Spring til indhold

Retsinformation

Anmeldelsespligt for aftaler om fælleskommunale affaldsselskaber (* 1)

KEN nr 60464 af 03/12/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Anmeldelsespligt for aftaler om fælleskommunale

affaldsselskaber (* 1)

År 1992, den 3. december, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.

92-11.163 Reno-Sam ctr. KonkurrenceRådet sålydende

K E N D E L S E:

1. Ved skrivelse af 13. februar 1992 har advokat Bjarne L. Ditlevsen på

vegne Reno-Sam klaget over en af KonkurrenceRådet den 20. januar 1992 truffet

afgørelse, hvorved rådet fandt, at aftalerne om etablering og drift af de

fælleskommunale affaldsselskaber er anmeldelsespligtige i henhold til

konkurrencelovens § 5.

Klageren har påstået afgørelsen ophævet.

KonkurrenceRådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Under sagens behandling har ankenævnet bestemt, at en anmodning fra

klageren om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning, ikke kunne

imødekommes.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

2. Rådets skrivelse af 20. januar 1992 er sålydende: »I brev af 26.

september 1991 har Reno-Sam på vegne af et medlemsselskab forespurgt

KonkurrenceRådet, om aftaler og vedtagelser i de fælleskommunale

affaldsselskabers vedtægter (interessentskabskontrakter) er omfattet af

anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5.

Til bedømmelse af dette spørgsmål er fremsendt standardudkast til vedtægt

udarbejdet af Kommunernes Landsforening. De enkelte affaldsselskabers

vedtægter følger i det store hele dette standardudkast ved reguleringen af

forholdet mellem interessentkommunerne.

Man skal i den anledning meddele, at aftalerne om etablering og drift af

de fælleskommunale affaldsselskaber er anmeldelsespligtige i henhold til

konkurrencelovens § 5.....

Der er herved lagt til grund, at de fælleskommunale selskaber set i

relation til konkurrencelovens § 2 udøver offentlig erhvervsvirksomhed, idet

Læs alt

begrebet erhvervsvirksomhed ikke er begrænset til virksomhed, der tilsigter

økonomisk gevinst.

Set i relation til konkurrencelovens § 5 har de fælleskommunale

affaldsselskaber dominerende indflydelse på de lokale delmarkeder, hvor de

opererer. Anmeldelsespligten i § 5 er således umiddelbart til stede.

Man skal henlede opmærksomheden på, at aftaler og vedtagelser ikke er

gyldige, hvis de ikke er anmeldt til KonkurrenceRådet inden 14 dage efter

aftalen eller vedtagelsen er truffet, jf. § 5, stk. 1 og 3. Hvis denne frist

på 14 dage er overskredet, kan parterne bekræfte aftalens gyldighed

(ratihabere aftalen) og anmelde aftalen i bekræftet stand til

KonkurrenceRådet inden 14 dage efter bekræftelsen. Herefter vil aftalen være

gyldig fra ratihabitionsdatoen.

Det er KonkurrenceRådets opfattelse, at der i aftalerne er indeholdt

bindinger, som må antages at have skadelige virkninger på konkurrencen. Det

gælder bl.a. den absolutte leverings- og aftagerpligt for affald, jf.

aftalens § 4. KonkurrenceRådet vil eventuelt kunne gå ind i en nærmere

vurdering heraf ved anvendelse af bestemmelsen i lovens § 15 om

offentliggjort henvendelse.

Derimod kan indgrebsbestemmelser i §§ 11-14 ikke bringes i anvendelse over

for aftalerne, jf. lovens § 2. ...«.

3. Klagerens argumentation.

a) Klageren har oplyst, at Reno-Sam er en samarbejdsorganisation, hvor

forskellige interessentskaber bestående af enkelte kommuner samarbejder om

bortskaffelse af affald. I interessentskaber indgår aldrig private selskaber.

Udkast til standardvedtægter for interessentskaberne har været drøftet med

Indenrigsministeriet.

Interessentskaberne kan være forskelligt opbygget for så vidt angår

opgaver og ledelsesorganer. I forbindelse med virksomheden med

affaldsafskaffelser er der altid tale om gensidighed, idet der foreligger

såvel en aftagepligt som en afleveringspligt for de kommunale interessenter.

Reno-Sam har 20 medlemmer og dækker ca. halvdelen af virksomheden med

affaldsbortskaffelse i Danmark.

b) Klageren har anført, at der ved samarbejdsaftalerne mellem kommunerne

ikke er tale om erhvervsvirksomhed som beskrevet i konkurrencelovens § 2, og

at der ikke er tale om aftaler omfattet af lovens § 5.

Der foreligger i interessentskabsform aftaler om samarbejde mellem

kommuner. På området for afskaffelse af affald er der i henhold til

miljøbeskyttelseslovens § 49 pligt til bl.a. at tilslutte sig sådanne

kommunale fællesskaber, og den enkelte kommune kan ikke modsætte sig et

sådant samarbejde. Da der foreligger indskrænkninger i den enkelte

kommunalbestyrelses kompetence, kræves der tilsynsmyndighedens godkendelse,

jf. § 60, stk. 1, i lov om kommuners styrelse.

Ved udarbejdelse af konkurrenceloven har man ikke haft overvejelser om

miljømæssige forhold. Det fremgår heller ikke klart, i hvilket omfang

offentlig virksomhed skal være omfattet af loven. Et så vigtigt område som

affaldsbortskaffelse nævnes ikke som hørende under konkurrenceloven. Der er

derfor ikke støtte i lovens forarbejder for, at drift af kommunale

interessentskaber på området for bortskaffelse af affald er omfattet af

konkurrenceloven.

Konkurrenceloven omfatter ikke selve det juridiske organisationsgrundlag

for det fælleskommunale samarbejde på affaldsbortskaffelsesområdet, som alene

er reguleret ved det kommunalretlige regelsystem suppleret med

speciallovgivningen og specialreglerne på affaldsområdet.

De to love - miljøbeskyttelsesloven og konkurrenceloven - har vidt

forskellige formål og dækningsområder. Miljøbeskyttelsesloven tilsigter at

værne landets natur og miljø, medens konkurrenceloven har til formål at

fremme effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser.

Ved miljøbeskyttelsesesloven er affaldsafskaffelse blevet et meget

komplekst udtryk for genanvendelse m.v. Lovens formulering af kommunernes

opgaver og pligter på disse områder er langt videre, end hvad der i

konkurrenceloven betegnes som produktion og omsætning af varer og

tjenesteydelser.

Konkurrenceloven indeholder en ugyldighedsvirkning ved manglende

anmeldelse. Heroverfor står miljøbeskyttelsesloven, der på affaldsområdet

indeholder både en handlepligt og en kontraheringspligt. På dette

kommunalretlige område vil det være vanskeligt at forestille sig, at

konkurrenceloven skulle kunne medføre ugyldighed. Hertil kommer, at

miljøbeskyttelsesloven tidsmæssigt er vedtaget senere end konkurrenceloven og

derfor på dette område må betragtes som en speciallov med forrang i forhold

til konkurrenceloven.

Uanset at en ugyldighedsvirkning i medfør af konkurrenceloven kan imødegås

ved ratihabering, kan denne virkning betyde en mulighed for kommunerne til at

blive friholdt for et samarbejde om affaldsbortskaffelse. Herved opstår et

dilemma mellem hensynet til konkurrence og miljø, som i særlig grad vil have

betydning, såfremt princippet i konkurrenceloven måtte blive ændret til et

godkendelsesprincip.

Anmeldelse af aftalerne i henhold til konkurrencelovens § 5 er i øvrigt

unødvendig, da § 6 giver KonkurrenceRådet mulighed for undersøgelse af de

konkurrencemæssige aspekter.

Et hovedprincip i konkurrenceloven er gennemsigtighed. Dette opnås fuldt

ud også uden anmeldelse til KonkurrenceRådet, idet den kommunale styrelseslov

stiller krav om forhåndsgodkendelse på området for bortskaffelse af affald.

Hermed opnås lignende indsigt som ved konkurrenceloven.

4. KonkurrenceRådets argumentation.

KonkurrenceRådet har anført, at det centrale begreb for konkurrencelovens

områdeafgrænsning er »erhvervsvirksomhed«. Af bemærkningerne til

lovforslaget fremgår, at eventuelle afgrænsningsproblemer i den forbindelse

forudsættes løst i forlængelse af hidtidig praksis. Følgelig er enhver

aktivitet, der resulterer i økonomisk værditilvækst med betydning for

konkurrence- og effektivitetsforholdene, erhvervsvirksomhed i

konkurrencelovens forstand, medmindre der er tale om egentlig

myndighedsudøvelse.

Interessentskabsaftalerne indeholder bestemmelser om planlægning,

etablering og drift af interessentskaberne, herunder afsætning af indsamlet

materiale samt fastsættelse af afgifter til dækning af driftsudgifter.

Endvidere indeholder aftalerne bestemmelser om absolut levering- og

aftagepligt. Selv om der på affaldsområdet er tale om miljøhensyn fastsat i

miljøbeskyttelsesloven, udelukker dette ikke, at de aktiviteter, der foregår

i interessentskaberne, har karakter af erhvervsvirksomhed i konkurrencelovens

forstand.

Der er ikke tale om, at rådet optræder som prismyndighed. Rådet påser

derimod, at der foreligger gennemsigtighed på markedet.

Samtidig er der den indskrænkning i rådets almindelige indgrebsbeføjelse,

at da det drejer sig om erhvervsvirksomhed udøvet af interessentskaber, hvor

deltagerne alene er kommuner, kan rådet kun påpege mulige skadelige

virkninger for konkurrencen, jf. herved konkurrencelovens § 2, stk. 2, 2.

pkt.

Virksomhed med bortskaffelse af affald har generelt betydning for

konkurrencen i erhvervslivet, idet afskaffelsen udgør en omkostning. Den har

herudover betydning for private selskaber, der måtte ønske at konkurrere med

de kommunale interessentskaber. Der foreligger endvidere en klar

markedsdominans inden for det område, som aftalerne vedrører.

Der foreligger »aftaler og vedtagelser« som fastlagt i

konkurrencelovens § 5. Der skal ikke skelnes mellem, om aftaler er lovpåbudte

eller frivillige. Offentlig reguleret virksomhed er for så vidt angår

anmeldelsespligten ganske sidestillet med aftaler inden for det private

erhvervsliv.

Miljølovgivningen indeholder ikke bestemmelser om konkurrenceforhold og

urimelige virkninger heraf på affaldsområdet. Disse forhold må derfor

bedømmes efter konkurrenceloven, der således gælder ved siden af

miljøbeskyttelsesloven, hvis formål det alene er at forebygge og bekæmpe

forurening gennem bl.a. begrænsning af affaldsmængder og genbrug.

Ugyldighedssanktionen i konkurrencelovens § 5, stk. 3, der kom ind under

folketingsbehandlingen af lovforslaget, har til formål at sikre opfyldelse af

anmeldelsespligten inden for en vis frist.

Denne ugyldighedsvirkning vil næppe være aktuel, da ikke rettidigt

anmeldte aftaler kan opnå gyldighed ved at blive ratihaberet.

5. Ankenævnets bemærkninger.

Af de grunde, der er anført af KonkurrenceRådet, og idet det, klageren har

anført om forholdet til anden offentligretlig lovgivning er uden betydning

for, om forholdet tillige er omfattet af konkurrencelovens regler om

anmeldelsespligt, stadfæster ankenævnet rådets afgørelse.

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1992-1, s. 9

(* 2) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1992-4, s. 285-289

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter