Reassuranceselskab i Luxembourg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Reassuranceselskab i Luxembourg
udbytte
Bindende forhåndsbesked
Reference:
SEL § 13, stk. 1.
A A/S's klage til Landsskatteretten drejede sig om sig om
Ligningsrådets afgørelse af 7. september 1999 i henhold til
skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked. Ved denne
afgørelse har Ligningsrådet fundet, at A A/S ikke kan modtage
skattefrit udbytte fra et helejet reassuranceselskab i Luxembourg, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.
Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:
"Kan A A/S modtage skattefrit datterselskabsudbytte efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., fra et helejet
reassuranceselskab i Luxembourg?
Ligningsrådet har besvaret det stillede spørgsmål
således:
"Nej."
Baggrund
På tidspunktet for anmodningen om den bindende forhåndsbesked
overvejedeA A/S at etablere et helejet datterselskab i Luxembourg, der
udelukkende skal drive forsikringsvirksomhed med genforsikring af
A-koncernens egne forsikringer, tegnet gennem danske og udenlandske direkte
tegnende forsikringsselskaber. Datterselskabet er efterfølgende
etableret i Luxembourg.
Formålet med datterselskabet er at finansiere
forsikringsmæssige risici. Ud fra en lønsomhedsprognose
påtænker A A/S at genforsikre forsikringerne vedrørende 1)
løsøre og bygninger (inkl. driftstab), 2) ansvar, 3) transport
og 4) gruppeulykke for personale i datterselskabet. På sigt er det
Læs alt
hensigten på grundlag af lønsomhedsvurderinger at samle de
fleste af selskabets skades- og personforsikringer i datterselskabet.
A A/S´s udvidede skadesforsikringer dækker selskabets egne bygninger
og driftsmidler, herunder f.eks. selskabets repeater stationer og kabler.
Selskabets ansvarsforsikringer dækker bl.a. situationer, hvor selskabet
ikke kan stille aftalte telekommunikationsforbindelser ("links") til
rådighed for sine kunder, herunder driftstabsforpligtelser overfor
større erhvervskunder, samt ansvar for skader opstået i
forbindelse med gravearbejde ved nedlægning af kabler i jorden.
Transportforsikringer dækker bl.a. tyveri fra A A/S´s
motorkøretøjer. Personforsikringerne dækker selskabets
medarbejdere og omfatter såvel gruppelivs- som
gruppeulykkesforsikring.
Ved at etablere sit eget genforsikringsselskab i Luxembourg vil A A/S
kunne tilpasse policerne til selskabets faktiske skadesrisiko og derved
nedbringe præmieindbetalingerne betragteligt. En sådan reduktion
af præmieindbetalingerne er ikke mulig i Danmark, da det danske marked
er for lille hertil. A A/S vil endvidere kunne reducere omkostningerne bl.a.
ved gennem datterselskabet at få direkte adgang til
reassurancemarkedet, hvor der handles en gros, ved i stigende grad at blive
selvforsikrende på lønsomme områder og ved at skaffe sig
forsikringsmuligheder, der ikke foreligger i det almindelige marked. Fordelen
svarer reelt til differencen mellem detail- og engrosmarkedet. Hertil kommer,
at datterselskabet forventes drevet mere effektivt i Luxembourg end i
Danmark, da det vil få fordel af ekspertisen i de internationale
genforsikringsselskaber i Luxembourg, og at datterselskabet vil opnå
driftsmæssige fordele ved samarbejde med søsterselskabet B.
Efter reglerne i Luxembourg hæfter den professionelle ledelse i
genforsikringsselskabet personligt overfor de luxembourgske myndigheder for
selskabets korrekte og selvstændige drift som et almindeligt
reassuranceselskab. Ud af bestyrelsens 3 pladser kan A A/S kun
besætte den ene. A A/S har ingen indflydelse på
skadesopgørelserne, da skaderne skal opgøres af en
international anerkendt uafhængig loss adjuster, der er
forhåndsgodkendt af det forsikringsselskab, der har den direkte
forsikringsrisiko, og af reassurandørerne bag genforsikringsselskabet.
Loss adjusteren fastsætter grundlaget for reservehensættelserne,
mens beregningerne af reservehenlæggelserne skal foretages efter
henholdsvis danske og luxembourgske regler. A A/S har ingen mulighed for at
påvirke størrelsen af reservehensættelserne i
genforsikringsselskabet, da Commissariat aux Assurances efter reglerne i
Luxembourg fastlægger kravene til genforsikringsselskabets
reservehensættelser.
Skattemæssige forhold
Datterselskabet i Luxembourg etableres som et almindeligt selskab (SA),
der vil opfylde de krav, som stilles efter danske regler for at kvalificere
som et selskab, hvorfra der kan modtages udbytte. Datterselskabet vil efter
danske regler være et finansielt selskab, idet det efter reglerne i
Luxembourg skal etableres som et "Captive" selskab, der udelukkende må
drive genforsikringsvirksomhed. Datterselskabets indkomst vil udelukkende
hidrøre fra forsikringsvirksomhed og vil være omfattet af
definitionen "finansiel virksomhed" i selskabsskattelovens § 32.
Selskabets indkomst bliver underlagt en beskatning på 37,45 % i
Luxembourg. Den skattepligtige indkomst opgøres efter regler, der i
vidt omfang svarer til de danske regler for opgørelse af den
skattepligtige indkomst for et forsikringsselskab. Generelt vil alle
præmier og alt kapitalafkast skulle indtægtsføres og
beskattes med 37,45 %. Der er ikke fradrag i det luxembourgske selskab for
betalte udbytter, og reglerne om likvidationsbeskatning m.v. svarer til de
danske. Udbytter og aktieavancer kan dog i særlige tilfælde
modtages skattefrit af et selskab i Luxembourg under omstændigheder,
hvor tilsvarende udbytter og aktieavancer ikke ville være skattefri i
Danmark. Selskabet i Luxembourg forventes i overvejende grad at investere i
rentebærende kortfristede papirer. Eventuelle aktieinvesteringer vil
blive foretaget således, at betingelserne for skattefrihed i Luxembourg
ikke vil være opfyldt.
Udjævningshensættelser
Efter de danske skatteregler kan forsikringsselskaber foretage fradrag i
den skattepligtige indkomst for beløb, der hensættes for egen
regning til dækning af forpligtelser over for de forsikrede.
Hensættelserne skal i henhold til forsikringsretlige regler
opgøres, så de er tilstrækkelige til at dække
samtlige forsikringsselskabets forpligtelser. Opgørelserne foretages
på baggrund af statistisk materiale, og der findes ingen faste
øvre eller nedre procentgrænser for hensættelsernes
størrelse. Principielt skal de samlede hensættelser
opgøres hvert år, hvorefter ændringerne indgår i
skattegrundlaget.
Skadesforsikringsselskaber kan fradrage såvel hensættelser til
dækning af indtrufne skader (erstatningshensættelser), modtagne
præmier, der vedrører senere forsikringsperioder
(præmiehensættelser) og udjævningshensættelser, der
vedrører påregnelige udsving i de årlige
erstatningsudgifter.
Efter de luxembourgske skatteregler kan forsikringsselskaber på
samme måde som i Danmark foretage fradrag i den skattepligtige indkomst
for beløb, der hensættes for egen regning til dækning af
forpligtelser over for de forsikrede. Skadesforsikringsselskaber kan
således foretage fradrag for erstatningshensættelser,
præmiehensættelser og udjævningshensættelser.
Med hensyn til udjævningshensættelsen kræves i henhold
til de forsikringsretlige regler i Luxembourg, at der afsættes
beløb til denne hensættelse svarende til selskabets finansielle
resultat hvert år, indtil en statistisk beregnet øvre
grænse er nået. Størrelsen af
udjævningshensættelser er afhængig af risikotype samt
risikograd og beregnes på grundlag af den gennemsnitlige
præmieindtægt de seneste 5 år multipliceret med en faktor i
intervallet 12,5 og 20, som fastsættes af Commissariat aux Assurances i
Luxembourg. Det årlige tekniske overskud skal henlægges til denne
udjævningshensættelse, indtil den øvre grænse
nås. For A A/S´s vedkommende vil gennemsnitsfaktoren blive ca. 15.
Erstatnings- og præmiehensættelser fastsættes som efter
danske regler på baggrund af statistisk materiale.
De forsikringsretlige regler i Luxembourg om
udjævningshensættelser bevirker, at datterselskabet med de
forudsætninger, der er lagt til grund i den bindende
forhåndsbesked, første gang skal betale selskabsskat i
Luxembourg i henholdsvis år 16, jf. vækstscenarier, der
løber over henholdsvis 25, 35 og 50 år, og år 15, jf.
ophørsscenarier. Med udgangspunkt i de samme forudsætninger
skulle datterselskabet på grund af udjævningshensættelser
første gang have betalt selskabsskat i Danmark i år 7.
Vækstscenarier
Nutidsværdien af faktisk betalt skat vil ved fremregning i 25
år være 102,3 mio. kr. i Luxembourg og 154,3 mio. kr. i Danmark.
Skatten betales på grundlag af en nettoindtægt før skat og
udjævningshensættelser på 572,5 mio. kr. Dette svarer til
en skatteprocent på 17,9 i Luxembourg og 27 i Danmark. Herved er
skatteniveauet i Luxembourg (baseret på faktiske skattebetalinger)
66,3% af skatteniveauet i Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat ved
periodens slutning vil udgøre 112,1 mio. kr. i Luxembourg og 28,9 mio.
kr. i Danmark. Den samlede skat vil udgøre 214,4 mio. kr. i Luxembourg
og 183,2 mio kr. i Danmark, svarende til et skatteniveau i Luxembourg
på 117 % af det danske skatteniveau. Den latente skattebyrde vil ikke
udløse beskatning, så længe driften fortsætter, men
vil blive udløst ved eksempelvis likvidation af selskabet eller
reduktion af aktiviteten.
Ved fremregning i 35 år vil nutidsværdien af
skattebetalingerne udgøre 312,6 mio. kr. i Luxembourg og 352,7 mio.
kr. i Danmark i forhold til en nettoindtægt på 1.217,9 mio. kr.,
svarende til en skatteprocent på 25,7 i Luxembourg og 29 i Danmark.
Herved er skatteniveauet i Luxembourg 88,6 % af skatteniveauet i Danmark. Den
latente skattebyrde vil udgøre 143,6 mio. kr. i Luxembourg og 37 mio.
kr. i Danmark. Den samlede skat vil udgøre 456,2 mio. kr. i Luxembourg
og 389,7 mio. kr. i Danmark, svarende til et skatteniveau i Luxembourg
på 117,1 % af det danske skatteniveau.
Ved fremregning i 50 år vil nutidsværdien af
skattebetalingerne udgøre 985,8 mio. kr. i Luxembourg og 966,2 mio.
kr. i Danmark i forhold til en nettoindtægt på 3.187,1 mio. kr.,
svarende til en skatteprocent på 30,9 i Luxembourg og 30,3 i Danmark.
Herved er skatteniveauet i Luxembourg 102 % af skatteniveauet i Danmark. Den
latente skattebyrde vil udgøre 207,9 mio. kr. i Luxembourg og 53,7
mio. kr. i Danmark. Den samlede skat vil udgøre 1.193,7 mio. kr. i
Luxembourg og 1.019,9 mio. kr. i Danmark, svarende til et skatteniveau i
Luxembourg på 117 % af det danske skatteniveau.
Ved en diskonteringsrente på 4 % efter skat vil nutidsværdien
af de faktiske skattebetalinger udgøre 76,9 mio. kr. i Danmark mod
44,3 mio. kr. i Luxembourg over en fremregningsperiode på 25 år,
svarende til en skatteprocent på 25,1 % i Danmark og 14,4 % i
Luxembourg. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 57,6 % af niveauet i
Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat udgør 10,9 mio. kr. i
Danmark mod 42,1 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 87,8
mio. kr. i Danmark mod 86,4 mio. kr. i Luxembourg, svarende til et
skatteniveau i Luxembourg på 98,4 % af skatteniveauet i Danmark.
Ved en diskonteringsrente på 4 % efter skat vil nutidsværdien
af de faktiske skattebetalinger udgøre 136,2 mio. kr. i Danmark mod
107 mio. kr. i Luxembourg over en fremregningsperiode på 35 år,
svarende til en skatteprocent på 27,3 % i Danmark og 21,4 % i
Luxembourg. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 78,6 % af niveauet i
Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat udgør 9,4 mio. kr. i
Danmark mod 36,4 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 145,6
mio. kr. i Danmark mod 143,4 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en
skatteniveau i Luxembourg på 98,5 % af skatteniveauet i Danmark.
Ved en diskonteringsrente på 4 % efter skat vil nutidsværdien
af de faktiske skattebetalinger udgøre 246,9 mio. kr. i Danmark mod
228,3 mio. kr. i Luxembourg over en fremregningsperiode på 50 år,
svarende til en skatteprocent på 28,9 % i Danmark og 26,7 % i
Luxembourg. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 92,5 % af niveauet i
Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat udgør 7,6 mio. kr. i
Danmark mod 29,3 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 254,5
mio. kr. i Danmark mod 257,6 mio. kr. i Luxembourg, svarende til et
skatteniveau i Luxembourg på 101,2 % af skatteniveauet i Danmark.
Ved en fremregningsperiode på 25 år og en diskonteringsrente
på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger
udgøre 55,8 mio. kr. i Danmark mod 29,7 mio. kr. i Luxembourg,
svarende til en skatteprocent på 24 % i Danmark og 12,8 % i Luxembourg.
Herved udgør den faktisk betalte skat i Luxembourg 53,2 % af den
betalte skat i Danmark. Nutidsværdien af latente skatter udgør
6,7 mio. kr. i Danmark mod 26,1 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat
udgør 62,5 mio. kr. i Danmark mod 55,8 mio. kr. i Luxembourg, svarende
til en skattebelastning i Luxembourg på 89,3 % af skattebelastningen i
Danmark.
Ved en fremregningsperiode på 35 år og en diskonteringsrente
på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger
udgøre 88,9 mio. kr. i Danmark mod 64,6 mio. kr. i Luxembourg,
svarende til en skatteprocent på 26,1 % i Danmark og 19 % i Luxembourg.
Herved udgør den faktisk betalte skat i Luxembourg 72,7 % af den
betalte skat i Danmark. Nutidsværdien af latente skatter udgør
4,8 mio. kr. i Danmark mod 18,7 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat
udgør 93,7 mio. kr. i Danmark mod 83,3 mio. kr. i Luxembourg, svarende
til en skattebelastning i Luxembourg på 88,9 % af skattebelastningen i
Danmark.
Ved en fremregningsperiode på 50 år og en diskonteringsrente
på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger
udgøre 137,6 mio. kr. i Danmark mod 118 mio. kr. i Luxembourg,
svarende til en skatteprocent på 27,7 % i Danmark og 23,8 % i
Luxembourg. Herved udgør den faktisk betalte skat i Luxembourg 85,8 %
af den betalte skat i Danmark. Nutidsværdien af latente skatter
udgør 2,9 mio. kr. i Danmark mod 11,3 mio. kr. i Luxembourg. Den
samlede skat udgør 140,5 mio. kr. i Danmark mod 129,3 mio. kr. i
Luxembourg, svarende til en skattebelastning i Luxembourg på 92 % af
skattebelastningen i Danmark.
Ophørsscenarier
Ved en umiddelbar nedlukning efter 20 år vil nutidsværdien af
de faktiske skattebetalinger i Danmark udgøre 91,5 mio. kr. mod 38
mio. kr. i Luxembourg. Nutidsværdien af udskudte skatter vil
udgøre 25,6 mio. kr. i Danmark mod 99,1 mio. kr. i Luxembourg, og de
samlede skatter vil udgøre 117,1 mio. kr. i Danmark og 137,1 mio. kr.
i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 32 % i Danmark og 37,5 %
i Luxembourg og en skattebelastning i Luxembourg på 117,1 % af
skattebelastningen i Danmark.
Ved en fremregningsperiode på 20 år og en diskonteringsrente
på 4 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger i
Danmark udgøre 51,6 mio. kr. mod 18,4 mio. kr. i Luxembourg.
Nutidsværdien af udskudte skatter vil udgøre 11,7 mio. kr. i
Danmark mod 45,2 mio. kr. i Luxembourg, og de samlede skatter vil
udgøre 63,3 mio. kr. i Danmark og 63,6 mio. kr. i Luxembourg, svarende
til en skatteprocent på 28,3 % i Danmark og 28,5 % i Luxembourg og en
skattebelastning i Luxembourg på 100,5 % af skattebelastningen i
Danmark.
Ved en fremregningsperiode på 20 år og en diskonteringsrente
på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger i
Danmark udgøre 39,4 mio. kr. mod 12,9 mio. kr. i Luxembourg.
Nutidsværdien af udskudte skatter vil udgøre 8 mio. kr. i
Danmark mod 30,9 mio. kr. i Luxembourg, og de samlede skatter vil
udgøre 47,4 mio. kr. i Danmark og 43,8 mio. kr. i Luxembourg,
svarende til en skatteprocent på 26,5 % i Danmark og 24,5 % i
Luxembourg og en skattebelastning i Luxembourg på 92,4 % af
skattebelastningen i Danmark.
Ved en gradvis afvikling af selskabet og fremregning i 35 år vil
nutidsværdien af skattebetalingerne udgøre 302 mio. kr. i
Danmark mod 353,5 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent
på 32 % i Danmark og 37,5 % i Luxembourg. Nutidsværdien af
skattebetalingerne vil ved en diskonteringsrente på 4 % være
123,1 mio. kr. i Danmark mod 124,8 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en
skatteprocent på 29,5 % i Danmark og 29,9 % i Luxembourg, og ved en
diskonteringsrente på 6 % 82,1 mio. kr. i Danmark mod 76,3 mio. kr. i
Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 28 % i Danmark og 26 % i
Luxembourg.
Renteeffekt af diskontering
Ved fremregning i 25 år og 35 år medfører udskydelse af
beskatningen ved en rente på 4 % efter skat en rente- og
likviditetsfordel i Danmark på henholdsvis 106,3 mio. kr. og 253,5 mio.
kr. og i Luxembourg på henholdsvis 170,1 mio. kr. og 349,2 mio. kr. Ved
en rente på 6 % er rente- og likviditetsfordelen i Danmark henholdsvis
127,4 mio. kr. og 300,8 mio. kr. og i Luxembourg henholdsvis 184,7 mio. kr.
og 391,6 mio. kr.
Ved ophør efter 20 år eller 35 år medfører
udskydelse af beskatningen ved en rente på 4 % efter skat en rente- og
likviditetsfordel i Danmark på henholdsvis 53,8 mio. kr. og 178,9 mio.
kr. og i Luxembourg på henholdsvis 73,5 mio. kr. og 228,7 mio. kr. Ved
en rente på 6 % er rente- og likviditetsfordelen i Danmark henholdsvis
69,7 mio. kr. og 219,9 mio. kr. og i Luxembourg henholdsvis 93,3 mio. kr. og
277,2 mio. kr.
Rentefordelen i Luxembourg kan ved en diskonteringsrente på 4 % ved
25 års fremregning opgøres til 28,5 mio. kr., svarende til en
reduktion af den effektive skatteprocent med 9,3 %. Ved fremregning i 35
år og 50 år kan rentefordelen opgøres til henholdsvis 43,7
mio. kr. og 62,7 mio. kr., svarende til en reduktion af den effektive
skatteprocent med henholdsvis 8,7 % og 7,3 %. Effekten af udskudt skat
på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en
reduktion af skatteprocenten på henholdsvis 13,7 % , 7,3 % og 3,4
%.
Rentefordelen i Danmark kan ved en diskonteringsrente på 4 % ved 25
års fremregning opgøres til 10,4 mio. kr., eller en reduktion af
den effektive skatteprocent på 3,4 %. Ved fremregning i 35 år og
50 år er rentefordelen henholdsvis 14,3 mio. kr. og 19,1 mio. kr.,
eller en reduktion på henholdsvis 2,9 % og 2,2 %. Effekten af udskudt
skat på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en
reduktion på henholdsvis 3,6 %, 1,9 % og 0,9 %.
Ved 25 års fremregning og en diskonteringsrente på 6 % kan
rentefordelen i Luxembourg opgøres til 31,3 mio. kr., svarende til en
reduktion af den effektive skatteprocent med 13,5 %. Ved fremregning i 35
år og 50 år kan rentefordelen opgøres til henholdsvis 44,1
mio. kr. og 56,7 mio. kr., svarende til en reduktion af den effektive
skatteprocent med henholdsvis 13 % og 11,4 %. Effekten af udskudt skat
på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en
reduktion af skatteprocenten på henholdsvis 11,2 %, 5,5 % og 2,3 %.
Ved 25 års fremregning og en diskonteringsfaktor på 6 % kan
rentefordelen i Danmark opgøres til 11,9 mio. kr., eller en reduktion
af den effektive skatteprocent på 5,1 %. Ved fremregning i 35 år
og 50 år er rentefordelen henholdsvis 15,2 mio. kr. og 18,4 mio. kr.,
eller en reduktion på henholdsvis 4,5 % og 3,7 %. Effekten af udskudt
skat på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en
reduktion på henholdsvis 2,9 %, 1,4 % og 0,6 %.
Ligningsrådet har som begrundelse for den bindende
forhåndsbesked bl.a. anført, at der ud fra en samlet, konkret
bedømmelse af sagen vil indtræde tvungen sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 32. Der er herved henset til, at den samlede
beskatning af datterselskabet i Luxembourg ikke inden for en overskuelig
tidshorisont vil nå op på 75 pct. af det - gældende -
danske skatteniveau, selv om der tillægges den udskudte skat en vis
betydning. Beskatningen af datterselskabet i Luxembourg vil således
være væsentlig lavere end efter danske skatteregler, og A A/S
kan derfor ikke modtage udbytte skattefrit fra et helejet
genforsikringsselskab i Luxembourg, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2, 1. pkt.
Selskabets repræsentanter har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om ændring af den bindende forhåndsbesked.
Til støtte for påstanden har repræsentanterne bl.a.
anført, at formålet med at placere Captivet i Luxembourg
udelukkende er forretningsmæssigt begrundet, idet der herved kan
opnås lavere forsikringspræmier end ved tegning af forsikringer
hos danske forsikringsselskaber. Ifølge en undersøgelse,
foretaget af et uafhængigt konsulentfirma, var der ikke de
lovgivningsmæssige rammer og den fornødne ekspertise til, at
Captivet med økonomisk fordel kunne etableres i Danmark.
Undersøgelsen udpegede en række lande uden for EU, hvor det
både forretningsmæssigt og skattemæssigt var fordelagtigt
at placere Captivet. Da A A/S ikke ønsker at foretage
skattetænkning, blev disse lande imidlertid valgt fra. A A/S kunne
herefter vælge mellem at placere Captivet i Irland (10 %-beskatning)
eller i Luxembourg (37,45 %-beskatning). A A/S valgte Luxembourg, da
selskabet har en ejerandel i B, som allerede har et genforsikringsselskab i
Luxembourg. Et tæt samarbejde mellem S A/S og B om samlet genforsikring
ville medføre økonomiske besparelser for begge selskaber.
Repræsentanterne har herefter bl.a. gjort gældende, at
Captivets indkomst ud fra såvel en generel som en konkret vurdering
må anses for at være underlagt en beskatning i Luxembourg, der
ikke er væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler,
således at A A/S kan modtage udbytte skattefrit fra datterselskabet,
jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og således at der ikke er
tale om tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32. Det
bemærkes herved, at der i de første 7 år ingen beskatning
er hverken i Danmark eller i Luxembourg, og at der herefter alene er tale om
en midlertidig og ikke en uendelig udskydelse af skatten. Forskellen i
beskatningen opstår herefter i de følgende ca. 8-9 år
på grund af de forskellige forsikringsretlige regler om
udjævningshensættelser. Effekten er en periodeforskydning af
skattebetalingen i Luxembourg og i Danmark på 9 år i situationen
med fortsat drift og på 8 år i ophørssituationen.
Imidlertid vil skatten herefter blive større i Luxembourg end efter
danske skatteregler. Efter 7 år sker der en løbende beskatning
af selskabsindkomsten i Danmark med 32 %, mens der efter 15/16 år sker
en løbende beskatning af selskabsindkomsten i Luxembourg med 37,45 %.
Der bør endvidere tages hensyn til udskudt skat af
udjævningshensættelserne, som fuldt ud beskattes i Luxembourg med
37,45 % ved likvidation af Captivet. Uanset om Captivet fortsætter sin
virksomhed i det uendelige, eller om det stopper med at drive virksomhed, vil
beskatningen i Luxembourg og i Danmark stort set være ens efter en vis
årrække. Dette gælder, uanset om der anvendes
diskonteringsfaktor (forrentning efter skat) 4 % eller 6 % ved beregning af
skatteprocenterne. Det er den faktiske danske beskatningsprocent, der skal
sammenlignes med, og denne ligger ifølge de foretagne beregninger
under 32 %. Der er endvidere alene tale om en udskydelse af skattebetalingen,
og ikke om en manglende skattebetaling, jf. herved punkt 7.2.5.2. i
cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning.
Det afgørende ved vurderingen er, om det udenlandske datterselskab
rent faktisk betaler en væsentlig lavere skat, end det skulle have
betalt efter danske regler, og der skal herved tages hensyn til de udskudte
skatter, der ligger på udjævningshensættelserne i
Luxembourg, jf. herved punkt 7.2.3. i cirkulære nr. 135 af 2. september
1999 til aktieavancebeskatningsloven og Landsskatterettens kendelse af 22.
oktober 1999, offentliggjort i TfS 2000.169. Det er ikke afgørende,
hvor mange års forskel der er i udskydelsen af den løbende
beskatning i henholdsvis Danmark og Luxembourg. Det fremgår endvidere
af skatteministerens svar i forbindelse med behandlingen af L 35, at der skal
tages hensyn til udenlandsk udskudt skat ved vurderingen af, om et udenlandsk
selskab er beskattet væsentligt lavere end efter danske
beskatningsregler i relation til selskabsskattelovens § 32. Skatteministeren
gav herved som eksempel en ordning som den svenske henlæggelsesordning,
hvor op til 25 % af overskuddet kan fradrages ved henlæggelse til
såkaldte periodiseringsfonde, men hvor beløbet skal
tilbageføres til beskatning senest 5 år efter
henlæggelsesåret. Ministeren nævnte i samme svar
tilsvarende periodeforskydninger som følge af landes forskellige
regler for afskrivning, underskudsfremførsel,
investeringsfondshenlæggelser og lignende. Det kan i den forbindelse
ikke udelukkes, at forskelle i danske og udenlandske regler for f.eks.
afskrivninger ville kunne medføre en endnu længere udskydelse af
skatten end i det foreliggende tilfælde. Det giver i øvrigt
ingen mening at foretage en vilkårlig øjebliksvurdering af
situationen, således som Told- og Skattestyrelsen har gjort. Enten er
der tale om en virksomhed i drift - og så udlignes forskellen i
skatten over tid - eller også er der tale om en ophørssituation,
og så skal den udskudte skat indregnes.
Vedrørende den generelle vurdering fremgår det endvidere af
Landsskatterettens kendelse af 22. oktober 1999, offentliggjort i TfS
2000.169, at en dansk bank for skatteåret 1994/95 kunne modtage
skattefrit udbytte fra et schweizisk datterselskab efter selskabsskattelovens
§ 13, stk. 3. Af præmisserne fremgår, at den generelle vurdering
omfatter både reglerne for opgørelsen af den skattepligtige
indkomst (d.v.s. der skal også tages højde for den udskudte
skat) og den effektive beskatningsprocent. Skattesystemet i Luxembourg
afviger mindre fra de danske skatteregler end det progressive skattesystem i
Schweiz, hvor der efter det oplyste er mulighed for indkomstudjævning i
statsskatten, og der gives et bundfradrag efter en fastsat procentdel af
egenkapitalen i den kommunale skat. Hertil kommer, at der kan foretages
fradrag i Schweiz ved indkomstopgørelsen dels for betalt skat, dels
for henlæggelser til stille reserver. Sidstnævnte fradrag
beregnes som nærmere fastsatte procentdele af selskabets beholdninger
af værdipapirer m.v. Henlæggelserne indtægtsføres
det efterfølgende år, men der beregnes samtidig en ny
henlæggelse, som kan fratrækkes i indkomstopgørelsen. Hvis
beholdningerne ikke ændres, vil det således principielt
være muligt at udskyde skatten i det uendelige. I øvrigt var der
til forskel fra denne sag kun taget højde for tilbagediskonteringer af
henlæggelserne, men ikke for skattekreditten i de foretagne
beregninger. Det er ikke forskelle i skattereglerne, der bevirker, at
skatten udskydes i yderligere 8/9 år i Luxembourg, men forskelle i de
forsikringstekniske regler i Luxembourg, herunder
forsikringsporteføljens sammensætning. Landsskatteretten har i
kendelsen inddraget hensynene efter § 7 i bekendtgørelse nr. 903 af
12. november 1992 i sin vurdering af beskatningsniveauet i Schweiz.
Ifølge denne bestemmelse er det alene det pågældende
udenlandske skattesystem, der skal inddrages i vurderingen, ikke de
øvrige civilretlige regler. Endelig er det ikke relevant ved den
generelle vurdering af skattesystemet at tage hensyn til selskabstypen. Dette
element er først relevant ved den konkrete vurdering.
Ligningsrådet har i afgørelsen offentliggjort i TfS 2000.197
inddraget selskabstypen ved den generelle vurdering, men der er ikke
belæg for dette, jf. herved f.eks. cirkulære nr. 135 af 2.
september 1999 til aktieavancebeskatningsloven, punkt 7.2.3.
En diskonteringsfaktor bør endvidere ikke have betydning for, om et
selskab i udlandet er væsentligt lavere beskattet end et dansk selskab.
Der findes ingen støtte herfor i forarbejderne til L 35, og der er
heller ikke offentliggjort praksis eller cirkulærer, som tager stilling
hertil. I givet fald mangler der retningslinier for, hvordan
diskonteringsfaktoren skal fastsættes, herunder om faktoren skal
"fastfryses" til renteniveauet den dag, hvor aktiviteten påbegyndes,
eller om den eventuelt skal beregnes som et vægtet gennemsnit over
perioden. I så fald kan det ikke afgøres, om der er
CFC-beskatning før periodens udløb. Alternativt kunne
diskonteringsrenten variere med renteniveauet i ejertiden. A A/S vil i dette
tilfælde ikke have nogen mulighed for at vurdere, om selskabet i
Luxembourg vil medføre CFC-beskatning i et givet indkomstår,
hvilket er en uacceptabel retsstilling. Med udgangspunkt i det gældende
renteniveau vil en diskonteringsrente på 6 % efter skat endvidere
være en høj rente for et selskab som A A/S.
Forskellen i skattebelastningen fremkommer endvidere primært
på grund af de forskellige forsikringretlige regler i Danmark og i
Luxembourg og ikke på grund af forskelle i skattelovgivningen. Det
må forventes, at forsikringsreglerne harmoniseres i EU, således
at forskellene i reglerne om udjævningshensættelser og dermed den
latente skattebyrde reduceres over tid. Hermed vil der ikke blive tale om en
udskydelse af skatten i det uendelige, idet selskabernes hensættelser
på et tidspunkt vil blive underlagt ens vilkår. Der er i
øvrigt gennem de senere år sket en væsentlig harmonisering
af regnskabsreglerne inden for EU, herunder regler om
udjævningshensættelser. I givet fald kan det tænkes, at
Captivet likvideres. Ligeså, hvis det danske forsikringsmarked
ændrer sig. Efter de danske forsikringsregler er der i øvrigt
hverken loft over eller bund under udjævningshensættelsernes
størrelse. Der kan derfor reelt foretages større
udjævningshenlæggelser i Danmark end i samme situation efter
reglerne i Luxembourg. Et dansk forsikringsselskab vil endvidere principielt
kunne fortsætte med at foretage henlæggelser, indtil selskabet
ophører med at drive virksomhed. Principielt kan den danske
skatteudskydelse derfor være uendelig. Samtidig vil der fra dag 1 kunne
udloddes udbytte til A A/S, fordi genforsikringsselskabet efter danske regler
ikke behøver at henlægge hele sin finansielle indkomst til
udjævningshensættelsen.
Såfremt Captivet omfattes af reglerne om tvungen sambeskatning, vil
A A/S reelt blive underlagt en dobbeltbeskatning. A A/S vil få credit i
den danske skat for den skat, der er betalt i Luxembourg det
pågældende indkomstår. Derimod vil A A/S ikke få
credit i Danmark for skatten af den del af
udjævningshensættelserne, som skal indtægtsføres ved
likvidationen i Luxembourg, og som i Danmark allerede har været
indtægtsført og beskattet løbende i år 7 til
år 14/15. Den forskellige periodisering af
udjævningshensættelserne i de to lande medfører, at der
reelt sker en dobbeltbeskatning på ca. 50 mio. kr. En sådan
dobbeltbeskatning er hverken acceptabel for skatteyderen eller politisk.
Hertil kommer, at Ligningsrådets afgørelse indebærer,
at Captivet ved f.eks. ophør i år 6 vil blive anset for at
være lavt beskattet. Dette til trods for, at der hverken efter reglerne
i Danmark eller i Luxembourg har været nogen beskatning af den
løbende indkomst, og at et likvidationsprovenu vil blive beskattet med
37,45 % i Luxembourg mod 32 % i Danmark. Cirkulærets fortolkning,
hvorefter CFC-beskatning indtræder på tidspunktet for "kontrol",
synes at være i direkte modstrid med ordlyden af selskabsskattelovens §
32, hvorefter det også er en betingelse, at datterselskabets afkast
beskattes væsentlig lavere end efter danske skatteregler.
Såfremt Captivet efter en konkret vurdering anses for at være
væsentligt lavere beskattet end efter danske skatteregler, er aktierne
i Captivet imidlertid ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a og
selskabet ikke omfattet af selskabsskattelovens § 32 fra dag 1, da der
hverken i Danmark eller i Luxembourg vil komme en indkomst til beskatning i
de første 7 år, og da indkomsten i Luxembourg derfor indtil da
bliver beskattet på dansk niveau. Der indtræder derfor ikke
CFC-beskatning fra dag 1, men først på det tidspunkt, hvor der
faktisk måtte opstå forskel i skattebetalingen, f.eks. på
grund af en ændring i skattesystemet i det pågældende
udland. Der er herved henvist til Ligningsrådets afgørelse
offentliggjort i TfS 2000.197, hvor det hollandske skattesystem faldt
på en (modificeret) generel vurdering af systemet, hvorfor
CFC-beskatningen skulle indtræde fra dag 1. Der er imidlertid ikke
hjemmel til at foretage en sådan modificeret generel vurdering, jf.
herved Lars Nyhegn-Eriksens argumenter i artiklen "Tvivlsom hjemmel til
afgørelse fra Ligningsrådet" i SR-SKAT 2/2000. Der er endvidere
hverken i ordlyden af selskabsskattelovens § 32 eller i bemærkningerne
til bestemmelsen i henholdsvis L 35 og L 118 holdepunkter for, at
CFC-beskatningen vil indtræde fra dag 1, hvis der efter en konkret
vurdering foreligger lav beskatning.
Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet den
bindende forhåndsbesked stadfæstet, idet en så lang
skatteudskydelse reelt vil være i strid med lovens formål.
Landsskatterettens bemærkninger:
Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., skal
udbytte, som aktieselskaber m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber hjemmehørende i
udlandet, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter dog ikke udbytte vedrørende aktier
som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, sidste pkt.
Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 1, skal fortjeneste
ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har
været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været
af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og
at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Det lægges til grund, at datterselskabets indkomst vil være
omfattet af definitionen "finansiel virksomhed" i selskabsskattelovens § 32,
stk. 2, og at A A/S i øvrigt vil opfylde betingelserne om ejertid og
ejerandel i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Ved vurderingen af, om datterselskabets indkomst beskattes
væsentligt lavere i Luxembourg end efter danske beskatningsregler,
må der henses til dels den udenlandske selskabsskatteprocent dels
reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det er oplyst, at datterselskabets indkomst vil blive underlagt en
beskatning på 37,45 % i Luxembourg, som er en enhedssats, og at den
skattepligtige indkomst opgøres efter regler, der i meget vidt omfang
svarer til de danske regler for opgørelse af den skattepligtige
indkomst. Der er ikke fradrag for betalte udbytter, og reglerne om
likvidationsbeskatning m.v. svarer til de danske regler.
Ved vurderingen skal endvidere foretages en sammenligning mellem den rent
faktisk betalte skat i udlandet og den skat, der skulle have været
betalt efter danske regler, og der skal herved tages hensyn til udskudte
skatter af henlæggelsesordninger.
Når herefter henses til de forudsætninger, der er lagt til
grund for den bindende forhåndsbesked, vil den samlede skattebetaling
inkl. udskudt skat i Luxembourg i alle tilfælde være
tilnærmelsesvis det danske eller højere, og i alle
tilfælde vil skatteniveauet i Luxembourg udgøre mere end 75 % af
det danske skatteniveau.
Det er endvidere oplyst, at datterselskabet under visse betingelser kan
modtage udbytter og aktieavancer skattefrit, men at datterselskabet ikke
forventes at investere i aktier. Eventuelle aktieinvesteringer vil blive
foretaget således, at betingelserne for skattefrihed i Luxembourg ikke
er opfyldt.
Efter en samlet vurdering finder retten herefter i henhold til den
gældende lovgivning, at den beskatning, som datterselskabet vil blive
undergivet i Luxembourg, ikke kan anses for at ville blive væsentligt
lavere end efter danske beskatningsregler, og at A A/S derfor kan modtage
udbytte skattefrit fra datterselskabet efter selskabsskattelovens § 13, stk.
1, nr. 2, 1. pkt.
Den påklagede bindende forhåndsbesked blev ændret i
overensstemmelse hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Avance ved likvidation Retsinformation · 3. maj 2001
- Ledelsens sæde, aktieudbytter, aktieavancer, tvungen sambeskatning Retsinformation · 10. februar 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. tvungen sambeskatning for et udenlandsk selskab, der drev bankvirksomhed Retsinformation · 27. april 2005
- Skattefri aktieavance Retsinformation · 7. december 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. CFC-beskatning Retsinformation · 4. august 2004
- Bindende forhåndsbesked CFC-beskatning Retsinformation · 17. januar 2003
Lignende dokumenter
- Bindende forhåndsbesked skattefri udbytteudlodning forening i udlandet Retsinformation · 5. maj 2000
- "Tilgodehavende udbytte" ikke skattefrit for modtagende selskab ved skattefri spaltning Retsinformation · 20. december 2004
- Ledelsens sæde, aktieudbytter, aktieavancer, tvungen sambeskatning Retsinformation · 10. februar 2000
- Udbytte fra datterselskab til moderselskab ikke skattefrit - spørgsmål om kravet til ejertidsperioden var opfyldt i forbindelse med efterfølgende skattefri fusion Retsinformation · 19. oktober 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. afvisning af klage over en bindende forhåndsbesked Retsinformation · 29. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. Tilgodehavende udbytte - spaltning Retsinformation · 22. februar 2007