3. Tab kan dog ikke fradrages.

Stk. 3.

Nedrives en bygning, der er

afskrevet, som følge af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler

ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art,

kan der i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning

sker, foretages et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør det uafskrevne beløb

nedsat med eventuelle salgssummer for materialer m.v. For bygninger omfattet

af

§ 25, stk. 4, beregnes det uafskrevne beløb på grundlag af den

gennemsnitlige

andel af anskaffelsessummen, som de afskrivningsberettigede udgifter til

anskaffelse og forbedring udgør.

Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

§ 27.

Udgifter afholdt til opførelse af

dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

afskrives med indtil 20 pct. årligt i den skattepligtige indkomst fra og med

det indkomstår, hvori anlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt.

Det

er en betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har

samme ejer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Afholdes udgiften til opførelse

af et dræningsanlæg eller jordfaste dele af et markvandingsanlæg af

forpagteren

af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren afskrive udgiften

efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Ved salg af den ejendom, hvor

anlægget findes, inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen

i

overdragerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.

Stk. 4.

Ved ophør af

forpagtningsaftalen, inden forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud,

indtræder

ejeren i forpagterens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I

tilfælde, hvor der er sket videreforpagtning fra en forpagter til en anden

forpagter, indtræder den anden forpagter i den første forpagters

skattemæssige

stilling vedrørende afskrivningen.

Kapitel 4

Forskudsafskrivning

§ 28.

Forskudsafskrivning kan foretages

efter reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der udelukkende skal

benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter kapitel 2.

Stk. 2.

Forskudsafskrivning på

driftsmidler kan alene foretages, når den skattepligtige senest den 3.

oktober

2000 har indgået bindende aftale om levering af driftsmidler, eller når den

skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har planlagt fremstilling af et

sådant aktiv i egen virksomhed.

Stk. 3.

Der kan ikke foretages

forskudsafskrivninger på skibe, som er omfattet af § 5 B.

§ 29.

Forskudsafskrivning kan

foretages, når

1)

den skattepligtige

enten har truffet bindende aftale om levering af driftsmidlerne eller bygning

af skibet eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,

2)

levering eller

færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene ifølge aftalen eller planerne

tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret og

3)

den samlede aftalte

anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den

beregnede

anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår

overstiger

et grundbeløb (i 1987-niveau) på 770.000 kr.

Stk. 2.

Tilkommer retten til afskrivning

på aktiverne flere skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun

forskudsafskrive,

hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for

aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger grundbeløbet

efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i forskellige virksomheder,

kan den skattepligtige kun forskudsafskrive, når anskaffelsessummen for

aktiverne for hver enkelt virksomhed overstiger grundbeløbet.

§ 30.

Forskudsafskrivning kan første

gang foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for bestillings-

eller planlægningsåret og sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje

indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Selskaber og foreninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan

dog tidligst forskudsafskrive på driftsmidler og skibe, der erhverves med

henblik på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale om levering

er

udlejet, i året efter det indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er

sket. Told- og skatteforvaltningen kan efter reglerne i § 5,

stk. 6,

tillade, at 2. pkt. ikke skal finde anvendelse.

Stk. 2.

Forskudsafskrivning kan kun

foretages på aktiver, der ved indkomstårets udløb endnu ikke opfylder

betingelserne i § 3 for at kunne afskrives.

§ 31.

Forskudsafskrivning foretages på

grundlag af den del af den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum,

der

overstiger grundbeløbet efter § 29, stk. 1, nr. 3

(forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang, anskaffelsessummen

kan

afskrives efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i

forskudsafskrivningsgrundlaget.

Stk. 2.

Forskudsafskrivningen kan

foretages med indtil 15 pct. årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget.

Forskudsafskrivningen kan dog i alt højst udgøre 30 pct. af det nævnte

grundlag.

§ 32.

Når driftsmidler eller skibe,

hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter

§ 5,

fragår aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede aftalte eller

beregnede anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne anskaffes.

Anskaffelsessummen fragår først i grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1,

nr.

3. Herefter fragår den overskydende del af anskaffelsessummen i

forskudsafskrivningsgrundlaget,

jf. § 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene

forskudsafskrives på den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer

ved indkomstårets udløb.

§ 33.

I det omfang et aktivs

anskaffelsessum efter bestemmelsen i § 32 fragår i

forskudsafskrivningsgrundlaget,

opgøres de forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet.

Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den

samlede

forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske anskaffelsessum, der

fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget. Såfremt flere aktiver bliver

afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den del af den faktiske

anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt

på aktiverne.

Stk. 2.

De forskudsafskrivninger, der

efter stk. 1 er foretaget på det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets

afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum

behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.

§ 34.

Opfyldes forudsætningerne for

forskudsafskrivning ikke, forhøjes den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest ved udløbet af det fjerde

indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Forhøjelsen foretages

med

tillæg efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2.

Såfremt der ved udløbet af den i

stk. 1, 1. pkt., nævnte frist resterer en del af eller hele

forskudsafskrivningsgrundlaget

efter § 32, jf. § 31, stk. 1, ganges for hvert enkelt

forskudsafskrivningsår

det resterende forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats,

der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne

beløb tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af vedkommende

forskudsafskrivningsår og indtil udløbet af den i stk. 1, 1. pkt.,

nævnte

frist. Forhøjelsen med tillæg udgør summen af de nævnte beløb.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 og 2

anvendes tilsvarende for aktiver, der omfattes af skattepligt her i landet,

når

denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en

person eller et selskab m.v., som er fuldt skattepligtig i Danmark, efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og

en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark,

sidestilles dette med ophør af skattepligt.

§ 35.

4)

Såfremt

den skattepligtige dør eller går konkurs og der resterer en del af eller hele

forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1,

forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori der er

forskudsafskrevet, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26,

stk. 1. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt forskudsafskrivningsår som

den resterende del af forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den

forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår

med tillæg af 5 pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til

udløbet af døds- eller konkursåret.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1 anvendes

tilsvarende for en virksomhed, der ophører eller sælges.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke

anvendelse, i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter

dødsboskattelovens

§ 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en

efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter

dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2,

nr.

1.

§ 36.

Fristen for forhøjelse af den

skattepligtige indkomst efter § 34 kan efter tilladelse fra told- og

skatteforvaltningen forlænges med indtil 3 år, hvis aktiverne ikke er blevet

afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret, når forsinkelsen skyldes tekniske

forhold

eller leverandørens konkurs og den skattepligtige ikke har kunnet forudse

eller

afværge forsinkelsen eller forsinkelsen skyldes told- og skatteforvaltningens

eller andre myndigheders egne forhold.

§ 37.

(Ophævet)

Kapitel 5

Andre afskrivninger

§ 38.

På ejendomme med forekomster af

grus, ler, kalk m.v. kan ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen,

der sker som følge af udnyttelsen af disse forekomster. Værdiforringelsen

udgør

den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til forekomsterne.

Afskrivningen sker i takt med værdiforringelsen.

§ 39.

5)

Udgifter

til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes

erhvervsmæssigt

til andet formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis

lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog

ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store

årlige

beløb over lejeperioden. Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i en

forud fastsat periode, kan den årlige afskrivning ikke overstige et beløb

svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over

uopsigelighedsperioden.

Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side uden tidsmæssig begrænsning,

kan der afskrives med de i § 17 nævnte satser.

Stk. 2.

Ved lejemål, hvor der som følge

af, at den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts

handlemåde

eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke er en reel risiko for opsigelse,

kan

der ikke afskrives. Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor

lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i

det

omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der

er

part i lejemålet. Bestemmende indflydelse vil altid foreligge, såfremt en

eller

flere personer på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder

direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder

over mere end 50 pct. af stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I

øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte

eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og

disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke

afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler ved

lejeperiodens

udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne efter deres

anvendelse omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17

nævnte satser.

Stk. 3.

Der kan ikke afskrives i det

indkomstår, hvori lejemålet er ophørt.

Stk. 4.

I tilfælde af nedrivning, inden

udgifterne er afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet fradrages i

nedrivningsåret.

Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.

Stk. 5.

Hvis lejer erhverver den bygning,

hvori de lejede lokaler befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter

til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i købesummen for bygningen,

tillægges anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med denne med

de

i § 17 nævnte satser.

Stk. 6.

Ved afståelse af lejede lokaler

medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter,

indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten

eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og

på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,

forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

§ 40.

Ved erhvervelse af goodwill kan

erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om

overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med

indtil 1/7 årligt.

Stk. 2.

Ved erhvervelse af andre

immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende

(knowhow),

patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller

ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller

lejekontrakt

kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig

aftale

om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst

med

indtil 1/7 årligt. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af

ligningslovens

§ 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt. Ved

erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor

beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den

sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at

anskaffelsessummen

afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.

Stk. 3.

Godtgørelse i anledning af

opgivelse af agentur eller lignende, vederlag for påtagelse af

indskrænkninger

i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget

ydes

én gang for alle, samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er

afdækket i et pensionsinstitut, afskrives i yderens skattepligtige indkomst

med

indtil 1/7 årligt. Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af

den samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår,

fradrages de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

dette indkomstår.

Stk. 4.

Der kan ikke foretages

afskrivning i det indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2

sælges eller opgives.

Stk. 5.

Ved overdragelse mellem en

person og et selskab m.v. eller mellem selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene

af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse,

aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts

handlemåde, nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med

et beløb svarende til den ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens

anskaffelsessum. Ved bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse

forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der

direkte

eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere

end 50 pct. af stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende

indflydelse ved ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end

50

pct. i ejerandel.

Stk. 6.

Ved salg eller opgivelse af

aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som

forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for

samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Er aftalen

om

salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12

B,

stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen

giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af

skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget

udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B,

stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2

kun

delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af

skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede

værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I

det

indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst,

fragår

henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og

overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A,

eller

selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget for et

aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan

der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til

forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og

afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives

henstand

med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond. Det

er

en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet

af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som

afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden

efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i

forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i

henhold

til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

med

tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at

regne,

dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser

vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen

misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende

henstandsbeløb

forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt

senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet

til

betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag

den

10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører

inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb

til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte

henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten

af

fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter

reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 8.

Reglerne i § 26 A,

stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse

af

aktiver omfattet af stk. 1 og 2 mellem ægtefæller, der efter reglerne i

kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne

skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 9.

Godtgørelser og vederlag

omfattet af stk. 3 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

§ 40 A.

6)

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til

erhvervelse af en kvote, der giver ret til at producere, levere, anvende,

udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller

at

udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende

affaldsprodukter, og som kun kan bruges én gang (en engangskvote), fradrages

i

det indkomstår, hvori kvoten er anvendt i produktionen. Reglerne i 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse på andele af engangskvoter, der er anvendt i

produktionen.

Stk. 2.

Fortjeneste eller tab ved salg

eller udløb af en engangskvote eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel

heraf sælges eller udløber uden at være anvendt i produktionen. Fortjeneste

eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen som nævnt i

stk. 1 og 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der

er tildelt vederlagsfrit. Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller

en

andel heraf sættes til købssummen.

Stk. 4.

Afståelsessummen som nævnt i

stk. 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der er

anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en engangskvote eller en andel

heraf, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til

nul.

Stk. 5.

Hvis en skattepligtig ejer

engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme rettigheder, men

erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller

andele af kvoter for de først afståede.

Stk. 6.

Rettigheder, der er knyttet til

andelsbeviser m.v. i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3 og 4, er ikke omfattet af stk. 1-5.

§ 40 B.

7)

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til

erhvervelse af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede

perioder at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde

af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af

produkter

eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en

løbende

kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om

overdragelsen

(aftaleåret), afskrives med indtil 1/7 årligt. Reglerne i 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.

Stk. 2.

Ved erhvervelse af en løbende

kvote, hvor den periode, som kvoten kan udnyttes i, på aftaletidspunktet er

mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i stk. 1, med en sats,

der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb

over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet fra og med aftaleåret.

Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.

Stk. 3.

Fortjeneste eller tab ved salg

eller udløb af en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

kvoten

eller en andel heraf sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som

forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi

opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger.

Stk. 4.

Anskaffelsessummen som nævnt i

stk. 1-3 sættes til nul for en løbende kvote eller en andel af en

løbende

kvote, der er tildelt vederlagsfrit.

Stk. 5.

Afståelsessummen som nævnt i

stk. 3 sættes til nul for en løbende kvote eller en andel af en løbende

kvote, der er udløbet.

Stk. 6.

Hvis en skattepligtig ejer

løbende kvoter eller andele af løbende kvoter med samme rettigheder, men

erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller

andele af kvoter for de først afståede.

Stk. 7.

Mælkekvoter og

leveringsrettigheder for sukkerroer er ikke omfattet af stk. 1-6.

Rettigheder,

der er knyttet til andelsbeviser m.v. i foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, er heller ikke

omfattet af stk. 1-6.

§ 40 C.

8)

Anskaffelsessummen

ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed

efter EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af

den skattepligtige.

Stk. 2.

På saldoen som nævnt i

stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en

mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere. Hvis der ved

afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1.

januar

2005, ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske

regulering

af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis anskaffelses- og

afståelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens anskaffelses- og

afståelsessum

i stedet indgå på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvori den

pågældende mælkekvote afstås. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af

mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges.

Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis

mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen for en

vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt i stk. 1 og en

vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2 indgår på saldoen

med

værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en betalingsrettighed vederlagsfrit

til bortforpagteren efter reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2,

indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på

bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder og

mælkekvoter omfattet af stk. 1 og 2, der er udløbet, indgår på saldoen

med

en afståelsessum på nul.

Stk. 4.

Saldoværdien opgøres ved

udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved

indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og fradrag af

afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen efter

reglerne

i stk. 1-3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør tidligere

indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs

afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i

stk. 5-10.

Stk. 5.

Er saldoværdien positiv ved

indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages eller afskrives ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Er saldoværdien negativ ved

indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt beløb lig den negative saldo,

hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte beløb som nævnt i 1. pkt.

medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst.

Stk. 7.

Hvis der

opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et

fradragsberettiget

tab ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller

delvis

benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1, eller ved afståelse af en

skovbrugsejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, modregnes

summen

af et indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de

foregående indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 i tabet på

ejendommen, i det omfang summen kan rummes i tabet på ejendommen.

Skatteværdien, der beregnes med 28 pct. af det beløb, som modregnes i tabet

på

ejendommen efter reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt acontoskat

vedrørende

det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, jf. stk. 8 og 9.

Stk. 8.

Ved skatteberegningen for det

indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, fradrages beløb, der anses

for indbetalt acontoskat efter stk. 7, i den skattepligtiges slutskat

med

tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter resterende beløb, som ikke kan

rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 9.

Stk. 9.

Overdrages ejendommen efter

reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens § 39,

skal et resterende beløb, der anses for indbetalt acontoskat efter

stk. 7,

fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige var gift og

samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for

overdragelsen.

Beløb, der anses for indbetalt acontoskat, og som herefter resterer,

fremføres

til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Stk. 10.

I det indkomstår, hvori det

sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber

(afståelsesåret),

medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for afståelsesåret, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen

for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og på den anden side

saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af beløb, der i

afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af betalingsrettigheder og

mælkekvoter.

Stk. 11.

Hvis en skattepligtig ejer

mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet inden den 1. januar 2005 og

mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1. januar 2005 eller

senere, anses de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først

afståede.

§ 41.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller

patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for

at

afskrives efter § 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i det indkomstår,

hvori udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af

licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder.

Stk. 2.

Sælges knowhow eller

patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde,

hvor

anskaffelsesudgiften efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den

skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.

§ 42.

Udgifter afholdt til ombygning og

forbedring i eksisterende bygninger i landbrugsejendomme af værelser, der

anvendes til udlejning til turister, kan afskrives med indtil 20 pct. årligt

efter stk. 2-5. Afholdes udgiften af en forpagter, kan forpagteren

afskrive med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5.

Stk. 2.

Udgør udgiften et grundbeløb (i

1987- niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge at

fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige indkomst i det

indkomstår,

hvori udgiften afholdes.

Stk. 3.

Afskrivning kan kun foretages,

såfremt udlejningen er afgiftspligtig efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 4.

Afskrivningerne kan ikke

overstige årets skattepligtige indtægter fra udlejningen.

Stk. 5.

Ved afståelse af værelser som

nævnt i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og

forbedringsudgifter

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet

opgøres

som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side

de

afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag af

samtlige foretagne afskrivninger. Som genvundne afskrivninger medregnes højst

de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.

§ 43.

Afgifter, der afholdes i

anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede

anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der

tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper,

afskrives med indtil 20 pct. årligt.

Stk. 2.

Udgør tilslutningsafgiften et

grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den

skattepligtige

vælge at fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den skattepligtige

indkomst

i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.

Stk. 3.

Tilslutningsafgiften anses for

afholdt efter stk. 1 og 2, når den er forfalden til betaling.

Stk. 4.

I tilfælde af, at det aktiv, som

er blevet tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften er afskrevet fuldt ud,

kan den skattepligtige fradrage restbeløbet i den skattepligtige indkomst i

det

indkomstår, hvori salget sker.

Stk. 5.

Afgifter, der er afskrevet efter

stk. 1 eller 2, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af

skattepligtig fortjeneste eller tab ved et salg, der omfatter tilslutningen

til

anlægget.

Stk. 6.

Anses en del af en afståelsessum

som betaling for værdien af tilslutning som nævnt i stk. 1 skal denne

del

medregnes til afståelsessummen for det aktiv, der er blevet tilsluttet

anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori salget finder sted.

§ 44.

Reglerne i denne bestemmelse

gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt

eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

1)

Finansieringstilskud,

der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.

2)

Tilskud, der er ydet

efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.

3)

Tilskud, der er ydet

af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til

rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.

4)

Tilskud, der er ydet

af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til

rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december 1993 med senere ændringer. Det

gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers

endelige

ophør med fiskeri.

5)

Tilskud, der er ydet

efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder

dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til

fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

6)

Tilskud, der er ydet

efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af

bedriftssundhedstjenester.

7)

Mål 5 b-tilskud, der

er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af

24.

juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,

til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale

tilskud.

8)

Mål 2-tilskud, der er

ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24.

juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,

til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.

9)

Interreg-tilskud, der

er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af

19.

december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af

20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt

tilhørende nationale tilskud.

10)

Leader-tilskud, der er

ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19.

december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af

20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt

tilhørende nationale tilskud.

11)

Tilskud, der er ydet

efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.

Stk. 2.

Udgifter til anskaffelse af

afskrivningsberettigede aktiver kan uanset reglerne i denne lov

straksafskrives

i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgiften er

betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

De straksafskrivninger, der er

foretaget efter stk. 2, behandles som afskrivninger.

Stk. 4.

Når der er foretaget

straksafskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan

afskrivning på dette aktiv kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af

det straksafskrevne beløb.

§ 44 A.

Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede

bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en

bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan

fra

og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af

anskaffelsessummen

for den kunstneriske udsmykning. Det er en betingelse for afskrivningsretten,

at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære

omgivelser.

Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på

købstidspunktet

er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber,

som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående

udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2,

stk. 2.

Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse

personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold.

Stk. 2.

Udgifter til kunstnerisk

udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke

afskrives efter stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning

efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I

tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres

som

kunst, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af den

kunstneriske

udsmykning fra Akademiraadet.

Stk. 4.

Udgifterne til kunsternisk

udsmykning afskrives særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.

Stk. 5.

Såfremt den kunstneriske

udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller knytter sig til

efter stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg efter stk. 9.

Stk. 6.

Afskrivninger kan ikke foretages

i det indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives eller

bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den kunstneriske udsmykning er

indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., med udelukkende

at

være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten, fra og med det

indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse ophører.

Stk. 7.

Hvis der sker en skade på den

kunstneriske udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholde,

reguleres afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i

§ 23.

Stk. 8.

Såfremt den skattepligtige ved

en skade på den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller

forsikringssum

og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes reglerne i

§ 24, stk. 1-5.

Stk. 9.

Fortjeneste eller tab ved salg

af den kunstneriske udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for

salgsåret efter reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., og

stk. 3 og 5. Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning

indgår, og ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen samt

andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles med salg

efter 1. pkt.

Stk. 10.

Ved køb af en kunstnerisk

udsmykning, der kan afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på

anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse,

såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den bygning, den

kunstneriske

udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.

§ 44 B.

Udgifter afholdt til kunstnerisk

udsmykning, der ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede

bygninger,

bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der

anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan afskrives efter

reglerne i kapitel 2. Dog finder reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og skibe i §§ 11-13 ikke anvendelse. Udgifterne skal

endvidere afskrives på en særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke

udnyttes

af skattepligtige, der er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber,

som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående

udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2,

stk. 2.

Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse

personer. Stedsbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold.

Stk. 2.

Udgifter til kunstnerisk

udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke

afskrives efter stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning

efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I

tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres

som

kunst, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af den

kunstneriske

udsmykning fra Akademiraadet.

Stk. 4.

Ophører bygningen, hvori den

kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt

erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være solgt.

Kapitel 5 a

Salg af kontrakter m.v.

§ 44 C.

Sælges eller opgives retten i

henhold til en kontrakt om levering af et skib eller et andet driftsmiddel,

der

udelukkende eller delvis skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der, når

betingelserne

for afskrivning er opfyldt, kan afskrives efter kapitel 2, medregnes

fortjeneste eller tab herved ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. Fortjeneste eller tab opgøres

som forskellen mellem afståelsessummen for retten i henhold til kontrakten og

anskaffelsessummen for denne. Fortjeneste eller tab opgøres uden hensyn til

eventuel forskudsafskrivning på skibet eller driftsmidlet.

Stk. 2.

Sælges et skib eller et andet

driftsmiddel, der udelukkende eller delvis skal benyttes erhvervsmæssigt, og

hvorpå der, når betingelserne for afskrivning er opfyldt, kan afskrives efter

kapitel 2, men som endnu ikke er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan

indgå i driften af sælgerens virksomhed, medregnes fortjeneste eller tab ved

opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

salget sker. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen

og anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Fortjeneste eller

tab

opgøres uden hensyn til eventuel forskudsafskrivning på skibet eller

driftsmidlet.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 45.

Anskaffelses- og salgssummer samt

godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til

kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen

henholdsvis

salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.

Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum

m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes

inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er stiftet eller

overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller

overtaget til en kurs på 100 eller derunder.

Stk. 2.

9)

Ved

salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale,

skøde

eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede

kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen.

Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer,

kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For

driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på

hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, kvote,

betalingsrettighed

eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver.

Stk. 3.

Såvel den

samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter

stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet told- og

skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og

køber.

Stk. 4.

Ved enhver

ændring af sælgers salgssum for et aktiv som følge af en ændret

skatteansættelse

skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved

enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum

for det pågældende aktiv ændres tilsvarende.

§ 46.

Grundbeløbene i § 5,

stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2, § 10, § 11, stk. 3,

§ 29, stk. 1, nr. 3, § 42, stk. 2, og § 43,

stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 47.

Med salg sidestilles i denne lov

andre former for afhændelse og afståelse.

§ 48.

Hvor andet ikke er særskilt

fastsat, behandles forsikrings- og erstatningssummer, herunder

ekspropriationserstatninger, som salgssummer.

§ 49.

Erhvervelse og afståelse af aktiver

ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis

salg. Som anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse tilfælde det

beløb,

der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller

indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts-

eller

indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det

pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3.

pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler

herom indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

§ 50.

Ved salg af aktiver omfattet af

denne lov medregnes fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige

indkomst i salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører til den skattepligtiges

næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5, litra a.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er nævnt i

stk. 1, formindskes saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt

benyttede

driftsmidler eller skibe med den del af den afskrivningsberettigede

saldoværdi,

som vedrører det solgte aktiv. Denne del af saldoen beregnes ved, at

anskaffelsessummen afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i

de

enkelte indkomstår.

§ 51.

Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug

for

forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan afskrivning påbegyndes før

igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen

tager sigte. Medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab kræves

dog

tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

§ 52.

En

skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den selvangivne

afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til told- og

skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.

Stk. 2.

Ændring af den selvangivne

afskrivningssats efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra

told- og skatteforvaltningen. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for

told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter 1. pkt.

§ 53.

(Ophævet)

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 54.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999,

jf.

dog stk. 3-8.

Stk. 2.

Lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,

ophæves

med virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3, 4 og 6.

Stk. 3.

På nybygninger, anlæg og

installationer som nævnt i afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kan der ikke

foretages

forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den bindende aftale om opførelse af

aktivet indgås den 2. juni 1998 eller senere, eller når planlægning af

fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed foretages den 2. juni 1998

eller senere.

Stk. 4.

For bindende aftaler om levering

af skibe, maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og

installationer eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og

lignende driftsmidler samt nybygninger, anlæg og installationer i egen

virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, dog

fortsat anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår, når den bindende

aftale er indgået eller planlægningen er foretaget i indkomståret 1998 eller

tidligere indkomstår, jf. dog stk. 3. Det gælder dog ikke reguleringer

efter den tidligere afskrivningslovs § 29 P, stk. 8, for så vidt

angår reguleringer vedrørende indkomståret 1998 og senere indkomstår. I det

indkomstår, hvori der sker levering eller færdigfremstilling af et aktiv,

hvorpå der er foretaget forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt.,

fragår

de foretagne forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede

anskaffelsessum

efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for driftsmidler og skibe, og efter

reglerne i § 17 for bygninger og installationer.

Stk. 5.

§ 45, stk. 1, 3. pkt.,

har virkning for overdragelser, der foretages den 1. januar 1999 eller

senere,

udlodninger fra dødsboer, der foretages den 1. januar 1999 eller senere eller

ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1. januar

1999

eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved overdragelser i perioden fra

og

med den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999, hvis reglerne fører til en

lavere

beskatning end efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6.

Told- og

skatteforvaltningens kompetence efter § 51 omfatter tillige ansøgninger

vedrørende indkomstår forud for 1999 efter § 34 i den tidligere

afskrivningslov,

som indgives den 1. januar 2000 eller senere.

Stk. 7.

§ 52 har virkning for

meddelelser og anmodninger om efterfølgende afskrivninger, der indgives den

1.

januar 1999 eller senere, og § 30, stk. 3, i lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,

ophæves

med virkning fra samme dato.

Stk. 8.

Med virkning for perioden fra

den 1. juli 1998 til udløbet af indkomståret 1998, jf. stk. 2, ændres i

§ 18,

stk. 1, litra b,

i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, »plejehjem, der omfattes af

kapitel 16 i lov om social bistand,« til: »døgninstitutioner og bygninger,

der

er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende

slid,«.

§ 55.

På bygninger, der i indkomståret

1998 er omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18,

stk. 1, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og

hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 overskrider

eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret 1999 kun foretages med

indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis summen af anvendte

afskrivningsprocenter i indkomståret 2000 overskrider eller er over 60, kan

afskrivning for indkomståret 2000 ligeledes kun foretages med indtil 4 pct.

af

anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger omfattet af lov om

skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra b, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 932 af 24. oktober 1996, hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i

indkomståret

1999 eller 2000 overskrider eller er over 40.

§ 56.

Samtlige afskrivninger, herunder

forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil gældende

regler er foretaget for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, indgår ved

opgørelsen af foretagne afskrivninger efter denne lov. Afskrivninger som

nævnt

i 1. pkt., jf. dog stk. 3, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og

tab

efter denne lov.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 21 og

22 finder endvidere anvendelse på bygninger og installationer, hvorpå der

efter

afsnit IV i den tidligere afskrivningslov eller statsskattelovens § 6,

litra a, er foretaget skattemæssig afskrivning.

Stk. 3.

For bygninger og installationer,

der er anskaffet i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, og for

udgifter til ombygning og forbedring af bygninger og installationer, der er

afholdt i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres de foretagne

afskrivninger som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger

pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og

forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen

eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af

afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret 1991 og senere

indkomstår.

§ 57.

Den afskrivningsberettigede

saldoværdi for skibe ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil

gældende § 12 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, overføres til den i § 5

nævnte samlede saldo for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af

indkomståret

1999. Tilsvarende gælder for den særskilte afskrivningssaldo for dok- og

beddingsanlæg ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende

§ 29 D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 932 af 24. oktober 1996.

§ 58.

Bestemmelserne i § 25,

stk. 1-3, afskærer ikke adgangen til at afskrive på bygning eller fast

ejendom anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, herunder

bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for

ejeren, når der har kunnet afskrives herpå efter de hidtil gældende regler,

jf.

§ 29 C, stk. 1-3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse

nr. 932 af 24. oktober 1996, samt statsskattelovens § 6, litra a.

Stk. 2.

Medfører salg af en ejendom

eller bygning, hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at

der

ikke længere kan afskrives på ejendommen eller bygningen, fordi denne

anvendes

til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf. § 25, stk. 1-3,

kan et eventuelt tab ved salget uanset bestemmelsen i § 26, stk. 2,

fradrages i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Tabet opgøres som

forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb.

§ 58 A.

Udgifter til ombygning og

forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, som er

afholdt, men ikke fradraget i den skattepligtige indkomst i indkomståret 1998

eller et tidligere indkomstår, kan fradrages, i det omfang årets udgift ikke

overstiger 5 pct. af det i stk. 2 anførte beregningsgrundlag. Fradraget

kan foretages, når ombygningen eller forbedringen er fuldført og tages i brug

til et afskrivningsberettiget formål. Fradraget kan dog ikke foretages i det

indkomstår,

hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes,

udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 2.

Er udgiften til ombygning eller

forbedring afholdt på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982

eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det

indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før

denne

dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der kan

henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes

ejendomsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, hvori

udgiften

eller forbedringen afholdes. I tilfælde, hvor der ikke er ansat en

ejendomsværdi,

benyttes handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår,

hvori

udgiften eller forbedringen afholdes.

Stk. 3.

Udgifter, der i medfør af

bestemmelsen i stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige

indkomst

for ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.

§ 59.

Bestemmelsen i § 27 afskærer

ikke adgangen til at afskrive på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998

eller tidligere, og hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere

afskrivningslovs

§ 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på

jordfaste

dele af markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og

hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs

§ 18,

stk. 1, litra c, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,

eller

statsskattelovens § 6, litra a.

§ 60.

Uanset § 40 kan aktiver, der

er erhvervet før den 1. januar 1998, og godtgørelser og vederlag, hvor

pligten

til at udrede de omhandlede ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, kun

afskrives med indtil 10 pct. årligt. Ved erhvervelse før den 1. januar 1998

af

rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende

beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med

en

sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige

beløb over den resterende beskyttelsesperiode.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder for goodwill,

der er afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i

ligningslovens § 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.

november 1997.

§ 61.

Uanset § 45 skal der ikke

ske kontantomregning af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet

i

indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, når anskaffelsessummen efter de

hidtil gældende regler ikke skulle kontantomregnes.

§ 62.

Salgssummer vedrørende

miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet

efter den tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf. lovbekendtgørelse nr.

932

af 24. oktober 1996, behandles efter reglerne i denne lovs § 6,

stk. 2.

Stk. 2.

Udgifter til miljøforbedrende

anlæg i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere

afskrivningslovs § 21 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober

1996, medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg

opgøres

efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne indgår ikke i

afskrivningsgrundlaget.

§ 63.

(Ophævet)

§ 64.

(Ophævet)

§ 65.

(Ophævet)

§ 66.

(Ophævet)

§ 67.

Benytter et selskab eller en

forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2

eller

4, henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver

nævnt

i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, og som erhverves med henblik på

udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, kan selskabet ikke

tillige fradrage udgiften til anskaffelsen efter § 6, stk. 3.

§ 68.

For aktiver, der er anskaffet før

den 12. maj 1989 til erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har været

omfattet

af reglerne i afsnit V A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse

nr. 758 af 12. december 1988, finder bestemmelserne i det nævnte afsnit

fortsat

anvendelse i stedet for reglerne i kapitel 2-4.

Stk. 2.

Overfører en skattepligtig

driftsmidler eller skibe, der er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1

nævnte lov, til afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel 2 eller til

udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og køb

af

driftsmidlerne eller skibene.

Stk. 3.

Som salgssum og købesum anvendes

handelsværdien på overførselstidspunktet.

§ 69.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Skatteministeriet, den 8. august

2006

P.M.V.

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2005-06.

Bemærkninger og ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere ændringer er kun

medtaget

i det omfang, de skønnes at have betydning.

2)

Bestemmelsen i § 4, stk. 2, er indsat ved § 1 i lov nr. 1376

af

20. december 2004, som trådte i kraft den 22. december 2004. Bestemmelsen har

virkning for overførsel af biler, der anskaffes den 7. oktober 2004 eller

senere, og som overføres fra virksomheden til den skattepligtige med virkning

for indkomståret 2005 eller senere indkomstår, jf. § 3, stk. 2, i

lov

nr. 1376 af 20. december 2004 som ændret ved § 9 i lov nr. 308 af 19.

april 2006.

3)

Bestemmelsen i § 12, 4. pkt., i den her anførte affattelse er trådt i

kraft den 21. april 2006 og har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på

driftsmidler, som afstås den 14. december 2005 eller senere, jf. § 12,

stk. 1 og 2, i lov nr. 308 af 19. april 2006.

4)

Bestemmelsen i § 35, stk. 1, 1. pkt., i den her anførte affattelse

er

trådt i kraft den 9. juni 2006, jf. § 31 i lov nr. 515 af 7. juni 2006.

5)

Bestemmelsen i § 39, stk. 1, 3. og 4. pkt., er indsat ved lov nr.

1376 af 20. december 2004, som trådte i kraft den 22. december 2004.

Bestemmelsen har virkning for lejekontrakter, hvor der er aftalt

uopsigelighed

fra udlejers side, og som er indgået den 7. oktober 2004 eller derefter, jf.

§ 3, stk. 3, i lov nr. 1376 af 20. december 2004.

6)

Bestemmelsen i § 40 A er nyaffattet ved § 1 i lov nr. 1386 af 20.

december 2004. Bestemmelsen er trådt i kraft den 6. oktober 2005 og har

virkning fra og med den 1. januar 2005, jf. § 2 og § 3, stk. 1

og 3, i bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005.

7)

Bestemmelsen i § 40 B er indsat ved § 1 i lov nr. 464 af 9. juni

2004

og nyaffattet ved § 1 i lov nr. 1386 af 20. december 2004. Ved

bestemmelsens indsættelse omfattede den alene sildekvoter. Ved nyaffattelsen

blev bestemmelsen udvidet til generelt at omfatte kvoter, der giver ret til

løbende i nærmere afgrænsede perioder at producere, levere, anvende, udnytte

eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at

udlede

en bestemt mængde af produkter eller ressourcer. Bestemmelsen som affattet

ved

§ 1 i lov nr. 464 af 9. juni 2004 er trådt i kraft den 6. oktober 2005

og

har virkning fra og med den 1. januar 2003 til og med den 31. december 2004,

jf. §1 og § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 913 af 30.

september

2005. Bestemmelsen som affattet ved § 1 i lov nr. 1386 af 20. december

2004 er trådt i kraft den 6. oktober 2005 og har virkning fra og med den 1.

januar 2005, jf. § 2 og § 3, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr.

913 af 30. september 2005.

8)

Bestemmelsen i § 40 C er indsat ved § 1 i lov nr. 1386 af 20.

december 2004 og ændret ved § 2 i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

Bestemmelsen er trådt i kraft den 15. juni 2006 og har virkning fra og med

den

1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni 2006.

9)

Bestemmelsen i § 45, stk. 2, er ændret ved § 1 i lov nr. 1386

af

20. december 2004. Ændringen er trådt i kraft den 6. oktober 2005 og har

virkning fra og med den 1. januar 2005, jf. § 2 og § 3, stk. 1

og 3, i bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005.

Lignende dokumenter