Stadfæstelse af pålæg om ophævelse af visse etiske regler (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Stadfæstelse af pålæg om ophævelse af visse
etiske regler (* 1)
År 1994, den 14. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.
93-62.109 Dansk Tandlægeforening ctr. Konkurrencerådet sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 17. september 1993 har Dansk Tandlægeforening klaget
over en af Konkurrencerådet den 27. august 1993 truffet afgørelse, hvorved
rådet i medfør af konkurrencelovens § 12, stk. 1, pålagde Dansk
Tandlægeforening at ophæve foreningens etiske regler og kollegiale vedtægts
kapitel 3.2, stk. 2, om skiltning, og kapitel 3.4, stk. 4, om annoncers
størrelser.
Klageren har påstået afgørelsen ophævet.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
2.a Konkurrencerådets skrivelse af 27. august 1993 er sålydende:
»Konkurrencerådet har nu afsluttet sin vurdering af foreningens
etiske regler og kollegiale vedtægt, jf. Konkurrencerådets brev af 4. maj
1992.
Der har været afholdt § 11-forhandlinger om annonceringsbestemmelserne i
kapitel 3.2 - 3.5 og om etableringsbegrænsningerne i kapitel 4.12 og 4.13.
Som et resultat heraf har foreningen fremsendt ændringsforslag til kapitel
3.2, stk. 2, vedrørende skiltning, til kapitel 3.3, stk. 2, og 3.5, stk. 1,
vedrørende annoncens placering, til kapitel 3.4, stk. 4, vedrørende annoncens
størrelse og til kapitel 4.12 og 13 vedrørende etablering.
Endvidere har foreningen accepteret, at kapitel 3.5, stk. 2, vedrørende
særlig typografisk opsætning ophæves.
Konkurrencerådet kan acceptere ændringsforslaget til kapitel 3.3, stk. 2,
og 3.5, stk. 1, og til kapitel 4.12 og 4.13, men finder ikke, at
liberaliseringsforslagene til kapitel 3.2, stk. 2, og til kapitel 3.4, stk.
4, fuldt ud fjerner de skadelige virkninger af bestemmelserne.
På denne baggrund skal man i medfør af konkurrencelovens § 12, stk. 1,
Læs alt
pålægge foreningen senest den 1. oktober 1993 at ophæve
skiltningsbestemmelsens stk. 2 i kapitel 3.2 og annonceringsbestemmelsens
stk. 4 i kapitel 3.4. . . . ».
2.b De bestemmelser i klagerens etiske regler og kollegiale vedtægt, som
påbudet angår, er sålydende:
»Skiltning
3.2. . . .
Stk. 2. Opsætning af flere skilte, begrundet i klinikkens særlige
beliggenhed kan finde sted med kredsbestyrelsens godkendelse. Er klinikken
beliggende i en ejendomsopgang, kræves dog ikke tilladelse til opsætning af
et skilt ved såvel ejendommens hoveddør (postadressen) som ved indgangsdøren
til klinikken.«
»Specielt om annoncering i dagblade, distriktsblade og ugeblade m.v.
3.4. . . .
Stk.4. I flerspaltede publikationer skal annoncerne være eenspaltede,
bortset fra stillingsannoncer, som må være tospaltede. Forkortelser, der kan
give anledning til forveksling med speciltandlægevirksomhed, er ikke tilladt.
Findes i publikationen en rubrik for tandlæger, skal annoncen placeres i
denne.«
2.c Under § 11-forhandlingerne har klageren foreslået de pågældende
bestemmelser ændret således:
Kapitel 3.2, stk. 2, får følgende ordlyd: »Opsætning af flere skilte,
begrundet i klinikkens særlige beliggenhed kan finde sted på relevante
steder«.
Kapitel 3.4, stk 4, får følgende ordlyd: »I flerspaltede
publikationer skal annoncerne være enspaltede, bortset fra annoncering om
nyetablering jf. kapitel 3.4. stk. 1 samt stillingsannoncer, som må være
tospaltede. Forkortelser, der . . . ».
2.d I ankenævnets kendelse af 5. juli 1993 i sagen j.nr. 92-31.254 Den
Almindelige Danske Lægeforening ctr. Konkurrencerådet udtaler ankenævnet
blandt andet.:
»De liberale erhverv indtager ikke nogen særstilling ifølge
konkurrenceloven, og de særlige hensyn til forbrugerbeskyttelse inden for
sundhedssektoren, som klageren har påberåbt sig til støtte for at opretholde
de omtvistede kollegiale regler, må antages i fornødent omfang at være
varetaget i den øvrige lovgivning, herunder især markedsføringslovens
almindelige bestemmelser og den særlige regel om reklamering i lægelovens §
21«.
2.e Af Sundhedsministeriets skrivelse af 25. oktober 1991 til
Konkurrencerådet fremgår blandt andet følgende:
» Ifølge lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, § 16, stk. 1, må
reklamering for tandlægevirksomhed, herunder fremstilling af kunstige tænder
og tandsæt, kun ske ved meddelelse af navn, stilling, adresse og træffetid
samt om eventuel tilslutning til overenskomst med det offentlige.
Denne begrænsning i reklameringsadgangen skyldes navnlig, at patienterne
ikke har mulighed for at vurdere reklamens indhold. Reklamen anses på dette
område for at kunne være mere vildledende end vejledende over for
patienterne, som ikke på et så specielt område har de nødvendige
forudsætninger for at kunne bedømme den ydelse, der er tale om. . . .
Ministeriet anser det endvidere for hensigtsmæssigt, at de respektive
faglige foreninger herudover udøver en vis selvkontrol med hensyn med
reklamering m.v., f.eks gennem foreningernes kollegiale og etiske
vedtægter.«
3. Klagerens argumentation
Klageren har anført, at de pågældende bestemmelser ikke har
konkurrencemæssigt skadelige virkninger. Begge bestemmelser giver en
supplerende beskrivelse af, hvorledes der hensigtsmæssigt kan skiltes og
annonceres med udgangspunkt i tandlægelovens § 16. Det gøres således
principalt gældende, at de omhandlede bestemmelser ikke er i strid med
konkurrenceloven. Subsidiært gøres det gældende, at bestemmelserne med de
under § 11-forhandlingerne foreslåede ændringer ikke er i strid med
konkurrenceloven.
Med den under § 11-forhandlingerne foreslåede ændring beskriver kapitel
3.2, stk. 2, netop mulighederne i relation til tandlægelovens § 16, idet
opsætning af skilte uden for de i den foreslåede tekst anførte situationer
vil være i strid med intentionerne bag tandlægelovens § 16.
For så vidt angår kapitel 3.4, stk. 4, gælder, at meddelelse af de i
tandlægelovens § 16 anførte oplysninger selvsagt kan finde sted fuldt
oplysende over for patienterne i en enkeltspaltet annonce. Bestemmelsens
formål er at undgå unødvendig ressourceanvendelse inden for sundhedssektoren
samt at lægge et niveau for standens grafiske etik, som er en del af
klagerens image.
Det er også Sundhedsministeriets opfattelse, at der gælder særlige vilkår
for konkurrencen inden for sundhedssektoren. Det er således i
overensstemmelse med intentionerne bag tandlægelovens § 16, når der
kollektivt søges lagt et niveau for annonceringsvirksomhed. Der henvises i
den forbindelse til Sundhedsministeriets skrivelse af 25. oktober 1991, hvor
baggrunden for de pågældende bestemmelse i tandlægeloven beskrives. I samme
skrivelse tilslutter Sundhedsministeriet sig det ressourcebegrænsende element
i de faglige foreningers virksomhed.
4. Konkurrencerådets argumentation
Rådet har anført, at annonceringsbestemmelserne bevirker en ensartethed,
som begrænser den enkelte tandlæges mulighed for at påkalde sig omverdenens
opmærksomhed. Dette kan medføre skadelige virkninger for effektiviteten, idet
incitamentet til effektivitetsforbedringer formindskes, hvis sådanne ikke kan
meddeles forbrugerne.
Klagerens forslag om ændring af kapitel 3.2, stk. 2, er udtryk for en
liberalisering, idet opsætning af flere skilte ikke længere kræver
kredsbestyrelsens godkendelse. Men kravet om, at opsætningen skal være
begrundet i klinikkens særlige beliggenhed, er opretholdt. Dette krav
begrænser medlemmernes mulighed for ved skiltning at gøre opmærksom på deres
virksomhed i det omfang, de finder det nyttigt. Selv om skiltet ifølge
tandlægeloven kun må indeholde oplysninger om navn, stilling, adresse og
træffetid, kan det have betydning for et medlems erhvervsudøvelse - ikke
mindst for en nyetableret tandlæge. Også i den liberaliserede form lægger
bestemmelsen unødige hindringer i vejen for det enkelte medlems
erhvervsudøvelse og medfører således eller vil således kunne medføre de i
konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger for konkurrencen.
Klagerens forslag om ændring af kapitel 3.4, stk. 4, indebærer kun en
ubetydelig lempelse i forhold til den gældende bestemmelse. Det er fortsat
som hovedregel kun muligt at annoncere med enspaltede annoncer.
Liberaliseringen består i, at den afvigelse, der ifølge den gældende
bestemmelse kan finde sted ved stillingsannoncer, udvides til også at gælde
ved nyetablering, således at annoncen i disse tilfælde må fylde to spalter.
Bestemmelserne indebærer dermed stadig en ensartethed i medlemmernes
annoncering, som begrænser det enkelte medlems mulighed for at påkalde sig
omverdens opmærksomhed, hvilket som nævnt kan medføre skadelige virkninger
for effektiviteten. Nyetablerede tandlæger har ganske vist fået bedre vilkår,
idet det er blevet muligt at udskille sig fra de etablerede, men deres
annoncering er stadig lagt i snævre rammer.
Ankenævnets kendelse af 5. juli 1993 i sagen j.nr. 92-31.254 (se pkt. 2.d
ovenfor) indebærer, at liberale erhverv skal vurderes som alle andre erhverv
uden særlig hensyntagen til f.eks. et ønske om at undgå unødvendig
ressourceanvendelse inden for sundhedssektoren og at lægge et niveau for
standens grafiske etik. Disse hensyn kan ikke forenes med konkurrencelovens
formål: At fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion
og omsætning af varer og tjenesteydelser.
Dette formål opnås bedst, hvis det overlades til hver enkelt
erhvervsudøver at afgøre, hvilke ressourcer der skal anvendes til
annoncering. Spørgsmålet om nødvendige ressourcer skal således ifølge
konkurrenceloven ikke afgøres kollektivt, men af den enkelte erhvervsudøver.
At Sundhedsministeriet - ligesom klageren - finder det hensigtsmæssigt, at
der gennem de kollegiale regler udøves en vis selvkontrol med hensyn til
blandt andet medlemmernes reklamering, ændrer ikke herved, idet det herved
skal bemærkes, at tandlægeloven ikke sætter grænser for annonceringens
udformning.
Tandlægelovens § 16 vedrører alene annonceringens indhold og fastsætter
ikke retningslinjer for, hvorledes de efter bestemmelsen tilladte oplysninger
meddeles. Det er klageren, der har vedtaget at begrænse medlemmernes mulighed
for at reklamere med de oplysninger, der kan meddeles i henhold til
tandlægelovens § 16. Uden begrænsningerne i klagerens etiske regler og
kollegiale vedtægts kapitel 3.2 - 3.5 ville tandlæger selv kunne afgøre
annonceringsformen. Det ville være op til den enkelte at afgøre f.eks.
skiltes placering og antal og annoncers størrelse. Bestemmelserne i kapitel
3.2, stk. 2, og 3.4, stk. 4, er således ikke fastsat ved lov og er derfor
omfattet af indgrebsbeføjelserne i konkurrencelovens §§ 11-14.
5. Ankenævnets bemærkninger
De liberale erhverv indtager ikke nogen særstilling ifølge
konkurrenceloven, og de særlige forhold, som klageren har påberåbt sig til
støtte for at opretholde de omtvistede kollegiale regler om skiltning og
annoncering, må antages i fornødent omfang at være varetaget i den øvrige
lovgivning, herunder markedsføringslovens almindelige bestemmelser og den
særlige regel om reklamering i tandlægelovens § 16, stk. 1. Over for
konkurrencelovens udtrykkelige regler kan der ikke lægges afgørende vægt på
Sundhedsministeriets udtalelse om, hvad der ligger bag tandlægelovens
reklameringsregler, og om, hvad man anser for hensigtsmæssigt med hensyn til
de faglige foreningers selvkontrol. Ankenævnet stadfæster derfor
Konkurrencerådets afgørelse.
Konkurrencerådets afgørelse af 27. august 1993 stadfæstes.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1995-2, s. 254-260
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Optagelse af forhandling i henhold til konkurrencelovens § 11 med Den Almindelige Danske Lægeforening om liberalisering af begrænsninger i medlemmernes reklameringsadgang. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt sagsøgeren i 2003 og 2004 har indtaget en dominerende stilling på markedet for distribution af adresseløse forsendelser i Danmark og i bekræftende fald, om sagsøgeren har overtrådt forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling m.m. Domsdatabasen · 21. december 2007
- intercasino.dk (sag 2012-0217) Klagenævnet for Domænenavne · 8. marts 2013
- Begær om fuld aktindsigt afslået efter forvaltningslovens § 15, stk. 1. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Henvendelse til offentlig myndighed om konkurrencebegrænsninger - effektivitetsfremme (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af pålæg om ophævelse af visse kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Optagelse af forhandling i henhold til konkurrencelovens § 11 med Den Almindelige Danske Lægeforening om liberalisering af begrænsninger i medlemmernes reklameringsadgang. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aftale om salærdeling anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997