Anmeldelsespligt for aftaler om fælleskommunale affaldsselskaber (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Anmeldelsespligt for aftaler om fælleskommunale
affaldsselskaber (* 1)
År 1992, den 3. december, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.
92-11.163 Reno-Sam ctr. KonkurrenceRådet sålydende
K E N D E L S E:
1. Ved skrivelse af 13. februar 1992 har advokat Bjarne L. Ditlevsen på
vegne Reno-Sam klaget over en af KonkurrenceRådet den 20. januar 1992 truffet
afgørelse, hvorved rådet fandt, at aftalerne om etablering og drift af de
fælleskommunale affaldsselskaber er anmeldelsespligtige i henhold til
konkurrencelovens § 5.
Klageren har påstået afgørelsen ophævet.
KonkurrenceRådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Under sagens behandling har ankenævnet bestemt, at en anmodning fra
klageren om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning, ikke kunne
imødekommes.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2. Rådets skrivelse af 20. januar 1992 er sålydende: »I brev af 26.
september 1991 har Reno-Sam på vegne af et medlemsselskab forespurgt
KonkurrenceRådet, om aftaler og vedtagelser i de fælleskommunale
affaldsselskabers vedtægter (interessentskabskontrakter) er omfattet af
anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5.
Til bedømmelse af dette spørgsmål er fremsendt standardudkast til vedtægt
udarbejdet af Kommunernes Landsforening. De enkelte affaldsselskabers
vedtægter følger i det store hele dette standardudkast ved reguleringen af
forholdet mellem interessentkommunerne.
Man skal i den anledning meddele, at aftalerne om etablering og drift af
de fælleskommunale affaldsselskaber er anmeldelsespligtige i henhold til
konkurrencelovens § 5.....
Der er herved lagt til grund, at de fælleskommunale selskaber set i
relation til konkurrencelovens § 2 udøver offentlig erhvervsvirksomhed, idet
Læs alt
begrebet erhvervsvirksomhed ikke er begrænset til virksomhed, der tilsigter
økonomisk gevinst.
Set i relation til konkurrencelovens § 5 har de fælleskommunale
affaldsselskaber dominerende indflydelse på de lokale delmarkeder, hvor de
opererer. Anmeldelsespligten i § 5 er således umiddelbart til stede.
Man skal henlede opmærksomheden på, at aftaler og vedtagelser ikke er
gyldige, hvis de ikke er anmeldt til KonkurrenceRådet inden 14 dage efter
aftalen eller vedtagelsen er truffet, jf. § 5, stk. 1 og 3. Hvis denne frist
på 14 dage er overskredet, kan parterne bekræfte aftalens gyldighed
(ratihabere aftalen) og anmelde aftalen i bekræftet stand til
KonkurrenceRådet inden 14 dage efter bekræftelsen. Herefter vil aftalen være
gyldig fra ratihabitionsdatoen.
Det er KonkurrenceRådets opfattelse, at der i aftalerne er indeholdt
bindinger, som må antages at have skadelige virkninger på konkurrencen. Det
gælder bl.a. den absolutte leverings- og aftagerpligt for affald, jf.
aftalens § 4. KonkurrenceRådet vil eventuelt kunne gå ind i en nærmere
vurdering heraf ved anvendelse af bestemmelsen i lovens § 15 om
offentliggjort henvendelse.
Derimod kan indgrebsbestemmelser i §§ 11-14 ikke bringes i anvendelse over
for aftalerne, jf. lovens § 2. ...«.
3. Klagerens argumentation.
a) Klageren har oplyst, at Reno-Sam er en samarbejdsorganisation, hvor
forskellige interessentskaber bestående af enkelte kommuner samarbejder om
bortskaffelse af affald. I interessentskaber indgår aldrig private selskaber.
Udkast til standardvedtægter for interessentskaberne har været drøftet med
Indenrigsministeriet.
Interessentskaberne kan være forskelligt opbygget for så vidt angår
opgaver og ledelsesorganer. I forbindelse med virksomheden med
affaldsafskaffelser er der altid tale om gensidighed, idet der foreligger
såvel en aftagepligt som en afleveringspligt for de kommunale interessenter.
Reno-Sam har 20 medlemmer og dækker ca. halvdelen af virksomheden med
affaldsbortskaffelse i Danmark.
b) Klageren har anført, at der ved samarbejdsaftalerne mellem kommunerne
ikke er tale om erhvervsvirksomhed som beskrevet i konkurrencelovens § 2, og
at der ikke er tale om aftaler omfattet af lovens § 5.
Der foreligger i interessentskabsform aftaler om samarbejde mellem
kommuner. På området for afskaffelse af affald er der i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 49 pligt til bl.a. at tilslutte sig sådanne
kommunale fællesskaber, og den enkelte kommune kan ikke modsætte sig et
sådant samarbejde. Da der foreligger indskrænkninger i den enkelte
kommunalbestyrelses kompetence, kræves der tilsynsmyndighedens godkendelse,
jf. § 60, stk. 1, i lov om kommuners styrelse.
Ved udarbejdelse af konkurrenceloven har man ikke haft overvejelser om
miljømæssige forhold. Det fremgår heller ikke klart, i hvilket omfang
offentlig virksomhed skal være omfattet af loven. Et så vigtigt område som
affaldsbortskaffelse nævnes ikke som hørende under konkurrenceloven. Der er
derfor ikke støtte i lovens forarbejder for, at drift af kommunale
interessentskaber på området for bortskaffelse af affald er omfattet af
konkurrenceloven.
Konkurrenceloven omfatter ikke selve det juridiske organisationsgrundlag
for det fælleskommunale samarbejde på affaldsbortskaffelsesområdet, som alene
er reguleret ved det kommunalretlige regelsystem suppleret med
speciallovgivningen og specialreglerne på affaldsområdet.
De to love - miljøbeskyttelsesloven og konkurrenceloven - har vidt
forskellige formål og dækningsområder. Miljøbeskyttelsesloven tilsigter at
værne landets natur og miljø, medens konkurrenceloven har til formål at
fremme effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser.
Ved miljøbeskyttelsesesloven er affaldsafskaffelse blevet et meget
komplekst udtryk for genanvendelse m.v. Lovens formulering af kommunernes
opgaver og pligter på disse områder er langt videre, end hvad der i
konkurrenceloven betegnes som produktion og omsætning af varer og
tjenesteydelser.
Konkurrenceloven indeholder en ugyldighedsvirkning ved manglende
anmeldelse. Heroverfor står miljøbeskyttelsesloven, der på affaldsområdet
indeholder både en handlepligt og en kontraheringspligt. På dette
kommunalretlige område vil det være vanskeligt at forestille sig, at
konkurrenceloven skulle kunne medføre ugyldighed. Hertil kommer, at
miljøbeskyttelsesloven tidsmæssigt er vedtaget senere end konkurrenceloven og
derfor på dette område må betragtes som en speciallov med forrang i forhold
til konkurrenceloven.
Uanset at en ugyldighedsvirkning i medfør af konkurrenceloven kan imødegås
ved ratihabering, kan denne virkning betyde en mulighed for kommunerne til at
blive friholdt for et samarbejde om affaldsbortskaffelse. Herved opstår et
dilemma mellem hensynet til konkurrence og miljø, som i særlig grad vil have
betydning, såfremt princippet i konkurrenceloven måtte blive ændret til et
godkendelsesprincip.
Anmeldelse af aftalerne i henhold til konkurrencelovens § 5 er i øvrigt
unødvendig, da § 6 giver KonkurrenceRådet mulighed for undersøgelse af de
konkurrencemæssige aspekter.
Et hovedprincip i konkurrenceloven er gennemsigtighed. Dette opnås fuldt
ud også uden anmeldelse til KonkurrenceRådet, idet den kommunale styrelseslov
stiller krav om forhåndsgodkendelse på området for bortskaffelse af affald.
Hermed opnås lignende indsigt som ved konkurrenceloven.
4. KonkurrenceRådets argumentation.
KonkurrenceRådet har anført, at det centrale begreb for konkurrencelovens
områdeafgrænsning er »erhvervsvirksomhed«. Af bemærkningerne til
lovforslaget fremgår, at eventuelle afgrænsningsproblemer i den forbindelse
forudsættes løst i forlængelse af hidtidig praksis. Følgelig er enhver
aktivitet, der resulterer i økonomisk værditilvækst med betydning for
konkurrence- og effektivitetsforholdene, erhvervsvirksomhed i
konkurrencelovens forstand, medmindre der er tale om egentlig
myndighedsudøvelse.
Interessentskabsaftalerne indeholder bestemmelser om planlægning,
etablering og drift af interessentskaberne, herunder afsætning af indsamlet
materiale samt fastsættelse af afgifter til dækning af driftsudgifter.
Endvidere indeholder aftalerne bestemmelser om absolut levering- og
aftagepligt. Selv om der på affaldsområdet er tale om miljøhensyn fastsat i
miljøbeskyttelsesloven, udelukker dette ikke, at de aktiviteter, der foregår
i interessentskaberne, har karakter af erhvervsvirksomhed i konkurrencelovens
forstand.
Der er ikke tale om, at rådet optræder som prismyndighed. Rådet påser
derimod, at der foreligger gennemsigtighed på markedet.
Samtidig er der den indskrænkning i rådets almindelige indgrebsbeføjelse,
at da det drejer sig om erhvervsvirksomhed udøvet af interessentskaber, hvor
deltagerne alene er kommuner, kan rådet kun påpege mulige skadelige
virkninger for konkurrencen, jf. herved konkurrencelovens § 2, stk. 2, 2.
pkt.
Virksomhed med bortskaffelse af affald har generelt betydning for
konkurrencen i erhvervslivet, idet afskaffelsen udgør en omkostning. Den har
herudover betydning for private selskaber, der måtte ønske at konkurrere med
de kommunale interessentskaber. Der foreligger endvidere en klar
markedsdominans inden for det område, som aftalerne vedrører.
Der foreligger »aftaler og vedtagelser« som fastlagt i
konkurrencelovens § 5. Der skal ikke skelnes mellem, om aftaler er lovpåbudte
eller frivillige. Offentlig reguleret virksomhed er for så vidt angår
anmeldelsespligten ganske sidestillet med aftaler inden for det private
erhvervsliv.
Miljølovgivningen indeholder ikke bestemmelser om konkurrenceforhold og
urimelige virkninger heraf på affaldsområdet. Disse forhold må derfor
bedømmes efter konkurrenceloven, der således gælder ved siden af
miljøbeskyttelsesloven, hvis formål det alene er at forebygge og bekæmpe
forurening gennem bl.a. begrænsning af affaldsmængder og genbrug.
Ugyldighedssanktionen i konkurrencelovens § 5, stk. 3, der kom ind under
folketingsbehandlingen af lovforslaget, har til formål at sikre opfyldelse af
anmeldelsespligten inden for en vis frist.
Denne ugyldighedsvirkning vil næppe være aktuel, da ikke rettidigt
anmeldte aftaler kan opnå gyldighed ved at blive ratihaberet.
5. Ankenævnets bemærkninger.
Af de grunde, der er anført af KonkurrenceRådet, og idet det, klageren har
anført om forholdet til anden offentligretlig lovgivning er uden betydning
for, om forholdet tillige er omfattet af konkurrencelovens regler om
anmeldelsespligt, stadfæster ankenævnet rådets afgørelse.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1992-1, s. 9
(* 2) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1992-4, s. 285-289
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Luftfartsaftale anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Optagelse af forhandling i henhold til konkurrencelovens § 11 med Den Almindelige Danske Lægeforening om liberalisering af begrænsninger i medlemmernes reklameringsadgang. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aftaler om overdragelse af byfornyelses opgaver ikke anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens § 5 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Prisliste m.m. vedr. pressefotos i freelance medfører skadelige virkninger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Aftale om dyrkning og levering af sukkerroer anmeldelsespligt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke anmeldelsespligt for aftale (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aftale om salærdeling anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens § 5 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Luftfartsaftale anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Samhandelsaftaler anset for anmeldelsespligtige efter konkurrencelovens § 5. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997