Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om ophavsret (* 1)

Ikke gældende LBK nr 194 af 11/03/1997LovbekendtgørelseKulturministeriet21. marts 1997

Gældende udgave: LBK nr 1093 af 20/08/2023

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 150 afgørelser

Domsdatabasen 71, Retsinformation 46, Klagenævnet for Domænenavne 16, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Landsskatteretten 6, Datatilsynet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om ophavsret (* 1)

Herved bekendtgøres lov nr. 395 af 14. juni 1995 om

ophavsret med de ændringer, der følger af lov nr. 295 af 24. april 1996 og

lov nr. 1207 af 27. december 1996.

Kapitel 1

Ophavsrettens genstand og indhold

Beskyttede værker

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller

kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som

en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling,

som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk

af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til

udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller

plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære

værker.

Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til

litterære værker.

Beskyttelsens indhold

§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov

angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille

eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i

oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden

litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.

Stk. 2. Som fremstilling af eksemplarer anses også det

forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.

Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når

1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på

anden måde spredes til almenheden,

2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes i fjernsyn,

Læs alt

eller

3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio eller fjernsyn.

Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3,

anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større

kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i

overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket

som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt

for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for

ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden

ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af

værket.

Bearbejdelser

§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden

måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur-

eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde

over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.

Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk,

som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af

ophavsretten til det oprindelige værk.

Samleværker

§ 5. Den, som ved at sammenstille værker eller dele

af værker frembringer et litterært eller kunstnerisk samleværk, har ophavsret

til dette, men retten gør ingen indskrænkning i ophavsretten til de enkelte

værker.

Fællesværker

§ 6. Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at

de enkeltes bidrag kan udskilles som selvstændige værker, har de ophavsret

til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser.

Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.

§ 7. Som ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst,

den, hvis navn eller alment kendte pseudonym eller mærke på sædvanlig måde er

påført eksemplarer af værket eller opgives, når det gøres tilgængeligt for

almenheden.

Stk. 2. Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er

angivet i overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er nævnt, og

ellers forlæggeren handle på ophavsmandens vegne, indtil denne bliver angivet

på et nyt oplag.

Offentliggørelse og udgivelse

§ 8. Et værk anses for offentliggjort, når det

lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af

værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde

spredt blandt almenheden.

Offentlige aktstykker

§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser

og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker,

der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker.

Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til

videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.

Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning

§ 10. Beskyttelse efter lov om mønstre udelukker ikke

ophavsret.

Stk. 2. Halvlederprodukters udformning (topografi)

nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i lov om

beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

Kapitel 2

Indskrænkninger i ophavsretten

Almindelige bestemmelser

§ 11. Bestemmelserne i dette kapitel gør ikke

indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad der

følger af § 29.

Stk. 2. Når et værk anvendes i henhold til dette

kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug

kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse

med, hvad god skik kræver.

Eksemplarfremstilling til privat brug

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille

eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne

eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at

1) opføre et bygningsværk,

2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra

original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at

eksemplaret kan opfattes som en original,

3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form eller

4) fremstille eksemplarer i digital form af andre værker, når

eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket i

digitaliseret form.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at

benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om

1) musikværker,

2) filmværker,

3) værker af brugskunst eller

4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en

kunstnerisk gengivelse.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret

til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk

udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i

forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder.

Eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed

§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der ved

fotokopiering eller lignende fremstilles eksemplarer af udgivne værker samt

ved optagelse foretages eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio

eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.

De nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed, som

omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke

for filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af

spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre

dele af værket.

Stk. 3. Lærere og elever må som led i

undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres egne fremførelser af

værker. Optagelserne må ikke udnyttes på anden måde.

Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.

§ 14. Offentlige eller private institutioner,

organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed

ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer

af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit

af andre udgivne værker af fagmæssig art samt af illustrationer, som er

gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens

efter § 50 er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for

virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.

§ 15. Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre

døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, kriminalforsorgen og

lignende må til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl. foretage

optagelser af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn. Sådanne optagelser

må kun udnyttes inden for den pågældende institution.

Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og museer

§ 16. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler,

hvorefter arkiver, biblioteker og museer på nærmere fastsatte vilkår kan

fremstille enkelte eksemplarer af værker til brug i deres virksomhed. Sker

eksemplarfremstillingen i form af lyd- og billedoptagelse eller i digital

form, må eksemplarerne ikke uden ophavsmandens samtykke udlånes eller på

anden måde gøres tilgængelige for almenheden uden for arkivet, biblioteket

eller museet.

Eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede

§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer

af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt

bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i

øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.

Sker gengivelsen eller eksemplarspredningen i erhvervsøjemed, har

ophavsmanden krav på vederlag.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse

på en gengivelse, som udelukkende består af lydoptagelser, samt ved spredning

af eksemplarer, der sker ved udlejning til almenheden.

Stk. 3. Erhververen af et eksemplar af værker, som af

andre er fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, må fremstille sådanne

eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar, herunder

sikkerhedseksemplarer, som er nødvendige for, at erhververen kan udnytte

eksemplaret efter dets formål. De fremstillede eksemplarer må ikke udnyttes

på anden måde. Retten til at udnytte dem bortfalder, hvis det erhvervede

eksemplar gøres tilgængeligt for almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån

og udlejning af erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller

kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner.

Stk. 4. Af udgivne litterære værker må der, når det

ikke sker i erhvervsøjemed, ved lydoptagelse fremstilles eksemplarer med

henblik på udlån til blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og

andre, som er ude af stand til at læse almindelige bøger. Ophavsmanden har

krav på vederlag.

Stk. 5. Statslige eller kommunale institutioner og

andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns- og

hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af

værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for

aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden

for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Fremstilling af antologier til brug i undervisningsvirksomhed m.v.

§ 18. Mindre dele af litterære værker og musikværker

eller sådanne værker af ringe omfang må til brug i undervisningsvirksomhed

gengives i samleværker sammenstillet af bidrag fra et større antal

ophavsmænd, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev udgivet. I

tilslutning til teksten kan også kunstværker og værker af beskrivende art,

jf. § 1, stk. 2, gengives, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev

offentliggjort. Ophavsmanden har krav på vederlag.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

værker, der er udarbejdet til brug i undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Enkelte udgivne sangtekster må gengives i

sanghæfter til brug for deltagerne i et møde. Der må dog ikke fremstilles

mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.

Spredning af eksemplarer

§ 19. Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens

samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre, må eksemplaret

spredes videre.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke

tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af

værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for bygningsværker og

brugskunst.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke

tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af

filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form gennem

udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et edb-program i

digitaliseret form udgør en del af et litterært værk og udlånes sammen med

dette.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen

indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om

biblioteksafgift.

Visning af eksemplarer

§ 20. Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar

af et kunstværk af ophavsmanden er overdraget til andre, må de udgivne eller

overdragne eksemplarer vises offentligt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for visning

af eksemplarer af kunstværker i fjernsyn eller film. Det samme gælder for

visning af eksemplarer af litterære eller musikalske værker, hvis værkets

indhold derved gøres tilgængeligt for almenheden.

Offentlig fremførelse

§ 21. Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller

et filmværk, må fremføres offentligt

1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden

betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende

foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsøjemed, og

2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for

fremførelse i radio eller fjernsyn.

Stk. 3. Udgivne eksemplarer af filmværker, musikværker

og værker i digital form kan stilles til rådighed for enkeltpersoner på

offentlige biblioteker til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved

hjælp af teknisk udstyr. Eksemplarfremstilling er ikke tilladt.

Citat

§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at

citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af

formålet.

Gengivelse af kunstværker m.v.

§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af

beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige

fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med

god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

Stk. 2. Offentliggjorte kunstværker må gengives ved

omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i

overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med

henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter.

Stk. 3. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af

kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i

aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet

betydning i den pågældende sammenhæng.

§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller som

udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen og i

meddelelser om udstilling eller salg.

Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt

anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er

hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.

Reportage af dagsbegivenheder

§ 25. Når fremførelse eller visning af et værk indgår

i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket

medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af

dagsbegivenheden.

Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.

§ 26. Forhandlinger i Folketinget,

kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager

samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af almene spørgsmål, må

gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at

udgive samlinger af sine egne indlæg.

§ 27. Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne

lov er indgået til en forvaltningsmyndighed i forbindelse med dens

virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at andre forlanger

aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift eller kopi, i

overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Det samme gælder for

værker, som er frembragt inden for den pågældende forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Ophavsretten er ikke til hinder for, at

arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv, gøres tilgængelige for

almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der

må dog ikke udleveres afskrifter eller fremstilles kopier af private

arkivalier.

Stk. 3. Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil

der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er

udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt gældende regler.

§ 28. Det er tilladt at gengive værker i forbindelse

med retssager og sager i administrative nævn og lignende i det omfang, som

betinges af formålet. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt

gældende regler.

Ændring af bygninger og brugsgenstande

§ 29. Bygninger kan ændres af ejeren uden

ophavsmandens samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn til

deres praktiske anvendelighed.

Stk. 2. Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden

ophavsmandens samtykke.

Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn

§ 30. Danmarks Radio, TV 2 samt Færøernes Radio

(Utvarp Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjonvarp Føroya) og Grønlands Radio

(Kalaallit Nunaata Radioa) kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne værker,

såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i

1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker.

Stk. 2. Ophavsmanden kan over for radio- eller

fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold til

stk. 1.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte, at

bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler,

der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har overdraget et eller flere

eksemplarer til andre.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke

anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre der

samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende foretages

udsendelse over et jordsendenet.

§ 31. Radio- og fjernsynsforetagender må til brug i

deres udsendelser optage værker på bånd, film eller anden indretning, der kan

gengive dem, under forudsætning af, at de har ret til at udsende de

pågældende værker. Retten til at gøre således optagne værker tilgængelige for

almenheden afhænger af de i øvrigt gældende regler.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om vilkårene for at foretage sådanne optagelser og om brugen og opbevaringen

af disse.

§ 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn,

hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives uden ophavsmandens samtykke.

Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg.

§ 33. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må

optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, og

opbevares i Statens Mediesamling, såfremt udsendelsen er af dokumentarisk

værdi. Mediesamlingen må fremstille enkelte eksemplarer af udsendelserne i

sikkerheds- og beskyttelsesøjemed samt til forskningsformål. Retten til

videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelsen

i stk. 1 skal finde tilsvarende anvendelse på andre offentlige arkiver.

§ 34. Radio- og fjernsynsforetagender kan efter

anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer

og institutioner, der har medvirket i de pågældende udsendelser, eller som

anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt udsendelse eller gennem

offentlig omtale af den pågældende udsendelse. Optagelser, der er udleveret i

henhold til 1. pkt., må kun benyttes til intern brug.

§ 35. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må

fordeles over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af

radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen

finder sted.

Stk. 2. Ophavsmanden har krav på vederlag. Dette gælder

dog ikke, når radio- eller fjernsynsudsendelser modtages ved hjælp af egen

fællesantenne og fordeles over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 25

tilslutninger i en bygning eller i en gruppe af nærliggende bygninger.

Stk. 3. Vederlagskravet kan kun gøres gældende af en af

kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter ophavsmænd,

udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder radio- og

fjernsynsforetagender og fotografer, hvis værker, præstationer,

frembringelser og billeder anvendes i radio- og fjernsynsudsendelser i

Danmark.

Stk. 4. Vederlagskravet påhviler ejeren af anlægget. Er

det vederlag, som ejeren skal betale, fastsat som et beløb pr. tilslutning,

er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som

svarer dertil.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

udsendelser i radio og fjernsyn, som foretages via kommunikationssatellitter,

medmindre der samtidig sker direkte udsendelse til almenheden, samt på

udsendelser, som sker i kodet form.

Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.

§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program,

må

1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne

ændringer i programmet, som er nødvendige for, at erhververen kan benytte det

efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl,

2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er

nødvendigt for benyttelsen af det, og

3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå,

hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i

programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på

skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som

vedkommende er berettiget til at udføre.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder

tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse

styres af et edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i

værkerne.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, kan ikke

fraviges ved aftale.

§ 37. Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode

og oversættelse af kodens form er tilladt, når dette er en forudsætning for

at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe

interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre

edb-programmer, såfremt

1) handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden person, der

har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program, eller på disses vegne

af en person, der har tilladelse hertil,

2) de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe

interoperabilitet, ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige for

de i nr. 1 nævnte personer, og

3) handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige edb-program,

der er nødvendige for at opnå interoperabilitet.

Stk. 2. De oplysninger, der er indhentet i forbindelse

med anvendelsen af stk. 1, må ikke

1) benyttes til andre formål end at gøre det selvstændigt udviklede

edb-program interoperabelt,

2) videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at

gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt, eller

3) benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af et

edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer til det

oprindelige, eller til nogen anden handling, som krænker ophavsretten.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges

ved aftale.

Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker

§ 38. Ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer

af kunstværker har ophavsmanden ret til et vederlag på 5 pct. af salgsprisen

ekskl. moms.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke

bygningsværker. Værker af brugskunst er ikke omfattet, hvis de er fremstillet

i flere identiske eksemplarer.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om vederlagets beregning, herunder bestemmelser om mindstebeløb for den

salgspris, som skal medføre ret til vederlag.

Stk. 4. Retten til vederlag består indtil ophavsrettens

udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens

død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger.

Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder

vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5.

Stk. 5. Retten til vederlag kan kun gøres gældende af

en organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen forestår

opkrævningen og foretager udlodningen til de berettigede. Den berettigedes

krav mod organisationen består, indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det

år, i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt

påkrav fra den berettigede.

Stk. 6. Ved erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i stk.

1 er sælgeren forpligtet til at fremsende en årlig opgørelse over salget af

kunstværker attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor til

den organisation, som er nævnt i stk. 5.

Vederlag for eksemplarfremstilling

til privat brug

§ 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller

indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller

billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2

nævnte værker.

Stk. 2. Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er

egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som

er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film,

videogram eller lignende.

Stk. 3. Administrationen og kontrollen, herunder

opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som repræsenterer en væsentlig

del af danske ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere,

herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, og som af

kulturministeren er godkendt hertil. Ministeren kan forlange at få meddelt

alle oplysninger om opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget.

Stk. 4. Organisationen fastsætter retningslinjer for

udbetalingen af vederlaget til de berettigede, så fordelingen i videst muligt

omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En

tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes til støtte af

formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som

repræsenteres af organisationen, jf. stk. 3.

§ 40. Vederlaget udgør for 1993 pr. minut spilletid

for lydbånd 0,045 kr. og for videobånd 0,0625 kr. Vederlaget reguleres årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 41. Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller

eller indfører lyd- eller videobånd, skal anmeldes hos fællesorganisationen.

Stk. 2. Organisationen udsteder et bevis for

anmeldelsen.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden

at vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden anmeldt virksomhed at

modtage lyd- eller videobånd, der er vederlagspligtige efter § 39.

§ 42. Vederlagsperioden er måneden.

Stk. 2. Anmeldte virksomheder skal opgøre det

vederlagspligtige antal lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret fra

virksomheden, samt disses spilletid.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller

videobånd til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen

efter stk. 2.

Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter retningslinjer,

som fastsættes af kulturministeren efter forhandling med

fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter forhandling med

fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med den i 1. pkt.

nævnte opgørelse.

§ 43. I det vederlagspligtige antal opgjort efter §

42, stk. 2, fradrages:

1) Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en anden anmeldt

virksomhed efter § 41, stk. 3.

2) Antallet af lyd- og videobånd, der er udført.

3) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til

professionelle formål, herunder undervisningsformål.

4) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til fremstilling

af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede.

5) Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt til særlige

formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med

fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med fradrag efter

stk. 1.

§ 44. Vederlaget tilbagebetales ved

1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd,

2) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til

professionelle formål, herunder undervisning,

3) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til

fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller hørehandicappede,

eller

4) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til særlige

formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse

efter stk. 1.

§ 45. Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over

fremstilling, indførsel og udlevering m.v. af vederlagspligtige lyd- og

videobånd.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for de anmeldte

virksomheders regnskabsførelse, herunder udstedelse af fakturaer m.v.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder skal opbevare

regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.

§ 46. Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af

hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den følgende måned til

fællesorganisationen angive mængden af udleverede lyd- og videokassettebånd

og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden skal senest samtidig med

angivelsen indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal

underskrives af virksomhedens ledelse.

Fælles bestemmelser om tvangslicens

§ 47. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af

vederlag i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, § 35, § 51, stk. 2,

og § 68, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for et af

kulturministeren nedsat nævn, Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kulturministeren

fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed og kan herunder fastsætte

bestemmelser om dækning af omkostningerne ved virksomheden.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om opkrævning af vederlag i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, § 35

og § 68.

Stk. 3. Såfremt brugeren af et værk i henhold til § 35

eller § 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale

eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås, at den

pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med ophavsmandens samtykke,

indtil betaling er sket.

§ 48. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende

uden rimelig grund at give samtykke til, at dets udsendelser samtidig og uden

ændringer fordeles over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan fordeling på

urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne

tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Afgørelse om fastsættelse af

vederlag kan dog, for så vidt angår udsendelser, som omfattes af § 35, stk.

1, kun træffes på grundlag af krav fremsat af foretagendet gennem den i § 35,

stk. 3, nævnte fællesorganisation. Bestemmelserne i § 35, stk. 4, og § 49

finder tilsvarende anvendelse på de i 2. pkt. nævnte vederlagskrav.

Stk. 2. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende

efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller

fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, 1.

pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5, eller kan der ikke opnås enighed om

vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af

hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår

herfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse,

hvis en organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af §

50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5. Bestemmelsen i §

49 finder tilsvarende anvendelse.

§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 1 og 4,

§ 18, stk. 1, § 35 og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i

hvilket værksudnyttelsen fandt sted.

Stk. 2. Såfremt vederlagskravet gøres gældende af en

organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for ophavsmandens krav mod

organisationen.

Stk. 3. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav.

Fælles bestemmelser om aftalelicens

§ 50. Aftalelicens efter §§ 13 og 14, § 17, stk. 5,

og § 30 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende

værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af danske

ophavsmænd til en bestemt art af værker. Aftalelicensen giver brugeren ret

til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse

værker ikke repræsenteres af organisationen.

Stk. 2. Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at

benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de

vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og af de i stk.

1 nævnte bestemmelser.

Stk. 3. (* 2)

Stk. 4. Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en

repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig

indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse af et

musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af

kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen.

Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.

§ 51. For værksudnyttelse i henhold til §§ 13 og 14,

§ 17, stk. 5, og § 30 skal de regler, som organisationen har fastsat med

hensyn til fordelingen af vederlag mellem de af organisationen repræsenterede

ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede

ophavsmænd.

Stk. 2. Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på

individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår af aftalen med

brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Størrelsen af det

individuelle vederlag kan fastsættes efter bestemmelsen i § 47, stk. 1.

Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende

anvendelse på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte

bestemmelser.

§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som

nævnt i § 13, stk. 1, § 14 og § 17, stk. 5, ikke fører til noget resultat,

kan hver af parterne kræve mægling.

Stk. 2. Krav om mægling rettes til kulturministeren.

Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt forhandlingerne eller

afvist et ønske om forhandlinger, eller når forhandlingerne ikke synes at

ville føre til noget resultat.

Stk. 3. Mæglingen foretages af en forligsmand, der

udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på parternes

eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå parterne at lade

tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen af voldgiftsmænd.

Stk. 4. Forligsmanden kan fremsætte forslag til

tvistens løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges parternes

kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af forligsmanden

fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren om mæglingens

udfald.

Stk. 5. Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal

forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under

forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger efter, at

parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag eller forslag til

voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har meddelt, at der ikke er

basis for at fremsætte sådanne forslag.

Stk. 6. Den, der er eller har været forligsmand, må

ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som

forligsmand.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.

Kapitel 3

Ophavsrettens overgang til andre

Almindelige bestemmelser

§ 53. Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der

følger af §§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter

denne lov.

Stk. 2. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke

overdragelse af ophavsretten.

Stk. 3. Har ophavsmanden overdraget en ret til at

udnytte værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver

overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder eller

ved andre midler.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af

ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat

i de enkelte bestemmelser.

§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte værket.

Ophavsmanden kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet værket

inden en rimelig tid eller senest inden 5 år efter det tidspunkt, hvor

aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.

§ 55. Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer

enkelte udnyttelsesformer, som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden

med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne til de

uspecificerede udnyttelsesformer, der ikke er iværksat af erhververen, inden

3 år er forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens

side.

Ændringer og videreoverdragelse

§ 56. Overdragelse af ophavsret giver ikke

erhververen ret til at ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller

åbenbart forudsat.

Stk. 2. Overdragelse af ophavsret giver ikke

erhververen ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre

videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren

vedbliver at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.

Afregning og kontrol

§ 57. Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af

erhververens omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at

der sker afregning mindst en gang om året. Ophavsmanden kan ligeledes kræve,

at afregningen ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har

ligget til grund for vederlagsberegningen.

Stk. 2. Ophavsmanden kan kræve, at erhververens

regnskaber, bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har

udnyttet værket, ved den årlige afregning efter stk. 1 stilles til rådighed

for en af ophavsmanden udpeget statsautoriseret eller registreret revisor.

Revisoren må oplyse ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om

eventuelle uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle

andre forhold, som denne bliver bekendt med ved gennemgangen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges

til skade for ophavsmanden.

Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film

§ 58. En aftale om at medvirke ved indspilningen af

en film indebærer, at ophavsmanden ikke kan modsætte sig, at

1) der fremstilles eksemplarer af filmen,

2) eksemplarer af filmen spredes til almenheden,

3) filmen fremføres offentligt eller

4) filmen forsynes med tekster eller tale på et andet sprog.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

1) allerede eksisterende værker,

2) drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt med henblik på

fremstillingen af filmen, eller

3) filmens hovedinstruktør.

Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af billed-

og lydoptagelser

§ 58 a. Har en ophavsmand til en producent af billed-

eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne

optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret

til et rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen. Retten til vederlag

kan kun udøves gennem organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af

rettighedshavere. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved

aftale.

Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i

ansættelsesforhold

§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er

frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter

arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.

Bestilte portrætbilleder

§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder

til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.

Arv og kreditorforfølgning

§ 61. Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens

almindelige regler anvendelse på ophavsretten.

Stk. 2. Ved testamente kan ophavsmanden med bindende

virkning også for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om udøvelse af

ophavsretten eller overlade det til en anden at give sådanne forskrifter.

§ 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan

ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden

eller hos nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv.

Stk. 2. Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan

heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem

eksemplarer er overgået ifølge ægteskab eller arv, hvis forfølgningen retter

sig mod

1) manuskripter,

2) stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk kan

udføres, eller

3) eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg

eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.

Kapitel 4

Ophavsrettens gyldighedstid

§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er

forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker

efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70

år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer:

1) Den ledende instruktør,

2) drejebogsforfatteren,

3) dialogforfatteren og

4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i

filmværket.

Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af

ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten,

indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev

offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller

serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.

Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum

bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at

han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk.

1.

Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis

ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det

år, hvor værket blev skabt.

§ 64. Når et værk ikke tidligere har været udgivet,

har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter

udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til

de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et

litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25 år er

forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen

fandt sted.

Kapitel 5

Andre rettigheder

Udøvende kunstnere

§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et

litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke

1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den,

eller

2) gøres tilgængelig for almenheden.

Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1,

nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke overføres til anden

indretning, der kan gengive den, eller gøres tilgængelig for almenheden, før

50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis

en optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette

tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af

det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt

efter hvilket tidspunkt der er det første.

Stk. 3. En aftale mellem en udøvende kunstner og en

filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at den

udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have overdraget

sin ret til udlejning af filmen til producenten.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og 11, § 12,

stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, og § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og

16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25,

27, 28, 31 og 33-35, § 36, stk. 2, §§ 39-47, 49-57 , § 58 a samt §§ 61

og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og

optagelser heraf. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en

optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for første gang er solgt eller på

anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden

for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det

Kongelige Teater lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i

anledning af officielle besøg udsende af Danmarks Radio eller TV 2 i radio

eller fjernsyn.

Fremstillere af lydoptagelser

§ 66. Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens

samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er

forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en

lydoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer

beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den

første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket

tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at

en optagelse overføres fra en optagelse til en anden.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, §

12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og

16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25,

27, 28, 31, 33, 34, § 35, stk. 1, § 36, stk. 2, §§ 39-47 samt §§ 49-52 finder

tilsvarende anvendelse på lydoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder

kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er

solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes

samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Fremstillere af billedoptagelser

§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens

samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er

forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en

billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer

beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den

første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket

tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at

en optagelse overføres fra en optagelse til en anden.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, §

12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og

16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3,

§§ 22, 25, 27, 28 og 31-34, § 35, stk. 1, § 36, stk. 2, § 47 samt §§ 49-52

finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk.

1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første

gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med

dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v.

§ 68. Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2, og § 66,

stk. 1, må udgivne lydoptagelser anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse

og til andre offentlige fremførelser.

Stk. 2. De udøvende kunstnere og fremstillerne af

lydoptagelser har krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende

gennem en af kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter såvel

udøvende kunstnere som fremstillere af lydoptagelser.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for

udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af filmværker, såfremt

lyd og billede udsendes eller fremføres samtidigt.

Radio- og fjernsynsforetagender

§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke

uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på

anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke

affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indretning, der kan

gengive den.

Stk. 2. Er en udsendelse affotograferet eller optaget

som anført i stk. 1, må den ikke uden foretagendets samtykke overføres til

anden indretning, der kan gengive den, eller spredes til almenheden, før 50

år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og

stk. 2, nr. 4, § 15, § 17, stk. 1-3, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, §

27, stk. 1 og 3, §§ 28, 31, 32, 33 og § 36, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1,

finder kun anvendelse på de i stk. 2 nævnte udsendelser, når disse for første

gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med

dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Fremstillere af fotografiske billeder

§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede

(fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille

eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil

50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 3, 7, 9

og 11, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18,

stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, §§ 25,

27, 28, 30, 31, 33-35, § 36, stk. 2, §§ 39-47, 49-58 og §§ 60-62 finder

tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede

genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.

Fremstillere af kataloger m.v.

§ 71. Kataloger, tabeller og lignende arbejder, der

sammenstiller et større antal oplysninger, må ikke eftergøres uden samtykke

fra den, som har fremstillet dem, før 10 år er forløbet efter udgangen af det

år, da arbejdet blev offentliggjort. Beskyttelsen ophører dog senest, når 15

år er forløbet efter udgangen af det år, da arbejdet blev fremstillet.

Stk. 2. Er arbejder af den nævnte art eller dele deraf

genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres

gældende.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 6-9, § 11, stk. 2, § 12,

stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, §§ 22, 27, 28, 30-35, §

36, stk. 2, §§ 47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på kataloger m.v.

Pressemeddelelser

§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra

udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden

modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, radio

eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de er blevet

offentliggjort i Danmark.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

Titelbeskyttelse m.v.

§ 73. Et litterært eller kunstnerisk værk må ikke

gøres tilgængeligt for almenheden under en titel, et pseudonym eller et

mærke, som er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere

offentliggjort værk eller dets ophavsmand.

Stk. 2. Har offentliggørelsen af det tidligere

offentliggjorte værk fundet sted mindre end 3 måneder forud for en udgivelse

af det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse, medmindre

forveksling må antages at være tilsigtet.

Signering af kunstværker

§ 74. På et kunstværk må kunstnerens navn eller mærke

ikke anbringes af andre end kunstneren selv, medmindre denne har givet sit

samtykke hertil.

Stk. 2. Kunstnerens navn eller mærke må ikke i noget

tilfælde påføres et eftergjort eksemplar, således at det kan forveksles med

originalen.

Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb

§ 75. Selv om ophavsretten er udløbet, må et

litterært eller kunstnerisk værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for

almenheden i strid med § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved

krænkes.

Kapitel 7

Retshåndhævelse

Straf

§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller

groft uagtsomt

1) overtræder § 2 eller § 3,

2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,

3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,

4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6,

5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til

fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og § 46, 1. pkt., eller undlader at

føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller

6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.

Stk. 2. Er en forsætlig overtrædelse af de i stk. 1,

nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved erhvervsmæssigt at fremstille

eller blandt almenheden sprede eksemplarer af værker eller frembringelser,

der beskyttes efter §§ 65-71, kan straffen under særlig skærpende

omstændigheder stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år. Særlig skærpende

omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et

betydeligt antal eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en

betydelig vinding.

§ 77. Når eksemplarer af værker eller frembringelser,

der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne

omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid

med loven, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt

indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for

almenheden.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1.

§ 78. Med bøde straffes den, som forsætligt eller

groft uagtsomt omsætter eller i kommercielt øjemed besidder midler, hvis

eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske

indretninger, som måtte være anvendt til at beskytte et edb-program.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse på andre værker i digitaliseret form.

§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 16, § 31,

stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk.

2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 80. Er en overtrædelse begået af et selskab, en

forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som

sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Påtale

§ 81. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, §

77, stk. 1, eller § 79, påtales af den forurettede.

Stk. 2. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §

3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales af

ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller

søskende.

Stk. 3. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§

3 og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan

offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle interesser må anses for

krænket ved overtrædelsen.

Stk. 4. Overtrædelser af §§ 75 og 78 påtales af det

offentlige.

§ 82. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2,

eller § 77, stk. 2, påtales af det offentlige, når den forurettede begærer

det.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af

bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler

om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Erstatning og godtgørelse

§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder

en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt

vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den yderligere skade, som

overtrædelsen måtte have medført.

Stk. 2. Selv om overtrædelsen er begået i god tro, kan

der tilkendes den forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i

stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og erstatningen kan dog

ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne fortjeneste.

Stk. 3. En ophavsmand, fotograf eller udøvende

kunstner, hvis ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på

godtgørelse for ikkeøkonomisk skade.

Inddragelse m.v.

§ 84. Når eksemplarer af værker eller frembringelser,

der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort

tilgængelige for almenheden i Danmark i strid med denne lov eller med

forskrifter givet efter § 61, stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at

eksemplarerne skal inddrages til fordel for den forurettede eller overdrages

til ham mod et vederlag, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne.

Stk. 2. I stedet for inddragelse eller overdragelse kan

det bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller på

anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis det under hensyn til

eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske værdi eller omstændighederne i

øvrigt skønnes rimeligt, kan retten tillade, at de fremstillede eksemplarer

gøres tilgængelige for almenheden mod erstatning og godtgørelse til den

forurettede.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig

fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i

anvendelse over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til privat

brug.

Stk. 5. Bygninger kan ikke kræves inddraget eller

tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.

Kapitel 8

Lovens anvendelsesområde

Ophavsret

§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for

1) værker af danske statsborgere eller personer, der er bosat i Danmark,

2) værker, som er udgivet første gang i Danmark, eller som er udgivet

første gang samtidig i Danmark og i et andet land,

3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat i Danmark,

4) bygningsværker, som er beliggende i Danmark, og

5) kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg i Danmark.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses

samtidig udgivelse at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i et

andet land inden 30 dage udgives i Danmark.

Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses, når

andet ikke er oplyst, den som producent, hvis navn på sædvanlig måde er

angivet på filmen.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 38 gælder for værker af

personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 64 gælder for

offentliggørelser eller udgivelser, som er foretaget af

1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller

2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for ethvert

værk.

Andre rettigheder

§ 86. Bestemmelserne i §§ 65, 66 og 68 gælder for

fremførelser og lydoptagelser, som har fundet sted i Danmark.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 65 og 66 om optagelse og

eftergørelse gælder dog for alle lydoptagelser.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 67 gælder for

billedoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 69 gælder for

1) radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i Danmark, og

2) radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i Danmark.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder anvendelse på

1) fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat

i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

2) fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden

for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 71 gælder for kataloger m.v.,

som er fremstillet af

1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller

2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende

anvendelse på pressemeddelelser som nævnt i § 72.

Særlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser via

satellit

§ 87. Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit

anses for at finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som er

bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller

fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i en ubrudt

sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.

Stk. 2. Udsendelser via satellit anses også for at

finde sted i Danmark, hvis indførelsen i sendekæden sker i et land, som ikke

er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som ikke har det

beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF

af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende

ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med

radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i følgende

tilfælde:

1) Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en

uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres

gældende over for den, som driver stationen.

2) Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat, og et

radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i landet, har

foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73

kan da gøres gældende over for foretagendet.

Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.

§ 88. Under forudsætning af gensidighed kan ved kgl.

anordning anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold til andre

lande.

Stk. 2. Endvidere kan loven ved kgl. anordning gøres

anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer,

samt på ikkeudgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at udgive.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 89. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1994, og

2) lov om retten til fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715

af 8. september 1993.

Stk. 3. Regler, der er udstedt efter de hidtidige love,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter

denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 90. Loven gælder også for værker og frembringelser

m.v., som er frembragt før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger,

der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens

ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan fortsat

spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på

et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne

i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse på udlejning og udlån,

som foretages efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en

eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser til at

fremstille eksemplarer af værker eller frembringelser m.v., som ikke var

beskyttet efter de hidtil gældende bestemmelser, kan eksemplarfremstilling i

nødvendig og sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer,

dog senest den 1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af

bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt.

Bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Indgår værker og frembringelser m.v. i en

optagelse, der er foretaget med henblik på udsendelse i radio og fjernsyn, og

som er fremstillet på et tidspunkt, hvor de nævnte værker og frembringelser

ikke var beskyttet, eller som er fremstillet i henhold til stk. 3, kan

sådanne optagelser fortsat anvendes til udsendelse i radio og fjernsyn indtil

den 1. januar år 2000. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse

på offentlig fremførelse af filmoptagelser.

Stk. 5. Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en

frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end

den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de

hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid

finde anvendelse.

§ 91. Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder

ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også

anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2,

finder ikke anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar 1995,

førend den 1. januar 2000.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for

edb-programmer, der er frembragt før den 1. januar 1993.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på

fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970.

§ 92. De i henhold til ældre lovgivning givne særlige

privilegier og forbud forbliver i kraft.

§ 93. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og

Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

Lov nr. 295 af 24. april 1996 (ophævelse af § 89, stk. 4) indeholdt ingen

ikrafttrædelsesbestemmelse og trådte således i kraft ugedagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende (dvs. den 2. maj 1996).

Lov nr. 1207 af 27. december 1996 (vedrørende § 17, stk. 1-3, § 35, § 47,

§ 48, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1, § 50, stk. 1, 3 og 4, § 51, stk. 1 og 3, §

52, stk. 1 og 7, § 58 a, § 65, stk. 4, § 66, stk. 2 og 3, § 67, stk. 2 og 3,

§ 69, stk. 3, og § 70, stk. 3) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1,

nr. 2 (* 3), 4 (* 4), 5 (* 5), 7 (* 6), 10 (* 7), 12 (* 8), 13 (* 9), 15 (*

10), 16 (* 11), 23 (* 12), 24 (* 13), 26 (* 14) og 27 (* 15), dog først den

1. januar 1998. § 50, stk. 4, i lov om ophavsret, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 13 (* 16), træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Den 1. januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13.

juni 1990 om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på

ophavsretsområdet.

Stk. 3. Nægter organisationer, der repræsenterer de i

lov om ophavsret §§ 1, 65, 70 og 71 nævnte rettighedshavere, uden rimelig

grund at give samtykke til, at værker, fremførelser og frembringelser, som

indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i lov om ophavsret § 35,

stk. 5, nævnte karakter, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg,

eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan det i lov

om ophavsret § 48, stk. 1, omtalte nævn (Ophavsretslicensnævnet) på begæring

for året 1997 meddele den fornødne tilladelse og fastsætte de nærmere vilkår

herfor. Bestemmelsen i lov om ophavsret § 50, stk. 1, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, (* 17)

finder anvendelse på aftaler indgået efter den 19. november 1992. For aftaler

indgået før den 1. juli 1994 finder bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21 dog

kun anvendelse, såfremt ophavsmænd eller udøvende kunstnere eller

repræsentanter for disse inden den 1. januar 1997 over for producenten har

fremsat krav herom.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning

sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,

som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Kulturministeriet, den 11. marts 1997

Ebbe Lundgaard

/ J. Nørup-Nielsen

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 395 af 14. juni 1995 indeholder bestemmelser, der

gennemfører Rådets direktiv 92/100/EØF, EF-Tidende 1992 L 346, s. 61,

direktiv 93/83/EØF, EF-Tidende 1993 L 248, s. 15, og direktiv 93/98/EØF,

EF-Tidende 1993 L 290, s. 9. Denne lov viderefører bestemmelser fra lov nr.

1010 af 19. december 1992, hvorved Rådets direktiv af 14. maj 1991 om retlig

beskyttelse af edb-programmer (91/250/EØF), EF-Tidende 1991 L 122, s. 42,

blev gennemført. Lov nr. 1207 af 27. december 1996 indeholder bestemmelser,

der supplerende gennemfører Rådets direktiv 92/100/EØF, EF-Tidende 1992 L

346, s. 61, og 93/83/EØF, EF-Tidende 1993 L 248, s. 15.

(* 2) Pr. 1. januar 1998 gælder den i note 9 nævnte tekst.

(* 3) Hvorved § 35 affattes således:

» § 35. Værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn,

må samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og på samme måde

videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne

for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke

for rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en

trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen

antenne, videreudsendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2

tilslutninger.

Stk. 3. Ejeren af et anlæg som nævnt i stk. 1 er ansvarlig for, at

der træffes aftale om videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser over

anlægget. Er et vederlag, som ejeren skal betale efter en aftale indgået i

overensstemmelse med stk. 1 eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet

efter § 48, stk. 1, fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den

enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer

dertil.«

(* 4) Hvorved »§ 35,» udgår i § 47, stk. 1, 1. pkt., og »§

35« udgår i § 47, stk. 2.

(* 5) Hvorved »§ 35 eller« udgår i § 47, stk. 3.

(* 6) Hvorved § 48, stk. 1, affattes således:

»Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 3, eller et

radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at

værker og udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret

videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på

urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne

tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

(* 7) Hvorved »§ 35« udgår i § 49, stk. 1.

(* 8) Hvorved »og § 30« i § 50, stk. 1, 1. pkt., ændres til:

»§§ 30 og 35«.

(* 9) Hvorved der i § 50 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Rettighedsorganisationer, som indgår aftaler om

samtidig og uændret videreudsendelse af radio- eller fjernsynsudsendelser af

den i § 35 nævnte karakter, skal godkendes af kulturministeren. Ministeren

kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere angivne områder skal

være en fællesorganisation, som omfatter flere grupper af rettighedshavere.

Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.«

(* 10) Hvorved »og § 30« i § 51, stk. 1, ændres til: »§§ 30

og 35«.

(* 11) Hvorved der i § 51 efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 3. Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3,

godkendte organisationer ønsker at fremsætte i forbindelse med

værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig over for brugerne.«

Stk. 3 bliver herefter stk.4.

(* 12) Hvorved »§ 35, stk. 1,» udgår i § 66, stk. 2, 1. pkt.

(* 13) Hvorved der i § 66 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må lydoptagelser, som

udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og

videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden

ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.«

(* 14) Hvorved »§ 35, stk. 1,» udgår i § 67, stk. 2, 1. pkt.

(* 15) Hvorved der i § 67 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser,

som udsendes trådløst i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og

videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden

ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.«

(* 16) Denne lovbekendtgørelses § 50, stk. 4.

(* 17) Denne lovbekendtgørelses § 58 a og henvisningen til denne

bestemmelse i § 65, stk. 4, 1. pkt.

Lignende dokumenter