Bekendtgørelse af lov om ophavsret (* 1)
Gældende udgave: LBK nr 1093 af 20/08/2023
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 150 afgørelser
Domsdatabasen 71, Retsinformation 46, Klagenævnet for Domænenavne 16, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Landsskatteretten 6, Datatilsynet 2
- § 1 56
- § 2 55
- § 83 44
- § 3 24
- § 47 18
- § 53 14
- § 76 14
- § 54 11
- § 23 10
- § 4 10
- § 84 10
- § 22 7
- § 71 6
- § 11 6
- § 22 a 6
De nyeste afgørelser
- Om ophavsret og ytringsfrihed ved brug af bogforside på politisk blog. Domsdatabasen · 30. september 2026
- Byrettens dom stadfæstes i sag om, hvornår kunstnerisk brug af beskyttede varemærkerettigheder og ophavsretligt beskyttede figurer er lovlig Domsdatabasen · 2. juli 2026
- Sø- og Handelsrettens kendelse om midlertidige forbud ophæves og kærende frifindes for indkæredes påstand om midlertidigt forbud Domsdatabasen · 12. maj 2026
- Forfatter - Bibliotekspenge ikke momspligtige – royalties momsfritaget Retsinformation · 16. april 2026
- Landsretten ændrer Sø- og Handelsrettens afgørelse i sag om ejerskab til patentansøgninger vedrørende en elektrisk vinduesåbner og påstået misbrug af forretningshemmeligheder Domsdatabasen · 26. marts 2026
- Udgifter afholdt til softwareprojekter – forbedringsudgifter eller vedligeholdelsesudgifter? Retsinformation · 19. februar 2026
- bluehors.dk (sag 2025-10161) Klagenævnet for Domænenavne · 6. februar 2026
- Sag om, hvorvidt salg af billeder af et kunstværk udgør en ophavsretskrænkelse og i givet fald størrelsen af kompensationen herfor Domsdatabasen · 17. december 2025
- Landsrettens dom i sag om rettighedsvederlag for regions videresendelse af tv på hospitaler stadfæstes med den ændring, at beløbet, som regionen skal betale til appellanten, blev reduceret til 2.828.721,96 kr. med procesrente Domsdatabasen · 6. november 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom, således at appelindstævnte styrelse skal betale 175.000 kr. til appellant ApS Domsdatabasen · 29. oktober 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om ophavsret (* 1)
Herved bekendtgøres lov nr. 395 af 14. juni 1995 om
ophavsret med de ændringer, der følger af lov nr. 295 af 24. april 1996 og
lov nr. 1207 af 27. december 1996.
Kapitel 1
Ophavsrettens genstand og indhold
Beskyttede værker
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller
kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som
en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling,
som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk
af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til
udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller
plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære
værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til
litterære værker.
Beskyttelsens indhold
§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov
angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille
eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i
oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden
litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.
Stk. 2. Som fremstilling af eksemplarer anses også det
forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på
anden måde spredes til almenheden,
2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes i fjernsyn,
Læs alt
eller
3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio eller fjernsyn.
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3,
anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større
kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i
overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket
som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt
for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for
ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden
ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af
værket.
Bearbejdelser
§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden
måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur-
eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde
over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.
Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk,
som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af
ophavsretten til det oprindelige værk.
Samleværker
§ 5. Den, som ved at sammenstille værker eller dele
af værker frembringer et litterært eller kunstnerisk samleværk, har ophavsret
til dette, men retten gør ingen indskrænkning i ophavsretten til de enkelte
værker.
Fællesværker
§ 6. Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at
de enkeltes bidrag kan udskilles som selvstændige værker, har de ophavsret
til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser.
Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.
§ 7. Som ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst,
den, hvis navn eller alment kendte pseudonym eller mærke på sædvanlig måde er
påført eksemplarer af værket eller opgives, når det gøres tilgængeligt for
almenheden.
Stk. 2. Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er
angivet i overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er nævnt, og
ellers forlæggeren handle på ophavsmandens vegne, indtil denne bliver angivet
på et nyt oplag.
Offentliggørelse og udgivelse
§ 8. Et værk anses for offentliggjort, når det
lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af
værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde
spredt blandt almenheden.
Offentlige aktstykker
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser
og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker,
der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker.
Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til
videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning
§ 10. Beskyttelse efter lov om mønstre udelukker ikke
ophavsret.
Stk. 2. Halvlederprodukters udformning (topografi)
nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i lov om
beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
Kapitel 2
Indskrænkninger i ophavsretten
Almindelige bestemmelser
§ 11. Bestemmelserne i dette kapitel gør ikke
indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad der
følger af § 29.
Stk. 2. Når et værk anvendes i henhold til dette
kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug
kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse
med, hvad god skik kræver.
Eksemplarfremstilling til privat brug
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille
eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne
eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
1) opføre et bygningsværk,
2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra
original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at
eksemplaret kan opfattes som en original,
3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form eller
4) fremstille eksemplarer i digital form af andre værker, når
eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket i
digitaliseret form.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
1) musikværker,
2) filmværker,
3) værker af brugskunst eller
4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en
kunstnerisk gengivelse.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret
til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk
udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i
forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder.
Eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed
§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der ved
fotokopiering eller lignende fremstilles eksemplarer af udgivne værker samt
ved optagelse foretages eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio
eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
De nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed, som
omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke
for filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af
spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre
dele af værket.
Stk. 3. Lærere og elever må som led i
undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres egne fremførelser af
værker. Optagelserne må ikke udnyttes på anden måde.
Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.
§ 14. Offentlige eller private institutioner,
organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed
ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer
af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit
af andre udgivne værker af fagmæssig art samt af illustrationer, som er
gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens
efter § 50 er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for
virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.
§ 15. Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre
døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, kriminalforsorgen og
lignende må til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl. foretage
optagelser af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn. Sådanne optagelser
må kun udnyttes inden for den pågældende institution.
Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og museer
§ 16. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler,
hvorefter arkiver, biblioteker og museer på nærmere fastsatte vilkår kan
fremstille enkelte eksemplarer af værker til brug i deres virksomhed. Sker
eksemplarfremstillingen i form af lyd- og billedoptagelse eller i digital
form, må eksemplarerne ikke uden ophavsmandens samtykke udlånes eller på
anden måde gøres tilgængelige for almenheden uden for arkivet, biblioteket
eller museet.
Eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede
§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer
af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt
bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i
øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.
Sker gengivelsen eller eksemplarspredningen i erhvervsøjemed, har
ophavsmanden krav på vederlag.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse
på en gengivelse, som udelukkende består af lydoptagelser, samt ved spredning
af eksemplarer, der sker ved udlejning til almenheden.
Stk. 3. Erhververen af et eksemplar af værker, som af
andre er fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, må fremstille sådanne
eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar, herunder
sikkerhedseksemplarer, som er nødvendige for, at erhververen kan udnytte
eksemplaret efter dets formål. De fremstillede eksemplarer må ikke udnyttes
på anden måde. Retten til at udnytte dem bortfalder, hvis det erhvervede
eksemplar gøres tilgængeligt for almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån
og udlejning af erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller
kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner.
Stk. 4. Af udgivne litterære værker må der, når det
ikke sker i erhvervsøjemed, ved lydoptagelse fremstilles eksemplarer med
henblik på udlån til blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og
andre, som er ude af stand til at læse almindelige bøger. Ophavsmanden har
krav på vederlag.
Stk. 5. Statslige eller kommunale institutioner og
andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns- og
hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af
værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for
aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden
for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Fremstilling af antologier til brug i undervisningsvirksomhed m.v.
§ 18. Mindre dele af litterære værker og musikværker
eller sådanne værker af ringe omfang må til brug i undervisningsvirksomhed
gengives i samleværker sammenstillet af bidrag fra et større antal
ophavsmænd, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev udgivet. I
tilslutning til teksten kan også kunstværker og værker af beskrivende art,
jf. § 1, stk. 2, gengives, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev
offentliggjort. Ophavsmanden har krav på vederlag.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
værker, der er udarbejdet til brug i undervisningsvirksomhed.
Stk. 3. Enkelte udgivne sangtekster må gengives i
sanghæfter til brug for deltagerne i et møde. Der må dog ikke fremstilles
mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.
Spredning af eksemplarer
§ 19. Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens
samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre, må eksemplaret
spredes videre.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke
tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af
værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for bygningsværker og
brugskunst.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke
tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af
filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form gennem
udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et edb-program i
digitaliseret form udgør en del af et litterært værk og udlånes sammen med
dette.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen
indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om
biblioteksafgift.
Visning af eksemplarer
§ 20. Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar
af et kunstværk af ophavsmanden er overdraget til andre, må de udgivne eller
overdragne eksemplarer vises offentligt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for visning
af eksemplarer af kunstværker i fjernsyn eller film. Det samme gælder for
visning af eksemplarer af litterære eller musikalske værker, hvis værkets
indhold derved gøres tilgængeligt for almenheden.
Offentlig fremførelse
§ 21. Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller
et filmværk, må fremføres offentligt
1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden
betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende
foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsøjemed, og
2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for
fremførelse i radio eller fjernsyn.
Stk. 3. Udgivne eksemplarer af filmværker, musikværker
og værker i digital form kan stilles til rådighed for enkeltpersoner på
offentlige biblioteker til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved
hjælp af teknisk udstyr. Eksemplarfremstilling er ikke tilladt.
Citat
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at
citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af
formålet.
Gengivelse af kunstværker m.v.
§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af
beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige
fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med
god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Stk. 2. Offentliggjorte kunstværker må gengives ved
omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i
overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med
henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter.
Stk. 3. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af
kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i
aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet
betydning i den pågældende sammenhæng.
§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller som
udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen og i
meddelelser om udstilling eller salg.
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt
anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er
hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.
Reportage af dagsbegivenheder
§ 25. Når fremførelse eller visning af et værk indgår
i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket
medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af
dagsbegivenheden.
Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.
§ 26. Forhandlinger i Folketinget,
kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager
samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af almene spørgsmål, må
gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at
udgive samlinger af sine egne indlæg.
§ 27. Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne
lov er indgået til en forvaltningsmyndighed i forbindelse med dens
virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at andre forlanger
aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift eller kopi, i
overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Det samme gælder for
værker, som er frembragt inden for den pågældende forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Ophavsretten er ikke til hinder for, at
arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv, gøres tilgængelige for
almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der
må dog ikke udleveres afskrifter eller fremstilles kopier af private
arkivalier.
Stk. 3. Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil
der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er
udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt gældende regler.
§ 28. Det er tilladt at gengive værker i forbindelse
med retssager og sager i administrative nævn og lignende i det omfang, som
betinges af formålet. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt
gældende regler.
Ændring af bygninger og brugsgenstande
§ 29. Bygninger kan ændres af ejeren uden
ophavsmandens samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn til
deres praktiske anvendelighed.
Stk. 2. Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden
ophavsmandens samtykke.
Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn
§ 30. Danmarks Radio, TV 2 samt Færøernes Radio
(Utvarp Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjonvarp Føroya) og Grønlands Radio
(Kalaallit Nunaata Radioa) kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne værker,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i
1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker.
Stk. 2. Ophavsmanden kan over for radio- eller
fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold til
stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte, at
bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler,
der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har overdraget et eller flere
eksemplarer til andre.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke
anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre der
samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende foretages
udsendelse over et jordsendenet.
§ 31. Radio- og fjernsynsforetagender må til brug i
deres udsendelser optage værker på bånd, film eller anden indretning, der kan
gengive dem, under forudsætning af, at de har ret til at udsende de
pågældende værker. Retten til at gøre således optagne værker tilgængelige for
almenheden afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om vilkårene for at foretage sådanne optagelser og om brugen og opbevaringen
af disse.
§ 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn,
hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives uden ophavsmandens samtykke.
Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg.
§ 33. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må
optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, og
opbevares i Statens Mediesamling, såfremt udsendelsen er af dokumentarisk
værdi. Mediesamlingen må fremstille enkelte eksemplarer af udsendelserne i
sikkerheds- og beskyttelsesøjemed samt til forskningsformål. Retten til
videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelsen
i stk. 1 skal finde tilsvarende anvendelse på andre offentlige arkiver.
§ 34. Radio- og fjernsynsforetagender kan efter
anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer
og institutioner, der har medvirket i de pågældende udsendelser, eller som
anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt udsendelse eller gennem
offentlig omtale af den pågældende udsendelse. Optagelser, der er udleveret i
henhold til 1. pkt., må kun benyttes til intern brug.
§ 35. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må
fordeles over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af
radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen
finder sted.
Stk. 2. Ophavsmanden har krav på vederlag. Dette gælder
dog ikke, når radio- eller fjernsynsudsendelser modtages ved hjælp af egen
fællesantenne og fordeles over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 25
tilslutninger i en bygning eller i en gruppe af nærliggende bygninger.
Stk. 3. Vederlagskravet kan kun gøres gældende af en af
kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter ophavsmænd,
udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder radio- og
fjernsynsforetagender og fotografer, hvis værker, præstationer,
frembringelser og billeder anvendes i radio- og fjernsynsudsendelser i
Danmark.
Stk. 4. Vederlagskravet påhviler ejeren af anlægget. Er
det vederlag, som ejeren skal betale, fastsat som et beløb pr. tilslutning,
er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som
svarer dertil.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
udsendelser i radio og fjernsyn, som foretages via kommunikationssatellitter,
medmindre der samtidig sker direkte udsendelse til almenheden, samt på
udsendelser, som sker i kodet form.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.
§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program,
må
1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne
ændringer i programmet, som er nødvendige for, at erhververen kan benytte det
efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl,
2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er
nødvendigt for benyttelsen af det, og
3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå,
hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i
programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på
skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som
vedkommende er berettiget til at udføre.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder
tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse
styres af et edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i
værkerne.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, kan ikke
fraviges ved aftale.
§ 37. Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode
og oversættelse af kodens form er tilladt, når dette er en forudsætning for
at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe
interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre
edb-programmer, såfremt
1) handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden person, der
har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program, eller på disses vegne
af en person, der har tilladelse hertil,
2) de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe
interoperabilitet, ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige for
de i nr. 1 nævnte personer, og
3) handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige edb-program,
der er nødvendige for at opnå interoperabilitet.
Stk. 2. De oplysninger, der er indhentet i forbindelse
med anvendelsen af stk. 1, må ikke
1) benyttes til andre formål end at gøre det selvstændigt udviklede
edb-program interoperabelt,
2) videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at
gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt, eller
3) benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af et
edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer til det
oprindelige, eller til nogen anden handling, som krænker ophavsretten.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges
ved aftale.
Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker
§ 38. Ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer
af kunstværker har ophavsmanden ret til et vederlag på 5 pct. af salgsprisen
ekskl. moms.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke
bygningsværker. Værker af brugskunst er ikke omfattet, hvis de er fremstillet
i flere identiske eksemplarer.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om vederlagets beregning, herunder bestemmelser om mindstebeløb for den
salgspris, som skal medføre ret til vederlag.
Stk. 4. Retten til vederlag består indtil ophavsrettens
udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens
død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger.
Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder
vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5.
Stk. 5. Retten til vederlag kan kun gøres gældende af
en organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen forestår
opkrævningen og foretager udlodningen til de berettigede. Den berettigedes
krav mod organisationen består, indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det
år, i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt
påkrav fra den berettigede.
Stk. 6. Ved erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i stk.
1 er sælgeren forpligtet til at fremsende en årlig opgørelse over salget af
kunstværker attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor til
den organisation, som er nævnt i stk. 5.
Vederlag for eksemplarfremstilling
til privat brug
§ 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller
indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller
billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2
nævnte værker.
Stk. 2. Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er
egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som
er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film,
videogram eller lignende.
Stk. 3. Administrationen og kontrollen, herunder
opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som repræsenterer en væsentlig
del af danske ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere,
herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, og som af
kulturministeren er godkendt hertil. Ministeren kan forlange at få meddelt
alle oplysninger om opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget.
Stk. 4. Organisationen fastsætter retningslinjer for
udbetalingen af vederlaget til de berettigede, så fordelingen i videst muligt
omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En
tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes til støtte af
formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som
repræsenteres af organisationen, jf. stk. 3.
§ 40. Vederlaget udgør for 1993 pr. minut spilletid
for lydbånd 0,045 kr. og for videobånd 0,0625 kr. Vederlaget reguleres årligt
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 41. Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller
eller indfører lyd- eller videobånd, skal anmeldes hos fællesorganisationen.
Stk. 2. Organisationen udsteder et bevis for
anmeldelsen.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden
at vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden anmeldt virksomhed at
modtage lyd- eller videobånd, der er vederlagspligtige efter § 39.
§ 42. Vederlagsperioden er måneden.
Stk. 2. Anmeldte virksomheder skal opgøre det
vederlagspligtige antal lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret fra
virksomheden, samt disses spilletid.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller
videobånd til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen
efter stk. 2.
Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter retningslinjer,
som fastsættes af kulturministeren efter forhandling med
fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter forhandling med
fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med den i 1. pkt.
nævnte opgørelse.
§ 43. I det vederlagspligtige antal opgjort efter §
42, stk. 2, fradrages:
1) Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en anden anmeldt
virksomhed efter § 41, stk. 3.
2) Antallet af lyd- og videobånd, der er udført.
3) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til
professionelle formål, herunder undervisningsformål.
4) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til fremstilling
af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede.
5) Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt til særlige
formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med
fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med fradrag efter
stk. 1.
§ 44. Vederlaget tilbagebetales ved
1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd,
2) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til
professionelle formål, herunder undervisning,
3) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til
fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller hørehandicappede,
eller
4) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til særlige
formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse
efter stk. 1.
§ 45. Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over
fremstilling, indførsel og udlevering m.v. af vederlagspligtige lyd- og
videobånd.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for de anmeldte
virksomheders regnskabsførelse, herunder udstedelse af fakturaer m.v.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder skal opbevare
regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.
§ 46. Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af
hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den følgende måned til
fællesorganisationen angive mængden af udleverede lyd- og videokassettebånd
og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden skal senest samtidig med
angivelsen indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal
underskrives af virksomhedens ledelse.
Fælles bestemmelser om tvangslicens
§ 47. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af
vederlag i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, § 35, § 51, stk. 2,
og § 68, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for et af
kulturministeren nedsat nævn, Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed og kan herunder fastsætte
bestemmelser om dækning af omkostningerne ved virksomheden.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om opkrævning af vederlag i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, § 35
og § 68.
Stk. 3. Såfremt brugeren af et værk i henhold til § 35
eller § 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale
eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås, at den
pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med ophavsmandens samtykke,
indtil betaling er sket.
§ 48. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende
uden rimelig grund at give samtykke til, at dets udsendelser samtidig og uden
ændringer fordeles over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan fordeling på
urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne
tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Afgørelse om fastsættelse af
vederlag kan dog, for så vidt angår udsendelser, som omfattes af § 35, stk.
1, kun træffes på grundlag af krav fremsat af foretagendet gennem den i § 35,
stk. 3, nævnte fællesorganisation. Bestemmelserne i § 35, stk. 4, og § 49
finder tilsvarende anvendelse på de i 2. pkt. nævnte vederlagskrav.
Stk. 2. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende
efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller
fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, 1.
pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5, eller kan der ikke opnås enighed om
vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af
hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår
herfor.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse,
hvis en organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af §
50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5. Bestemmelsen i §
49 finder tilsvarende anvendelse.
§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 1 og 4,
§ 18, stk. 1, § 35 og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i
hvilket værksudnyttelsen fandt sted.
Stk. 2. Såfremt vederlagskravet gøres gældende af en
organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for ophavsmandens krav mod
organisationen.
Stk. 3. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav.
Fælles bestemmelser om aftalelicens
§ 50. Aftalelicens efter §§ 13 og 14, § 17, stk. 5,
og § 30 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende
værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af danske
ophavsmænd til en bestemt art af værker. Aftalelicensen giver brugeren ret
til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse
værker ikke repræsenteres af organisationen.
Stk. 2. Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at
benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de
vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og af de i stk.
1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3. (* 2)
Stk. 4. Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en
repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig
indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse af et
musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af
kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen.
Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.
§ 51. For værksudnyttelse i henhold til §§ 13 og 14,
§ 17, stk. 5, og § 30 skal de regler, som organisationen har fastsat med
hensyn til fordelingen af vederlag mellem de af organisationen repræsenterede
ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede
ophavsmænd.
Stk. 2. Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på
individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår af aftalen med
brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Størrelsen af det
individuelle vederlag kan fastsættes efter bestemmelsen i § 47, stk. 1.
Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende
anvendelse på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte
bestemmelser.
§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som
nævnt i § 13, stk. 1, § 14 og § 17, stk. 5, ikke fører til noget resultat,
kan hver af parterne kræve mægling.
Stk. 2. Krav om mægling rettes til kulturministeren.
Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt forhandlingerne eller
afvist et ønske om forhandlinger, eller når forhandlingerne ikke synes at
ville føre til noget resultat.
Stk. 3. Mæglingen foretages af en forligsmand, der
udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på parternes
eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå parterne at lade
tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen af voldgiftsmænd.
Stk. 4. Forligsmanden kan fremsætte forslag til
tvistens løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges parternes
kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af forligsmanden
fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren om mæglingens
udfald.
Stk. 5. Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal
forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under
forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger efter, at
parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag eller forslag til
voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har meddelt, at der ikke er
basis for at fremsætte sådanne forslag.
Stk. 6. Den, der er eller har været forligsmand, må
ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som
forligsmand.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.
Kapitel 3
Ophavsrettens overgang til andre
Almindelige bestemmelser
§ 53. Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der
følger af §§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter
denne lov.
Stk. 2. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke
overdragelse af ophavsretten.
Stk. 3. Har ophavsmanden overdraget en ret til at
udnytte værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver
overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder eller
ved andre midler.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af
ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat
i de enkelte bestemmelser.
§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte værket.
Ophavsmanden kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet værket
inden en rimelig tid eller senest inden 5 år efter det tidspunkt, hvor
aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.
§ 55. Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer
enkelte udnyttelsesformer, som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden
med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne til de
uspecificerede udnyttelsesformer, der ikke er iværksat af erhververen, inden
3 år er forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens
side.
Ændringer og videreoverdragelse
§ 56. Overdragelse af ophavsret giver ikke
erhververen ret til at ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller
åbenbart forudsat.
Stk. 2. Overdragelse af ophavsret giver ikke
erhververen ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre
videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren
vedbliver at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.
Afregning og kontrol
§ 57. Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af
erhververens omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at
der sker afregning mindst en gang om året. Ophavsmanden kan ligeledes kræve,
at afregningen ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har
ligget til grund for vederlagsberegningen.
Stk. 2. Ophavsmanden kan kræve, at erhververens
regnskaber, bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har
udnyttet værket, ved den årlige afregning efter stk. 1 stilles til rådighed
for en af ophavsmanden udpeget statsautoriseret eller registreret revisor.
Revisoren må oplyse ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om
eventuelle uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle
andre forhold, som denne bliver bekendt med ved gennemgangen.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges
til skade for ophavsmanden.
Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film
§ 58. En aftale om at medvirke ved indspilningen af
en film indebærer, at ophavsmanden ikke kan modsætte sig, at
1) der fremstilles eksemplarer af filmen,
2) eksemplarer af filmen spredes til almenheden,
3) filmen fremføres offentligt eller
4) filmen forsynes med tekster eller tale på et andet sprog.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
1) allerede eksisterende værker,
2) drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt med henblik på
fremstillingen af filmen, eller
3) filmens hovedinstruktør.
Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af billed-
og lydoptagelser
§ 58 a. Har en ophavsmand til en producent af billed-
eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne
optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret
til et rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen. Retten til vederlag
kan kun udøves gennem organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af
rettighedshavere. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved
aftale.
Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i
ansættelsesforhold
§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er
frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter
arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.
Bestilte portrætbilleder
§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder
til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.
Arv og kreditorforfølgning
§ 61. Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens
almindelige regler anvendelse på ophavsretten.
Stk. 2. Ved testamente kan ophavsmanden med bindende
virkning også for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om udøvelse af
ophavsretten eller overlade det til en anden at give sådanne forskrifter.
§ 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan
ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden
eller hos nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv.
Stk. 2. Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan
heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem
eksemplarer er overgået ifølge ægteskab eller arv, hvis forfølgningen retter
sig mod
1) manuskripter,
2) stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk kan
udføres, eller
3) eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg
eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.
Kapitel 4
Ophavsrettens gyldighedstid
§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er
forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker
efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70
år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer:
1) Den ledende instruktør,
2) drejebogsforfatteren,
3) dialogforfatteren og
4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i
filmværket.
Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af
ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten,
indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev
offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller
serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.
Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum
bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at
han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk.
1.
Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis
ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det
år, hvor værket blev skabt.
§ 64. Når et værk ikke tidligere har været udgivet,
har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter
udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til
de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et
litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25 år er
forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen
fandt sted.
Kapitel 5
Andre rettigheder
Udøvende kunstnere
§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et
litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den,
eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1,
nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke overføres til anden
indretning, der kan gengive den, eller gøres tilgængelig for almenheden, før
50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis
en optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette
tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af
det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt
efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 3. En aftale mellem en udøvende kunstner og en
filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at den
udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have overdraget
sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og 11, § 12,
stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, og § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og
16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25,
27, 28, 31 og 33-35, § 36, stk. 2, §§ 39-47, 49-57 , § 58 a samt §§ 61
og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og
optagelser heraf. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en
optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for første gang er solgt eller på
anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det
Kongelige Teater lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i
anledning af officielle besøg udsende af Danmarks Radio eller TV 2 i radio
eller fjernsyn.
Fremstillere af lydoptagelser
§ 66. Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens
samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er
forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en
lydoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer
beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den
første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket
tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at
en optagelse overføres fra en optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, §
12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og
16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25,
27, 28, 31, 33, 34, § 35, stk. 1, § 36, stk. 2, §§ 39-47 samt §§ 49-52 finder
tilsvarende anvendelse på lydoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder
kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er
solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes
samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens
samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er
forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en
billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer
beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den
første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket
tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at
en optagelse overføres fra en optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, §
12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og
16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3,
§§ 22, 25, 27, 28 og 31-34, § 35, stk. 1, § 36, stk. 2, § 47 samt §§ 49-52
finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk.
1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første
gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med
dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v.
§ 68. Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2, og § 66,
stk. 1, må udgivne lydoptagelser anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse
og til andre offentlige fremførelser.
Stk. 2. De udøvende kunstnere og fremstillerne af
lydoptagelser har krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende
gennem en af kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter såvel
udøvende kunstnere som fremstillere af lydoptagelser.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for
udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af filmværker, såfremt
lyd og billede udsendes eller fremføres samtidigt.
Radio- og fjernsynsforetagender
§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke
uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på
anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke
affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indretning, der kan
gengive den.
Stk. 2. Er en udsendelse affotograferet eller optaget
som anført i stk. 1, må den ikke uden foretagendets samtykke overføres til
anden indretning, der kan gengive den, eller spredes til almenheden, før 50
år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og
stk. 2, nr. 4, § 15, § 17, stk. 1-3, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, §
27, stk. 1 og 3, §§ 28, 31, 32, 33 og § 36, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1,
finder kun anvendelse på de i stk. 2 nævnte udsendelser, når disse for første
gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med
dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Fremstillere af fotografiske billeder
§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede
(fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille
eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil
50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 3, 7, 9
og 11, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18,
stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, §§ 25,
27, 28, 30, 31, 33-35, § 36, stk. 2, §§ 39-47, 49-58 og §§ 60-62 finder
tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede
genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.
Fremstillere af kataloger m.v.
§ 71. Kataloger, tabeller og lignende arbejder, der
sammenstiller et større antal oplysninger, må ikke eftergøres uden samtykke
fra den, som har fremstillet dem, før 10 år er forløbet efter udgangen af det
år, da arbejdet blev offentliggjort. Beskyttelsen ophører dog senest, når 15
år er forløbet efter udgangen af det år, da arbejdet blev fremstillet.
Stk. 2. Er arbejder af den nævnte art eller dele deraf
genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres
gældende.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 6-9, § 11, stk. 2, § 12,
stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, §§ 22, 27, 28, 30-35, §
36, stk. 2, §§ 47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på kataloger m.v.
Pressemeddelelser
§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra
udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden
modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, radio
eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de er blevet
offentliggjort i Danmark.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
Titelbeskyttelse m.v.
§ 73. Et litterært eller kunstnerisk værk må ikke
gøres tilgængeligt for almenheden under en titel, et pseudonym eller et
mærke, som er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere
offentliggjort værk eller dets ophavsmand.
Stk. 2. Har offentliggørelsen af det tidligere
offentliggjorte værk fundet sted mindre end 3 måneder forud for en udgivelse
af det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse, medmindre
forveksling må antages at være tilsigtet.
Signering af kunstværker
§ 74. På et kunstværk må kunstnerens navn eller mærke
ikke anbringes af andre end kunstneren selv, medmindre denne har givet sit
samtykke hertil.
Stk. 2. Kunstnerens navn eller mærke må ikke i noget
tilfælde påføres et eftergjort eksemplar, således at det kan forveksles med
originalen.
Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb
§ 75. Selv om ophavsretten er udløbet, må et
litterært eller kunstnerisk værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for
almenheden i strid med § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved
krænkes.
Kapitel 7
Retshåndhævelse
Straf
§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt
1) overtræder § 2 eller § 3,
2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,
3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,
4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6,
5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til
fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og § 46, 1. pkt., eller undlader at
føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller
6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.
Stk. 2. Er en forsætlig overtrædelse af de i stk. 1,
nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved erhvervsmæssigt at fremstille
eller blandt almenheden sprede eksemplarer af værker eller frembringelser,
der beskyttes efter §§ 65-71, kan straffen under særlig skærpende
omstændigheder stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år. Særlig skærpende
omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et
betydeligt antal eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig vinding.
§ 77. Når eksemplarer af værker eller frembringelser,
der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne
omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid
med loven, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt
indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for
almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1.
§ 78. Med bøde straffes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt omsætter eller i kommercielt øjemed besidder midler, hvis
eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske
indretninger, som måtte være anvendt til at beskytte et edb-program.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på andre værker i digitaliseret form.
§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 16, § 31,
stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk.
2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 80. Er en overtrædelse begået af et selskab, en
forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som
sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Påtale
§ 81. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, §
77, stk. 1, eller § 79, påtales af den forurettede.
Stk. 2. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §
3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales af
ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller
søskende.
Stk. 3. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§
3 og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan
offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle interesser må anses for
krænket ved overtrædelsen.
Stk. 4. Overtrædelser af §§ 75 og 78 påtales af det
offentlige.
§ 82. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2,
eller § 77, stk. 2, påtales af det offentlige, når den forurettede begærer
det.
Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler
om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Erstatning og godtgørelse
§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder
en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt
vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den yderligere skade, som
overtrædelsen måtte have medført.
Stk. 2. Selv om overtrædelsen er begået i god tro, kan
der tilkendes den forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i
stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og erstatningen kan dog
ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne fortjeneste.
Stk. 3. En ophavsmand, fotograf eller udøvende
kunstner, hvis ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på
godtgørelse for ikkeøkonomisk skade.
Inddragelse m.v.
§ 84. Når eksemplarer af værker eller frembringelser,
der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort
tilgængelige for almenheden i Danmark i strid med denne lov eller med
forskrifter givet efter § 61, stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at
eksemplarerne skal inddrages til fordel for den forurettede eller overdrages
til ham mod et vederlag, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne.
Stk. 2. I stedet for inddragelse eller overdragelse kan
det bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller på
anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis det under hensyn til
eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske værdi eller omstændighederne i
øvrigt skønnes rimeligt, kan retten tillade, at de fremstillede eksemplarer
gøres tilgængelige for almenheden mod erstatning og godtgørelse til den
forurettede.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig
fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i
anvendelse over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til privat
brug.
Stk. 5. Bygninger kan ikke kræves inddraget eller
tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.
Kapitel 8
Lovens anvendelsesområde
Ophavsret
§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for
1) værker af danske statsborgere eller personer, der er bosat i Danmark,
2) værker, som er udgivet første gang i Danmark, eller som er udgivet
første gang samtidig i Danmark og i et andet land,
3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat i Danmark,
4) bygningsværker, som er beliggende i Danmark, og
5) kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg i Danmark.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses
samtidig udgivelse at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i et
andet land inden 30 dage udgives i Danmark.
Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses, når
andet ikke er oplyst, den som producent, hvis navn på sædvanlig måde er
angivet på filmen.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 38 gælder for værker af
personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 64 gælder for
offentliggørelser eller udgivelser, som er foretaget af
1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for ethvert
værk.
Andre rettigheder
§ 86. Bestemmelserne i §§ 65, 66 og 68 gælder for
fremførelser og lydoptagelser, som har fundet sted i Danmark.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 65 og 66 om optagelse og
eftergørelse gælder dog for alle lydoptagelser.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 67 gælder for
billedoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 69 gælder for
1) radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i Danmark, og
2) radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i Danmark.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder anvendelse på
1) fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat
i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
2) fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 71 gælder for kataloger m.v.,
som er fremstillet af
1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende
anvendelse på pressemeddelelser som nævnt i § 72.
Særlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser via
satellit
§ 87. Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit
anses for at finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som er
bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller
fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i en ubrudt
sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.
Stk. 2. Udsendelser via satellit anses også for at
finde sted i Danmark, hvis indførelsen i sendekæden sker i et land, som ikke
er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som ikke har det
beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF
af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende
ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med
radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i følgende
tilfælde:
1) Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en
uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres
gældende over for den, som driver stationen.
2) Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat, og et
radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i landet, har
foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73
kan da gøres gældende over for foretagendet.
Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.
§ 88. Under forudsætning af gensidighed kan ved kgl.
anordning anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold til andre
lande.
Stk. 2. Endvidere kan loven ved kgl. anordning gøres
anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer,
samt på ikkeudgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at udgive.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 89. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves
1) lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1994, og
2) lov om retten til fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715
af 8. september 1993.
Stk. 3. Regler, der er udstedt efter de hidtidige love,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter
denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 90. Loven gælder også for værker og frembringelser
m.v., som er frembragt før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger,
der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens
ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan fortsat
spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på
et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne
i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse på udlejning og udlån,
som foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en
eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser til at
fremstille eksemplarer af værker eller frembringelser m.v., som ikke var
beskyttet efter de hidtil gældende bestemmelser, kan eksemplarfremstilling i
nødvendig og sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer,
dog senest den 1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af
bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt.
Bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Indgår værker og frembringelser m.v. i en
optagelse, der er foretaget med henblik på udsendelse i radio og fjernsyn, og
som er fremstillet på et tidspunkt, hvor de nævnte værker og frembringelser
ikke var beskyttet, eller som er fremstillet i henhold til stk. 3, kan
sådanne optagelser fortsat anvendes til udsendelse i radio og fjernsyn indtil
den 1. januar år 2000. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på offentlig fremførelse af filmoptagelser.
Stk. 5. Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en
frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end
den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de
hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid
finde anvendelse.
§ 91. Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder
ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også
anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2,
finder ikke anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar 1995,
førend den 1. januar 2000.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for
edb-programmer, der er frembragt før den 1. januar 1993.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på
fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970.
§ 92. De i henhold til ældre lovgivning givne særlige
privilegier og forbud forbliver i kraft.
§ 93. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 295 af 24. april 1996 (ophævelse af § 89, stk. 4) indeholdt ingen
ikrafttrædelsesbestemmelse og trådte således i kraft ugedagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende (dvs. den 2. maj 1996).
Lov nr. 1207 af 27. december 1996 (vedrørende § 17, stk. 1-3, § 35, § 47,
§ 48, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1, § 50, stk. 1, 3 og 4, § 51, stk. 1 og 3, §
52, stk. 1 og 7, § 58 a, § 65, stk. 4, § 66, stk. 2 og 3, § 67, stk. 2 og 3,
§ 69, stk. 3, og § 70, stk. 3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1,
nr. 2 (* 3), 4 (* 4), 5 (* 5), 7 (* 6), 10 (* 7), 12 (* 8), 13 (* 9), 15 (*
10), 16 (* 11), 23 (* 12), 24 (* 13), 26 (* 14) og 27 (* 15), dog først den
1. januar 1998. § 50, stk. 4, i lov om ophavsret, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 13 (* 16), træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Den 1. januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13.
juni 1990 om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på
ophavsretsområdet.
Stk. 3. Nægter organisationer, der repræsenterer de i
lov om ophavsret §§ 1, 65, 70 og 71 nævnte rettighedshavere, uden rimelig
grund at give samtykke til, at værker, fremførelser og frembringelser, som
indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i lov om ophavsret § 35,
stk. 5, nævnte karakter, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg,
eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan det i lov
om ophavsret § 48, stk. 1, omtalte nævn (Ophavsretslicensnævnet) på begæring
for året 1997 meddele den fornødne tilladelse og fastsætte de nærmere vilkår
herfor. Bestemmelsen i lov om ophavsret § 50, stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, (* 17)
finder anvendelse på aftaler indgået efter den 19. november 1992. For aftaler
indgået før den 1. juli 1994 finder bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21 dog
kun anvendelse, såfremt ophavsmænd eller udøvende kunstnere eller
repræsentanter for disse inden den 1. januar 1997 over for producenten har
fremsat krav herom.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Kulturministeriet, den 11. marts 1997
Ebbe Lundgaard
/ J. Nørup-Nielsen
Officielle noter
(* 1) Lov nr. 395 af 14. juni 1995 indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 92/100/EØF, EF-Tidende 1992 L 346, s. 61,
direktiv 93/83/EØF, EF-Tidende 1993 L 248, s. 15, og direktiv 93/98/EØF,
EF-Tidende 1993 L 290, s. 9. Denne lov viderefører bestemmelser fra lov nr.
1010 af 19. december 1992, hvorved Rådets direktiv af 14. maj 1991 om retlig
beskyttelse af edb-programmer (91/250/EØF), EF-Tidende 1991 L 122, s. 42,
blev gennemført. Lov nr. 1207 af 27. december 1996 indeholder bestemmelser,
der supplerende gennemfører Rådets direktiv 92/100/EØF, EF-Tidende 1992 L
346, s. 61, og 93/83/EØF, EF-Tidende 1993 L 248, s. 15.
(* 2) Pr. 1. januar 1998 gælder den i note 9 nævnte tekst.
(* 3) Hvorved § 35 affattes således:
» § 35. Værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn,
må samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og på samme måde
videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne
for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke
for rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en
trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen
antenne, videreudsendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2
tilslutninger.
Stk. 3. Ejeren af et anlæg som nævnt i stk. 1 er ansvarlig for, at
der træffes aftale om videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser over
anlægget. Er et vederlag, som ejeren skal betale efter en aftale indgået i
overensstemmelse med stk. 1 eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet
efter § 48, stk. 1, fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den
enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer
dertil.«
(* 4) Hvorved »§ 35,» udgår i § 47, stk. 1, 1. pkt., og »§
35« udgår i § 47, stk. 2.
(* 5) Hvorved »§ 35 eller« udgår i § 47, stk. 3.
(* 6) Hvorved § 48, stk. 1, affattes således:
»Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 3, eller et
radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at
værker og udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret
videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på
urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne
tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
(* 7) Hvorved »§ 35« udgår i § 49, stk. 1.
(* 8) Hvorved »og § 30« i § 50, stk. 1, 1. pkt., ændres til:
»§§ 30 og 35«.
(* 9) Hvorved der i § 50 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Rettighedsorganisationer, som indgår aftaler om
samtidig og uændret videreudsendelse af radio- eller fjernsynsudsendelser af
den i § 35 nævnte karakter, skal godkendes af kulturministeren. Ministeren
kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere angivne områder skal
være en fællesorganisation, som omfatter flere grupper af rettighedshavere.
Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.«
(* 10) Hvorved »og § 30« i § 51, stk. 1, ændres til: »§§ 30
og 35«.
(* 11) Hvorved der i § 51 efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 3. Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3,
godkendte organisationer ønsker at fremsætte i forbindelse med
værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig over for brugerne.«
Stk. 3 bliver herefter stk.4.
(* 12) Hvorved »§ 35, stk. 1,» udgår i § 66, stk. 2, 1. pkt.
(* 13) Hvorved der i § 66 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må lydoptagelser, som
udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og
videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden
ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.«
(* 14) Hvorved »§ 35, stk. 1,» udgår i § 67, stk. 2, 1. pkt.
(* 15) Hvorved der i § 67 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser,
som udsendes trådløst i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og
videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden
ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.«
(* 16) Denne lovbekendtgørelses § 50, stk. 4.
(* 17) Denne lovbekendtgørelses § 58 a og henvisningen til denne
bestemmelse i § 65, stk. 4, 1. pkt.
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM OPHAVSRET(* 1) Retsinformation · 15. juni 1995
- Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser EU-lovgivning · 11. marts 1996
- Musiker - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Gramex og Performex SKM-databasen · 16. december 2024
- 1987 LSF 153 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN Retsinformation · 21. maj 1988
- Skuespiller - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Filmex SKM-databasen · 16. december 2024
- 1988 LSF 132 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN Retsinformation · 9. juni 1989