Udbytte fra datterselskab til moderselskab ikke skattefrit - spørgsmål om kravet til ejertidsperioden var opfyldt i forbindelse med efterfølgende skattefri fusion
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Selskabsskatteloven § 13 307 afgørelser
- Fusionsskatteloven § 11 112 afgørelser
- Fusionsskatteloven § 8 102 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 19 290 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 31 504 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 1 1.520 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 2 821 afgørelser
- Kildeskatteloven § 65 233 afgørelser
- Fusionsskatteloven § 5 88 afgørelser
- Fondsbeskatningsloven § 10 8 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 31 c 196 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 31 a 174 afgørelser
Teksten
Udbytte fra datterselskab til moderselskab
ikke skattefrit - spørgsmål omkravet til ejertidsperioden var opfyldt i
forbindelse med efterfølgendeskattefri fusion
Vedrørende de
faktiske forhold var blandt andet oplyst følgende:
A er det
ultimative moderselskab i A-koncernen. Selskabet har indgået aftale om køb af
aktierne i B. Det lagdes i forbindelse med dette bindende svar til grund, at
A
havde erhvervet ret til aktierne i B den 30. januar 2006.
A har fået
kontrol over B ved completion af aftalen den 1. maj 2006, fra hvilket
tidspunkt
B indgår i sambeskatning med A-koncernen, jf. selskabsskattelovens § 31, stk.
3.
A har endvidere
erhvervet aktierne blandt andet i C. Dette og andre opkøb nødvendiggør en
sammenlægning
af den nuværende A-koncern med de tilkøbte selskaber.
Efter en række
koncerninterne dispositioner ville B samt dette selskabs fuldt ud ejede
datterselskab
E blive fusioneret ind i D. D er oprindelig et datterselskab af C, men vil
ved
fusionens vedtagelse ligeledes være ejet af A.
Fusionen
gennemføres regnskabsmæssigt med virkning fra den 1. januar 2006. Grundet
reglerne
i fusionsskattelovens § 5 vil fusionens skattemæssige virkningstidspunkt være
forskelligt i B og D, men begge datoer ligger medio 2006.
Læs alt
Inden fusionens
vedtagelse vil B foretage en ekstraordinær udlodning til A. Såvel udlodningen
som fusionen ønskes vedtaget i efteråret 2006.
På denne
baggrund blev Skatterådet anmodet om bindende svar blandt andet på følgende
spørgsmål:
Kan Skatterådet bekræfte,
at en ekstraordinær udbytteudlodning fra datterselskabet B til
moderselskabet A kan opretholdes som skattefri for A efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, selvom B ophører ved skattefri
fusion,
inden A har ejet aktierne i B i et år?
Såfremt spørgsmål 1
besvares benægtende ønskes oplyst, om Skatterådet kan bekræfte, at
udlodningen kan opretholdes som skattefri, såfremt den nævnte fusion først
vedtages på et tidspunkt, hvor A har ejet samtlige aktier i B i et år,
uanset at fusionen gennemføres med en skattemæssig fusionsdato, der
tidsmæssigt er placeret i etårsperioden for det skattefri udbytte?
Repræsentanten
anførte til støtte for, at såvel spørgsmål 1 som spørgsmål 2 blev besvaret
bekræftende, blandt andet følgende:
Ad spørgsmål 1
Ved den
skattefri fusion fusioneres det udbyttegivende selskab B ind i D. Ved
fusionen
vederlægges A med nyudstedte aktier i D. Ombytningsforholdet fastsættes ud
fra
handelsværdien af de fusionerende selskaber og fører til, at der skal
nyudstedes nye aktier i D. De nyudstedte aktier i D udgør ca. 35 pct. af
aktiekapitalen efter fusionen.
For A er der
skattemæssig succession i de modtagne nyudstedte aktier i D, jf.
fusionsskattelovens
§ 11. Selvom B ophører ved fusionen, som vedtages inden A har ejet aktierne i
selskabet i et år, medfører den skattemæssige succession ved den skattefri
fusion efter vor opfattelse, at det skattefrie udbytte kan opretholdes som
skattefrit i det omfang ejerskabet til de ved fusionen modtagne
vederlagsaktier
opretholdes i etårsperioden for skattefrit udbytte. I den forbindelse
bemærkes,
at vederlagsaktierne svarer til ca. 35 pct. af værdien af det fusionerede
selskab, hvilken andel overstiger minimumskravet på 20 pct. for at kunne
modtage skattefrit udbytte.
Resultatet
understøttes af den bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 1998,490.LR,
hvor et skattefrit udbytte kunne opretholdes som skattefrit, selvom det
udbyttegivende selskab blev fusioneret ind i et andet selskab.
Resultatet
støttes endvidere på ikke offentliggjort praksis vedrørende skattefrie
spaltninger. Her er der afgivet to bindende forhåndsbeskeder (X-sagen og
Y-sagen) om, at spaltning af det udbyttegivende selskab, hvor såvel
spaltningsdatoen
som udbytteudlodningen tidsmæssigt lå inden for et år efter erhvervelsen af
aktierne, ikke medførte, at udbyttet blev skattepligtigt. Den skattemæssige
succession efter fusionsskattelovens § 8 medførte, at udlodningen kunne
opretholdes
som skattefri.
Ad spørgsmål 2
Såfremt
spørgsmål 1 besvares benægtende, vil udlodningen efter vor vurdering kunne
opretholdes
som skattefri, såfremt fusionen mellem de tre selskaber først vedtages efter
den 30. januar 2007. Aktierne i B er som ovenfor nævnt erhvervet den 30.
januar
2006. Vedtages fusionen først efter den 30. januar 2007, vil A have ejet
aktierne i B i mere end et år, før fusionen vedtages, hvorved betingelserne
om
skattefrit datterselskabsudbytte i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2
efter vor opfattelse vil være opfyldt.
I den
forbindelse bemærkes, at det selskabsretligt er muligt at vedtage en fusion,
der skal have regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2006, helt frem til
den 31. maj 2007.
SKATs
indstilling til besvarelse af spørgsmålene blev sendt i høring hos
repræsentanten. SKAT indstillede, at spørgsmål 1 besvaredes benægtende, og at
spørgsmål 2 besvaredes bekræftende, jf. nedenfor under Skatterådets afgørelse
og begrundelse.
Repræsentanten
fremkom i forbindelse med høringen blandt andet med følgende bemærkninger til
SKATs indstilling:
Ad spørgsmål 1
A har den 30.
januar 2006 erhvervet aktierne i B. Den skattefri fusion mellem B, D og E
gennemføres med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2006. Fusionen
ønskes endeligt vedtaget inden udgangen af 2006, det vil sige på et
tidspunkt,
hvor A endnu ikke har ejet aktierne i B i minimum et år, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
I SKAT's
indstilling og begrundelse redegøres indledningsvis for bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og for at A ikke opfylder
minimumsejerperioden for at modtage skattefrit udbytte fra B. Herefter
fremsætter SKAT sine synspunkter til successionens betydning for besvarelsen
af
spørgsmål 1, hvor SKAT kommer frem til, at successionen ikke kan medføre
skattefrihed for udbyttet.
Vi er enige i
SKAT's synspunkter om, at minimumsejerperioden ikke er opfyldt for så vidt
angår
A's ejerskab til B, såfremt fusionen vedtages inden den 30. januar 2007. Det
er
imidlertid vor opfattelse, at et udbytte fra B kan opretholdes som skattefrit
som følge af successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 11, uanset at
fusionen vedtages inden den 30. januar 2007. Denne opfattelse bygger vi på
nedenstående synspunkter.
De facto ejerskab
SKAT redegør i
sin sagsfremstilling og begrundelse for begrebet de facto ejerskab contra
formelt
ejerskab. Begrebet de facto ejerskab blev os bekendt første gang omtalt i en
afgørelse fra 2004,
SKM2004.35.LR
.
Det fremgår af udkastet, at den pågældende afgørelse, der vedrører succession
efter fusionsskattelovens § 8 (succession på selskabsniveau) ligeledes kan
anvendes i det foreliggende tilfælde, der angår succession efter
fusionsskattelovens § 11 (succession på aktionærniveau).
SKAT anfører, at
SKM2004.35.LR
medfører, at selskabsdeltagerne (her A) ved opgørelse af selskabsdeltagernes
skattepligtige indkomst skal behandle vederlagsaktierne (her
vederlagsaktierne
i D) som om, at de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme
anskaffelsessum som aktierne i det indskydende selskab (her B). SKAT anfører
videre at der alene er tale om, at selskabsdeltagerne formelt succederer
i
aktiebesiddelserne, mens successionen derimod ikke medfører, at
selskabsdeltagerne
de facto kan anses for ejer af vederlagsaktierne fra et tidligere tidspunkt
end
fusionens virkningstidspunkt.
Det vil sige, at
i relation til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2-anses A derfor i
denne
henseende for ejer af vederlagsaktierne i D fra fusionens virkningstidspunkt.
Vederlagsaktierne
udgør ca. 35 pct. af D efter fusionen. På vedtagelsestidspunktet har A ikke
ejet de 35 pct. af aktiekapitalen i D i et år, men dette er efter vores
vurdering heller ikke nødvendigt, idet minimumsejerperioden efterfølgende kan
opfyldes, ved at A opretholder vederlagsaktierne frem til minimum den 30.
januar 2007, idet minimumsejerperioden som også påpeget af SKAT, ikke behøver
at være opfyldt på udlodningstidspunktet.
Dette synspunkt
indebærer for så vidt, at udbyttet i denne henseende anses som hidrørende fra
D. Dette er i overensstemmelse med Ligningsrådets bindende forhåndsbesked
offentliggjort i
SKM2004.520.LR
.
I denne sag ville et datterselskab (den 23. oktober 2003) udlodde udbytte til
sit moderselskab, som på udlodningstidspunktet opfyldte betingelserne for at
modtage skattefrit datterselskabsudbytte. Efterfølgende blev det
udbyttemodtagende selskab spaltet i fem selskaber med virkning fra et
tidspunkt
(den 1. juli 2003), der lå forud for udlodningstidspunktet. Ved spaltningen
skulle
de fire selskaber modtage hver 25 pct. af aktierne i det udbyttegivende
selskab, hvorimod alle fem modtagende selskaber herunder det selskab, der
ikke
modtog aktier i datterselskabet, skulle have lige andel i udbyttet.
Ligningsrådet udtalte
i den forbindelse, at udbyttet ikke kunne være skattefrit for det femte
selskab, der ikke modtog aktier i datterselskabet. Det var Ligningsrådets
synspunkt, at det indskydende selskab ikke eksisterede på
udlodningstidspunktet,
men var erstattet af de fem nye selskaber.
På tilsvarende
vis kan udbyttet i den forelagte situation ikke anses at hidrøre fra B, som i
overensstemmelse med Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i 2004 må sagen
anses som ikke eksisterende på fusionens virkningstidspunkt. I denne relation
må udbyttet i stedet anses for at hidrøre fra D, hvor ejerskabet til de 35
pct.
som ovenfor nævnt vil blive opretholdt af A i minimumsejerperioden.
Vi er bekendt
med, at Ligningsrådets bindende forhåndsbesked efterfølgende blev stadfæstet
af
Landsskatteretten med en anden begrundelse (
SKM2006.179.LSR
).
Efter vores vurdering har dette ikke betydning her. Den offentliggjorte sag
omhandlede tilgodehavende udbytte, som var afsat i det indskydende selskabs
ultimobalance, men som først blev deklareret i det kommende regnskabsår - det
vil sige efter spaltningsdatoen. Det var imidlertid Landsskatterettens
opfattelse, at der ikke kunne være tale om tilgodehavende udbytte for det
femte
selskab, da udbyttet ikke var deklareret på spaltningsdatoen. I den
foreliggende sag er der ikke tale om et tilgodehavende udbytte men om et
ekstraordinært udbytte, der vedtages efter fusionsdatoen og som følgelig ikke
indgik i ultimobalancen. Af denne årsag må Ligningsrådets bindende
forhåndsbesked
og principperne heri anses som brugbare her.
I udkastet til
bindende svar anføres, at det ville kunne føre til højst uhensigtsmæssige
resultater, hvis selskabsdeltagerne eller selskaber så at sige kunne
fusionere
sig til skattefrie positioner. I relation hertil bemærkes, at den skattefrie
fusion ikke i det konkrete tilfælde kan karakteriseres som en situation, hvor
man uhensigtsmæssigt fusionerer sig til en skattefri position. Tværtimod er
udbyttet fra B til A skattefrit, hvis fusionen ikke vedtages (og aktierne i B
i
øvrigt ikke afstås inden et år). Ved fusionen forsøger selskaberne således
ikke
at fusionere sig til en bedre position end den de allerede har. Selskaberne
ønsker blot i en i øvrigt forretningsmæssig begrundet fusion at opretholde
den
position vedrørende udbyttet, som de allerede har.
De to ikke-offentliggjorte bindende forhåndsbeskeder
Vi har i vores
ansøgning henvist til to ikke-offentliggjorte bindende forhåndsbeskeder
vedrørende
udbytte og skattefri spaltning. Begge sager vedrører ophørsspaltning af
moderselskaber, der har modtaget skattefrit udbytte fra deres respektive
datterselskaber. Der vedtages efter at minimumsejerperioden er opfyldt
skattefrie
spaltninger med tilbagevirkende kraft, således at spaltningsdatoen ligger i
minimumsejerperioden.
I begge sager
udtaler Ligningsrådet, at successionsprincippet i fusionsskattelovens § 11,
stk. 1 medfører, at aktierne i de modtagende selskaber, som moderselskabet
modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab ved opgørelsen af
den skattepligtige almindelige indkomst behandles som om de var erhvervet på
samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dette
tidspunkt anses tillige for afgørende i relation til beskatning efter
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2.
Herefter
tilføjes i begge afgørelser, at minimumsejerperioden er opfyldt på den dato,
hvor det indskydende selskab havde erhvervet aktierne i det udbyttegivende
selskab.
Efter vores
vurdering baserer resultatet sig på successionsprincippet i
fusionsskatteloven,
og ikke på at ejerperioden på minimum et år var forløbet. Det anføres netop,
at
de modtagende selskaber ved deres indkomstopgørelse skal tage udgangspunkt i
det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt, og det tilføjes klart og
tydeligt, at dette er det afgørende i relation til den skattemæssige
behandling
af udbytter. Overført til den foreliggende fusion medfører det, at A ved sin
indkomstopgørelse skal tage udgangspunkt i anskaffelsestidspunktet for
aktierne
i B. Når dette er tilfældet, er det uden betydning, om minimumsejerperioden
var
opfyldt på vedtagelsestidspunktet eller ej, idet kravet til ejerperioden
ville
kunne opfyldes efterfølgende af de modtagende selskaber.
Vi er derfor
uenige i den fortolkning af de to forhåndsbeskeder, som SKAT lægger op til i
udkastet. Det forhold at Ligningsrådet i begge sager anfører, hvornår
minimumsejerperioden er opfyldt kan ikke tages til indtægt for, at det i de
to
sager blev tillagt vægt, at minimumsperioden var opfyldt på spaltningens
vedtagelsestidspunkt. Intet i begrundelsen tyder på, at dette forhold har
været
udslagsgivende for resultatet. Denne oplysning kan alene anses som
fastlæggelse
af faktum, således at det ligger klart hvornår ejerperioden var opfyldt -
eksempelvis til brug for et evt. salg.
Skatterådet
besvarede herefter spørgsmål 1 benægtende og spørgsmål 2 bekræftende blandt
andet med følgende begrundelse:
Selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2, er formuleret som følger:
"Udbytte,
som de i § 1, stk. 1, nr. 1-
2 a, 2 d-
2 g
og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.
modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, 2, 2 e
og
2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette
gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer
mindst
10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab,
datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for
hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i
kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct.,
og
ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt.
nævnte
ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende
aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende
selskab
eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller
foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller
EØS, Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab
eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen
i
2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen
m.v. har i det udbyttegivende selskab."
I nærværende sag
er der tale om, at et dansk aktieselskab, dvs. et selskab, der er
skattepligtigt
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, modtager udbytte fra et dansk
aktieselskab, der således ligeledes er skattepligtigt efter
selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1.
Afgørende for,
hvorvidt udbyttet er skattefrit, er således,
at
betingelsen om, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet,
skal eje mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktie- eller andelskapitalen i det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på
mindst
et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge,
samt
at
udbyttet ikke vedrører aktier som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, dvs. investeringsforeningsbeviser
og
aktier i investeringsselskaber.
Det kan med det
samme fastslås, at udbyttet ikke vedrører aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens
§ 19, hvorfor det herefter alene er afgørende, om moderselskabet har ejet
mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktiekapitalen i datterselskabet i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
Ved lov nr. 888
af 3. december 1997 blev den nuværende formulering af selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., indsat, dvs. formuleringen om, at moderselskabet
skal eje mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktiekapitalen i datterselskabet i
en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
Vedrørende
ændringen af bestemmelsen fremgår blandt andet følgende af bemærkningerne til
bestemmelsen:
"Ifølge
moder-/datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaterne
undlade
at anvende direktivet på selskaber i en medlemsstat, der ikke i en
sammenhængende periode på mindst to år besidder en kapitalandel, der giver
ret
til betegnelsen moderselskab, eller på selskaber, i hvilke et selskab i en
anden medlemsstat ikke i en sammenhængende periode på mindst to år besidder
sådan kapitalandel. EF-Domstolen har ved Denkavit-dommen fastslået, at det
ikke
kan kræves, at den fastsatte minimumsperiode for besiddelse af kapitalandelen
skal være tilbagelagt på udbytteudlodningstidspunktet, når blot kravet til
periodens varighed opfyldes efterfølgende.
Det er derfor
ikke i overensstemmelse med direktivet, når bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 2, stk. 5, og kildeskattelovens § 65, stk. 5, gør
skattefriheden for det udbyttemodtagende udenlandske selskab betinget af, at
dette har opretholdt minimumsbesiddelsen i det udbyttegivende danske selskab
i
en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor
udbyttet
modtages. Det er heller ikke i overensstemmelse med direktivet, når
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, og §
17,
stk. 2, opstiller samme betingelser for skattefriheden henholdsvis
skattenedsættelsen for det udbyttemodtagende danske selskab.
Det vil heller
ikke være i overensstemmelse med direktivet alene at opretholde den del af de
gældende bestemmelser, hvor skattefriheden gøres betinget af, at
moderselskabet
har opretholdt minimumsbesiddelsen i datterselskabet i hele det indkomstår,
hvori udbyttet er modtaget.
Det foreslås, at
udbyttet skal være skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år...
...Det foreslås
derfor at ændre bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, § 13, stk.
1, nr. 2, og § 17, stk. 2, kildeskattelovens § 65, stk. 5, og
fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, således, at det skal være en betingelse
for skattefrihed henholdsvis skattenedsættelse for udbytte fra et
datterselskab,
at moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i
en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ejertidskravet på et år skal forstås
som 12 måneder og ikke et indkomstår...
...Udbytte vil
efter de foreslåede regler være skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25
pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år.
Moderselskabet skal eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet på
udbytteudlodningstidspunktet, det vil sige det tidspunkt, hvor udbyttet
modtages (vedtages på selskabets generalforsamling). Kravet til periodens
varighed behøver imidlertid ikke være opfyldt på
udbytteudlodningstidspunktet,
men kan opfyldes efterfølgende. Der kan f.eks. være tale om, at udbyttet
modtages dagen efter, at moderselskabet har erhvervet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet...
...Den gældende
ordning, hvorefter datterselskabet kan udbetale udbytte uden indeholdelse af
udbytteskat,
opretholdes, men reglerne i kildeskattebekendtgørelsen vil blive justeret i
overensstemmelse med de i dette lovforslag foreslåede regler. Har
moderselskabet på udbytteudlodningstidspunktet ikke ejet aktierne i en
sammenhængende periode på mindst et år, skal moderselskabet skriftligt påtage
sig pligt til at betale udbytteskatten, hvis betingelserne ikke efterfølgende
opfyldes, det vil sige, hvis aktierne sælges, inden der er gået et år fra
erhvervelsestidspunktet, eller hvis kapitalandelen inden et år bringes ned
under de krævede 25 pct."
Når det således
af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, fremgår, at moderselskabet skal
eje mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktiekapitalen i datterselskabet i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge, så medfører dette,
at
moderselskabet
skal eje mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktiekapitalen i datterselskabet på
udbytteudlodningstidspunktet, dvs. på det tidspunkt hvor datterselskabet
vedtager udlodningen af udbytte på en generalforsamling,
at
moderselskabet ikke på udbytteudlodningstidspunktet skal have
ejet den relevante andel af aktiekapitalen i datterselskabet i et år, men at
moderselskabet ikke desto mindre skal eje den relevante andel af
aktiekapitalen
i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, hvorfor kravet
til ejerskabsperioden kan og skal opfyldes efterfølgende, samt
at
udbytteudlodningstidspunktet skal
ligge inden for den sammenhængende periode på mindst et år, dvs. inden for
den
relevante ejerskabsperiode.
Kravet til
ejerskabsperioden i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, må i øvrigt
skulle forstås i overensstemmelse med den sædvanlige fastlæggelse af
ejerskabsperioden for aktier i skatteretten, dvs.
aktieavancebeskatningsloven.
Afgørende for, fra hvilket tidspunkt ejerskabsperioden skal beregnes, er
derfor
på hvilket tidspunkt, der er erhvervet ret til aktierne. Det er derimod ikke
afgørende, fra hvilket tidspunkt der skal foretages koncernkonsolidering, jf.
selskabsskattelovens §
31 C, idet
koncernkonsolideringstidspunktet alene er relevant for bedømmelsen af, fra
hvilket tidspunkt der eventuelt skal etableres sambeskatning, jf.
selskabsskattelovens
§§ 31 og
31 A.
I nærværende sag
er det oplyst, at moderselskabet har erhvervet ret til aktierne i det
udbytteudloddende datterselskab den 30. januar 2006, hvorfor
ejerskabsperioden
skal beregnes fra dette tidspunkt.
Det er endvidere
oplyst, at udbytteudlodningen vil finde sted inden vedtagelsen af en
skattefri
fusion med tilbagevirkende kraft, samt at vedtagelsen af den skattefri fusion
vil ske i efteråret 2006.
Som udgangspunkt
må det således konstateres, at moderselskabet på udbytteudlodningstidspunktet
ejer mindst 20 pct. af aktierne i det udbytteudloddende datterselskab, samt
at
udbytteudlodningstidspunktet falder i den relevante ejerskabsperiode.
Det må dog
samtidig konstateres, at moderselskabet ikke har ejet aktierne i det
udbytteudloddende datterselskab i et år på udbytteudlodningstidspunktet,
ligesom det må konstateres, at det udbytteudloddende datterselskab ophører i
forbindelse med en skattefri fusion, der efter det oplyste vedtages i
efteråret
2006 med selskabsretlig virkning pr. 1. januar 2006 og med skattemæssig
virkning medio 2006 for det udbytteudloddende selskab.
Spørgsmålet er
derfor alene, om moderselskabet kan anses for efterfølgende at have opfyldt
kravet til ejerskabsperioden, når det udbytteudloddende selskab ophører i
forbindelse med en skattefri fusion, der vedtages inden moderselskabet har
ejet
aktierne i det udbytteudloddende selskab i et år, og når fusionen har
skattemæssig virkning ligeledes fra et tidspunkt, der ligger inden et år
efter
erhvervelsen af aktierne.
Rådgiver
henviser til støtte for, at spørgsmål 1 besvares med at ja, til
Ligningsrådets
afgørelse refereret i TfS 1998, 490 LR. Den pågældende sag vedrører
imidlertid
en tidligere formulering af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, blev således ændret blandt andet
ved
lov nr. 888 af 3. december 1997, jf. ovenfor, hvorfor afgørelsen allerede af
denne grund ikke kan anvendes direkte i nærværende sag. Hertil kommer, at
afgørelsen
ikke har specifikke præmisser men derimod er konkret begrundet, hvorfor en
anvendelse af afgørelsen på en ændret formulering af selskabsskattelovens §
13,
stk. 1, nr. 2, forekommer særdeles vanskelig.
Rådgiver har
endvidere henvist til to ikke-offentliggjorte afgørelser, hvoraf den første
er
X-sagen. I denne sag havde moderselskabet erhvervet aktierne i det
udbytteudloddende datterselskab i perioden 12. - 25. april 2000. Der
forventedes
gennemført en udbytteudlodning, der skulle vedtages i marts 2001, hvorefter
der
skulle gennemføres en skattefri spaltning af det udbytteudloddende selskab.
Spaltningen ville blive vedtaget den 30. april 2001 med skattemæssig virkning
pr. 1. januar 2001.
Ligningsrådet
udtalte i denne sag, at successionsprincippet i fusionsskattelovens § 11,
stk.
1, medfører, at aktierne i de modtagende selskaber, som moderselskabet
modtager
som vederlag for aktier i det indskydende selskab, dvs. det udbytteudloddende
selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst behandles
som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som
de
ombyttede aktier. Dette tidspunkt ansås tillige afgørende i relation til
beskatning
efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Udbyttet kunne derfor
opretholdes som skattefrit, idet kravet om ejerskab i en sammenhængende
periode
på mindst et år ansås for opfyldt den 25. april 2001, dvs. 1 år efter at
moderselskabet havde erhvervet ret til aktierne i det udbytteudloddende
selskab. Spaltningen ville som nævnt blive vedtaget efter dette
tidspunkt.
I den anden
ikke-offentliggjorte afgørelse, Y-sagen, havde moderselskabet den 23.
december
2000 erhvervet 25 pct. af aktierne i det udbytteudloddende selskab, mens de
resterende 75 pct. var erhvervet i tiden frem til den 27. februar 2001. Den
27.
februar 2001 blev der vedtaget en udbytteudlodning. Der påtænktes gennemført
en
skattefri ophørsspaltning af det udbytteudloddende selskab. Spaltningen ville
blive vedtaget efter den 23. december 2001 men med skattemæssig virkning pr.
1.
oktober 2001.
Ligningsrådet
udtalte i denne sag, at successionsprincippet i fusionsskattelovens § 11,
stk.
1, medfører, at aktierne i de modtagende selskaber, som moderselskabet
modtager
som vederlag for aktier i det indskydende selskab, dvs. det udbytteudloddende
selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst behandles
som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som
de
ombyttede aktier. Dette tidspunkt ansås tillige afgørende i relation til
beskatning
efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Udbyttet kunne derfor
opretholdes som skattefrit, idet kravet om ejerskab i en sammenhængende
periode
på mindst et år ansås for opfyldt den 23. december 2001, dvs. 1 år efter at
moderselskabet havde erhvervet ret til den relevante andel af kapitalen i det
udbytteudloddende datterselskab. Spaltningen ville som nævnt blive vedtaget
efter dette tidspunkt.
I begge de
ikke-offentliggjorte sager var der således tale om, at moderselskabet havde
ejet den relevante andel af kapitalen i det udbytteudloddende datterselskab i
mindst et år på tidspunktet for vedtagelsen af den skattefri omstrukturering,
in casu spaltningerne, og at der ved afgørelserne blev lagt vægt herpå. I
begge
sager blev det således fremhævet, på hvilket tidspunkt moderselskabet havde
ejet aktierne i et år, og i begge sager lå tidspunktet for vedtagelsen af den
skattefri omstrukturering efter dette tidspunkt. Successionsbestemmelsen i
fusionsskattelovens § 11, stk. 1, måtte således medføre, at også aktierne i
de
modtagende selskaber skulle anses for at have været ejet i mindst et
år.
Dette taler
naturligvis for, at spørgsmål 2 besvares med at ja, da den skattefri
omstrukturering, fusionen, i spørgsmål 2 vil blive vedtaget på et tidspunkt,
der ligger efter at moderselskabet har ejet den relevante andel af kapitalen
i
det udbytteudloddende datterselskab i mindst et år. Men i spørgsmål 1 er der
derimod tale om, at den skattefri omstrukturering, fusionen, vil blive
vedtaget
på et tidspunkt, hvor moderselskabet ikke har ejet den relevante andel af
kapitalen i det udbytteudloddende datterselskab i et år. Nærværende sag
adskiller sig således helt grundlæggende fra de ikke-offentliggjorte sager,
hvor moderselskabet netop havde ejet den relevante andel af kapitalen i det
udbytteudloddende datterselskab i mindst et år på vedtagelsestidspunktet.
Udgangspunktet
må således være, at spørgsmål 1 må besvares med et nej, idet moderselskabet
ikke kan anses for at have ejet den relevante andel af kapitalen i det
udbytteudloddende datterselskab i mindst et år, idet den skattefri
omstrukturering,
fusionen, vil blive vedtaget på et tidspunkt, hvor kravet til
ejerskabsperioden
ikke er opfyldt.
Spørgsmålet er
herefter, hvorvidt successionsbestemmelserne i fusionsskattelovens kan
medføre,
at spørgsmål 1 alligevel må besvares med et ja.
Det kunne
således anføres, at det indskydende selskab så at sige videreføres i det
modtagende
selskab grundet successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, mens
selskabsdeltagerne succederer i vederlagsaktierne efter
successionsbestemmelsen
i fusionsskattelovens § 11, hvorfor kravet til ejerskab i
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2, kan opfyldes efterfølgende via successionen.
Successionsbestemmelserne
i fusionsskattelovens §§ 8 og 11 er imidlertid ikke udtryk for, at der via
successionen opstår et de facto ejerskab men derimod udtryk for, at der
opstår
et formelt ejerskab, der skal lægges til grund i relation til
indkomstopgørelsen. I
SKM2004.35.LR
,
dvs. i en sag der tidsmæssigt ligger efter de to ikke-offentliggjorte
afgørelser, som rådgiver henviser til, udtalte Ligningsrådet således blandt
andet følgende vedrørende succession efter fusionsskattelovens § 8:
"Succession
indebærer, at ét subjekt efterfølger/indtræder i et andet subjekts ret eller
pligt pr. successionsdatoen. Dette vil med andre ord sige, at succession
forudsætter, at der er ét subjekt, der er berettiget eller forpligtet, og at
der herefter er et andet subjekt, der på den relevante successionsdato
indtræder i/overtager det første subjekts ret eller pligt.
Den
skattemæssige succession i henhold til fusionsskattelovens § 8, stk. 1,
omhandler således det modtagende selskabs stilling i forhold til
dispositioner
af betydning for det modtagende selskabs skattepligtige indkomst.
Når det således
af fusionsskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at aktiver og passiver,
der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, ved opgørelsen af
det
modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles, som om de var
anskaffet
af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab,
og
for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab, medfører
dette, at det modtagende selskab er indtrådt i det indskydende selskabs ret
og
pligt pr. successionsdatoen, således at det modtagende selskab formelt i
skattemæssig henseende anses for ejer af aktiver og passiver fra det
indskydende selskabs erhvervelse af disse?
...Fusionen
medfører, at det modtagende selskab formelt succederer i det indskydende
selskabs aktiebesiddelser. Successionen medfører derimod ikke, at det
modtagende selskab de facto kan anses for ejer af aktierne i datterselskabet
fra et tidligere tidspunkt end fusionens virkningstidspunkt..."
Successionsbestemmelsen
i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., der omhandler successionen for
selskabsdeltagerne i det indskydende selskab, er formuleret som følger:
"Aktier i
det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for
aktier
i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige
almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme
anskaffelsessum som de ombyttede aktier."
Successionsbestemmelsen
i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., må følgelig som nævnt forstås i
overensstemmelse med
SKM2004.35.LR
,
således at fusionen medfører, at selskabsdeltagerne ved opgørelsen af
selskabsdeltagernes skattepligtige indkomst skal behandle vederlagsaktierne
som
om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som
aktierne i det indskydende selskab. Der er imidlertid alene tale om, at
selskabsdeltagerne formelt succederer i aktiebesiddelserne, mens successionen
derimod ikke medfører, at selskabsdeltagerne de facto kan anses for ejer af
vederlagsaktierne fra et tidligere tidspunkt end fusionens
virkningstidspunkt.
Ydermere
medfører successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt.,
at såfremt selskabsdeltagerne har ejet aktierne i det indskydende selskab i
mindst 1 år på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen, så skal
selskabsdeltagernes
vederlagsaktier tillige anses for at have været ejet i mindst 1 år, uanset at
fusionens virkningstidspunkt ligger inden for 1-års-ejertiden, jf. hertil de
to
ikke-offentliggjorte afgørelser fra Ligningsrådet. I dette tilfælde vil
kravet
til de facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, således
være
opfyldt på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen.
I nærværende sag
er kravet til de facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,
ikke opfyldt på tidspunktet for fusionens vedtagelse. Aktierne i det
indskydende selskab er således efter det oplyste erhvervet den 30. januar
2006,
mens såvel udbytteudlodningen som fusionen ønskes vedtaget i efteråret 2006.
Et resultat,
hvorefter selskabsdeltagerne i det indskydende selskab, dvs. moderselskabet,
skulle anses for efterfølgende at have opfyldt kravet til ejerskab i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ville således alene kunne bygges på
successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, der imidlertid
efter sit indhold ikke omfatter den pågældende situation, jf. ovenfor. Hertil
kommer, at det ville kunne føre til højst uhensigtsmæssige resultater, hvis
selskabsdeltagere eller selskaber så at sige kunne succedere sig til
skattefrie
positioner. Det må derfor fastholdes, at kravet til ejerskab i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er et krav om de facto
ejerskab.
På denne
baggrund indstiller SKAT, at spørgsmål 1 besvares med et nej, da kravet til
de
facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt på
tidspunktet for fusionens vedtagelse, mens spørgsmål 2 besvares med at ja, da
kravet til de facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er
opfyldt på tidspunktet for fusionens vedtagelse, og da
successionsbestemmelsen
i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., medfører, at aktierne i det
modtagende selskab, som A modtager som vederlag for aktierne i det
indskydende
selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst behandles
som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som
de
ombyttede aktier, dvs. aktierne i det indskydende selskab.
Ovenstående
indstilling blev sendt i høring hos repræsentanten, hvis bemærkninger hertil,
jf. ovenfor, ikke gav anledning til en ændret vurdering af sagen af følgende
grunde:
Vedrørende de
facto ejerskab bemærkes, at spørgsmålet om de facto ejerskab udspringer af
sondringen
mellem succession og reelt ejerskab. Kravet til de facto ejerskab kan
ligeledes
betegnes som spørgsmålet om successionens udstrækning og indhold. Der er
derfor
ikke tale om en nyskabelse, men derimod tale om, at sondringen vil være
relevant i relation til de skattelove, der indeholder bestemmelser om
succession.
Herudover
bemærkes vedrørende de to ikke-offentliggjorte afgørelser, at afgørelser
baserer sig på et konkret faktum, hvorfor en afgørelse som udgangspunkt alene
kan udstrækkes til en sag med tilsvarende faktum. Dette fører naturligvis
til,
at skatteyder kan forvente, at samme faktum har samme retsfølge. Når SKAT
således anfører, at det af de to ikke-offentliggjorte sager fremgik, at
Ligningsrådet
udtalte, at kravet om ejerskab i en sammenhængende periode på mindst et år
ansås for opfyldt på et tidspunkt, der lå tidligere end vedtagelsen af
fusionen, er der ikke tale om en fortolkning af afgørelserne men derimod om
en
ren gengivelse af faktum i sagerne. Afgørelserne i sagerne skal naturligvis
forstås i overensstemmelse med faktum i sagerne, mens det ikke kan tillægges
betydning, hvorledes faktum kunne have været. Faktum i de to
ikke-offentliggjorte afgørelser adskiller sig på et afgørende punkt fra
faktum
i denne sag, og en fortolkning, hvorefter Ligningsrådets afgørelser og
udtalelser over det konkrete faktum i de to ikke-offentliggjorte sager skulle
kunne udstrækkes til faktum i nærværende sag, er derfor ikke i
overensstemmelse
med princippet om, at sager med samme faktum skal have samme retsfølge.
Nærværende sag har som nævnt ikke samme faktum, og der kan derfor ikke på
baggrund af de to ikke-offentliggjorte sager forventes samme retsfølge.
Endelig
bemærkes, at rådgiver herudover henviser til
SKM2004.520.LR
.
Faktum i denne sag var som følger: Selskabet B udloddede den 23. oktober 2003
udbytte til selskabet A. Der blev efterfølgende vedtaget en spaltning af A,
dvs. det udbyttemodtagende selskab, med tilbagevirkende kraft og dermed
virkning
pr. 1. juli
2003. A
skulle
ophørsspaltes, således at samtlige aktiver og passiver blev indskudt i 5
modtagende selskaber. Kun 4 af de 5 modtagende selskaber ville få indskudt
aktier i B, dvs. det udbytteudloddende selskab. På udlodningstidspunktet
ejede
A 100 pct. af kapitalen i B, og A havde på udlodningstidspunktet ejet
kapitalen
i B siden 1997, dvs. A havde allerede på udlodningstidspunktet ejet aktierne
i
B i over et år, hvorfor kravet til ejerperioden var opfyldt på
udlodningstidspunktet.
Spørgsmålet i sagen var derfor ikke om kravet til ejertid i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kunne eller ville blive opfyldt
efterfølgende, idet kravet til ejertid allerede var opfyldt på
udlodningstidspunktet. Spørgsmålet i sagen var i stedet, hvorvidt udbyttet
skulle anses for at tilkomme det indskydende eller de modtagende selskaber i
spaltningen, herunder hvorvidt de modtagende selskaber succederede i det
indskydende selskabs ejertid. Ligningsrådet udtalte i denne
forbindelse,
at udbyttet skulle anses for at tilfalde de modtagende selskaber, og at
udbyttet i medfør af fusionsskattelovens § 8 skulle anses for skattefrit for
de
modtagende selskaber, der rent faktisk modtog aktier i det udbytteudloddende
selskab.
I de to
ikke-offentliggjorte afgørelser var faktum, at det udbyttemodtagende selskab
havde opfyldt kravet til ejertid på tidspunktet for vedtagelsen af
fusionerne,
hvorfor det udbyttemodtagende selskab i medfør af fusionsskattelovens § 11
succederede i denne ejertid. I
SKM2004.520.LR
havde det udbyttemodtagende selskab opfyldt kravet til ejertiden allerede på
tidspunktet for udbytteudlodningen, hvorfor de modtagende selskaber, der
modtog
aktier i det udbytteudloddende selskab, i medfør af fusionsskattelovens § 8
succederede i denne ejertid. I nærværende sag er kravet til ejertid ikke
opfyldt hverken på udbytteudlodningstidspunktet eller på tidspunktet for
vedtagelsen af fusionen. Det udbyttemodtagende selskab succederer naturligvis
i
ejertiden i medfør af fusionsskattelovens § 11, men som nævnt opfylder denne
ejertid blot ikke kravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
På denne
baggrund vedtages afgørelsen og begrundelsen, hvorefter Skatterådet finder,
at
spørgsmål 1 besvares med et nej, da kravet til de facto ejerskab i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt på tidspunktet for
fusionens vedtagelse, mens spørgsmål 2 besvares med at ja, da kravet til de
facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er opfyldt på
tidspunktet for fusionens vedtagelse, og da successionsbestemmelsen i
fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., medfører, at aktierne i det
modtagende selskab, som A modtager som vederlag for aktierne i det
indskydende
selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst behandles
som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som
de
ombyttede aktier, dvs. aktierne i det indskydende selskab.
Kommentar
Efter SKATs
opfattelse følger det af Skatterådets afgørelse, at TfS 1998, 490 LR ikke kan
udstrækkes til at finde anvendelse på den efter lov nr. 888 af 3. december
1997
gældende formulering af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Spørgsmålet
om, hvorvidt kravet til ejertidsperioden i selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2, er opfyldt, må herefter vurderes blandt andet på baggrund af den nu
foreliggende afgørelse fra Skatterådet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Grænseoverskridende skattefri fusion Retsinformation · 10. december 2021
- Grænseoverskridende skattefri fusion, afståelsesbeskatning og LL § 3 Retsinformation · 28. februar 2024
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Fusion mellem dansk selskab og udenlandsk moderselskab Retsinformation · 17. juli 2025
- Vedtægtsændring, anpartsombytning, udbytteudlodning, spaltning, overdragelse af aktier med succession, erhvervsaktiv eller pengetankaktiv, aktiv udlejning af ejendomme, nyerhvervet ejendom Retsinformation · 28. juli 2026
- Salg af aktier blev skattemæssigt anset for salg direkte til det udstedende selskab, jf. den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens prg. 3, stk. 1-4 Retsinformation · 15. juli 2020
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet om et bindende svar vedrørende den skattemæssige betydning af en påtænkt likvidation af LGT Holding Denmark ApS jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1 i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med ”Nej” Domsdatabasen · 7. januar 2025
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.) Retsinformation · 13. december 2006
- Udenlandsk selskab ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodning - LL § 3 fandt ikke anvendelse Retsinformation · 8. juli 2020
- Skattefri fusion, underskudsbegrænsning, tilskud Retsinformation · 16. marts 2017
- Skattefri grænseoverskridende fusion - LL § 3 Retsinformation · 8. december 2020
- Afbrydelse af international sambeskatning ved omstrukturering Retsinformation · 4. maj 2023