Ledelsens sæde, aktieudbytter, aktieavancer, tvungen sambeskatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ledelsens sæde, aktieudbytter,
aktieavancer, tvungen sambeskatning
Bindende forhåndsbesked
ledelsens sæde
aktieudbytter
aktieavancer
tvungen sambeskatning
Spørgsmål
Kan Ligningsrådet bekræfte, at D Ltd. Danmark på
baggrund af de skridt, der er beskrevet nedenfor i relation til ledelsens
sæde, vil være fuldt skattepligtig i Danmark, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 6?
Ligningsrådet bedes bekræfte, at aktierne i C B.V., ejet af
D Ltd. Danmark, er omfattet af § 2 a, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven
og § 32 i selskabsskatteloven på baggrund af det forhold, at C B.V. -
uanset det ikke har nogen konkrete intentioner i denne retning - vil
være i stand til at oppebære skattefri udbytter og aktieavancer,
der ville være skattepligtige, såfremt de var oppebåret
direkte af et dansk selskab.
Ligningsrådet bedes bekræfte, at udbytter udloddet af C B.V.
til D Ltd. Danmark og D Ltd. Danmark's aktieavancer ved salg af aktierne i C
B.V. vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk.
6.
Ligningsrådet bedes bekræfte, at D Ltd. Danmark, der er
omfattet af CFC skattepligten efter selskabsskattelovens § 32, ikke vil have
skattepligtig CFC indkomst i det tilfælde, at C B.V. kun modtager
skattefri indkomstkomponenter (så som udbyttebetalinger og
aktieavancer) der tillige ville være skattefri, såfremt de blev
oppebåret direkte af D Ltd. Danmark.
Ligningsrådet bedes bekræfte, at D Ltd. Danmark, som
Læs alt
følge af CFC skattepligten efter selskabsskattelovens § 32, kan
modtage skattefri udbytter i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk.
1, nr. 2, når D Ltd. Danmark ejer mindst 25 % af aktierne i C B.V. i
en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet vil ligge.
Ligningsrådet bedes bekræfte, at D Ltd. Danmark, som
følge af CFC skattepligten efter selskabsskattelovens § 32, ikke vil
være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, såfremt D
Ltd. Danmark efter en ejerperiode på 3 år afhænder aktierne
i C B.V.
Ligningsrådet bedes bekræfte, at D Ltd. Danmark ikke vil
være omfattet af CFC skattepligten efter selskabsskattelovens § 32 i
relation til D Ltd. Danmark's indirekte aktiebesiddelser i de operative
underliggende datterselskaber.
Svar
Se nedenstående bemærkninger
Koncernens opbygning
Et moderselskab M ejer ikke-finansielle selskaber i en
række lande. Flertallet af disse selskaber er 100 pct. ejet af et
hollandsk holdingselskab, C BV, der igen er 100 pct. ejet af et engelsk
holdingselskab, D Ltd.
Sagsfremstilling og begrundelse ( spørgsmål
1)
M agter at overflytte sit nuværende engelsk
indregistrerede holdingselskab fra England til Danmark. Flytningen vil ske
ved at overføre ledelsens sæde fra England til Danmark og vil
bestå af følgende trin:
nuværende engelske bestyrelsesmedlemmer og direktør
fratræder;
afregistrering af selskabet hos det lokale virksomhedsregister i
England;
ændring af adressen fra England til Danmark;
flytning af anlægsaktiver, administration, herunder
bogføring m.v. til Danmark;
udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer og direktør bosiddende i
Danmark;
alle bestyrelsesmøder og generalforsamlinger vil blive holdt i
Danmark.
Baggrunden for og formålet med den planlagte
struktur er at optimere udbyttestrømmen til de ultimative ejere. De
danske skatteregler giver mulighed herfor, da såvel indkommende som
udgående udbytter ikke beskattes, forudsat betingelserne i
selskabsskattelovens §§ 13, stk. 1, nr. 2 og 2, stk. 1, c) er iagttaget.
Det engelske selskab vil ikke blive likvideret, og det er
således de engelske selskabsretlige regler, der fremdeles vil finde
anvendelse. De engelske selskabsretlige regler er i det væsentlige i
overensstemmelse med de danske. I engelsk selskabsret opererer man imidlertid
med en énstrenget ledelsesstruktur, hvilket betyder, at der ikke er
nogen klar adskillelse mellem direktion og bestyrelse. Det er således
et af bestyrelsesmedlemmerne, der udpeges til at forestå den daglige
ledelse.
Følgende er oplyst om ledelsens (bestyrelsens)
kompetence i D Ltd. Danmark:
Ledelsen kan træffe beslutning om ethvert anliggende
inden for selskabets formålsbestemmelse. Ledelsen kan således
lægge strategi og implementere denne.
Det vil tillige ligge inden for ledelsens kompetence at
træffe beslutning om køb og salg af datterselskaber, ligesom
ledelsen fastlægger udbyttepolitikken. Det følger af selskabets
vedtægter, at der ikke kan udloddes højere udbytte end
foreslået af ledelsen. Endvidere er ledelsen bemyndiget til at
sælge ethvert aktiv, herunder aktier.
Lovgrundlaget:
Iflg. SEL § 1, stk. 6, anses selskaber og foreninger m.v.
for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i
landet. Dette gælder uanset hvor selskabet eller foreningen m.v.
måtte være indregistreret.
Begrebet "ledelsens sæde" er nærmere fastlagt
i cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning. I
cirkulæret er bl. a. anført:
"Afgørelsen af om et selskabs ledelse har
sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske
forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne
vurdering lægges først og fremmest vægt på
beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil
derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når
direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er
beliggende her i landet.
I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige
ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af
væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er
hjemmehørende i Danmark. I så fald er det stedet, hvor
bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for
ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i
tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den
daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er
truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.
Beslutninger, der almindeligvis træffes på
generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om
selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse
vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for
vurderingen.
F.eks. vil det kunne tillægges vægt, hvor der
træffes beslutninger om, hvordan rettigheder i h.t. aktierne skal
udøves. Tilsvarende vil der kunne lægges vægt på,
hvorfra der forhandles om finansiering af selskabets aktiviteter. Det vil
sige, at hvis beslutningerne i f.eks. et holdingselskab eller et
investeringsselskab, der er indregistreret i udlandet, reelt træffes i
Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet.
Hvis alle møder og beslutninger vedrørende selskabets forhold
foregår i udlandet, vil udgangspunktet være, at selskabet ikke
har ledelsens sæde her i landet. Det er dog en forudsætning, at
disse beslutninger reelt træffes i udlandet og ikke her i landet.
Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der
ikke er en faktisk daglig ledelse, f.eks. fordi selskabets eneste aktivitet
er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de
øvrige beslutninger vedr. selskabets ledelse tages, lægges til
grund. Dette medfører, at hvis hovedparten af den
ledelsesmæssige aktivitet, der foregår, sker i Danmark, så
vil ledelsen blive anset for beliggende her i landet. Der lægges
også i denne sammenhæng vægt på en vurdering af, hvor
beslutningerne reelt træffes."
Ligningsrådet
fandt, på grundlag af det i
cirkulæret anførte og ud fra det oplyste om karakteren af de
beslutninger, som bestyrelsen kan træffe, at holdingselskabet vil anses
for at have ledelsens sæde i Danmark.
Sagsfremstilling og begrundelse (spørgsmål
2-6)
Forespørgeren har bl.a. anført:
"De grundliggende forudsætninger
Det ligger til grund for spørgsmål 2, at vi
anser aktierne i C BV som omfattet af aktieavancebeskatningslovens (ABL) §
2a, stk. 1, og at vi anser D Ltd. Danmark som omfattet af
selskabsskattelovens (SEL) § 32 om CFC beskatning.
Betingelserne for CFC skattepligt i Danmark
SEL § 32 opstiller 3 betingelser for, at et selskab er CFC
skattepligtigt:
1. at det udenlandske datterselskab kontrolleres af selskabet
2. at datterselskabets virksomhed overvejende er af finansiel karakter,
og
3. at datterselskabets virksomhed i hjemlandet beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler.
D Ltd. Danmark opfylder utvivlsomt betingelse nr. 1, idet
C BV er et helejet datterselskab af D Ltd. Danmark.
C BV opfylder utvivlsomt betingelse nr. 2, idet dets
virksomhed er at eje aktier i andre udenlandske selskaber, jf. pkt. 7.2.3, 1.
afsnit i cirkulære af 2. september 1999.
C BV må antages at opfylde betingelse nr. 3, idet
det kan modtage skattefri udbytter på basis af en aktiebesiddelse
på 5 pct., hvor kravet efter danske regler er 25 pct., og kan
oppebære skattefri avancer ved salg af aktier uden iagttagelse af en
holding-periode, hvor kravet efter danske regler er en ejertid på
mindst 3 år.
Indtrædelsestidspunktet for CFC skattepligt i
Danmark
Det afgørende punkt, hvorom tvivl kan rejses, er,
fra hvilket tidspunkt D Ltd. Danmark vil være omfattet af reglerne om
CFC skattepligt.
Det er vor opfattelse, at D Ltd. Danmark vil være
omfattet af CFC reglerne straks fra det tidspunkt, hvor selskabet bliver
skattepligtigt i Danmark, alene ved den omstændighed, at det ejer mere
end 25 pct. af det hollandske mellem-holdingselskab, der efter hollandsk ret
har mulighed for at realisere skattefri aktieavancer og dividender, der ville
være skattepligtige, såfremt de var modtaget af et dansk
skattepligtigt selskab.
Det forhold, at det danske selskab er omfattet af CFC
reglerne medfører ikke nødvendigvis, at der aktuelt
opstår CFC indkomst. CFC indkomst vil ikke opstå i det omfang det
hollandske mellem-holdingselskab alene oppebærer skattefri udbytter og
aktieavancer, der tillige ville være skattefri, såfremt de var
oppebåret direkte af et dansk selskab.
Dette kan tillige udtrykkes på den måde, at
CFC skattepligt indtræder fra dag 1, og selve ligningen må
afgøre, om der konkret forefindes CFC indkomst, der udløser
dansk beskatning.
Denne fortolkning af loven støttes på
følgende forhold:
1. 3/4-reglen (udenlandsk skatteprocent skal være mindst 3/4 af den
danske)
2. SEL § 32, stk. 4, 4. punktum
3. Ministersvar på spørgsmål 26 til L 35 94/95
4. Cirkulære af 2. september 1999, punkterne 3.3, 6.2 in fine,
7.2.1, 7.2.2 og 7.2.4.
5. Cirkulære 82/97 punkt 8.5.
Selskabsskattelovens CFC regler hænger nøje
sammen med aktieavancebeskatningslovens § 2a, hvor den skærpede
beskatning af aktieavancer kan undgås, hvis det danske selskab i en vis
periode har været undergivet CFC beskatning.
Herved bliver det centralt at kunne fastlægge
begyndelsestidspunktet for den relevante periode. Det vil være
uhensigtsmæssigt - og retssikkerhedsmæssigt - betænkeligt -
først at lade CFC skattepligten indtræde på det tidspunkt,
hvor CFC selskabet oppebærer en lavt beskattet indkomst. Ved
aktieavance, udbytte, royalties eller renter kan betalingstidspunktet
fastsættes, men indtægten er udtryk for en forrentning af
investeringen over en given periode og dermed opstår
spørgsmålet om periodisering af alle finansielle
indkomsttyper.
Et eksempel kan illustrere dette:
Et dansk holding selskab erhverver som apportindskud et
CFC selskab. CFC selskabet oppebærer alene skattefri udbytter, der
ligeledes ville være skattefri efter dansk ret. I det tredje år
oppebærer CFC selskabet lavt beskattet renteindtægt, der
udløser CFC skat hos det danske selskab. I år 4 afstås CFC
selskabet med en avance.
Avancen ville være skattefri, hvis CFC skattepligten
indtrådte fra dag 1, men skattepligtig såfremt CFC skattepligten
først indtrådte da den skattefri renteindtægt blev
oppebåret i år 3.
Den lavt beskattede finansielle indkomst har udløst
dansk CFC skat, og der er derfor ingen grund til at udløse strafskat
ved aktieavance realiseret i år 4. Dette er ikke formålet med CFC
reglerne og eksemplet viser, at CFC skattepligten skal regnes fra dag 1
uanset der konkret ved ligningen udløses CFC skat."
Lovgrundlaget:
Ved lov nr. 1026 af 23. december 1998 om ændring af
forskellige skattelove (International beskatning af udbytter og aktieavancer
m.v.) blev der dels indført regler om ændret beskatning af
udbytter, der betales af et dansk datterselskab til et udenlandsk
moderselskab og udbytter, der betales af et udenlandsk datterselskab til et
dansk moderselskab, dels indført en skærpelse af reglerne om
tvungen sambeskatning og af reglerne i aktieavancebeskatningslovens (ABL) §
2a.
Udbytter, der betales af et dansk datterselskab til et
udenlandsk moderselskab, blev i alle tilfælde gjort skattefrie alene
på betingelse af, at det udenlandske moderselskab ejer mindst 25 pct.
af aktiekapitalen i det danske datterselskab i en sammenhængende
periode på mindst et år.
Udbytter, der betales af et udenlandsk datterselskab til
et dansk moderselskab er skattefri for moderselskabet, medmindre
datterselskabet udøver lavt beskattet finansiel virksomhed, omfattet
af ABL § 2a.
ABL blev samtidig ændret i såvel
skærpende som lempende retning.
Skærpelsen bestod i, at datterselskabet anses for
omfattet af ABL § 2a, stk. 1 blot virksomheden i datterselskabet i
væsentlig grad har været af finansiel karakter. Betydningen
af "i væsentlig grad" er fastsat i selskabsskattelovens (SEL) § 32,
stk. 2, hvorefter virksomheden anses for at være af finansiel karakter,
hvis mindst 33 1/3 pct.af datterselskabets indtægter stammer fra
finansiel virksomhed.
I overensstemmelse med den hidtidige formulering af ABL §
2a, stk. 1 er det endvidere en betingelse for at være omfattet af
bestemmelsen, at det samlede afkast er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler.
Ændringen i lempende retning bestod i
indsættelsen af et nyt stk. 6 i ABL § 2a.
Ifølge denne bestemmelse vil udbytter fra
finansielle datterselskaber i lavskattelande kunne modtages skattefrit (vil
altså ikke blive anset for omfattet af ABL § 2a), hvis det danske
moderselskab enten uafbrudt siden aktieerhvervelsestidspunktet eller i en
sammenhængende periode på mindst 3 år forud for tidspunktet
for udbytteudlodningen har været sambeskattet med det udenlandske
datterselskab efter bestemmelsen i SEL § 32.
Opfyldelsen af betingelserne i ABL § 2a, stk. 6 betyder
altså, at det danske moderselskab vil være i stand til at
oppebære skattefri udbytter og aktieavancer, der ellers ville
være skattepligtige.
Endelig er betingelserne for CFC beskatning (tvungen
sambeskatning) i SEL § 32 ændret, således at tærsklen for,
hvornår finansiel indkomst skal medregnes ved CFC-beskatningen, er
nedsat fra 50 pct. til 33 1/3 pct. Endvidere er der sket en udvidelse af den
ejerkreds, der skal undergives CFC beskatning, idet ejerkravet er
sænket fra 50 pct. af aktiekapitalen til mindst 25 pct. af
aktiekapitalen. Som tidligere er det endelig en betingelse for at blive
undergivet CFC beskatning, at datterselskabets virksomhed i hjemlandet
beskattes væsentligt lavere end efter danske regler.
Som anført lægger forespørgeren det
til grund for spørgsmål 2, at at aktierne i C BV er omfattet
af ABL § 2a samt at D Ltd. Danmark er omfattet af SEL § 32 om CFC beskatning.
Det afgørende spørgsmål er ved afgørelsen heraf,
om C BV i Holland beskattes væsentligt lavere end efter danske
regler.
I såvel cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om
international beskatning som i cirkulære nr. 135 af 2. september 1999
er der givet fortolkningsbidrag til afgørelsen af dette
spørgsmål.
Ifølge punkt 7.2.5.1. i cirkulære nr. 82 af
29. maj 1997 skal der ved afgørelsen af spørgsmålet
først foretages en generel vurdering af, om det pågældende
udenlandske skattesystem samlet ligner det danske.
Det er bl. a. anført:
"Normalt vil et udenlandsk selskab blive anset for at
være undergivet en beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger
fra reglerne her i landet, hvis det beskattes med en procentsats på 25
pct. (nu 24 pct. efter at selskabsskatten blev nedsat fra 34 pct. til 32
pct.) eller derover. Det er samtidig en betingelse, at reglerne for
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke adskiller sig
væsentligt fra de danske. Selskabet må således ikke
være undergivet særlige lempelige regler f. eks. for så
vidt angår indkomstopgørelsen".
Ifølge punkt 7.2.5.2. i det nævnte
cirkulære skal der dernæst, hvis den generelle vurdering
fører til, at det pågældende udenlandske skattesystem
samlet set ligner det danske, foretages en konkret vurdering af
beskatningen.
Det er bl. a. anført:
"Denne vurdering bygger på, om selskabets
særlige indkomstsammensætning og eventuelle særlige regler,
der afviger fra de danske, gør, at beskatningen af det
pågældende selskab som sådant er væsentligt lavere
end dansk beskatning.
-----------
Ved afgørelsen af, om et finansielt selskab i
udlandet skal inddrages under tvungen sambeskatning, er det afgørende
om selskabets finansielle indtægter vil blive beskattet
væsentligt lavere end efter danske regler. Hvis et holdingselskab i
udlandet f. eks. ikke skal beskattes af udbytte fra datterselskaber (herunder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst), uagtet at datterselskaberne ikke
eller kun i ringe grad har betalt skat, hvorfor udbyttet efter danske regler
ville være skattepligtigt, vil dette være en afvigelse fra de
danske regler om udbyttebeskatning. Hvis holdingselskaber ejer
væsentlige aktieposter i sådanne lavskatteselskaber, kan det
medføre, at selskabet samlet ses må anses for at være
undergivet en beskatning, der i væsentlig grad afviger fra dansk
beskatning. Modsat vil et udenlandsk holdingselskab ikke blive anset for at
være lavtbeskattet, hvis det udelukkende modtager
datterselskabsudbytter, der også kunne være modtaget skattefrit
af et dansk holdingselskab."
I cirkulære nr. 135 af 2. september 1999 - er bl. a.
i punkt 7.2.3. anført:
"Ved bedømmelsen af, om et udenlandsk
holdingselskab er omfattet af den danske CFC beskatning, skal der
først foretages en generel vurdering af, om det pågældende
udenlandske skattesystem samlet set ligner det danske, og at det udenlandske
holdingselskab ikke beskattes efter en beskatningsprocent, der er
væsentligt lavere end i Danmark, d.v.s. under 3/4 af det danske niveau.
Hvis den generelle selskabsskat er på f.eks. 12,5 pct. (som f. eks. i
Irland), vil et udenlandsk holdingselskab være CFC-skattepligtigt, da
selskabet er undergivet en væsentligt lavere beskatning end her i
landet.
Udbytter, der ville være skattefritagne efter danske
regler, indgår ikke i den del af det udenlandske selskabs finansielle
indkomst, der kommer til CFC beskatning hos det danske moderselskab. Den
primære virkning af, at det udenlandske holdingselskab oppebærer
sådanne udbytter, er således, at det danske moderselskabs
CFC-skattepligtige indkomst alt andet lige bliver mindre. Virkningen er ikke,
at holdingselskabet som sådant glider ud af CFC beskatningen.
Hvis skattesystemet generelt ikke afviger væsentligt
fra det danske, skal der derefter foretages en konkret vurdering af, om det
udenlandske holdingselskab på grund af dets særlige
indkomstsammensætning eller særlige udenlandske regler beskattes
på et niveau, der er væsentligt lavere end dansk beskatning, jf.
Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international
beskatning, punkt 7.2.5. (Uddrag herfra er citeret ovenfor).
Hvis eksempelvis et udenlandsk holdingselskab
oppebærer udbytter, uden at dette medfører en beskatning i
holdingselskabet, som svarer til den beskatning, der ville have fundet sted i
Danmark, kan en konkret vurdering føre til, at det udenlandske
holdingselskabs finansielle indkomst skal undergives CFC beskatning hos det
danske moderselskab. Dette kan være tilfældet, hvis det
udenlandske skattesystem generelt ligner det danske, men udbytter fra andre
selskaber er skattefri allerede ved en ejerandel på 5 eller 10 pct.
Det som ovenfor er anført med udbytter som
eksempel, gælder tilsvarende for andre finansielle indkomsttyper,
herunder aktieavancer. Hvis eksempelvis et udenlandsk holdingselskab
oppebærer aktieavancer ved salg af aktier i datterselskaber inden 3
års ejertid, og disse aktieavancer ikke beskattes i holdingselskabet,
kan en konkret vurdering føre til, at holdingselskabets indkomst
bliver CFC-skattepligtigt hos det danske moderselskab, uanset det generelle
beskatningsniveau i det land, hvor holdingselskabet er
hjemmehørende.
Der skal således i et sådant tilfælde
foretages en sammenligning mellem den rent faktisk betalte skat i udlandet og
den skat, der skulle have været betalt efter danske regler af den
samlede skattepligtige indkomst som nævnt i SEL § 32, stk.
4.-----------".
Ligningsrådet fandt, ud fra de citerede afsnit i de
to cirkulærer, at indkomst fra det hollandske mellem-holdingselskab er
omfattet af SEL § 32 og af ABL § 2a, idet indkomsten må anses for
væsentligt lavere beskattet end efter danske regler, og
spørgsmål 2 blev således besvaret
bekræftende.
Ligningsrådet lagde herved vægt på, at
et rent holdingselskab i det alt væsentlige alene vil have indkomst i
form af udbytter og aktieavancer, og at de hollandske regler for beskatningen
heraf er væsentlig gunstigere end de danske regler, jf. herved det
ovenfor citerede fra punkt 7.2.5.1. i cirkulæret fra 1997. Efter
Ligningsrådets opfattelse indebærer det i 2. og 3. punktum
anførte, at der ved den generelle vurdering ikke alene ses på
skatteprocenten, men også på indholdet af de materielle regler
for den pågældende selskabstype.
Ligningsrådet anførte endvidere, at et
holdingselskab i et land, hvis indkomstbeskatning er mindre end 75 pct. af
det danske skatteniveau, vil blive tvunget sambeskattet med sit danske
moderselskab, uagtet at der ikke behøver at blive udløst en
aktuel beskatning. Dette fremgår klart af bemærkningerne til SEL
§ 32, stk. 4, 4. punktum. Aktuel beskatning vil eksempelvis ikke ske, hvis
aktieudbytter altid udloddes ved en aktiebesiddelse på mindst 25 pct.
eller hvis salg af aktier altid sker, efter at aktierne har været ejet
i mindst 3 år, idet disse dispositioner ville være skattefri
efter danske regler.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvornår
CFC-skattepligten indtræder, var Ligningsrådet enig i
forespørgerens opfattelse, hvorefter D Ltd. Danmark vil være
omfattet af CFC reglerne fra det tidspunkt, hvor selskabet bliver
skattepligtigt til Danmark.
Ligningsrådet besvarede spørgsmål
3 bekræftende og bemærkede i denne forbindelse, at CFC
beskatningen som anført indtræder, når D Ltd. Danmark
bliver fuldt skattepligtig hertil. Dette sker, når ledelsens sæde
flyttes til Danmark. Ifølge bestemmelsen i ABL § 2a, stk.6, finder
bestemmelserne i stk. 1 ikke anvendelse, når indkomsten i det selskab,
der har udstedt aktierne, uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en
sammenhængende periode på mindst 3 år har været
undergivet CFC beskatning. Udbytterne er herefter skattefri for det danske
moderselskab i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2.
Ligningsrådet besvarede spørgsmål
4 bekræftende og henviste herved til punkt 7.2.3. i cirkulære
nr. 135 af 2. september 1999, hvori bl.a. er anført:
"Efter de nye regler om udbyttebeskatning kan et dansk
selskab modtage udbytte fra et udenlandsk datterselskab (bortset fra
finansielle lavskatteselskaber) og videreudlodde dette til sit danske eller
udenlandske moderselskab uden dansk beskatning. Dette medfører
imidlertid ikke i sig selv, at et udenlandsk holdingselskab ikke vil
være omfattet af CFC beskatningen i Danmark.
Udbytter, der ville være skattefritagne efter danske
regler, indgår ikke i den del af det udenlandske selskabs finansielle
indkomst, der kommer til CFC beskatning hos det danske moderselskab.----"
Ligningsrådet besvarede spørgsmål
5 bekræftende og bemærkede herved, at sådant udbytte er
skattefrit efter bestemmelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, medmindre udbyttet
vedrører aktier som nævnt i ABL § 2a. Som anført ovenfor
bevirker reglen i ABL § 2a, stk. 6, jf. stk. 8, at aktierne ikke anses for
omfattet af ABL § 2a.
Ligningsrådet besvarede spørgsmål
6 bekræftende.
Endelig besvarede Ligningsrådet
spørgsmål 7 bekræftende under forudsætning
af, at under 33 1/3 pct. af indkomsten i datter-datterselskaberne er
finansiel.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Investering gennem investeringsfond – opdeling af Feeder fund i aktieklasser Retsinformation · 15. september 2023
- Skattepligtig aktieombytning - aktieavance eller udbytte Retsinformation · 2. maj 2020
- Kontantvederlaget ved salg af mellemholdingselskab var omfattet af selskabsskattelovens § 2 D Retsinformation · 16. september 2023
- Skattepligtig aktieombytning - vederlag i aktier og kontanter - strukturtilpasning - omgåelse Retsinformation · 9. juni 2022
- Investering gennem tysk investeringsfond, rente- og udbyttebeskatning - dansk udbyttebeskatning frafaldes - etableringsfrihed - EU-retten Retsinformation · 24. januar 2023
- Reassuranceselskab i Luxembourg Retsinformation · 2. maj 2001
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet om et bindende svar vedrørende den skattemæssige betydning af en påtænkt likvidation af LGT Holding Denmark ApS jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1 i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med ”Nej” Domsdatabasen · 7. januar 2025
- 1994 BTL 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (INTERNATIONAL BESKATNING) NR L 35 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 26. april 1995
- Cirkulære om international beskatning (lov nr. 312 af 17. maj 1995 og lov nr. 487 af 12. juni 1996). Retsinformation · 27. juni 1997
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- 1994 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (INTERNATIONAL BESKATNING) Retsinformation · 19. maj 1995