Spring til indhold

Retsinformation

"Tilgodehavende udbytte" ikke skattefrit for modtagende selskab ved skattefri spaltning

AFG nr 10319 af 14/12/2004AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

”Tilgodehavende udbytte” –

ikke skattefrit for modtagende selskab vedskattefri spaltning

Spørgsmål

Er udbyttet på kr.

500.000, der er udloddet den 23. oktober 2003, skattefrit for A ApS?

Er det tilgodehavende

udbytte på kr. 100.000, som anført i den fælles regnskabsopstilling i

forbindelse med spaltningen, skattefrit for de 4 modtagende selskaber, der

modtager aktier i B A/S i forbindelse med spaltningen?

Er det tilgodehavende

udbytte på kr. 100.000, som anført i den fælles regnskabsopstilling i

forbindelse med spaltningen, skattefrit for det modtagende selskab, 5 ApS,

der ikke modtager aktier i B A/S i forbindelse med spaltningen?

Svar

Ad spm. 1: Se styrelsens indstilling og

begrundelse.

Ad spm. 2: Ja.

Ad spm. 3: Nej.

Beskrivelse af de

faktiske forhold

A ApS ejes af 5 anpartshavere, således at

de hver ejer 20 % af anpartskapitalen.

A ApS er stiftet i 1997 i forbindelse med

en skattefri aktieombytning.

A ApS ejer hele aktiekapitalen i B A/S,

der driver virksomhed med oversættelse, tolkning samt anden

kommunikationsvirksomhed

i Danmark og i udlandet.

De 5 anpartshavere er alle ansatte i B

A/S.

Læs alt

Ved skrivelse af 30. marts 2004 har Told-

og Skattestyrelsen givet tilladelse til at gennemføre skattefri spaltning af

A

ApS.

Spaltningen vil blive gennemført som en

fuld spaltning af A ApS, således at hver af de nuværende 5 anpartshaveres

nystiftede selskaber modtager nettoværdier pr. spaltningsdatoen svarende 20 %

af værdierne i A ApS.

Den ene af anpartshaverne ønsker at

udtræde som anpartshaver i B A/S og ønsker at opstarte egen virksomhed

uafhængigt

af de øvrige anpartshavere.

Denne anpartshavers selskab vil således

ikke komme til at eje aktier i B A/S, mens de øvrige 4 selskaber hver kommer

til at eje 25 % af aktiekapitalen i B A/S.

Nedenfor er vist den nuværende

selskabsstruktur samt strukturen efter den påtænkte spaltning:

Selskabsstruktur før spaltningen

Selskabsstruktur efter den

ønskede spaltning

Spaltningen ønskes gennemført med

virkning pr. 1. juli 2003.

Den 23. oktober 2003 afholdtes der

generalforsamling i B A/S, hvor det blev besluttet at udlodde kr. 500.000 i

udbytte til A ApS.

I den fælles regnskabsopstilling for

de 5 modtagende selskaber i forbindelse med spaltningen blev det pågældende

udbytte angivet som "tilgodehavende udbytte" på kr. 100.000 til

hvert

af de 5 modtagende selskaber.

I forbindelse med sagsbehandlingen

af anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning har Told- og

Skattestyrelsen meddelt, at der er risiko for, at det "tilgodehavende

udbytte" på kr. 100.000, som modtages af 5 ApS ikke vil være skattefrit

udbytte.

Den 26. februar 2003 sender Told- og

Skattestyrelsen en skrivelse til X Kommune og anmoder kommunen om at udtale

sig

om spørgsmålet.

X Kommune svarer i skrivelse af 11.

marts 2004, at udbyttet vil være skattepligtigt for 5 ApS.

Skatteyders revisor kommenterer

ligeledes skrivelsen af 26. februar 2004 fra Told- og Skattestyrelsen.

Spørgsmålet er herefter, om

udbyttet, der allerede er udloddet som skattefrit udbytte, bliver

skattepligtigt,

såfremt der efterfølgende gennemføres en spaltning som beskrevet.

Som følge af uklarheden om det

pågældende udbytte er spaltningen endnu ikke vedtaget.

Revisors udlægning af sagens problemstilling

B A/S har den 23. oktober 2003 besluttet at

udlodde udbytte på kr. 500.000 til sit moderselskab, A ApS.

Den 23. oktober 2003 ejer A ApS

samtlige aktier i B A/S og har gjort det i flere år. Betingelserne, for at A

ApS kan modtage udbyttet skattefrit, er således opfyldt.

I henhold til SEL § 13, stk. 1, nr.

2, 2. pkt. er udbytte skattefrit, hvis det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet, ejer mindst 20 % af aktiekapitalen i det udbyttegivende

selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden

for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Told- og Skattestyrelsen har

tilkendegivet, at hvis A ApS spaltes med virkning fra 1. juli 2003, er det

tvivlsomt, om udbyttet vil være skattefrit for 5 ApS, der efter spaltningen

ikke kommer til at eje aktier i B A/S.

Uanset hvorledes forholdet anskues,

er det revisors opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte 5 ApS som

følge af udbytteudlodning den 23. oktober 2003 ved en efterfølgende

spaltning.

Revisor anfører, at

problemstillingen kan anskues fra to vinkler:

1.

Enten er det forholdene

før

spaltningen, der er afgørende

2.

Eller det er forholdene

efter

spaltningen, der er afgørende.

Ad 1

Såfremt det er forholdene

før

spaltningen,

der er afgørende, er A ApS utvivlsomt skattefri af det modtagne udbytte. Der

ses hverken i FUL eller SEL grundlag for at antage, at udbytte, der er

modtaget

som skattefrit udbytte, skulle blive skattepligtigt, fordi der gennemføres en

skattefri spaltning.

Ad 2

Hvis det er forholdene

efter

spaltningen,

der er afgørende, udbetales udbyttet til de 4 selskaber, der ejer aktier i

det

udbyttebetalende selskab. Da 5 ApS ikke er aktionær modtager det ikke

udbytte.

Selskabet modtager det afsatte udbytte som led i den ligelige fordeling af

aktiver og passiver ved den skattefri spaltning, hvorfor en beskatning reelt

vil være i strid med spaltningen. Der må tages udgangspunkt i

spaltningsplanerne, hvor aktiver/passiver fordeles i åbningsbalancen.

Fordelingen af det udloddede udbytte må anses for en fordeling af likvider,

der

er tilstede i det spaltede selskab, hvilket ikke har nogen skattemæssige

konsekvenser for 5 ApS. Dette skal ses i sammenhæng med at spaltningen

gennemføres med tilbagevirkende kraft.

Det er vor opfattelse, at det er

forholdene, på det tidspunkt hvor der træffes beslutning om udlodning af

udbytte, der er afgørende for, hvorledes udbyttet skal beskattes. Det gælder

uanset efterfølgende dispositioner. 5 ApS eksisterer ikke på tidspunktet,

hvor

det i B A/S besluttes at udlodde udbytte, ligesom de fire øvrige selskaber

ikke

eksisterer på det tidspunkt. Udbyttet er udloddet til B A/S' moderselskab, A

ApS, hvor betingelserne for skattefrit udbytte er opfyldt.

Fra praksis kan henvises til

følgende afgørelser:

I TfS

2001.710 havde aktionæren i selskabet A den 18. november 1999 gennemført en

skattefri aktieombytning, hvor aktierne i A blev indskudt i et

holdingselskab.

Den 16. juni 2000 udlodder A udbytte til holdingselskabet. Den 26. oktober

2000

underskrives spaltningsplan m.v., hvorefter holdingselskabet skal

ophørsspaltes

med virkning fra 1. maj 2000. Spaltningen vedtages således mere end et år

efter

aktieombytningen, det vil sige på et tidspunkt, hvor holdingselskabet har

ejet

aktierne i A i mere end et år. Det anføres ikke direkte i afgørelsen, men det

synes at fremgå, at aktierne i A blev fordelt ligeligt mellem de to nye

holdingselskaber. Ligningsrådet fandt, at successionsprincippet i

fusionsskattelovens § 8 skulle medføre, at de modtagende selskaber skulle

anses

for at have anskaffet aktierne i A på samme tidspunkt som holdingselskabet,

hvilket ville sige den 18. november 1999. Dette tidspunkt ansås for afgørende

for ejertid i relation til beskatning efter selskabsskattelovens § 13, stk.

1,

nr. 2, hvorfor spørgsmålet besvaredes bekræftende.

I LV 2004-1 beskrives afgørelsen som

følger under afsnit S.C.1.2.4.4.1:

"SKM2001.319.LR

(TfS 2001, 710) fandt Ligningsrådet, at udbytte, som blev deklareret på

selskabet

A's ordinære generalforsamling til selskabet B, skulle anses for skattefrit

datterselskabsudbytte,

selv om B var blevet spaltet med regnskabsvirkning før generalforsamlingen i

A.

Derimod kunne udbytte ikke modtages skattefrit i en situation, hvor

udbytteudlodningstidspunktet,

dvs. vedtagelsen på den ordinære generalforsamling i datterselskabet, ikke lå

inden for den periode, hvor det udbyttemodtagende selskab havde ejet

datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år

(vor

fremhævning)."

Som det fremgår af den fremhævede

tilføjelse i LV, skal det udbyttemodtagende selskab i sig selv opfylde

betingelserne for at modtage udbytte skattefrit. Reglen i FUL § 8 omhandler

alene behandlingen af aktiver og passiver i det

modtagende

selskab.

Afgørelsen i TfS 2001.710 handler om behandlingen af en indkomst i de

modtagende selskaber. De modtagende selskaber er skattefri af udbyttet, når

det

indskydende selskab er skattefri af udbyttet.

I nærværende tilfælde er

betingelserne for skattefrit datterselskabsudbytte, ligesom i TfS 2001.710,

opfyldt, hvorfor udbyttet er skattefrit for det spaltede selskab. Det er

forholdene på tidspunktet for en given dispositions gennemførelse (her

vedtagelse

af udbytte på generalforsamling), der er afgørende for den skattemæssige

kvalifikation heraf.

Det faktum, at det er forholdene på

tidspunktet for en given disposition, der er afgørende, illustreres af

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked under journalnummer 02/00-4286-00058.

Et

selskab A erhvervede alle aktier i selskabet B den 1. juli 1999. På

generalforsamling i B den 15. november 1999 blev det besluttet at udlodde

udbytte til A. A og B søgte herefter om tilladelse til skattefri fusion,

således at B ville være det fortsættende selskab (omvendt lodret fusion).

Fusionen skulle gennemføres pr. 1. juli 1999. Der blev givet tilladelse til

den

skattefri fusion. Ligningsrådet blev forespurgt, om udbyttet ville være

skattefrit, hvis fusionen blev vedtaget i foråret 2000, det vil sige mindre

end

et år efter, at A erhvervede aktierne i B. Hvis Ligningsrådet besvarede

spørgsmålet benægtende, blev det spurgt, om udbyttet ville være skattefrit,

hvis fusionen først blev vedtaget den 30. juni 2000. Ligningsrådet anførte,

at

hvis fusionen først blev vedtaget den 30. juni 2000, ville udbyttet være

skattefrit, idet ejertidskravet i SEL § 13, stk. 1, nr. 2 alene i dette

tilfælde

ville være opfyldt.

Det forhold, at der sker succession

medfører således ikke, at der skal bortses fra tidligere gennemførte

dispositioner, eller at disse skattemæssigt skal behandles, som om de var

foretaget af eller med andre skattesubjekter.

Hvis eksempelvis en far, der har

drevet en personlig virksomhed, dør, og sønnen overtager virksomheden efter

reglerne om succession, medfører dette selvsagt ikke, at sønnen skal anses

for

at have erhvervet faderens indkomst, mens faderen levede, selvom sønnen

succederer

i faderens anskaffelsestidspunkt for virksomhedens aktiver og passiver.

Det udbytte, der udloddes til A ApS

den 23. oktober 2003, er således skattefrit - både for A ApS og for de ved

spaltningen 5 modtagende selskaber. Der er ikke hjemmel til beskatning, og en

beskatning vil i øvrigt stride mod principperne for skattefri spaltning.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Der er ved besvarelserne i denne bindende

forhåndsbesked ikke taget stilling til, om det selskabsretligt fortsat er

muligt, at ophørsspalte A ApS med tilbagevirkende kraft tilbage til 1. juli

2003.

Ad spm. 1:

Efter selskabsskattelovens (SEL) § 13, stk. 1, nr.

2, 2. pkt. medregnes udbytte ikke i det udbyttemodtagende selskabs

skattepligtige

indkomst, såfremt dette selskab ejer mindst 20 % af aktie- eller

anpartskapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på

mindst 1 år (forstået som 12 måneder) inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Idet A ApS har ejet aktiekapitalen i

B A/S i flere år vil en udlodning af 500.000 kr. fra B A/S til A ApS være

skattefrit for A ApS på udlodningstidspunktet den 23. oktober 2003 såfremt

dette selskab eksisterer

selskabsretligt

på dette tidspunkt.

Der må dog ved besvarelsen af dette

spørgsmål tages udgangspunkt i at A ApS agter at foretage den spaltning med

tilbagevirkende kraft tilbage til 1. juli 2003, som selskabet har modtaget

tilladelse til ved Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 2004.

Spaltningen betyder, at A ApS

således vil have sidste og afsluttende regnskabsperiode fra 1. juli 2002 til

30. juni 2003.

Herefter vil de 5 nystiftede

modtagende selskaber, jf. fusionsskattelovens (FUL) § 8, succedere i alle

aktiver og passiver, der måtte have tilfaldet A ApS fra og med 1. juli 2003.

Disse indtægter og udgifter vil således indgå i de 5 nystiftede (modtagende)

selskabers indkomstopgørelser for regnskabsåret 1. juli 2003 til 30. juni

2004.

Det udloddede udbytte pr. 23.

oktober 2003 vil således ikke anses for at tilfalde A ApS (der efter

spaltningen

ikke anses for at eksistere selskabsretligt). Udbyttet vil i stedet for anses

for at tilfalde de selskaber, som A ApS er spaltet ud i (i henhold til den

regnskabsmæssige fordeling af værdierne i A ApS på spaltningsdatoen til hvert

af de modtagende selskaber).

Således som spørgsmål 1 er

formuleret, giver det således ikke mening at svare med et ja eller nej, idet

A

ApS ikke anses for at eksistere selskabsretligt fra og med 1. juli 2003,

såfremt spaltningen gennemføres som planlagt. Der vil således ikke skulle

laves

indkomstopgørelse og skatteansættelse for A ApS fra og med 1. juli 2003, idet

de 5 modtagende selskaber vil succedere i A ApS skattemæssige stilling, jf.

FUL

§ 8.

Ad spm. 2:

Da successionsprincippet i FUL § 8 betyder, at de

modtagende selskaber succederer i det indskydende selskabs skattemæssige

stilling med hensyn til de overtagne aktiver og passiver, medfører det, at de

4

modtagende selskaber, der hver især kommer til at eje 25 % af aktiekapitalen

i

B A/S efter ophørsspaltningen af A ApS, vil succedere i A ApS´ skattemæssige

stilling i relation til ejerskabet af aktierne i B A/S. Det vil sige, at de

modtagende selskaber vil anses for at have haft ejerskabet til hver især 25 %

af B A/S´ aktiekapital i den samme periode som A ApS har ejet aktiekapitalen

i

B A/S.

Derved vil de 4 modtagende selskaber

på tidspunktet for udlodningen af udbyttet fra B A/S anses for at have ejet

25

% af aktiekapitalen i dette selskab i en sammenhængende periode på mindst 1

år

(12 måneder) inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet ligger.

Således kan spørgsmål 2 besvares

bekræftende.

Ad spm. 3:

Det er netop på grundlag af aktierne i B A/S, at A

ApS kan modtage skattefrit udbytte, såfremt selskabet har ejet mindst 20 % af

aktierne i B A/S i en sammenhændende periode på mindst 1 år (12 måneder)

inden

for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, jf. SEL § 13,

stk.

1, nr. 2, 2. pkt.

FUL § 8 fastslår det fundamentale og

bærende princip for skattefrie fusioner mv. at det modtagende selskab

succederer

i det indskydende selskabs skattemæssige stilling med hensyn til

overtagne aktiver og passiver

, se

Fusionsskatteloven med kommentarer af Michael Serup s. 95

.

Det betyder, at såfremt et af de modtagende selskaber ikke

overtager aktiver eller passiver fra det indskydende selskab, der bærer en

bestemt skattemæssig stilling, vil dette selskab således heller ikke kunne

succedere

i disse aktivers eller passivers skattemæssige stilling. Da 5 ApS ikke

modtager

aktier i B A/S, vil 5 ApS således heller ikke kunne succedere i disses

aktiers

anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum mv. Dette medfører, at 5 ApS ikke

vil

kunne anses for at have ejet mindst 20 % af aktierne i B A/S i en

sammenhængende periode på mindst 1 år (12 måneder) inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge og dermed ikke opfylder SEL § 13,

stk.

1, nr. 2, 2. pkt.

Såfremt en del af modtagelsen af

aktiver i 5 ApS ved spaltningen af A ApS vil vedrøre udbytteudlodning fra B

A/S, vil dette blive anset som skattepligtigt for 5 ApS, idet beløbet ikke

vil

være omfattet af reglerne i SEL § 13.

Spørgsmål 3 kan herefter besvares

benægtende.

Ligningsrådet

tiltræder styrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter