Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 27. november 2003 vedr. straksafskrivning på landbrugsejendom. Ombygning påbegyndt i 1999 og afsluttet i 2000.

KEN nr 10313 af 27/11/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 27. november 2003 vedr.

straksafskrivning på landbrugsejendom. Ombygning påbegyndt i 1999 og

afsluttet

i 2000.

Klagen vedrører ansættelsen af indkomsten på følgende punkt:

Ikke godkendt straksfradrag, jf. afskrivningslovens

§ 18, stk. 2, i forbindelse med

færdiggørelse af kyllingestald

89.000 kr.

Godkendt afskrivning på rate 8, jf. afskrivningslovens §

14, 5 % af 89.000 kr.

-4.450 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren i 1997 erhvervede en

landbrugsejendom med overtagelse den 1. januar 1998. Ejendommen var bebygget

med et stuehus og 5 driftsbygninger. På overtagelsestidspunktet var

jordtilliggendet på 12,7892 ha, der er efterfølgende tilkøbt yderligere

5,4672

ha.

I 1999 påbegyndte klageren opførelsen af en kyllingestald på

1.872 m

2

. Der blev dette år selvangivet investeringer i

kyllingestalden for 2.442.318 kr., som er optaget til afskrivning. Stalden

blev

taget i anvendelse i 1999 - pr. 31. december 1999 var der 45.470 stk.

slagtekyllinger i stalden.

I begyndelsen af 2000 færdiggøres stalden, idet der bl.a.

opsættes udhæng og soklen pudses. For indkomståret 2000 er der selvangivet

investeringer i kyllingestalden for 97.751 kr., som straksafskrives. Heraf

vedrører 8.751 kr. straksafskrivning, der er godkendt af

Læs alt

skatteadministrationen

uden fremlæggelse af dokumentation. Striden vedrører faktura vedr. rate 8

(færdiggørelsesraten) på 89.000 kr.

Skatteankenævnet har ikke godkendt straksfradrag, 89.000

kr., for ombygning/forbedring af

kyllingestalden i 2000, men derimod godkendt ordinær afskrivning på rate

8 efter afskrivningslovens § 14 med 5 % af 89.000 kr., svarende til 4.450 kr.

Ankenævnet har som begrundelse for afgørelsen bl.a. henvist

til, at en bygning først kan anses for fuldført, jf. afskrivningslovens § 16,

på det tidspunkt, hvor opførelsen af de bygningsdele, der normalt hører til

en

bygning er tilendebragt. I det foreliggende tilfælde, hvor en del af det

udførte arbejde i henhold til faktura vedr. rate 8 – afleveringsraten -

herunder udskiftning af branddør, opsætning af udhæng og pudsning af sokkel,

først er udført i 2000, må disse arbejder anses for færdiggørelsesarbejder i

forhold til det oprindelige byggeprojekt, og der kan således ikke blives tale

om straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, da der ikke er tale om

en tilbygning, ombygning eller forbedring.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedsat

sin påstand fra et straksfradrag på 89.000 kr. til 46.549 kr., idet arbejdet

med udskiftning af branddør, pudsning af sokkel og opsætning af udhæng,

udført

i ugerne 9-12 i 2000 alene har udgjort dette beløb.

Til støtte for påstanden henviser repræsentanten bl.a. til

TS-vejledningen til afskrivningsloven 1999, afsnit 5.4.4.2, hvori det hedder:

Modsat hvad der tidligere var gældende, følger det nu af

afskrivningslovens § 18, stk. 3, 1. pkt., at straksfradraget foretages i det

indkomstår, hvor udgiften er afholdt, uanset om ombygningen eller

forbedringen

endnu ikke er (færdig)opført og benyttes erhvervsmæssigt efter reglen i

afskrivningslovens § 16, 2. pkt. Vurderingen af, hvorvidt en udgift kan anses

for at være afholdt, skal foretages efter de almindelige periodiseringsregler

vedrørende driftsudgifter på skatteområdet. Efter disse regler vil det

normalt

kræves, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det

pågældende beløb, hvorimod beløbet normalt ikke behøver at være betalt. Selv

om

udgiften kan fradrages, uanset at ombygningen m.v. endnu ikke benyttes

erhvervsmæssigt, er det dog som hidtil et krav, at (hoved)bygningen som

sådan,

hvorpå der ombygges eller forbedres, er opført og benyttes erhvervsmæssigt,

jf.

afskrivningslovens § 16.

Repræsentanten konkluderer, at der med ændringen af

afskrivningsloven er sket en ændring af reglerne om straksfradrag, hvorved

der

er givet mulighed for at foretage straksfradrag for byggerier, der strækker

sig

over flere år. Det er ikke en betingelse, at hovedbyggeriet skal være

afsluttet, det er alene et krav, at bygningen skal være taget i

erhvervsmæssig

anvendelse. Det er endvidere uden betydning om en del af det udførte arbejde

i

2000 er en del af den oprindelige aftalte byggeentreprise.

I den foreliggende sag er kyllingestalden taget i

erhvervsmæssig anvendelse, idet der pr. 31. december 1999 var 45.470 stk.

slagtekyllinger i stalden.

Repræsentanterne har særligt gjort særligt gældende, at der

med den ændringen fra udtrykket ’fuldføres’ i den gamle

afskrivningslovs § 22,

stk. 1, sidste pkt., til udtrykket ’opføres’ i den nugældende

afskrivningslovs

§ 16, stk. 1, var sket en fremrykning af afskrivningstidspunktet. Det er nu

tilstrækkeligt, at bygningen er taget i brug til et afskrivningsberettiget

formål. Bygningen behøver ikke længere være færdiggjort, hvilket, jf. praksis

var et krav efter den dagældende afskrivningslovs § 22, stk. 1, sidste pkt.

Når det i bemærkningerne til afskrivningslovens § 16, stk.

1, er anført, at: ” Bestemmelsen svarer således indholdsmæssigt til den

gældende lovs § 22, stk. 1, 3. pkt. ” betyder dette ikke, at

bestemmelsen skal

fortolkes på samme måde som den gamle § 22, stk. 1, 3. pkt. men derimod

alene,

at der fortsat gælder to betingelser for, at en bygning er

afskrivningsberettiget, nemlig at 1) den er erhvervet eller opført, og 2) den

er anvendt til et afskrivningsberettiget formål.

Der blev herved særligt henvist til, at arbejdsgruppen bag

afskrivningsloven havde været opmærksom på problemstillingen og havde drøftet

denne på flere møder. Der var ingen begrundelse for, at arbejdsgruppen valgte

en anden formulering, hvis ikke den skulle have nogen betydning for

forståelsen

af paragraffen. Endelig blev det anført, at et medlem af arbejdsgruppen i

flere

efterfølgende breve havde givet udtryk for, at bestemmelsen nu var ændret,

således at der nu kunne afskrives fra det tidspunkt, hvor bygningen var taget

i

erhvervsmæssig anvendelse til et afskrivningsberettiget formål.

Repræsentanterne anførte endvidere, at der i den nye

afskrivningslov er sket en lempelse i reglerne om straksfradrag på

ombygnings-

og forbedringsudgifter, jf. § 18, stk. 3, 1. pkt. Dette er også anført i

Ligningsvejledningen 2000, afsnit E.C.4.4.4.3. Det var repræsentanternes

opfattelse, at lempelsen i reglerne om straksfradrag på forbedrings- og

ombygningsudgifter, også havde været medvirkende til det ændrede ordvalg i §

16, da lempelsen i reglerne om straksfradrag ellers ikke ville have nogen

effekt.

Repræsentanterne anførte samtidig, at problemstillingen ikke

var et udtryk for skattetænkning, men udelukkende var et spørgsmål om

udgiftsperiodisering.

Repræsentanterne henviste endvidere til, hvornår en bygning

anses for opført i vurderingsmæssig og i byggeteknisk forstand, hvor det er

bygningens anvendelighed og stabilitet, der er afgørende. - Ikke om bygningen

er færdiggjort med den sidste finish.

Endelig gjorde repræsentanterne gældende, at

kontorindstillingens fortolkning af § 16, 1. pkt. medfører en urimelig

forskelsbehandling af den person, der købte en driftsbygning, og den som

byggede driftsbygningen selv. Dette kan ikke være hensigten med bestemmelsen.

Det er endvidere forkert, når kontorindstillingen anfører,

at arbejdsgruppens drøftelse af problemstillingen ikke er kommet til udtryk i

lovforslagets bemærkninger. Drøftelserne har netop udmøntet sig i loven ved

ændringen af ordvalget fra ’fuldføres’ til ’opføres’. Når

der ikke er stillet

spørgsmål hertil i forbindelse med lovforslagets behandling, er det fordi

betydningen af denne ændring har været anset for oplagt.

Repræsentanterne anførte afslutningsvis, at bygningen i det

væsentligste var blevet opført i 1999, hvor der var anvendt 2,4 mio. kr. på

byggearbejdet. Det er ubestridt, at bygningen, der kunne rumme 185.000

kyllinger, blev anvendt i produktionen i 1999, hvor der var indtægter for 1,8

mio. kr. Ved årsskiftet 1999/2000 var der ca. 45.000 kyllinger i stalden. Det

udførte arbejde på bygningen i 2000 bestod i pudsning af sokkel og opsætning

af

udhæng og måtte betegnes som ren finish uden betydning for bygningens

anvendelse. Dette arbejde beløb sig til ca. 46.000 kr. Det måtte derfor være

oplagt, at kyllingestalden skulle anses for opført og dermed

afskrivningsberettiget i 1999.

Landsskatteretten

bemærker

, at afskrivningslovens § 16, 1. pkt., har følgende ordlyd:

En bygning eller en installation anses for anskaffet i det

indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller opføres og

benyttes erhvervsmæssigt.

Ifølge lovbemærkningerne til § 16 svarer bestemmelsen

indholdsmæssigt til den tidligere gældende § 22, stk. 1, 3. pkt., der har

følgende ordlyd:

Ved anskaffelsesåret forstås det indkomstår, hvori bygningen

erhverves eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til

skattemæssig afskrivning.

Nybyggeri skulle således efter den gamle afskrivningslov

være fuldført, før der kunne afskrives. Der kan i denne forbindelse henvises

til afgørelserne citeret i TfS 2002.410 og TfS 2002.680.

Retten finder herefter, at kyllingestalden først kan anses

for opført i 2000, jf. afskrivningslovens § 16, 1. pkt. Retten har ved

afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at den eksisterende praksis vedrørende

fortolkningen af den tidligere afskrivningslovs § 22, stk. 1, 3. pkt., på

baggrund af bemærkningerne til den nugældende afskrivningslovs § 16, 1. pkt.,

finder anvendelse ved fortolkningen af denne bestemmelse.

Det må herefter lægges til grund, at kyllingestalden først

kan anses for fuldført primo 2000. Der er herved såvel henset til benævnelsen

”Rate 8 - aflevering” i fakturaen, som til en opgørelse, hvoraf det

fremgår, at

fakturaen vedrører ” materialeforbrug, samt lønforbrug vedr.

færdiggørelse af

fjerkræstald i år 2000 ”. Endelig er der henset til det oplyste om det

udførte

arbejdets karakter: pudsning af sokkel, opsætning af udhæng og udskiftning

branddør.

Kyllingestalden er følgelig først afskrivningsberettiget fra

indkomståret 2000, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1, smh. m. § 16, 1 pkt.

Der kan derfor ikke foretages straksfradrag for evt. ombygnings- eller

forbedringsudgifter på stalden i 2000, jf. afskrivningsloven § 18, stk. 2

smh.

stk. 3, sidste pkt.

Landskatteretten finder herefter, at indkomsten indkomståret

1999 skal forhøjes med de foretagne afskrivninger på kyllingestalden, mens

indkomsten i 2000 kan nedsættes med den ordinære afskrivning på de samlede

opførelsesomkostninger og forbedrings-/ombygningsudgifter i 2000, jf.

afskrivningslovens § 17, stk. 1, smh. m. § 16, 1 pkt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter