Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens § 5 (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Konkurrenceloven § 5 34 afgørelser
- Ophavsretsloven § 47 18 afgørelser
- Ophavsretsloven § 2 55 afgørelser
- Konkurrenceloven § 2 18 afgørelser
- Konkurrenceloven § 15 11 afgørelser
- Konkurrenceloven § 4
- Ophavsretsloven § 54 11 afgørelser
- Konkurrenceloven § 1 11 afgørelser
- Konkurrenceloven § 11 74 afgørelser
- Konkurrenceloven § 14 14 afgørelser
- Konkurrenceloven § 20 4 afgørelser
Teksten
Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens
§ 5 (* 1)
År 1994, den 11. januar afsagde Konkurrenceankenævnet i sagerne
henholdsvis j.nr. 92-62.218 Gramex og j.nr. 92-62.814 KODA ctr.
Konkurrencerådet sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 27. oktober 1992 har advokat Johan Schluter på vegne
Gramex og ved skrivelse af 6. oktober 1993 har KODA påklaget en af
konkurrencerådet den 30. september 1992 truffet afgørelse, hvorved rådet
fandt en aftale mellem på den ene side Turistvognmændenes Landsforening og på
den anden side KODA og Gramex anmeldelsespligtig i.h.t. konkurrencelovens §
5. Den påklagede afgørelse blev truffet i forbindelse med, at Lyngby
Turistfart havde klaget til Konkurrencerådet over stigning i afgifterne til
KODA og Gramex.
Klagerne har påstået afgørelsen ophævet.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Under sagens behandling har ankenævnet bestemt, at en anmodning fra
klagerne om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning, kunne
imødekommes.
Sagerne har været mundtligt forhandlet under et i ankenævnet.
2. Konkurrencerådets ligelydende skrivelser til klagerne er sålydende:
»...
Af afgørelsen til Lyngby Turistfart fremgår det, at Konkurrencerådet
tillægger den pågældende aftale om opkrævning af vederlag for busområdet
dominerende indflydelse og at den derfor er anmeldelsespligtig i henhold til
konkurrencelovens § 5.
Det lægges herved til grund, at det relevante marked efter det oplyste er
afspilning af ophavsretbeskyttet musik i busser, at KODA har en
eneretsbevilling og Gramex er godkendt som fællesorgan til at opkræve
vederlag, samt at aftalen fastlægger nærmere regler for vederlagets størrelse
Læs alt
og opkrævning.
Af konkurrencelovens § 5, stk. 3 fremgår det at aftaler der er
anmeldelsespligtige, men som ikke inden 14 dage er anmeldt til
Konkurrencerådet er ugyldige.
Aftalen mellem KODA/Gramex og Turistvognmændenes Landsforening er indgået
den 16. juni 1992 og indsendt den 15. september 1992. Den er ikke anmeldt
rettidigt, hvorfor den er ugyldig. Der foreligger mulighed for anmeldelse
efter ratihabering. ...«.
3. Advokat Schluter har i procesindlæg bl.a. beskrevet henholdsvis Gramex
og KODA således:
Gramex' eksistens hviler på bestemmelsen i ophavsretslovens § 47, stk. 1,
der har følgende ordlyd:
»Når grammofonplader eller andre indretninger, på hvilke lyd er
overført, inden for det i § 46 nævnte tidsrum anvendes til lydradio- eller
fjernsynsudsendelse eller i erhvervsmæssigt øjemed bruges ved andre
offentlige fremførelser, har såvel fremstilleren som de udøvende kunstnere,
hvis fremførelser gengives, krav på vederlag. Har to eller flere kunstnere
samvirket ved fremførelsen, kan de kun i fællesskab gøre vederlagskravet
gældende. De udøvende kunstneres ret kan kun gøres gældende gennem
fremstilleren eller gennem et af ministeren for kulturelle anliggender
godkendt fællesorgan for fremstillerne og de udøvende kunstnere.«
Gramex har siden 1963 af Kulturministeriet været godkendt som det organ,
der på vegne af såvel fremstillerne som de udøvende kunstnere i henhold til
ophavsretslovens § 47 opkræver vederlag for offentlig fremførelse af
fonogrammer.
Ophavsretslovens § 47 hviler på et tvangslicensprincip, hvorefter
rettighedshaverne - de udøvende kunstnere og fonogramfremstillerne - ikke kan
modsætte sig brugen af fonogrammerne, men blot har et heraf flydende
vederlagskrav, som opkræves og fordeles af Gramex. Der fordres således ikke
samtykke fra eller nogen forudgående aftale med rettighedshaverne og/eller
Gramex for anvendelse af fonogrammer.
Herved adskiller Gramex sig fra KODA, som har en egentlig eneret for de af
KODA forvaltede rettigheder. Til forskel fra KODA har Gramex som følge af
tvangslicensprincippet ikke rådighed over sin »ydelse«, som frit
kan anvendes af tredjemand uden mulighed for Gramex for at hindre
anvendelsen.
Gramex fungerer alene som fuldmægtig for rettighedshaverne med henblik på
opkrævning og fordeling af det i ophavsretslovens § 47, stk. 1, jfr. §§ 59 og
60, angivne vederlag. Gramex oppebærer intet overskud af sin forvaltning og
har ingen formue.
KODA har siden 1926 på vegne komponister, tekstforfattere og musikforlag
forestået opkrævningen og fordelingen af vederlag for fremførelse af
musikværker.
Musikværkerne er beskyttet efter ophavsretslovens § 2, og de
rettighedshavere, som KODA repræsenterer, er således indehavere af egentlige
enerettigheder til de pågældende musikvæker. Dette medfører, at KODA som
repræsentant for rettighedshaverne skal give samtykke til offentlig
fremførelse af musikværkerne. KODA's arbejdsopgaver for rettighedshaverne er
således at indgå aftale med brugerne om offentlig fremførelse af musikværker
- i det omfang disse er beskyttet efter ophavsretslovens § 2, jfr. § 43 -
samt at foretage opkrævning og fordeling af de heraf flydende vederlag.
KODA's eksistens og virke er nu i det hele baseret på lov nr. 409 af 13.
juni 1990 om den kulturelle fond og om visse bevillinger på ophavsområdet §
4, som har følgende ordlyd:
»Erhvervsmæssig eller andelsmæssig forretningsvirksomhed, hvorved en
repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktsmæssig
indehaver af denne ret afslutter kontrakter om offentlig fremførelse af et
dramatisk værk eller musikværk, der er beskyttet efter lov om ophavsretten
til litterære og kunstneriske værker, kræver tilladelse fra kulturministeren.
Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen.
Kontrakter, der er indgået i strid med stk. 1, er ugyldige.«
4. Klagernes argumentation
Klagerne har anført, at deres virksomhed ikke er omfattet af
konkurrenceloven, og at aftalen mellem klagerne på den ene side og
Turistvognmændenes Landsforening på den anden side derfor ikke er
anmeldelsespligtig i henhold til lovens § 5.
Rådet kan ikke med hjemmel i konkurrencelovens § 4, stk. 4, lovligt
delegere beslutningskompetencen til Konkurrencerådets sekretariat. Afgørelsen
skulle således have været truffet af Konkurrencerådet og ikke af
sekretariatet. Den af sekretariatet trufne beslutning har heller ikke hjemmel
i hverken Industriministeriets bekendtgørelse nr. 886 fra 23. december 1989
om Konkurrencerådet eller de af Konkurrencerådet på møde den 17. januar 1990
fastsatte retningslinier for sekretariatets virksomhed.
Denne sags principielle karakter burde have stået sekretariatet klart.
Sekretariatet har været uberettiget til at kunne træffe afgørelsen under
henvisning til en tidligere sag fra 1990 om KODA's takstpolitik. I den sag
indgik ikke nogen vurdering af, om KODA's aftaler med brugere af musikværker
skulle være anmeldelsespligtige efter konkurrencelovens § 5. Sagerne kan
derfor ikke sammenlignes, og rådet har således ikke tidligere taget stilling
til de spørgsmål, der rejses i denne sag om grænserne mellem ophavsret og
konkurrenceret. Afgrænsningen heraf med den deraf mulige anmeldelsespligt har
stor betydning for klagerne og er af juridisk karakter. Afgørelse af sådanne
principielle spørgsmål bør ikke delegeres til rådets sekretariat, men bør
træffes af rådet selv. Der er netop ikke tale om sagsforberedelse eller
sædvanlig administration af loven, som er forhold, der kan varetages af
sekretariatet.
Hverken Gramex eller KODA er erhvervsdrivende i konkurrencelovens
forstand.
Det kan udledes af konkurrencelovens formål om at fremme konkurrencen,
jfr. § 1, at KODA ikke er omfattet af loven, da det uagtet overgangen fra
monopollov til konkurrencelov fortsat er gældende, at forvaltningen inden for
det område af ophavsretten, som KODA forestår, skal ske efter
eneretsbevilling. Hverken markedsstransparens eller andre for
konkurrencemyndighederne mulige indgreb efter konkurrenceloven vil have nogen
som helst virkning på konkurrencen inden for dette marked, idet KODA i
henhold til eneretsbevilling ingen konkurrenter har.
KODA har ingen formue og fungerer alene som fuldmægtig for
rettighedshaverne med henblik på forvaltning i forbindelse med offentlig
fremførelse af musikværker.
KODA's aktivitetsområde kan ikke sidestilles med køb eller salg af varer
eller ydelser, og KODA kan derfor ikke karakteriseres som en
erhvervsvirksomhed eller en sammenslutning af erhvervsdrivende, jf.
konkurrencelovens § 2.
Tilsvarende gælder for Gramex, der heller ingen formue har og alene
fungerer som fuldmægtig for rettighedshaverne med henblik på opkrævning af
vederlag. Gramex' aktiviteter kan i hvert fald ikke sidestilles med køb eller
salg af varer eller ydelser.
Særligt vedrørende Gramex:
Aftalen med Turistvognmændenes Landsforening angår i al væsentlighed alene
spørgsmålet om størrelsen af vederlaget. Såfremt der ikke var opnået enighed
herom, skulle spørgsmålet om vederlagets størrelse efter anmodning fra en af
parterne afgøres af Tvangslicensnævnet ved endelig administrativ afgørelse,
jfr. ophavsretslovens § 54, stk. 1. Tvangslicensnævnet er således
enekompentent på dette område. Dette udelukker, at Konkurrencerådet skulle
være kompetent til at bestemme, at aftaler mellem Gramex og nogen brugere af
fonogrammer skulle være anmeldelsespligtige. Det forhold, at det lykkedes
uden Tvangslicensnævnets mellemkomst at komme til enighed om størrelsen af
vederlaget, gør ikke dermed Konkurrencerådet kompetent.
I ophavsretsloven er fastsat særlige bestemmelser om anmeldelsespligt, som
udelukker anmeldelsespligt efter § 5 i konkurrenceloven. Gramex må ganske
sidestilles med virksomheder, der omfattes af elforsyningsloven eller
varmeforsyningsloven, og som ifølge forarbejderne til konkurrenceloven ikke
skal anmelde aftaler over for Konkurrencerådet.
Gramex er underlagt regler om tvangslicens og har således
»leveringspligt«. Derimod er det helt frivilligt for eksempelvis
turistvognmænd, om disse vil anvende beskyttede fonogrammer. Der kan derfor
ikke tillægges aftalen mellem Gramex og Turistvognmændenes Landsforening
dominerende indflydelse, da denne alene vedrører størrelsen af vederlaget,
hvorimod den enkelte turistvognmand selv bestemmer, om der skal spilles
beskyttede fonogrammer.
Den indgåede aftale indebærer ikke, at der udøves eller vil kunne udøves
dominerende indflydelse på selve det markedsområde, som rådet har valgt.
Aftalen giver ikke Gramex yderligere potentielle muligheder for at udøve
dominerende indflydelse. Gramex forvalter det i ophavsretslovens § 47, stk.
1, jfr. §§ 59 og 60, nævnte vederlagskrav som den eneste institution i
Danmark, og dette vederlagskrav er uafhængigt af, om der består nogen aftale
om vederlagets størrelse med brugerne eller ej. Gramex'
»markedsstyrke« er således ganske uafhængig af indgåelse af aftaler
om størrelsen af vederlaget med brugerne, men er alene et resultat af
beskyttelsen af visse fonogrammer i medfør af ophavsretslovens § 47.
Konkurrencelovgivningen kan ikke og bør ikke have indflydelse på sådanne
rettigheder.
Særligt vedrørende KODA:
KODA må i lighed med, hvad der gælder for Gramex, kunne sidestilles med
virksomheder, der er omfattet af eksempelvis elforsyningsloven eller
varmeforsyningsloven. Det er, i lighed med hvad der gælder for
elforsyningsvirksomheders anmeldelsespligt til Elprisudvalget, en
gyldighedsbetingelse for KODA's tarifaftaler, at de anmeldes til
Kulturministeriet.
KODA forelægger alle indgåede tarifaftaler for Kulturministeriet.
Aftalerne er derfor undergivet de almindelige regler om aktindsigt i
offentlighedsloven. For KODA gælder der således regler, som medfører fuld
gennemsigtighed. Dermed er det i konkurrencelovens § 5 tilsigtede formål
opfyldt for samtlige tarifaftaler, som KODA har indgået med brugere af
musikværker. Dette gør sig også gældende for aftalen mellem KODA/Gramex og
Turistvognmændenes Landsforening, som er godkendt af Kulturministeriet ved
skrivelse af 26. juni 1992.
De rettigheder, som KODA på vegne komponisterne og forfatterne forvalter,
er egentlige enerettigheder i medfør af ophavsretslovens § 2. Aftalen mellem
KODA/Gramex og Turistvognmændenes Landsforening kan derfor ikke tillægges
»dominerende indflydelse«. KODA har ingen »konkurrenter«,
og da de af KODA forvaltede rettigheder i forvejen er enerettigheder,
indebærer aftalen med Turistvognmændenes Landsforening ingen selvstændig
mulighed for KODA for at udøve dominerende indflydelse.
Markedet for afspilning af ophavsbeskyttet musik i busser er i øvrigt et
så beskedent marked, at det falder helt uden for Konkurrencerådets opgaver at
beskæftige sig nærmere hermed.
5. Konkurrencerådets argumentation
Konkurrencerådet har anført, at aftalen mellem KODA/Gramex og
Turistvognmændenes Landsorganisation kan udøve dominerende indflydelse på
markedet for afspilning af musik i busser. Der er lagt til grund, at der kan
afgrænses et marked for afspilning af ophavsretsbeskyttet musik i busser.
KODA har eneret på området, og Gramex er det godkendte fællesorgan for
opkrævning. Den indgåede aftale indeholder specifikke regler for vederlagenes
størrelse og betaling.
Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med § 4, stk. 2, i
bekendtgørelsen om Konkurrencerådet og de af rådet fastlagte retningslinier
for sekretariatets virksomhed.
KODA's stilling i forhold til konkurrenceloven har i 1990 været genstand
for en konkurrenceretlig vurdering, herunder af KODA53s takstpolitik. Rådet
fandt, at KODA's takstpolitik var omfattet af konkurrenceloven, men at §§
11-14 ikke kunne bringes i anvendelse. KODA kan karakteriseres som et retligt
monopol, der varetager komponisternes fremførelsesrettigheder. Den normale
udnyttelse af den i medfør af ophavsretsloven hjemlede ophavsret er en legal
eneret, som ikke kan angribes ud fra konkurrenceretten. Derimod gælder dette
ikke for så vidt angår den kollektiviserede udnyttelse af den enkeltes
ophavsrettigheder, idet denne udnyttelse ikke reguleres af ophavsretsloven.
Ved rådets behandling dengang blev der ikke truffet særskilt afgørelse om
anmeldelsespligt af de omhandlede takster, men ved en konkurrenceretlig
vurdering fandt man sådanne virkninger, at der var anledning til henvendelse
efter konkurrencelovens § 15.
Gramex's stilling afviger fra KODA's: men som udgangspunkt kan der
anlægges tilsvarende konkurrenceretlige synspunkter som for KODA. Der er ikke
anledning til at gå nærmere ind på forskellene, allerede fordi der foreligger
en aftale, og det er denne, der er fundet anmeldelsespligtig i henhold til
konkurrencelovens § 5.
Tvangslicensnævnets kompetence i henhold til ophavsretsloven anfægtes
ikke. Denne kompetence udelukker imidlertid ikke, at rådet kan træffe
afgørelse om henvendelse efter lovens § 15 eller om anmeldelsespligt efter §
5 som sket.
KODA's virksomhed er omfattet af konkurrencelovens § 2, idet
konkurrenceloven, jf. bemærkningerne til konkurrencelovens §§ 1 og 2,
»omfatter enhver form for erhvervsvirksomhed«, og idet
»erhvervsmæssig omsætning af fordringer, immaterielle rettigheder og
fast ejendom (er) omfattet af loven«.
Anmeldelsesreglerne for el- og varmevirksomheder kan ikke tillægges
betydning. Der foreligger ikke i konkurrenceloven holdepunkter for en sådan
sammenligning.
Aftalen giver KODA og Gramex mulighed for at udøve dominerende
indflydelse. Rådets afgørelse beror på en samlet vurdering af aftalens
virkninger på det afgrænsede markedsområde ud fra bl.a. aftaleparternes
styrke og indholdet af den foreliggende aftale. En aftales markedsmæssige
indflydelse kan ikke bedømmes alene ud fra dens indhold uden også at tage
hensyn til aftaleparternes stilling. KODA er tildelt en legal eneret, og
Gramex er det af Kulturministeriet godkendte fællesorgan for opkrævning. Der
kan således ikke lovligt afspilles beskyttet musik i busser uden tilladelse
fra og betaling til disse to virksomheder. Selve aftalen fastlægger takster
ved en bestemt tarif ud fra antallet af pladser i busserne. Der er regler om
betaling og indberetning, og der er indgået en særskilt samarbejdsaftale om
indkassering af vederlag fra medlemmer af Turistmændenes Landsforening med en
tilhørende godtgørelse til Landsforeningen.
Kulturministeriet er tillagt tilsynsopgaver i forhold til KODA's
virksomhed, og KODA's kontrakter vil ikke være gyldige uden godkendelse.
Konkurrenceloven omfatter imidlertid al erhvervsvirksomhed. Rådet kan blot
ikke bringe bestemmelserne i konkurrencelovens §§ 11-14 i anvendelse for
erhvervsvirksomheder, hvis udøvelse bestemmes eller godkendes af det
offentlige i henhold til særlig hjemmel, således som det er tilfældet for
KODA's takster. Rådet vil dog ud fra lovens øvrige bestemmelser skulle søge
at fremme konkurrencen og dermed effektiviteten ved størst mulig
gennemsigtighed om konkurrenceforhold m.v. også på sådanne af det offentlige
i øvrigt regulerede områder. Herunder gælder bl.a. en anmeldelsespligt for
aftaler med dominerende indflydelse og offentlighed omkring sådanne aftaler.
Gramex er ved lovgivningen tillagt en særlig stilling til at gøre
rettighedshavernes krav gældende. Den stilling, der i henhold til
ophavsretslovens bestemmelser er tildelt Gramex, afviger fra KODA's.
Afgørelsen vedrører imidlertid ikke Gramex' aftaler generelt, men alene
aftalen med Turistvognmændenes Landsforening. Denne aftale må bedømmes som en
helhed og skal ikke deles op i en aftale med KODA og en anden med Gramex.
KODA er i ophavsretslovens tillagt en eneret. Gramex er godkendt som
fællesorgan for opkrævning af kunstnernes vederlagskrav i henhold til samme
lov. Med denne aftale fastlægges, at der ikke kan ske afregning for vederlag
med den ene organisation, uden at den anden samtidig opnår sin aftalte i
lovgivningen forudsatte betaling. Herved styrkes KODA og Gramex stilling hver
for sig, og aftalens indflydelse på det relevante marked vil i hvert fald
ikke blive mindre ved, at virksomhederne går sammen.
Ved gennemførelsen af konkurrenceloven blev der taget stilling til, om
andre myndigheders tilsagn skulle kunne fritage fra anmeldelsespligt i
henhold til konkurrencelovens § 5. Det blev præciseret, at en sådan
fritagelse kun skulle gælde for el- og varmeforsyningsvirksomheder, da der i
lovene for disse virksomheder er fastsat tilsvarende særlige bestemmelser.
Den almindelige offentlighed i forvaltningen vil ikke give tilstrækkelig
gennemsigtighed om konkurrenceforhold. Konkurrenceloven sigter mod at fremme
konkurrencen gennem størst mulig gennemsigtighed om disse forhold. Der vil
således kunne være naturlig anledning til at tage stilling til, hvilke
oplysninger der skal være offentligt tilgængelige, og til, hvorledes denne
gennemsigtighed skal søges fremmet. Denne bedømmelse vil kunne foretages af
Rådet.
Ved konkurrencelovens vedtagelse blev det overvejet, om rådet ikke skulle
kunne kræve oplysninger udleveret fra virksomheder m.v., hvis oplysningerne i
forvejen var almindeligt tilgængelige eller kunne fås fra andre myndigheder.
Dette blev dog afvist med den begrundelse, at det ikke var praktisk af
afskære rådet fra at hente oplysninger direkte fra kilden, og at denne adgang
ville give en sikkerhed for korrekthed gennem strafbestemmelserne i
konkurrencelovens § 20, stk. 1, nr. 2. Disse bemærkninger er i lovens
forarbejder knyttet til § 6.
Rådet har ikke taget stilling til, om KODA's respektive Gramex' aftaler
generelt skulle være anmeldelsespligtige. Det må afgøres fra aftale til
aftale. Anmeldelsespligten påhviler parterne, men de vil kunne forelægge
tvivlstilfælde for rådet.
6. Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet tiltræder i det hele af de grunde, der er anført af
Konkurrencerådet, at rådet i forbindelse med sin tidligere henvendelse efter
konkurrencelovens § 15 har truffet en sådan principiel afgørelse vedrørende
klagernes forhold til loven, at rådets sekretariat allerede af denne grund
har haft kompetence til at træffe den nu påklagede afgørelse over for
klagerne.
Ankenævnet finder, at klagernes virksomhed med hensyn til indgåelse af en
aftale som den foreliggende, hvorved der sikres rettighedshaverne vederlag
for brugen af fonogrammer, klart må anses for erhvervsvirksomhed, således som
denne betegnelse er anvendt i lovens § 2, nr. 1, og at der ved aftalen udøves
en dominerende indflydelse på det omhandlede markedsområde, jf. § 5, stk. 1.
Da aftalen med Turistvognmændenes Landsorganisation herefter har skullet
anmeldes til rådet, og da det for afgørelsen af anmeldelsespligten efter § 5,
stk. 1, er uden betydning, om og i hvilket omfang klagernes virksomhed er
reguleret af anden lovgivning, stadfæster ankenævnet rådets afgørelse.
Konkurrencerådets afgørelse af 30. september 1992 stadfæstes.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1994-1, s. 13-21
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Henvendelse til offentlig myndighed om konkurrencebegrænsninger - diskriminering (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Sag om, hvorvidt sagsøgeren i 2003 og 2004 har indtaget en dominerende stilling på markedet for distribution af adresseløse forsendelser i Danmark og i bekræftende fald, om sagsøgeren har overtrådt forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling m.m. Domsdatabasen · 21. december 2007
- Optagelse af forhandling i henhold til konkurrencelovens § 11 med Den Almindelige Danske Lægeforening om liberalisering af begrænsninger i medlemmernes reklameringsadgang. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Prisliste m.m. vedr. pressefotos i freelance medfører skadelige virkninger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ophavsret Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Aftale om dyrkning og levering af sukkerroer anmeldelsespligt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke anmeldelsespligt for aftale (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Anmeldelsespligt for aftaler om fælleskommunale affaldsselskaber (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aftale om salærdeling anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aftaler om overdragelse af byfornyelses opgaver ikke anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997