Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning og straksfradrag for bygning på lejet grund.

KEN nr 9115 af 22/12/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet9. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning og straksfradrag

for bygning på lejet grund.

A A/S’s klage vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende

punkter:

Indkomståret 1999

Selvangivet afskrivning på ombygningsudgifter

297.704

kr.

Godkendt afskrivning

50.000 kr.

Indkomståret 2000

Selvangivet straksfradrag

297.704

kr.

Godkendt straksfradrag

50.000 kr.

Det fremgår af sagen, at selskabet den 1. marts 1999

erhvervede en erhvervsbygning med adresse i X. Bygningen blev erhvervet for

1.000.000 kr. Bygningen er beliggende på lejet grund, som ejes af X Kommune.

Der blev den 1. marts 1999 indgået en uopsigelig lejekontrakt mellem

selskabet

og kommunen. Det fremgår heraf, at selskabet lejer grunden frem til og med 1.

oktober 2029. Da lejekontrakten var kommet på plads, påbegyndte selskabet en

gennemgribende ombygning af erhvervsbygningen, hvor man stort set kun

bibeholdte ydervæggene af den tilkøbte erhvervsbygning. Stueetagen blev

indrettet til produktion, mens der blev indrettet kontorer, tegnestue og

kantine på 1. sal.

I forbindelse med ombygningen blev der indgået

entreprisekontrakter vedrørende el-arbejde for ca. 660.000 kr., andre

el-arbejder for 400.000 kr. og anden entreprenørarbejde for ca. 3.700.000 kr.

Læs alt

Pr. 30. juni 1999, hvor selskabet havde regnskabsafslutning for indkomståret

1999, var der acontobetalt følgende på førnævnte entreprisesummer:

el-arbejder 593.631 kr.

mangler ca. 10 % af entreprisesummen

el-arbejder 300.000 kr.

mangler ca. 25 % af entreprisesummen

anden entreprenør 3.450.030 kr.

mangler ca.

7 % af entreprisesummen.

Af den samlede entreprisesum manglede der pr. 30. juni 1999

i alt at blive udført arbejder for ca. 425.000 kr.

Det fremgår videre af sagen, at

hele underetagen var taget i brug pr. 30. juni 1999. Produktionen var således

i

fuld gang, og alle medarbejdere var flyttet over i det nye byggeri.

Tegnestuen

var ligeledes færdig. Ca. 1.300 m

2

ud af de i alt 1.600 m

2

var således 100 % færdiggjorte. Med hensyn til overetagen manglede der at

blive

lavet noget i et par af kontorerne, og et baderum og omklædning til

kvindeligt

personale var ikke færdiggjort. Der manglede endvidere et toilet på 1. sal.

Hovedindgangen og skranken var endvidere ikke færdig. Den 2. august 1999 blev

der afholdt byggemøde i sagen med henblik på gennemgang af fejl og mangler.

I indkomståret 1999 har selskabet selvangivet fradrag for

afskrivninger med 297.704 kr. Beløbet er beregnet som 5 % af

anskaffelsessummen

for bygningen på 1.000.000 kr. og ombygningsudgifterne på 4.954.099 kr.,

eller

i alt 5.954.099 kr.

I indkomståret 2000 har selskabet selvangivet fradrag for

afskrivning med 5 % af anskaffelsessummen for bygningen samt

ombygningsudgifterne, i alt 5.954.099 kr., svarende til et fradrag på 297.704

kr. Selskabet har videre foretaget straksfradrag med 297.704 kr. samt

foretaget

fradrag for afskrivning med 5 % af ombygningsudgifter afholdt i 1999/2000 på

1.233.713 kr. fratrukket straksfradraget på 297.704 kr., i alt 936.008 kr.,

svarende til et fradrag på 46.800 kr.

Selskabsbeskatningen har over for Landsskatteretten oplyst,

at selskabet efter selskabsbeskatningens opfattelse kan afskrive efter

reglerne

i afskrivningslovens § 14. Selskabet er derfor ikke omfattet af reglerne om

afskrivning på lejet grund, som selskabsbeskatningen tidligere har anført.

Fradrag for afskrivning med 5 % af anskaffelsessummen for bygningen på

1.000.000 kr., svarende til et fradrag på 50.000 kr., er derfor godkendt for

så

vidt angår indkomståret 1999. For indkomståret 2000 lægges det til grund, at

selskabsbeskatningen har godkendt fradrag for ordinær afskrivning med 5 % af

anskaffelsessummen på bygningen på 1.000.000 kr. samt fradrag for ordinær

afskrivning med 5 % af selskabets samlede ombygningsudgifter fratrukket det

godkendte straksfradrag.

Selskabsbeskatningen har for indkomståret 1999 således ikke

godkendt fradrag for afskrivning på ombygningsudgifter på 4.954.099 kr. Som

begrundelse herfor har selskabsbeskatningen anført, at ombygningen i

indkomståret 1999 ikke opfylder kravene i afskrivningslovens § 16, 2. pkt.,

om

at ombygningen skal være fuldført, før der kan påbegyndes afskrivning.

Ombygningen anses først for fuldført i indkomståret 2000.

Selskabsbeskatningen

har derfor for indkomståret 1999 alene godkendt fradrag for afskrivning på

den

tilkøbte erhvervsbygning med en anskaffelsessum på 1.000.000 kr., svarende

til

et fradrag på 50.000 kr. For indkomståret 2000 har selskabsbeskatningen ikke

godkendt det selvangivne straksfradrag på 297.704 kr. Da ombygningen anses

for

fuldført i indkomståret 2000, kan der i dette år foretages og opgøres et

straksfradrag. Beregningsgrundlaget for straksfradraget udgør

anskaffelsessummen for bygningen på 1.000.000 kr. Selskabsbeskatningen har

derfor alene godkendt et straksfradrag på 50.000 kr.

For selskabet har dets advokat klaget over

skatteansættelserne for indkomstårene 1999 og 2000. Der er fremsat påstand

om,

at afskrivningen på ombygningsudgifterne kan påbegyndes i indkomståret 1999,

da

udgiften til ombygningen på det tidspunkt var afholdt, og ombygningen blev

benyttet erhvervsmæssigt. Der er henvist til afskrivningslovens 16, 2. pkt.

Skatteansættelserne for indkomstårene 1999 og 2000 påstået nedsat med

henholdsvis 264.371 kr. og 354.450 kr. som følge af, at der i indkomstårene

1999 og 2000 bør godkendes fradrag for ordinær skattemæssig afskrivning på 5

%

af 5.954.099 kr. I indkomståret 2000 bør der yderligere godkendes

straksfradrag

på 297.704 kr., svarende til 5 % af 5.954.099 kr.

Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant bl.a.

anført, at der af bestemmelsen i afskrivningslovens § 16, 2. pkt., kan

udledes

to betingelser. For det første skal udgiften til ombygningen være afholdt, og

derudover skal ombygningen benyttes erhvervsmæssigt. Disse to betingelser er

begge opfyldt i sagen. Udgiften til ombygningen er afholdt pr. 30. juni 1999,

og ombygningen benyttes tillige erhvervsmæssigt pr. samme dato. Ud fra lovens

ordlyd kan der ikke stilles krav om endelig færdiggørelse af ombygningen,

forinden afskrivning kan påbegyndes. Heller ikke bemærkningerne til

lovforslagets § 16, 2. pkt., støtter et synspunkt om, at påbegyndelse af

afskrivning på ombygningsudgifter forudsætter en endelig færdiggørelse.

Selskabets repræsentant har videre anført, at

selskabsbeskatningen i deres afgørelse henviser til Højesterets dom af 2.

december 1997, offentliggjort i TfS 1998.71. Hertil har repræsentanten

anført,

at denne dom ikke er relevant for denne sag, da dommen vedrører

retsstillingen

før ændringen af afskrivningsloven i 1998. Efter den dagældende

afskrivningslov

var det således et krav, at ombygningsarbejdet var endeligt færdiggjort,

forinden afskrivning kunne påbegyndes, hvilket støttedes på

afskrivningslovens

§ 21, stk. 2, sammenholdt med den generelle bestemmelse i § 22, stk. 1, 3.

pkt.

Ved lovændringen i 1998 blev § 22, stk. 1, 3.

pkt., overført til § 16, 1. pkt., der vedrører egentligt nybyggeri. Der er

således ikke tvivl om, at det er en betingelse for påbegyndelse af

afskrivning

på egentligt nybyggeri, at byggeriet er endeligt færdiggjort. Ved den omtalte

lovændring blev der imidlertid også indsat et 2. pkt. i § 16, der alene

vedrører ombygningsudgifter og forbedringsudgifter. Dette 2. pkt. var en

nyskabelse i forhold til den dagældende afskrivningslov. Efter ændringen af

afskrivningsloven må det konstateres, at der ikke længere kan opstilles krav

om, at ombygningen skal være fuldført, forinden der kan afskrives på

ombygningsudgifter. Dette betyder, at selskabsbeskatningens henvisning til

den

omtalte Højesteretsdom ikke er relevant for denne sag.

Repræsentanten har konkluderet, at påbegyndelse af

skattemæssige afskrivninger på ombygnings- og forbedringsudgifter afhænger

af,

hvorvidt udgiften er afholdt, samt hvorvidt ombygningen eller forbedringen

benyttes erhvervsmæssigt, jf. ordlyden af afskrivningslovens § 16, 2. pkt.

Begge disse betingelser er opfyldt for A A/S´ vedkommende, hvorfor selskabets

kan foretage ordinære skattemæssige afskrivninger på 5 % af 5.954.099 kr. i

indkomstårene 1999 og 2000.

For så vidt angår straksfradragsadgangen i indkomståret

2000, skal det bemærkes, at beregningsgrundlaget er afskrivningsgrundlaget

for

året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages, jf. afskrivningslovens

§

18. stk. 2, 1. pkt. Beregningsgrundlaget udgør således anskaffelsessummen for

bygningen tillagt aktiverede udgifter til ombygning eller forbedring herpå. A

A/S kan således i indkomståret 2000 foretage et straksfradrag på i alt

297.704

kr., hvilket svarer til 5 % af 5.954.099 kr.

Landsskatteretten

skal udtale:

Af afskrivningslovens §§ 16 og 18 fremgår, hvornår der kan

foretages afskrivning på ombygningsudgifter samt foretages straksfradrag.

Afskrivningslovens § 16 har følgende ordlyd:

”§ 16. En bygning eller en

installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller

installationen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Udgift

til

ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår,

hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes

erhvervsmæssigt.”

Afskrivningslovens § 18, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., har

følgende ordlyd:

”§ 18. Udgifter til ombygning

eller forbedring afskrives, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme

indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét.

Stk. 2. Udgifter til ombygning

eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer

omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang

indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke

overstiger

5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som

udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan

fradrages.”

Af bemærkningerne til lovforslag L 102-2 1997/1998, der

senere blev gennemført som afskrivningsloven (lov nr. 433 af 26. juni 1998),

fremgår følgende for så vidt angår § 16, 2. pkt.:

”Den foreslåede bestemmelse i §

16, 2. pkt., fastsætter, at udgifter til ombygning og forbedring er

afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår, hvori udgiften er afholdt,

og

ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt. Denne regel gælder

efter forslaget dog ikke for udgifter, der fradrages efter den foreslåede

bestemmelse i § 18, stk. 2. Efter denne bestemmelse foretages fradrag i det

indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller forbedringen

endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt.”

Af bemærkningerne til ovennævnte lovforslag fremgår følgende

for så vidt angår § 18, stk. 3:

”I modsætning til den gældende

lovs § 21 foreslås det i stk. 3, 1. pkt., at straksfradraget foretages i det

indkomstår, hvor udgiften er afholdt, uanset om ombygningen eller

forbedringen

endnu ikke er (færdig)opført og benyttes erhvervsmæssigt efter reglen i

forslagets § 16, 2. pkt . Selvom udgiften efter den foreslåede bestemmelse

kan

fradrages, uanset at ombygningen m.v. endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt, er

det dog som hidtil et krav, at (hoved)bygningen som sådan, hvorpå der

ombygges

eller forbedres, er opført og benyttes erhvervsmæssigt, jf. de almindelige

regler i forslagets § 16.”

Af ordlyden af afskrivningslovens § 16, 2. pkt., fremgår

det, at udgiften til ombygning er afskrivningsberettiget, når

ombygningsudgiften er afholdt, og ombygningen benyttes erhvervsmæssigt.

Der er i denne sag ikke tvivl om, at den tilkøbte bygning

efter ombygningen er taget i brug erhvervsmæssigt ved udgangen af

indkomståret

1999, og der er i sagen heller ikke tvivl om, at udgiften til ombygningen er

afholdt ved udgangen af indkomståret 1999.

Som afskrivningslovens § 16, 2. pkt., er formuleret, er det

Landsskatterettens opfattelse, at der ikke kan stilles krav om, at

ombygningen

skal være færdiggjort, forinden afskrivning kan påbegyndes.

Retten har ved afgørelsen heraf lagt særligt vægt på, at

selskabet opfylder de betingelser for afskrivning, som er angivet i

afskrivningslovens § 16, 2. pkt. Retten har endvidere lagt vægt på, at der i

bemærkningerne til § 16, 2. pkt., ikke er angivet yderligere betingelser for

afskrivning.

Retten godkender herefter, at selskabet i indkomståret 1999

kan foretage afskrivning på de i indkomståret 1999 afholdte

ombygningsudgifter

på i alt 4.954.099 kr.

For indkomståret 1999 godkender retten således, at selskabet

kan foretage afskrivning med 5 % af anskaffelsessummen for bygningen på

1.000.000 kr., svarende til 50.000 kr., samt foretage afskrivning med 5 % af

ombygningsudgifterne på 4.954.099 kr., svarende til 247.704 kr.

For indkomståret 2000 kan selskabet ligeledes foretage

afskrivning med 5 % af anskaffelsessummen på 1.000.000 kr., svarende til

50.000

kr., samt foretage afskrivning med 5 % af de i indkomståret 1999 afholdte

ombygningsudgifter på 4.954.099 kr., svarende til 247.704 kr. Herudover kan

selskabet foretage straksfradrag på 297.704 kr., svarende til 5 % af

afskrivningsgrundlaget året før på 5.954.099 kr. På de i indkomståret 2000

afholdte byggeudgifter på i alt 1.233.713 kr., kan selskabet foretage

afskrivning med 46.800 kr., svarende til 5 % af ombygningsudgifterne på

1.233.713 kr. fratrukket straksfradraget på 297.704 kr., eller 936.009 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter