Prisliste m.m. vedr. pressefotos i freelance medfører skadelige virkninger (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Prisliste m.m. vedr. pressefotos i freelance
medfører skadelige virkninger (* 1)
År 1994, den 27. december afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.
93-62.565 Dansk Journalistforbund og Pressefotografforbundet sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 20. september 1993 har advokat Anne Troelsen på vegne
Dansk Journalistforbund og Pressefotografforbundet klaget over en af
Konkurrencerådet den 25. august 1993 truffet afgørelse, hvorved rådet fandt,
at bestemmelser i klagerens prisliste - Pressefotografforbundets
Minimumsprisliste og Supplementsprisliste pr. 1. maj 1993 vedrørende
pressefotos i free lance - medfører skadelige virkninger for konkurrencen,
jf. konkurrencelovens § 11.
Klageren har påstået afgørelsen ophævet.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Egmont Magasiner A/S, Aller Press A/S, Bladforlaget af 1.10.1987 A/S,
Berlingske/Nordfoto og A/S Dagbladet Politiken/Polfoto (blad- og
bureaugruppen) er indtrådt i sagen som biintervenienter til støtte for
Konkurrencerådets påstand.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2.a Konkurrencerådets afgørelse af 25. august 1993 er sålydende:
»Konkurrencerådet har dags dato truffet afgørelse vedrørende den
klage, der var indbragt af en række dagblade og bureauer om
pressefotografforbundets minimumsprisliste.
Rådet fandt, at bestemmelserne i minimumsprislisten inklusive
supplementsprislisten indebærer en overtrædelse af konkurrencelovens § 14 ved
at fastsætte bindende mindstepriser for billedbureauernes videresalg.
Der henvises herved til prislistens § 14 i bestemmelserne for
billedbureauerne.
Rådet skal derfor anmode om, at minimumsprislisten inklusive
supplementsprislisten ændres, således at det fremgår at videresalgspriser
Læs alt
alene er vejledende jf. konkurrencelovens § 14, stk. 2. Man skal endvidere
anmode forbundet om, at orientere sine medlemmer om, at aftaler om
overholdelse af bestemte priser ved videresalg af billeder er en overtrædelse
af konkurrencelovens § 14.
Man skal anmode om inden 10. september at modtage underretning om
hvorledes forbundet efterkommer dette.
Rådet fandt endvidere, at aftalen om forbundets mindsteprisliste inklusive
supplementsprisliste medfører skadelige virkninger for konkurrencen, jf.
konkurrencelovens § 11.
Rådet har herved lagt til grund, at aftalen udøver dominerende indflydelse
på markedet for billeder til anvendelse i de trykte medier og rettigheder til
disse billeder. Aftalen er anmeldt til Rådet i medfør af konkurrencelovens §
5. Free lance pressefotografer må i denne forbindelse anses for
erhvervsdrivende og deres virksomhed dermed ligesom Dansk
Journalistforbund/Pressefotografforbundet for omfattet af konkurrenceloven
inklusive dennes kapitel 3-7. I den forbindelse henvises til, at free lance
pressefotografer som udgangspunkt selv afgør om de vil påtage sig en konkret
opgave og at de vil kunne udføre denne i egen regning.
85-90% af pressefotograferne er medlemmer af forbundet og vilkårene for
deres erhvervsudøvelse bestemmes af Dansk
Journalistforbund/Pressefotografforbundet.
Aftalen om mindstepriser inklusive supplementsprislisten indebærer en
væsentlig begrænsning af konkurrencen og dermed effektiviteten på dette
marked ved sine forskrifter for prisberegningen. Der henvises herved til, at
Konkurrencerådet generelt har anlagt en kritisk linie over for horisontale
prisaftaler og at denne linie i konkrete afgørelser er opretholdt af
ankenævnet. . . .
Rådet har bemyndiget sekretariatet til i henhold til konkurrencelovens §
11, at forhandle med Dansk Journalistforbund/Pressefotografforbundet om at
bringe de skadelige virkninger til ophør.
Rådet har herved udskudt spørgsmålet om en yderligere konkurrenceretlig
vurdering af de spørgsmål der er rejst om gennemsigtighed og om
prisstigningernes størrelse, herunder forholdet mellem sort/hvid billeder og
farvebilleder. . . . ».
2.b På Pressefotografforbundets generalforsamling den 28. marts 1994 blev
det besluttet at ophæve vedtægternes § 13.
Prislistens § 14 er ændret, således at priserne er vejledende, hvilket er
meddelt klagerens medlemmer.
2.c Om sagens baggrund hedder det i Konkurrencerådets notat af 12. august
1993 bl.a.:
»Freelance arbejdende fotografer og fastansatte fotografer er
organiseret i samme specialforening. Uddannelsesmæssigt er der ikke forskel.
Pressefotografforbundet har 187 fastansatte fotografer på dagblade og
magasiner samt 184 free lance beskæftigede. Af disse er 86 pressefotografer
skatteteknisk registreret som selvstændige og er ikke medlem af
Journalistforbundets A-kasse. Resten - 98 - er medlem af A-kassen og er
skatteteknisk registreret som A-skatteydere.
Den skattemæssige registrering skyldes navnlig krav fra Told Skat i de
tilfælde (hvor) der foreligger arbejde udført efter forudgående aftale
(hvilket ifølge PF er det mest almindelige). PF har henvist til et eksempel,
hvor fotografen har oplyst, at Nordfoto går ud fra at der foreligger
A-indkomst, mens klager har henvist til ønsker om skatteindeholdelse fra
pressefotografernes side samt til, at langt hovedparten af billederne fra
freelancefotografer laves af de 86, der er registreret som
selvstændige.«
3. Klagerens argumentation
Klageren har anført, at konkurrenceloven ikke finder anvendelse, da free
lance pressefotografer ikke er erhvervsdrivende virksomheder eller
sammenslutninger af erhvervsdrivende, jf. lovens § 2. Der er tværtimod reelt
tale om løn- og arbejdsforhold, jf. lovens § 3, 1. pkt.
Af Love for Dansk Journalistforbund § 1 fremgår, at Dansk
Journalistforbunds formål »er at varetage medlemmernes faglige
interesser, særligt at fremme fagets uddannelsesforhold, økonomiske og
sociale vilkår og at værne standens interesser over for fagets arbejdsgivere,
lovgivningsmagten og myndighederne«. Der er således tale om et forbund,
der repræsenterer de fag- og arbejdsretlige interesser på arbejdstagernes
side. Såvel fastansatte som freelanceansatte kan opnå aktivt medlemskab af
Dansk Journalistforbund, jf. Love for Dansk Journalistforbund § 2.
Fastansatte og freelanceansatte pressefotografer er ligestillede som aktive
medlemmer i Dansk Journalistforbund. Dansk Journalistforbund har
forhandlingsretten for samtlige sine medlemmer - dvs. både de fastansatte og
de freelanceansatte pressefotografer, jf. Love for Dansk Journalistforbund §
18. Dansk Journalistforbund varetager således sine medlemmers interesser ved
indgåelse af overenskomster og - hvor der ikke er afsluttet overenskomst -
ved fastsættelse af tariffer for udførelse af medlemmernes arbejdsydelser.
Pressefotografforbundet - der er en specialforening i Dansk
Journalistforbund - har som formål at varetage medlemmernes fagretlige
interesser inden for pressefotografområdet. Udsendelse af minimumsprislister
for billedleverancer i free lance (i samarbejde med Dansk Journalistforbund)
er direkte nævnt i formålsbestemmelsen i § 2 i Pressefotografforbundets
vedtægter. Af vedtægterne fremgår videre, at der i Pressefotografforbundet
optages medlemmer af Dansk Journalistforbund, der har pressefotografering som
hovederhverv. Såvel fastansatte som freelanceansatte pressefotografer optages
således som medlemmer i Pressefotografforbundet. Pressefotografforbundet er
derfor ligesom Dansk Journalistforbund et forbund, som repræsenterer de fag-
og arbejdsretlige interesser fra arbejdstagernes side.
Pressefotografforbundet har for tiden i alt 181 free lance medlemmer.
Disse medlemmers forhold til blad- og bureaugruppen, som har klaget til
Konkurrencerådet over prislisterne, og som nu er indtrådt i sagen som
biintervenienter, kan alene karakteriseres som løn- og arbejdsforhold.
Freelanceansatte pressefotografer må i almindelighed betragtes som en
bufferarbejdskraft for medievirksomhederne. Dette forhold afspejler sig
tydeligt i gruppen af free lance pressefotografer, der rummer mange
nyuddannede, og mange, der går fra arbejdsløshed over i
freelancepressefotografering, ligesom en stor gruppe modtager supplerende
dagpenge ved siden af løn som freelanceansat pressefotograf. Kun en beskeden
del af de 181 free lance pressefotografer kan karakteriseres som egentlige
selvstændige erhvervsdrivende. I den forbindelse har klageren præciseret, at
en free lance fotograf under ingen omstændigheder kan forblive medlem af
Dansk Journalistforbund og specialforeningen Pressefotografforbundet, hvis
den pågældende ansætter et andet medlem af Dansk Journalistforbund. Det store
flertal af freelanceansatte pressefotografer må således arbejdsretligt
karakteriseres som løsarbejdere. - Klageren har herved i øvrigt oplyst, at
40% af de billeder, der ikke stammer fra klagerens fastansatte medlemmer, er
produceret af ikke-organiserede fotografer eller virksomheder.
Af klagerens free lance medlemmer drev de 20 deres virksomhed i
selskabsform.
Disse maksimalt 20 selvstændige erhvervsdrivende udgør således 11 % af det
samlede antal free lance pressefotografer, der er medlemmer af klageren. Et
så lille mindretal som 11% kan ikke være udslagsgivende for at anse den
samlede gruppe af free lance pressefotografer som selvstændige
erhvervsdrivende i konkurrencelovens forstand og dermed som omfattet af
loven.
De øvrige free lance pressefotografer blandt klagerens medlemmer er
lønmodtagere. Deres arbejdsfunktioner har karakteristika, som er væsentlige
for lønmodtagere. For flertallet af free lance pressefotografer er det
således karakteristisk, at de overvejende er tilknyttet den samme
arbejdsgiver, at hvervgiveren har almindelig adgang til at give generelle
eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, at hvervgiveren kan opsige
engagementet med free lance pressefotografen ved ikke at bestille flere fotos
hos den pågældende, at vederlaget er beregnet på sædvanlig måde i de
pågældende tjenesteforhold, at vederlaget typisk - nemlig for så vidt angår
105 medlemmer - udbetales som A-indkomst, at vederlaget udbetales periodisk,
og at fotograferne anses som lønmodtagere ved anvendelsen af andre love,
eksempelvis lov om arbejdsløshedsforsikring. Alle free lance fotografer er
dog momsregistrerede.
Hertil skal føjes, at free lance pressefotograferne som betingelse for
deres medlemskab af klageren ikke kan udøve arbejdsgiverbeføjelser i form at
ansættelse af andre medlemmer af Dansk Journalistforbund.
Konkurrencerådet har givet udtryk for, at free lance pressefotografer i
modsætning til fastansatte pressefotografer selv afgør, om de vil påtage sig
en konkret opgave. Efter klagerens opfattelse gør det dog ingen reel forskel,
om en pressefotograf er freelancer eller fastansat hos blad- og
bureaugruppen. Instruktions- og opgavebeskrivelsen er reelt den samme, og
sanktionerne ved misligholdelse er også de samme. Freelanceren får ikke flere
opgaver, og den ansatte kan blive opsagt. Hovedparten af free lance
pressefotograferne arbejder i tæt tilknytning til et enkelt bladhus og
leverer successivt og kontinuerligt pressefotos til det pågældende bladhus.
Imellem bladhuset og free lance pressefotografen opstår derfor en
loyalitetsforpligtelse. Hvis free lance pressefotografen afslår at påtage sig
en konkret opgave, vil han eller hun tilsidesætte denne
loyalitetsforpligtelse, og bladhuset vil kunne afbryde samarbejdet. Denne
loyalitetsforpligtelse indebærer også, at en fotograf ikke sælger samme
billede til to arbejdsgivere. Såvel Konkurrencerådets som blad- og
bureaugruppens beskrivelse af free lance pressefotografens opgaver som i
enhver henseende ubundet og fakultativ er derfor ikke korrekt.
Hvor en free lance pressefotograf er indgået i et tæt samarbejde med et
bladhus om kontinuerlig levering af billeder, vil en afbrydelse af
samarbejdet fra bladhusets side have karakter af en egentlig opsigelse. Det
forekommer derfor formalistisk at hævde, at free lance pressefotograferne i
sådanne tilfælde ikke er underlagt arbejdsgiverens instruktioner. En
afbrydelse af et sådant tæt samarbejde må i hvert fald i forhold til
konkurrenceloven, jf. navnlig dennes § 3, sidestilles med en opsigelse af en
fastansat pressefotograf.
Klageren har på de freelanceansatte pressefotografers vegne forhandlet
almindelige løn- og arbejdsvilkår ved indgåelse af overenskomster med
eksempelvis Samorganisationen af Arbejderbevægelsens Fagblade og Tidsskrifter
(SAFT). Konkurrencerådet har anført, at dette ikke kan tages til indtægt for,
at freelancefotografers ydelser til andre hvervgivere ikke er
erhvervsvirksomhed. De områder, hvor der ikke må foreligge tilsvarende
aftaler om pris- og leveringsbestemmelser, anser klageren imidlertid som
endnu ikke overenskomstdækkede områder fuldstændig på samme måde som
medievirksomheder med ansatte, der endnu ikke er dækket af en overenskomst.
Det forhold, at de ikke er dækket af en overenskomst, ændrer ikke på deres
status som lønmodtagere.
Efter rådets afgørelse er der indgået kollektiv aftale med bl.a.
Jyllandsposten. Der er ingen forskel på den free lance pressefotograf, der
leverer billeder til Jyllandsposten i henhold til den kollektive
overenskomst, og den free lance pressefotograf, der levere til et andet
dagblad, som blot ikke har indgået en sådan kollektiv aftale. Det ene område
er overenskomstdækket, det andet er ikke - ganske som situationen er for en
fastansat pressefotograf, der i en periode er omfattet af en overenskomst og
i næste periode ikke, fordi det pågældende dagblad ikke har villet indgå
overenskomst med klageren.
De samarbejdsaftaler, som repræsentanter fra blad- og udgivergruppen har
indgået med free lance fotografer enkeltvis efter Konkurrencerådets
afgørelse, er sammenlignelige med såvel den tidligere omtalte fælles
tilkendegivelse fra klageren og Polfoto som med overenskomsterne med SAFT og
Jyllandsposten.
Dette bestyrker klagerens påstand om, at der er tale om løn- og
ansættelsesforhold, og at området for free lance pressefotografering er egnet
til indgåelse af kollektive aftaler.
Der er intet selvmodsigende i, at klageren hævder at være en fagforening,
samtidig med at en del af medlemmerne må karakteriseres som egentligt
selvstændige. Forholdet er ikke usædvanligt, jf. til eksempel Danmarks Jurist
og Økonom Forbund (DJØF). Hertil kommer, at der er tale om en meget lille
andel af egentligt selvstændige.
Klagerens indsendelse af prislisterne til Konkurrencerådet har aldrig haft
karakter af en egentlig anmeldelse i henhold til konkurrencelovens § 5.
Prislisterne har alene været indsendt til orientering, og Konkurrencerådet
har ikke tidligere foretaget en egentlig prøvelse af, om prislisterne var
anmeldelsespligtige i henhold til § 5. Indsendelse af prislisterne er sket
rent rutinemæssigt. En sådan rent rutinemæssig fremsendelse til orientering
kan i hvert fald ikke tillægges den betydning, at klagerens efterkommelse af
den del af rådets afgørelse er en anerkendelse af, at prislisterne er
omfattet af konkurrenceloven.
De i Minimums- og Supplementsprislisten indeholdte handels- og
leveringsbetingelser kan ikke anses som begrænsninger i konkurrenceretlig
henseende. Handels- og leveringsbetingelserne er i vid udstrækning en
kodificering af de freelanceansatte pressefotografers retsstilling i henhold
til fotografiloven. Det er almindeligt anerkendt, at eneretslovene går forud
for den konkurrenceretlige lovgivning.
Fotografen har i henhold til fotografiloven ret til at handle med
udnyttelsesretten til sine billeder, herunder ret til i det enkelte tilfælde
at betinge sig et bestemt vederlag for videreudnyttelsesretten. Det er denne
ret, som er kodificeret i handels- og leveringsbetingelserne.
Prislisterne medfører ikke skadelige virkninger for konkurrencen, idet
klageren ikke udøver dominerende indflydelse på markedet.
De freelanceansatte pressefotografers opgaver kan ikke som påstået af
blad- og bureaugruppen udskilles som et særskilt marked inden for det marked
for billeder til anvendelse i de trykte medier og rettighederne til disse
billeder, som Konkurrencerådet har lagt til grund. Klageren kan tilslutte sig
den af rådet foretagne markedsafgrænsning, hvorimod klageren må afvise, at
free lance pressefotograferne som anført af blad- og bureaugruppen kan
udskilles som et selvstændigt marked i konkurrencelovens forstand.
Prislistesystemet skal ses som en slags erstatning for en
overenskomstregulering for free lance pressefotograferne. Klageren
tilstræber, at prislisterne får karakter af en overenskomst eller aftale med
billedaftagerne. Det er disse bestræbelser, der har ført til aftalerne med
SAFT og Jyllandsposten og den fælles anbefaling af retningslinierne for
timebetalt pressefotografering for Polfoto. Det forhold, at der gælder
forskellige aftaler som følge af pressefotografernes forskellige ansættelses-
og arbejdsvilkår, medfører imidlertid ikke, at det enkelte aftaleområde
konkurrenceretligt udskiller sig som et selvstændigt marked.
Ifølge en af klageren foretaget undersøgelse leverer
freelancepressefotograferne kun 9,1% af billederne til dette marked. Disse
9,1% er ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger dominans i
konkurrencelovens forstand. Under den nu herskende konflikt har det da også
vist sig, at de trykte medier har det samme antal billeder til rådighed som
før.
Det forhold, at klageren har 85-90% af alle pressefotograferne som
medlemmer, betyder naturligvis ikke, at disse 85-90% også følger
prislisterne. Prislisterne anvendes kun af free lance pressefotograferne og
har derfor maksimalt praktisk betydning for 9,1% af de pressefotografier, som
leveres til de trykte medier. De fastansatte pressefotografers løn- og
arbejdsvilkår reguleres gennem almindelige overenskomstforhandlinger mellem
parterne. Da pris- og leveringsbestemmelserne kun benyttes af free lance
pressefotograferne, og da disse kun leverer en beskeden del af den samlede
billedmasse i de trykte medier, foreligger der ikke markedsdominans.
Pressefotografer har ikke nogen mulighed for at bestemme, hvilken pris
bladene skal betale for pressefotos - det har kun bladenes ledelser.
Pris- og leveringsbestemmelserne har i øvrigt ingen skadelige virkninger
for effektiviteten i omsætningen af billeder. Tværtimod er priserne
gennemsigtige og kendte, og de har direkte været aftalt mellem parterne i
årene 1970-80. De har indtil denne sag været efterlevet og fast benyttet i de
følgende 12 år af de arbejdsgivende medievirksomheder. Konkurrencerådet har
da heller ikke sandsynliggjort, endsige bevist, at aftalerne har skadelige
virkninger. I sin afgørelse har rådet alene henvist til sin generelle
kritiske linie over for horisontale prisaftaler.
4. Konkurrencerådets argumentation
Rådet har anført, at klagerens minimumsprisliste og supplementsprisliste
vedrørende pressefotos i free lance siden 1990 har været anmeldt i henhold
til konkurrencelovens § 5. Prislister for pressefotografers billeder har
eksisteret gennem en årrække, og også de tidligere prislister har været
anmeldt i henhold til monopollovens § 6, stk. 1.
Minimumsprislisten inklusive supplementsprislisten er en kollektiv og
bindende aftale, der medfører skadelige virkninger for konkurrencen, jf.
konkurrencelovens § 11. Prislisterne udøver dominerende indflydelse på
markedet. Det relevante marked er billeder og rettigheder til disse billeder
til anvendelse i trykte medier. Markedet adskiller sig produktmæssigt fra
billeder til anden anvendelse, herunder reklamer og amatørfotografier.
Pressefotografernes arbejde henvender sig direkte til mediemarkedet og er
baseret på en speciel faguddannelse på Journalisthøjskolen. Dette har
betydning, da det ved afgrænsningen af det relevante marked må undersøges, om
pressefotos adskiller sig fra andre billeder med hensyn til bl.a. egenskaber
og anvendelse. I den forbindelse må der lægges vægt på, at der findes en
særlig uddannelse, som specielt tager sigte på mediemarkedet.
Udbuddet af billeder er sammensat af bidrag fra mediernes fastansatte
fotografer, fra billedbureauer og fra free lance fotograferne. Det relevante
marked vedrører således billeder både fra fastansatte og fra free lance
fotografer.
Rådet har ikke afgrænset et særskilt marked for free lance fotografer, men
har i det hele henvist til markedet for billeder til anvendelse i de trykte
medier. Klagerens minimumsprisliste har dominerende indflydelse på dette
marked. Det fremgår således, at klageren har 85-90% af pressefotograferne som
medlemmer.
Den af klageren foretagne undersøgelse belyser kun enkelte aspekter af
prislistens konkurrencebegrænsende virkninger - herunder specielt boykottens
indflydelse på mængden af billeder fra forskellige kilder. Undersøgelsen
inddrager ikke andre dele af erhvervsudøvelsen eller af markedsfunktionen i
øvrigt. Dertil kommer, at de billeder, der er blevet anvendt til at
substituere arbejdet fra free lance fotograferne, må antages at være mindre
attraktive for hvervgiveren end free lance fotografernes og sandsynligvis
mere bekostelige. I det omfang, der er benyttet egne fastansatte fotografer,
er det f.eks. naturligt at gå ud fra, at der kan være tale om øget
overarbejdsbetaling.
Free lance fotograferne må anses som erhvervsdrivende og omfattet af
konkurrencelovens § 2. Free lance pressefotograferne kan således som
udgangspunkt selv afgøre, om de vil påtage sig en konkret opgave, og de vil
kunne udføre denne i egen regning. De er alle momsregistreret, og det er i
hvert fald efter eget ønske, når så mange har valgt alligevel at lade
indtægterne være A-indkomst. Der må foretages en samlet vurdering af de
foreliggende oplysninger, herunder den skattemæssige behandling og
opsigelsesreglerne.
Det må indgå i en sådan helhedsvurdering, at der er indgået en særskilt
aftale mellem Jyllandsposten og klageren, hvori minimumsprislisten indgår, og
at Jyllandsposten anser spørgsmål om denne aftale som et overenskomstforhold.
- En tilsvarende aftale foreligger imidlertid ikke for de blade og bureauer,
der klagede til rådet, hvilket må indgå i bedømmelsen af, at forholdet ikke
er omfattet af de arbejdsmarkedsretlige regler. Tilsvarende kan
overenskomsten med SAFT for 1993-95 tages til indtægt for, at free lance
fotografernes ydelser til andre hvervgivere ikke er erhvervsvirksomhed.
Free lance fotografernes vilkår spænder over varierende
tilknytningsforhold til hvervgiverne gående fra decideret selvstændige til
free lance fotografer med regelmæssige arbejdsforhold og fast tilknytning til
hvervgiveren. Det må imidlertid fastholdes, at ud fra en samlet bedømmelse på
grundlag af de foreliggende oplysninger, som især vedrører blad- og
bureaugruppens forhold, foreligger der generelt set ikke løn- og
arbejdsforhold som nævnt i konkurrencelovens § 3. Prislisten er således også
anmeldt til Konkurrencerådet i henhold til konkurrencelovens § 5.
Prislisterne begrænser konkurrencen og dermed effektiviteten ved bindende
forskrifter for prisfastsættelsen. Free lance fotograferne er forpligtede til
at overholde forbundets beslutninger, og overtrædelse kan medføre eksklusion.
Rådets afgørelse anfægter ikke fotografernes ophavsretlige stilling.
Klageren har anført, at prislistens handel- og leveringsbetingelser ikke er
konkurrenceretlige begrænsninger, men i vid udstrækning en kodificering af
pressefotografernes immaterielle retsstilling efter fotografiloven. Det er
heroverfor rådets opfattelse, at eneretten er en ret til at fremstille
eksemplarer af et billede og vise det offentligt, men ikke til kollektivt at
kontrollere vederlaget for fotografiernes videre skæbne i omsætningen
(spredningsret). Fotografens eneret skal respekteres: men udnyttelsen af
denne på markedet vil kunne tages op til bedømmelse efter konkurrenceloven.
Det gælder bl.a., såfremt der indgås kollektive aftaler som sket om
udnyttelse af disse rettigheder, herunder til udfyldelse af fotografilovens §
12 om bestilte billeder. Denne markedsdominans forstærkes af klagerens høje
organisationsprocent.
5. Biintervenienternes argumentation
Biintervenienterne har anført, at forholdet mellem bestilleren og free
lance fotografen ikke har de for et ansættelsesforhold sædvanlige
karakteristika. Det er i den forbindelse af betydning, at der ikke eksisterer
noget ansættelsesforhold mellem biintervenienterne og free lance
fotograferne, hverken individuelt eller overenskomstmæssigt, hverken direkte
eller indirekte. Der er ikke truffet aftale om skatteindeholdelse, betaling
af ATP-bidrag og tilsvarende ydelser samt betaling af feriepenge m.v. Free
lance fotograferne er som selvstændige erhvervsdrivende momsregistrerede:
biintervenienterne har ingen instruktionsbeføjelser over for free lance
fotograferne, og biintervenienterne har i sagens natur ingen
afskedigelsesbeføjelser over for free lance fotograferne.
En free lance fotografs tilknytning til et bestemt bladhus er ikke til
hinder for, at fotografen samtidig udfører opgaver for konkurrerende
bladhuse. Denne mulighed for konkurrerende virksomhed må anses for en
væsentlig forskel mellem selvstændige erhvervsdrivende og fastansatte, idet
sidstnævnte gruppe via aftaler og almindelig loyalitetsforpligtelse er
afskåret fra at udføre hverv for konkurrerende virksomheder.
En bestiller har ganske vist adgang til at beskrive den bestilte opgave,
men har ingen sanktionsmuligheder, hvis free lance fotografen - uanset
årsagen - ikke måtte ønske at påtage sig opgaven. Der foreligger således
ingen instruktionsbeføjelse over for free lance fotografer. Der er heller
ikke tale om en opsigelse, hvis hvervgiveren ikke ønsker at bestille flere
billeder hos den pågældende free lance fotograf. Denne er karakteriseret ved
at blive bestilt fra opgave til opgave. Ifølge klageren skal free lance
fotografers vederlag beregnes i henhold til de af klageren udsendte
prislister. På den baggrund er det uklart, hvilken beregning og hvilke
tjenesteforhold klageren har i tankerne, når det hævdes, at free lance
fotografers vederlag beregnes, som det er almindeligt i de pågældende
tjenesteforhold. Vederlaget er ganske vist i visse tilfælde udbetalt efter
indeholdelse af A-skat - enten efter pålæg om skatteindeholdelse fra
skattemyndighedernes side eller efter konkret anmodning fra den pågældende
free lance fotograf - men det er ikke det almindelige.
Vederlaget udbetales ikke periodisk, men derimod på baggrund af free lance
fotografernes fakturaer til bestilleren. Dette gælder også Nordfoto. I øvrigt
er vederlæggelse efter regning aftalt i overenskomsten mellem klageren og
SAFT. Betaling ifølge regning udgør et væsentligt skelnemærke mellem de
fastansatte fotografer og free lance fotograferne.
Free lance fotograferne er som selvstændige erhvervsdrivende
momsregistrerede, og free lance fotograferne har da også hidtil over for
biintervenienterne udstedt fakturaer med tillæg af moms. I denne forbindelse
kan det fremhæves, at klageren pr. 1. april 1992 ændrede de i prislisterne
foreskrevne minimumspriser under henvisning til ambiens bortfald. Denne
prisændring er uforenelig med, at der skulle foreligget et
ansættelsesforhold, idet ambien selvsagt ingen indflydelse har haft på et
ansættelsesforhold.
Klageren har da også selv anmeldt prislisterne til Konkurrencerådet og har
således selv ment, at konkurrenceloven finder anvendelse.
Loyalitetsforpligtelse m.v. kan meget vel opstå mellem selvstændige
erhvervsdrivende i langvarige kontraktforhold, jf. eksempelvis lov om
handelsagenter og handelsrejsende § 25. En sådan loyalitetsforpligtelse
kvalificerer ikke forholdet som et arbejdsgiver/arbejdstager-forhold, men
findes i alle løbende kontraktforhold mellem uafhængige parter, f.eks.
leverandører og kunder.
Den absolutte loyalitetsforpligtelser, som gælder mellem en arbejdsgiver
og en arbejdstager, er forskellig herfra. Hvis en free lance fotograf nægter
at udføre en konkret opgave, kan bladhuset vælge at undlade at benytte den
pågældende free lance fotograf til fremtidige opgaver. Dette er imidlertid
hverken direkte eller indirekte at sidestille med en sanktion eller en
opsigelse af ansættelsesretlig karakter. Der er derimod tale om en normal
forretningsmæssig disposition mellem selvstændige erhvervsdrivende. Der vil
f.eks. ikke blive tale om anvendelse af funktionærrettens principper om
saglig/usaglig opsigelse.
I det hele taget forekommer klagerens forsøg på at eliminere forskellen
mellem fastansatte fotografer og free lance fotografer irrelevant og
udokumenteret. Klageren og biintervenienterne såvel som de andre
markedsaktører skelner alle konsekvent mellem fastansatte og freelancere:
sidstnævnte kan være mere eller mindre tæt knyttet til en bestemt
opdraggiver, men uden at der herved etableres et ansættelsesretligt
aftaleforhold.
Biintervenienterne kan tilslutte sig Konkurrencerådets sekretariats
tilkendegivelse om, at det konkurrenceretligt særligt relevante er
spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en horisontal, ufravigelig
prisfastsættelse, som eliminerer priskonkurrencen på markedet. En horisontal
fastsættelse af pris- og handelsbetingelser, som forsøges implementeret som
ufravigelige på markedet, vil være klart i strid med konkurrencelovens formål
om at skabe en effektiv og gennemsigtig konkurrence. Klagerens
minimumsprisliste og supplementsprisliste har netop disse skadelige
virkninger for konkurrencen. Det forhold, at prislisterne nu efter deres
ordlyd er vejledende, medfører ikke, at de, såfremt de efterleves i praksis,
ikke kan have dominerende indflydelse og skadelige virkninger på
konkurrencen.
Ved at anmelde prislisterne til Konkurrencerådet har klageren da også selv
anset prislisterne for at udøve markedsdominans, jf. konkurrencelovens § 5,
stk. 1. Klageren har endvidere ved sin efterlevelse af rådets afgørelse
vedrørende forbudet i konkurrencelovens § 14 mod bindende
mindstevideresalgspriser implicit erkendt, at nærværende sag er omfattet af
konkurrencelovens bestemmelser.
Det relevante marked omfatter ikke bladenes egne fotografer, da disse ikke
er aktører på markedet for levering af fotografier. Dette støttes af, at den
langvarige boykot alene har omfattet free lance fotografer og ikke
fastansatte fotografer, som for begge gruppers vedkommende er medlem hos
klageren. De fastansatte fotografer er ikke at betragte som
markedsoperatører, herunder fordi de - uanset at de er medlemmer hos klageren
- ikke leverer billeder i henhold til klagerens prislister, men derimod
aflønnes i henhold til overenskomst.
Markedsadskillelsen dokumenteres endvidere af, at der er indgået
overenskomster med bl.a. biintervenienterne og udsendt prislister for
levering af billedstof til den danske dagspresse. Hvis der var tale om et og
samme marked, ville to adskilte aftalesæt ikke have været nødvendige.
6. Ankenævnets bemærkninger
Afgørelsen af, om Minimums- og Supplementsprislisten vedrørende
pressefotos i free lance angår løn- og arbejdsforhold, jf. konkurrencelovens
§ 3, eller om free lance fotograferne som selvstændige erhvervsdrivende må
anses omfattet af lovens § 2, må som anført af Konkurrencerådet træffes ud
fra en helhedsvurdering af arbejds- og markedsforholdene. Ankenævnet må
herved lægge vægt på, at betegnelsen »free lance« i sig selv taler
imod, at der er tale om løn- og arbejdsforhold som nævnt i lovens § 3. Disse
fotografer anses endvidere generelt for at drive momspligtig virksomhed og er
derfor momsregistreret, også selv om der i adskillige tilfælde er truffet
aftale med de pågældende om, at deres honorarer skattemæssigt skal behandles
som A-indkomst. Heller ikke i øvrigt ses der at foreligge omstændigheder
vedrørende free lance fotografernes forhold til bladudgiverne m.v., der kan
begrunde, at disse fotografer skal være undtaget fra konkurrencelovens
anvendelsesområde. Det bemærkes herved, at de bindinger af instruktions- og
loyalitetsmæssig karakter, som klageren særligt har henvist til, ikke
afgørende adskiller sig fra, hvad der ofte kan være tilfældet med hensyn til
erhvervsdrivendes samhandelsforhold. Ankenævnet finder derfor ligesom rådet,
at free lance pressefotografernes virksomhed er omfattet af lovens § 2.
Ankenævnet finder endvidere, at den omtvistede prisliste i prismæssig
henseende må anses for normdannende for hele markedet for billeder til
anvendelse i trykte medier, således navnlig også for det ikke uvæsentlige
antal pressefotos, der ikke hidrører fra klagerens medlemmer. Ankenævnet
finder herved, at det ved vurderingen af markedsdominansen ikke kan tillægges
særlig betydning, at en meget væsentlig del af produktionen af pressefotos
stammer fra fastansatte fotografer. På samme måde som prislister inden for
andre erhvervsforhold må ankenævnet derfor anse klagerens prislister for at
udøve den dominerende indflydelse på markedet, der er en nødvendig
forudsætning for rådets indgrebsbeføjelser efter lovens kapitel 4.
Af de grunde, der er anført af rådet, tiltræder ankenævnet endelig, at
prislisten medfører sådanne skadelige virkninger for konkurrencen, at der i
lovens § 11 i det hele har været hjemmel for rådet til at træffe afgørelse
som sket. Til det af klageren anførte om forholdet til ophavsretslovgivningen
skal ankenævnet herved bemærke, at rådets - og dermed også ankenævnets -
afgørelse ikke angår den enkelte fotografs udnyttelse af sine
ophavsrettigheder, men den markeds- og konkurrencemæssige virkning af den
kollektive udnyttelse at disse rettigheder gennem den omtvistede Minimums- og
Supplementsprisliste.
Ankenævnet stadfæster derfor rådets afgørelse.
Konkurrencerådets afgørelse af 25. august 1993 stadfæstes.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1995-2, s. 163-178
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Optagelse af forhandling i henhold til konkurrencelovens § 11 med Den Almindelige Danske Lægeforening om liberalisering af begrænsninger i medlemmernes reklameringsadgang. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens § 5 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt sagsøgeren i 2003 og 2004 har indtaget en dominerende stilling på markedet for distribution af adresseløse forsendelser i Danmark og i bekræftende fald, om sagsøgeren har overtrådt forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling m.m. Domsdatabasen · 21. december 2007
- Henvendelse til offentlig myndighed om konkurrencebegrænsninger - diskriminering (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Luftfartsaftale anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencerådet Retsinformation · 6. november 1998
- Sag om, hvorvidt sagsøgeren i 2003 og 2004 har indtaget en dominerende stilling på markedet for distribution af adresseløse forsendelser i Danmark og i bekræftende fald, om sagsøgeren har overtrådt forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling m.m. Domsdatabasen · 21. december 2007
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1, stadfæstet (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Nedsættelse af listepriser på grund af store rabatter ( 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 forlænget (* 1) Retsinformation · 24. september 1997