Spring til indhold

Retsinformation

Reassuranceselskab i Luxembourg

KEN nr 9585 af 27/10/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet2. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Reassuranceselskab i Luxembourg

udbytte

Bindende forhåndsbesked

Reference:

SEL § 13, stk. 1.

A A/S's klage til Landsskatteretten drejede sig om sig om

Ligningsrådets afgørelse af 7. september 1999 i henhold til

skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked. Ved denne

afgørelse har Ligningsrådet fundet, at A A/S ikke kan modtage

skattefrit udbytte fra et helejet reassuranceselskab i Luxembourg, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:

"Kan A A/S modtage skattefrit datterselskabsudbytte efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., fra et helejet

reassuranceselskab i Luxembourg?

Ligningsrådet har besvaret det stillede spørgsmål

således:

"Nej."

Baggrund

På tidspunktet for anmodningen om den bindende forhåndsbesked

overvejedeA A/S at etablere et helejet datterselskab i Luxembourg, der

udelukkende skal drive forsikringsvirksomhed med genforsikring af

A-koncernens egne forsikringer, tegnet gennem danske og udenlandske direkte

tegnende forsikringsselskaber. Datterselskabet er efterfølgende

etableret i Luxembourg.

Formålet med datterselskabet er at finansiere

forsikringsmæssige risici. Ud fra en lønsomhedsprognose

påtænker A A/S at genforsikre forsikringerne vedrørende 1)

løsøre og bygninger (inkl. driftstab), 2) ansvar, 3) transport

og 4) gruppeulykke for personale i datterselskabet. På sigt er det

Læs alt

hensigten på grundlag af lønsomhedsvurderinger at samle de

fleste af selskabets skades- og personforsikringer i datterselskabet.

A A/S´s udvidede skadesforsikringer dækker selskabets egne bygninger

og driftsmidler, herunder f.eks. selskabets repeater stationer og kabler.

Selskabets ansvarsforsikringer dækker bl.a. situationer, hvor selskabet

ikke kan stille aftalte telekommunikationsforbindelser ("links") til

rådighed for sine kunder, herunder driftstabsforpligtelser overfor

større erhvervskunder, samt ansvar for skader opstået i

forbindelse med gravearbejde ved nedlægning af kabler i jorden.

Transportforsikringer dækker bl.a. tyveri fra A A/S´s

motorkøretøjer. Personforsikringerne dækker selskabets

medarbejdere og omfatter såvel gruppelivs- som

gruppeulykkesforsikring.

Ved at etablere sit eget genforsikringsselskab i Luxembourg vil A A/S

kunne tilpasse policerne til selskabets faktiske skadesrisiko og derved

nedbringe præmieindbetalingerne betragteligt. En sådan reduktion

af præmieindbetalingerne er ikke mulig i Danmark, da det danske marked

er for lille hertil. A A/S vil endvidere kunne reducere omkostningerne bl.a.

ved gennem datterselskabet at få direkte adgang til

reassurancemarkedet, hvor der handles en gros, ved i stigende grad at blive

selvforsikrende på lønsomme områder og ved at skaffe sig

forsikringsmuligheder, der ikke foreligger i det almindelige marked. Fordelen

svarer reelt til differencen mellem detail- og engrosmarkedet. Hertil kommer,

at datterselskabet forventes drevet mere effektivt i Luxembourg end i

Danmark, da det vil få fordel af ekspertisen i de internationale

genforsikringsselskaber i Luxembourg, og at datterselskabet vil opnå

driftsmæssige fordele ved samarbejde med søsterselskabet B.

Efter reglerne i Luxembourg hæfter den professionelle ledelse i

genforsikringsselskabet personligt overfor de luxembourgske myndigheder for

selskabets korrekte og selvstændige drift som et almindeligt

reassuranceselskab. Ud af bestyrelsens 3 pladser kan A A/S kun

besætte den ene. A A/S har ingen indflydelse på

skadesopgørelserne, da skaderne skal opgøres af en

international anerkendt uafhængig loss adjuster, der er

forhåndsgodkendt af det forsikringsselskab, der har den direkte

forsikringsrisiko, og af reassurandørerne bag genforsikringsselskabet.

Loss adjusteren fastsætter grundlaget for reservehensættelserne,

mens beregningerne af reservehenlæggelserne skal foretages efter

henholdsvis danske og luxembourgske regler. A A/S har ingen mulighed for at

påvirke størrelsen af reservehensættelserne i

genforsikringsselskabet, da Commissariat aux Assurances efter reglerne i

Luxembourg fastlægger kravene til genforsikringsselskabets

reservehensættelser.

Skattemæssige forhold

Datterselskabet i Luxembourg etableres som et almindeligt selskab (SA),

der vil opfylde de krav, som stilles efter danske regler for at kvalificere

som et selskab, hvorfra der kan modtages udbytte. Datterselskabet vil efter

danske regler være et finansielt selskab, idet det efter reglerne i

Luxembourg skal etableres som et "Captive" selskab, der udelukkende må

drive genforsikringsvirksomhed. Datterselskabets indkomst vil udelukkende

hidrøre fra forsikringsvirksomhed og vil være omfattet af

definitionen "finansiel virksomhed" i selskabsskattelovens § 32.

Selskabets indkomst bliver underlagt en beskatning på 37,45 % i

Luxembourg. Den skattepligtige indkomst opgøres efter regler, der i

vidt omfang svarer til de danske regler for opgørelse af den

skattepligtige indkomst for et forsikringsselskab. Generelt vil alle

præmier og alt kapitalafkast skulle indtægtsføres og

beskattes med 37,45 %. Der er ikke fradrag i det luxembourgske selskab for

betalte udbytter, og reglerne om likvidationsbeskatning m.v. svarer til de

danske. Udbytter og aktieavancer kan dog i særlige tilfælde

modtages skattefrit af et selskab i Luxembourg under omstændigheder,

hvor tilsvarende udbytter og aktieavancer ikke ville være skattefri i

Danmark. Selskabet i Luxembourg forventes i overvejende grad at investere i

rentebærende kortfristede papirer. Eventuelle aktieinvesteringer vil

blive foretaget således, at betingelserne for skattefrihed i Luxembourg

ikke vil være opfyldt.

Udjævningshensættelser

Efter de danske skatteregler kan forsikringsselskaber foretage fradrag i

den skattepligtige indkomst for beløb, der hensættes for egen

regning til dækning af forpligtelser over for de forsikrede.

Hensættelserne skal i henhold til forsikringsretlige regler

opgøres, så de er tilstrækkelige til at dække

samtlige forsikringsselskabets forpligtelser. Opgørelserne foretages

på baggrund af statistisk materiale, og der findes ingen faste

øvre eller nedre procentgrænser for hensættelsernes

størrelse. Principielt skal de samlede hensættelser

opgøres hvert år, hvorefter ændringerne indgår i

skattegrundlaget.

Skadesforsikringsselskaber kan fradrage såvel hensættelser til

dækning af indtrufne skader (erstatningshensættelser), modtagne

præmier, der vedrører senere forsikringsperioder

(præmiehensættelser) og udjævningshensættelser, der

vedrører påregnelige udsving i de årlige

erstatningsudgifter.

Efter de luxembourgske skatteregler kan forsikringsselskaber på

samme måde som i Danmark foretage fradrag i den skattepligtige indkomst

for beløb, der hensættes for egen regning til dækning af

forpligtelser over for de forsikrede. Skadesforsikringsselskaber kan

således foretage fradrag for erstatningshensættelser,

præmiehensættelser og udjævningshensættelser.

Med hensyn til udjævningshensættelsen kræves i henhold

til de forsikringsretlige regler i Luxembourg, at der afsættes

beløb til denne hensættelse svarende til selskabets finansielle

resultat hvert år, indtil en statistisk beregnet øvre

grænse er nået. Størrelsen af

udjævningshensættelser er afhængig af risikotype samt

risikograd og beregnes på grundlag af den gennemsnitlige

præmieindtægt de seneste 5 år multipliceret med en faktor i

intervallet 12,5 og 20, som fastsættes af Commissariat aux Assurances i

Luxembourg. Det årlige tekniske overskud skal henlægges til denne

udjævningshensættelse, indtil den øvre grænse

nås. For A A/S´s vedkommende vil gennemsnitsfaktoren blive ca. 15.

Erstatnings- og præmiehensættelser fastsættes som efter

danske regler på baggrund af statistisk materiale.

De forsikringsretlige regler i Luxembourg om

udjævningshensættelser bevirker, at datterselskabet med de

forudsætninger, der er lagt til grund i den bindende

forhåndsbesked, første gang skal betale selskabsskat i

Luxembourg i henholdsvis år 16, jf. vækstscenarier, der

løber over henholdsvis 25, 35 og 50 år, og år 15, jf.

ophørsscenarier. Med udgangspunkt i de samme forudsætninger

skulle datterselskabet på grund af udjævningshensættelser

første gang have betalt selskabsskat i Danmark i år 7.

Vækstscenarier

Nutidsværdien af faktisk betalt skat vil ved fremregning i 25

år være 102,3 mio. kr. i Luxembourg og 154,3 mio. kr. i Danmark.

Skatten betales på grundlag af en nettoindtægt før skat og

udjævningshensættelser på 572,5 mio. kr. Dette svarer til

en skatteprocent på 17,9 i Luxembourg og 27 i Danmark. Herved er

skatteniveauet i Luxembourg (baseret på faktiske skattebetalinger)

66,3% af skatteniveauet i Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat ved

periodens slutning vil udgøre 112,1 mio. kr. i Luxembourg og 28,9 mio.

kr. i Danmark. Den samlede skat vil udgøre 214,4 mio. kr. i Luxembourg

og 183,2 mio kr. i Danmark, svarende til et skatteniveau i Luxembourg

på 117 % af det danske skatteniveau. Den latente skattebyrde vil ikke

udløse beskatning, så længe driften fortsætter, men

vil blive udløst ved eksempelvis likvidation af selskabet eller

reduktion af aktiviteten.

Ved fremregning i 35 år vil nutidsværdien af

skattebetalingerne udgøre 312,6 mio. kr. i Luxembourg og 352,7 mio.

kr. i Danmark i forhold til en nettoindtægt på 1.217,9 mio. kr.,

svarende til en skatteprocent på 25,7 i Luxembourg og 29 i Danmark.

Herved er skatteniveauet i Luxembourg 88,6 % af skatteniveauet i Danmark. Den

latente skattebyrde vil udgøre 143,6 mio. kr. i Luxembourg og 37 mio.

kr. i Danmark. Den samlede skat vil udgøre 456,2 mio. kr. i Luxembourg

og 389,7 mio. kr. i Danmark, svarende til et skatteniveau i Luxembourg

på 117,1 % af det danske skatteniveau.

Ved fremregning i 50 år vil nutidsværdien af

skattebetalingerne udgøre 985,8 mio. kr. i Luxembourg og 966,2 mio.

kr. i Danmark i forhold til en nettoindtægt på 3.187,1 mio. kr.,

svarende til en skatteprocent på 30,9 i Luxembourg og 30,3 i Danmark.

Herved er skatteniveauet i Luxembourg 102 % af skatteniveauet i Danmark. Den

latente skattebyrde vil udgøre 207,9 mio. kr. i Luxembourg og 53,7

mio. kr. i Danmark. Den samlede skat vil udgøre 1.193,7 mio. kr. i

Luxembourg og 1.019,9 mio. kr. i Danmark, svarende til et skatteniveau i

Luxembourg på 117 % af det danske skatteniveau.

Ved en diskonteringsrente på 4 % efter skat vil nutidsværdien

af de faktiske skattebetalinger udgøre 76,9 mio. kr. i Danmark mod

44,3 mio. kr. i Luxembourg over en fremregningsperiode på 25 år,

svarende til en skatteprocent på 25,1 % i Danmark og 14,4 % i

Luxembourg. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 57,6 % af niveauet i

Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat udgør 10,9 mio. kr. i

Danmark mod 42,1 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 87,8

mio. kr. i Danmark mod 86,4 mio. kr. i Luxembourg, svarende til et

skatteniveau i Luxembourg på 98,4 % af skatteniveauet i Danmark.

Ved en diskonteringsrente på 4 % efter skat vil nutidsværdien

af de faktiske skattebetalinger udgøre 136,2 mio. kr. i Danmark mod

107 mio. kr. i Luxembourg over en fremregningsperiode på 35 år,

svarende til en skatteprocent på 27,3 % i Danmark og 21,4 % i

Luxembourg. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 78,6 % af niveauet i

Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat udgør 9,4 mio. kr. i

Danmark mod 36,4 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 145,6

mio. kr. i Danmark mod 143,4 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en

skatteniveau i Luxembourg på 98,5 % af skatteniveauet i Danmark.

Ved en diskonteringsrente på 4 % efter skat vil nutidsværdien

af de faktiske skattebetalinger udgøre 246,9 mio. kr. i Danmark mod

228,3 mio. kr. i Luxembourg over en fremregningsperiode på 50 år,

svarende til en skatteprocent på 28,9 % i Danmark og 26,7 % i

Luxembourg. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 92,5 % af niveauet i

Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat udgør 7,6 mio. kr. i

Danmark mod 29,3 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 254,5

mio. kr. i Danmark mod 257,6 mio. kr. i Luxembourg, svarende til et

skatteniveau i Luxembourg på 101,2 % af skatteniveauet i Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 25 år og en diskonteringsrente

på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger

udgøre 55,8 mio. kr. i Danmark mod 29,7 mio. kr. i Luxembourg,

svarende til en skatteprocent på 24 % i Danmark og 12,8 % i Luxembourg.

Herved udgør den faktisk betalte skat i Luxembourg 53,2 % af den

betalte skat i Danmark. Nutidsværdien af latente skatter udgør

6,7 mio. kr. i Danmark mod 26,1 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat

udgør 62,5 mio. kr. i Danmark mod 55,8 mio. kr. i Luxembourg, svarende

til en skattebelastning i Luxembourg på 89,3 % af skattebelastningen i

Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 35 år og en diskonteringsrente

på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger

udgøre 88,9 mio. kr. i Danmark mod 64,6 mio. kr. i Luxembourg,

svarende til en skatteprocent på 26,1 % i Danmark og 19 % i Luxembourg.

Herved udgør den faktisk betalte skat i Luxembourg 72,7 % af den

betalte skat i Danmark. Nutidsværdien af latente skatter udgør

4,8 mio. kr. i Danmark mod 18,7 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat

udgør 93,7 mio. kr. i Danmark mod 83,3 mio. kr. i Luxembourg, svarende

til en skattebelastning i Luxembourg på 88,9 % af skattebelastningen i

Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 50 år og en diskonteringsrente

på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger

udgøre 137,6 mio. kr. i Danmark mod 118 mio. kr. i Luxembourg,

svarende til en skatteprocent på 27,7 % i Danmark og 23,8 % i

Luxembourg. Herved udgør den faktisk betalte skat i Luxembourg 85,8 %

af den betalte skat i Danmark. Nutidsværdien af latente skatter

udgør 2,9 mio. kr. i Danmark mod 11,3 mio. kr. i Luxembourg. Den

samlede skat udgør 140,5 mio. kr. i Danmark mod 129,3 mio. kr. i

Luxembourg, svarende til en skattebelastning i Luxembourg på 92 % af

skattebelastningen i Danmark.

Ophørsscenarier

Ved en umiddelbar nedlukning efter 20 år vil nutidsværdien af

de faktiske skattebetalinger i Danmark udgøre 91,5 mio. kr. mod 38

mio. kr. i Luxembourg. Nutidsværdien af udskudte skatter vil

udgøre 25,6 mio. kr. i Danmark mod 99,1 mio. kr. i Luxembourg, og de

samlede skatter vil udgøre 117,1 mio. kr. i Danmark og 137,1 mio. kr.

i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 32 % i Danmark og 37,5 %

i Luxembourg og en skattebelastning i Luxembourg på 117,1 % af

skattebelastningen i Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 20 år og en diskonteringsrente

på 4 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger i

Danmark udgøre 51,6 mio. kr. mod 18,4 mio. kr. i Luxembourg.

Nutidsværdien af udskudte skatter vil udgøre 11,7 mio. kr. i

Danmark mod 45,2 mio. kr. i Luxembourg, og de samlede skatter vil

udgøre 63,3 mio. kr. i Danmark og 63,6 mio. kr. i Luxembourg, svarende

til en skatteprocent på 28,3 % i Danmark og 28,5 % i Luxembourg og en

skattebelastning i Luxembourg på 100,5 % af skattebelastningen i

Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 20 år og en diskonteringsrente

på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger i

Danmark udgøre 39,4 mio. kr. mod 12,9 mio. kr. i Luxembourg.

Nutidsværdien af udskudte skatter vil udgøre 8 mio. kr. i

Danmark mod 30,9 mio. kr. i Luxembourg, og de samlede skatter vil

udgøre 47,4 mio. kr. i Danmark og 43,8 mio. kr. i Luxembourg,

svarende til en skatteprocent på 26,5 % i Danmark og 24,5 % i

Luxembourg og en skattebelastning i Luxembourg på 92,4 % af

skattebelastningen i Danmark.

Ved en gradvis afvikling af selskabet og fremregning i 35 år vil

nutidsværdien af skattebetalingerne udgøre 302 mio. kr. i

Danmark mod 353,5 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent

på 32 % i Danmark og 37,5 % i Luxembourg. Nutidsværdien af

skattebetalingerne vil ved en diskonteringsrente på 4 % være

123,1 mio. kr. i Danmark mod 124,8 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en

skatteprocent på 29,5 % i Danmark og 29,9 % i Luxembourg, og ved en

diskonteringsrente på 6 % 82,1 mio. kr. i Danmark mod 76,3 mio. kr. i

Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 28 % i Danmark og 26 % i

Luxembourg.

Renteeffekt af diskontering

Ved fremregning i 25 år og 35 år medfører udskydelse af

beskatningen ved en rente på 4 % efter skat en rente- og

likviditetsfordel i Danmark på henholdsvis 106,3 mio. kr. og 253,5 mio.

kr. og i Luxembourg på henholdsvis 170,1 mio. kr. og 349,2 mio. kr. Ved

en rente på 6 % er rente- og likviditetsfordelen i Danmark henholdsvis

127,4 mio. kr. og 300,8 mio. kr. og i Luxembourg henholdsvis 184,7 mio. kr.

og 391,6 mio. kr.

Ved ophør efter 20 år eller 35 år medfører

udskydelse af beskatningen ved en rente på 4 % efter skat en rente- og

likviditetsfordel i Danmark på henholdsvis 53,8 mio. kr. og 178,9 mio.

kr. og i Luxembourg på henholdsvis 73,5 mio. kr. og 228,7 mio. kr. Ved

en rente på 6 % er rente- og likviditetsfordelen i Danmark henholdsvis

69,7 mio. kr. og 219,9 mio. kr. og i Luxembourg henholdsvis 93,3 mio. kr. og

277,2 mio. kr.

Rentefordelen i Luxembourg kan ved en diskonteringsrente på 4 % ved

25 års fremregning opgøres til 28,5 mio. kr., svarende til en

reduktion af den effektive skatteprocent med 9,3 %. Ved fremregning i 35

år og 50 år kan rentefordelen opgøres til henholdsvis 43,7

mio. kr. og 62,7 mio. kr., svarende til en reduktion af den effektive

skatteprocent med henholdsvis 8,7 % og 7,3 %. Effekten af udskudt skat

på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en

reduktion af skatteprocenten på henholdsvis 13,7 % , 7,3 % og 3,4

%.

Rentefordelen i Danmark kan ved en diskonteringsrente på 4 % ved 25

års fremregning opgøres til 10,4 mio. kr., eller en reduktion af

den effektive skatteprocent på 3,4 %. Ved fremregning i 35 år og

50 år er rentefordelen henholdsvis 14,3 mio. kr. og 19,1 mio. kr.,

eller en reduktion på henholdsvis 2,9 % og 2,2 %. Effekten af udskudt

skat på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en

reduktion på henholdsvis 3,6 %, 1,9 % og 0,9 %.

Ved 25 års fremregning og en diskonteringsrente på 6 % kan

rentefordelen i Luxembourg opgøres til 31,3 mio. kr., svarende til en

reduktion af den effektive skatteprocent med 13,5 %. Ved fremregning i 35

år og 50 år kan rentefordelen opgøres til henholdsvis 44,1

mio. kr. og 56,7 mio. kr., svarende til en reduktion af den effektive

skatteprocent med henholdsvis 13 % og 11,4 %. Effekten af udskudt skat

på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en

reduktion af skatteprocenten på henholdsvis 11,2 %, 5,5 % og 2,3 %.

Ved 25 års fremregning og en diskonteringsfaktor på 6 % kan

rentefordelen i Danmark opgøres til 11,9 mio. kr., eller en reduktion

af den effektive skatteprocent på 5,1 %. Ved fremregning i 35 år

og 50 år er rentefordelen henholdsvis 15,2 mio. kr. og 18,4 mio. kr.,

eller en reduktion på henholdsvis 4,5 % og 3,7 %. Effekten af udskudt

skat på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en

reduktion på henholdsvis 2,9 %, 1,4 % og 0,6 %.

Ligningsrådet har som begrundelse for den bindende

forhåndsbesked bl.a. anført, at der ud fra en samlet, konkret

bedømmelse af sagen vil indtræde tvungen sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 32. Der er herved henset til, at den samlede

beskatning af datterselskabet i Luxembourg ikke inden for en overskuelig

tidshorisont vil nå op på 75 pct. af det - gældende -

danske skatteniveau, selv om der tillægges den udskudte skat en vis

betydning. Beskatningen af datterselskabet i Luxembourg vil således

være væsentlig lavere end efter danske skatteregler, og A A/S

kan derfor ikke modtage udbytte skattefrit fra et helejet

genforsikringsselskab i Luxembourg, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,

nr. 2, 1. pkt.

Selskabets repræsentanter har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om ændring af den bindende forhåndsbesked.

Til støtte for påstanden har repræsentanterne bl.a.

anført, at formålet med at placere Captivet i Luxembourg

udelukkende er forretningsmæssigt begrundet, idet der herved kan

opnås lavere forsikringspræmier end ved tegning af forsikringer

hos danske forsikringsselskaber. Ifølge en undersøgelse,

foretaget af et uafhængigt konsulentfirma, var der ikke de

lovgivningsmæssige rammer og den fornødne ekspertise til, at

Captivet med økonomisk fordel kunne etableres i Danmark.

Undersøgelsen udpegede en række lande uden for EU, hvor det

både forretningsmæssigt og skattemæssigt var fordelagtigt

at placere Captivet. Da A A/S ikke ønsker at foretage

skattetænkning, blev disse lande imidlertid valgt fra. A A/S kunne

herefter vælge mellem at placere Captivet i Irland (10 %-beskatning)

eller i Luxembourg (37,45 %-beskatning). A A/S valgte Luxembourg, da

selskabet har en ejerandel i B, som allerede har et genforsikringsselskab i

Luxembourg. Et tæt samarbejde mellem S A/S og B om samlet genforsikring

ville medføre økonomiske besparelser for begge selskaber.

Repræsentanterne har herefter bl.a. gjort gældende, at

Captivets indkomst ud fra såvel en generel som en konkret vurdering

må anses for at være underlagt en beskatning i Luxembourg, der

ikke er væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler,

således at A A/S kan modtage udbytte skattefrit fra datterselskabet,

jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og således at der ikke er

tale om tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32. Det

bemærkes herved, at der i de første 7 år ingen beskatning

er hverken i Danmark eller i Luxembourg, og at der herefter alene er tale om

en midlertidig og ikke en uendelig udskydelse af skatten. Forskellen i

beskatningen opstår herefter i de følgende ca. 8-9 år

på grund af de forskellige forsikringsretlige regler om

udjævningshensættelser. Effekten er en periodeforskydning af

skattebetalingen i Luxembourg og i Danmark på 9 år i situationen

med fortsat drift og på 8 år i ophørssituationen.

Imidlertid vil skatten herefter blive større i Luxembourg end efter

danske skatteregler. Efter 7 år sker der en løbende beskatning

af selskabsindkomsten i Danmark med 32 %, mens der efter 15/16 år sker

en løbende beskatning af selskabsindkomsten i Luxembourg med 37,45 %.

Der bør endvidere tages hensyn til udskudt skat af

udjævningshensættelserne, som fuldt ud beskattes i Luxembourg med

37,45 % ved likvidation af Captivet. Uanset om Captivet fortsætter sin

virksomhed i det uendelige, eller om det stopper med at drive virksomhed, vil

beskatningen i Luxembourg og i Danmark stort set være ens efter en vis

årrække. Dette gælder, uanset om der anvendes

diskonteringsfaktor (forrentning efter skat) 4 % eller 6 % ved beregning af

skatteprocenterne. Det er den faktiske danske beskatningsprocent, der skal

sammenlignes med, og denne ligger ifølge de foretagne beregninger

under 32 %. Der er endvidere alene tale om en udskydelse af skattebetalingen,

og ikke om en manglende skattebetaling, jf. herved punkt 7.2.5.2. i

cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning.

Det afgørende ved vurderingen er, om det udenlandske datterselskab

rent faktisk betaler en væsentlig lavere skat, end det skulle have

betalt efter danske regler, og der skal herved tages hensyn til de udskudte

skatter, der ligger på udjævningshensættelserne i

Luxembourg, jf. herved punkt 7.2.3. i cirkulære nr. 135 af 2. september

1999 til aktieavancebeskatningsloven og Landsskatterettens kendelse af 22.

oktober 1999, offentliggjort i TfS 2000.169. Det er ikke afgørende,

hvor mange års forskel der er i udskydelsen af den løbende

beskatning i henholdsvis Danmark og Luxembourg. Det fremgår endvidere

af skatteministerens svar i forbindelse med behandlingen af L 35, at der skal

tages hensyn til udenlandsk udskudt skat ved vurderingen af, om et udenlandsk

selskab er beskattet væsentligt lavere end efter danske

beskatningsregler i relation til selskabsskattelovens § 32. Skatteministeren

gav herved som eksempel en ordning som den svenske henlæggelsesordning,

hvor op til 25 % af overskuddet kan fradrages ved henlæggelse til

såkaldte periodiseringsfonde, men hvor beløbet skal

tilbageføres til beskatning senest 5 år efter

henlæggelsesåret. Ministeren nævnte i samme svar

tilsvarende periodeforskydninger som følge af landes forskellige

regler for afskrivning, underskudsfremførsel,

investeringsfondshenlæggelser og lignende. Det kan i den forbindelse

ikke udelukkes, at forskelle i danske og udenlandske regler for f.eks.

afskrivninger ville kunne medføre en endnu længere udskydelse af

skatten end i det foreliggende tilfælde. Det giver i øvrigt

ingen mening at foretage en vilkårlig øjebliksvurdering af

situationen, således som Told- og Skattestyrelsen har gjort. Enten er

der tale om en virksomhed i drift - og så udlignes forskellen i

skatten over tid - eller også er der tale om en ophørssituation,

og så skal den udskudte skat indregnes.

Vedrørende den generelle vurdering fremgår det endvidere af

Landsskatterettens kendelse af 22. oktober 1999, offentliggjort i TfS

2000.169, at en dansk bank for skatteåret 1994/95 kunne modtage

skattefrit udbytte fra et schweizisk datterselskab efter selskabsskattelovens

§ 13, stk. 3. Af præmisserne fremgår, at den generelle vurdering

omfatter både reglerne for opgørelsen af den skattepligtige

indkomst (d.v.s. der skal også tages højde for den udskudte

skat) og den effektive beskatningsprocent. Skattesystemet i Luxembourg

afviger mindre fra de danske skatteregler end det progressive skattesystem i

Schweiz, hvor der efter det oplyste er mulighed for indkomstudjævning i

statsskatten, og der gives et bundfradrag efter en fastsat procentdel af

egenkapitalen i den kommunale skat. Hertil kommer, at der kan foretages

fradrag i Schweiz ved indkomstopgørelsen dels for betalt skat, dels

for henlæggelser til stille reserver. Sidstnævnte fradrag

beregnes som nærmere fastsatte procentdele af selskabets beholdninger

af værdipapirer m.v. Henlæggelserne indtægtsføres

det efterfølgende år, men der beregnes samtidig en ny

henlæggelse, som kan fratrækkes i indkomstopgørelsen. Hvis

beholdningerne ikke ændres, vil det således principielt

være muligt at udskyde skatten i det uendelige. I øvrigt var der

til forskel fra denne sag kun taget højde for tilbagediskonteringer af

henlæggelserne, men ikke for skattekreditten i de foretagne

beregninger. Det er ikke forskelle i skattereglerne, der bevirker, at

skatten udskydes i yderligere 8/9 år i Luxembourg, men forskelle i de

forsikringstekniske regler i Luxembourg, herunder

forsikringsporteføljens sammensætning. Landsskatteretten har i

kendelsen inddraget hensynene efter § 7 i bekendtgørelse nr. 903 af

12. november 1992 i sin vurdering af beskatningsniveauet i Schweiz.

Ifølge denne bestemmelse er det alene det pågældende

udenlandske skattesystem, der skal inddrages i vurderingen, ikke de

øvrige civilretlige regler. Endelig er det ikke relevant ved den

generelle vurdering af skattesystemet at tage hensyn til selskabstypen. Dette

element er først relevant ved den konkrete vurdering.

Ligningsrådet har i afgørelsen offentliggjort i TfS 2000.197

inddraget selskabstypen ved den generelle vurdering, men der er ikke

belæg for dette, jf. herved f.eks. cirkulære nr. 135 af 2.

september 1999 til aktieavancebeskatningsloven, punkt 7.2.3.

En diskonteringsfaktor bør endvidere ikke have betydning for, om et

selskab i udlandet er væsentligt lavere beskattet end et dansk selskab.

Der findes ingen støtte herfor i forarbejderne til L 35, og der er

heller ikke offentliggjort praksis eller cirkulærer, som tager stilling

hertil. I givet fald mangler der retningslinier for, hvordan

diskonteringsfaktoren skal fastsættes, herunder om faktoren skal

"fastfryses" til renteniveauet den dag, hvor aktiviteten påbegyndes,

eller om den eventuelt skal beregnes som et vægtet gennemsnit over

perioden. I så fald kan det ikke afgøres, om der er

CFC-beskatning før periodens udløb. Alternativt kunne

diskonteringsrenten variere med renteniveauet i ejertiden. A A/S vil i dette

tilfælde ikke have nogen mulighed for at vurdere, om selskabet i

Luxembourg vil medføre CFC-beskatning i et givet indkomstår,

hvilket er en uacceptabel retsstilling. Med udgangspunkt i det gældende

renteniveau vil en diskonteringsrente på 6 % efter skat endvidere

være en høj rente for et selskab som A A/S.

Forskellen i skattebelastningen fremkommer endvidere primært

på grund af de forskellige forsikringretlige regler i Danmark og i

Luxembourg og ikke på grund af forskelle i skattelovgivningen. Det

må forventes, at forsikringsreglerne harmoniseres i EU, således

at forskellene i reglerne om udjævningshensættelser og dermed den

latente skattebyrde reduceres over tid. Hermed vil der ikke blive tale om en

udskydelse af skatten i det uendelige, idet selskabernes hensættelser

på et tidspunkt vil blive underlagt ens vilkår. Der er i

øvrigt gennem de senere år sket en væsentlig harmonisering

af regnskabsreglerne inden for EU, herunder regler om

udjævningshensættelser. I givet fald kan det tænkes, at

Captivet likvideres. Ligeså, hvis det danske forsikringsmarked

ændrer sig. Efter de danske forsikringsregler er der i øvrigt

hverken loft over eller bund under udjævningshensættelsernes

størrelse. Der kan derfor reelt foretages større

udjævningshenlæggelser i Danmark end i samme situation efter

reglerne i Luxembourg. Et dansk forsikringsselskab vil endvidere principielt

kunne fortsætte med at foretage henlæggelser, indtil selskabet

ophører med at drive virksomhed. Principielt kan den danske

skatteudskydelse derfor være uendelig. Samtidig vil der fra dag 1 kunne

udloddes udbytte til A A/S, fordi genforsikringsselskabet efter danske regler

ikke behøver at henlægge hele sin finansielle indkomst til

udjævningshensættelsen.

Såfremt Captivet omfattes af reglerne om tvungen sambeskatning, vil

A A/S reelt blive underlagt en dobbeltbeskatning. A A/S vil få credit i

den danske skat for den skat, der er betalt i Luxembourg det

pågældende indkomstår. Derimod vil A A/S ikke få

credit i Danmark for skatten af den del af

udjævningshensættelserne, som skal indtægtsføres ved

likvidationen i Luxembourg, og som i Danmark allerede har været

indtægtsført og beskattet løbende i år 7 til

år 14/15. Den forskellige periodisering af

udjævningshensættelserne i de to lande medfører, at der

reelt sker en dobbeltbeskatning på ca. 50 mio. kr. En sådan

dobbeltbeskatning er hverken acceptabel for skatteyderen eller politisk.

Hertil kommer, at Ligningsrådets afgørelse indebærer,

at Captivet ved f.eks. ophør i år 6 vil blive anset for at

være lavt beskattet. Dette til trods for, at der hverken efter reglerne

i Danmark eller i Luxembourg har været nogen beskatning af den

løbende indkomst, og at et likvidationsprovenu vil blive beskattet med

37,45 % i Luxembourg mod 32 % i Danmark. Cirkulærets fortolkning,

hvorefter CFC-beskatning indtræder på tidspunktet for "kontrol",

synes at være i direkte modstrid med ordlyden af selskabsskattelovens §

32, hvorefter det også er en betingelse, at datterselskabets afkast

beskattes væsentlig lavere end efter danske skatteregler.

Såfremt Captivet efter en konkret vurdering anses for at være

væsentligt lavere beskattet end efter danske skatteregler, er aktierne

i Captivet imidlertid ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a og

selskabet ikke omfattet af selskabsskattelovens § 32 fra dag 1, da der

hverken i Danmark eller i Luxembourg vil komme en indkomst til beskatning i

de første 7 år, og da indkomsten i Luxembourg derfor indtil da

bliver beskattet på dansk niveau. Der indtræder derfor ikke

CFC-beskatning fra dag 1, men først på det tidspunkt, hvor der

faktisk måtte opstå forskel i skattebetalingen, f.eks. på

grund af en ændring i skattesystemet i det pågældende

udland. Der er herved henvist til Ligningsrådets afgørelse

offentliggjort i TfS 2000.197, hvor det hollandske skattesystem faldt

på en (modificeret) generel vurdering af systemet, hvorfor

CFC-beskatningen skulle indtræde fra dag 1. Der er imidlertid ikke

hjemmel til at foretage en sådan modificeret generel vurdering, jf.

herved Lars Nyhegn-Eriksens argumenter i artiklen "Tvivlsom hjemmel til

afgørelse fra Ligningsrådet" i SR-SKAT 2/2000. Der er endvidere

hverken i ordlyden af selskabsskattelovens § 32 eller i bemærkningerne

til bestemmelsen i henholdsvis L 35 og L 118 holdepunkter for, at

CFC-beskatningen vil indtræde fra dag 1, hvis der efter en konkret

vurdering foreligger lav beskatning.

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet den

bindende forhåndsbesked stadfæstet, idet en så lang

skatteudskydelse reelt vil være i strid med lovens formål.

Landsskatterettens bemærkninger:

Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., skal

udbytte, som aktieselskaber m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber hjemmehørende i

udlandet, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter dog ikke udbytte vedrørende aktier

som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, sidste pkt.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 1, skal fortjeneste

ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har

været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været

af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og

at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Det lægges til grund, at datterselskabets indkomst vil være

omfattet af definitionen "finansiel virksomhed" i selskabsskattelovens § 32,

stk. 2, og at A A/S i øvrigt vil opfylde betingelserne om ejertid og

ejerandel i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Ved vurderingen af, om datterselskabets indkomst beskattes

væsentligt lavere i Luxembourg end efter danske beskatningsregler,

må der henses til dels den udenlandske selskabsskatteprocent dels

reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er oplyst, at datterselskabets indkomst vil blive underlagt en

beskatning på 37,45 % i Luxembourg, som er en enhedssats, og at den

skattepligtige indkomst opgøres efter regler, der i meget vidt omfang

svarer til de danske regler for opgørelse af den skattepligtige

indkomst. Der er ikke fradrag for betalte udbytter, og reglerne om

likvidationsbeskatning m.v. svarer til de danske regler.

Ved vurderingen skal endvidere foretages en sammenligning mellem den rent

faktisk betalte skat i udlandet og den skat, der skulle have været

betalt efter danske regler, og der skal herved tages hensyn til udskudte

skatter af henlæggelsesordninger.

Når herefter henses til de forudsætninger, der er lagt til

grund for den bindende forhåndsbesked, vil den samlede skattebetaling

inkl. udskudt skat i Luxembourg i alle tilfælde være

tilnærmelsesvis det danske eller højere, og i alle

tilfælde vil skatteniveauet i Luxembourg udgøre mere end 75 % af

det danske skatteniveau.

Det er endvidere oplyst, at datterselskabet under visse betingelser kan

modtage udbytter og aktieavancer skattefrit, men at datterselskabet ikke

forventes at investere i aktier. Eventuelle aktieinvesteringer vil blive

foretaget således, at betingelserne for skattefrihed i Luxembourg ikke

er opfyldt.

Efter en samlet vurdering finder retten herefter i henhold til den

gældende lovgivning, at den beskatning, som datterselskabet vil blive

undergivet i Luxembourg, ikke kan anses for at ville blive væsentligt

lavere end efter danske beskatningsregler, og at A A/S derfor kan modtage

udbytte skattefrit fra datterselskabet efter selskabsskattelovens § 13, stk.

1, nr. 2, 1. pkt.

Den påklagede bindende forhåndsbesked blev ændret i

overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter