Landsskatteretskendelse vedr. CFC-beskatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. CFC-beskatning
Klagen vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19.
november 2002 offentliggjort i SKM2002.628.LR /TfS 2003, 48.
Landsskatterettens
afgørelse
Spørgsmålet til Ligningsrådet var:
Skal B ved angivelse af dets skattepligtige indkomst anse C og D
for at have afstået aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 8, hvis B
efterfølgende afstår alle aktier i E til et koncernselskab, som ikke er
omfattet af kontrolbestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 6 ?
Ligningsrådets besvarelse var: Ja.
Landsskatteretten ændrer afgørelsen til Nej.
Sagens oplysninger
A Plc. er et børsnoteret engelsk selskab og en af verdens
største multinationale koncerner inden for reklamebranchen. A Plc. har i de
seneste år opkøbt konkurrerende virksomheder og har som en del af disse opkøb
indirekte erhvervet 2 danske holdingselskaber. I forbindelse med en planlagt
sammenlægning af en række virksomheder med samme forretningsområder overvejer
A
Plc. nu, i hvilket omfang sammenlægningen skal ske under en dansk
holdingstruktur.
Denne skal i givet fald som udgangspunkt være struktureret
således, at B Plc. eller et koncernforbundet selskab skal eje 100 % af et
dansk
holdingselskab (F), som igen skal eje 100 % af et andet dansk holdingselskab
(B). B skal indledningsvis eje 100 % af et hollandsk holdingselskab (E). E
vil
indledningsvis eje et antal selskaber beliggende såvel i som udenfor Holland.
Der kan være tale om selskaber, som driver aktiv virksomhed inden for
Læs alt
reklamebranchen (E-selskaber), men der kan også være tale om lokale
holdingselskaber (C-selskaber), idet selskaberne i en række lande vil have
behov for at anvende et lokalt holdingselskab. Lokale C-selskaber kan således
være ejere af lokale operative selskaber (D-selskaber), som udelukkende
arbejder aktivt inden for reklamebranchen.
Det skal herefter forudsættes, at F overfører alle aktier i B
til et udenlandsk selskab i A-koncernen. Der blev i denne forbindelse stillet
en række spørgsmål til Ligningsrådet vedrørende de skattemæssige konsekvenser
af en eventuel CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32.
Ved besvarelsen skal det forudsættes, at de udenlandske
selskaber E, C og D opfylder betingelsen i selskabsskattelovens § 32 om, at
de
enkelte selskabers samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 75 % af den
skat, datterselskabet skulle have betalt i Danmark, hvis dets indkomst var
opgjort efter danske regler. Videre skal det forudsættes, at E opfylder
betingelsen om, at selskabets CFC-indkomst udgør mere end 1/3 af
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler.
Selskabet er således omfattet af CFC-reglerne.
Endvidere skal det forudsættes, at de lokale holdingselskaber og
de lokale driftsselskaber har en CFC-indkomst, der udgør mindre end 1/3 af
det
enkelte selskabs samlede skattepligtige indkomst, hvis der ses bort fra den
fiktive afståelse af aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 8.
Derimod skal det antages, at de lokale holdingselskaber og de
lokale driftsselskaber vil have en CFC-indkomst, der udgør mere end 1/3 af
det
enkelte selskabs samlede skattepligtige indkomst, hvis der tages hensyn til
den
fiktive afståelse af aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 8.
Der blev stillet 8 spørgsmål til Ligningsrådet vedrørende
forståelsen af reglerne i selskabsskattelovens § 32, herunder blev der spurgt
om F’s salg af alle aktier i B ville føre til, at CFC-beskatning, som
indtil
salget skulle foretages i F, ophører, og der etableres en ny CFC-beskatning
med
B som moderselskab, jf. selskabsskattelovens § 32. Dette blev besvaret
bekræftende. Denne besvarelse er ikke påklaget til Landsskatteretten.
Ligningsrådets
afgørelse
Den fiktive afståelsesbeskatning efter selskabsskattelovens §
32, stk. 8, indtræder, hvis aktier i det udenlandske CFC-selskab bliver solgt
til et selskab eller en person, som ikke i forvejen er en del af den
kontrollerende ejerkreds i CFC-selskabet. Hvis B – efter F’s salg
af aktierne i
B – afstår alle aktier i E til et koncernselskab, som ikke er omfattet
af den
kontrollerende ejerkreds, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, finder
selskabsskattelovens § 32, stk. 8, anvendelse. Såvel aktierne i E som
aktierne
i H’s, C’s og G’s må i den forbindelse anses for at være
solgt.
Repræsentanten har ønsket forudsat, at C og D opfylder
betingelsen om lav beskatning, og at C og D kun opfylder betingelsen om, at
mere end 1/3 af selskabernes samlede skattepligtige indkomst udgør
CFC-indkomst, hvis der ved denne bedømmelse skal tages hensyn til den fiktive
afståelsesbeskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 8.
Set i lyset heraf drejer spørgsmål 2 d sig derfor om
fortolkningen af selskabsskattelovens § 32, stk. 8, der kan fortolkes på 2
måder.
Efter den ene fortolkning finder selskabsskattelovens § 32, stk.
8, kun anvendelse på fiktive avancer, der oppebæres af datterselskaber, der i
forvejen i kraft af andre finansielle indtægter opfylder betingelserne for at
være inddraget under CFC-beskatning i det pågældende indkomstår, jf.
selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2.
Efter den anden fortolkning skal fiktive avancer som omhandlet i
selskabsskattelovens § 32, stk. 8, tillige medregnes ved opgørelsen af, om et
datterselskab opfylder betingelserne for at være inddraget under
CFC-beskatning
i det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2.
En umiddelbar læsning af lovteksten i selskabsskattelovens § 32
taler mest i retning af, at den første fortolkning er rigtig, således at
datterselskaberne ikke ville være omfattet af CFC-beskatning.
Der må imidlertid lægges afgørende vægt på, at bestemmelsen om
fiktive avancer, da den blev indsat i selskabsskattelovens § 32 ved lov nr.
1026 af 21.12.1998, havde til formål at inddrage datterselskaber, der kun
havde
fiktive avancer, under CFC-beskatning i afståelsesåret, jf. bemærkningerne
til
lovforslag L 53 1998/99. Der er henvist til følgende bemærkninger:
”Reglerne for opgørelse af moderselskabets indkomst foreslås
udvidet med en bestemmelse om, at der ved overdragelse af aktier i
datterselskabet til et selskab eller en person uden
for den ejerkreds, som kontrollerer eller har
væsentlig indflydelse på datterselskabet, ved opgørelsen af moderselskabets
indkomst skal medregnes til den indkomst, som datterselskabet ville have
oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var
afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt – dog
højeste
et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, jf. lovforslagets § 5, og er nødvendig
for
at imødegå den situation, at et CFC-selskab f.eks. anbringer sine aktiver i
uforrentede obligationer, der først indfries efter udløbet af den
treårsperiode, der er omhandlet heri (jf. bemærkningerne til lovforslagets §
5,
stk. 2). Efter de tre år, men før indfrielsen af obligationerne, sælges
aktierne i CFC-selskabet. Der bliver ikke tale om CFC-beskatning i de tre år,
da der ikke vil være nogen indkomst, men betingelserne for skattefrihed for
aktieavancen ville alligevel være opfyldt, uanset at der slet ikke har funder
nogen beskatning sted, og der heller ikke senere vil gøre det ”
Der er tillige lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne
til selskabsskattelovens § 32, jf. § 1, nr. 16, i lovforslag L 99 2001/02, 2.
samling, jf. Folketingstidende 2001/2, 2. samling, Tillæg A, side 2638, at
der
ikke ved nyaffattelsen af selskabsskattelovens § 32 er tilsigtet nogen
ændring
i hovedområdet for, hvilke indkomster der skal anses for omfattet af
CFC-reglerne.
Ligningsrådet har derfor besvaret spørgsmålet med et ”Ja”.
Klagerens
påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at fiktive avancer som omhandlet i
selskabsskattelovens § 32, stk. 8, ikke skal medregnes ved opgørelsen af, om
et
datterselskab opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om
CFC-beskatning, idet sådanne fiktive avancer ikke er nævnt i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5.
Det er til støtte herfor bl.a. anført, at selskabsskattelovens §
32, stk. 5 indeholder en udtømmende oplistning af hvilke indkomster, der skal
medregnes ved vurderingen af, om det udenlandske datterselskab er omfattet af
CFC-beskatning. Indkomst ved fiktiv afståelsesbeskatning er ikke nævnt i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Fiktiv afståelsesbeskatning skal således
ikke indgå i bedømmelsen af, om et udenlandsk datterselskab opfylder
betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2. Af de specielle
bemærkninger til lovforslag nr. L 99 2001/02, 2. samling, jf.
Folketingstidende
2001/02 fremgår følgende:
”Det er blevet påpeget, at der i praksis kan være tvivl om
afgrænsningen af finansielle indtægter, samt at der bør ske en klar
definition
af, hvilke indkomstarter der undergives CFC-beskatning. Det foreslås på denne
baggrund, at de relevante indkomster, der kan udløse CFC-beskatning, opremses
på en udtømmende liste i stk. 5 (CFC-indkomsten). CFC-beskatningen skal som
nævnt forhindre, at mobile indkomster placeres i udlandet for at opnå
skattemæssige fordele. Der foretages derfor en opregning af de indkomstarter,
som det må anses for nemt at kunne placere uden for Danmark. Det drejer sig
om
renter, kursgevinster på værdipapirer, udbytter, aktieavancer, visse
royalties
samt indtægter ved finansiel leasing. Banker og forsikringsselskaber er som
nævnt blandt typeeksemplerne på virksomheder, der er omfattet af de nuværende
regler og driver virksomhed med mobile indkomster, idet disse former for
tjenesteydelser relativt let sælges på tværs af landegrænser. Der er
imidlertid
også andre slags selskaber, som driver virksomhed med mobile indkomster,
f.eks.
finansierings- og investeringsselskaber samt realkreditinstitutter. Disse
selskaber, som driver næring med finansielle indkomster, nævnes udtrykkeligt
for at sikre, at de ved opgørelsen af den danske indkomst også får fradrag
for
hensættelser såvel ved vurderingen af, om der skal betales CFC-skat som ved
opgørelsen af den skattepligtige CFC-indkomst.”
Det fremgår endvidere af bemærkningerne:
”Indkomst, der indgår i CFC-indkomsten (§ 32, stk. 5)
En af fordelene ved udtrykkeligt at nævne, hvilke
indkomstarter, der undergives CFC-beskatning, er, at det bliver mere
entydigt,
hvad der er CFC-indkomst. Det fremgår eksempelvis af den foreslåede
bestemmelse, at CFC-skattepligtige indkomster og udgifter vedrørende
immaterielle aktiver består af royaltybetalinger samt fortjeneste og tab ved
afståelse. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært,
kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert
patent,
varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige erfaringer. Denne definition af immaterielle aktiver svarer
til
den, der anvendes af OECD i dobbeltbeskatningsoverenskomstsmodellen.”
Disse citater understøtter, at det alene kan være indkomster
opregnet i stk. 5, der kan medføre, at datterselskabet opfylder betingelserne
for CFC-beskatning.
Opgørelsen af udenlandske datterselskabers CFC-indkomst samt
samlede skattepligtige indkomst er reguleret i selskabsskattelovens § 32,
stk.
3-4. Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab opgøres ifølge disse
bestemmelser på grundlag af faktiske forhold. Til forskel fra denne
bestemmelse
omhandler selskabsskattelovens § 32, stk. 8, et fiktivt afståelsesprincip.
Såfremt lovgiver havde haft til hensigt, at fiktiv afståelsesbeskatning
skulle
indgå ved opgørelsen af det udenlandske datterselskabs CFC-indkomst og
samlede
skattepligtige indkomst, ville dette også have fremgået af
selskabsskattelovens
§ 32, stk. 3-4, som angiver principperne for opgørelsen af udenlandske
datterselskabers CFC-indkomst og samlede skattepligtige indkomst.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 8, regulerer opgørelsen af det
danske moderselskabs skattepligtige CFC-indkomst. De principper, der fremgår
af
denne bestemmelse om fiktiv afståelsesbeskatning, kan alene anvendes på det
danske moderselskab og i så tilfælde kun som en yderligere CFC-beskatning af
moderselskabet
efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 7. Det fremgår således også af de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 99 2001/02, 2. samling, at moderselskabets
skattepligtige CFC-indkomst ikke er identisk med datterselskabets
CFC-indkomst
opgjort efter § 32, stk. 3 og 4.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og stk. 6, skal
moderselskaber, som direkte eller indirekte kontrollerer eller har en
væsentlig
indflydelse på udenlandske datterselskaber, medregne beløb opgjort efter §
32,
stk. 7 og 8 ved indkomstopgørelsen, hvis betingelserne i § 32, stk. 1, nr. 1
og
2 er opfyldt.
B har direkte kontrol over E og gennem dette selskab indirekte
kontrol over C og D. Det må således ved besvarelsen lægges til grund, at B i
henhold til selskabsskattelovens 32 skal medregne CFC-indkomst, opgjort efter
reglerne i § 32, stk. 7 og 8, fra datterselskaberne ved indkomstopgørelsen, i
det omfang datterselskaberne har CFC-indkomst, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 2
opgjort efter § 32, stk. 3 og 5.
Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 8, skal moderselskabet,
hvis det overdrager aktier i datterselskabet til et selskab uden for den
kontrollerende ejerkreds, jf. stk. 6, ved sin indkomstopgørelse medregne den
CFC-indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde
afstået
samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven
til handelsværdien på samme tidspunkt.
Hvis B overdrager samtlige aktier i E til et koncernselskab, som
ikke er omfattet af kontrolbestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 6,
skal B derfor ved indkomstopgørelsen medregne den indkomst, som E, C og D
ville
have oppebåret, hvis disse selskaber havde afstået samtlige aktiver og
passiver
omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven. Det bemærkes, at
ved et sådant salg af aktierne i E mister B samtidig den indirekte
bestemmende
indflydelse over C’s og D’s, der derfor også må anses for
overdraget.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 5, indeholder en udtømmende
opremsning af karakteren af de indtægter og udgifter, som indgår ved
opgørelsen
af CFC-indkomsten. Aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven er
omfattet
af § 32, stk. 5, nr. 2, og aktiver og passiver omfattet af
aktieavancebeskatningsloven er omfattet af § 32, stk. 5, nr. 5. Den
CFC-indkomst, som opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 32, stk. 8,
er dermed efter sin karakter også omfattet af opremsningen i § 32, stk. 5.
Ifølge § 32, stk. 5, medregnes imidlertid alene skattepligtige
indkomster af de nævnte arter opgjort efter danske regler ved opgørelsen af
datterselskabernes CFC-indkomst efter § 32, stk. 1, nr. 2. Betingelsen i §
32,
stk. 1, om at datterselskabet selvstændigt har CFC-indkomst er derfor ikke
opfyldt, da det forudsættes, at de omhandlede indkomster ikke er realiseret.
B
skal således ikke medregne CFC-indkomst fra disse selskaer opgjort efter §
32,
stk. 8.
Besvarelsen af spørgsmål 2d i Ligningsrådets bindende
forhåndsbesked ændres derfor til ”Nej”.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Reassuranceselskab i Luxembourg Retsinformation · 2. maj 2001
- Skattefri aktieavance Retsinformation · 7. december 2000
- Avance ved likvidation Retsinformation · 3. maj 2001
- Ledelsens sæde, aktieudbytter, aktieavancer, tvungen sambeskatning Retsinformation · 10. februar 2000
- Bindende forhåndsbesked CFC-beskatning Retsinformation · 17. januar 2003
- Landsretsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
Lignende dokumenter
- Bindende forhåndsbesked CFC-beskatning Retsinformation · 17. januar 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/1352 af 2. april 2019 om Det Forenede Kongeriges statsstøtte (SA.44896) vedrørende skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber (meddelt under nummer C(2019) 2526) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 2. april 2019
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- Landsskatteretskendelse af 21. november 2002 vedr. Begrænset skattepligt indeholdelse af udbytteskat Retsinformation · 29. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Koncernintern overdragelse af virksomhed mellem filialer bindende forhåndsbesked SKM2006.140.SR Retsinformation · 19. april 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Genbeskatning af underskud - koncernforbundne selskaber - bindende forhåndsbesked Retsinformation · 19. marts 2007