Spring til indhold

Retsinformation

Udbytte fra datterselskab til moderselskab ikke skattefrit - spørgsmål om kravet til ejertidsperioden var opfyldt i forbindelse med efterfølgende skattefri fusion

AFG nr 9844 af 26/09/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Udbytte fra datterselskab til moderselskab

ikke skattefrit - spørgsmål omkravet til ejertidsperioden var opfyldt i

forbindelse med efterfølgendeskattefri fusion

Vedrørende de

faktiske forhold var blandt andet oplyst følgende:

A er det

ultimative moderselskab i A-koncernen. Selskabet har indgået aftale om køb af

aktierne i B. Det lagdes i forbindelse med dette bindende svar til grund, at

A

havde erhvervet ret til aktierne i B den 30. januar 2006.

A har fået

kontrol over B ved completion af aftalen den 1. maj 2006, fra hvilket

tidspunkt

B indgår i sambeskatning med A-koncernen, jf. selskabsskattelovens § 31, stk.

3.

A har endvidere

erhvervet aktierne blandt andet i C. Dette og andre opkøb nødvendiggør en

sammenlægning

af den nuværende A-koncern med de tilkøbte selskaber.

Efter en række

koncerninterne dispositioner ville B samt dette selskabs fuldt ud ejede

datterselskab

E blive fusioneret ind i D. D er oprindelig et datterselskab af C, men vil

ved

fusionens vedtagelse ligeledes være ejet af A.

Fusionen

gennemføres regnskabsmæssigt med virkning fra den 1. januar 2006. Grundet

reglerne

i fusionsskattelovens § 5 vil fusionens skattemæssige virkningstidspunkt være

forskelligt i B og D, men begge datoer ligger medio 2006.

Læs alt

Inden fusionens

vedtagelse vil B foretage en ekstraordinær udlodning til A. Såvel udlodningen

som fusionen ønskes vedtaget i efteråret 2006.

På denne

baggrund blev Skatterådet anmodet om bindende svar blandt andet på følgende

spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte,

at en ekstraordinær udbytteudlodning fra datterselskabet B til

moderselskabet A kan opretholdes som skattefri for A efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, selvom B ophører ved skattefri

fusion,

inden A har ejet aktierne i B i et år?

Såfremt spørgsmål 1

besvares benægtende ønskes oplyst, om Skatterådet kan bekræfte, at

udlodningen kan opretholdes som skattefri, såfremt den nævnte fusion først

vedtages på et tidspunkt, hvor A har ejet samtlige aktier i B i et år,

uanset at fusionen gennemføres med en skattemæssig fusionsdato, der

tidsmæssigt er placeret i etårsperioden for det skattefri udbytte?

Repræsentanten

anførte til støtte for, at såvel spørgsmål 1 som spørgsmål 2 blev besvaret

bekræftende, blandt andet følgende:

Ad spørgsmål 1

Ved den

skattefri fusion fusioneres det udbyttegivende selskab B ind i D. Ved

fusionen

vederlægges A med nyudstedte aktier i D. Ombytningsforholdet fastsættes ud

fra

handelsværdien af de fusionerende selskaber og fører til, at der skal

nyudstedes nye aktier i D. De nyudstedte aktier i D udgør ca. 35 pct. af

aktiekapitalen efter fusionen.

For A er der

skattemæssig succession i de modtagne nyudstedte aktier i D, jf.

fusionsskattelovens

§ 11. Selvom B ophører ved fusionen, som vedtages inden A har ejet aktierne i

selskabet i et år, medfører den skattemæssige succession ved den skattefri

fusion efter vor opfattelse, at det skattefrie udbytte kan opretholdes som

skattefrit i det omfang ejerskabet til de ved fusionen modtagne

vederlagsaktier

opretholdes i etårsperioden for skattefrit udbytte. I den forbindelse

bemærkes,

at vederlagsaktierne svarer til ca. 35 pct. af værdien af det fusionerede

selskab, hvilken andel overstiger minimumskravet på 20 pct. for at kunne

modtage skattefrit udbytte.

Resultatet

understøttes af den bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 1998,490.LR,

hvor et skattefrit udbytte kunne opretholdes som skattefrit, selvom det

udbyttegivende selskab blev fusioneret ind i et andet selskab.

Resultatet

støttes endvidere på ikke offentliggjort praksis vedrørende skattefrie

spaltninger. Her er der afgivet to bindende forhåndsbeskeder (X-sagen og

Y-sagen) om, at spaltning af det udbyttegivende selskab, hvor såvel

spaltningsdatoen

som udbytteudlodningen tidsmæssigt lå inden for et år efter erhvervelsen af

aktierne, ikke medførte, at udbyttet blev skattepligtigt. Den skattemæssige

succession efter fusionsskattelovens § 8 medførte, at udlodningen kunne

opretholdes

som skattefri.

Ad spørgsmål 2

Såfremt

spørgsmål 1 besvares benægtende, vil udlodningen efter vor vurdering kunne

opretholdes

som skattefri, såfremt fusionen mellem de tre selskaber først vedtages efter

den 30. januar 2007. Aktierne i B er som ovenfor nævnt erhvervet den 30.

januar

2006. Vedtages fusionen først efter den 30. januar 2007, vil A have ejet

aktierne i B i mere end et år, før fusionen vedtages, hvorved betingelserne

om

skattefrit datterselskabsudbytte i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2

efter vor opfattelse vil være opfyldt.

I den

forbindelse bemærkes, at det selskabsretligt er muligt at vedtage en fusion,

der skal have regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2006, helt frem til

den 31. maj 2007.

SKATs

indstilling til besvarelse af spørgsmålene blev sendt i høring hos

repræsentanten. SKAT indstillede, at spørgsmål 1 besvaredes benægtende, og at

spørgsmål 2 besvaredes bekræftende, jf. nedenfor under Skatterådets afgørelse

og begrundelse.

Repræsentanten

fremkom i forbindelse med høringen blandt andet med følgende bemærkninger til

SKATs indstilling:

Ad spørgsmål 1

A har den 30.

januar 2006 erhvervet aktierne i B. Den skattefri fusion mellem B, D og E

gennemføres med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2006. Fusionen

ønskes endeligt vedtaget inden udgangen af 2006, det vil sige på et

tidspunkt,

hvor A endnu ikke har ejet aktierne i B i minimum et år, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

I SKAT's

indstilling og begrundelse redegøres indledningsvis for bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og for at A ikke opfylder

minimumsejerperioden for at modtage skattefrit udbytte fra B. Herefter

fremsætter SKAT sine synspunkter til successionens betydning for besvarelsen

af

spørgsmål 1, hvor SKAT kommer frem til, at successionen ikke kan medføre

skattefrihed for udbyttet.

Vi er enige i

SKAT's synspunkter om, at minimumsejerperioden ikke er opfyldt for så vidt

angår

A's ejerskab til B, såfremt fusionen vedtages inden den 30. januar 2007. Det

er

imidlertid vor opfattelse, at et udbytte fra B kan opretholdes som skattefrit

som følge af successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 11, uanset at

fusionen vedtages inden den 30. januar 2007. Denne opfattelse bygger vi på

nedenstående synspunkter.

De facto ejerskab

SKAT redegør i

sin sagsfremstilling og begrundelse for begrebet de facto ejerskab contra

formelt

ejerskab. Begrebet de facto ejerskab blev os bekendt første gang omtalt i en

afgørelse fra 2004,

SKM2004.35.LR

.

Det fremgår af udkastet, at den pågældende afgørelse, der vedrører succession

efter fusionsskattelovens § 8 (succession på selskabsniveau) ligeledes kan

anvendes i det foreliggende tilfælde, der angår succession efter

fusionsskattelovens § 11 (succession på aktionærniveau).

SKAT anfører, at

SKM2004.35.LR

medfører, at selskabsdeltagerne (her A) ved opgørelse af selskabsdeltagernes

skattepligtige indkomst skal behandle vederlagsaktierne (her

vederlagsaktierne

i D) som om, at de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme

anskaffelsessum som aktierne i det indskydende selskab (her B). SKAT anfører

videre at der alene er tale om, at selskabsdeltagerne formelt succederer

i

aktiebesiddelserne, mens successionen derimod ikke medfører, at

selskabsdeltagerne

de facto kan anses for ejer af vederlagsaktierne fra et tidligere tidspunkt

end

fusionens virkningstidspunkt.

Det vil sige, at

i relation til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2-anses A derfor i

denne

henseende for ejer af vederlagsaktierne i D fra fusionens virkningstidspunkt.

Vederlagsaktierne

udgør ca. 35 pct. af D efter fusionen. På vedtagelsestidspunktet har A ikke

ejet de 35 pct. af aktiekapitalen i D i et år, men dette er efter vores

vurdering heller ikke nødvendigt, idet minimumsejerperioden efterfølgende kan

opfyldes, ved at A opretholder vederlagsaktierne frem til minimum den 30.

januar 2007, idet minimumsejerperioden som også påpeget af SKAT, ikke behøver

at være opfyldt på udlodningstidspunktet.

Dette synspunkt

indebærer for så vidt, at udbyttet i denne henseende anses som hidrørende fra

D. Dette er i overensstemmelse med Ligningsrådets bindende forhåndsbesked

offentliggjort i

SKM2004.520.LR

.

I denne sag ville et datterselskab (den 23. oktober 2003) udlodde udbytte til

sit moderselskab, som på udlodningstidspunktet opfyldte betingelserne for at

modtage skattefrit datterselskabsudbytte. Efterfølgende blev det

udbyttemodtagende selskab spaltet i fem selskaber med virkning fra et

tidspunkt

(den 1. juli 2003), der lå forud for udlodningstidspunktet. Ved spaltningen

skulle

de fire selskaber modtage hver 25 pct. af aktierne i det udbyttegivende

selskab, hvorimod alle fem modtagende selskaber herunder det selskab, der

ikke

modtog aktier i datterselskabet, skulle have lige andel i udbyttet.

Ligningsrådet udtalte

i den forbindelse, at udbyttet ikke kunne være skattefrit for det femte

selskab, der ikke modtog aktier i datterselskabet. Det var Ligningsrådets

synspunkt, at det indskydende selskab ikke eksisterede på

udlodningstidspunktet,

men var erstattet af de fem nye selskaber.

På tilsvarende

vis kan udbyttet i den forelagte situation ikke anses at hidrøre fra B, som i

overensstemmelse med Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i 2004 må sagen

anses som ikke eksisterende på fusionens virkningstidspunkt. I denne relation

må udbyttet i stedet anses for at hidrøre fra D, hvor ejerskabet til de 35

pct.

som ovenfor nævnt vil blive opretholdt af A i minimumsejerperioden.

Vi er bekendt

med, at Ligningsrådets bindende forhåndsbesked efterfølgende blev stadfæstet

af

Landsskatteretten med en anden begrundelse (

SKM2006.179.LSR

).

Efter vores vurdering har dette ikke betydning her. Den offentliggjorte sag

omhandlede tilgodehavende udbytte, som var afsat i det indskydende selskabs

ultimobalance, men som først blev deklareret i det kommende regnskabsår - det

vil sige efter spaltningsdatoen. Det var imidlertid Landsskatterettens

opfattelse, at der ikke kunne være tale om tilgodehavende udbytte for det

femte

selskab, da udbyttet ikke var deklareret på spaltningsdatoen. I den

foreliggende sag er der ikke tale om et tilgodehavende udbytte men om et

ekstraordinært udbytte, der vedtages efter fusionsdatoen og som følgelig ikke

indgik i ultimobalancen. Af denne årsag må Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked

og principperne heri anses som brugbare her.

I udkastet til

bindende svar anføres, at det ville kunne føre til højst uhensigtsmæssige

resultater, hvis selskabsdeltagerne eller selskaber så at sige kunne

fusionere

sig til skattefrie positioner. I relation hertil bemærkes, at den skattefrie

fusion ikke i det konkrete tilfælde kan karakteriseres som en situation, hvor

man uhensigtsmæssigt fusionerer sig til en skattefri position. Tværtimod er

udbyttet fra B til A skattefrit, hvis fusionen ikke vedtages (og aktierne i B

i

øvrigt ikke afstås inden et år). Ved fusionen forsøger selskaberne således

ikke

at fusionere sig til en bedre position end den de allerede har. Selskaberne

ønsker blot i en i øvrigt forretningsmæssig begrundet fusion at opretholde

den

position vedrørende udbyttet, som de allerede har.

De to ikke-offentliggjorte bindende forhåndsbeskeder

Vi har i vores

ansøgning henvist til to ikke-offentliggjorte bindende forhåndsbeskeder

vedrørende

udbytte og skattefri spaltning. Begge sager vedrører ophørsspaltning af

moderselskaber, der har modtaget skattefrit udbytte fra deres respektive

datterselskaber. Der vedtages efter at minimumsejerperioden er opfyldt

skattefrie

spaltninger med tilbagevirkende kraft, således at spaltningsdatoen ligger i

minimumsejerperioden.

I begge sager

udtaler Ligningsrådet, at successionsprincippet i fusionsskattelovens § 11,

stk. 1 medfører, at aktierne i de modtagende selskaber, som moderselskabet

modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab ved opgørelsen af

den skattepligtige almindelige indkomst behandles som om de var erhvervet på

samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dette

tidspunkt anses tillige for afgørende i relation til beskatning efter

selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2.

Herefter

tilføjes i begge afgørelser, at minimumsejerperioden er opfyldt på den dato,

hvor det indskydende selskab havde erhvervet aktierne i det udbyttegivende

selskab.

Efter vores

vurdering baserer resultatet sig på successionsprincippet i

fusionsskatteloven,

og ikke på at ejerperioden på minimum et år var forløbet. Det anføres netop,

at

de modtagende selskaber ved deres indkomstopgørelse skal tage udgangspunkt i

det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt, og det tilføjes klart og

tydeligt, at dette er det afgørende i relation til den skattemæssige

behandling

af udbytter. Overført til den foreliggende fusion medfører det, at A ved sin

indkomstopgørelse skal tage udgangspunkt i anskaffelsestidspunktet for

aktierne

i B. Når dette er tilfældet, er det uden betydning, om minimumsejerperioden

var

opfyldt på vedtagelsestidspunktet eller ej, idet kravet til ejerperioden

ville

kunne opfyldes efterfølgende af de modtagende selskaber.

Vi er derfor

uenige i den fortolkning af de to forhåndsbeskeder, som SKAT lægger op til i

udkastet. Det forhold at Ligningsrådet i begge sager anfører, hvornår

minimumsejerperioden er opfyldt kan ikke tages til indtægt for, at det i de

to

sager blev tillagt vægt, at minimumsperioden var opfyldt på spaltningens

vedtagelsestidspunkt. Intet i begrundelsen tyder på, at dette forhold har

været

udslagsgivende for resultatet. Denne oplysning kan alene anses som

fastlæggelse

af faktum, således at det ligger klart hvornår ejerperioden var opfyldt -

eksempelvis til brug for et evt. salg.

Skatterådet

besvarede herefter spørgsmål 1 benægtende og spørgsmål 2 bekræftende blandt

andet med følgende begrundelse:

Selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2, er formuleret som følger:

"Udbytte,

som de i § 1, stk. 1, nr. 1-

2 a, 2 d-

2 g

og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.

modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, 2, 2 e

og

2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette

gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer

mindst

10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab,

datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for

hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i

kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct.,

og

ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt.

nævnte

ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende

aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende

selskab

eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller

foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller

EØS, Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab

eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen

i

2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen

m.v. har i det udbyttegivende selskab."

I nærværende sag

er der tale om, at et dansk aktieselskab, dvs. et selskab, der er

skattepligtigt

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, modtager udbytte fra et dansk

aktieselskab, der således ligeledes er skattepligtigt efter

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1.

Afgørende for,

hvorvidt udbyttet er skattefrit, er således,

at

betingelsen om, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet,

skal eje mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktie- eller andelskapitalen i det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på

mindst

et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge,

samt

at

udbyttet ikke vedrører aktier som

nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, dvs. investeringsforeningsbeviser

og

aktier i investeringsselskaber.

Det kan med det

samme fastslås, at udbyttet ikke vedrører aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens

§ 19, hvorfor det herefter alene er afgørende, om moderselskabet har ejet

mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktiekapitalen i datterselskabet i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Ved lov nr. 888

af 3. december 1997 blev den nuværende formulering af selskabsskattelovens §

13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., indsat, dvs. formuleringen om, at moderselskabet

skal eje mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktiekapitalen i datterselskabet i

en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Vedrørende

ændringen af bestemmelsen fremgår blandt andet følgende af bemærkningerne til

bestemmelsen:

"Ifølge

moder-/datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaterne

undlade

at anvende direktivet på selskaber i en medlemsstat, der ikke i en

sammenhængende periode på mindst to år besidder en kapitalandel, der giver

ret

til betegnelsen moderselskab, eller på selskaber, i hvilke et selskab i en

anden medlemsstat ikke i en sammenhængende periode på mindst to år besidder

sådan kapitalandel. EF-Domstolen har ved Denkavit-dommen fastslået, at det

ikke

kan kræves, at den fastsatte minimumsperiode for besiddelse af kapitalandelen

skal være tilbagelagt på udbytteudlodningstidspunktet, når blot kravet til

periodens varighed opfyldes efterfølgende.

Det er derfor

ikke i overensstemmelse med direktivet, når bestemmelserne i

selskabsskattelovens § 2, stk. 5, og kildeskattelovens § 65, stk. 5, gør

skattefriheden for det udbyttemodtagende udenlandske selskab betinget af, at

dette har opretholdt minimumsbesiddelsen i det udbyttegivende danske selskab

i

en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor

udbyttet

modtages. Det er heller ikke i overensstemmelse med direktivet, når

bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, og §

17,

stk. 2, opstiller samme betingelser for skattefriheden henholdsvis

skattenedsættelsen for det udbyttemodtagende danske selskab.

Det vil heller

ikke være i overensstemmelse med direktivet alene at opretholde den del af de

gældende bestemmelser, hvor skattefriheden gøres betinget af, at

moderselskabet

har opretholdt minimumsbesiddelsen i datterselskabet i hele det indkomstår,

hvori udbyttet er modtaget.

Det foreslås, at

udbyttet skal være skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år...

...Det foreslås

derfor at ændre bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, § 13, stk.

1, nr. 2, og § 17, stk. 2, kildeskattelovens § 65, stk. 5, og

fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, således, at det skal være en betingelse

for skattefrihed henholdsvis skattenedsættelse for udbytte fra et

datterselskab,

at moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i

en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ejertidskravet på et år skal forstås

som 12 måneder og ikke et indkomstår...

...Udbytte vil

efter de foreslåede regler være skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25

pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år.

Moderselskabet skal eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet på

udbytteudlodningstidspunktet, det vil sige det tidspunkt, hvor udbyttet

modtages (vedtages på selskabets generalforsamling). Kravet til periodens

varighed behøver imidlertid ikke være opfyldt på

udbytteudlodningstidspunktet,

men kan opfyldes efterfølgende. Der kan f.eks. være tale om, at udbyttet

modtages dagen efter, at moderselskabet har erhvervet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet...

...Den gældende

ordning, hvorefter datterselskabet kan udbetale udbytte uden indeholdelse af

udbytteskat,

opretholdes, men reglerne i kildeskattebekendtgørelsen vil blive justeret i

overensstemmelse med de i dette lovforslag foreslåede regler. Har

moderselskabet på udbytteudlodningstidspunktet ikke ejet aktierne i en

sammenhængende periode på mindst et år, skal moderselskabet skriftligt påtage

sig pligt til at betale udbytteskatten, hvis betingelserne ikke efterfølgende

opfyldes, det vil sige, hvis aktierne sælges, inden der er gået et år fra

erhvervelsestidspunktet, eller hvis kapitalandelen inden et år bringes ned

under de krævede 25 pct."

Når det således

af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, fremgår, at moderselskabet skal

eje mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktiekapitalen i datterselskabet i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet

skal ligge, så medfører dette,

at

moderselskabet

skal eje mindst 20 pct. (2006-niveau) af aktiekapitalen i datterselskabet på

udbytteudlodningstidspunktet, dvs. på det tidspunkt hvor datterselskabet

vedtager udlodningen af udbytte på en generalforsamling,

at

moderselskabet ikke på udbytteudlodningstidspunktet skal have

ejet den relevante andel af aktiekapitalen i datterselskabet i et år, men at

moderselskabet ikke desto mindre skal eje den relevante andel af

aktiekapitalen

i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, hvorfor kravet

til ejerskabsperioden kan og skal opfyldes efterfølgende, samt

at

udbytteudlodningstidspunktet skal

ligge inden for den sammenhængende periode på mindst et år, dvs. inden for

den

relevante ejerskabsperiode.

Kravet til

ejerskabsperioden i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, må i øvrigt

skulle forstås i overensstemmelse med den sædvanlige fastlæggelse af

ejerskabsperioden for aktier i skatteretten, dvs.

aktieavancebeskatningsloven.

Afgørende for, fra hvilket tidspunkt ejerskabsperioden skal beregnes, er

derfor

på hvilket tidspunkt, der er erhvervet ret til aktierne. Det er derimod ikke

afgørende, fra hvilket tidspunkt der skal foretages koncernkonsolidering, jf.

selskabsskattelovens §

31 C, idet

koncernkonsolideringstidspunktet alene er relevant for bedømmelsen af, fra

hvilket tidspunkt der eventuelt skal etableres sambeskatning, jf.

selskabsskattelovens

§§ 31 og

31 A.

I nærværende sag

er det oplyst, at moderselskabet har erhvervet ret til aktierne i det

udbytteudloddende datterselskab den 30. januar 2006, hvorfor

ejerskabsperioden

skal beregnes fra dette tidspunkt.

Det er endvidere

oplyst, at udbytteudlodningen vil finde sted inden vedtagelsen af en

skattefri

fusion med tilbagevirkende kraft, samt at vedtagelsen af den skattefri fusion

vil ske i efteråret 2006.

Som udgangspunkt

må det således konstateres, at moderselskabet på udbytteudlodningstidspunktet

ejer mindst 20 pct. af aktierne i det udbytteudloddende datterselskab, samt

at

udbytteudlodningstidspunktet falder i den relevante ejerskabsperiode.

Det må dog

samtidig konstateres, at moderselskabet ikke har ejet aktierne i det

udbytteudloddende datterselskab i et år på udbytteudlodningstidspunktet,

ligesom det må konstateres, at det udbytteudloddende datterselskab ophører i

forbindelse med en skattefri fusion, der efter det oplyste vedtages i

efteråret

2006 med selskabsretlig virkning pr. 1. januar 2006 og med skattemæssig

virkning medio 2006 for det udbytteudloddende selskab.

Spørgsmålet er

derfor alene, om moderselskabet kan anses for efterfølgende at have opfyldt

kravet til ejerskabsperioden, når det udbytteudloddende selskab ophører i

forbindelse med en skattefri fusion, der vedtages inden moderselskabet har

ejet

aktierne i det udbytteudloddende selskab i et år, og når fusionen har

skattemæssig virkning ligeledes fra et tidspunkt, der ligger inden et år

efter

erhvervelsen af aktierne.

Rådgiver

henviser til støtte for, at spørgsmål 1 besvares med at ja, til

Ligningsrådets

afgørelse refereret i TfS 1998, 490 LR. Den pågældende sag vedrører

imidlertid

en tidligere formulering af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, blev således ændret blandt andet

ved

lov nr. 888 af 3. december 1997, jf. ovenfor, hvorfor afgørelsen allerede af

denne grund ikke kan anvendes direkte i nærværende sag. Hertil kommer, at

afgørelsen

ikke har specifikke præmisser men derimod er konkret begrundet, hvorfor en

anvendelse af afgørelsen på en ændret formulering af selskabsskattelovens §

13,

stk. 1, nr. 2, forekommer særdeles vanskelig.

Rådgiver har

endvidere henvist til to ikke-offentliggjorte afgørelser, hvoraf den første

er

X-sagen. I denne sag havde moderselskabet erhvervet aktierne i det

udbytteudloddende datterselskab i perioden 12. - 25. april 2000. Der

forventedes

gennemført en udbytteudlodning, der skulle vedtages i marts 2001, hvorefter

der

skulle gennemføres en skattefri spaltning af det udbytteudloddende selskab.

Spaltningen ville blive vedtaget den 30. april 2001 med skattemæssig virkning

pr. 1. januar 2001.

Ligningsrådet

udtalte i denne sag, at successionsprincippet i fusionsskattelovens § 11,

stk.

1, medfører, at aktierne i de modtagende selskaber, som moderselskabet

modtager

som vederlag for aktier i det indskydende selskab, dvs. det udbytteudloddende

selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst behandles

som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som

de

ombyttede aktier. Dette tidspunkt ansås tillige afgørende i relation til

beskatning

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Udbyttet kunne derfor

opretholdes som skattefrit, idet kravet om ejerskab i en sammenhængende

periode

på mindst et år ansås for opfyldt den 25. april 2001, dvs. 1 år efter at

moderselskabet havde erhvervet ret til aktierne i det udbytteudloddende

selskab. Spaltningen ville som nævnt blive vedtaget efter dette

tidspunkt.

I den anden

ikke-offentliggjorte afgørelse, Y-sagen, havde moderselskabet den 23.

december

2000 erhvervet 25 pct. af aktierne i det udbytteudloddende selskab, mens de

resterende 75 pct. var erhvervet i tiden frem til den 27. februar 2001. Den

27.

februar 2001 blev der vedtaget en udbytteudlodning. Der påtænktes gennemført

en

skattefri ophørsspaltning af det udbytteudloddende selskab. Spaltningen ville

blive vedtaget efter den 23. december 2001 men med skattemæssig virkning pr.

1.

oktober 2001.

Ligningsrådet

udtalte i denne sag, at successionsprincippet i fusionsskattelovens § 11,

stk.

1, medfører, at aktierne i de modtagende selskaber, som moderselskabet

modtager

som vederlag for aktier i det indskydende selskab, dvs. det udbytteudloddende

selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst behandles

som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som

de

ombyttede aktier. Dette tidspunkt ansås tillige afgørende i relation til

beskatning

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Udbyttet kunne derfor

opretholdes som skattefrit, idet kravet om ejerskab i en sammenhængende

periode

på mindst et år ansås for opfyldt den 23. december 2001, dvs. 1 år efter at

moderselskabet havde erhvervet ret til den relevante andel af kapitalen i det

udbytteudloddende datterselskab. Spaltningen ville som nævnt blive vedtaget

efter dette tidspunkt.

I begge de

ikke-offentliggjorte sager var der således tale om, at moderselskabet havde

ejet den relevante andel af kapitalen i det udbytteudloddende datterselskab i

mindst et år på tidspunktet for vedtagelsen af den skattefri omstrukturering,

in casu spaltningerne, og at der ved afgørelserne blev lagt vægt herpå. I

begge

sager blev det således fremhævet, på hvilket tidspunkt moderselskabet havde

ejet aktierne i et år, og i begge sager lå tidspunktet for vedtagelsen af den

skattefri omstrukturering efter dette tidspunkt. Successionsbestemmelsen i

fusionsskattelovens § 11, stk. 1, måtte således medføre, at også aktierne i

de

modtagende selskaber skulle anses for at have været ejet i mindst et

år.

Dette taler

naturligvis for, at spørgsmål 2 besvares med at ja, da den skattefri

omstrukturering, fusionen, i spørgsmål 2 vil blive vedtaget på et tidspunkt,

der ligger efter at moderselskabet har ejet den relevante andel af kapitalen

i

det udbytteudloddende datterselskab i mindst et år. Men i spørgsmål 1 er der

derimod tale om, at den skattefri omstrukturering, fusionen, vil blive

vedtaget

på et tidspunkt, hvor moderselskabet ikke har ejet den relevante andel af

kapitalen i det udbytteudloddende datterselskab i et år. Nærværende sag

adskiller sig således helt grundlæggende fra de ikke-offentliggjorte sager,

hvor moderselskabet netop havde ejet den relevante andel af kapitalen i det

udbytteudloddende datterselskab i mindst et år på vedtagelsestidspunktet.

Udgangspunktet

må således være, at spørgsmål 1 må besvares med et nej, idet moderselskabet

ikke kan anses for at have ejet den relevante andel af kapitalen i det

udbytteudloddende datterselskab i mindst et år, idet den skattefri

omstrukturering,

fusionen, vil blive vedtaget på et tidspunkt, hvor kravet til

ejerskabsperioden

ikke er opfyldt.

Spørgsmålet er

herefter, hvorvidt successionsbestemmelserne i fusionsskattelovens kan

medføre,

at spørgsmål 1 alligevel må besvares med et ja.

Det kunne

således anføres, at det indskydende selskab så at sige videreføres i det

modtagende

selskab grundet successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, mens

selskabsdeltagerne succederer i vederlagsaktierne efter

successionsbestemmelsen

i fusionsskattelovens § 11, hvorfor kravet til ejerskab i

selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2, kan opfyldes efterfølgende via successionen.

Successionsbestemmelserne

i fusionsskattelovens §§ 8 og 11 er imidlertid ikke udtryk for, at der via

successionen opstår et de facto ejerskab men derimod udtryk for, at der

opstår

et formelt ejerskab, der skal lægges til grund i relation til

indkomstopgørelsen. I

SKM2004.35.LR

,

dvs. i en sag der tidsmæssigt ligger efter de to ikke-offentliggjorte

afgørelser, som rådgiver henviser til, udtalte Ligningsrådet således blandt

andet følgende vedrørende succession efter fusionsskattelovens § 8:

"Succession

indebærer, at ét subjekt efterfølger/indtræder i et andet subjekts ret eller

pligt pr. successionsdatoen. Dette vil med andre ord sige, at succession

forudsætter, at der er ét subjekt, der er berettiget eller forpligtet, og at

der herefter er et andet subjekt, der på den relevante successionsdato

indtræder i/overtager det første subjekts ret eller pligt.

Den

skattemæssige succession i henhold til fusionsskattelovens § 8, stk. 1,

omhandler således det modtagende selskabs stilling i forhold til

dispositioner

af betydning for det modtagende selskabs skattepligtige indkomst.

Når det således

af fusionsskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at aktiver og passiver,

der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, ved opgørelsen af

det

modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles, som om de var

anskaffet

af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab,

og

for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab, medfører

dette, at det modtagende selskab er indtrådt i det indskydende selskabs ret

og

pligt pr. successionsdatoen, således at det modtagende selskab formelt i

skattemæssig henseende anses for ejer af aktiver og passiver fra det

indskydende selskabs erhvervelse af disse?

...Fusionen

medfører, at det modtagende selskab formelt succederer i det indskydende

selskabs aktiebesiddelser. Successionen medfører derimod ikke, at det

modtagende selskab de facto kan anses for ejer af aktierne i datterselskabet

fra et tidligere tidspunkt end fusionens virkningstidspunkt..."

Successionsbestemmelsen

i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., der omhandler successionen for

selskabsdeltagerne i det indskydende selskab, er formuleret som følger:

"Aktier i

det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for

aktier

i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme

anskaffelsessum som de ombyttede aktier."

Successionsbestemmelsen

i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., må følgelig som nævnt forstås i

overensstemmelse med

SKM2004.35.LR

,

således at fusionen medfører, at selskabsdeltagerne ved opgørelsen af

selskabsdeltagernes skattepligtige indkomst skal behandle vederlagsaktierne

som

om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som

aktierne i det indskydende selskab. Der er imidlertid alene tale om, at

selskabsdeltagerne formelt succederer i aktiebesiddelserne, mens successionen

derimod ikke medfører, at selskabsdeltagerne de facto kan anses for ejer af

vederlagsaktierne fra et tidligere tidspunkt end fusionens

virkningstidspunkt.

Ydermere

medfører successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt.,

at såfremt selskabsdeltagerne har ejet aktierne i det indskydende selskab i

mindst 1 år på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen, så skal

selskabsdeltagernes

vederlagsaktier tillige anses for at have været ejet i mindst 1 år, uanset at

fusionens virkningstidspunkt ligger inden for 1-års-ejertiden, jf. hertil de

to

ikke-offentliggjorte afgørelser fra Ligningsrådet. I dette tilfælde vil

kravet

til de facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, således

være

opfyldt på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen.

I nærværende sag

er kravet til de facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,

ikke opfyldt på tidspunktet for fusionens vedtagelse. Aktierne i det

indskydende selskab er således efter det oplyste erhvervet den 30. januar

2006,

mens såvel udbytteudlodningen som fusionen ønskes vedtaget i efteråret 2006.

Et resultat,

hvorefter selskabsdeltagerne i det indskydende selskab, dvs. moderselskabet,

skulle anses for efterfølgende at have opfyldt kravet til ejerskab i

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ville således alene kunne bygges på

successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, der imidlertid

efter sit indhold ikke omfatter den pågældende situation, jf. ovenfor. Hertil

kommer, at det ville kunne føre til højst uhensigtsmæssige resultater, hvis

selskabsdeltagere eller selskaber så at sige kunne succedere sig til

skattefrie

positioner. Det må derfor fastholdes, at kravet til ejerskab i

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er et krav om de facto

ejerskab.

På denne

baggrund indstiller SKAT, at spørgsmål 1 besvares med et nej, da kravet til

de

facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt på

tidspunktet for fusionens vedtagelse, mens spørgsmål 2 besvares med at ja, da

kravet til de facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er

opfyldt på tidspunktet for fusionens vedtagelse, og da

successionsbestemmelsen

i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., medfører, at aktierne i det

modtagende selskab, som A modtager som vederlag for aktierne i det

indskydende

selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst behandles

som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som

de

ombyttede aktier, dvs. aktierne i det indskydende selskab.

Ovenstående

indstilling blev sendt i høring hos repræsentanten, hvis bemærkninger hertil,

jf. ovenfor, ikke gav anledning til en ændret vurdering af sagen af følgende

grunde:

Vedrørende de

facto ejerskab bemærkes, at spørgsmålet om de facto ejerskab udspringer af

sondringen

mellem succession og reelt ejerskab. Kravet til de facto ejerskab kan

ligeledes

betegnes som spørgsmålet om successionens udstrækning og indhold. Der er

derfor

ikke tale om en nyskabelse, men derimod tale om, at sondringen vil være

relevant i relation til de skattelove, der indeholder bestemmelser om

succession.

Herudover

bemærkes vedrørende de to ikke-offentliggjorte afgørelser, at afgørelser

baserer sig på et konkret faktum, hvorfor en afgørelse som udgangspunkt alene

kan udstrækkes til en sag med tilsvarende faktum. Dette fører naturligvis

til,

at skatteyder kan forvente, at samme faktum har samme retsfølge. Når SKAT

således anfører, at det af de to ikke-offentliggjorte sager fremgik, at

Ligningsrådet

udtalte, at kravet om ejerskab i en sammenhængende periode på mindst et år

ansås for opfyldt på et tidspunkt, der lå tidligere end vedtagelsen af

fusionen, er der ikke tale om en fortolkning af afgørelserne men derimod om

en

ren gengivelse af faktum i sagerne. Afgørelserne i sagerne skal naturligvis

forstås i overensstemmelse med faktum i sagerne, mens det ikke kan tillægges

betydning, hvorledes faktum kunne have været. Faktum i de to

ikke-offentliggjorte afgørelser adskiller sig på et afgørende punkt fra

faktum

i denne sag, og en fortolkning, hvorefter Ligningsrådets afgørelser og

udtalelser over det konkrete faktum i de to ikke-offentliggjorte sager skulle

kunne udstrækkes til faktum i nærværende sag, er derfor ikke i

overensstemmelse

med princippet om, at sager med samme faktum skal have samme retsfølge.

Nærværende sag har som nævnt ikke samme faktum, og der kan derfor ikke på

baggrund af de to ikke-offentliggjorte sager forventes samme retsfølge.

Endelig

bemærkes, at rådgiver herudover henviser til

SKM2004.520.LR

.

Faktum i denne sag var som følger: Selskabet B udloddede den 23. oktober 2003

udbytte til selskabet A. Der blev efterfølgende vedtaget en spaltning af A,

dvs. det udbyttemodtagende selskab, med tilbagevirkende kraft og dermed

virkning

pr. 1. juli

2003. A

skulle

ophørsspaltes, således at samtlige aktiver og passiver blev indskudt i 5

modtagende selskaber. Kun 4 af de 5 modtagende selskaber ville få indskudt

aktier i B, dvs. det udbytteudloddende selskab. På udlodningstidspunktet

ejede

A 100 pct. af kapitalen i B, og A havde på udlodningstidspunktet ejet

kapitalen

i B siden 1997, dvs. A havde allerede på udlodningstidspunktet ejet aktierne

i

B i over et år, hvorfor kravet til ejerperioden var opfyldt på

udlodningstidspunktet.

Spørgsmålet i sagen var derfor ikke om kravet til ejertid i

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kunne eller ville blive opfyldt

efterfølgende, idet kravet til ejertid allerede var opfyldt på

udlodningstidspunktet. Spørgsmålet i sagen var i stedet, hvorvidt udbyttet

skulle anses for at tilkomme det indskydende eller de modtagende selskaber i

spaltningen, herunder hvorvidt de modtagende selskaber succederede i det

indskydende selskabs ejertid. Ligningsrådet udtalte i denne

forbindelse,

at udbyttet skulle anses for at tilfalde de modtagende selskaber, og at

udbyttet i medfør af fusionsskattelovens § 8 skulle anses for skattefrit for

de

modtagende selskaber, der rent faktisk modtog aktier i det udbytteudloddende

selskab.

I de to

ikke-offentliggjorte afgørelser var faktum, at det udbyttemodtagende selskab

havde opfyldt kravet til ejertid på tidspunktet for vedtagelsen af

fusionerne,

hvorfor det udbyttemodtagende selskab i medfør af fusionsskattelovens § 11

succederede i denne ejertid. I

SKM2004.520.LR

havde det udbyttemodtagende selskab opfyldt kravet til ejertiden allerede på

tidspunktet for udbytteudlodningen, hvorfor de modtagende selskaber, der

modtog

aktier i det udbytteudloddende selskab, i medfør af fusionsskattelovens § 8

succederede i denne ejertid. I nærværende sag er kravet til ejertid ikke

opfyldt hverken på udbytteudlodningstidspunktet eller på tidspunktet for

vedtagelsen af fusionen. Det udbyttemodtagende selskab succederer naturligvis

i

ejertiden i medfør af fusionsskattelovens § 11, men som nævnt opfylder denne

ejertid blot ikke kravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

På denne

baggrund vedtages afgørelsen og begrundelsen, hvorefter Skatterådet finder,

at

spørgsmål 1 besvares med et nej, da kravet til de facto ejerskab i

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt på tidspunktet for

fusionens vedtagelse, mens spørgsmål 2 besvares med at ja, da kravet til de

facto ejerskab i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er opfyldt på

tidspunktet for fusionens vedtagelse, og da successionsbestemmelsen i

fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., medfører, at aktierne i det

modtagende selskab, som A modtager som vederlag for aktierne i det

indskydende

selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst behandles

som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som

de

ombyttede aktier, dvs. aktierne i det indskydende selskab.

Kommentar

Efter SKATs

opfattelse følger det af Skatterådets afgørelse, at TfS 1998, 490 LR ikke kan

udstrækkes til at finde anvendelse på den efter lov nr. 888 af 3. december

1997

gældende formulering af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Spørgsmålet

om, hvorvidt kravet til ejertidsperioden i selskabsskattelovens § 13, stk. 1,

nr. 2, er opfyldt, må herefter vurderes blandt andet på baggrund af den nu

foreliggende afgørelse fra Skatterådet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter