Spring til indhold

Retsinformation

Straksafskrivning, fast ejendom, nedrivning, vej. (* 1)

KEN nr 18511 af 31/05/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Straksafskrivning, fast ejendom, nedrivning,

vej. (* 1)

Gårdejer A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige

skattemyndigheder havde anset ham for uberettiget til at straksafskrive

udgifterne til nedbrydning af gammel stald med 2.800 kr. og til ny vej med

11.050 kr.

Det var oplyst, at klageren drev et landbrug, og at ejendommens gamle

stald var nedrevet i 1986. Stalden havde været sammenbygget med laden, og

nedrivningen havde medført, at der skulle sættes en ny mur op og lægges nyt

tag på laden. Klageren havde i denne forbindelse foretaget straksfradrag med

13.250 kr., heraf 10.450 kr. for forbedring af lade, og 2.800 kr. for

nedrivning af stald.

Fradraget for udgiften til nedrivning var ikke godkendt at

skattemyndighederne, idet man havde henvist til, at der alene kunne foretages

fradrag for uudnyttede afskrivninger, men ikke for selve udgiften til

nedrivning.

Klagerens repræsentant anførte over for Landsskatteretten, at udgiften til

nedrivning af stalden var en forbedringsudgift på linie med det godkendte

straksfradrag vedrørende laden, idet ejendommen blev forbedret derved, at der

fjernedes en ikke længere benyttet driftsbygning.

Landsskatteretten måtte imidlertid være enig med de stedlige

skattemyndigheder i, at udgifterne til nedrivning af stalden ikke kunne

straksafskrives som en forbedring af en eksisterende bygning, jf.

afskrivningslovens § 21, og at udgiften heller ikke kunne anses for en

løbende fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a. Den påklagede ansættelse blev derfor på dette punkt stadfæstet.

Det var endvidere oplyst, at klageren havde anlagt en ny vej omkring

driftsbygningerne på landbrugsejendommen. Vejen benyttedes til transport med

ensilage og roer samt udbringning af gylle. Vejarbejdet havde bestået i en

fjernelse af muldjorden, hvorefter der var lagt murbrokker i bunden af vejen

Læs alt

og stabilgrus ovenpå. Udgiften hertil, 11.050 kr., havde klageren

straksafskrevet under henvisning til, at vejen var en bygningsbestanddel.

De stedlige skattemyndigheder havde nægtet straksafskrivning, idet man

havde anset vejen for et selvstændigt anlæg, der kunne afskrives som

tilknyttet landbrugsbygningerne. Dette var indrømmet med 633 kr.

Klagerens repræsentant oplyste over for Landsskatteretten, at den

omhandlede vej også havde været adgangsvej, før den var etableret med

murbrokker og stabilgrus. Klageren havde da benyttet den gamle vej, og havde

også kørt på markjorden, hvor den nye vej blev anlagt. Dette havde kunnet

lade sig gøre, da jordbundsforholdene var rimeligt gode, men dog ikke langs

den nye kostald, hvor der blev meget opkørt. Klageren havde derfor besluttet

sig for at anlægge en egentlig vej.

Landsskatteretten bemærkede, at vejen var afskrivningsberettiget efter

afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c, som en accessorisk bygning til

driftsbygningerne. Idet det blev lagt til grund, at klageren, allerede før

vejen var anlagt med stabilgrus, havde benyttet denne som adgangsvej til

driftsbygningerne, fandt retten, at der var tale om en forbedring af en

eksisterende vej. Den hertil afholdte udgift var derfor

straksafskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 21.

Den påklagede ansættelse blev derfor på dette punkt nedsat med 11.050 kr.

med fradrag af den godkendte bygningsafskrivning, 663 kr., eller med 10.387

kr.

LV 1989, G 6.1.10.

Officielle noter

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 8, 1990, s. 633.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter