Spring til indhold

Retsinformation

Ledelsens sæde, aktieudbytter, aktieavancer, tvungen sambeskatning

AFG nr 19206 af 14/12/1999AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet10. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ledelsens sæde, aktieudbytter,

aktieavancer, tvungen sambeskatning

Bindende forhåndsbesked

ledelsens sæde

aktieudbytter

aktieavancer

tvungen sambeskatning

Spørgsmål

Kan Ligningsrådet bekræfte, at D Ltd. Danmark på

baggrund af de skridt, der er beskrevet nedenfor i relation til ledelsens

sæde, vil være fuldt skattepligtig i Danmark, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 6?

Ligningsrådet bedes bekræfte, at aktierne i C B.V., ejet af

D Ltd. Danmark, er omfattet af § 2 a, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven

og § 32 i selskabsskatteloven på baggrund af det forhold, at C B.V. -

uanset det ikke har nogen konkrete intentioner i denne retning - vil

være i stand til at oppebære skattefri udbytter og aktieavancer,

der ville være skattepligtige, såfremt de var oppebåret

direkte af et dansk selskab.

Ligningsrådet bedes bekræfte, at udbytter udloddet af C B.V.

til D Ltd. Danmark og D Ltd. Danmark's aktieavancer ved salg af aktierne i C

B.V. vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk.

6.

Ligningsrådet bedes bekræfte, at D Ltd. Danmark, der er

omfattet af CFC skattepligten efter selskabsskattelovens § 32, ikke vil have

skattepligtig CFC indkomst i det tilfælde, at C B.V. kun modtager

skattefri indkomstkomponenter (så som udbyttebetalinger og

aktieavancer) der tillige ville være skattefri, såfremt de blev

oppebåret direkte af D Ltd. Danmark.

Ligningsrådet bedes bekræfte, at D Ltd. Danmark, som

Læs alt

følge af CFC skattepligten efter selskabsskattelovens § 32, kan

modtage skattefri udbytter i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk.

1, nr. 2, når D Ltd. Danmark ejer mindst 25 % af aktierne i C B.V. i

en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet vil ligge.

Ligningsrådet bedes bekræfte, at D Ltd. Danmark, som

følge af CFC skattepligten efter selskabsskattelovens § 32, ikke vil

være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, såfremt D

Ltd. Danmark efter en ejerperiode på 3 år afhænder aktierne

i C B.V.

Ligningsrådet bedes bekræfte, at D Ltd. Danmark ikke vil

være omfattet af CFC skattepligten efter selskabsskattelovens § 32 i

relation til D Ltd. Danmark's indirekte aktiebesiddelser i de operative

underliggende datterselskaber.

Svar

Se nedenstående bemærkninger

Koncernens opbygning

Et moderselskab M ejer ikke-finansielle selskaber i en

række lande. Flertallet af disse selskaber er 100 pct. ejet af et

hollandsk holdingselskab, C BV, der igen er 100 pct. ejet af et engelsk

holdingselskab, D Ltd.

Sagsfremstilling og begrundelse ( spørgsmål

1)

M agter at overflytte sit nuværende engelsk

indregistrerede holdingselskab fra England til Danmark. Flytningen vil ske

ved at overføre ledelsens sæde fra England til Danmark og vil

bestå af følgende trin:

nuværende engelske bestyrelsesmedlemmer og direktør

fratræder;

afregistrering af selskabet hos det lokale virksomhedsregister i

England;

ændring af adressen fra England til Danmark;

flytning af anlægsaktiver, administration, herunder

bogføring m.v. til Danmark;

udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer og direktør bosiddende i

Danmark;

alle bestyrelsesmøder og generalforsamlinger vil blive holdt i

Danmark.

Baggrunden for og formålet med den planlagte

struktur er at optimere udbyttestrømmen til de ultimative ejere. De

danske skatteregler giver mulighed herfor, da såvel indkommende som

udgående udbytter ikke beskattes, forudsat betingelserne i

selskabsskattelovens §§ 13, stk. 1, nr. 2 og 2, stk. 1, c) er iagttaget.

Det engelske selskab vil ikke blive likvideret, og det er

således de engelske selskabsretlige regler, der fremdeles vil finde

anvendelse. De engelske selskabsretlige regler er i det væsentlige i

overensstemmelse med de danske. I engelsk selskabsret opererer man imidlertid

med en énstrenget ledelsesstruktur, hvilket betyder, at der ikke er

nogen klar adskillelse mellem direktion og bestyrelse. Det er således

et af bestyrelsesmedlemmerne, der udpeges til at forestå den daglige

ledelse.

Følgende er oplyst om ledelsens (bestyrelsens)

kompetence i D Ltd. Danmark:

Ledelsen kan træffe beslutning om ethvert anliggende

inden for selskabets formålsbestemmelse. Ledelsen kan således

lægge strategi og implementere denne.

Det vil tillige ligge inden for ledelsens kompetence at

træffe beslutning om køb og salg af datterselskaber, ligesom

ledelsen fastlægger udbyttepolitikken. Det følger af selskabets

vedtægter, at der ikke kan udloddes højere udbytte end

foreslået af ledelsen. Endvidere er ledelsen bemyndiget til at

sælge ethvert aktiv, herunder aktier.

Lovgrundlaget:

Iflg. SEL § 1, stk. 6, anses selskaber og foreninger m.v.

for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i

landet. Dette gælder uanset hvor selskabet eller foreningen m.v.

måtte være indregistreret.

Begrebet "ledelsens sæde" er nærmere fastlagt

i cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning. I

cirkulæret er bl. a. anført:

"Afgørelsen af om et selskabs ledelse har

sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske

forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne

vurdering lægges først og fremmest vægt på

beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil

derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når

direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er

beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige

ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af

væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er

hjemmehørende i Danmark. I så fald er det stedet, hvor

bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for

ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i

tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den

daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er

truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på

generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om

selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse

vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for

vurderingen.

F.eks. vil det kunne tillægges vægt, hvor der

træffes beslutninger om, hvordan rettigheder i h.t. aktierne skal

udøves. Tilsvarende vil der kunne lægges vægt på,

hvorfra der forhandles om finansiering af selskabets aktiviteter. Det vil

sige, at hvis beslutningerne i f.eks. et holdingselskab eller et

investeringsselskab, der er indregistreret i udlandet, reelt træffes i

Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet.

Hvis alle møder og beslutninger vedrørende selskabets forhold

foregår i udlandet, vil udgangspunktet være, at selskabet ikke

har ledelsens sæde her i landet. Det er dog en forudsætning, at

disse beslutninger reelt træffes i udlandet og ikke her i landet.

Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der

ikke er en faktisk daglig ledelse, f.eks. fordi selskabets eneste aktivitet

er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de

øvrige beslutninger vedr. selskabets ledelse tages, lægges til

grund. Dette medfører, at hvis hovedparten af den

ledelsesmæssige aktivitet, der foregår, sker i Danmark, så

vil ledelsen blive anset for beliggende her i landet. Der lægges

også i denne sammenhæng vægt på en vurdering af, hvor

beslutningerne reelt træffes."

Ligningsrådet

fandt, på grundlag af det i

cirkulæret anførte og ud fra det oplyste om karakteren af de

beslutninger, som bestyrelsen kan træffe, at holdingselskabet vil anses

for at have ledelsens sæde i Danmark.

Sagsfremstilling og begrundelse (spørgsmål

2-6)

Forespørgeren har bl.a. anført:

"De grundliggende forudsætninger

Det ligger til grund for spørgsmål 2, at vi

anser aktierne i C BV som omfattet af aktieavancebeskatningslovens (ABL) §

2a, stk. 1, og at vi anser D Ltd. Danmark som omfattet af

selskabsskattelovens (SEL) § 32 om CFC beskatning.

Betingelserne for CFC skattepligt i Danmark

SEL § 32 opstiller 3 betingelser for, at et selskab er CFC

skattepligtigt:

1. at det udenlandske datterselskab kontrolleres af selskabet

2. at datterselskabets virksomhed overvejende er af finansiel karakter,

og

3. at datterselskabets virksomhed i hjemlandet beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler.

D Ltd. Danmark opfylder utvivlsomt betingelse nr. 1, idet

C BV er et helejet datterselskab af D Ltd. Danmark.

C BV opfylder utvivlsomt betingelse nr. 2, idet dets

virksomhed er at eje aktier i andre udenlandske selskaber, jf. pkt. 7.2.3, 1.

afsnit i cirkulære af 2. september 1999.

C BV må antages at opfylde betingelse nr. 3, idet

det kan modtage skattefri udbytter på basis af en aktiebesiddelse

på 5 pct., hvor kravet efter danske regler er 25 pct., og kan

oppebære skattefri avancer ved salg af aktier uden iagttagelse af en

holding-periode, hvor kravet efter danske regler er en ejertid på

mindst 3 år.

Indtrædelsestidspunktet for CFC skattepligt i

Danmark

Det afgørende punkt, hvorom tvivl kan rejses, er,

fra hvilket tidspunkt D Ltd. Danmark vil være omfattet af reglerne om

CFC skattepligt.

Det er vor opfattelse, at D Ltd. Danmark vil være

omfattet af CFC reglerne straks fra det tidspunkt, hvor selskabet bliver

skattepligtigt i Danmark, alene ved den omstændighed, at det ejer mere

end 25 pct. af det hollandske mellem-holdingselskab, der efter hollandsk ret

har mulighed for at realisere skattefri aktieavancer og dividender, der ville

være skattepligtige, såfremt de var modtaget af et dansk

skattepligtigt selskab.

Det forhold, at det danske selskab er omfattet af CFC

reglerne medfører ikke nødvendigvis, at der aktuelt

opstår CFC indkomst. CFC indkomst vil ikke opstå i det omfang det

hollandske mellem-holdingselskab alene oppebærer skattefri udbytter og

aktieavancer, der tillige ville være skattefri, såfremt de var

oppebåret direkte af et dansk selskab.

Dette kan tillige udtrykkes på den måde, at

CFC skattepligt indtræder fra dag 1, og selve ligningen må

afgøre, om der konkret forefindes CFC indkomst, der udløser

dansk beskatning.

Denne fortolkning af loven støttes på

følgende forhold:

1. 3/4-reglen (udenlandsk skatteprocent skal være mindst 3/4 af den

danske)

2. SEL § 32, stk. 4, 4. punktum

3. Ministersvar på spørgsmål 26 til L 35 94/95

4. Cirkulære af 2. september 1999, punkterne 3.3, 6.2 in fine,

7.2.1, 7.2.2 og 7.2.4.

5. Cirkulære 82/97 punkt 8.5.

Selskabsskattelovens CFC regler hænger nøje

sammen med aktieavancebeskatningslovens § 2a, hvor den skærpede

beskatning af aktieavancer kan undgås, hvis det danske selskab i en vis

periode har været undergivet CFC beskatning.

Herved bliver det centralt at kunne fastlægge

begyndelsestidspunktet for den relevante periode. Det vil være

uhensigtsmæssigt - og retssikkerhedsmæssigt - betænkeligt -

først at lade CFC skattepligten indtræde på det tidspunkt,

hvor CFC selskabet oppebærer en lavt beskattet indkomst. Ved

aktieavance, udbytte, royalties eller renter kan betalingstidspunktet

fastsættes, men indtægten er udtryk for en forrentning af

investeringen over en given periode og dermed opstår

spørgsmålet om periodisering af alle finansielle

indkomsttyper.

Et eksempel kan illustrere dette:

Et dansk holding selskab erhverver som apportindskud et

CFC selskab. CFC selskabet oppebærer alene skattefri udbytter, der

ligeledes ville være skattefri efter dansk ret. I det tredje år

oppebærer CFC selskabet lavt beskattet renteindtægt, der

udløser CFC skat hos det danske selskab. I år 4 afstås CFC

selskabet med en avance.

Avancen ville være skattefri, hvis CFC skattepligten

indtrådte fra dag 1, men skattepligtig såfremt CFC skattepligten

først indtrådte da den skattefri renteindtægt blev

oppebåret i år 3.

Den lavt beskattede finansielle indkomst har udløst

dansk CFC skat, og der er derfor ingen grund til at udløse strafskat

ved aktieavance realiseret i år 4. Dette er ikke formålet med CFC

reglerne og eksemplet viser, at CFC skattepligten skal regnes fra dag 1

uanset der konkret ved ligningen udløses CFC skat."

Lovgrundlaget:

Ved lov nr. 1026 af 23. december 1998 om ændring af

forskellige skattelove (International beskatning af udbytter og aktieavancer

m.v.) blev der dels indført regler om ændret beskatning af

udbytter, der betales af et dansk datterselskab til et udenlandsk

moderselskab og udbytter, der betales af et udenlandsk datterselskab til et

dansk moderselskab, dels indført en skærpelse af reglerne om

tvungen sambeskatning og af reglerne i aktieavancebeskatningslovens (ABL) §

2a.

Udbytter, der betales af et dansk datterselskab til et

udenlandsk moderselskab, blev i alle tilfælde gjort skattefrie alene

på betingelse af, at det udenlandske moderselskab ejer mindst 25 pct.

af aktiekapitalen i det danske datterselskab i en sammenhængende

periode på mindst et år.

Udbytter, der betales af et udenlandsk datterselskab til

et dansk moderselskab er skattefri for moderselskabet, medmindre

datterselskabet udøver lavt beskattet finansiel virksomhed, omfattet

af ABL § 2a.

ABL blev samtidig ændret i såvel

skærpende som lempende retning.

Skærpelsen bestod i, at datterselskabet anses for

omfattet af ABL § 2a, stk. 1 blot virksomheden i datterselskabet i

væsentlig grad har været af finansiel karakter. Betydningen

af "i væsentlig grad" er fastsat i selskabsskattelovens (SEL) § 32,

stk. 2, hvorefter virksomheden anses for at være af finansiel karakter,

hvis mindst 33 1/3 pct.af datterselskabets indtægter stammer fra

finansiel virksomhed.

I overensstemmelse med den hidtidige formulering af ABL §

2a, stk. 1 er det endvidere en betingelse for at være omfattet af

bestemmelsen, at det samlede afkast er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler.

Ændringen i lempende retning bestod i

indsættelsen af et nyt stk. 6 i ABL § 2a.

Ifølge denne bestemmelse vil udbytter fra

finansielle datterselskaber i lavskattelande kunne modtages skattefrit (vil

altså ikke blive anset for omfattet af ABL § 2a), hvis det danske

moderselskab enten uafbrudt siden aktieerhvervelsestidspunktet eller i en

sammenhængende periode på mindst 3 år forud for tidspunktet

for udbytteudlodningen har været sambeskattet med det udenlandske

datterselskab efter bestemmelsen i SEL § 32.

Opfyldelsen af betingelserne i ABL § 2a, stk. 6 betyder

altså, at det danske moderselskab vil være i stand til at

oppebære skattefri udbytter og aktieavancer, der ellers ville

være skattepligtige.

Endelig er betingelserne for CFC beskatning (tvungen

sambeskatning) i SEL § 32 ændret, således at tærsklen for,

hvornår finansiel indkomst skal medregnes ved CFC-beskatningen, er

nedsat fra 50 pct. til 33 1/3 pct. Endvidere er der sket en udvidelse af den

ejerkreds, der skal undergives CFC beskatning, idet ejerkravet er

sænket fra 50 pct. af aktiekapitalen til mindst 25 pct. af

aktiekapitalen. Som tidligere er det endelig en betingelse for at blive

undergivet CFC beskatning, at datterselskabets virksomhed i hjemlandet

beskattes væsentligt lavere end efter danske regler.

Som anført lægger forespørgeren det

til grund for spørgsmål 2, at at aktierne i C BV er omfattet

af ABL § 2a samt at D Ltd. Danmark er omfattet af SEL § 32 om CFC beskatning.

Det afgørende spørgsmål er ved afgørelsen heraf,

om C BV i Holland beskattes væsentligt lavere end efter danske

regler.

I såvel cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om

international beskatning som i cirkulære nr. 135 af 2. september 1999

er der givet fortolkningsbidrag til afgørelsen af dette

spørgsmål.

Ifølge punkt 7.2.5.1. i cirkulære nr. 82 af

29. maj 1997 skal der ved afgørelsen af spørgsmålet

først foretages en generel vurdering af, om det pågældende

udenlandske skattesystem samlet ligner det danske.

Det er bl. a. anført:

"Normalt vil et udenlandsk selskab blive anset for at

være undergivet en beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet, hvis det beskattes med en procentsats på 25

pct. (nu 24 pct. efter at selskabsskatten blev nedsat fra 34 pct. til 32

pct.) eller derover. Det er samtidig en betingelse, at reglerne for

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke adskiller sig

væsentligt fra de danske. Selskabet må således ikke

være undergivet særlige lempelige regler f. eks. for så

vidt angår indkomstopgørelsen".

Ifølge punkt 7.2.5.2. i det nævnte

cirkulære skal der dernæst, hvis den generelle vurdering

fører til, at det pågældende udenlandske skattesystem

samlet set ligner det danske, foretages en konkret vurdering af

beskatningen.

Det er bl. a. anført:

"Denne vurdering bygger på, om selskabets

særlige indkomstsammensætning og eventuelle særlige regler,

der afviger fra de danske, gør, at beskatningen af det

pågældende selskab som sådant er væsentligt lavere

end dansk beskatning.

-----------

Ved afgørelsen af, om et finansielt selskab i

udlandet skal inddrages under tvungen sambeskatning, er det afgørende

om selskabets finansielle indtægter vil blive beskattet

væsentligt lavere end efter danske regler. Hvis et holdingselskab i

udlandet f. eks. ikke skal beskattes af udbytte fra datterselskaber (herunder

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst), uagtet at datterselskaberne ikke

eller kun i ringe grad har betalt skat, hvorfor udbyttet efter danske regler

ville være skattepligtigt, vil dette være en afvigelse fra de

danske regler om udbyttebeskatning. Hvis holdingselskaber ejer

væsentlige aktieposter i sådanne lavskatteselskaber, kan det

medføre, at selskabet samlet ses må anses for at være

undergivet en beskatning, der i væsentlig grad afviger fra dansk

beskatning. Modsat vil et udenlandsk holdingselskab ikke blive anset for at

være lavtbeskattet, hvis det udelukkende modtager

datterselskabsudbytter, der også kunne være modtaget skattefrit

af et dansk holdingselskab."

I cirkulære nr. 135 af 2. september 1999 - er bl. a.

i punkt 7.2.3. anført:

"Ved bedømmelsen af, om et udenlandsk

holdingselskab er omfattet af den danske CFC beskatning, skal der

først foretages en generel vurdering af, om det pågældende

udenlandske skattesystem samlet set ligner det danske, og at det udenlandske

holdingselskab ikke beskattes efter en beskatningsprocent, der er

væsentligt lavere end i Danmark, d.v.s. under 3/4 af det danske niveau.

Hvis den generelle selskabsskat er på f.eks. 12,5 pct. (som f. eks. i

Irland), vil et udenlandsk holdingselskab være CFC-skattepligtigt, da

selskabet er undergivet en væsentligt lavere beskatning end her i

landet.

Udbytter, der ville være skattefritagne efter danske

regler, indgår ikke i den del af det udenlandske selskabs finansielle

indkomst, der kommer til CFC beskatning hos det danske moderselskab. Den

primære virkning af, at det udenlandske holdingselskab oppebærer

sådanne udbytter, er således, at det danske moderselskabs

CFC-skattepligtige indkomst alt andet lige bliver mindre. Virkningen er ikke,

at holdingselskabet som sådant glider ud af CFC beskatningen.

Hvis skattesystemet generelt ikke afviger væsentligt

fra det danske, skal der derefter foretages en konkret vurdering af, om det

udenlandske holdingselskab på grund af dets særlige

indkomstsammensætning eller særlige udenlandske regler beskattes

på et niveau, der er væsentligt lavere end dansk beskatning, jf.

Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international

beskatning, punkt 7.2.5. (Uddrag herfra er citeret ovenfor).

Hvis eksempelvis et udenlandsk holdingselskab

oppebærer udbytter, uden at dette medfører en beskatning i

holdingselskabet, som svarer til den beskatning, der ville have fundet sted i

Danmark, kan en konkret vurdering føre til, at det udenlandske

holdingselskabs finansielle indkomst skal undergives CFC beskatning hos det

danske moderselskab. Dette kan være tilfældet, hvis det

udenlandske skattesystem generelt ligner det danske, men udbytter fra andre

selskaber er skattefri allerede ved en ejerandel på 5 eller 10 pct.

Det som ovenfor er anført med udbytter som

eksempel, gælder tilsvarende for andre finansielle indkomsttyper,

herunder aktieavancer. Hvis eksempelvis et udenlandsk holdingselskab

oppebærer aktieavancer ved salg af aktier i datterselskaber inden 3

års ejertid, og disse aktieavancer ikke beskattes i holdingselskabet,

kan en konkret vurdering føre til, at holdingselskabets indkomst

bliver CFC-skattepligtigt hos det danske moderselskab, uanset det generelle

beskatningsniveau i det land, hvor holdingselskabet er

hjemmehørende.

Der skal således i et sådant tilfælde

foretages en sammenligning mellem den rent faktisk betalte skat i udlandet og

den skat, der skulle have været betalt efter danske regler af den

samlede skattepligtige indkomst som nævnt i SEL § 32, stk.

4.-----------".

Ligningsrådet fandt, ud fra de citerede afsnit i de

to cirkulærer, at indkomst fra det hollandske mellem-holdingselskab er

omfattet af SEL § 32 og af ABL § 2a, idet indkomsten må anses for

væsentligt lavere beskattet end efter danske regler, og

spørgsmål 2 blev således besvaret

bekræftende.

Ligningsrådet lagde herved vægt på, at

et rent holdingselskab i det alt væsentlige alene vil have indkomst i

form af udbytter og aktieavancer, og at de hollandske regler for beskatningen

heraf er væsentlig gunstigere end de danske regler, jf. herved det

ovenfor citerede fra punkt 7.2.5.1. i cirkulæret fra 1997. Efter

Ligningsrådets opfattelse indebærer det i 2. og 3. punktum

anførte, at der ved den generelle vurdering ikke alene ses på

skatteprocenten, men også på indholdet af de materielle regler

for den pågældende selskabstype.

Ligningsrådet anførte endvidere, at et

holdingselskab i et land, hvis indkomstbeskatning er mindre end 75 pct. af

det danske skatteniveau, vil blive tvunget sambeskattet med sit danske

moderselskab, uagtet at der ikke behøver at blive udløst en

aktuel beskatning. Dette fremgår klart af bemærkningerne til SEL

§ 32, stk. 4, 4. punktum. Aktuel beskatning vil eksempelvis ikke ske, hvis

aktieudbytter altid udloddes ved en aktiebesiddelse på mindst 25 pct.

eller hvis salg af aktier altid sker, efter at aktierne har været ejet

i mindst 3 år, idet disse dispositioner ville være skattefri

efter danske regler.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvornår

CFC-skattepligten indtræder, var Ligningsrådet enig i

forespørgerens opfattelse, hvorefter D Ltd. Danmark vil være

omfattet af CFC reglerne fra det tidspunkt, hvor selskabet bliver

skattepligtigt til Danmark.

Ligningsrådet besvarede spørgsmål

3 bekræftende og bemærkede i denne forbindelse, at CFC

beskatningen som anført indtræder, når D Ltd. Danmark

bliver fuldt skattepligtig hertil. Dette sker, når ledelsens sæde

flyttes til Danmark. Ifølge bestemmelsen i ABL § 2a, stk.6, finder

bestemmelserne i stk. 1 ikke anvendelse, når indkomsten i det selskab,

der har udstedt aktierne, uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en

sammenhængende periode på mindst 3 år har været

undergivet CFC beskatning. Udbytterne er herefter skattefri for det danske

moderselskab i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

Ligningsrådet besvarede spørgsmål

4 bekræftende og henviste herved til punkt 7.2.3. i cirkulære

nr. 135 af 2. september 1999, hvori bl.a. er anført:

"Efter de nye regler om udbyttebeskatning kan et dansk

selskab modtage udbytte fra et udenlandsk datterselskab (bortset fra

finansielle lavskatteselskaber) og videreudlodde dette til sit danske eller

udenlandske moderselskab uden dansk beskatning. Dette medfører

imidlertid ikke i sig selv, at et udenlandsk holdingselskab ikke vil

være omfattet af CFC beskatningen i Danmark.

Udbytter, der ville være skattefritagne efter danske

regler, indgår ikke i den del af det udenlandske selskabs finansielle

indkomst, der kommer til CFC beskatning hos det danske moderselskab.----"

Ligningsrådet besvarede spørgsmål

5 bekræftende og bemærkede herved, at sådant udbytte er

skattefrit efter bestemmelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, medmindre udbyttet

vedrører aktier som nævnt i ABL § 2a. Som anført ovenfor

bevirker reglen i ABL § 2a, stk. 6, jf. stk. 8, at aktierne ikke anses for

omfattet af ABL § 2a.

Ligningsrådet besvarede spørgsmål

6 bekræftende.

Endelig besvarede Ligningsrådet

spørgsmål 7 bekræftende under forudsætning

af, at under 33 1/3 pct. af indkomsten i datter-datterselskaberne er

finansiel.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter