Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Tilgodehavende udbytte - spaltning

KEN nr 9120 af 12/01/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Tilgodehavende udbytte -

spaltning

Der er klaget over bindende

forhåndsbesked af 14. december 2004 (SKM2004.520.LR), ved hvilken

Ligningsrådet

har besvaret sålydende spørgsmål:

Er det tilgodehavende udbytte

på kr. 100.000, som anført i den fælles regnskabsopstilling i forbindelse med

spaltningen, skattefrit for det modtagende selskab, A ApS, der ikke modtager

aktier i H A/S i forbindelse med spaltningen?

Således:

Nej.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster

Ligningsrådets afgørelse.

Sagens oplysninger

B ApS, der er ejet af 5

anpartshavere –C, D, E, F og G– således at de hver ejer 20 % af

anpartskapitalen,

er stiftet i 1997 i forbindelse med en skattefri aktieombytning.

B ApS ejer hele

aktiekapitalen i H A/S - der driver virksomhed med oversættelse, tolkning

samt

anden kommunikationsvirksomhed i Danmark og i udlandet – og de 5

anpartshavere

er alle ansat i H A/S.

Told- og skattestyrelsen har

den 30. marts 2004 givet tilladelse til at gennemføre skattefri spaltning af

B

ApS som en fuld spaltning, således at hver af de 5 anpartshaveres nystiftede

Læs alt

selskaber modtager nettoværdier pr. spaltningsdatoen svarende til 20 % af

værdierne i B ApS.

C ønsker imidlertid at

udtræde som anpartshaver i H A/S og opstarte egen virksomhed uafhængigt at de

øvrige anpartshavere. C’s selskab – A ApS - vil i så fald ikke

komme til at eje

aktier i H A/S. De øvrige 4 selskaber, ejet af de tidligere anpartshavere,

vil

derimod komme til at eje hver 25 % af aktiekapitalen i H A/S.

Spaltningen ønskes gennemført

med virkning pr. 1. juli 2003.

Den 23. oktober 2003 blev der

afholdt generalforsamling i H A/S, hvor det blev besluttet at udlodde 500.000

kr. i udbytte til B ApS. Dette udbyttebeløb er i den fælles

regnskabsopstilling

for de 5 modtagende selskaber i forbindelse med spaltningen angivet som

”tilgodehavende udbytte” på 100.000 kr. til hvert af de 5

modtagende selskaber.

Told- og Skattestyrelsen

har imidlertid i forbindelse med behandlingen

af anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning tilkendegivet, at den

del

af de 500.000 kr., der modtages af C’s selskab – A ApS – ikke

vil være

skattefrit udbytte.

Forvaltningen har på

forespørgsel fra styrelsen meddelt, at udbyttet vil være skattepligtigt for A

ApS. Den pågældende spaltning er under hensyntagen hertil endnu ikke

vedtaget.

Repræsentanten har derimod

bedt Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked vedrørende spørgsmålet:

Er det tilgodehavende udbytte

på kr. 100.000, som anført i den fælles regnskabsopstilling i forbindelse med

spaltningen, skattefrit for det modtagende selskab, A ApS, der ikke modtager

aktier i H A/S i forbindelse med spaltningen?

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet har besvaret

spørgsmålet ”Nej”.

Svaret er i Told- og

Skattestyrelsens indstilling, der er blevet tiltrådt af Ligningsrådet,

begrundet således:

Det er netop på grundlag af

aktierne i H A/S, at B ApS kan modtage skattefrit udbytte, såfremt selskabet

har ejet mindst 20 % af aktierne i H A/S i en sammenhængende periode på

mindst

1 år (12 måneder) inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal

ligge, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.

FUL fastslår det fundamentale

og bærende princip for skattefrie fusioner m.v., at det modtagende selskab

succederer i det indskydende selskabs skattemæssige stilling med hensyn til

overtagne aktiver og passiver, jf. Fusionsskatteloven med kommentarer af

Michael Serup s. 95. Det betyder, at såfremt ét af de modtagende selskaber

ikke

overtager aktiver eller passiver fra det indskydende selskab, der bærer en

bestemt skattemæssig stilling, vil dette selskab heller ikke kunne succedere

i

disse aktivers eller passivers skattemæssige stilling. A ApS modtager ikke

aktier i H A/S. A ApS kan således heller ikke kunne succedere i disse aktiers

anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum m.v. Dette medfører, at A ApS ikke

vil

kunne anses for at have ejet mindst 20 % af aktierne i H A/S i en

sammenhængende periode på mindst 1 år (12 måneder) inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge og dermed ikke opfylder SEL § 13,

stk.

1, nr. 2, 2. pkt.

Såfremt en del af modtagelsen

af aktiver i A ApS ved spaltningen af B ApS vil vedrøre udbytteudlodning fra

H

A/S, vil dette blive anset som skattepligtigt for A ApS, idet beløbet ikke

vil

være omfattet af reglerne i SEL § 13.

Styrelsen har som sekretariat

for Ligningsrådet i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten

supplerende anført:

Der er forskel mellem på den

ene side et regnskabsteknisk fornuftigt/korrekt opstillet regnskab, der skal

give et retvisende billede, følge et forsigtighedsprincip og de

regnskabsmæssige principper for opstilling af regnskaber i øvrigt, og på den

anden side vurderingen af, om de poster, der er anført i regnskabet, rent

juridisk kan anses for retserhvervet af selskabet på balancetidspunktet. Det

forventede udloddede udbyttebeløb er ikke i juridisk henseende retserhvervet

af

B ApS, før der er truffet endelig beslutning om udlodningen på

datterselskabets

generalforsamling den 23. oktober 2003. Beløbet er således juridisk set

datterselskabets på spaltningsdagen, den 1. juli 2003. Det er på

generalforsamlingstidspunktet,

at det udbyttemodtagende selskab skal opfylde betingelsen i SEL § 13, stk. 1,

nr. 2, 2. pkt.

Ved den planlagte spaltning,

der sker med tilbagevirkende kraft til og pr. 1. juli 2003 af B ApS til de

nystiftede selskaber, har man regnskabsmæssigt ladet hvert af de 5 selskaber

modtage en aktivpost, tilgodehavende udbytte, på 100.000 kr., uagtet at det

ene

selskab – A ApS – ikke ved spaltningen vil modtage aktier i det

udloddende

selskab. Posten kan således ikke juridisk set være forventet udbytte.

Retserhvervelsen sker imidlertid under alle omstændigheder først den 23.

opktober 2003, hvor kun fire af de modtagende selskaber opfylder

betingelserne

i SEL § 13, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., mens det her omhandlede selskab - A ApS

–

ikke gør.

Styrelsen har i øvrigt

henvist til TfS 2003.616 LSR og til TfS 2001.710 LR.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

nedlagt påstand om, at spørgsmålet skal besvares ”Ja”.

Han har til støtte herfor

bl.a. anført:

På det tidspunkt, hvor

spaltningen blev vedtaget, overtog de 5 modtagende selskaber de aktiver og

passiver, som var i B ApS. På det tidspunkt var der udloddet udbytte på

500.000

kr. til B ApS. De 500.000 kr. var således et aktiv i B ApS som blev fordelt

ligeligt mellem de 5 modtagende selskaber. Udbyttet var skattefri for B ApS

og

de modtagende selskaber succederer i den skattemæssige stilling vedrørende

overtagne aktiver. De modtagende selskaber er således skattefri af deres del

af

de kontanter, som de modtog i forbindelse med spaltningen.

Der er ikke tale om, at de 5

modtagende selskaber modtager udbytte eller andet fra H A/S. De 5 modtagende

selskaber modtager aktiver og passiver, der udspaltes fra B ApS - herunder de

likvide midler, som B ApS på spaltningstidspunktet havde modtaget i udbytte -

og de indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige stilling vedrørende

disse. De modtagende selskaber er ikke skattepligtige af aktiver og passiver,

som de modtager fra det indskydende selskab i forbindelse med spaltningen.

Spaltningen er jo netop karakteriseret ved, at den er skattefri.

Der er ikke grundlag for at

anse A ApS som skattepligtig, hvis det er forholdene før spaltningen, der er

afgørende. B ApS var utvivlsomt skattefri af det modtagne udbytte, og der er

hverken i fusionsskatteloven eller selskabsskatteloven grundlag for at

antage,

at udbytte, der er modtaget som skattefrit udbytte, skulle kunne blive

skattepligtigt, fordi der gennemføres en skattefri spaltning. Der er heller

ikke grundlag for at anse A ApS som skattepligtig, hvis det er forholdende

efter spaltningen, der er afgørende. De modtagende selskaber modtager jo det

afsatte udbytte som led i den ligelige fordeling af aktiver og passiver ved

den

skattefri spaltning, og en beskatning vil være i strid med spaltningen. Der

må

tages udgangspunkt i spaltningsplanerne, hvor aktiver og passiver fordeles i

åbningsbalancen, og fordelingen af det udloddede udbytte må anses for en

fordeling af likvider, der er til stede i det spaltede selskab.

Repræsentanten har henvist

til følgende passus i LV 2004-1, afsnit S.C.1.2.4.4.1:

”I SKM2001.319.LR (TfS

2001,710) fandt Ligningsrådet, at udbytte, som blev deklareret på selskabet

A’s

ordinære generalforsamling til selskabet B, skulle anses for skattefrit

selskabsudbytte, selvom om B var blevet spaltet med regnskabsvirkning før

generalforsamlingen i A. Derimod kunne udbytte ikke modtages skattefrit i en

situation, hvor udbytteudlodningstidspunktet, dvs. vedtagelsen på den

ordinære

generalforsamling i datterselskabet, ikke lå inden for den periode, hvor det

udbyttemodtagende selskabet havde ejet datterselskabet i en sammenhængende

periode på mindst et år ” (repræsentantens fremhævelse).

Han har også henvist til, at

det af TfS 2001, 710, fremgår, at hvis det indskydende selskab er skattefrit

af

udbyttet, er det modtagende selskab ligeledes skattefrit, idet det modtagende

selskab succederer i overtagne aktiver og passiver.

Det faktum, at det er

forholdende på tidspunktet for en given disposition, der er afgørende,

illustreres

efter hans opfattelse endvidere af Ligningsrådets bindende forhåndsbesked

under

journalnummer 02/00-4286-00058.

Repræsentanten har efter

forelæggelsen af styrelsens supplerende bemærkninger bl.a. fremhævet, at det

forhold, at spaltningen gennemføres med tilbagevirkende kraft ikke ændrer

ved,

at det er de aktiver og passiver, der pr. spaltningsdatoen er til stede i B

ApS, der skal fordeles. Men, at den tilbagevirkende kraft nødvendigvis

medfører, at indtægter i perioden fra spaltningsdatoen og til

vedtagelsestidspunktet

skal fordeles. Han har endvidere bemærket, at bindende aftale om spaltning af

B

ApS først blev indgået ved generalforsamlingen i 2004, dvs. efter udlodningen

af udbyttet, og at situationen derfor ikke er sammenlignelig med situationen

i

TfS 2003, 616.

Det er efter repræsentantens

opfattelse i øvrigt uden betydning, om udbyttet anses for modtaget af B ApS,

eller om sagen anskues således, at A ApS har modtaget udbytte eller

”noget

andet”, idet A ApS heller ikke i så fald vil være skattepligtig af det

pågældende beløb. Eftersom selskabet ophørte ved en spaltning, blev det

opløst

uden likvidation. Der blev dermed ikke foretaget nogen afsluttende

skatteansættelse.

Der skete fordeling til de 5 nye selskaber af de aktiver og passiver, der var

i

behold i A ApS på den dato, hvor spaltningen blev vedtaget. Dette er i

overensstemmelse med fusionsskattelovens § 8, stk. 1, og de selskabsretlige

regler på området. De modtagende selskaber blev stiftet i forbindelse med

spaltningen. De blev således stiftet ved apportindskud af aktiver og passiver

i

behold i B ApS, og aktionærerne blev vederlagt med nyudstedte anparter i de 5

selskaber. A ApS er i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1,

ikke skattepligtig af aktiver, der modtages mod udstedelse af aktiver. A ApS

er

således ikke skattepligtig af aktiver modtaget i forbindelse med spaltningen.

Heller ikke tilgodehavende udbytte eller ”noget andet”. Selv hvis

spaltningen

var gennemført som en skattepligtig transaktion ville selskabet – og de

andre 4

modtagende selskaber – være skattefri af aktiver og passiver, indskudt i

selskabet, jf. selskabsskattelovens § 13. De midler, som selskabet modtog i

forbindelse med spaltningen, er således ikke skattepligtige.

I forbindelse med spaltningen

blev samtlige aktiver og passiver i B ApS fordelt ligeligt mellem de 5

modtagende selskaber. Som det fremgår af den fælles regnskabsopstilling og

åbningsbalancer for de 5 modtagende selskaber i spaltning, modtog alle 5

selskaber rent faktisk nøjagtig lige mange værdier i forbindelse med

spaltningen, nemlig 1.280.000 kr. Samtlige aktiver og passiver, som blev

fordelt

mellem de modtagende selskaber, hidrørende fra B ApS. De andre 4 modtagende

selskaber har således ikke overført nogen værdier til A ApS, og de har derfor

ikke i forbindelse med spaltningen hverken modtaget mere eller mindre end

forudsat. Det samme gælder A ApS.

De aktiver, der skal fordeles

mellem de modtagende selskaber i en spaltning, er aktiver, der er i behold

hos

det indskydende selskab på det tidspunkt, hvor spaltningen vedtages.

Spaltningen blev vedtaget den 19. april 2005. På dette tidspunkt havde H A/S

udloddet udbytte til B ApS. På spaltningstidspunktet henlå der derfor 500.000

kr. i kontanter i B ApS. Disse kontanter blev fordelt ligeligt mellem de 5

modtagende selskaber.

I den fælles

regnskabsopstilling er aktierne i H A/S optaget til i alt 2.139.722 kr.

Aktierne er ligeligt fordelt mellem de 4 selskaber med 435.013 kr. til hver.

Fusionsskattelovens § 15 a,

stk. 2, hvorefter spaltning defineres som ”den transaktion, hvorved et

selskab

overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller

flere

eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele

sine

selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant

udligningssum”,

forudsætter ikke, at samtlige de modtagende selskaber skal modtage hver sin

forholdsmæssige andel af hvert enkelt aktiv og passiv i det indskydende

selskab. Bestemmelsen forudsætter, at aktionærerne i det indskydende selskab

skal vederlægges i samme forhold som hidtil – altså at det indbyrdes

ejerforhold ikke må forrykkes i forbindelse med spaltningen. Så længe

aktionærerne i det indskydende selskab både før og efter spaltningen ejer

samme

værdier, står det parterne frit at fordele det indskydende selskabs aktiver

og

passiver mellem de modtagende selskaber, som de ønsker det. Spaltningen

forudsætter således ikke, at alle de 5 modtagende selskaber skulle have

modtaget aktier i driftsselskabet eller en bestemt andel af visse

værdipapirer,

tilgodehavender eller likvider. De andre 4 modtagende selskaber har således

ikke modtaget for mange aktier i driftsselskabet eller for lidt likvider.

Som anført blev samtlige

aktiver og passiver i B ApS den 19. april 2004 rent faktisk fordelt ligeligt

mellem de 5 modtagende selskaber, således at hvert af de modtagende selskaber

var nøjagtig lige meget værdi, og således at de 5 ultimative aktionærer både

før og efter spaltningen ejede værdier i nøjagtig samme forhold. Ingen af

selskaberne i spaltningen har således modtaget for meget eller for lidt.

Told- og Skattestyrelsen har

givet tilladelse til, at spaltningen blev gennemført skattefrit. Dette

betyder,

at hverken det indskydende selskab, de modtagende selskaber eller

aktionærerne

i det indskydende selskab skal beskattes i forbindelse med spaltningen.

Såfremt

spaltningen ikke var gennemført i overensstemmelse med reglerne i

fusionsskatteloven, ville den ikke kunne være gennemført som en skattefri

spaltning.

Uanset som spaltningen var

gennemført som en skattefri eller en skattepligtig spaltning, følger det af

reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, at A ApS ikke er

skattepligtig af aktiver, der modtages mod udstedelse af aktier. Enten er

aktivet (de 100.000 kr.) modtaget som led i den skattefri spaltning, eller

også

er aktivet modtaget mod udstedelse af nye aktier. Uanset hvorledes forholdet

anskues, er de 100.000 kr. skattefri for A ApS.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges uden særskilt

prøvelse til grund for afgørelsen, at der d. 30. marts 2004 er meddelt

tilladelse

til skattefri ophørsspaltning med udgangspunkt i den omhandlede fælles

regnskabsopstilling, under forudsætning af, at vederlæggelsen af

selskabsdeltagerne sker i samme forhold som hidtil – det vil sige med 20

% til

hver, idet definitionen på spaltning, således som den fremgår af

fusionsskattelovens

§ 15 a, stk. 2, er ”den transaktion, hvorved et selskab overfører en del

af

eller samtlige sine aktiver eller passiver til et eller flere eksisterende

eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine

selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant

udligningssum.”

Der er i forbindelse med

spaltningen af B ApS til 5 selskaber under stiftelse – herunder A ApS

under

stiftelse – udarbejdet fælles regnskabsopstilling samt åbningsbalancer

pr. 1.

juli 2003, i hvilke der er optaget ”Tilgodehavende udbytter” på

500.000 kr.,

henholdsvis 5 x 100.000 kr. Der er imidlertid skatteretligt først erhvervet

ret

til udbyttet den 23. oktober 2003, hvor udlodningen blev endelig vedtaget på

generalforsamlingen i H A/S.

Ved spaltningen pr. 1. juli

2003 kan det som tilgodehavende udbytte betegnede beløb derfor ikke anses som

et selvstændigt aktiv i B ApS, men må indgå i værdien af aktierne i H A/S. De

4

selskaber, der ved spaltningen af B ApS hver har modtaget 25 % af

aktiekapitalen i H A/S, har som følge heraf hver modtaget 125.000 kr. mere

end

forudsat, og tilgodehavende udbytte på 100.000 kr. mindre end forudsat.

De 100.000 kr., som selskabet

har modtaget som led i spaltningen for at opfylde kravet om, at der er tale

om

en spaltning omfattet af fusionsskattelovens § 15 a, kan således hverken

anses

som udbytte fra H A/S, eller som en fordring overført fra B ApS i forbindelse

spaltningen. Beløbet må derimod anses som en kompensation fra de øvrige 4

modtagende selskaber, og skal således medregnes til den skattepligtige

indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Den påklagede afgørelse

stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter