Spring til indhold

Retsinformation

Avance ved likvidation

KEN nr 9600 af 17/11/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Avance ved likvidation

selskab i Luxembourg

Reference:

ABL § 2 a (før 6/4 1995)

A A/S klagede for indkomståret 1997 over, at de stedlige

skattemyndigheder havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst

med 21.651.300 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i 1991 etablerede et

datterselskab i Luxembourg ved navn B S.A. Datterselskabet blev stiftet den

26. september 1991 med en samlet aktiekapital på 100 mio. kr., fordelt

med 10 mio. A-aktier og 90 mio. B-aktier. Da et luxemburgsk selskab skal ejes

af mindst 2 aktionærer, tegnede C A/S 1 kr. og selskabet tegnede hele

den øvrige del af kapitalen. Der blev ikke udarbejdet en

aktionæroverenskomst.

Følgende fremgår af formålsbestemmelsen i

datterselskabets vedtægter:

" Det er selskabets formål at foretage kapitalindskud af hvilken som

helst form i luxemburgske og udenlandske virksomheder, overtagelser ved

køb, nytegning eller på anden måde samt afhændelse

gennem salg, bytte eller på enhver anden måde af aktier,

obligationer, fordringer og andre værdipapirer af enhver slags.

Selskabet skal ikke selv direkte udføre nogen industriel aktivitet

eller have et forretningssted, der er tilgængeligt for offentligheden.

Selskabet kan dog deltage i etablering og udvikling af hvilken som helst

finansiel, industriel eller handelsmæssig virksomhed og yde dem enhver

form for assistance, såsom lån, garantier eller på anden

måde.

Selskabet kan optage lån af enhver form og kan udstede obligationer.

Generelt set kan selskabet foretage enhver form for kontrol og tilsyn og

udføre enhver handling, som skønnes hensigtsmæssigt for

Læs alt

opfyldelsen og udviklingen af dets formål, dog altid indenfor rammerne

af det regelsæt, som gælder for holdingselskaber, der er omfattet

af loven af 31. juli 1929. "

Datterselskabets faktiske aktivitet bestod i investering i

værdipapirer og korte bankindskud, efter det oplyste udelukkende i DKK.

Udviklingen i datterselskabets økonomi i perioden 1991-1996 (1.000

kr.):

Regnskabsår

Årets overskud

Afsat udbytte

Udbytte i procent af resultatet

Henlagt til egen kapital

Henlagt i procent af resultatet

1991/1993*)

16.704

9.200

55,1

7.504

44,9

1993/94

8.873

4.900

55,2

3.973

44,8

1994/95

8.292

4.600

55,5

3.692

44,5

1995/96

15.873

10.700

67,4

5.173

32,6

1996/97

263

-

-

263

-

I alt

50.005

29.400

58,8

20.605

41,2

Den indre værdi pr. 6. april 1995 er opgjort til 119,683 mio. kr.

Datterselskabet var ikke på noget tidspunkt sambeskattet med

moderselskabet i Danmark.

Datterselskabet udloddede hvert år, også i

likvidationsåret, mere end halvdelen af sit overskud, således at

den udloddede del af overskuddet blev beskattet hos selskabet med

sædvanlig dansk selskabsskat jf. den dagældende formulering af

selskabsskatteloven § 13, stk. 3.

Ved likvidationen af datterselskabet havde aktierne været ejet i

mere end 3 år, og selskabet selvangav alene den del af avancen, der

kunne henføres til ejerperioden efter 6. april 1995 jf.

overgangsreglerne i lov nr. 312 af 17. maj 1995 § 11, stk. 13. Avancen

udgjorde 921.352 kr. med tillæg af 10 %, svarende til 1.013.347 kr.

De stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets

skattepligtige indkomst med 21.651.300 kr.

Som begrundelse herfor har myndighederne bl.a. anført, at henset

til, at kapitalakkumulationen var større end det faktisk udbetalte

udbytte fra stiftelsen til 5. april 1995, da ville et salg af aktierne den 5.

april 1995 være omfattet af den dagældende § 2 a i

aktieavancebeskatningsloven. Som følge deraf er aktierne efter 6.

april 1995 ikke omfattet af den særlige overgangsregel i § 11, stk. 13

i ændringsloven.

Myndighederne har henvist til den oprindelige bestemmelse i lov nr. 565 af

19. december 1985, hvorved § 2 a blev indsat i aktieavancebeskatningsloven

samt forarbejderne hertil, L 82 af 27. november 1985.

Aktieavancebeskatningsloven § 2 a var formuleret således før den

6. april 1995:

"Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der

er eller har været hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det

må antages,

at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne

overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler."

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 11, stk. 13, blev bestemmelsen i

aktieavancebeskatningsloven § 2 a, stk. 1, nr. 1 ophævet.

Det stedlige skattemyndigheder har endvidere henvist til bl.a.

Skatteministeriets cirkulære nr. 237 af 30. december 1987 pkt. 44 og

47, til Skatteministeriets cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 pkt.

7.2.1.1 samt til Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997.

Endeligt har de stedlige skattemyndigheder henvist til litteratur, der

omtaler bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven § 2 a samt ændringer

i relation hertil.

På baggrund af bestemmelsens ordlyd og forarbejder samt ud fra

ændringslovens ikrafttrædelsesbestemmelse, har de stedlige

skattemyndigheder vurderet, at det afgørende må være

stillingen for selskabet den 5. april 1995, idet det afgørende er, om

salget af aktierne - på grundlag af de hidtidige bestemmelser - kunne

sælges skattefrit. Dette fremgår direkte af bestemmelsen i

ændringsloven § 11, stk. 13: "... hvis en eventuel fortjeneste ved

afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst". Afgørende må det herefter

være, hvorledes datterselskabsaktiernes status var pr. 5. april 1995.

Subjektivt opfyldte moderselskabet værdistigningsmotivet, idet

moderselskabet selv bestemte størrelsen af udlodning, og der var ikke

driftsmæssige eller investeringsmæssige grunde, der forhindrede

eller talte imod udlodning af det samlede overskud.

De stedlige skattemyndigheder har anført, at selv om

datterselskabet årligt udloddede en betydelig del af overskuddet (mere

end 50 %), betyder skæringstidspunktet den 5. april 1995, der er lige

før regnskabsafslutningen, at der i perioden fra stiftelsen til 5.

april 1995 var en betydelig større kapitalakkumulation end udloddet

udbytte. Det fremgår af moderselskabets egen opgørelse, at

datterselskabets indre værdi pr. 5. april 1995 var 119.683 t.kr. Der

var således akkumuleret i alt 19.683 t.kr.

I den mellemliggende periode var der samlet udloddet:

Regnskabsåret 1991/93

9.200 t.kr.

Regnskabsåret 1993/94

4.900 t.kr.

I alt

14.100 t.kr.

Den faktiske kapitalakkumulation pr. 5. april 1995 var således

væsentligt større end det i samme periode udloddede udbytte.

Hovedindholdet i selskabets indsigelser overfor de stedlige

skattemyndigheders påtænkte beskatning efter AABL § 2 a for

perioden før lovændringen pr. 6. april 1995 er, at der efter

selskabets opfattelse skal ses på den førte udbyttepolitik i

selskabet og ikke den faktiske gennemførte udbytteudlodning, samt at

der skal ses på udbyttet for de forløbne regnskabsår,

uanset at udbyttet for 1994 først udbetales efter 6. april 1995.

Skattemyndighederne har hertil anført, at det jf. i teksten til

lovforarbejderne og cirkulæreteksterne kan tyde på, at der menes

selskabets udbyttepolitik. Imidlertid er der også tænkt på

situationer, hvor der ejes aktier i lavskattelande og skattely mv. og hvor

den danske investor ikke har dominerende indflydelse på det selskab,

der ejes aktier i. Her vil det til afgørelse af, om

værdistigningsformålet har været af betydning for

investeringen, skulle ses på selskabets udbyttepolitik, idet den

må have indflydelse på grundlaget for den danske investors

investering.

I den foreliggende sag er der tale om et dansk selskabs investering i et

100 % ejet datterselskab, hvis eneste aktivitet er investering i likvide

finansielle aktiver. Udbyttet bestemmes suverænt af det danske

moderselskab, idet der hverken er selskabsretlige eller kommercielle

bindinger på muligheden for udbytteudlodning. I den foreliggende sag,

er der valgt en udbytteudlodning, der ved et normalt forløb (dvs. uden

lovændringen den 6. april 1995) ville betyde, at lidt over halvdelen af

indtjeningen i datterselskabet blev udloddet, hvorefter investeringen kunne

holdes fri af AABL § 2 a-beskatning. Imidlertid bygger lovændringen pr.

6. april 1995 på den overgangsordning, at aktiernes værdi

opgøres i pr. 6. april 1995, hvis selskabet ikke hidtil har

været omfattet af § 2 a-beskatningen. Dermed bliver den 6. april 1995

af afgørende betydning. Udbytte vedtaget efter denne dato

medfører blot, at der sker udbyttebeskatning i stedet for

aktieavancebeskatning, men udlodning efter 6. april 1995 af indtjening

før 6. april 1995 medfører blot, at værditilvæksten

efter 6. april 1995 bliver mindre, idet udbyttet udbetales ud af den

egenkapital der var til rådighed den 6. april 1995, idet der ikke ved

opgørelse af overgangsværdien pr. denne dato skulle ske

nedsættelse med ikke vedtaget udbytte for perioden før 6. april

1995.

Ifølge skattemyndighederne betyder dette ved afgørelsen af,

om der er foretaget tilstrækkelig udlodning af indtjeningen for

perioden frem til lovændringen i april 1995, at der må henses til

den faktiske indtjening samt den faktiske udlodning frem til den 6. april

1995. Dette fremgår også af overgangsreglens udformning:

" .... kan vælge at anvende aktiernes handelsværdi den 6.

april 1995 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis en eventuel

fortjeneste ved afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ". Afgørende er

således, hvordan forholdet ville være bedømt ved en

afståelse den 5. april 1995. Her ville man ved afgørelsen af, om

aktieafståelsen var omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 2 a ikke

skulle tage stilling ud fra, hvad der efterfølgende blev vedtaget om

udbytteudlodning, specielt ikke i en situation, hvor investor selv kunne

afgøre dette suverænt. Da kapitalakkumulationen var betydeligt

større end det faktisk udbetalte udbytte fra stiftelsen og frem til

den 5. april 1995, ville aktierne ved et salg den 5. april 1995 være

omfattet af den dagældende § 2 a den 5. april 1995. Aktierne var derfor

ikke omfattet af den særlige overgangsbestemmelse i § 11, stk. 13 i

1995-ændringsloven, men derimod omfattet af aktieavancebeskatningsloven

§ 2 a efter den 6. april 1995.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at indkomstansættelsen for indkomståret 1997

nedsættes med den opgjorte aktieavance på 21.651.300 kr. til

68.121.939 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten særligt henvist

til lovgrundlaget, bl.a. AABL § 2 a frem til 6. april 1995: I 1987 blev

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 1 ved lov nr. 310 af 25. maj 1987

formuleret således:

" Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber mv., der

er eller har været hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det

må antages,

at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne

overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler. "

Alle tre betingelser skulle således være opfyldt, for at

beskatning efter § 2 a kunne finde sted.

Ifølge repræsentanten er det afgørende for

regelanvendelsen, at begrebet "overvejende" søges nærmere

afgrænset. Da der endnu ikke offentligt har dannet sig en offentlig

tilgængelig praksis specifikt vedrørende

aktieavancebeskatningsloven § 2 a, har repræsentanten søgt

fortolkningsbidrag i praksis vedrørende andre lovbestemmelser,

indeholdende samme begreb, herunder bl.a. referatet i TfS 1986.139, hvor en

aktievederlæggelse på 51 % opfyldte kravet om, at en

"overvejende" del af vederlæggelsen skulle ske i aktier. Begrebet

"overvejende" fandtes også i ligningsloven § 16 H, som den blev

formuleret i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Det tilhørende

cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning

fastslår i pkt. 7.2.4, at et udenlandske selskab anses for overvejende

at drive finansiel virksomhed, såfremt mere end 50 % af dets

bruttoindtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis

handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50 %

af handelsværdien af selskabets samlede aktivmasse. En tilsvarende

bestemmelse findes i den samtidigt indførte regel i

selskabsskatteloven § 32, stk. 2, hvor det fremgik af selve lovbestemmelsen,

at begrebet "overvejende" skulle forstås som mere end 50%.

Ifølge repræsentanten fastslår disse

fortolkningsbidrag, at begrebet "overvejende" i overensstemmelse med

almindeligt sprogbrug betyder mere end halvdelen. Og efter

repræsentantens opfattelse kan der derfor ikke herske tvivl om, at

begrebet "overvejende" også i relation til aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a skal fortolkes i overensstemmelse med almindeligt sprogbrug.

Bestemmelsen i den her omhandlede udformning kan med andre ord ikke finde

anvendelse, medmindre skattemyndighederne ved at påpege relevante

indicier kan påvise, at udsigten til at opnå en lavt beskattet

værdistigning på aktierne så at sige har vejet tungere end

alle andre hensyn eller, sagt med andre ord, har været udslagsgivende

for beslutningen om at erhverve eller besidde de pågældende

aktier.

Det eneste afgørende indicium for, hvad skatteyders formål

med investeringen kan tænkes at have været, er øjensynligt

den af det udenlandske selskab førte udlodningspolitik.

Det fremgår såvel af Skattedepartementets cirkulære nr.

237 af 30. december 1987, pkt. 44 som af cirkulære nr. 137 af 19. juli

1994, pkt. 7.2.1.1, sidste afsnit:

"Det må således bero på en samlet vurdering af

selskabets aktiviteter og især udbyttepolitik i hele

ejerperioden, om formålet med aktieerhvervelsen og besiddelsen

må anses for overvejende at have været at opnå

værdistigning på disse."

Ifølge Skattedepartementets cirkulære af 30. december 1987,

pkt. 47, kan konkrete omstændigheder skabe en formodning for, at

beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a ikke skal finde sted:

"Det vil også være tilfældet, hvis selskabet fx.

fører en udbyttepolitik, der medfører, at der ikke akkumuleres

overskud ud over, hvad den aktive virksomhed kræver til konsolidering."

Under behandling af lovforslag L 35, fremsat den 2. november 1994, udtalte

Skatteministeren i et svar til Folketingets skatteudvalg følgende:

"Det bemærkes i denne sammenhæng, at udbytteudlodning fra

datterselskabet (ABL § 2 a-selskabet) til moderselskabet kan medføre,

at betingelserne for anvendelse af ABL § 2 a ikke længere er tilstede.

"

Det fremgår endvidere direkte af bemærkningerne til

ændringen af aktieavancebeskatningsloven i 1995, at:

"Ændringsforslaget går ud på at ophæve betingelsen

i aktieavancebeskatningsloven § 2 a om, at formålet med erhvervelsen

eller besiddelsen af aktierne i det udenlandske lavtbeskattede finansielle

selskab er at opnå værdistigning på disse aktier. I

fremtiden skal selskabets udbyttepolitik altså ikke tillægges

betydning.

Herved sikres, at al kapitalakkumulation i finansielle lavt beskattede

selskaber bliver beskattet - også i de tilfælde, hvor en

væsentlig del af selskabets indkomst bliver udloddet som udbytte."

Ifølge repræsentanten, er der med andre ord ikke tvivl om, at

udbyttepolitikken er det helt centrale indicium for, om formålet med

erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne har været at opnå

værdistigning på disse. Når mere end halvdelen af det

udenlandske selskabs indtjening udloddes til almindelig selskabsbeskatning i

Danmark, må dette nødvendigvis være et indicium for, at

hovedformålet ikke har været at opnå en lavt beskattet

værdistigning.

Pr. 6. april 1995 ophævedes § 2 a, stk. 1, nr. 1, således at

aktieavancebeskatningsloven § 2 a finder anvendelse uanset formålet med

erhvervelsen eller besiddelsen af de pågældende aktier. Under

hensyn til, at afskaffelsen af den ovenfor diskuterede betingelse kunne

medføre, at aktieavancer, der hidtil havde været skattefrie, nu

blev skattepligtige, blev der gennemført en overgangsbestemmelse, der

ifølge repræsentanten sikrer, at kun den del af avancen, der kan

henføres til værdistigning på aktierne efter lovens

virkningstidspunkt, kan beskattes i Danmark.

Overgangsreglen fremgår af lov nr. 312 af 17. maj 1995 jf. § 11,

stk. 13:

" Aktieavancebeskatningslovens § 2 a som affattet ved denne lovs § 4, nr.

1 og 2, finder anvendelse for afståelse, der foretages efter 6. april

1995. Skattepligtige, som skal medregne fortjeneste ved opgørelse af

den skattepligtige indkomst efter Aktieavancebeskatningslovens § 2 a som

ændret ved denne lovs § 4, nr. 1 og 2, kan vælge at anvende

aktiernes handelsværdi den 6. april 1995 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum, hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den 5.

april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Aktier omfattet af 2. pkt. anses ved beregningen af

forhøjelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, som

ændret ved dennes lov § 4, nr. 3, for anskaffet den 6. april 1995 ."

Repræsentanten har i den forbindelse henvist til

bemærkningerne hertil, hvoraf det bl.a. fremgår at:

" Ændringerne af aktieavancebeskatningsloven § 2 a medfører

en mindre udvidelse af bestemmelsen. Dels har formålet med erhvervelsen

af aktierne ikke længere betydning i relation til

aktieavancebeskatningsloven § 2 a, stk. 1, og dels udvides bestemmelserne i

stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hvorefter det er en betingelse, at det udenlandske

selskab er lavt beskattet, til at omfatte tilfælde, hvor det

udenlandske selskab har mulighed for selv at aftale skatten, og

tilfælde, hvor skattereglerne i udlandet er indrettet efter, hvor

ejerne af aktierne er hjemmehørende.

Hvis aktierne før disse ændringsforslags fremsættelse

kunne være afstået uden beskatning, kan aktiernes

handelsværdi på tidspunktet for ændringsforslagenes

fremsættelse anvendes som grundlag for beregningen af den

skattepligtige fortjeneste ved senere afståelse i stedet for

anskaffelsessummen.

For disse aktiers vedkommende medregnes alene den del af ejertiden, der

ligger efter ændringsforslagenes fremsættelse ved

opgørelse af procenttillægget efter aktieavancebeskatningsloven

§ 6, stk. 5 ."

I det foreliggende tilfælde, hvor den samlede udlodning i hele

ejerperioden androg 58,8 % konkluderede selskabet på grundlag af de

beskrevne retskilder, at en afståelse af aktierne i B S.A. ville

være skattefri efter den almindelige 3-års regel i

aktieavancebeskatningsloven. Selskabet har derfor ved opgørelsen af

sambeskatningsindkomsten for indkomståret 1997 lagt til grund, at denne

overgangsregel skulle finde anvendelse ved opgørelsen af den

skattepligtige avance i forbindelse med likvidationen af B Holding S.A. i

1996. Avancen er opgjort til 1.013.487 DKK inkl. 10 %-tillægget

på basis af den indre værdi pr. 6. april 1995.

Endvidere har repræsentanten henvist til de stedlige

skattemyndigheders argumentation, hvor myndighederne ifølge

repræsentanten lægger helt afgørende vægt på,

at det samlede udbyttes størrelse frem til datoen for

lovændringen, hvor selskabet endnu ikke havde nået at vedtage

udbytte for det sidste regnskabsår. Ifølge repræsentanten

har myndighederne herved implicit accepteret, at B S.A. i tilfælde af

højere faktisk udbytteandel af årenes overskud eller en anden

tidsmæssig fordeling ikke ville have været omfattet af den

dagældende formulering i aktieavancebeskatningsloven § 2 a. Dette

harmonerer til fulde med bemærkningerne til lovændringen i 1995

jf. ovenfor, idet de skattemæssige konsekvenser først kunne

fastslås på likvidationstidspunktet.

Vedrørende de stedlige skattemyndigheders argumentation om, at der

i selskabet har været afsat udskudt skat for alle årene

vedrørende aktierne i B S.A., har repræsentanten bemærket,

at i overensstemmelsen med reglerne i årsregnskabsloven blev

hensættelsen først opløst i det år, hvor avancen

blev endeligt realiseret. Skattemyndighedernes udsagn kan derfor ikke

tillægges nogen betydning.

Repræsentanten har endvidere anført, at som det fremgår

af oversigten over overskud og udbytte, da har B S.A. udloddet den

overvejende del af det optjente overskud svarende til knap 59 % i hele

ejerperioden. Samtlige år er der udloddet mere end 55 %, hvorfor

begrebsdannelsen "overvejende" er opfyldt.

Skattemyndighedernes argumentation bygger på den antagelse, at man

kan foretage en statistisk analyse af selskabets forhold præcis den 5.

april 1995. Ifølge repræsentanten må sætningen i

overgangsbestemmelsen: " hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den

6. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst " referere til den hidtidige formulering af

aktieavancebeskatningsloven § 2 a og den på grundlag heraf udviklede

praksis. Det vil sige, at der nødvendigvis skal ses på den

anlagte udbyttepolitik i hele ejerperioden (dynamisk definition) og ikke kun

på udbyttepolitikken på et fastfrosset tidspunkt (statisk

definition). Dette fremgår med al tydelighed af 1994-cirkulærets

sidste afsnit pkt. 7.2.1.1 hvor der hedder:

" Det må således bero på en samlet vurdering af

selskabets aktiviteter og især af udbyttepolitik i hele ejerperioden,

om formålet med aktieerhvervelsen og besiddelsen må anses for

overvejende at have været at opnå værdistigning på

disse " .

Afslutningsvis har repræsentanten anført, at

skattemyndighederne begrunder deres afgørelse med, at B S.A. ikke den

6. april 1995 har udloddet tilstrækkeligt af det indtjente overskud

til, at overgangsreglen finder anvendelse. Ifølge repræsentanten

betyder denne begrundelse, at B S.A. efter skattemyndighedernes opfattelse

alene som følge af lovændringen i 1995 blev omfattet af

aktieavancebeskatningsloven § 2 a. Følgende forhold bevirker

imidlertid, at overgangsreglen finder anvendelse:

1. Fra efteråret 1994 og frem til og med den 5. april 1995 kunne

sælge aktierne skattefrit, idet den førte udlodningspolitik

medførte, at den overvejende del af overskuddet blev udloddet.

2. Bedømmelsen skal ske ud fra en dynamisk betragtning.

3. Skærpelser af beskatningen ved ændringer af

aktieavancebeskatningsloven er i henhold til sædvanlig dansk

lovgivningspraksis sket med samtidig vedtagelse af overgangsregler, der

friholder skattefri fortjeneste fra før ændringen for

beskatning. Dette er også tilfældet i nærværende sag.

Landsskatteretten udtalte:

Det fremgår af ordlyden i aktieavancebeskatningsloven § 2 a,

således som denne var formuleret frem til den 6. april 1995, at:

" Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v, der

er eller har været hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det

må antages,

at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne

overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler. "

Bestemmelsens litra 1 er ophævet ved lov nr. 312 af 17. maj 1995.

Landsskatteretten bemærker, at B S.A var hjemmehørende i

Luxembourg, at selskabets virksomhed overvejende har været af finansiel

karakter, og at det samlede afkast af denne virksomhed er beskattet

væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

Retten bemærker videre, at den stedfundne udbytteudlodning blev

tilrettelagt således, at mere end halvdelen af overskuddet blev

udloddet. Efter en fortolkning af ordlyden i bestemmelsens litra 1 finder

retten herefter ikke, at det kan antages, at formålet med erhvervelsen

eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå

værdistigning på disse. Retten finder derfor, at aktierne var

omfattet af overgangsbestemmelsen i § 11, stk. 13 i lov nr. 312 af 17. maj

1995, således at værdien pr. 6. april 1995 skal anvendes ved

avanceopgørelsen.

Den påklagede ansættelse blev ændret i overensstemmelse

hermed.

Officielle noter

*) Det

første regnskabsår i datterselskabet løb fra 26.

september 1991 til 30. april 1993.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter