Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Ikke gældende siden 12. september 2002 LBK nr 299 af 27/04/2000LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.731 afgørelser

Retsinformation 1.431, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven)1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7.

oktober 1998, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr.

838 af 2. december 1998, § 1 i lov nr. 910 af 16. december 1998,

§ 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, § 16 i lov nr. 166 af 24.

marts 1999, § 1 i lov nr. 285 af 12. maj 1999, § 1 i lov nr. 387 af

2. juni 1999, § 2 i lov nr. 956 af 20. december 1999, § 14 i lov

nr. 958 af 20. december 1999 og § 4 i lov nr. 959 af 20. december

1999.2)2)

Afsnit I

Skattepligten

§ 1.

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i

landet hjemmehørende:

1) indregistrerede aktieselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter

personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i

forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,

2 a) sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter

kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. og foreninger oprettet i

henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.,

2 b) Post Danmark,

2 c)3) Værdipapircentralen,

2 d) DSB,

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis

formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

Læs alt

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt

eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede

omsætning, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt

medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som

grundlag for udlodning til disse,

3 a) brugsforeninger, hvis formål er at fremme medlemmernes

fælles interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som

aftagere, hvis leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller

medlemsforeningernes medlemmers private forbrug, og som - bortset fra normal

forrentning af en indbetalt medlemskapital - ved udlodninger til medlemmer,

eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer,

anvender den stedfundne omsætning med de pågældende

medlemmer som grundlag for udlodning til disse, eller som ved

opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for

brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser

efter tilladelse fra Ligningsrådet, og som ikke er omfattet af nr.

3,

4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,

5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21

i lov om forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening

udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet

bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet

af nr. 6, samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved

ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har

overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i fusionsskatteloven,

og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2, eller fondsbeskatningsloven,

5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,

5 b) institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er

omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt i realkreditlovens

§ 69, stk. 1 og 2, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks

Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond,

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende

institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er

omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt

ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af medlemskredsen for de i

stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal koncernforbundne

selskaber anses som ét medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der

foreligger koncernforbundne selskaber, sker i overensstemmelse med

bestemmelserne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Hvis et af

medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening omfattet af stk. 1,

nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af

medlemskredsen.

Stk. 3.

Den i stk. 1, nr. 3, nævnte

begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt

må udgøre 25 pct. af den samlede omsætning, anses for

væsentligt overskredet, såfremt omsætningen med

ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede

omsætning. Overskridelsen anses for at være af længere

varighed, såfremt omsætningen med ikkemedlemmer i hvert af tre

på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct.

Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre

end 25 pct. af den samlede omsætning, omfattes foreningen først

af stk. 1, nr. 3, når dette har været tilfældet i

hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved

opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer anvendes den opdeling af omsætningen, der foretages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. §§ 15-16 A.

Stk. 4.

4)4) Som indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede

foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller

anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning

eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt

en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som

ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf

flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for

foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og

understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere

ansatte funktionærer og arbejdere eller deres

pårørende.

Stk. 5.

Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som

indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1,

nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har

sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller

foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.

finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er

omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats

skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den

pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe

dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den

pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne

indkomst med et større beløb end det beløb, der er

betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler

endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1,

stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog

stk. 5. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af

løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller

fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke

er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.

Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.

Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et

fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere

fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse

af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,

b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder

oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens

§ 21,

c)5)5)

oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,

stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede

investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer

omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte,

som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25

pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at

datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2

i direktiv 90/435/EØF,

d) (ophævet)

e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af

kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til

A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,

f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden

lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en

betingelse, at en person, der er eller har været skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen

af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den

udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft

direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i

den virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen

heraf henses, når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer

eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller

har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses

til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i

virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder

tilsvarende anvendelse,

g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet,

jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

Stk. 2.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra

a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte

indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne

indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til

kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 3.

De herværende befuldmægtigede for de i

stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og

foreninger m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i

Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5.

6)6) Salgsvirksomhed udelukkende i

form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde

fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne,

medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg

forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller

udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data

Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller

et hermed koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3, eller en person eller en hermed nærtstående, der

kontrollerer fuldmagtsgiveren eller et koncernforbundet selskab, jf.

ligningslovens § 16 H, stk. 1, 3.-5. pkt., eller en fond eller

trust stiftet af et af disse selskaber, personer eller

nærtstående i Danmark udøver ehvervsvirksomhed, der

står i forbindelse med repræsentantens salg.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b

og 2 d.

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i

tilslutning til disse eller til folkekirken.

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,

samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når

adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden

for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt

havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning

af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets

formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne,

sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller

elektricitet.

5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem,

døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte

opholdssteder for børn og unge, biblioteker under offentligt tilsyn og

offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende

institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den

pågældende institutions formål.

6) Landsbyggefonden samt boligorganisationer, der er godkendt af

kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed, for så

vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel

indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af

boligministeren godkendt formål.

7) Danmarks Nationalbank.

8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med

firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre

pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt

skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse

herom.

10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9.

maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov

nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt

ved de pågældende foreningers almindelige

vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,

udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden

virksomhed.

11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis

vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i

vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til

saneringsformål.

12) (Ophævet).

13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,

2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger

alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der

er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om

arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge

vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de

formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte

regler.

15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte

byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,

såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne -

bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende

kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at

forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og

boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og

boligforbedring.

16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder,

TV 2-fonden samt det i § 31 i lov om radio og fjernsynsvirksomhed

nævnte aktieselskab.

17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden

for Østlandene og Investeringsfonden for Vækstmarkeder.

18) (Ophævet).

Stk. 2.

De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til

fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan

anses for almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig

indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst

for medgået til de almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål, forinden nogen del af den

skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3.

Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til

sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål, sidestilles i

henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er

effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er

forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for

foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end

de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct.

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst

været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for

det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

Stk. 4.

7)7) De i stk. 2 og 3 givne

regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1

og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den

altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v.

med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af

aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme

indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen,

og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal

betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller

andelskapitalen.

Stk. 5.

7) Reglerne i

stk. 1 om undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på

skattepligt efter § 2, stk. 1, litra c).

Stk. 6.

7) 8) Et foretagende af den i

stk. 1, nr. 4, omhandlede art er undtaget fra skattepligten, uanset at

den i bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af

foretagendets indtægter ikke er optaget i dets vedtægter,

såfremt det må anses for udelukket at ændre foretagendets

vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af foretagendet

ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet overholder

den i stk. 1, nr. 4, fastsatte begrænsning for anvendelse af

foretagendets indtægter.

Afsnit II

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør

§ 4.9)9) Skattepligten for her i landet

hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra

skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for

stiftelsen, jf. dog stk. 3, 4 og 5.

Stk. 2.

Skatteansættelsen finder første gang sted

for det indkomstår, jf. § 10, som den første

indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til

dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op

til 18 måneder.

Stk. 3.

For selskaber og foreninger m.v., der er stiftet

før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her

i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor

selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.

Stk. 4.

10)10) Ved en skattepligtig

overdragelse af en personligt ejet virksomhed til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab, hvori ejeren af virksomheden bliver ejer af samtlige aktier

eller anparter, jf. dog 5. pkt., kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for

så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal

tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den

i forbindelse med stiftelsen udarbejdede åbningsbalance for selskabet,

såfremt selskabets regnskabsår løber fra denne dato og

datoen ligger efter udløbet af ejerens sidste normale indkomstår

før stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig

virkning fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien af

virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved

opgørelsen af ejerens afståelsessum samt selskabets

anskaffelsessum for virksomhedens aktiver og passiver, og selskabet medregner

ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte

anses for at vedrøre selskabet, såfremt overdragelsen af

virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til

handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at

overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft,

at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte

skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter stiftelsen

indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter,

der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,

samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for selskabet indtræder på

den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt. tillægges

virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt ejet virksomhed

med flere ejere til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab finder 1.- 4.

pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt ejerne vederlægges i forhold

til deres andele i den personligt ejede virksomhed.

Stk. 5.

10) Ved et aktie- eller

anpartsselskabs skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet

datterselskab, hvori aktie- eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige

aktier eller anparter, kan selskabet beslutte, at overdragelsen, for så

vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges

skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse

med stiftelsen udarbejdede åbningsbalance for datterselskabet,

såfremt datterselskabets regnskabsår løber fra denne dato

og datoen ligger efter udløbet af aktie- eller anpartsselskabets

sidste normale indkomstår før stiftelsen. Tillægges

overdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen,

lægges handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr.

denne dato til grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets

afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens

aktiver og passiver, og datterselskabet medregner ved

indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte

anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af

virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til

handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at

overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft,

at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte

skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter stiftelsen

indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter,

der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,

samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for datterselskabet indtræder

på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt.

tillægges virkning.

§ 4 A. Hvis et selskab eller en forening m.v. bliver fuldt

skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes her til

landet, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet,

anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk

beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til

den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil

tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på

tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne

værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses

for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst

udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger

efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab

efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til

anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende

til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg

af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet

kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på

afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af

§ 2.

Stk. 5.

Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på

selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og

som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1

eller fondsbeskatningslovens § 1.

§ 5. Når her i landet hjemmehørende selskaber og

foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil

tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3

fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil

tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

Stk. 2.

Udløber det sædvanlige indkomstår

for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt

indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1

sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden

vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste

indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil

opløsning finder sted.

Stk. 3.

Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator

ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter

opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf.

stk. 1, indsende en anmeldelse til de statslige told- og

skattemyndigheder med opgørelse af indkomsten for det afsluttende

indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst

efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned

efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en

anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med opgørelse

af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen

for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det

nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens

§ 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til

udløbet af fristen for anmeldelsen. Skatteministeren kan efter

anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis

særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de

ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af skatteministeren,

medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved

rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse

kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis

størrelse fastsættes af skatteministeren. Bøderne

tilfalder statskassen.

Stk. 4.

Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med

ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og

passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på

tidspunktet for overgangen.

Stk. 5.

Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører

med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde

flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis

et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,

Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

For skattepligtige foreninger m.v. som nævnt i

§ 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse,

når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive

erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7.

Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører

med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde

flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis

et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,

Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som

ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for

afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes

til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Den skattepligtige

fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet efter

ligningslovens § 33 D, stk. 5.

§ 5 A. Indtræder der en sådan ændring, at et

selskab eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre regler i § 1,

fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil

tidspunktet for overgangen. Ved overgang til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses

overgangen for sket ved udgangen af det indkomstår, hvori overgangen

sker. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Ved en ændring som nævnt i stk. 1

skal bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen indsende en

anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med opgørelse

af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En overgang som nævnt i stk. 1 sidestilles

med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver

og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på

tidspunktet for overgangen.

§ 5 B. Indtræder der en sådan ændring, at et

selskab eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra

§ 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for

selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det

pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder

reglerne i § 35 K samt fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Ved en overgang som nævnt i stk. 1 skal der

ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller

foreningen m.v. under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller

en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som

handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved

overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt

selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre

regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem

handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved

overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra

handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital.

Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 4.

Det efter stk. 3 opgjorte beløb er

skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Beskatningen

indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen

efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens

§ 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det

kalenderår, hvori selskabet eller foreningen m.v. endeligt

opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser.

Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen, anses i første

række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte

beløb.

Stk. 5.

Ved selvangivelsen skal selskabet eller foreningen

m.v. give oplysning om den del af det efter stk. 3 opgjorte

beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.

Stk. 6.

Ved en senere overgang som nævnt i § 5 A

ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog

på ny, såfremt der senere sker en overgang som nævnt i

stk. 1, en fusion som nævnt i fusionsskattelovens § 12,

stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i fusionsskattelovens

§ 14 e.

Stk. 7.

Det påhviler bestyrelsen for foreninger, der

beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med indgivelsen af

selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er

sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om

formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen

skal oplyse, såfremt foreningens omsætning med ikkemedlemmer

udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning.

Stk. 8.

Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse, i

det omfang en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager

udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger

foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående

indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger

end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og 3.

pkt., finde anvendelse for denne del.

Stk. 9.

Det påhviler bestyrelsen for en forening, der

beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af

selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet

af stk. 4 eller stk. 8.

§ 5 C. Hvis der uden for de tilfælde, der er nævnt

i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et

selskab eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre

regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil,

finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Formuegoder, der er i behold hos selskabet eller

foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet

på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil

de oprindelig var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt

nedskrivninger på varelager og landbrugets besætninger af husdyr,

som er foretaget før ændringen, kan ikke ændres med

virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for

efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til

investeringsfonds, der henstår ubenyttet ved ændringen, anses for

sket i de indkomstår, hvori de oprindelig er foretaget.

§ 6. For selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i

udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller

f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder

skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed,

der begrunder skattepligten. Skatteansættelsen finder første

gang sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode

udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til dennes

længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18

måneder.

§ 7. Når udenlandske selskaber og foreninger m.v., der

har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1,

litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet,

opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her

i landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for

opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2 og

3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7 A. Virksomhed her i landet anses først for opgivet,

når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler

og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2.

Overfører en skattepligtig varelager, maskiner,

driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver som nævnt i

afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har været anvendt i

skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles

sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien

i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 8.11)11) Den skattepligtige indkomst

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så

vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede

selskaber og foreninger m v., jf. dog § 8 A, stk. 2.

Stk. 2.

For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-16 A.

§ 8 A.12)12) Skattepligtig fusion mellem

selskaber m.v. i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende

regler har skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er

endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

Stk. 2.

Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at fusionen, for

så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal

tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den

i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det

modtagende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med

skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab

pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i

det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende

selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for

de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved

indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte

anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne

rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr.

denne dato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges

skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v.

senest 6 måneder efter datoen, fra hvilken fusionen tillægges

virkning, indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt

vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

§ 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2,

stk. 1, litra a, b og f, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække

udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er

skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet af § 1,

stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der

vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan

beskatte.

Stk. 2.

De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a,

skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der

ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er en

betingelse herfor, at medlemmerne ikke er skattefri af dividenden m.v. i

henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4. Det er endvidere en

betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af brugsforeningen

senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår.

Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan

det beløb, hvormed dividenden for det pågældende

regnskabsår er forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.

Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved

indkomstopgørelsen for senere indkomstår.

Stk. 3.

De i stk. 2 omhandlede begrænsninger i

adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke rabatydelser.

§ 10. Den skattepligtige indkomst opgøres på

grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er

kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er

indkomståret denne del. Selskabet eller foreningen m.v. kan vælge

et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår).

Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end

kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de

regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår

kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det

kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i

stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1.

april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår

træder i stedet for.

Stk. 2.

13)13) Et tidligere benyttet

indkomstår kan vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis

det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for

selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til sæson,

brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller

koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun

ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og

såfremt intet indkomstår efter reglerne i stk. 1, 6. og 7.

pkt., hverken overspringes eller dubleres. Selskabet eller foreningen m.v.

skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt,

give meddelelse herom til de statslige told- og skattemyndigheder.

Skatteministeren kan give tilladelse til omlægning af et tidligere

benyttet indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller

foreningen m.v. Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af

det indkomstår, der ønskes omlagt.

Stk. 3.

13) Såfremt en

person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og

foreninger m.v. på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse,

aftale eller fælles ledelse udøver en bestemmende indflydelse

på et selskab eller en forening m.v., kan de statslige told- og

skattemyndigheder, hvis der med denne indflydelse er forbundet en

væsentlig interesse i dette selskabs eller denne forenings

driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen m.v.

omlægger sit indkomstår, således at det bliver

sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer, selskaber eller

foreninger m.v. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages til Told-

og Skattestyrelsen, men ikke til anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

13) Fremkommer der ved

omlægning af indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller

længere end 12 måneder, foretages skatteansættelsen

på grundlag af indkomsten i den benyttede indkomstperiode.

§ 11. Hvis et selskab eller en forening

1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b,

2) har gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer som

nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 (kontrolleret

gæld) og

3) selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i

forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret

overstiger forholdet 4:1,

kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af

den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Kurstab kan dog fradrages i

kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår.

Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed

koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for,

anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det

omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering

kan opnås mellem uafhængige parter.

Stk. 2.

Som gæld anses gæld i henhold til

fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.

Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets

udløb.

Stk. 3.

Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets

udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med

fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af den

udenlandske ejerkreds medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i

mindst 2 år.

Stk. 4.

Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet

anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra

danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede

opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.

Stk. 5.

14)14) Stk. 1-4 gælder

tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a.

Ved opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2 og 3

indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har

tilknytning til det faste driftssted.

§ 12. For udenlandske forsikringsselskaber, der driver

forsikringsvirksomhed her i landet, fastsættes indkomsten her i landet

til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler, som efter forholdet mellem dets

brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede

brutto-præmieindtægt falder på

brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold

gør sig gældende, kan skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

§ 13.15)15) Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller

ved udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,

nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i

selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber

hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det

udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie-

eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt.

omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte

selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så

vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det

udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og

faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet

ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for

indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår

at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf.

§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier

eller andele.

Stk. 2.

15) Forsikringsselskaber

kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

stk. 8-13 fradrage beløb, der er medgået til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der

svarer til indkomståret efter denne lov, samt beløb, der

hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede

(præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser,

erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og

bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag

for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne

vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B,

stk. 2.

Stk. 3.

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i

udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med

66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende

selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller

§ 3.

Stk. 4.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren, i det

omfang det fremgår af stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder dog

ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

Stk. 5.

Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,

stk. 2-6.

Stk. 6.

Uanset stk. 5 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede

nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 7.

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den

del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen

mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.

stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra

foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.

2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 8.

15) Udbytter og aktie-

og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller

til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og

derefter udbytter, der er skattefritaget efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.

pkt., nævnte hensættelser og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, før disse beløb fragår i

den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i

de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved

forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte

udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast

ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort

efter 1. og 2. pkt. med en skattepligtig fortjeneste ved salget, og summen af

udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. tillægges et

fradragsberettiget tab ved salget.

Stk. 9.

15) For

skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter

stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der svarer til det

beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i

stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige

fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige

præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den

forsikringstekniske rente for egen regning. Opgørelsen efter 1. pkt.

sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over

selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri

avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb,

hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt.,

nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede

driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige

præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den

forsikringstekniske rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen

på driftskontoen er positiv og der samtidig er en positiv saldo

på finanskontoen, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt.

Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i

1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det

efterfølgende indkomstår.

Stk. 10.

15) Hvis et

forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages

en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles

forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages

fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis stk. 9.

Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige fordeling udnytter et

andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab

den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke

skattemæssige konsekvenser for selskaberne. Hvis et

livsforsikringsselskab direkte eller indirekte ejer et

skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil blive anset for

medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de forsikrede

og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og

fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til

livforsikringsselskabet, moderselskabet, med henblik på

fradragsbegrænsning i dette selskab.

Stk. 11.

15) Hvis et

forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25

pct. eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af

sambeskatning, medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved

anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne. Fra

datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede

udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede

andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og

avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne

medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og

9 er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i

stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven i disse selskaber skal de ikke medregnes i

moderselskabet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 12.

15) Hvis summen af

udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11 er negativ,

fragår beløbet ved opgørelsen af de

pågældende udbytter og avancer for efterfølgende

indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og

realrenteafgift, som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det

overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 13.

15) Aktie- og

ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer

opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets

udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af

indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og

afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som

nævnt i 1. pkt.

§ 13 A. Institutter godkendt i henhold til realkreditloven

samt Dansk Landbrugs Realkreditfond skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en

restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5.

november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som

ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet m.v. skal heller

ikke medregne afkastet af fondens midler.

§ 13 B.16)16) Pengeinstitutter skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af

værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8,

eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A

overføres fra indlånskonti til udligning af negativt

puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af

puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

Stk. 2.

Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af

værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse

III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved

udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Stk. 3.

Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i

investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til

dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved

opgørelsen af pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets

skattepligtige indkomst.

§ 13 C.17)17)

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er foretaget i

indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,

medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige

indkomst efter reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint

forsikringsselskabets forsikringsmæssige hensættelser for egen

regning, bortset fra bonusudjævningshensættelser, ultimo

indkomståret er nedbragt i forhold til de forsikringsmæssige

hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10

procent af sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det

pågældende indkomstår. Nedbringes

sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved

overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af

selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved

indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved

opgørelsen af sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det

pågældende eller senere indkomstår skal medregnes ved

indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved

indkomstopgørelsen i medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Ved overdragelse af forsikringer, som den 31. december

1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som ikke er

blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et skadesforsikringsselskab til

et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse

på en samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til

livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond. Dette gælder dog højst

overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den del af

skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31.

december 1994, der svarer til forholdet mellem de overførte

forsikringer og alle forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31.

december 1994. Ved overdragelse til et livsforsikringsselskab er det

endvidere en betingelse, at det modtagende livsforsikringsselskabs

sikkerhedsfondshenlæggelser og hensættelser som nævnt i

stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til de

overførte forsikringer svarende henlæggelser og

hensættelser. Ved anvendelse af stk. 1 på det modtagende

selskab betragtes de forøgede henlæggelser til sikkerhedsfond

som ubeskattede henlæggelser.

Stk. 3.

Såfremt der i forbindelse med en overdragelse af

de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig overdragelse

af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages skattefrit

efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den ikke

overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for

det indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.

§ 14. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af

foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af

indkomsten foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og 16 A. Er formuen

negativ, ansættes indkomsten til 0.

Stk. 2.

Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag

af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra

goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede

rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af

offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan

overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den

del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling

udloddes for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses

der fra andele i andre andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 3.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens

aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen,

jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4.

Varer, der omfatttes af lov om skattemæssig

opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der

omfattes af lov om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort efter reglerne i

disse love.

Stk. 5.

Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets

udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er

taget hensyn til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter

mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et

nedslag i ejendomsværdien på 40 pct. af den af

vurderingsmyndighederne til skov henførte del af

ejendomsværdien.

Stk. 6.

Driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens

kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til den

afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf.

afskrivningslovens § 5, stk. 2, efter fradrag af årets

afskrivninger. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af

formuen.

Stk. 7.

Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt

aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt

forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af

handelværdien.

Stk. 8.

I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere

eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende

nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og

§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.

§ 15. Andelsforeninger, der driver virksomhed som

indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at

indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere

tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter

reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så

stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af

den resterende del af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør

andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af

medlemmets bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers

medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer udgør endvidere salg

til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer til anvendelse i

produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med

indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i

§ 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes

ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis

medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede

omsætning.

§ 16. Andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions-

og salgsforeninger, således at foreningen har til formål at

bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller

tjenesteydelser, skal opgøre indkomsten efter reglerne i

stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så

stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af

den resterende del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer

ikke 3 pct. af den samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til

4 pct. af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør

andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos

medlemmer, som er produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers

medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og hjælpestoffer hos

ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller med produktions-

og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A,

stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved

opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis

medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede

omsætning.

§ 16 A. Såfremt der er tale om en andelsforening, der

både driver virksomhed som indkøbsforening, jf. § 15, og

produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en

opdeling af virksomheden i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og

en produktions- og salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen

skal foretages særskilt for de to funktioner efter reglerne i

§ 15, stk. 3, og § 16, stk. 3. Afgørelsen af, om

omsætning med ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1,

stk. 1, nr. 3, foretages på grundlag af et vægtet gennemsnit

af de to opgørelser. Omsætning med ikkemedlemmer i den af

funktionerne, der har den største omsætning, må dog ikke

væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct.

Stk. 2.

Indkøbsforeningsfunktionens omsætning med

andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som

indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i

andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal

hverken medregnes ved opgørelsen af indkøbsforeningsfunktionens

omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved

opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der

udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med

produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i

stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved

opgørelsen af produktions- og salgsforeningsfunktionens

omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved

opgørelsen af den samlede omsætning.

Stk. 3.

Såfremt andelsforeningens formue kan

opgøres som hørende til henholdsvis

indkøbsforeningsfunktionen og produktions- og

salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages

særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter

reglerne i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2.

Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på grundlag af den

samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to opgørelser efter

stk. 1, 1. og 2. pkt.

Afsnit IV

Beregning af indkomstskat

§ 17.18)18) Indkomstskatten for de i

§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og

foreninger m.v. udgør 32 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

19)19) Såfremt der i den

skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har

været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af

§ 13, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter

ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten.

Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed

summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat

af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det

beløb, som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat af den til

udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb,

der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende

og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab

skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet

liggende indkomst.

Stk. 3.

19) Såfremt der

med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er

indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal

der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives,

jf. stk. 2, kunne indregnes større skattebeløb end dem,

som denne stat, Grønland eller Færøerne efter

overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 4.

19) For de i § 1,

stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger medregnes

indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 5 og 6,

i sin helhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den

øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den

overstiger 1 mio. kr.

§ 18. (Ophævet)

§ 19.20)20) Indkomstskatten for de i § 1,

stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den

skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i § 32 udgør skatten

den i § 17, stk. 1, fastsatte sats. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1. pkt., medregnes ikke den del

af andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet

af § 32.

Stk. 2.

Skattepligtige beløb efter § 5 B,

stk. 4, beskattes med 50 pct.

§ 20. (Ophævet)

§ 21.21)21) Indkomstskatten for de i

§ 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber

og foreninger udgør den i § 17, stk. 1, nævnte

procent af den skattepligtige indkomst.

§ 22. Inden skatten beregnes efter foranstående regler,

afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste med 100

delelige kronebeløb.

§ 23.22)22) Af den efter reglerne i denne

lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori

selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i

lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse

for Post Danmark og DSB og eventuelle hermed sambeskattede

datterselskaber.

Afsnit V

Bestemmelser om ligning og opkrævning

§ 24. (Ophævet)23)23)

§ 25. Skatteministeren fastsætter regler om

tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og

foreninger m.v.

§§ 26-29. (Ophævet)

§ 29 A. Selskaber og foreninger m.v. skal betale

indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af

indkomståret, jf. dog § 30 A. Beløb, der indbetales i

løbet af indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor selskabet

eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et

givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret

træder i stedet for.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger m.v. skal i acontoskat betale

50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat.

Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær

acontoskat betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret

og opkræves af Told- og Skattestyrelsen. Ved opkrævning af

ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der er delelige med

1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr.,

opkræves den dog ikke.

Stk. 3.

Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et

datterselskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse

var sambeskattet med et moderselskab m.v. For et sådant datterselskab

m.v. finder stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af

skattepligt tilsvarende anvendelse ved ophævelse af sambeskatning.

Stk. 4.

Selskaber og foreninger m.v., som har været

skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de

pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20.

marts og den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende

indkomstår skal selskabet eller foreningen m.v. betale acontoskat efter

stk. 2. Indtil der foreligger skatteansættelser for de seneste tre

indkomstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct. af

gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs indkomstskatter.

Stk. 5.

24)24) Ordinær acontoskat

forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november

i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i

forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det

med 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Forrentningen tilfalder statskassen.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v. kan frivilligt betale

yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat skal ske senest

henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

§ 29 B. Beregning af selskabets eller foreningens m.v.

indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret

foretages efter stk. 2-8.

Stk. 2.

For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den samlede

indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos

moderselskabet m.v., jf. § 31.

Stk. 3.

Selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat for

indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og §§ 19-21

nævnte procentdele af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

25)25) Det beløb, hvormed

indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter

med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for

tillæg efter stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af

restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er

sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende

tillæg på 10 pct. af restskatten.

Stk. 5.

24) 26) Det beløb, hvormed

indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære

acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger

reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende

skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære

acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af

overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en

godtgørelse på 4 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan

dog maksimalt udgøre 4 pct. af den højeste indkomstskat i

indkomståret eller i et af de to seneste indkomstår forud for

indkomståret. Såfremt den overskydende skat ikke overstiger

25.000 kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun ske tilbagebetaling

af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende

skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i

kalenderåret efter indkomståret, eller ved et forskudt

indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet

for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller

§ 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1.

november. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3.

pkt. Hvis tilbagebetaling sker senere end den 20. november, forrentes

beløbet med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned.

Stk. 6.

27)27) Er der foretaget frivillige

acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg.

For frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der

selskabet eller foreningen m.v. et tillæg på 1 pct. For

frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den

20. november, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen

tilfaldende tillæg på 1 pct. Tilsvarende gælder for

indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,

stk. 8.

Stk. 7.

Af acontobeløb, som selskabet eller foreningen

m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære

acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.

Stk. 8.

Tillæg, renter og godtgørelse efter

stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 29 C. Antager selskabet eller foreningen m.v., at

indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad

der er lagt til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter

§ 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller foreningen m.v.

begære, at skatteministeren nedsætter den ordinære

acontoskat under hensyn til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om

de forventede indkomstforhold. Skatteministeren skal lægge disse

oplysninger til grund, medmindre der findes grundlag for at

tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v. oplysninger.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

§ 29 D. Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan

sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for

tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige

indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under

særlige omstændigheder tilbagebetales, før

skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Begæring

om tilbagebetaling skal være fremsat over for skattemyndighederne inden

udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det

udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger de frivillige

indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der

ingen godtgørelse m.v.

§ 29 E. Selskaber og foreninger m.v. kan for det

indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v.

som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden

samtidig at være omfattet af § 5, stk. 2, betale

indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist

som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse.

Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige acontoindbetalinger

efter § 29 A, stk. 4 og 6, for dette indkomstår anses for

frivillige indbetalinger efter 1. pkt. Der beregnes ikke tillæg efter

§ 29 B, stk. 6.

Stk. 2.

Såfremt selskabet eller foreningen kan

sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil overstige

indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige

omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er

foretaget. Anmodning skal være fremsat over for skattemyndighederne

inden udløbet af fristen for indsendelse af selvangivelse. Der ydes

ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.

§ 30. Restskat og tillæg efter § 29 B for selskaber

og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november i

kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt

indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet

for. Renter som nævnt i § 29 A, stk. 5, 3. pkt.,

opkræves sammen med indkomstskatten for det pågældende

indkomstår.

Stk. 2.

24) Medfører en

forhøjet skatteansættelse, at selskabet eller foreningen m.v.

skal betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og

tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den

måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog

tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en

forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v.,

at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder

beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til

betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om

forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt.

Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med 0,6 pct. pr.

påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for, og indtil betalingsdagen, dog

ikke længere end indtil udgangen af den måned, hvori

beløbet forfalder. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Restskat, der pålignes selskaber og foreninger

m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori

selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i

§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1.

i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller

foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt restskatten for det

nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter

stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet

restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang

restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i

§ 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et

selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen

godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

Stk. 4.

24) Betaling senest den

20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til

betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt,

forrentes det med 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde forrentes

beløbet ikke efter stk. 2, 3. pkt., i den måned, hvori

beløbet forfaldt til betaling. Beløb, som ikke betales

rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 5.

24) Medfører en

nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at en

tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales

beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den 20.

i den måned, der følger efter nedsættelsen.

Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en

forening m.v., at der fremkommer overskydende skat eller yderligere

overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter

§ 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger

efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb

tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en rente på 0,6 pct. pr.

påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den

skattepligtige indkomstår.

Stk. 6.

Hvis et selskab eller en forening m.v. er i

væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1 eller 2

eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan

skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling

samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. skattekontrollovens

§ 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i

væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A, kan

skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling

før de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Skatteministeren kan

endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat,

indkomstskat eller acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden anses

for rettidig. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Skatteministeren kan endelig bestemme, at et selskab eller en forening m.v.,

der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som uanset foranstaltninger i

medfør af 1. pkt. fortsat er i væsentlig restance med

indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i løbet af

indkomståret efter reglerne i § 29 A.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter regler om

administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af indkomstskatten

m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder

kommunerne.

§ 30 A.28)28) For selskaber og foreninger

m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den

29. januar 1992, og som ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder

indkomstskatten til betaling den 1. november i det kalenderår, der

følger efter indkomståret, eller ved et forskudt

indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet

for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten betales et

tillæg på 10 pct. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved

betaling af indkomstskat og tillæg. Anpartsselskaber, hvis indbetalte

anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst

200.000 kr., skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i

løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.

§§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med en skattepligtig indkomst

på 10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år forud

for det pågældende indkomstår skal betale indkomstskat i

løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.

§§ 29 B-30. For sambeskattede selskaber m.v. efter § 31

udgør den skattepligtige indkomst den samlede skattepligtige indkomst

(sambeskatningsindkomsten) for indkomståret to år forud for det

pågældende indkomstår, og for moderselskaber m.v. omfattet

af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige

indkomst moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret

to år forud for det pågældende indkomstår. Har et

selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal der også for

efterfølgende indkomstår betales acontoskat.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger, hvis første

indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som

ikke er omfattet af stk. 1, 5.-8. pkt., kan vælge at betale

indkomstskat i løbet af indkomståret. Såfremt et selskab

eller forening m.v. tilmelder sig ordningen i løbet af det

indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,

beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette

indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år

anses for frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6.

Vælger selskabet eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at

betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal der også

for senere indkomstår betales indkomstskat i løbet af

indkomståret.

Stk. 3.

Selskaber og foreninger m.v. kan for det

indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v.,

jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten

for det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i

§ 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en

forening m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1.

pkt., skal der betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4,

3. pkt., for et resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en

forening m.v. overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes

ingen godtgørelse.

Stk. 4.

Når bestående selskaber eller foreninger

m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til

skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 5.

Såfremt der indtræder en sådan

ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig

efter denne lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre

bestemmelser i loven, skal selskabet eller foreningen m.v. betale

indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 6.

Såfremt et eller flere af de af en fusion,

spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal

betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende

selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 7.

Såfremt to eller flere selskaber m.v.

sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af selskaberne m.v. skal

betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal samtlige de af

sambeskatningen omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet

af indkomståret.

Stk. 8.

Selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af

stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor § 29 A

finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20.

november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår

finder § 29 A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 30 B. Reglerne i denne lov om beregning af renter ved en

skattenedsættelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor et

selskab eller en forening m.v. får nedsat sin skatteansættelse

som følge af, at selskabet eller foreningen m.v. har betalt erstatning

i forbindelse med statens tab på skatter, der er pålignet en

anden skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af

skatteansættelsen tilbagebetales selskabet eller foreningen m.v.,

forrentes med samme rentesats og for samme periode, som

erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet

indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med

samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved opgørelse af

erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt.

nævnte periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb

med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.

§ 30 C. I det omfang skatteansættelsen for selskabet

eller foreningen m.v. forhøjes som følge af, at en erstatning

som nævnt i § 30 B dækkes ved regres eller på anden

måde nedbringes, skal selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale

renter, der tidligere er modtaget i forbindelse med, at

skatteansættelsen er nedsat på grund af

erstatningsbetalingen.

Stk. 2.

Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til

§ 30 B, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder

reglerne om beregning af rente i § 30, stk. 2, ikke anvendelse.

Afsnit VI

Andre bestemmelser

§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere

aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at

aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er

hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige

aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af

de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af

datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles,

såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen,

enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene,

Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden for

Vækstmarkeder ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers

aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan

ejes af aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et

datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod

datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter

kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af moderselskabet eller et andet

selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der

er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles,

hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et

eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere

end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor

moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2. De nærmere vilkår for

sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem

i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af

Ligningsrådet.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan

Ligningsrådet dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab

udsteder aktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven.

Sambeskatning kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne

er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens

død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er

forpligtet til at erhverve disse.

Stk. 3.

For sambeskattede selskaber påhviler den samlede

indkomstskat vedrørende indkomståret moderselskabet. Dette

gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende

tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede selskaber

hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt

tillæg og renter vedrørende indkomståret.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse

på:

1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.

2) Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser

efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i

§ 1, stk. 1, nr. 2 a.

3) Post Danmark.

4) DSB.

5) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3

a.

6) Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.

7) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger

m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.

8) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5

b.

Stk. 5.

Når et udenlandsk selskab inddrages under

sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af

dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt

til handelsværdien ved begyndelsen af det første

indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til

den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil

begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved

denne beregning anvendes reglerne på dette tidspunkt. Dog skal

aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det

første indkomstår under sambeskatningen, såfremt denne

værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 7.

Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses

for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst

udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger

efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske

værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold

til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb

svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives

efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af

genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 8.

Udgifter afholdt før det første

indkomstår under sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige

indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse

udgifter i medfør af § 2.

Stk. 9.

Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis

det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

§ 32.29)29) Såfremt et selskab eller

en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har

væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening

m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af

finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end

efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske

regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens

moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere

eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det

direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i

datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50

pct. af stemmerne i datterselskabet.Ved bedømmelsen af, om

moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig

indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder,

som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.

2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf.

ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af

moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,

nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.

Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis

det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2.

29) Datterselskabets

virksomhed anses for i væsentlig grad at være af finansiel

karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra

finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis

handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3

pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne

bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier

hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som

datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er

hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages

indkomst og formue i de pågældende selskaber

forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte

ejerandele.

Stk. 3.

Reglerne om tvungen sambeskatning finder tilsvarende

anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller

beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er

hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den

pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende

selskab er hjemmehørende.

Stk. 4.

29) Ved

opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den del af

datterselskabets indkomst, der svarer til den største af

moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den

pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af

datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor

betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af

datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel

virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Ved overdragelse af aktier i

datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som

kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet,

jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst

den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige

aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var afstået af

datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog

højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den

overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes foretagne

skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Hvis

datterselskabet driver anden virksomhed, kan der ved

indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de samlede finansielle

udgifter, som overstiger en beregnet rente af handelsværdien af

selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens begyndelse. Ved

renteberegningen anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens

§ 9.

Stk. 5.

Ved tvungen sambeskatning kan den i stk. 4

nævnte andel af underskud i datterselskabet alene fremføres til

fradrag i senere års indkomst, der skal medregnes i moderselskabets

skattepligtige indkomst, optjent af samme selskab.

Stk. 6.

Medmindre andet er bestemt, finder bestemmelserne om

opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber, der opfylder

betingelserne for sambeskatning efter § 31, tilsvarende anvendelse ved

tvungen sambeskatning.

Stk. 7.

§ 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om

ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke

anvendelse. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33,

stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der

forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets

indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst.

Stk. 8.

Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for

udenlandske selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter

§ 31, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Er

betingelserne for tvungen sambeskatning i stk. 1 kun opfyldt en del af

moderselskabets indkomstår, aflægges der perioderegnskab for

datterselskabets virksomhed i denne periode.

Stk. 9.

29) Moderselskabet

fører en fradragskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På fradragskontoen

indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i

moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter.

På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter

eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen

herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige

udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et

tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo

overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 10.

Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse på

udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er

sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 11.

Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter

§ 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i

stedet for stk. 1-8.

§ 33. Er et selskab eller en forening m.v. opløst og

formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er

afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller

foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og

medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt

eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod

likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres

gældende for et større beløb end summen af de til

aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer

eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget

udlodning fra sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved

opløsning af anpartsselskaber efter § 59 i lov om

anpartsselskaber.

§ 33 A. Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et

selskab, hæfter med et beløb, der svarer til

overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der

påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på

overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres

gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos

selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende,

når overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde

vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis

overdrageren er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til

landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i

landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte

eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab.

Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i landet

fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde

vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der

som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen,

hæfter sammen med overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og

selskaber, når rådgiveren på tidspunktet for sin medvirken

vidste eller burde vide, at overdragelsen ville ske til overpris.

Stk. 2.

Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i

stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen

vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier

efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, dog

således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et

selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse,

når overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne

selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at

der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses

at foreligge koncernforbundne selskaber.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun

anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et

selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden

økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved

erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori

selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 4.

Overpris efter stk. 1 anses at foreligge,

når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den

forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder kan, inden en

overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted og mod betaling af et

gebyr på 400 kr., give forhåndstilsagn om, at en eventuel

hæftelse efter stk. 1 ikke vil blive gjort gældende.

Tilsagnet kan betinges af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for

betalingen af de skatter og afgifter, som påhviler selskabet som en

aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En

rådgiver som nævnt i stk. 1, sidste pkt., kan frigøre

sig for sin hæftelse, hvis denne inden overdragelsen skriftligt

søger forhåndstilsagn bilagt de fornødne oplysninger om

den påtænkte overdragelse. Told- og skattemyndighedernes

afgørelse af spørgsmålet om eventuelt

forhåndstilsagn og om betingelserne herfor skal foreligge inden 3

måneder fra modtagelsen af alle oplysninger, der er af betydning for

bedømmelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om fremgangsmåden ved afgivelse af forhåndstilsagn, herunder om,

at afgørelser om forhåndstilsagn ikke kan påklages til

højere administrativ myndighed. Det nævnte grundbeløb

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 6.

Imod overdragerens eller rådgiverens protest kan

hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter

Ligningsrådets bestemmelse.

§ 34. I øvrigt finder skattelovgivningens regler

anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v.,

for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne bestemmelser.

§ 34 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller

kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne

lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.

Afsnit VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35. (Ophævet)

§ 35 A. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3

a, skattepligtige foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte

overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en forening første

gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i

det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2.

For sådanne bygninger eller installationer, der

i overensstemmelse med reglerne i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v. kan afskrives, og som er erhvervet (fuldført) forud for

begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen

på grundlag af den værdi, hvormed den pågældende

bygning eller installation indgik i foreningens formueopgørelse for

skatteåret forud for overgangsskatteåret (forskelsværdien),

reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den

forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode

og den samlede afskrivningsperiode. Foreningen kan dog vælge at

afskrive på grundlag af anskaffelsessummen, reduceret med den del af

beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af

bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede

afskrivningsperiode. Det er en betingelse, at anskaffelsessummen dokumenteres

at være højere end den i 1. punktum nævnte

værdi.

Stk. 3.

Skattemæssig afskrivning på bygninger

eller installationer kan foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i

afskrivningsloven.

§ 35 B. (Ophævet)

§ 35 C. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 2

a, skattepligtige sparekasser gælder de i stk. 2 nævnte

overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en sparekasse første

gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i

det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2.

På bygninger, hvorpå der kan afskrives i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på

installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud

for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for

overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele

af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst

udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i

alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som

grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen)

siden anskaffelsesåret. Sparekassen kan dog vælge at afskrive med

procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller

forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den

i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede

afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen (herunder

udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de afskrivninger, der

i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var

normalafskrevet på bygningen (installationen) siden

anskaffelsesåret.

Stk. 3.

30)30) På installationer,

hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i

afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2,

og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger

til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der

for overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår

afskrives med procentdele af den værdi, hvormed installationen

skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan

dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at

nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet

mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til

den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

Sparekassen kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af

anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan

dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte

værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst

udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til

forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og

den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende

afskrivningsperiode.

§ 35 D. Ved opgørelse af sparekassens fortjeneste efter

lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs § 4,

stk. 3, såfremt ejendommen er erhvervet før den 1. januar

1976. Sparekassen kan dog vælge at lægge ejendomsværdien

ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret eller den

kontantomregnede anskaffelsessum til grund, såfremt disse dokumenteres

at være højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

§ 35 E. Ved sparekassens opgørelse af fortjeneste eller

tab efter § 4 i ligningsloven og efter aktieavancebeskatningsloven, for

så vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1.

januar 1976, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar

1976 i stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Sparekassen kan dog som grundlag for opgørelsen

efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske

anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 F. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5

a, skattepligtige investeringsforeninger gælder de i stk. 2-3

nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en

investeringsforening første gang beskattes efter reglerne i

nærværende lov, benævnes i det følgende

overgangsskatteåret.

Stk. 2.

På bygninger, hvorpå der kan afskrives i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på

installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud

for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for

overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele

af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst

udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i

alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som

grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen)

siden anskaffelsesåret. Investeringsforeningen kan dog vælge at

afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til

ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være

højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald

kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen

(herunder udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de

afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt

ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden

anskaffelsesåret.

Stk. 3.

30) På

installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med

reglerne i afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17,

stk. 1 og 2, og som er erhvervet forud for begyndelsen af det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret, kan der for overgangsskatteåret og hvert

følgende skatteår afskrives med procentdele af den værdi,

hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien

ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede

afskrivninger kan dog højst udgøre det beløb, som

fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer

til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens

anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende

afskrivningsperiode. Investeringsforeningen kan dog vælge årligt

at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder

forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere

end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede

afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i et

omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden

installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt

svarende afskrivningsperiode.

§ 35 G. Ved opgørelse af investeringsforeningens

fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs

§ 4, stk. 3, såfremt ejendommen er erhvervet før den

1. januar 1980. Investeringsforeningen kan dog vælge at lægge

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret eller den kontantomregnede anskaffelsessum til

grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end den i

1. pkt nævnte værdi.

§ 35 H. Ved investeringsforeningens opgørelse af

fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven, for så vidt angår værdipapirer

erhvervet før den 1. januar 1980, træder den

formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 i stedet for

anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Investeringsforeningen kan dog som grundlag for

opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende

værdipapirernes faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan

dokumenteres.

§ 35 I. For Statsanstalten for Livsforsikring kan

skatteministeren fastsætte regler om afskrivningsgrundlag for

driftsmidler m.v. og om opgørelse af fortjeneste og tab på fast

ejendom og værdipapirer, der skal anvendes ved skattepligtens

indtræden.

§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår

til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder § 5 C,

stk. 2, anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både

før og efter overgangen er omfattet af beskatningen.

Fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder anvendelse på andre aktiver

og passiver.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis

indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Stk. 3.

For foreninger, der fra og med indkomståret 1994

henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

3 a eller 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993,

finder fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse. § 5

B, stk. 3-9, finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

For andelskasser, der fra og med indkomståret

1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med

indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c,

fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

§ 35 K.30) Ved opgørelse

af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens

§ 39 eller § 40, for gensidige forsikringsforeninger, der er

overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,

gælder 2.-12. pkt. samt stk. 2-4, når aktivet eller

gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det

første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen. For fast ejendom træder ejendomsværdien

ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der

er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen.

Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund.

Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres

anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om

beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den

i 2. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj

1993. For aktier træder kursværdien ved begyndelsen af det

første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog

vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal

træffes for samtlige aktier under ét. For fordringer og

gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det

første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis

værdien ved gældens påtagelse. Foreningen kan dog

vælge at lægge sidstnævnte værdier til grund. Valget

skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under

ét. For aktiver omfattet af afskrivningslovens § 39 udgør

anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,

forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have

været foretaget siden anskaffelsen. For aktiver omfattet af

afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, udgør

anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum reduceret

med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget efter

afskrivningslovens § 40 siden anskaffelsen.

Stk. 2.

Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan

fradrages eller fortjeneste skal beskattes efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved

opgørelsen af tillæggene efter ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5 og aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den

pågældende ejendom eller den pågældende aktie dog som

erhvervet ved begyndelsen af det første indkomstår, der er

grundlaget for skatteansættelsen.

Stk. 3.

30) Opgørelsen af

tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens

§ 39 eller § 40, sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2,

2. pkt., når foreningen også forud for overgangen til beskatning

efter § 1, stk. 1, nr. 5, har været skattepligtig af

fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver eller

ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende

forpligtelser.

Stk. 4.

30) De beløb, der

anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer ved opgørelse

af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens

§ 39 eller § 40, omregnes til kontantværdier efter de herom

fastsatte regler.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

på foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis

indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller

beskatning i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993.

Stk. 6.

Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

på andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i

lov om banker og sparekasser m.v., der fra og med indkomståret 1995

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Stk. 7.

Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med

indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c,

fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

§ 35 L. For foreninger, der fra og med indkomståret 1994

henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

30) Den del af det

skattepligtige beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3,

der hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens

§ 21 og ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved

beskatning efter § 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes

først til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor

foreningen faktisk afstår bygningen, installationen eller ejendommen.

Ved foreningens afståelse af fast ejendom er fortjeneste skattepligtig

for foreningen i samme omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 2. Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C

finder ikke anvendelse. Hvis foreningen på afståelsestidspunktet

beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte

beløb ganges med 2,3.

Stk. 3.

Når foreningen opløses eller

overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra

beskatning i medfør af § 3, skal et eventuelt resterende

skattepligtigt beløb efter stk. 2 medregnes til foreningens

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori opløsningen

eller overgangen sker.

§ 35 M. Værdien af aktier, der i henhold til § 52 k

i lov om banker og sparekasser m.v. overdrages til en forening, medregnes

ikke ved opgørelse af foreningens skattepligtige indkomst.

§ 35 N. For Københavns Fondsbørs og

Værdipapircentralen finder overgangsbestemmelserne i

fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K,

stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved overgang fra og med

indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2

c.

§§ 36-39.31)31) (Ophævet)

§ 40. Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de

til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 41. Denne lov gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Lov nr. 374 af 18. maj 1994, som ændret ved § 7

i lov nr. 180 af 23. marts 1995, har bl.a. følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 17

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

For selskaber og foreninger, hvis indkomstår

1994 påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere, har § 1, nr.

2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr.

2-7, § 6, § 7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16 virkning fra og

med indkomståret 1994. For selskaber og foreninger, hvis

indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, har

§ 1, nr. 2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1,

§ 5, nr. 2-7, § 6, § 7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16

virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 3.

De tre indkomstår i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5,

skal først beregnes fra og med indkomståret 1994 henholdsvis

indkomståret 1995.

Stk. 4-13.

§ 18

Stk. 1.

For andelsbeviser eller andele i selskaber og

foreninger m.v., der ved udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis

indkomståret 1994 er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, finder

bestemmelsen fortsat anvendelse, medmindre der er tale om andelsbeviser eller

andele i en andelsforening, der fra og med indkomståret 1994

henholdsvis indkomståret 1995 omfattes af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4.

Stk. 2.

Andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger

m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753

af 15. september 1993, kan fortsat indgå i virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens § 1, stk. 7, og i kapitalafkastordningen,

jf. virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7.

Lov nr. 959 af 20. december 1999 har bl.a. følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med

indkomståret 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Vælger et livsforsikringsselskab eller et

forsikringsselskab at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra

og med indkomståret 1999, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 35, stk. 3, har § 1 dog virkning fra og med

indkomståret 1999.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1, har virkning fra og med

indkomståret 2002.

Stk. 4.

For indkomståret 1999 kan forsikringsselskaber

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 2, fradrage betalt 5 pct.-afgift af

aktieafkast m.v., jf. §§ 4 og 8 i lov nr. 430 af 26. juni 1998, jf.

realrenteafgiftslovens § 11 a. 5 pct.-afgiften af aktieafkast m.v. skal

medregnes ved forsikringsselskabernes fradragsbegrænsning, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.

Lov nr. 165 af 15. marts 2000 har bl.a. følgende

bestemmelser:

§ 35

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober

1998, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 959 af 20. december

1999, foretages følgende ændringer:

1.

§ 24 affattes således:

»§ 24. Skatter efter nærværende lov opkræves

efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter

deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og

foreninger m.v. Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., bortset

fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på opkrævningen af

indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.«

2.

I § 29 A, stk. 5, 3. pkt., § 29 B,

stk. 5, 10. pkt., § 30, stk. 2, 3. pkt., og § 30,

stk. 4, 2. pkt., ændres »basisrenten i henhold til

kildeskattelovens § 63, stk. 3,« til: »renten i henhold til

§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.«

3.

I § 30, stk. 5, 3. pkt., ændres »rente i

henhold til kildeskattelovens § 63, stk. 3,« til: »rente i henhold

til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.«

§ 47

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2 og 3. -----

Stk. 4.

Den i § 6, nr. 2, nævnte rentesats i

arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 5, den i § 34, nr. 6,

nævnte ophævelse af kildeskattelovens § 63, stk. 3,

§ 34, nr. 4-6, § 35, nr. 2 og 3, §§ 36-41 samt den i

tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved

denne lovs § 46, nr. 3, nævnte rentesats har virkning for renter,

der påløber den 1. januar 2002 og senere. Skatteministeren kan

fastsætte, at reglerne har virkning for renter, der

påløber før den 1. januar 2002. Rentesatsen i

arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 5, som affattet ved denne lovs

§ 6, nr. 2, og tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, 1.

pkt., som affattet ved denne lovs § 46, nr. 3, udgør 0,6 pct. pr.

måned indtil den i § 6, nr. 2, og tinglysningsafgiftslovens

§ 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 46, nr.

3, nævnte rentesats tillægges virkning efter 1. eller 2. pkt.

Stk. 5.

-----

Skatteministeriet, den 27. april

2000

Ole Stavad

/K.-H. Ludolph

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er gennemført i

folketingsårene 1998-99 og 1999-2000 indtil den 20. december 1999. For

så vidt angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

tidligere gennemførte ændringer i selskabsskatteloven henvises

til tidligere bekendtgørelser af selskabsskatteloven, senest

lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998. Bemærkninger om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer

i selskabsskatteloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have

aktuel interesse.

2) Selskabsskatteloven er yderligere

ændret ved § 35 i lov nr. 165 af 15. marts 2000

(Konsekvensændringer som følge af opkrævningsloven), der

træder i kraft den 1. januar 2001, jf. § 47, stk. 1, i

førnævnte lov. Disse ændringer er ikke indarbejdet i

lovbekendtgørelsen. Det drejer sig om affattelse af ny § 24 i

selskabsskatteloven og ændringer i § 29 A, stk. 5, 3. pkt.,

§ 29 B, stk. 5, 10. pkt., § 30, stk. 2, 3. pkt.,

§ 30, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 5, 3. pkt.

Ændringerne i § 29 A, stk. 5, 3. pkt., § 29 B,

stk. 5, 10. pkt., § 30, stk. 2, 3. pkt., § 30,

stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 5, 3. pkt., har virkning for

renter, der påløber den 1. januar 2002 og senere.

Skatteministeren kan fastsætte, at reglerne har virkning for renter,

der påløber før den 1. januar 2002, jf. § 47,

stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts 2000. § 35 og

§ 47, stk. 1 og 4, i lov nr. 165 af 15. marts 2000 er optrykt i

slutningen af lovbekendtgørelsen.

3) § 1, stk. 1, nr. 2, litra c,

har fået den her anførte affattelse ved § 14, nr. 1, i lov

nr. 958 af 20. december 1999, der trådte i kraft den 22. december 1999,

jf. § 21, stk. 1, i førnævnte lov.

4) § 1, stk. 4, som affattet

ved lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995 er ved lov nr. 399

af 22. maj 1996 om ændring af forskellige skattelove ophævet med

virkning fra og med den 1. januar 1996, jf. § 11, stk. 4, 1. pkt.,

i lov nr. 399 af 22. maj 1996. Et negativt beløb, som efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne

fremføres til fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter

ligningslovens § 16 C, stk. 6, i indtil det femte indkomstår

efter det indkomstår, hvori det negative beløb er opstået.

Dette gælder dog kun, i det omfang det negative beløb

udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens § 6, jf.

§ 11, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov nr. 399 af 22. maj 1996.

5) § 2, stk. 1, litra c, har

fået den her anførte affattelse ved § 14, nr. 2, i lov nr.

958 af 20. december 1999, der med virkning for udlodninger, der foretages den

1. januar 2000 eller senere, jf. § 21, stk. 21, i lov nr. 958 af

20. december 1999, har afløst de ved § 3 i lov nr. 838 af 2.

december 1998 og § 1, nr. 2, i lov nr. 1026 af 23. december 1998

foretagne affattelser.

6) Den tidligere § 2, stk. 5,

er ved § 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 1026 af 23.

december 1998 ophævet med virkning fra og med indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Den tidligere § 2,

stk. 6, er herefter blevet stk. 5.

7) Den tidligere § 3, stk. 4,

er ophævet ved § 16, nr. 1, i lov nr. 166 af 24. marts 1999, der

trådte i kraft den 1. januar 2000, jf. § 25, stk. 1, i

førnævnte lov. De tidligere § 3, stk. 5 - 7, er

herefter blevet stk. 4 - 6. Henvisningen i den gældende § 3,

stk. 4, 1. pkt., til stk. 2 og 3 er en samtidig ved § 16, nr. 2, i

lov nr. 166 af 24. marts 1999 sket (konsekvens)ændring.

8) § 3, stk. 6, har fået

den her anførte affattelse ved § 16, nr. 3, i lov nr. 166 af 24.

marts1999, der trådte i kraft den 1. januar 2000, jf. § 25,

stk. 1, i førnævnte lov.

9) Henvisningen i § 4, stk. 1,:

»jf. dog stk. 3, 4 og 5« er indsat ved § 1, nr. 1, jf. § 3,

stk. 2, i lov nr. 285 af 12. maj 1999 med virkning for

selskabsstiftelser, der finder sted den 1. juli 1999 eller senere.

10) Bestemmelserne i § 4,

stk. 4 og 5, er indsat ved § 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 2, i

lov nr. 285 af 12. maj 1999 med virkning for selskabsstiftelser, der finder

sted den 1. juli 1999 eller senere.

11) Henvisningen i § 8,

stk. 1,: »jf. dog § 8 A, stk. 2.« er indsat ved § 1, nr.

3, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 285 af 12. maj 1999 med virkning for

fusioner, der endeligt vedtages den 1. juli 1999 eller senere.

12) § 8 A er indsat ved § 1,

nr. 4, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 285 af 12. maj 1999 med virkning

for fusioner, der endeligt vedtages den 1. juli 1999 eller senere.

13) De tidligere § 10, stk. 2

og 3, er ved § 16, nr. 4, jf. § 25, stk. 14, i lov nr. 166 af 24.

marts 1999 ophævet med virkning for selskaber m.v., der anmeldes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende, den 25. marts 1999, eller senere, selskaber m.v., der dagen efter

lovens bekendtgørelse i Lovtidende, den 25. marts 1999, eller senere

omlægger indkomståret, og selskaber m.v., der dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende, den 25. marts 1999, eller senere

overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have

erhvervsmæssig aktivitet. De tidligere § 10, stk. 4 - 6, er

herefter blevet stk. 2 - 4. Ved lovændringen har de tidligere

§ 10, stk. 4 og 5, der er blevet stk. 2 og 3, samtidig

fået de her anførte affattelser med virkning fra og med dagen

efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, den 25. marts 1999, jf.

§ 16, nr. 5 og 6, og § 25, stk. 15, i lov nr. 166 af 24. marts

1999.

14) § 11, stk. 5, er indsat ved

§ 1, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 1026 af 23. december

1998 med virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 1999 eller senere.

15) § 13 er affattet ved § 1,

nr. 5, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 1026 af 23. december 1998 med

virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999

eller senere. I § 13, stk. 2, 1. pkt., er »efter reglerne i

stk. 8-10« ved § 1, nr. 1, i lov nr. 387 af 2. juni 1999

ændret til »efter reglerne i stk. 8-13«. § 13, stk. 8 og

9, er ophævet ved § 1, nr. 2, i lov nr. 387 af 2. juni 1999 og i

stedet er indsat stk. 8 - 12. § 13, stk. 10, er herefter

blevet stk. 13. Disse ændringer har efter § 5, stk. 2, i

førnævnte lov virkning fra og med indkomståret 1998. Ved

opgørelsen over skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer

vedrørende indkomståret 1998 medregnes efter § 5,

stk. 2, 2. pkt., i førnævnte lov udbytter omfattet af

selskabsskattelovens § 17, stk. 2. I § 13, stk. 2, 1.

pkt., er efter »fradrage« ved § 4, nr. 1, i lov nr. 959 af 20. december

1999 indsat: »beløb, der er medgået til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der

svarer til indkomståret efter denne lov, samt«. I § 13,

stk. 8, 1. pkt., stk. 11, 4. pkt., og stk. 13, 1. pkt., er

»realrenteafgift« ved § 4, nr. 2, i lov nr. 959 af 20. december 1999

ændret til: »skat efter pensionsafkastbeskatningsloven«. § 5 i lov

nr. 959 af 20. december 1999, der indeholder ikrafttrædelses- og

overgangsregler, er optrykt i slutningen af lovbekendtgørelsen. Den

tidligere § 13, stk. 2, som affattet i lovbekendtgørelse nr.

727 af 7. oktober 1998 havde virkning fra og med indkomståret 1998, jf.

§ 1, nr. 1, og § 3, stk. 1, i lov nr. 420 af 26. juni 1998.

Ubenyttede underskud, der før indkomståret 1998 er opstået

i forsikringsselskaber omfattet af den før indkomståret 1998

gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kan

ikke fradrages i overskud hos selskaber, der er sambeskattet med det

pågældende forsikringsselskab, jf. § 3, stk. 4, i lov

nr. 420 af 26. juni 1998. Ved opgørelsen af fortjenesten og tabet som

nævnt i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., medregnes alene den

del af den skattepligtige fortjeneste eller tab, der vedrører perioden

efter den 1. januar 1998, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 420 af 26. juni 1998 og

§ 2 i lov nr. 387 af 2. juni 1999.

16) Henvisningen i § 13 B,

stk. 1, 1. pkt., til pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 2, og stk. 3, nr. 8, er en ændret henvisning foretaget

ved § 5, nr. 1, i lov nr. 430 af 26. juni 1998. Ændringen har

virkning fra og med indkomståret 2000, jf. § 8, stk. 1, i lov

nr. 430 af 26. juni 1998. For selskaber, der anvender reglerne i

pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, har

ændringen dog virkning fra og med indkomståret 1999, jf.

§ 8, stk. 2, i lov nr. 430 af 26. juni 1998.

17) I § 10 i lov nr. 399 af 22. maj

1996 er fastsat følgende:

»I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og

fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages følgende

ændring:

I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår

end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i

selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1,

nævnte opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge

at opgøre de forsikringsmæssige reserver for egen regning

bortset fra bonushensættelser og sikkerhedsfondshenlæggelser

ultimo det indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret

1994.««

Lovens § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

18) I § 17, stk. 1, er »34

pct.« ved § 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 910 af 16.

december 1998 ændret til: » 32 pct.« med virkning fra og med

indkomståret 1999.

19) Den tidligere § 17, stk. 2,

er ved § 1, nr. 6, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 1026 af 23.

december 1998 ophævet med virkning fra og med indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. De tidligere § 17,

stk. 3 og 4, er herefter blevet stk. 2 og 3. § 17,

stk. 2, 1. pkt., er affattet ved § 1, nr. 7, jf. § 10,

stk. 2, i lov nr. 1026 af 23. december 1998 med virkning fra og med

indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Den

tidligere 17, stk. 5, er ved § 1, nr. 9, jf. § 10,

stk. 2, i lov nr. 1026 af 23. december 1998 ophævet med virkning

fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller

senere. Den tidligere § 17, stk. 6, er herefter blevet

stk. 4.

20) § 19, stk. 1, er affattet

ved § 1, nr. 10, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 1026 af 23.

december 1998 med virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes

den 1. januar 1999 eller senere.

21) I § 21 er »34 pct.« ved

§ 1, nr. 2, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 910 af 16. december

1998 ændret til: »den i § 17, stk. 1, nævnte procent«

med virkning fra og med indkomståret 1999.

22) § 23, stk. 1, i den her

anførte affattelse har virkning fra og med indkomståret 1999,

jf. § 1, nr. 3, og § 11, stk. 2, i lov nr. 910 af 16. december

1998.

23) Den tidligere § 24 er

ophævet med virkning fra og med den 1. juli 1998, jf. § 3, nr. 3,

og § 9, stk. 2, i lov nr. 1106 af 29. december 1997. En ny

§ 24 er affattet ved § 35, nr. 1, i lov nr. 165 af 15. marts 2000,

der træder i kraft den 1. januar 2001, jf. § 47, stk. 1, i

førnævnte lov. § 35 og § 47, stk. 1 og 4, i lov

nr. 165 af 15. marts 2000 er optrykt i slutningen af

lovbekendtgørelsen.

24) Med virkning for renter, der

påløber den 1. januar 2002 og senere, ændres i § 29

A, stk. 5, 3. pkt., § 29 B, stk. 5, 10. pkt., § 30,

stk. 2, 3. pkt., og § 30, stk. 4, 2. pkt., »0,6 pct.« til:

»renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint«, og i

§ 30, stk. 5, 3. pkt., ændres »en rente på 0,6 pct.«

til: »rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint«, jf. § 2,

nr. 1, 4, 6, 7 og 8, og § 9, stk. 3, i lov nr. 956 af 20. december

1999 samt § 35, nr. 2 og 3, og § 47, stk. 4, 1. pkt., i lov

nr. 165 af 15. marts 2000. Skatteministeren kan fastsætte, at reglerne

har virkning for renter, der påløber før den 1. januar

2002, dog ikke tidligere end 1. januar 2001, jf. § 9, stk. 3, i lov

nr. 956 af 20. december 1999 og § 47, stk. 1, og § 47,

stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts 2000.

25) I § 29 B, stk. 4, 3. pkt.,

er »11 3/4 pct.« ved § 2, nr. 2, jf. § 9, stk. 2, i lov nr.

956 af 20. december 1999 ændret til: »10 pct.« med virkning for

restskat vedrørende indkomståret 2000 og efterfølgende

indkomstår.

26) I § 29 B, stk. 5, er »6

pct.« ved § 2, nr. 3, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 956 af 20.

december 1999 to steder ændret til: »4 pct.« med virkning for

overskydende skat vedrørende indkomståret 2000 og

efterfølgende indkomstår.

27) I § 29 B, stk. 6, er »1,5

pct.« ved § 2, nr. 5, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 956 af 20.

december 1999 to steder ændret til: »1 pct.« med virkning for

indbetalinger af foreløbig skat vedrørende indkomståret

2000 og efterfølgende indkomstår.

28) I § 30 A, stk. 1, 2. pkt.,

er »11 3/4 pct.« ved § 2, nr. 9, jf. § 9, stk. 2, i lov nr.

956 af 20. december 1999 ændret til: »10 pct.« med virkning for

restskat, overskydende skat og indbetalinger af foreløbig skat

vedrørende indkomståret 2000 og efterfølgende

indkomstår.

29) § 32, stk. 1, 2 og 4, og

§ 32, stk. 9, 1. pkt., er affattet ved § 1, nr. 11 - 14, jf.

§ 10, stk. 2, i lov nr. 1026 af 23. december 1998 med virkning fra

og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller

senere.

30) Henvisningerne i §§ 35 C, 35 F,

35 K og 35 L til afskrivningsloven er ændrede henvisninger foretaget

ved § 11 i lov nr. 434 af 26. juni 1998. Det samme gælder

henvisningen i § 35 L, stk. 2, til ejendomsavancebeskatningslovens

§§ 6 A og 6 C. Ændringerne har virkning fra og med

indkomståret 1999, jf. nævnte lovs § 16, stk. 2.

31) § 36 er

ved § 16, nr. 7, jf. § 25, stk. 14, i lov nr. 166 af 24. marts

1999 ophævet med virkning for selskaber m.v., der anmeldes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende, den 25. marts 1999, eller senere, selskaber m.v., der dagen efter

lovens bekendtgørelse i Lovtidende, den 25. marts 1999, eller senere

omlægger indkomståret, og selskaber m.v., der dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende, den 25. marts 1999, eller senere

overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have

erhvervsmæssig aktivitet.

Lignende dokumenter