Spring til indhold

Retsinformation

Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1)

KEN nr 50895 af 19/09/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om

optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1)

År 1995, den 19. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.

95-25.593, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere ctr. Konkurrencerådet

sålydende:

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 14. marts 1995 har Landsforeningen af Kliniske

Tandteknikere (LKT) klaget over en af Konkurrencerådet den 14. februar 1995

truffet afgørelse, hvorved rådet i medfør af konkurrencelovens § 11 har

besluttet, at der skal optages forhandlinger med foreningen med henblik på at

søge de skadelige virkninger af nogle bestemmelser i foreningens etiske

regler og kollegiale vedtægter bragt til ophør.

De besluttede forhandlinger blev afholdt den 1. marts 1995.

Klageren har påstået afgørelsen ophævet.

Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Sven Erik Sørensen, der er direktør i Tandprotetikeren ApS (tidligere

KTSM), er på dette selskabs vegne indtrådt i sagen til støtte for rådets

afgørelse.

2. Konkurrencerådets afgørelse af 14. februar 1995 er sålydende:

»Under henvisning til tidligere brevveksling . . . vedrørende

Sven Erik Sørensens anmodning om en konkurrenceretlig vurdering af

Landsforeningens indsigelser i forbindelse med oprettelsen af KTSM (nu

Tandprotetikeren ApS) skal det herved meddeles, at Konkurrencerådets

forretningsudvalg har behandlet sagen.

Herefter finder rådet, at følgende bestemmelser i kapitel 3 i foreningens

etiske regler og kollegiale vedtægter medfører eller vil kunne medføre de i

konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger for konkurrencen og dermed

effektiviteten:

punkt 3.1.3, hvorefter en klinisk tandtekniker ikke må fremhæve sin egen

virksomhed eller kvaliteten af egne ydelser i forhold til andre kliniske

Læs alt

tandteknikere eller tandlæger

punkt 3.5.3, hvorefter foreningen kan udarbejde yderligere retningslinier

for planlagt annoncering

punkt 3.5.5, hvorefter deltagelse i kollektive annoncer eller anden

reklamering sammen med ikke medlemmer af LKT kun er tilladt efter godkendelse

punkt 3.5.7, hvorefter den annoncerende kliniske tandtekniker skal

tilstræbe oprettelse af en særlig rubrik i telefonbøger, vejvisere o.l., og

hvor sådan findes forlange placering under denne.

Endvidere finder rådet, at vedtægternes § 5, stk. 3b, hvorefter indgåelse

af aftaler om klinikfællesskab kun må omfatte medlemmer af LKT, medfører

skadelige virkninger for konkurrencen.

Foreningen har over for Konkurrencerådet henvist til, at KTSMs

markedsføring er uforenelig med etiske regler og kollegiale vedtægter, som

sikrer en sober markedsføring, herunder at § 10 i lov om kliniske

tandteknikere overholdes.

Ved afgørelsen har rådet lagt vægt på, at bestemmelserne begrænser

medlemmernes annoncering ud over, hvad der følger af bestemmelserne i

markedsføringsloven og § 10 i lov om tandteknikere og herved lægger

hindringer i vejen for nye - lovlige - markedsføringstiltag for

tandteknikerydelser.

For så vidt angår vedtægternes § 5, stk. 3b, har rådet fundet, at

bestemmelsen griber ind i erhvervsudøvelsen ved at begrænse medlemmernes

adgang til at disponere frit.

I henhold til bestemmelsen i konkurrencelovens § 11 skal der optages

forhandling med foreningen med henblik på at søge de skadelige virkninger af

de nævnte bestemmelser bragt til ophør.

Under henvisning hertil skal man indkalde foreningen til møde i

Konkurrencerådet . . . ».

2.b Nævnte § 10, stk. 1, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske

tandteknikere er sålydende:

»Reklamering for virksomhed som klinisk tandtekniker må kun ske ved

meddelelse af navn, stilling, adresse og træffetid samt om eventuel

tilslutning til overenskomst med det offentlige.«

2.c Det fremgår af sagen, at baggrunden for rådets afgørelse er en

anmodning fra 20 medlemmer af landsforeningen, der i 1993 stiftede et fælles

rådgivnings- og markedsføringsfirma, som senere har fået navnet

Tandprotetikeren ApS. I selskabet samles efter eget udsagn de mest

professionelle kliniske tandteknikere om et fælles forretningskoncept i en

frivillig kæde. De pågældende er franchisetagere.

Landsforeningen finder bl.a., at deltagelse i dette

markedsføringssamarbejde er en overtrædelse af forskellige bestemmelser i

foreningens kollegialt fastsatte bestemmelser om annoncering.

Det er franchisetagernes opfattelse, at de ifølge konkurrenceloven er

berettiget til denne markedsføringsaktivitet, og de har derfor bedt rådet om

en konkurrenceretlig vurdering af landsforeningens synspunkter.

3. Klagerens argumentation

Klageren har anført, at de nævnte regler ikke har konkurrencebegrænsende

karakter, men alene skal indskærpe gældende lovgivning inden for

sundhedssektoren.

Reglerne er nødvendige for at værne forbrugerne mod urigtige og usaglige

oplysninger. En ophævelse vil ikke skabe muligheder for udvidelse af

konkurrencen imellem kliniske tandteknikere, så længe lovgivningen ikke er

ændret.

Konkurrencerådet har henvist til markedsføringslovens bestemmelser

vedrørende urigtige oplysninger. Denne lovs bestemmelser er imidlertid ikke

tilstrækkelige, idet de først kan bringes i anvendelse, efter at »skaden

er sket«.

Tandprotetikeren ApS har ikke ønsket at deltage i branchens bestræbelser

på at sikre en sober markedsføring, men har ønsket at fremhæve sine

franchisetagere som særligt kvalificerede, hvad de på ingen måde er.

Så længe § 10 i loven om kliniske tandteknikere er gældende, kan der ikke

gives en selvbestaltet gruppe af kliniske tandtekniker særlige rettigheder.

For så vidt angår de enkelte bestemmelser har klageren bemærket: Etiske

regler:

Punkt 3.1.3. Udtalelser og tilkendegivelser over for offentligheden

Bestemmelsen skal sikre, at medlemmerne forpligtes til at respektere deres

stilling som medicinalpersoner. Der må ikke gives forbrugerne indtryk af, at

et medlem er bedre kvalificeret end andre kliniske tandteknikere, idet alle

medlemmerne har samme uddannelse. Bestemmelsen skal også ses som en

beskyttelse mod urigtige og usaglige oplysninger. Den har ingen

konkurrencebegrænsende virkning, idet der er en naturlig konkurrence, dels

mellem de enkelte kliniske tandteknikere indbyrdes, dels i forhold til

tandlægerne.

Alle kliniske tandteknikere er i princippet lige kvalificerede, idet

forbrugerne i givet fald ikke vil kunne gennemskue subjektive oplysninger fra

enkelte tandteknikere. Der eksisterer kun en uddannelse til klinisk

tandtekniker, og der bør ikke være »frit slag« til at meddele, at

man føler sig »særlig kvalificeret og ærefuldt optaget« i et

fiktivt markedsføringsselskab.

Punkt 3.5.3. Retningslinier for annoncering

Bestemmelsen skal ses i relation til lov om kliniske tandteknikere § 10.

Medlemmernes pligt til ikke at forsøge at omgå lovgivningen på området

understreges herved.

Klageren udarbejder kollektive annoncer med oplysninger til forbrugerne om

f.eks. regelmæssig kontrol af tandproteser. Disse annoncer indrykkes af

klageren med henvisning til den autoriserede kliniske tandteknikers

rettigheder: men også det enkelte medlem kan frit indrykke sådanne annoncer.

Der er derfor ikke tale om en konkurrencebegrænsning, som går videre end

lovbestemmelsen. Klageren sikrer derimod sine medlemmer, at der, trods

begrænsningerne for den enkelte, kan oplyses om kliniske tandteknikeres

behandlingsmuligheder, ikke mindst set i relation til konkurrencen med

tandlægerne.

Denne kollektive annoncering søges udformet på en sober og korrekt måde,

og den har da heller ikke givet anledning til påtale fra Sundhedsstyrelsen,

ud over at styrelsen har forlangt, at klagerens annoncering klart skal

adskille sig fra medlemmernes tilsluttede »visitkortannoncer«.

Hvis klageren ikke gennemførte en sådan praksis for annoncering, ville det

føre til et stigende antal vildledende annoncer og i den sidste ende til, at

Sundhedsstyrelsens lempelige administration vedrørende den kollektive

annoncering måtte ophøre. Set i lyset af konkurrencen fra tandlægerne ville

dette være katastrofalt for de kliniske tandteknikere, og det ville føre til

en udstrakt uvidenhed hos forbrugerne om de kliniske tandteknikeres

behandlingsmuligheder.

Så længe § 10 i lov om kliniske tandteknikere gælder, er der ingen andre

muligheder for at kunne orientere forbrugerne.

Punkt 3.5.5. Annoncering sammen med ikke-medlemmer

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke sker sammenblanding af oplysninger

fra klagerens medlemmer med oplysninger fra andre kliniske tandteknikere, som

ikke er omfattet af klagerens etiske regler. En sådan sammenblanding ville

kunne skade standens omdømme.

Punkt 3.5.7. Telefonbøger m.v.

At der skal annonceres under særlig rubrik i telefonbøger m.v., skal ses

som en saglig orientering af forbrugerne. Der er ikke nogen

konkurrencebegrænsning i dette forhold.

Vedtægter:

§ 5, stk 2.2 (tidligere § 5, stk. 3b). Forbud mod klinikfællesskab med

ikke-medlemmer

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de etiske reglers punkt 3.5.5.

4. Konkurrencerådets argumentation

Konkurrencerådet har anført, at de nævnte bestemmelser i klagerens etiske

regler og vedtægter begrænser medlemmernes erhvervsudøvelse ud over, hvad der

fremgår af lovgivningen. Bestemmelserne indeholder begrænsninger, der går

videre end lovgivningen, idet loven om kliniske tandteknikere alene

bestemmer, hvilke oplysninger en annonce for tandteknikervirksomhed må

indeholde. Bestemmelsen vedrører således kun egentlig reklamering og tager

ikke stilling til, hvordan og hvor reklameringen finder sted.

Klageren har anført, at markedsføringsloven ikke er tilstrækkelig til at

forhindre urigtige oplysninger, fordi bestemmelserne først kan bringes i

anvendelse, »efter skaden er sket«. Rådet har heroverfor påpeget,

at dette ikke er specielt for tandteknikerydelser.

Rådet har til de enkelte bestemmelser bemærket:

Etiske Regler:

Punkt 3.1.3. Udtalelser og tilkendegivelser over for offentligheden

Klageren har givet udtryk for, at bestemmelsen skal sikre, at medlemmerne

ikke giver forbrugerne indtryk af, at et medlem er bedre kvalificeret end

andre tandteknikere. Endvidere skal bestemmelsen beskytte foreningens øvrige

medlemmer mod anvendelsen af urigtige og usaglige oplysninger.

Selv om alle tandteknikere har samme uddannelse, indebærer dette ikke

nødvendigvis, at alle tandteknikere er lige kvalificerede. Eventuelle særlige

kvalifikationer eller interesser må ganske vist ikke oplyses ved egentlig

annoncering, jf. lov om kliniske tandteknikere, men bortset herfra er der

ikke i lovgivningen lagt hindringer i vejen for tilkendegivelser herom.

Ud over at sikre forbrugerne mod urigtige og usaglige oplysninger hindrer

bestemmelsen også udsendelse af saglige og korrekte oplysninger til

forbrugerne. Den medfører derfor skadelige virkninger for konkurrencen.

Meddelelse af urigtige oplysninger vil efter omstændighederne kunne imødegås

efter markedsføringsloven.

Punkt 3.5.3. Retningslinier for annoncering

Klageren har i medfør af bestemmelsen udarbejdet kollektive annoncer. De

indrykkes af klageren og kan frit anvendes af medlemmerne.

Det er rådets opfattelse, at vildledende annoncering ligesom i andre

erhverv vil kunne påtales efter bestemmelserne i markedsføringsloven, og

overtrædelse af annonceringsbestemmelserne i lov om kliniske tandtekniker

påtales af Sundhedsstyrelsen. Dette gælder både de annoncer, der udarbejdes

af den enkelte tandtekniker, og de annoncer, der udarbejdes af klageren.

Bestemmelsen er derfor overflødig: men den er også skadelig for konkurrencen,

jf. konkurrencelovens § 11, fordi den forhindrer reklamering gennem

individuelt udarbejdede annoncer for de medlemmer, der foretrækker sådanne

annoncer frem for de af foreningen udarbejdede - ensartede - annoncer.

Rådet har lagt vægt på, at Konkurrenceankenævnet ved sin kendelse af 16.

november 1994 (j.nr. 93-40.322, Den Danske Dyrlægeforening ctr.

Konkurrencerådet) har stadfæstet rådets beslutning om at afvise et forslag

til liberalisering af forbuddet mod medlemmernes udsendelse af direct mail.

Efter den omtvistede bestemmelse skulle en annonces form og indhold først

forelægges foreningen, der i givet fald kunne nedlægge forbud under

hensyntagen til etik og kollegialitet.

Punkt 3.5.5. Annoncering sammen med ikke-medlemmer

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med vedtægternes § 5, stk. 2.2, om

klinikfællesskab.

Punkt 3.5.7. Telefonbøger m.v.

Da bestemmelsen ikke vedrører annoncens indhold, men alene dens placering,

må klagerens henvisning til hensynet til forbrugernes saglige orientering

afvises. Rådet har henholdt sig til, at Konkurrenceankenævnet ved kendelse af

14. september 1994 (j.nr. 93-62.109, Dansk Tandlægeforening ctr.

Konkurrencerådet) har stadfæstet rådets påbud til tandlægeforeningen om at

ophæve en bestemmelse, der fastsatte retningslinier for dagbladsannoncers

format.

Vedtægter:

§ 5, stk. 2.2 (tidligere § 5, stk. 3b). Forbud klinikfællesskab med

ikke-medlemmer

Rådet har tidligere pålagt den Danske Landinspektørforening at ophæve en

bestemmelse om, at et medlem ikke må indgå kontor- eller

forretningsfællesskab med en landinspektør, der ikke er medlem af foreningen.

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet afgørelsen i kendelse af 9. maj 1995

(j.nr. 94-32.122, Den Danske Landinspektørforening ctr. Konkurrencerådet).

5. Sven Erik Sørensens argumentation

Sven Erik Sørensen har anført, at de omhandlede bestemmelser i klagerens

etiske regler og vedtægter fører til en utilladelig konkurrencebegrænsning

med censur af både form og indhold af de kliniske tandteknikeres meddelelser

til omverdenen. Klageren ønsker åbenbart at have absolut monopol på at

afgøre, hvad der er sober markedsføring og hvad ikke.

Klageren anmelder således systematisk selskabets franchisetageres annoncer

til Sundhedsstyrelsen, hvilket let vil kunne udvikle sig til at udgøre en

reel trussel for Tandprotetikerens ApS' franchisetageres eksistens.

Det kan ikke med henvisning til loven om kliniske tandteknikere være

gavnligt for lovens overholdelse, at klageren kan opretholde sine

konkurrencebegrænsende vedtægter og kollegiale regler. Det vil give klageren

ret til at ekskludere medlemmer, som ikke vil bøje sig for skiftende

bestyrelsers ensidige og mere eller mindre vilkårlige fortolkninger såvel af

loven som af egne vedtægter.

Da klageren er fagets faglige og politiske lands- og arbejdsgiverforening

og dermed fagets officielle repræsentant i forhold til

uddannelsesorganisationerne, er ikke-medlemmer afskåret fra at få indflydelse

på fagets udvikling, varetagelse af deres interesser samt på

overenskomstmæssige forhandlinger om løn og arbejdsvilkår for deres

medarbejdere.

6. Ankenævnets bemærkninger

Med henvisning til hvad Konkurrencerådet har anført vedrørende hver af de

omtvistede kollegiale bestemmelser, finder også ankenævnet, at disse

bestemmelser vil kunne medføre sådanne skadelige virkninger for konkurrencen,

at betingelserne for rådets beslutning om, at der i medfør af

konkurrencelovens § 11 skal optages forhandlinger med landsforeningen, er

opfyldt.

Idet ankenævnet endvider tiltræder, at bestemmelserne må anses at gå

videre med hensyn til at begrænse medlemmernes erhvervsudøvelse, end hvad der

fremgår af lovgivningen, stadfæster ankenævnet herefter rådets afgørelse.

Herefter bestemmes.

Konkurrencerådets afgørelse af 14. februar 1995 stadfæstes.

Christian Hjorth-Andersen Jens Fejø

Poul Sørensen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Konkurrenceankenævnet, den 19. september 1995.

Jens Denckert

Sekr.

Officielle noter

(* 1) Konkurrenceråder: Dokumentation 1995-3, s. 456-464

Lignende dokumenter