Avance ved likvidation
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Avance ved likvidation
selskab i Luxembourg
Reference:
ABL § 2 a (før 6/4 1995)
A A/S klagede for indkomståret 1997 over, at de stedlige
skattemyndigheder havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst
med 21.651.300 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i 1991 etablerede et
datterselskab i Luxembourg ved navn B S.A. Datterselskabet blev stiftet den
26. september 1991 med en samlet aktiekapital på 100 mio. kr., fordelt
med 10 mio. A-aktier og 90 mio. B-aktier. Da et luxemburgsk selskab skal ejes
af mindst 2 aktionærer, tegnede C A/S 1 kr. og selskabet tegnede hele
den øvrige del af kapitalen. Der blev ikke udarbejdet en
aktionæroverenskomst.
Følgende fremgår af formålsbestemmelsen i
datterselskabets vedtægter:
" Det er selskabets formål at foretage kapitalindskud af hvilken som
helst form i luxemburgske og udenlandske virksomheder, overtagelser ved
køb, nytegning eller på anden måde samt afhændelse
gennem salg, bytte eller på enhver anden måde af aktier,
obligationer, fordringer og andre værdipapirer af enhver slags.
Selskabet skal ikke selv direkte udføre nogen industriel aktivitet
eller have et forretningssted, der er tilgængeligt for offentligheden.
Selskabet kan dog deltage i etablering og udvikling af hvilken som helst
finansiel, industriel eller handelsmæssig virksomhed og yde dem enhver
form for assistance, såsom lån, garantier eller på anden
måde.
Selskabet kan optage lån af enhver form og kan udstede obligationer.
Generelt set kan selskabet foretage enhver form for kontrol og tilsyn og
udføre enhver handling, som skønnes hensigtsmæssigt for
Læs alt
opfyldelsen og udviklingen af dets formål, dog altid indenfor rammerne
af det regelsæt, som gælder for holdingselskaber, der er omfattet
af loven af 31. juli 1929. "
Datterselskabets faktiske aktivitet bestod i investering i
værdipapirer og korte bankindskud, efter det oplyste udelukkende i DKK.
Udviklingen i datterselskabets økonomi i perioden 1991-1996 (1.000
kr.):
Regnskabsår
Årets overskud
Afsat udbytte
Udbytte i procent af resultatet
Henlagt til egen kapital
Henlagt i procent af resultatet
1991/1993*)
16.704
9.200
55,1
7.504
44,9
1993/94
8.873
4.900
55,2
3.973
44,8
1994/95
8.292
4.600
55,5
3.692
44,5
1995/96
15.873
10.700
67,4
5.173
32,6
1996/97
263
-
-
263
-
I alt
50.005
29.400
58,8
20.605
41,2
Den indre værdi pr. 6. april 1995 er opgjort til 119,683 mio. kr.
Datterselskabet var ikke på noget tidspunkt sambeskattet med
moderselskabet i Danmark.
Datterselskabet udloddede hvert år, også i
likvidationsåret, mere end halvdelen af sit overskud, således at
den udloddede del af overskuddet blev beskattet hos selskabet med
sædvanlig dansk selskabsskat jf. den dagældende formulering af
selskabsskatteloven § 13, stk. 3.
Ved likvidationen af datterselskabet havde aktierne været ejet i
mere end 3 år, og selskabet selvangav alene den del af avancen, der
kunne henføres til ejerperioden efter 6. april 1995 jf.
overgangsreglerne i lov nr. 312 af 17. maj 1995 § 11, stk. 13. Avancen
udgjorde 921.352 kr. med tillæg af 10 %, svarende til 1.013.347 kr.
De stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets
skattepligtige indkomst med 21.651.300 kr.
Som begrundelse herfor har myndighederne bl.a. anført, at henset
til, at kapitalakkumulationen var større end det faktisk udbetalte
udbytte fra stiftelsen til 5. april 1995, da ville et salg af aktierne den 5.
april 1995 være omfattet af den dagældende § 2 a i
aktieavancebeskatningsloven. Som følge deraf er aktierne efter 6.
april 1995 ikke omfattet af den særlige overgangsregel i § 11, stk. 13
i ændringsloven.
Myndighederne har henvist til den oprindelige bestemmelse i lov nr. 565 af
19. december 1985, hvorved § 2 a blev indsat i aktieavancebeskatningsloven
samt forarbejderne hertil, L 82 af 27. november 1985.
Aktieavancebeskatningsloven § 2 a var formuleret således før den
6. april 1995:
"Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der
er eller har været hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det
må antages,
at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne
overvejende har været at opnå værdistigning på disse,
at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler."
Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 11, stk. 13, blev bestemmelsen i
aktieavancebeskatningsloven § 2 a, stk. 1, nr. 1 ophævet.
Det stedlige skattemyndigheder har endvidere henvist til bl.a.
Skatteministeriets cirkulære nr. 237 af 30. december 1987 pkt. 44 og
47, til Skatteministeriets cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 pkt.
7.2.1.1 samt til Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997.
Endeligt har de stedlige skattemyndigheder henvist til litteratur, der
omtaler bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven § 2 a samt ændringer
i relation hertil.
På baggrund af bestemmelsens ordlyd og forarbejder samt ud fra
ændringslovens ikrafttrædelsesbestemmelse, har de stedlige
skattemyndigheder vurderet, at det afgørende må være
stillingen for selskabet den 5. april 1995, idet det afgørende er, om
salget af aktierne - på grundlag af de hidtidige bestemmelser - kunne
sælges skattefrit. Dette fremgår direkte af bestemmelsen i
ændringsloven § 11, stk. 13: "... hvis en eventuel fortjeneste ved
afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst". Afgørende må det herefter
være, hvorledes datterselskabsaktiernes status var pr. 5. april 1995.
Subjektivt opfyldte moderselskabet værdistigningsmotivet, idet
moderselskabet selv bestemte størrelsen af udlodning, og der var ikke
driftsmæssige eller investeringsmæssige grunde, der forhindrede
eller talte imod udlodning af det samlede overskud.
De stedlige skattemyndigheder har anført, at selv om
datterselskabet årligt udloddede en betydelig del af overskuddet (mere
end 50 %), betyder skæringstidspunktet den 5. april 1995, der er lige
før regnskabsafslutningen, at der i perioden fra stiftelsen til 5.
april 1995 var en betydelig større kapitalakkumulation end udloddet
udbytte. Det fremgår af moderselskabets egen opgørelse, at
datterselskabets indre værdi pr. 5. april 1995 var 119.683 t.kr. Der
var således akkumuleret i alt 19.683 t.kr.
I den mellemliggende periode var der samlet udloddet:
Regnskabsåret 1991/93
9.200 t.kr.
Regnskabsåret 1993/94
4.900 t.kr.
I alt
14.100 t.kr.
Den faktiske kapitalakkumulation pr. 5. april 1995 var således
væsentligt større end det i samme periode udloddede udbytte.
Hovedindholdet i selskabets indsigelser overfor de stedlige
skattemyndigheders påtænkte beskatning efter AABL § 2 a for
perioden før lovændringen pr. 6. april 1995 er, at der efter
selskabets opfattelse skal ses på den førte udbyttepolitik i
selskabet og ikke den faktiske gennemførte udbytteudlodning, samt at
der skal ses på udbyttet for de forløbne regnskabsår,
uanset at udbyttet for 1994 først udbetales efter 6. april 1995.
Skattemyndighederne har hertil anført, at det jf. i teksten til
lovforarbejderne og cirkulæreteksterne kan tyde på, at der menes
selskabets udbyttepolitik. Imidlertid er der også tænkt på
situationer, hvor der ejes aktier i lavskattelande og skattely mv. og hvor
den danske investor ikke har dominerende indflydelse på det selskab,
der ejes aktier i. Her vil det til afgørelse af, om
værdistigningsformålet har været af betydning for
investeringen, skulle ses på selskabets udbyttepolitik, idet den
må have indflydelse på grundlaget for den danske investors
investering.
I den foreliggende sag er der tale om et dansk selskabs investering i et
100 % ejet datterselskab, hvis eneste aktivitet er investering i likvide
finansielle aktiver. Udbyttet bestemmes suverænt af det danske
moderselskab, idet der hverken er selskabsretlige eller kommercielle
bindinger på muligheden for udbytteudlodning. I den foreliggende sag,
er der valgt en udbytteudlodning, der ved et normalt forløb (dvs. uden
lovændringen den 6. april 1995) ville betyde, at lidt over halvdelen af
indtjeningen i datterselskabet blev udloddet, hvorefter investeringen kunne
holdes fri af AABL § 2 a-beskatning. Imidlertid bygger lovændringen pr.
6. april 1995 på den overgangsordning, at aktiernes værdi
opgøres i pr. 6. april 1995, hvis selskabet ikke hidtil har
været omfattet af § 2 a-beskatningen. Dermed bliver den 6. april 1995
af afgørende betydning. Udbytte vedtaget efter denne dato
medfører blot, at der sker udbyttebeskatning i stedet for
aktieavancebeskatning, men udlodning efter 6. april 1995 af indtjening
før 6. april 1995 medfører blot, at værditilvæksten
efter 6. april 1995 bliver mindre, idet udbyttet udbetales ud af den
egenkapital der var til rådighed den 6. april 1995, idet der ikke ved
opgørelse af overgangsværdien pr. denne dato skulle ske
nedsættelse med ikke vedtaget udbytte for perioden før 6. april
1995.
Ifølge skattemyndighederne betyder dette ved afgørelsen af,
om der er foretaget tilstrækkelig udlodning af indtjeningen for
perioden frem til lovændringen i april 1995, at der må henses til
den faktiske indtjening samt den faktiske udlodning frem til den 6. april
1995. Dette fremgår også af overgangsreglens udformning:
" .... kan vælge at anvende aktiernes handelsværdi den 6.
april 1995 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis en eventuel
fortjeneste ved afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ". Afgørende er
således, hvordan forholdet ville være bedømt ved en
afståelse den 5. april 1995. Her ville man ved afgørelsen af, om
aktieafståelsen var omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 2 a ikke
skulle tage stilling ud fra, hvad der efterfølgende blev vedtaget om
udbytteudlodning, specielt ikke i en situation, hvor investor selv kunne
afgøre dette suverænt. Da kapitalakkumulationen var betydeligt
større end det faktisk udbetalte udbytte fra stiftelsen og frem til
den 5. april 1995, ville aktierne ved et salg den 5. april 1995 være
omfattet af den dagældende § 2 a den 5. april 1995. Aktierne var derfor
ikke omfattet af den særlige overgangsbestemmelse i § 11, stk. 13 i
1995-ændringsloven, men derimod omfattet af aktieavancebeskatningsloven
§ 2 a efter den 6. april 1995.
Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at indkomstansættelsen for indkomståret 1997
nedsættes med den opgjorte aktieavance på 21.651.300 kr. til
68.121.939 kr.
Til støtte herfor har repræsentanten særligt henvist
til lovgrundlaget, bl.a. AABL § 2 a frem til 6. april 1995: I 1987 blev
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 1 ved lov nr. 310 af 25. maj 1987
formuleret således:
" Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber mv., der
er eller har været hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det
må antages,
at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne
overvejende har været at opnå værdistigning på disse,
at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler. "
Alle tre betingelser skulle således være opfyldt, for at
beskatning efter § 2 a kunne finde sted.
Ifølge repræsentanten er det afgørende for
regelanvendelsen, at begrebet "overvejende" søges nærmere
afgrænset. Da der endnu ikke offentligt har dannet sig en offentlig
tilgængelig praksis specifikt vedrørende
aktieavancebeskatningsloven § 2 a, har repræsentanten søgt
fortolkningsbidrag i praksis vedrørende andre lovbestemmelser,
indeholdende samme begreb, herunder bl.a. referatet i TfS 1986.139, hvor en
aktievederlæggelse på 51 % opfyldte kravet om, at en
"overvejende" del af vederlæggelsen skulle ske i aktier. Begrebet
"overvejende" fandtes også i ligningsloven § 16 H, som den blev
formuleret i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Det tilhørende
cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning
fastslår i pkt. 7.2.4, at et udenlandske selskab anses for overvejende
at drive finansiel virksomhed, såfremt mere end 50 % af dets
bruttoindtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis
handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50 %
af handelsværdien af selskabets samlede aktivmasse. En tilsvarende
bestemmelse findes i den samtidigt indførte regel i
selskabsskatteloven § 32, stk. 2, hvor det fremgik af selve lovbestemmelsen,
at begrebet "overvejende" skulle forstås som mere end 50%.
Ifølge repræsentanten fastslår disse
fortolkningsbidrag, at begrebet "overvejende" i overensstemmelse med
almindeligt sprogbrug betyder mere end halvdelen. Og efter
repræsentantens opfattelse kan der derfor ikke herske tvivl om, at
begrebet "overvejende" også i relation til aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a skal fortolkes i overensstemmelse med almindeligt sprogbrug.
Bestemmelsen i den her omhandlede udformning kan med andre ord ikke finde
anvendelse, medmindre skattemyndighederne ved at påpege relevante
indicier kan påvise, at udsigten til at opnå en lavt beskattet
værdistigning på aktierne så at sige har vejet tungere end
alle andre hensyn eller, sagt med andre ord, har været udslagsgivende
for beslutningen om at erhverve eller besidde de pågældende
aktier.
Det eneste afgørende indicium for, hvad skatteyders formål
med investeringen kan tænkes at have været, er øjensynligt
den af det udenlandske selskab førte udlodningspolitik.
Det fremgår såvel af Skattedepartementets cirkulære nr.
237 af 30. december 1987, pkt. 44 som af cirkulære nr. 137 af 19. juli
1994, pkt. 7.2.1.1, sidste afsnit:
"Det må således bero på en samlet vurdering af
selskabets aktiviteter og især udbyttepolitik i hele
ejerperioden, om formålet med aktieerhvervelsen og besiddelsen
må anses for overvejende at have været at opnå
værdistigning på disse."
Ifølge Skattedepartementets cirkulære af 30. december 1987,
pkt. 47, kan konkrete omstændigheder skabe en formodning for, at
beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a ikke skal finde sted:
"Det vil også være tilfældet, hvis selskabet fx.
fører en udbyttepolitik, der medfører, at der ikke akkumuleres
overskud ud over, hvad den aktive virksomhed kræver til konsolidering."
Under behandling af lovforslag L 35, fremsat den 2. november 1994, udtalte
Skatteministeren i et svar til Folketingets skatteudvalg følgende:
"Det bemærkes i denne sammenhæng, at udbytteudlodning fra
datterselskabet (ABL § 2 a-selskabet) til moderselskabet kan medføre,
at betingelserne for anvendelse af ABL § 2 a ikke længere er tilstede.
"
Det fremgår endvidere direkte af bemærkningerne til
ændringen af aktieavancebeskatningsloven i 1995, at:
"Ændringsforslaget går ud på at ophæve betingelsen
i aktieavancebeskatningsloven § 2 a om, at formålet med erhvervelsen
eller besiddelsen af aktierne i det udenlandske lavtbeskattede finansielle
selskab er at opnå værdistigning på disse aktier. I
fremtiden skal selskabets udbyttepolitik altså ikke tillægges
betydning.
Herved sikres, at al kapitalakkumulation i finansielle lavt beskattede
selskaber bliver beskattet - også i de tilfælde, hvor en
væsentlig del af selskabets indkomst bliver udloddet som udbytte."
Ifølge repræsentanten, er der med andre ord ikke tvivl om, at
udbyttepolitikken er det helt centrale indicium for, om formålet med
erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne har været at opnå
værdistigning på disse. Når mere end halvdelen af det
udenlandske selskabs indtjening udloddes til almindelig selskabsbeskatning i
Danmark, må dette nødvendigvis være et indicium for, at
hovedformålet ikke har været at opnå en lavt beskattet
værdistigning.
Pr. 6. april 1995 ophævedes § 2 a, stk. 1, nr. 1, således at
aktieavancebeskatningsloven § 2 a finder anvendelse uanset formålet med
erhvervelsen eller besiddelsen af de pågældende aktier. Under
hensyn til, at afskaffelsen af den ovenfor diskuterede betingelse kunne
medføre, at aktieavancer, der hidtil havde været skattefrie, nu
blev skattepligtige, blev der gennemført en overgangsbestemmelse, der
ifølge repræsentanten sikrer, at kun den del af avancen, der kan
henføres til værdistigning på aktierne efter lovens
virkningstidspunkt, kan beskattes i Danmark.
Overgangsreglen fremgår af lov nr. 312 af 17. maj 1995 jf. § 11,
stk. 13:
" Aktieavancebeskatningslovens § 2 a som affattet ved denne lovs § 4, nr.
1 og 2, finder anvendelse for afståelse, der foretages efter 6. april
1995. Skattepligtige, som skal medregne fortjeneste ved opgørelse af
den skattepligtige indkomst efter Aktieavancebeskatningslovens § 2 a som
ændret ved denne lovs § 4, nr. 1 og 2, kan vælge at anvende
aktiernes handelsværdi den 6. april 1995 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum, hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den 5.
april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Aktier omfattet af 2. pkt. anses ved beregningen af
forhøjelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, som
ændret ved dennes lov § 4, nr. 3, for anskaffet den 6. april 1995 ."
Repræsentanten har i den forbindelse henvist til
bemærkningerne hertil, hvoraf det bl.a. fremgår at:
" Ændringerne af aktieavancebeskatningsloven § 2 a medfører
en mindre udvidelse af bestemmelsen. Dels har formålet med erhvervelsen
af aktierne ikke længere betydning i relation til
aktieavancebeskatningsloven § 2 a, stk. 1, og dels udvides bestemmelserne i
stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hvorefter det er en betingelse, at det udenlandske
selskab er lavt beskattet, til at omfatte tilfælde, hvor det
udenlandske selskab har mulighed for selv at aftale skatten, og
tilfælde, hvor skattereglerne i udlandet er indrettet efter, hvor
ejerne af aktierne er hjemmehørende.
Hvis aktierne før disse ændringsforslags fremsættelse
kunne være afstået uden beskatning, kan aktiernes
handelsværdi på tidspunktet for ændringsforslagenes
fremsættelse anvendes som grundlag for beregningen af den
skattepligtige fortjeneste ved senere afståelse i stedet for
anskaffelsessummen.
For disse aktiers vedkommende medregnes alene den del af ejertiden, der
ligger efter ændringsforslagenes fremsættelse ved
opgørelse af procenttillægget efter aktieavancebeskatningsloven
§ 6, stk. 5 ."
I det foreliggende tilfælde, hvor den samlede udlodning i hele
ejerperioden androg 58,8 % konkluderede selskabet på grundlag af de
beskrevne retskilder, at en afståelse af aktierne i B S.A. ville
være skattefri efter den almindelige 3-års regel i
aktieavancebeskatningsloven. Selskabet har derfor ved opgørelsen af
sambeskatningsindkomsten for indkomståret 1997 lagt til grund, at denne
overgangsregel skulle finde anvendelse ved opgørelsen af den
skattepligtige avance i forbindelse med likvidationen af B Holding S.A. i
1996. Avancen er opgjort til 1.013.487 DKK inkl. 10 %-tillægget
på basis af den indre værdi pr. 6. april 1995.
Endvidere har repræsentanten henvist til de stedlige
skattemyndigheders argumentation, hvor myndighederne ifølge
repræsentanten lægger helt afgørende vægt på,
at det samlede udbyttes størrelse frem til datoen for
lovændringen, hvor selskabet endnu ikke havde nået at vedtage
udbytte for det sidste regnskabsår. Ifølge repræsentanten
har myndighederne herved implicit accepteret, at B S.A. i tilfælde af
højere faktisk udbytteandel af årenes overskud eller en anden
tidsmæssig fordeling ikke ville have været omfattet af den
dagældende formulering i aktieavancebeskatningsloven § 2 a. Dette
harmonerer til fulde med bemærkningerne til lovændringen i 1995
jf. ovenfor, idet de skattemæssige konsekvenser først kunne
fastslås på likvidationstidspunktet.
Vedrørende de stedlige skattemyndigheders argumentation om, at der
i selskabet har været afsat udskudt skat for alle årene
vedrørende aktierne i B S.A., har repræsentanten bemærket,
at i overensstemmelsen med reglerne i årsregnskabsloven blev
hensættelsen først opløst i det år, hvor avancen
blev endeligt realiseret. Skattemyndighedernes udsagn kan derfor ikke
tillægges nogen betydning.
Repræsentanten har endvidere anført, at som det fremgår
af oversigten over overskud og udbytte, da har B S.A. udloddet den
overvejende del af det optjente overskud svarende til knap 59 % i hele
ejerperioden. Samtlige år er der udloddet mere end 55 %, hvorfor
begrebsdannelsen "overvejende" er opfyldt.
Skattemyndighedernes argumentation bygger på den antagelse, at man
kan foretage en statistisk analyse af selskabets forhold præcis den 5.
april 1995. Ifølge repræsentanten må sætningen i
overgangsbestemmelsen: " hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den
6. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst " referere til den hidtidige formulering af
aktieavancebeskatningsloven § 2 a og den på grundlag heraf udviklede
praksis. Det vil sige, at der nødvendigvis skal ses på den
anlagte udbyttepolitik i hele ejerperioden (dynamisk definition) og ikke kun
på udbyttepolitikken på et fastfrosset tidspunkt (statisk
definition). Dette fremgår med al tydelighed af 1994-cirkulærets
sidste afsnit pkt. 7.2.1.1 hvor der hedder:
" Det må således bero på en samlet vurdering af
selskabets aktiviteter og især af udbyttepolitik i hele ejerperioden,
om formålet med aktieerhvervelsen og besiddelsen må anses for
overvejende at have været at opnå værdistigning på
disse " .
Afslutningsvis har repræsentanten anført, at
skattemyndighederne begrunder deres afgørelse med, at B S.A. ikke den
6. april 1995 har udloddet tilstrækkeligt af det indtjente overskud
til, at overgangsreglen finder anvendelse. Ifølge repræsentanten
betyder denne begrundelse, at B S.A. efter skattemyndighedernes opfattelse
alene som følge af lovændringen i 1995 blev omfattet af
aktieavancebeskatningsloven § 2 a. Følgende forhold bevirker
imidlertid, at overgangsreglen finder anvendelse:
1. Fra efteråret 1994 og frem til og med den 5. april 1995 kunne
sælge aktierne skattefrit, idet den førte udlodningspolitik
medførte, at den overvejende del af overskuddet blev udloddet.
2. Bedømmelsen skal ske ud fra en dynamisk betragtning.
3. Skærpelser af beskatningen ved ændringer af
aktieavancebeskatningsloven er i henhold til sædvanlig dansk
lovgivningspraksis sket med samtidig vedtagelse af overgangsregler, der
friholder skattefri fortjeneste fra før ændringen for
beskatning. Dette er også tilfældet i nærværende sag.
Landsskatteretten udtalte:
Det fremgår af ordlyden i aktieavancebeskatningsloven § 2 a,
således som denne var formuleret frem til den 6. april 1995, at:
" Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v, der
er eller har været hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det
må antages,
at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne
overvejende har været at opnå værdistigning på disse,
at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler. "
Bestemmelsens litra 1 er ophævet ved lov nr. 312 af 17. maj 1995.
Landsskatteretten bemærker, at B S.A var hjemmehørende i
Luxembourg, at selskabets virksomhed overvejende har været af finansiel
karakter, og at det samlede afkast af denne virksomhed er beskattet
væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.
Retten bemærker videre, at den stedfundne udbytteudlodning blev
tilrettelagt således, at mere end halvdelen af overskuddet blev
udloddet. Efter en fortolkning af ordlyden i bestemmelsens litra 1 finder
retten herefter ikke, at det kan antages, at formålet med erhvervelsen
eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå
værdistigning på disse. Retten finder derfor, at aktierne var
omfattet af overgangsbestemmelsen i § 11, stk. 13 i lov nr. 312 af 17. maj
1995, således at værdien pr. 6. april 1995 skal anvendes ved
avanceopgørelsen.
Den påklagede ansættelse blev ændret i overensstemmelse
hermed.
Officielle noter
*) Det
første regnskabsår i datterselskabet løb fra 26.
september 1991 til 30. april 1993.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Bindende forhåndsbesked CFC-beskatning Retsinformation · 17. januar 2003
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. marts 2002
- Landsskatteretskendelse af 30 april. 2003 vedr. Aktieoverdragelse avance beskatning af udbytte Retsinformation · 28. oktober 2003
- Reassuranceselskab i Luxembourg Retsinformation · 2. maj 2001
- Ledelsens sæde, aktieudbytter, aktieavancer, tvungen sambeskatning Retsinformation · 10. februar 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. tvungen sambeskatning for et udenlandsk selskab, der drev bankvirksomhed Retsinformation · 27. april 2005
Lignende dokumenter
- Tvisten i sagen angår i første række, om der i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg er pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen Domsdatabasen · 31. marts 2022
- Beskatning af merprovenu ved skævdeling, samt spørgsmålet om rette indkomstmodtager Retsinformation · 19. juni 2021
- LIGNINGSVEJLEDNING 2000 S. SELSKABER OG AKTIONÆRER Retsinformation · 5. februar 2008
- Sagerne vedrører indeholdelse af kildeskat af renter betalt til udenlandsk moderselskab ("beneficial owner") Domsdatabasen · 25. november 2021
- Sag om bl.a., hvorvidt Copenhagen Airports Holdings ApS (CADH) skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbytteudlodninger Domsdatabasen · 27. februar 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. medlemsudlodning. Retsinformation · 31. maj 2005