Spring til indhold

Retsinformation

Prisliste m.m. vedr. pressefotos i freelance medfører skadelige virkninger (* 1)

KEN nr 10044 af 27/12/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Prisliste m.m. vedr. pressefotos i freelance

medfører skadelige virkninger (* 1)

År 1994, den 27. december afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.

93-62.565 Dansk Journalistforbund og Pressefotografforbundet sålydende:

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 20. september 1993 har advokat Anne Troelsen på vegne

Dansk Journalistforbund og Pressefotografforbundet klaget over en af

Konkurrencerådet den 25. august 1993 truffet afgørelse, hvorved rådet fandt,

at bestemmelser i klagerens prisliste - Pressefotografforbundets

Minimumsprisliste og Supplementsprisliste pr. 1. maj 1993 vedrørende

pressefotos i free lance - medfører skadelige virkninger for konkurrencen,

jf. konkurrencelovens § 11.

Klageren har påstået afgørelsen ophævet.

Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Egmont Magasiner A/S, Aller Press A/S, Bladforlaget af 1.10.1987 A/S,

Berlingske/Nordfoto og A/S Dagbladet Politiken/Polfoto (blad- og

bureaugruppen) er indtrådt i sagen som biintervenienter til støtte for

Konkurrencerådets påstand.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

2.a Konkurrencerådets afgørelse af 25. august 1993 er sålydende:

»Konkurrencerådet har dags dato truffet afgørelse vedrørende den

klage, der var indbragt af en række dagblade og bureauer om

pressefotografforbundets minimumsprisliste.

Rådet fandt, at bestemmelserne i minimumsprislisten inklusive

supplementsprislisten indebærer en overtrædelse af konkurrencelovens § 14 ved

at fastsætte bindende mindstepriser for billedbureauernes videresalg.

Der henvises herved til prislistens § 14 i bestemmelserne for

billedbureauerne.

Rådet skal derfor anmode om, at minimumsprislisten inklusive

supplementsprislisten ændres, således at det fremgår at videresalgspriser

Læs alt

alene er vejledende jf. konkurrencelovens § 14, stk. 2. Man skal endvidere

anmode forbundet om, at orientere sine medlemmer om, at aftaler om

overholdelse af bestemte priser ved videresalg af billeder er en overtrædelse

af konkurrencelovens § 14.

Man skal anmode om inden 10. september at modtage underretning om

hvorledes forbundet efterkommer dette.

Rådet fandt endvidere, at aftalen om forbundets mindsteprisliste inklusive

supplementsprisliste medfører skadelige virkninger for konkurrencen, jf.

konkurrencelovens § 11.

Rådet har herved lagt til grund, at aftalen udøver dominerende indflydelse

på markedet for billeder til anvendelse i de trykte medier og rettigheder til

disse billeder. Aftalen er anmeldt til Rådet i medfør af konkurrencelovens §

5. Free lance pressefotografer må i denne forbindelse anses for

erhvervsdrivende og deres virksomhed dermed ligesom Dansk

Journalistforbund/Pressefotografforbundet for omfattet af konkurrenceloven

inklusive dennes kapitel 3-7. I den forbindelse henvises til, at free lance

pressefotografer som udgangspunkt selv afgør om de vil påtage sig en konkret

opgave og at de vil kunne udføre denne i egen regning.

85-90% af pressefotograferne er medlemmer af forbundet og vilkårene for

deres erhvervsudøvelse bestemmes af Dansk

Journalistforbund/Pressefotografforbundet.

Aftalen om mindstepriser inklusive supplementsprislisten indebærer en

væsentlig begrænsning af konkurrencen og dermed effektiviteten på dette

marked ved sine forskrifter for prisberegningen. Der henvises herved til, at

Konkurrencerådet generelt har anlagt en kritisk linie over for horisontale

prisaftaler og at denne linie i konkrete afgørelser er opretholdt af

ankenævnet. . . .

Rådet har bemyndiget sekretariatet til i henhold til konkurrencelovens §

11, at forhandle med Dansk Journalistforbund/Pressefotografforbundet om at

bringe de skadelige virkninger til ophør.

Rådet har herved udskudt spørgsmålet om en yderligere konkurrenceretlig

vurdering af de spørgsmål der er rejst om gennemsigtighed og om

prisstigningernes størrelse, herunder forholdet mellem sort/hvid billeder og

farvebilleder. . . . ».

2.b På Pressefotografforbundets generalforsamling den 28. marts 1994 blev

det besluttet at ophæve vedtægternes § 13.

Prislistens § 14 er ændret, således at priserne er vejledende, hvilket er

meddelt klagerens medlemmer.

2.c Om sagens baggrund hedder det i Konkurrencerådets notat af 12. august

1993 bl.a.:

»Freelance arbejdende fotografer og fastansatte fotografer er

organiseret i samme specialforening. Uddannelsesmæssigt er der ikke forskel.

Pressefotografforbundet har 187 fastansatte fotografer på dagblade og

magasiner samt 184 free lance beskæftigede. Af disse er 86 pressefotografer

skatteteknisk registreret som selvstændige og er ikke medlem af

Journalistforbundets A-kasse. Resten - 98 - er medlem af A-kassen og er

skatteteknisk registreret som A-skatteydere.

Den skattemæssige registrering skyldes navnlig krav fra Told Skat i de

tilfælde (hvor) der foreligger arbejde udført efter forudgående aftale

(hvilket ifølge PF er det mest almindelige). PF har henvist til et eksempel,

hvor fotografen har oplyst, at Nordfoto går ud fra at der foreligger

A-indkomst, mens klager har henvist til ønsker om skatteindeholdelse fra

pressefotografernes side samt til, at langt hovedparten af billederne fra

freelancefotografer laves af de 86, der er registreret som

selvstændige.«

3. Klagerens argumentation

Klageren har anført, at konkurrenceloven ikke finder anvendelse, da free

lance pressefotografer ikke er erhvervsdrivende virksomheder eller

sammenslutninger af erhvervsdrivende, jf. lovens § 2. Der er tværtimod reelt

tale om løn- og arbejdsforhold, jf. lovens § 3, 1. pkt.

Af Love for Dansk Journalistforbund § 1 fremgår, at Dansk

Journalistforbunds formål »er at varetage medlemmernes faglige

interesser, særligt at fremme fagets uddannelsesforhold, økonomiske og

sociale vilkår og at værne standens interesser over for fagets arbejdsgivere,

lovgivningsmagten og myndighederne«. Der er således tale om et forbund,

der repræsenterer de fag- og arbejdsretlige interesser på arbejdstagernes

side. Såvel fastansatte som freelanceansatte kan opnå aktivt medlemskab af

Dansk Journalistforbund, jf. Love for Dansk Journalistforbund § 2.

Fastansatte og freelanceansatte pressefotografer er ligestillede som aktive

medlemmer i Dansk Journalistforbund. Dansk Journalistforbund har

forhandlingsretten for samtlige sine medlemmer - dvs. både de fastansatte og

de freelanceansatte pressefotografer, jf. Love for Dansk Journalistforbund §

18. Dansk Journalistforbund varetager således sine medlemmers interesser ved

indgåelse af overenskomster og - hvor der ikke er afsluttet overenskomst -

ved fastsættelse af tariffer for udførelse af medlemmernes arbejdsydelser.

Pressefotografforbundet - der er en specialforening i Dansk

Journalistforbund - har som formål at varetage medlemmernes fagretlige

interesser inden for pressefotografområdet. Udsendelse af minimumsprislister

for billedleverancer i free lance (i samarbejde med Dansk Journalistforbund)

er direkte nævnt i formålsbestemmelsen i § 2 i Pressefotografforbundets

vedtægter. Af vedtægterne fremgår videre, at der i Pressefotografforbundet

optages medlemmer af Dansk Journalistforbund, der har pressefotografering som

hovederhverv. Såvel fastansatte som freelanceansatte pressefotografer optages

således som medlemmer i Pressefotografforbundet. Pressefotografforbundet er

derfor ligesom Dansk Journalistforbund et forbund, som repræsenterer de fag-

og arbejdsretlige interesser fra arbejdstagernes side.

Pressefotografforbundet har for tiden i alt 181 free lance medlemmer.

Disse medlemmers forhold til blad- og bureaugruppen, som har klaget til

Konkurrencerådet over prislisterne, og som nu er indtrådt i sagen som

biintervenienter, kan alene karakteriseres som løn- og arbejdsforhold.

Freelanceansatte pressefotografer må i almindelighed betragtes som en

bufferarbejdskraft for medievirksomhederne. Dette forhold afspejler sig

tydeligt i gruppen af free lance pressefotografer, der rummer mange

nyuddannede, og mange, der går fra arbejdsløshed over i

freelancepressefotografering, ligesom en stor gruppe modtager supplerende

dagpenge ved siden af løn som freelanceansat pressefotograf. Kun en beskeden

del af de 181 free lance pressefotografer kan karakteriseres som egentlige

selvstændige erhvervsdrivende. I den forbindelse har klageren præciseret, at

en free lance fotograf under ingen omstændigheder kan forblive medlem af

Dansk Journalistforbund og specialforeningen Pressefotografforbundet, hvis

den pågældende ansætter et andet medlem af Dansk Journalistforbund. Det store

flertal af freelanceansatte pressefotografer må således arbejdsretligt

karakteriseres som løsarbejdere. - Klageren har herved i øvrigt oplyst, at

40% af de billeder, der ikke stammer fra klagerens fastansatte medlemmer, er

produceret af ikke-organiserede fotografer eller virksomheder.

Af klagerens free lance medlemmer drev de 20 deres virksomhed i

selskabsform.

Disse maksimalt 20 selvstændige erhvervsdrivende udgør således 11 % af det

samlede antal free lance pressefotografer, der er medlemmer af klageren. Et

så lille mindretal som 11% kan ikke være udslagsgivende for at anse den

samlede gruppe af free lance pressefotografer som selvstændige

erhvervsdrivende i konkurrencelovens forstand og dermed som omfattet af

loven.

De øvrige free lance pressefotografer blandt klagerens medlemmer er

lønmodtagere. Deres arbejdsfunktioner har karakteristika, som er væsentlige

for lønmodtagere. For flertallet af free lance pressefotografer er det

således karakteristisk, at de overvejende er tilknyttet den samme

arbejdsgiver, at hvervgiveren har almindelig adgang til at give generelle

eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, at hvervgiveren kan opsige

engagementet med free lance pressefotografen ved ikke at bestille flere fotos

hos den pågældende, at vederlaget er beregnet på sædvanlig måde i de

pågældende tjenesteforhold, at vederlaget typisk - nemlig for så vidt angår

105 medlemmer - udbetales som A-indkomst, at vederlaget udbetales periodisk,

og at fotograferne anses som lønmodtagere ved anvendelsen af andre love,

eksempelvis lov om arbejdsløshedsforsikring. Alle free lance fotografer er

dog momsregistrerede.

Hertil skal føjes, at free lance pressefotograferne som betingelse for

deres medlemskab af klageren ikke kan udøve arbejdsgiverbeføjelser i form at

ansættelse af andre medlemmer af Dansk Journalistforbund.

Konkurrencerådet har givet udtryk for, at free lance pressefotografer i

modsætning til fastansatte pressefotografer selv afgør, om de vil påtage sig

en konkret opgave. Efter klagerens opfattelse gør det dog ingen reel forskel,

om en pressefotograf er freelancer eller fastansat hos blad- og

bureaugruppen. Instruktions- og opgavebeskrivelsen er reelt den samme, og

sanktionerne ved misligholdelse er også de samme. Freelanceren får ikke flere

opgaver, og den ansatte kan blive opsagt. Hovedparten af free lance

pressefotograferne arbejder i tæt tilknytning til et enkelt bladhus og

leverer successivt og kontinuerligt pressefotos til det pågældende bladhus.

Imellem bladhuset og free lance pressefotografen opstår derfor en

loyalitetsforpligtelse. Hvis free lance pressefotografen afslår at påtage sig

en konkret opgave, vil han eller hun tilsidesætte denne

loyalitetsforpligtelse, og bladhuset vil kunne afbryde samarbejdet. Denne

loyalitetsforpligtelse indebærer også, at en fotograf ikke sælger samme

billede til to arbejdsgivere. Såvel Konkurrencerådets som blad- og

bureaugruppens beskrivelse af free lance pressefotografens opgaver som i

enhver henseende ubundet og fakultativ er derfor ikke korrekt.

Hvor en free lance pressefotograf er indgået i et tæt samarbejde med et

bladhus om kontinuerlig levering af billeder, vil en afbrydelse af

samarbejdet fra bladhusets side have karakter af en egentlig opsigelse. Det

forekommer derfor formalistisk at hævde, at free lance pressefotograferne i

sådanne tilfælde ikke er underlagt arbejdsgiverens instruktioner. En

afbrydelse af et sådant tæt samarbejde må i hvert fald i forhold til

konkurrenceloven, jf. navnlig dennes § 3, sidestilles med en opsigelse af en

fastansat pressefotograf.

Klageren har på de freelanceansatte pressefotografers vegne forhandlet

almindelige løn- og arbejdsvilkår ved indgåelse af overenskomster med

eksempelvis Samorganisationen af Arbejderbevægelsens Fagblade og Tidsskrifter

(SAFT). Konkurrencerådet har anført, at dette ikke kan tages til indtægt for,

at freelancefotografers ydelser til andre hvervgivere ikke er

erhvervsvirksomhed. De områder, hvor der ikke må foreligge tilsvarende

aftaler om pris- og leveringsbestemmelser, anser klageren imidlertid som

endnu ikke overenskomstdækkede områder fuldstændig på samme måde som

medievirksomheder med ansatte, der endnu ikke er dækket af en overenskomst.

Det forhold, at de ikke er dækket af en overenskomst, ændrer ikke på deres

status som lønmodtagere.

Efter rådets afgørelse er der indgået kollektiv aftale med bl.a.

Jyllandsposten. Der er ingen forskel på den free lance pressefotograf, der

leverer billeder til Jyllandsposten i henhold til den kollektive

overenskomst, og den free lance pressefotograf, der levere til et andet

dagblad, som blot ikke har indgået en sådan kollektiv aftale. Det ene område

er overenskomstdækket, det andet er ikke - ganske som situationen er for en

fastansat pressefotograf, der i en periode er omfattet af en overenskomst og

i næste periode ikke, fordi det pågældende dagblad ikke har villet indgå

overenskomst med klageren.

De samarbejdsaftaler, som repræsentanter fra blad- og udgivergruppen har

indgået med free lance fotografer enkeltvis efter Konkurrencerådets

afgørelse, er sammenlignelige med såvel den tidligere omtalte fælles

tilkendegivelse fra klageren og Polfoto som med overenskomsterne med SAFT og

Jyllandsposten.

Dette bestyrker klagerens påstand om, at der er tale om løn- og

ansættelsesforhold, og at området for free lance pressefotografering er egnet

til indgåelse af kollektive aftaler.

Der er intet selvmodsigende i, at klageren hævder at være en fagforening,

samtidig med at en del af medlemmerne må karakteriseres som egentligt

selvstændige. Forholdet er ikke usædvanligt, jf. til eksempel Danmarks Jurist

og Økonom Forbund (DJØF). Hertil kommer, at der er tale om en meget lille

andel af egentligt selvstændige.

Klagerens indsendelse af prislisterne til Konkurrencerådet har aldrig haft

karakter af en egentlig anmeldelse i henhold til konkurrencelovens § 5.

Prislisterne har alene været indsendt til orientering, og Konkurrencerådet

har ikke tidligere foretaget en egentlig prøvelse af, om prislisterne var

anmeldelsespligtige i henhold til § 5. Indsendelse af prislisterne er sket

rent rutinemæssigt. En sådan rent rutinemæssig fremsendelse til orientering

kan i hvert fald ikke tillægges den betydning, at klagerens efterkommelse af

den del af rådets afgørelse er en anerkendelse af, at prislisterne er

omfattet af konkurrenceloven.

De i Minimums- og Supplementsprislisten indeholdte handels- og

leveringsbetingelser kan ikke anses som begrænsninger i konkurrenceretlig

henseende. Handels- og leveringsbetingelserne er i vid udstrækning en

kodificering af de freelanceansatte pressefotografers retsstilling i henhold

til fotografiloven. Det er almindeligt anerkendt, at eneretslovene går forud

for den konkurrenceretlige lovgivning.

Fotografen har i henhold til fotografiloven ret til at handle med

udnyttelsesretten til sine billeder, herunder ret til i det enkelte tilfælde

at betinge sig et bestemt vederlag for videreudnyttelsesretten. Det er denne

ret, som er kodificeret i handels- og leveringsbetingelserne.

Prislisterne medfører ikke skadelige virkninger for konkurrencen, idet

klageren ikke udøver dominerende indflydelse på markedet.

De freelanceansatte pressefotografers opgaver kan ikke som påstået af

blad- og bureaugruppen udskilles som et særskilt marked inden for det marked

for billeder til anvendelse i de trykte medier og rettighederne til disse

billeder, som Konkurrencerådet har lagt til grund. Klageren kan tilslutte sig

den af rådet foretagne markedsafgrænsning, hvorimod klageren må afvise, at

free lance pressefotograferne som anført af blad- og bureaugruppen kan

udskilles som et selvstændigt marked i konkurrencelovens forstand.

Prislistesystemet skal ses som en slags erstatning for en

overenskomstregulering for free lance pressefotograferne. Klageren

tilstræber, at prislisterne får karakter af en overenskomst eller aftale med

billedaftagerne. Det er disse bestræbelser, der har ført til aftalerne med

SAFT og Jyllandsposten og den fælles anbefaling af retningslinierne for

timebetalt pressefotografering for Polfoto. Det forhold, at der gælder

forskellige aftaler som følge af pressefotografernes forskellige ansættelses-

og arbejdsvilkår, medfører imidlertid ikke, at det enkelte aftaleområde

konkurrenceretligt udskiller sig som et selvstændigt marked.

Ifølge en af klageren foretaget undersøgelse leverer

freelancepressefotograferne kun 9,1% af billederne til dette marked. Disse

9,1% er ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger dominans i

konkurrencelovens forstand. Under den nu herskende konflikt har det da også

vist sig, at de trykte medier har det samme antal billeder til rådighed som

før.

Det forhold, at klageren har 85-90% af alle pressefotograferne som

medlemmer, betyder naturligvis ikke, at disse 85-90% også følger

prislisterne. Prislisterne anvendes kun af free lance pressefotograferne og

har derfor maksimalt praktisk betydning for 9,1% af de pressefotografier, som

leveres til de trykte medier. De fastansatte pressefotografers løn- og

arbejdsvilkår reguleres gennem almindelige overenskomstforhandlinger mellem

parterne. Da pris- og leveringsbestemmelserne kun benyttes af free lance

pressefotograferne, og da disse kun leverer en beskeden del af den samlede

billedmasse i de trykte medier, foreligger der ikke markedsdominans.

Pressefotografer har ikke nogen mulighed for at bestemme, hvilken pris

bladene skal betale for pressefotos - det har kun bladenes ledelser.

Pris- og leveringsbestemmelserne har i øvrigt ingen skadelige virkninger

for effektiviteten i omsætningen af billeder. Tværtimod er priserne

gennemsigtige og kendte, og de har direkte været aftalt mellem parterne i

årene 1970-80. De har indtil denne sag været efterlevet og fast benyttet i de

følgende 12 år af de arbejdsgivende medievirksomheder. Konkurrencerådet har

da heller ikke sandsynliggjort, endsige bevist, at aftalerne har skadelige

virkninger. I sin afgørelse har rådet alene henvist til sin generelle

kritiske linie over for horisontale prisaftaler.

4. Konkurrencerådets argumentation

Rådet har anført, at klagerens minimumsprisliste og supplementsprisliste

vedrørende pressefotos i free lance siden 1990 har været anmeldt i henhold

til konkurrencelovens § 5. Prislister for pressefotografers billeder har

eksisteret gennem en årrække, og også de tidligere prislister har været

anmeldt i henhold til monopollovens § 6, stk. 1.

Minimumsprislisten inklusive supplementsprislisten er en kollektiv og

bindende aftale, der medfører skadelige virkninger for konkurrencen, jf.

konkurrencelovens § 11. Prislisterne udøver dominerende indflydelse på

markedet. Det relevante marked er billeder og rettigheder til disse billeder

til anvendelse i trykte medier. Markedet adskiller sig produktmæssigt fra

billeder til anden anvendelse, herunder reklamer og amatørfotografier.

Pressefotografernes arbejde henvender sig direkte til mediemarkedet og er

baseret på en speciel faguddannelse på Journalisthøjskolen. Dette har

betydning, da det ved afgrænsningen af det relevante marked må undersøges, om

pressefotos adskiller sig fra andre billeder med hensyn til bl.a. egenskaber

og anvendelse. I den forbindelse må der lægges vægt på, at der findes en

særlig uddannelse, som specielt tager sigte på mediemarkedet.

Udbuddet af billeder er sammensat af bidrag fra mediernes fastansatte

fotografer, fra billedbureauer og fra free lance fotograferne. Det relevante

marked vedrører således billeder både fra fastansatte og fra free lance

fotografer.

Rådet har ikke afgrænset et særskilt marked for free lance fotografer, men

har i det hele henvist til markedet for billeder til anvendelse i de trykte

medier. Klagerens minimumsprisliste har dominerende indflydelse på dette

marked. Det fremgår således, at klageren har 85-90% af pressefotograferne som

medlemmer.

Den af klageren foretagne undersøgelse belyser kun enkelte aspekter af

prislistens konkurrencebegrænsende virkninger - herunder specielt boykottens

indflydelse på mængden af billeder fra forskellige kilder. Undersøgelsen

inddrager ikke andre dele af erhvervsudøvelsen eller af markedsfunktionen i

øvrigt. Dertil kommer, at de billeder, der er blevet anvendt til at

substituere arbejdet fra free lance fotograferne, må antages at være mindre

attraktive for hvervgiveren end free lance fotografernes og sandsynligvis

mere bekostelige. I det omfang, der er benyttet egne fastansatte fotografer,

er det f.eks. naturligt at gå ud fra, at der kan være tale om øget

overarbejdsbetaling.

Free lance fotograferne må anses som erhvervsdrivende og omfattet af

konkurrencelovens § 2. Free lance pressefotograferne kan således som

udgangspunkt selv afgøre, om de vil påtage sig en konkret opgave, og de vil

kunne udføre denne i egen regning. De er alle momsregistreret, og det er i

hvert fald efter eget ønske, når så mange har valgt alligevel at lade

indtægterne være A-indkomst. Der må foretages en samlet vurdering af de

foreliggende oplysninger, herunder den skattemæssige behandling og

opsigelsesreglerne.

Det må indgå i en sådan helhedsvurdering, at der er indgået en særskilt

aftale mellem Jyllandsposten og klageren, hvori minimumsprislisten indgår, og

at Jyllandsposten anser spørgsmål om denne aftale som et overenskomstforhold.

- En tilsvarende aftale foreligger imidlertid ikke for de blade og bureauer,

der klagede til rådet, hvilket må indgå i bedømmelsen af, at forholdet ikke

er omfattet af de arbejdsmarkedsretlige regler. Tilsvarende kan

overenskomsten med SAFT for 1993-95 tages til indtægt for, at free lance

fotografernes ydelser til andre hvervgivere ikke er erhvervsvirksomhed.

Free lance fotografernes vilkår spænder over varierende

tilknytningsforhold til hvervgiverne gående fra decideret selvstændige til

free lance fotografer med regelmæssige arbejdsforhold og fast tilknytning til

hvervgiveren. Det må imidlertid fastholdes, at ud fra en samlet bedømmelse på

grundlag af de foreliggende oplysninger, som især vedrører blad- og

bureaugruppens forhold, foreligger der generelt set ikke løn- og

arbejdsforhold som nævnt i konkurrencelovens § 3. Prislisten er således også

anmeldt til Konkurrencerådet i henhold til konkurrencelovens § 5.

Prislisterne begrænser konkurrencen og dermed effektiviteten ved bindende

forskrifter for prisfastsættelsen. Free lance fotograferne er forpligtede til

at overholde forbundets beslutninger, og overtrædelse kan medføre eksklusion.

Rådets afgørelse anfægter ikke fotografernes ophavsretlige stilling.

Klageren har anført, at prislistens handel- og leveringsbetingelser ikke er

konkurrenceretlige begrænsninger, men i vid udstrækning en kodificering af

pressefotografernes immaterielle retsstilling efter fotografiloven. Det er

heroverfor rådets opfattelse, at eneretten er en ret til at fremstille

eksemplarer af et billede og vise det offentligt, men ikke til kollektivt at

kontrollere vederlaget for fotografiernes videre skæbne i omsætningen

(spredningsret). Fotografens eneret skal respekteres: men udnyttelsen af

denne på markedet vil kunne tages op til bedømmelse efter konkurrenceloven.

Det gælder bl.a., såfremt der indgås kollektive aftaler som sket om

udnyttelse af disse rettigheder, herunder til udfyldelse af fotografilovens §

12 om bestilte billeder. Denne markedsdominans forstærkes af klagerens høje

organisationsprocent.

5. Biintervenienternes argumentation

Biintervenienterne har anført, at forholdet mellem bestilleren og free

lance fotografen ikke har de for et ansættelsesforhold sædvanlige

karakteristika. Det er i den forbindelse af betydning, at der ikke eksisterer

noget ansættelsesforhold mellem biintervenienterne og free lance

fotograferne, hverken individuelt eller overenskomstmæssigt, hverken direkte

eller indirekte. Der er ikke truffet aftale om skatteindeholdelse, betaling

af ATP-bidrag og tilsvarende ydelser samt betaling af feriepenge m.v. Free

lance fotograferne er som selvstændige erhvervsdrivende momsregistrerede:

biintervenienterne har ingen instruktionsbeføjelser over for free lance

fotograferne, og biintervenienterne har i sagens natur ingen

afskedigelsesbeføjelser over for free lance fotograferne.

En free lance fotografs tilknytning til et bestemt bladhus er ikke til

hinder for, at fotografen samtidig udfører opgaver for konkurrerende

bladhuse. Denne mulighed for konkurrerende virksomhed må anses for en

væsentlig forskel mellem selvstændige erhvervsdrivende og fastansatte, idet

sidstnævnte gruppe via aftaler og almindelig loyalitetsforpligtelse er

afskåret fra at udføre hverv for konkurrerende virksomheder.

En bestiller har ganske vist adgang til at beskrive den bestilte opgave,

men har ingen sanktionsmuligheder, hvis free lance fotografen - uanset

årsagen - ikke måtte ønske at påtage sig opgaven. Der foreligger således

ingen instruktionsbeføjelse over for free lance fotografer. Der er heller

ikke tale om en opsigelse, hvis hvervgiveren ikke ønsker at bestille flere

billeder hos den pågældende free lance fotograf. Denne er karakteriseret ved

at blive bestilt fra opgave til opgave. Ifølge klageren skal free lance

fotografers vederlag beregnes i henhold til de af klageren udsendte

prislister. På den baggrund er det uklart, hvilken beregning og hvilke

tjenesteforhold klageren har i tankerne, når det hævdes, at free lance

fotografers vederlag beregnes, som det er almindeligt i de pågældende

tjenesteforhold. Vederlaget er ganske vist i visse tilfælde udbetalt efter

indeholdelse af A-skat - enten efter pålæg om skatteindeholdelse fra

skattemyndighedernes side eller efter konkret anmodning fra den pågældende

free lance fotograf - men det er ikke det almindelige.

Vederlaget udbetales ikke periodisk, men derimod på baggrund af free lance

fotografernes fakturaer til bestilleren. Dette gælder også Nordfoto. I øvrigt

er vederlæggelse efter regning aftalt i overenskomsten mellem klageren og

SAFT. Betaling ifølge regning udgør et væsentligt skelnemærke mellem de

fastansatte fotografer og free lance fotograferne.

Free lance fotograferne er som selvstændige erhvervsdrivende

momsregistrerede, og free lance fotograferne har da også hidtil over for

biintervenienterne udstedt fakturaer med tillæg af moms. I denne forbindelse

kan det fremhæves, at klageren pr. 1. april 1992 ændrede de i prislisterne

foreskrevne minimumspriser under henvisning til ambiens bortfald. Denne

prisændring er uforenelig med, at der skulle foreligget et

ansættelsesforhold, idet ambien selvsagt ingen indflydelse har haft på et

ansættelsesforhold.

Klageren har da også selv anmeldt prislisterne til Konkurrencerådet og har

således selv ment, at konkurrenceloven finder anvendelse.

Loyalitetsforpligtelse m.v. kan meget vel opstå mellem selvstændige

erhvervsdrivende i langvarige kontraktforhold, jf. eksempelvis lov om

handelsagenter og handelsrejsende § 25. En sådan loyalitetsforpligtelse

kvalificerer ikke forholdet som et arbejdsgiver/arbejdstager-forhold, men

findes i alle løbende kontraktforhold mellem uafhængige parter, f.eks.

leverandører og kunder.

Den absolutte loyalitetsforpligtelser, som gælder mellem en arbejdsgiver

og en arbejdstager, er forskellig herfra. Hvis en free lance fotograf nægter

at udføre en konkret opgave, kan bladhuset vælge at undlade at benytte den

pågældende free lance fotograf til fremtidige opgaver. Dette er imidlertid

hverken direkte eller indirekte at sidestille med en sanktion eller en

opsigelse af ansættelsesretlig karakter. Der er derimod tale om en normal

forretningsmæssig disposition mellem selvstændige erhvervsdrivende. Der vil

f.eks. ikke blive tale om anvendelse af funktionærrettens principper om

saglig/usaglig opsigelse.

I det hele taget forekommer klagerens forsøg på at eliminere forskellen

mellem fastansatte fotografer og free lance fotografer irrelevant og

udokumenteret. Klageren og biintervenienterne såvel som de andre

markedsaktører skelner alle konsekvent mellem fastansatte og freelancere:

sidstnævnte kan være mere eller mindre tæt knyttet til en bestemt

opdraggiver, men uden at der herved etableres et ansættelsesretligt

aftaleforhold.

Biintervenienterne kan tilslutte sig Konkurrencerådets sekretariats

tilkendegivelse om, at det konkurrenceretligt særligt relevante er

spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en horisontal, ufravigelig

prisfastsættelse, som eliminerer priskonkurrencen på markedet. En horisontal

fastsættelse af pris- og handelsbetingelser, som forsøges implementeret som

ufravigelige på markedet, vil være klart i strid med konkurrencelovens formål

om at skabe en effektiv og gennemsigtig konkurrence. Klagerens

minimumsprisliste og supplementsprisliste har netop disse skadelige

virkninger for konkurrencen. Det forhold, at prislisterne nu efter deres

ordlyd er vejledende, medfører ikke, at de, såfremt de efterleves i praksis,

ikke kan have dominerende indflydelse og skadelige virkninger på

konkurrencen.

Ved at anmelde prislisterne til Konkurrencerådet har klageren da også selv

anset prislisterne for at udøve markedsdominans, jf. konkurrencelovens § 5,

stk. 1. Klageren har endvidere ved sin efterlevelse af rådets afgørelse

vedrørende forbudet i konkurrencelovens § 14 mod bindende

mindstevideresalgspriser implicit erkendt, at nærværende sag er omfattet af

konkurrencelovens bestemmelser.

Det relevante marked omfatter ikke bladenes egne fotografer, da disse ikke

er aktører på markedet for levering af fotografier. Dette støttes af, at den

langvarige boykot alene har omfattet free lance fotografer og ikke

fastansatte fotografer, som for begge gruppers vedkommende er medlem hos

klageren. De fastansatte fotografer er ikke at betragte som

markedsoperatører, herunder fordi de - uanset at de er medlemmer hos klageren

- ikke leverer billeder i henhold til klagerens prislister, men derimod

aflønnes i henhold til overenskomst.

Markedsadskillelsen dokumenteres endvidere af, at der er indgået

overenskomster med bl.a. biintervenienterne og udsendt prislister for

levering af billedstof til den danske dagspresse. Hvis der var tale om et og

samme marked, ville to adskilte aftalesæt ikke have været nødvendige.

6. Ankenævnets bemærkninger

Afgørelsen af, om Minimums- og Supplementsprislisten vedrørende

pressefotos i free lance angår løn- og arbejdsforhold, jf. konkurrencelovens

§ 3, eller om free lance fotograferne som selvstændige erhvervsdrivende må

anses omfattet af lovens § 2, må som anført af Konkurrencerådet træffes ud

fra en helhedsvurdering af arbejds- og markedsforholdene. Ankenævnet må

herved lægge vægt på, at betegnelsen »free lance« i sig selv taler

imod, at der er tale om løn- og arbejdsforhold som nævnt i lovens § 3. Disse

fotografer anses endvidere generelt for at drive momspligtig virksomhed og er

derfor momsregistreret, også selv om der i adskillige tilfælde er truffet

aftale med de pågældende om, at deres honorarer skattemæssigt skal behandles

som A-indkomst. Heller ikke i øvrigt ses der at foreligge omstændigheder

vedrørende free lance fotografernes forhold til bladudgiverne m.v., der kan

begrunde, at disse fotografer skal være undtaget fra konkurrencelovens

anvendelsesområde. Det bemærkes herved, at de bindinger af instruktions- og

loyalitetsmæssig karakter, som klageren særligt har henvist til, ikke

afgørende adskiller sig fra, hvad der ofte kan være tilfældet med hensyn til

erhvervsdrivendes samhandelsforhold. Ankenævnet finder derfor ligesom rådet,

at free lance pressefotografernes virksomhed er omfattet af lovens § 2.

Ankenævnet finder endvidere, at den omtvistede prisliste i prismæssig

henseende må anses for normdannende for hele markedet for billeder til

anvendelse i trykte medier, således navnlig også for det ikke uvæsentlige

antal pressefotos, der ikke hidrører fra klagerens medlemmer. Ankenævnet

finder herved, at det ved vurderingen af markedsdominansen ikke kan tillægges

særlig betydning, at en meget væsentlig del af produktionen af pressefotos

stammer fra fastansatte fotografer. På samme måde som prislister inden for

andre erhvervsforhold må ankenævnet derfor anse klagerens prislister for at

udøve den dominerende indflydelse på markedet, der er en nødvendig

forudsætning for rådets indgrebsbeføjelser efter lovens kapitel 4.

Af de grunde, der er anført af rådet, tiltræder ankenævnet endelig, at

prislisten medfører sådanne skadelige virkninger for konkurrencen, at der i

lovens § 11 i det hele har været hjemmel for rådet til at træffe afgørelse

som sket. Til det af klageren anførte om forholdet til ophavsretslovgivningen

skal ankenævnet herved bemærke, at rådets - og dermed også ankenævnets -

afgørelse ikke angår den enkelte fotografs udnyttelse af sine

ophavsrettigheder, men den markeds- og konkurrencemæssige virkning af den

kollektive udnyttelse at disse rettigheder gennem den omtvistede Minimums- og

Supplementsprisliste.

Ankenævnet stadfæster derfor rådets afgørelse.

Konkurrencerådets afgørelse af 25. august 1993 stadfæstes.

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1995-2, s. 163-178

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter