Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. CFC-beskatning

KEN nr 9439 af 12/12/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. CFC-beskatning

Klagen vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19.

november 2002 offentliggjort i SKM2002.628.LR /TfS 2003, 48.

Landsskatterettens

afgørelse

Spørgsmålet til Ligningsrådet var:

Skal B ved angivelse af dets skattepligtige indkomst anse C og D

for at have afstået aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 8, hvis B

efterfølgende afstår alle aktier i E til et koncernselskab, som ikke er

omfattet af kontrolbestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 6 ?

Ligningsrådets besvarelse var: Ja.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen til Nej.

Sagens oplysninger

A Plc. er et børsnoteret engelsk selskab og en af verdens

største multinationale koncerner inden for reklamebranchen. A Plc. har i de

seneste år opkøbt konkurrerende virksomheder og har som en del af disse opkøb

indirekte erhvervet 2 danske holdingselskaber. I forbindelse med en planlagt

sammenlægning af en række virksomheder med samme forretningsområder overvejer

A

Plc. nu, i hvilket omfang sammenlægningen skal ske under en dansk

holdingstruktur.

Denne skal i givet fald som udgangspunkt være struktureret

således, at B Plc. eller et koncernforbundet selskab skal eje 100 % af et

dansk

holdingselskab (F), som igen skal eje 100 % af et andet dansk holdingselskab

(B). B skal indledningsvis eje 100 % af et hollandsk holdingselskab (E). E

vil

indledningsvis eje et antal selskaber beliggende såvel i som udenfor Holland.

Der kan være tale om selskaber, som driver aktiv virksomhed inden for

Læs alt

reklamebranchen (E-selskaber), men der kan også være tale om lokale

holdingselskaber (C-selskaber), idet selskaberne i en række lande vil have

behov for at anvende et lokalt holdingselskab. Lokale C-selskaber kan således

være ejere af lokale operative selskaber (D-selskaber), som udelukkende

arbejder aktivt inden for reklamebranchen.

Det skal herefter forudsættes, at F overfører alle aktier i B

til et udenlandsk selskab i A-koncernen. Der blev i denne forbindelse stillet

en række spørgsmål til Ligningsrådet vedrørende de skattemæssige konsekvenser

af en eventuel CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32.

Ved besvarelsen skal det forudsættes, at de udenlandske

selskaber E, C og D opfylder betingelsen i selskabsskattelovens § 32 om, at

de

enkelte selskabers samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 75 % af den

skat, datterselskabet skulle have betalt i Danmark, hvis dets indkomst var

opgjort efter danske regler. Videre skal det forudsættes, at E opfylder

betingelsen om, at selskabets CFC-indkomst udgør mere end 1/3 af

datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler.

Selskabet er således omfattet af CFC-reglerne.

Endvidere skal det forudsættes, at de lokale holdingselskaber og

de lokale driftsselskaber har en CFC-indkomst, der udgør mindre end 1/3 af

det

enkelte selskabs samlede skattepligtige indkomst, hvis der ses bort fra den

fiktive afståelse af aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 8.

Derimod skal det antages, at de lokale holdingselskaber og de

lokale driftsselskaber vil have en CFC-indkomst, der udgør mere end 1/3 af

det

enkelte selskabs samlede skattepligtige indkomst, hvis der tages hensyn til

den

fiktive afståelse af aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 8.

Der blev stillet 8 spørgsmål til Ligningsrådet vedrørende

forståelsen af reglerne i selskabsskattelovens § 32, herunder blev der spurgt

om F’s salg af alle aktier i B ville føre til, at CFC-beskatning, som

indtil

salget skulle foretages i F, ophører, og der etableres en ny CFC-beskatning

med

B som moderselskab, jf. selskabsskattelovens § 32. Dette blev besvaret

bekræftende. Denne besvarelse er ikke påklaget til Landsskatteretten.

Ligningsrådets

afgørelse

Den fiktive afståelsesbeskatning efter selskabsskattelovens §

32, stk. 8, indtræder, hvis aktier i det udenlandske CFC-selskab bliver solgt

til et selskab eller en person, som ikke i forvejen er en del af den

kontrollerende ejerkreds i CFC-selskabet. Hvis B – efter F’s salg

af aktierne i

B – afstår alle aktier i E til et koncernselskab, som ikke er omfattet

af den

kontrollerende ejerkreds, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, finder

selskabsskattelovens § 32, stk. 8, anvendelse. Såvel aktierne i E som

aktierne

i H’s, C’s og G’s må i den forbindelse anses for at være

solgt.

Repræsentanten har ønsket forudsat, at C og D opfylder

betingelsen om lav beskatning, og at C og D kun opfylder betingelsen om, at

mere end 1/3 af selskabernes samlede skattepligtige indkomst udgør

CFC-indkomst, hvis der ved denne bedømmelse skal tages hensyn til den fiktive

afståelsesbeskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 8.

Set i lyset heraf drejer spørgsmål 2 d sig derfor om

fortolkningen af selskabsskattelovens § 32, stk. 8, der kan fortolkes på 2

måder.

Efter den ene fortolkning finder selskabsskattelovens § 32, stk.

8, kun anvendelse på fiktive avancer, der oppebæres af datterselskaber, der i

forvejen i kraft af andre finansielle indtægter opfylder betingelserne for at

være inddraget under CFC-beskatning i det pågældende indkomstår, jf.

selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Efter den anden fortolkning skal fiktive avancer som omhandlet i

selskabsskattelovens § 32, stk. 8, tillige medregnes ved opgørelsen af, om et

datterselskab opfylder betingelserne for at være inddraget under

CFC-beskatning

i det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

En umiddelbar læsning af lovteksten i selskabsskattelovens § 32

taler mest i retning af, at den første fortolkning er rigtig, således at

datterselskaberne ikke ville være omfattet af CFC-beskatning.

Der må imidlertid lægges afgørende vægt på, at bestemmelsen om

fiktive avancer, da den blev indsat i selskabsskattelovens § 32 ved lov nr.

1026 af 21.12.1998, havde til formål at inddrage datterselskaber, der kun

havde

fiktive avancer, under CFC-beskatning i afståelsesåret, jf. bemærkningerne

til

lovforslag L 53 1998/99. Der er henvist til følgende bemærkninger:

”Reglerne for opgørelse af moderselskabets indkomst foreslås

udvidet med en bestemmelse om, at der ved overdragelse af aktier i

datterselskabet til et selskab eller en person uden

for den ejerkreds, som kontrollerer eller har

væsentlig indflydelse på datterselskabet, ved opgørelsen af moderselskabets

indkomst skal medregnes til den indkomst, som datterselskabet ville have

oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var

afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt – dog

højeste

et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, jf. lovforslagets § 5, og er nødvendig

for

at imødegå den situation, at et CFC-selskab f.eks. anbringer sine aktiver i

uforrentede obligationer, der først indfries efter udløbet af den

treårsperiode, der er omhandlet heri (jf. bemærkningerne til lovforslagets §

5,

stk. 2). Efter de tre år, men før indfrielsen af obligationerne, sælges

aktierne i CFC-selskabet. Der bliver ikke tale om CFC-beskatning i de tre år,

da der ikke vil være nogen indkomst, men betingelserne for skattefrihed for

aktieavancen ville alligevel være opfyldt, uanset at der slet ikke har funder

nogen beskatning sted, og der heller ikke senere vil gøre det ”

Der er tillige lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne

til selskabsskattelovens § 32, jf. § 1, nr. 16, i lovforslag L 99 2001/02, 2.

samling, jf. Folketingstidende 2001/2, 2. samling, Tillæg A, side 2638, at

der

ikke ved nyaffattelsen af selskabsskattelovens § 32 er tilsigtet nogen

ændring

i hovedområdet for, hvilke indkomster der skal anses for omfattet af

CFC-reglerne.

Ligningsrådet har derfor besvaret spørgsmålet med et ”Ja”.

Klagerens

påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at fiktive avancer som omhandlet i

selskabsskattelovens § 32, stk. 8, ikke skal medregnes ved opgørelsen af, om

et

datterselskab opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om

CFC-beskatning, idet sådanne fiktive avancer ikke er nævnt i

selskabsskattelovens § 32, stk. 5.

Det er til støtte herfor bl.a. anført, at selskabsskattelovens §

32, stk. 5 indeholder en udtømmende oplistning af hvilke indkomster, der skal

medregnes ved vurderingen af, om det udenlandske datterselskab er omfattet af

CFC-beskatning. Indkomst ved fiktiv afståelsesbeskatning er ikke nævnt i

selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Fiktiv afståelsesbeskatning skal således

ikke indgå i bedømmelsen af, om et udenlandsk datterselskab opfylder

betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2. Af de specielle

bemærkninger til lovforslag nr. L 99 2001/02, 2. samling, jf.

Folketingstidende

2001/02 fremgår følgende:

”Det er blevet påpeget, at der i praksis kan være tvivl om

afgrænsningen af finansielle indtægter, samt at der bør ske en klar

definition

af, hvilke indkomstarter der undergives CFC-beskatning. Det foreslås på denne

baggrund, at de relevante indkomster, der kan udløse CFC-beskatning, opremses

på en udtømmende liste i stk. 5 (CFC-indkomsten). CFC-beskatningen skal som

nævnt forhindre, at mobile indkomster placeres i udlandet for at opnå

skattemæssige fordele. Der foretages derfor en opregning af de indkomstarter,

som det må anses for nemt at kunne placere uden for Danmark. Det drejer sig

om

renter, kursgevinster på værdipapirer, udbytter, aktieavancer, visse

royalties

samt indtægter ved finansiel leasing. Banker og forsikringsselskaber er som

nævnt blandt typeeksemplerne på virksomheder, der er omfattet af de nuværende

regler og driver virksomhed med mobile indkomster, idet disse former for

tjenesteydelser relativt let sælges på tværs af landegrænser. Der er

imidlertid

også andre slags selskaber, som driver virksomhed med mobile indkomster,

f.eks.

finansierings- og investeringsselskaber samt realkreditinstitutter. Disse

selskaber, som driver næring med finansielle indkomster, nævnes udtrykkeligt

for at sikre, at de ved opgørelsen af den danske indkomst også får fradrag

for

hensættelser såvel ved vurderingen af, om der skal betales CFC-skat som ved

opgørelsen af den skattepligtige CFC-indkomst.”

Det fremgår endvidere af bemærkningerne:

”Indkomst, der indgår i CFC-indkomsten (§ 32, stk. 5)

En af fordelene ved udtrykkeligt at nævne, hvilke

indkomstarter, der undergives CFC-beskatning, er, at det bliver mere

entydigt,

hvad der er CFC-indkomst. Det fremgår eksempelvis af den foreslåede

bestemmelse, at CFC-skattepligtige indkomster og udgifter vedrørende

immaterielle aktiver består af royaltybetalinger samt fortjeneste og tab ved

afståelse. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært,

kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert

patent,

varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller

videnskabelige erfaringer. Denne definition af immaterielle aktiver svarer

til

den, der anvendes af OECD i dobbeltbeskatningsoverenskomstsmodellen.”

Disse citater understøtter, at det alene kan være indkomster

opregnet i stk. 5, der kan medføre, at datterselskabet opfylder betingelserne

for CFC-beskatning.

Opgørelsen af udenlandske datterselskabers CFC-indkomst samt

samlede skattepligtige indkomst er reguleret i selskabsskattelovens § 32,

stk.

3-4. Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab opgøres ifølge disse

bestemmelser på grundlag af faktiske forhold. Til forskel fra denne

bestemmelse

omhandler selskabsskattelovens § 32, stk. 8, et fiktivt afståelsesprincip.

Såfremt lovgiver havde haft til hensigt, at fiktiv afståelsesbeskatning

skulle

indgå ved opgørelsen af det udenlandske datterselskabs CFC-indkomst og

samlede

skattepligtige indkomst, ville dette også have fremgået af

selskabsskattelovens

§ 32, stk. 3-4, som angiver principperne for opgørelsen af udenlandske

datterselskabers CFC-indkomst og samlede skattepligtige indkomst.

Selskabsskattelovens § 32, stk. 8, regulerer opgørelsen af det

danske moderselskabs skattepligtige CFC-indkomst. De principper, der fremgår

af

denne bestemmelse om fiktiv afståelsesbeskatning, kan alene anvendes på det

danske moderselskab og i så tilfælde kun som en yderligere CFC-beskatning af

moderselskabet

efter

selskabsskattelovens § 32, stk. 7. Det fremgår således også af de almindelige

bemærkninger til lovforslag nr. L 99 2001/02, 2. samling, at moderselskabets

skattepligtige CFC-indkomst ikke er identisk med datterselskabets

CFC-indkomst

opgjort efter § 32, stk. 3 og 4.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og stk. 6, skal

moderselskaber, som direkte eller indirekte kontrollerer eller har en

væsentlig

indflydelse på udenlandske datterselskaber, medregne beløb opgjort efter §

32,

stk. 7 og 8 ved indkomstopgørelsen, hvis betingelserne i § 32, stk. 1, nr. 1

og

2 er opfyldt.

B har direkte kontrol over E og gennem dette selskab indirekte

kontrol over C og D. Det må således ved besvarelsen lægges til grund, at B i

henhold til selskabsskattelovens 32 skal medregne CFC-indkomst, opgjort efter

reglerne i § 32, stk. 7 og 8, fra datterselskaberne ved indkomstopgørelsen, i

det omfang datterselskaberne har CFC-indkomst, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 2

opgjort efter § 32, stk. 3 og 5.

Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 8, skal moderselskabet,

hvis det overdrager aktier i datterselskabet til et selskab uden for den

kontrollerende ejerkreds, jf. stk. 6, ved sin indkomstopgørelse medregne den

CFC-indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde

afstået

samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven

til handelsværdien på samme tidspunkt.

Hvis B overdrager samtlige aktier i E til et koncernselskab, som

ikke er omfattet af kontrolbestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 6,

skal B derfor ved indkomstopgørelsen medregne den indkomst, som E, C og D

ville

have oppebåret, hvis disse selskaber havde afstået samtlige aktiver og

passiver

omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven. Det bemærkes, at

ved et sådant salg af aktierne i E mister B samtidig den indirekte

bestemmende

indflydelse over C’s og D’s, der derfor også må anses for

overdraget.

Selskabsskattelovens § 32, stk. 5, indeholder en udtømmende

opremsning af karakteren af de indtægter og udgifter, som indgår ved

opgørelsen

af CFC-indkomsten. Aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven er

omfattet

af § 32, stk. 5, nr. 2, og aktiver og passiver omfattet af

aktieavancebeskatningsloven er omfattet af § 32, stk. 5, nr. 5. Den

CFC-indkomst, som opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 32, stk. 8,

er dermed efter sin karakter også omfattet af opremsningen i § 32, stk. 5.

Ifølge § 32, stk. 5, medregnes imidlertid alene skattepligtige

indkomster af de nævnte arter opgjort efter danske regler ved opgørelsen af

datterselskabernes CFC-indkomst efter § 32, stk. 1, nr. 2. Betingelsen i §

32,

stk. 1, om at datterselskabet selvstændigt har CFC-indkomst er derfor ikke

opfyldt, da det forudsættes, at de omhandlede indkomster ikke er realiseret.

B

skal således ikke medregne CFC-indkomst fra disse selskaer opgjort efter §

32,

stk. 8.

Besvarelsen af spørgsmål 2d i Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked ændres derfor til ”Nej”.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter