Landsskatteretskendelse af 1. oktober 2002 vedr. Straksfradrag tilbygning ctr. nybygning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 1. oktober 2002 vedr.
Straksfradrag – tilbygning ctr. nybygning
A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet har
forhøjet hans indkomst med 101.885 kr., idet nævnet ikke har godkendt
straksfradrag i forbindelse med tilbygning af stald, 107.247 kr., men i
stedet
har godkendt ordinær afskrivning med 5 % eller med 5.362 kr.
Det fremgår af sagen, at klageren i 1999 opførte en staldbygning
på 1.823 m
2
. Denne bygning blev forbundet med den oprindelige
staldbygning på 690 m
2
via en mindre bygning indeholdende kontor,
toilet- og badefaciliteter samt en drivgang mellem de to stalde.
Der er fremlagt billeder mv. af staldbygningernes placering og
indvendige indretning.
Skatteankenævnet har bl.a. begrundet afgørelsen med, at der med
den ny afskrivningslov - med virkning for indkomståret 1999 - er sket en
stramning med hensyn til, hvornår der er tale om en bygning, hvorpå der skal
afskrives efter de almindelige regler i afskrivningslovens § 14. Dette
fremgår
af Ligningsvejledningen 1999 anvisninger under afsnit E.C.4.4.4.1, hvori det
bl.a. anføres, at:
”.... Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den
fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny
bygning,
hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i AL § 14, uanset
eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange
eller
Læs alt
lignende. Bestemmelsen indebærer på dette punkt en stramning i forhold til
gældende praksis.
....”
Ankenævnet finder herefter, at den nyopførte svinestald på 1.823
m
2
er så væsentlig en tilbygning, der har bevirket en
produktionsforøgelse til ca. det dobbelte, at den ikke kan betegnes som en
ombygnings- eller forbedringsudgift i henhold til afskrivningslovens § 18,
stk.
2, men derimod som en nybygning, der kan afskrives ordinært efter
afskrivningslovens § 14.
Klagerens repræsentant påstår skatteankenævnets afgørelse nedsat
til det selvangivne. Til støtte for påstanden henviser han bl.a. til, at det
vedrørende fortolkning og praksis af § 25 i den tidligere afskrivningslov, er
anført i Ligningsvejledningen 1998 afsnit E.C.4.1.10.2, at:
”....
Tilbygninger til eksisterende bygninger omfattes også af
reglerne om straks-afskrivning.
Det må være en forudsætning for at anse en bygningsudvidelse for
en tilbygning, dels at der er en direkte fysisk sammenhæng mellem den nye og
den gamle bygning, dels at der er en indre naturlig forbindelse eller
gennemgang mellem den oprindelige bygning og den senere opførte bygning.
....
Det ikke er muligt at opstille et enkelt afgørende kriterium
for, hvornår der foreligger én eller flere bygninger, og afgørelsen heraf må
bero på et samlet skøn over, om ejendommen udgør en bygningsmæssig helhed jf.
fx LSRM 1980.115, hvor Landsskatteretten statuerede, at bygninger der var
forbundet med hinanden gennem en gangbygning udgjorde en bygningsmæssig
helhed.”
....
Der kan endvidere ses på benyttelsen af de enkelte bygningsdele,
idet den omstændighed, at der f.eks. foregår samme produktion i hele
byggeriet,
taler for at anse byggeriet for én bygning, i modsætning til hvis
bygningsdelene
anvendes til forskellige formål.
....”
I den konkrete sag er der kun en produktion i det samlede
bygningssæt nemlig produktion af smågrise. Den opførte drægtighedsstald er
således en integreret del af det samlede produktionssystem. Når søerne har
gået
i drægtighedsstalden overflyttes de efterfølgende til farestalden i det
oprindelige staldsystem. Den "nyopførte" del af bygningen bruges
således ikke og kan ikke anvendes til en særskilt produktion.
Der henvises endvidere til Ligningsvejledningen 2000 E.C.4.4.4.1
hvoraf det fremgår:
"....som et eksempel på, at en tilbygning udgør en naturlig
del af en eksisterende bygning, kan nævnes pakke og kølerum, der opføres i
forbindelse med væksthuse, idet der foregår en produktionsproces, der starter
i
væksthusene, fortsætter i pakkerummet og ender i kølerummet. Ofte foregår
produktionen i et væksthusgartneri på den måde, at nye kulturer er placeret
et
sted, men ældre kulturer er placeret et andet sted. I løbet af
produktionsprocessen flyttes kulturerne fra et sted til et andet. Også i
denne
situation må kravet om, at den allerede eksisterende bygning og det nye
tilbyggede væksthus fungerer som et hele anses for opfyldt. For så vidt angår
udbygning med nye væksthuse, vil vurderingen afhænge af indretningen og
anvendelsen af disse.
....”
Repræsentanten er af den opfattelse, at sagen kan være
sammenlignelig med det nævnte eksempel. Det er simpelthen en forudsætning for
at der kan produceres smågrise i bygningssættet, at søerne overføres mellem
de
forskellige afdelinger som f.eks. løbeafdeling, drægtighedsstald, farestald
osv. Den nye tilbygning kan ikke anvendes alene i en produktion.
I øvrigt bemærkes det, at tilbygningen af brandsikringsmæssige
årsager er placeret parallelt med det oprindelige bygningssæt, og at den er
forbundet med en bygning indeholdende kontor, toiletter, baderum samt
drivgang,
hvor dyrene kan drives fra drægtighedsstalden ind i farestalden beliggende i
den oprindelige del af bygningssættet. Dette er efter repræsentantens
opfattelse af stor betydning for vurderingen af sagen. Det ses på de vedlagte
fotografier af bygningerne, at der er tale om tilbygning af samme
konstruktion
f.s.v. angår murværk, tag osv. Af billederne fremgår sammenbygningen
ligeledes.
Det er repræsentantens påstand, at det anførte i § 18, stk. 2,
3. pkt. vedrørende tilbygninger alene har betydning ved kvalificeringen af
hvilke omkostninger, der berettiger til straksfradrag efter samme
bestemmelse.
Efter hans opfattelse, har bestemmelsen i § 18, stk. 2, 3 pkt., således ikke
konsekvenser for, hvad der forstås ved én bygning som anført i §§ 14 og 21.
Det
er tillige repræsentantens påstand, at den nye skærpende regel i
afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1 pkt., alene har den betydning, at ikke
alle
afskrivningsberettigede bygninger indgår i beregningsgrundlaget til
straksfradrag. Ændringen har således ikke betydning for, hvad der kan
betragtes
som én bygning.
Endelig henvises til en ikke offentliggjort
landsskatteretskendelse af 18. oktober 2001, j.nr. 2-7-1814-0094 (også for
indkomståret 1999), hvori der indrømmes straksfradrag i forbindelse med
tilbygning af et lagerlokale.
Landsskatteretten
skal indledningsvis bemærke, at afskrivningslovens regler på dette område med
virkning fra og med indkomståret 1999 blev ændret ved vedtagelse af en ny §
18
i loven.
Af
§ 18, stk. 2’s, ordlyd
fremgår bl.a., at udgifter til ombygning kun behandles som ombygnings- eller
forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den
eksisterende
bygning.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår endvidere, at
nybygninger og ”selvstændige” tilbygninger ikke giver adgang til
straksfradrag.
Det et videre i bemærkningerne til lovforslaget anført, at tilbygninger
herefter er arealudvidelser af en eksisterende bygning. At tilbygningen
”udgør
en naturlig del af den eksisterende bygning” indebærer, at der fysisk
skal være
en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod
meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles
som
en selvstændig ny bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige
regler i § 14, uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende
bygning
ved mellemgange eller lignende. Forslaget indebærer på dette punkt en
stramning
i forhold til gældende praksis.
Af ministerens svar af 16/6 1998 til udvalget fremgår endelig
bl.a., at ved at forbinde en egentlig nybygning med den eksisterende bygning
ved mellemgange eller lignende eller såkaldte ”afskrivningsbroer”
kan man
straksfradrage hele udgiften. Dette har ikke været meningen med
straksfradraget.
Landsskatteretten er efter en samlet vurdering herefter enig i
skatteankenævnets afgørelse, hvorefter den opførte svinestald ikke kan anses
for en tilbygning efter reglerne i afskrivningslovens § 18. Retten har ved
afgørelsen bl.a. henset til, at den eksisterende svinestald er på 690 m
2
,
mens tilbygningen til svinestalden er på 1.823 m
2
. Udvidelsen
tredobler således staldarealet, mens produktionen af smågrise næsten
fordobles
fra 3.129 stk. (1998) til 6.180 stk. (2000). Da de to bygninger samtidig er
forskellige mht. bredde og ikke er naturligt sammenhængende, men derimod er
forbundet af en mellembygning indeholdende kontor-/badefaciliteter og
løbegang,
kan tilbygningen efter rettens opfattelse ikke betragtes som en naturlig del
af
den eksisterende bygning. Endelig kan de to bygninger fungere selvstændigt i
forhold til hinanden.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 8. januar 2003 vedr. Bygning på lejet grund straksfradrag for forbedringsudgifter Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksafskrivning for tilbygninger Retsinformation · 20. april 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. omvalg af fusion fra skattefri til skattepligtig – omgørelse af fusion fra skattefri til skattepligtig – ændring af afskrivninger Retsinformation · 22. februar 2011
- Adgangen til at ændre afskrivninger i henhold til afskrivningslovens § 52, stk. 2 Landsskatteretten · 2. februar 2011
- Afslag af 14. januar 2009 på en anmodning, der består i 4 dele, hvor klagen angår de 3 dele. I klagesagen ønskes i første række omvalg af fusionen fra… Landsskatteretten · 20. oktober 2010
- Adgang til efterfølgende afskrivning på personbil, jf. afskrivningslovens § 52, stk. 2 Landsskatteretten · 7. maj 2014
Lignende dokumenter
- Straksfradrag, mellembygning mellem to svinestalde Landsskatteretten · 7. september 2021
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksafskrivning for tilbygninger Retsinformation · 20. april 2005
- Landsskatteretskendelse af 7. november 2002 vedr. Straksfradrag landbrug tilbygning eller nybygning af stald - gyllebeholder Retsinformation · 24. september 2003
- Straksfradrag Landsskatteretten · 9. juli 2020
- Landsskatteretskendelse af 16. oktober 2003 vedr. opgørelse af beregningsgrundlaget for straksfradrag. Retsinformation · 17. februar 2004
- Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedr. straksafskrivning på landbrugsejendom. Retsinformation · 26. august 2003