Optagelse af forhandling i henhold til konkurrencelovens § 11 med Den Almindelige Danske Lægeforening om liberalisering af begrænsninger i medlemmernes reklameringsadgang. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Optagelse af forhandling i henhold til
konkurrencelovens § 11 med Den Almindelige Danske Lægeforening om
liberalisering af begrænsninger i medlemmernes reklameringsadgang. (* 1)
År 1993, 5. juli, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 92-31.254
Den Almindelige Danske Lægeforening ctr. Konkurrencerådet sålydende
K E N D E L S E:
1. Ved skrivelse af 27. maj 1992 har Den Almindelige Danske Lægeforening
klaget over en af Konkurrencerådet den 4. maj 1992 truffet afgørelse, hvorved
rådet fandt, at nogle bestemmelser i foreningens kollegiale regler vil kunne
medføre de i konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger, således at
der skulle optages forhandling med henblik på at søge disse virkninger bragt
til ophør.
Klageren har påstået afgørelsen ophævet.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2.a. Konkurrencerådets skrivelse af 4. maj 1992 er sålydende:
»Konkurrencerådet har i mødet den 29. april 1992 behandlet
foreningens kollegiale regler, som er anmeldt til Konkurrencerådet i henhold
til konkurrencelovens § 5.
Behandlingen er sket som en del af en generel vurdering af de offentligt
og privatretligt fastsatte bestemmelser, der regulerer erhvervsudøvelsen i de
liberale erhverv...
I behandlingen er indgået foreningens tidligere fremsendte redegørelse for
en række bestemmelser i de kollegiale regler.
Konkurrencerådet vedtog, at følgende bestemmelser i de kollegiale regler
for læger medfører eller vil kunne medføre de i konkurrencelovens § 11 nævnte
skadelige virkninger: § 14, stk. 3, vedrørende udsendelse af meddelelser og
brochurer, og §§ 15 og 16 vedrørende annoncering iøvrigt, og at der i medfør
af bestemmelserne i lovens § 11 skal optages forhandling med henblik på at
søge de skadelige virkninger bragt til ophør.
Læs alt
Rådet lagde ved afgørelsen vægt på, at markedsføringsbestemmelser af
ovennævnte type begrænser konkurrencen mellem medlemmerne. Samtidig virker de
strukturbevarende og utidssvarende i relation til de behov, som
samfundsudviklingen har skabt med deraf følgende skadelige virkninger for
effektiviteten. Endvidere vanskeliggøres nyetableringer...
Konkurrencerådet vil på et senere tidspunkt (sandsynligvis efter
sommerferien) vende tilbage med henblik på fastsættelse af mødetidspunktet.
Samtidig ønskes en orienterende drøftelse med foreningen med henblik på en
afklaring af, om bestemmelsen i de kollegiale vedtægters § 13, stk. 2,
vedrørende amanuenser eller vikarer vil kunne medføre de i konkurrencelovens
§ 11 nævnte skadelige virkninger, og om på hvilke områder prisannoncering vil
kunne have nogen effekt, dvs i hvilket omfang der ikke er aftalt takster med
Sygesikringens Forhandlingsudvalg. ...«.
2.b. De omhandlede kollegiale bestemmelser (med bemærkninger) er
sålydende:
»§ 14 Annoncering over for kolleger.
Annoncering er tilladt uden indskrænkninger i danske eller fællesnordiske
lægevidenskabelige tidskrifter.
Stk. 2. I tvivlstilfælde afgør hovedbestyrelsen, om et tids skrift
skal anses for et lægeviedenskabeligt tidsskrift.
Stk. 3. Udsendelse af meddelelser og brochurer og lignende til
offentlige myndigheder og private institutioner eller til en ubestemt kreds
af personer, der ikke er medlem af Lægeforeningen, er ikke tilladt.
Bemærkninger:
Bestemmelsen udelukker ikke udsendelse af informationsmateriale til
særlige grupper af Lægeforeningens medlemmer, f. eks. praktiserende læger. §
14, stk. 3, udelukker derimod, at læger kan udarbejde brochurer med henblik
på at markedsføre deres behandlingstilbud over for forsikringsselskaber,
offentlige myndigheder eller særlige grupper af befolkningen.
§ 15 Annoncering over for offentligheden.
Uden for fagpressen er annoncering kun tilladt i danske dag- og ugeblade.
Sådan annoncering kan omfatte nedsættelse, flytning, bortrejse, hjemkomst,
sygdom, helbredelse, vikariat, ændring af adresse, konsultationstid eller
telefonnummer.
Stk. 2. Annoncering må herudover kun indeholde den specielle
meddelelse, der ønskes offentliggjort med fornøden angivelse af navn, titel
og det speciale, lægen virker i.
Stk. 3. Annoncering om nedsættelse eller flytning er kun tilladt
15 gange inden for et tidsrum af 2 måneder. Annoncering med andre meddelelser
er kun tilladt 3 gange inden for et tilsvarende tidsrum.
Stk. 4. Annoncer må kun indtage en enkelt spaltes bredde. Særlig
fremhævning ved streger, rammer, uforholdsmæssigt store typer eller lignende
må ikke finde sted.
Bemærkninger:
§ 15 angiver rammerne for lægers annoncering over for offentligheden, det
vil sige i dag- og ugeblade, elektroniske medier m.v.
§ 16. Anden annoncering.
Annoncering i telefonbøger, vejvisere m.v. samt angivelse af særlige
meddelelser på receptblanketter og kuverter m.v. må kun finde sted med samme
begrænsninger som angivet i § 15.
Stk. 2. Gadetavler og skilte må kun udformes med de begrænsninger,
der er angivet i § 15. Gadetavler og skilte må kun anbringes på den ejendom,
hvor lægen har konsultation eller klinik, og må hverken ved usædvanlig
størrelse, form eller anbringelsesmåde have et reklamemæssigt præg.
Stk. 3. Den lokale kredsforenings bestyrelse kan udarbejde
retningslinier, der afviger fra denne bestemmelse.«.
2.c. I et notat til rådsmøde den 29. april 1992 er bl.a. anført:
»En lang række liberale erhverv er underlagt regler, som griber ind i
den frie konkurrence - og dermed hindrer den størst mulige effektivitet i
omsætningen af de tjenesteydelser, som disse erhverv leverer. Der opretholdes
herved en uhensigtsmæssig erhvervsstruktur. Reglerne kan være såvel
offentligt fastsatte regler som kollegiale, etiske regler fastsat af de
respektive brancheforeninger.
I en række tilfælde virker de bestemmelser, som er fastsat i de kollegiale
regler som supplerende eller udbyggende til de konkurrenceregulerende
bestemmelser inden for de respektive erhverv, som er indeholdt i
særlovgivningen.
Der er tale om regler, der måske nok i et vist omfang kan være rimeligt
begrundede, men som går ud over, hvad der kan anses for nødvendigt for at
erhvervene kan udøves på forsvarlig vis, og som skaber urimelige
indskrænkninger i den fri erhvervsudøvelse m.v., med de i konkurrencelovens §
11 nævnte skadelige virkninger til følge.
Indskrænkningerne i erhvervsfriheden kan typisk gå på begrænsninger i
etableringsfriheden og begrænsninger i den erhvervsdrivendes adgang til at
kunne disponere frit, f. eks. markedsføre sig, fastsætte sit honorar eller
konkurrere mere direkte om kunderne med skift af rådgiver m.v. til følge.
Det skal dog nævnes, at såvel for den offentlige regulerings vedkommende
som for en lang række af de bestemmelser, der er fastsat i foreningernes
kollegiale og etiske regler, er langt de fleste regler baseret på saglige,
objektive, rimelige og konsekvent gennemførte kriterier på områder, hvor det
kan vise sig nødvendigt at lade konkurrencehensynet vige for andre og mere
tungtvejende politiske hensyn, f. eks. krav til uddannelsesmæssig baggrund og
sikkerhed, der er nødvendige for at sikre en forsvarlig
erhvervsudøvelse.«.
3. Klagerens argumentation.
Klageren har anført, at konkurrencelovens §§ 11-14 ikke finder anvendelse
på de kollektive regler på grund af den nære tilknytning til den offentlige
regulering, jf. konkurrencelovens § 2, samt at betingelserne for at anvende
konkurrencelovens § 11 ikke er til stede.
96% af sygdomsbehandlingen i Danmark sker gennem alment praktiserende
læger i henhold til aftaler indgået med den offentlige sygesikring.
Patienterne er sikret i gruppe 1 eller gruppe 2.
Gruppe 2 sikrede har frit lægevalg mod en vis egenbetaling, som fastsættes
af lægen. For patienter i denne gruppe har lægen fri adgang til at fastsætte
honoraret.
For patienter i gruppe 1 er lægehjælp gratis, men også for denne gruppe er
der en vis valgfrihed. Der er frit valg mellem de praktiserende speciallæger,
når der foreligger en henvisning fra almenlægen. Endvidere kan lægeskift nu
finde sted på et hvilket som helst tidspunkt af året, dog med en binding i 6
måneder.
Alle borgere har således mulighed for frit lægevalg.
Selv om brancheforeningsvedtægter normalt vil være reguleret af
bestemmelsen i konkurrencelovens § 2, er dette ikke tilfældet med foreningens
vedtægter på grund af disses nære tilknytning til den offentlige regulering
på området. Klageren har herved på nævnets forespørgsel oplyst, at
gennemsnitligt 90% af de praktiserende lægers indtægt er undergivet aftaler
med den offentlige sygesikring.
Bestemmelserne i foreningsvedtægtens § 14, stk. 3, §§ 15 og 16 har ikke
skadelig virkning på konkurrencen. De har til formål at sikre, at
lægestandens markedsføring af behandlingstilbud sker på en etisk forsvarlig
måde. Herved forhindres, at befolkningen vildledes til at underkaste sig
useriøs behandling med diverse mirakelkure. På et så følsomt område som
sygdomsbehandling er der behov for en vis forbrugerbeskyttelse. En sådan
beskyttelse yder den gældende forbrugerlovgivning ikke i fornødent omfang.
Derfor må bestemmelserne anses for en vigtig forudsætning for opretholdelse
af befolkningens tillid ikke alene til den danske lægestand, men til det
danske sundhedsvæsen som helhed.
Der er således en betydelig nyttevirkning af bestemmelserne, og en
helhedsbedømmelse må føre til, at nyttevirkningen tillægges størst vægt.
Der er i det hele taget tale om objektive og rimelige bestemmelser, der
ikke giver grundlag for indgreb i henhold til konkurrencelovens § 11, og som
i mangel af anden tilstrækkelig regulering må opretholdes i almenhedens
interesse.
Lægevirksomhed kan ikke sammenlignes med anden erhvervsvirksomhed. Der er
ved lægevirksomhed, hvor der er tale om en »gratisydelse«, behov
for en økonomisk styring for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af
ressourcerne.
Ved offentlig sygesikring er det nødvendigt med begrænsninger. Der må
sikres en styring af antallet af ydere og af, at disses organisationsmæssige
tilknytning fastholdes. Kun herved sikres overholdelse af de
overenskomstmæssige forpligtelser og de i henhold hertil aftalte økonomiske
rammer.
Klageren har endelig anført, at der under den tidligere monopollov var
praksis for at anerkende reklameringsrestriktioner inden for liberale
erhverv, og denne praksis er der ikke grundlag for at ændre som følge af
konkurrencelovens gennemførelse.
4. Konkurrencerådets argumentation.
Konkurrencerådet har anført, at sagen drejer sig om klagerens
annonceringsregler m.m.. Forholdene til den offentlige sygesikring er i den
relation uden relevans. Det er således ikke klagerens overenskomst med
sygesikringen, der er grebet ind overfor.
Rådets afgørelse retter sig ikke mod forhold, der er omfattet af
overenskomsten med det offentlige, men mod brancheforeningsvedtagelser.
Konkurrencelovens § 2 undtager ikke disse, og konkurrencelovens §§ 11-14
finder således anvendelse på de omhandlede bestemmelser om lægers
annoncering.
De i bestemmelserne indeholdte formkrav begrænser konkurrencen på en sådan
måde, at de medfører eller vil kunne medføre de i konkurrencelovens § 11
nævnte skadelige virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten, idet
incitamentet til effektivitetsforbedringer formindskes, hvis det ikke kan
meddeles omverdenen.
Klagerens retningslinier for medlemmernes annoncering og for i øvrigt at
meddele sig til offentligheden er således særdeles detaljerede med hensyn til
såvel form som indhold. Det er ikke det forhold, at klageren har fastsat
rammer for medlemmernes muligheder for at meddele sig over for befolkningen,
som i sig selv er fundet skadelig for konkurrencen, men karakteren af de i
rammerne fastsatte krav. Reglerne begrænser det enkelte medlems mulighed for
at påkalde sig omverdenens opmærksomhed, hvilket vil have særlig stor
betydning ved nyetablering.
Det er ikke sandsynliggjort, at liberalisering eller ophævelse af de i de
kollegiale regler stillede formkrav til medlemmernes annoncering m.m. vil
forøge mulighederne for at vildlede den kreds, annonceringen retter sig imod.
Det afgørende i den henseende er de ydelser, der fremgår af f.eks. en
annonce. Bestemmelserne om, i hvilke blade en annonce må bringes, hvor mange
spalter den må indtage, hvilke typer der skal anvendes, hvor ofte den må
bringes, hvilken form og størrelse et skilt må have, og hvor det må
anbringes, lægger unødvendige hindringer i vejen for den enkelte læges
mulighed for at påkalde sig opmærksomhed. Det samme gælder bestemmelsen om,
at der ikke må sendes meddelelser til offentlige myndigheder eller en
ubestemt kreds af personer.
Ifølge § 15 må der alene oplyses om praktiske forhold, og bestemmelsen
forhindrer angivelse af andre oplysninger vedrørende kvalifikationer,
klinikforhold eller lignende. Den eneste kvalifikation, der må angives, er
lægens speciale. Det er f.eks. ikke tilladt at angive, hvilke områder lægen
har særlig interesse, erfaring eller uddannelse i, hvis lægen ikke virker som
egentlig specialist på det pågældende område. Oplysninger om særlige
behandlingsmetoder eller om, at man kun beskæftiger sig med nærmere angivne
sygdomme eller lidelser, er ikke tilladt, ligesom oplysninger om andre
særlige forhold f.eks. vedrørende klinikken er udelukket. Bestemmelsen i § 15
forhindrer den seriøse forbrugeroplysning, som sætter forbrugeren i stand til
at opsøge den ekspertise, der er brug for i den konkrete situation.
Konkurrencen begrænses mellem klagerens medlemmer, når det enkelte medlem
ikke kan fremhæve egne særlige kvalifikationer, og det medfører de i
konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger for konkurrencen.
Bestemmelsen vil således være til hinder for, at den effektivisering og
billiggørelse, der kan opnås som følge af specialisering, meddeles til
forbrugeren, og bidrager herved til en fastlåsning af markedsstrukturen og
effektivitetsudviklingen.
Bestemmelserne i lægeloven og markedsføringsloven retter sig mod
vildledende annoncering. Ifølge lægelovens § 21 må en læges reklamer ikke
være egnet til at vække urigtige forestillinger med hensyn til
kvalifikationer eller behandlingsmåder, og markedsføringslovens § 2
bestemmer, at der ikke i markedsføringen må anvendes urigtige, vildledende
eller urimeligt mangelfulde angivelser. Anden lovgivning varetager således i
tilstrækkeligt omfang hensynet til den forbrugerbeskyttelse, som klageren
påråber sig.
5. Ankenævnets bemærkninger:
De liberale erhverv indtager ikke nogen særstilling ifølge
konkurrenceloven, og de særlige hensyn til forbrugerbeskyttelse inden for
sundhedssektoren, som klageren har påberåbt sig til støtte for at opretholde
de omtvistede kollegiale regler, må antages i fornødent omfang at være
varetaget i den øvrige lovgivning, herunder især markedsføringslovens
almindelige bestemmelser og den særlige regel om reklamering i lægelovens §
21.
På denne baggrund tiltræder ankenævnet, at de kollegiale reglers §§ 14-16
vil kunne medføre de i konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger, og
at der derfor i denne bestemmelse har været hjemmel til at bestemme, at der
skal optages forhandling med klageren for at søge de skadelige virkninger
bragt til ophør.
Særligt vedrørende konkurrencelovens § 2 bemærkes, at for så vidt angår
den del, ca. 10%, af klagerens medlemmers indtægt, der ikke er undergivet
aftale med den offentlige sygesikring, hindrer denne bestemmelse ikke indgreb
efter lovens § 11. Men heller ikke for så vidt angår indtægten i øvrigt,
findes der at være en sammenhæng mellem overenskomsten med det offentlige og
de kollegiale vedtægter, der i medfør af lovens § 2 kan begrunde, at § 11
ikke finder anvendelse.
Efter det anførte stadfæster ankenævnet Konkurrencerådets afgørelse.
Konkurrencerådets afgørelse af 4. maj 1992 stadfæstes.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1993-2, s. 175-182
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens § 5 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Prisliste m.m. vedr. pressefotos i freelance medfører skadelige virkninger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af pålæg om ophævelse af visse etiske regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt sagsøgeren i 2003 og 2004 har indtaget en dominerende stilling på markedet for distribution af adresseløse forsendelser i Danmark og i bekræftende fald, om sagsøgeren har overtrådt forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling m.m. Domsdatabasen · 21. december 2007
Lignende dokumenter
- Stadfæstelse af pålæg om ophævelse af visse etiske regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af pålæg om ophævelse af visse kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke opsættende virkning af klage over pålæg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Påbud om ophævelse af lokal takstaftale for ejendomsmæglere. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997