Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om
optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1)
År 1995, den 19. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.
95-25.593, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere ctr. Konkurrencerådet
sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 14. marts 1995 har Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere (LKT) klaget over en af Konkurrencerådet den 14. februar 1995
truffet afgørelse, hvorved rådet i medfør af konkurrencelovens § 11 har
besluttet, at der skal optages forhandlinger med foreningen med henblik på at
søge de skadelige virkninger af nogle bestemmelser i foreningens etiske
regler og kollegiale vedtægter bragt til ophør.
De besluttede forhandlinger blev afholdt den 1. marts 1995.
Klageren har påstået afgørelsen ophævet.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Sven Erik Sørensen, der er direktør i Tandprotetikeren ApS (tidligere
KTSM), er på dette selskabs vegne indtrådt i sagen til støtte for rådets
afgørelse.
2. Konkurrencerådets afgørelse af 14. februar 1995 er sålydende:
»Under henvisning til tidligere brevveksling . . . vedrørende
Sven Erik Sørensens anmodning om en konkurrenceretlig vurdering af
Landsforeningens indsigelser i forbindelse med oprettelsen af KTSM (nu
Tandprotetikeren ApS) skal det herved meddeles, at Konkurrencerådets
forretningsudvalg har behandlet sagen.
Herefter finder rådet, at følgende bestemmelser i kapitel 3 i foreningens
etiske regler og kollegiale vedtægter medfører eller vil kunne medføre de i
konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger for konkurrencen og dermed
effektiviteten:
punkt 3.1.3, hvorefter en klinisk tandtekniker ikke må fremhæve sin egen
virksomhed eller kvaliteten af egne ydelser i forhold til andre kliniske
Læs alt
tandteknikere eller tandlæger
punkt 3.5.3, hvorefter foreningen kan udarbejde yderligere retningslinier
for planlagt annoncering
punkt 3.5.5, hvorefter deltagelse i kollektive annoncer eller anden
reklamering sammen med ikke medlemmer af LKT kun er tilladt efter godkendelse
punkt 3.5.7, hvorefter den annoncerende kliniske tandtekniker skal
tilstræbe oprettelse af en særlig rubrik i telefonbøger, vejvisere o.l., og
hvor sådan findes forlange placering under denne.
Endvidere finder rådet, at vedtægternes § 5, stk. 3b, hvorefter indgåelse
af aftaler om klinikfællesskab kun må omfatte medlemmer af LKT, medfører
skadelige virkninger for konkurrencen.
Foreningen har over for Konkurrencerådet henvist til, at KTSMs
markedsføring er uforenelig med etiske regler og kollegiale vedtægter, som
sikrer en sober markedsføring, herunder at § 10 i lov om kliniske
tandteknikere overholdes.
Ved afgørelsen har rådet lagt vægt på, at bestemmelserne begrænser
medlemmernes annoncering ud over, hvad der følger af bestemmelserne i
markedsføringsloven og § 10 i lov om tandteknikere og herved lægger
hindringer i vejen for nye - lovlige - markedsføringstiltag for
tandteknikerydelser.
For så vidt angår vedtægternes § 5, stk. 3b, har rådet fundet, at
bestemmelsen griber ind i erhvervsudøvelsen ved at begrænse medlemmernes
adgang til at disponere frit.
I henhold til bestemmelsen i konkurrencelovens § 11 skal der optages
forhandling med foreningen med henblik på at søge de skadelige virkninger af
de nævnte bestemmelser bragt til ophør.
Under henvisning hertil skal man indkalde foreningen til møde i
Konkurrencerådet . . . ».
2.b Nævnte § 10, stk. 1, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske
tandteknikere er sålydende:
»Reklamering for virksomhed som klinisk tandtekniker må kun ske ved
meddelelse af navn, stilling, adresse og træffetid samt om eventuel
tilslutning til overenskomst med det offentlige.«
2.c Det fremgår af sagen, at baggrunden for rådets afgørelse er en
anmodning fra 20 medlemmer af landsforeningen, der i 1993 stiftede et fælles
rådgivnings- og markedsføringsfirma, som senere har fået navnet
Tandprotetikeren ApS. I selskabet samles efter eget udsagn de mest
professionelle kliniske tandteknikere om et fælles forretningskoncept i en
frivillig kæde. De pågældende er franchisetagere.
Landsforeningen finder bl.a., at deltagelse i dette
markedsføringssamarbejde er en overtrædelse af forskellige bestemmelser i
foreningens kollegialt fastsatte bestemmelser om annoncering.
Det er franchisetagernes opfattelse, at de ifølge konkurrenceloven er
berettiget til denne markedsføringsaktivitet, og de har derfor bedt rådet om
en konkurrenceretlig vurdering af landsforeningens synspunkter.
3. Klagerens argumentation
Klageren har anført, at de nævnte regler ikke har konkurrencebegrænsende
karakter, men alene skal indskærpe gældende lovgivning inden for
sundhedssektoren.
Reglerne er nødvendige for at værne forbrugerne mod urigtige og usaglige
oplysninger. En ophævelse vil ikke skabe muligheder for udvidelse af
konkurrencen imellem kliniske tandteknikere, så længe lovgivningen ikke er
ændret.
Konkurrencerådet har henvist til markedsføringslovens bestemmelser
vedrørende urigtige oplysninger. Denne lovs bestemmelser er imidlertid ikke
tilstrækkelige, idet de først kan bringes i anvendelse, efter at »skaden
er sket«.
Tandprotetikeren ApS har ikke ønsket at deltage i branchens bestræbelser
på at sikre en sober markedsføring, men har ønsket at fremhæve sine
franchisetagere som særligt kvalificerede, hvad de på ingen måde er.
Så længe § 10 i loven om kliniske tandteknikere er gældende, kan der ikke
gives en selvbestaltet gruppe af kliniske tandtekniker særlige rettigheder.
For så vidt angår de enkelte bestemmelser har klageren bemærket: Etiske
regler:
Punkt 3.1.3. Udtalelser og tilkendegivelser over for offentligheden
Bestemmelsen skal sikre, at medlemmerne forpligtes til at respektere deres
stilling som medicinalpersoner. Der må ikke gives forbrugerne indtryk af, at
et medlem er bedre kvalificeret end andre kliniske tandteknikere, idet alle
medlemmerne har samme uddannelse. Bestemmelsen skal også ses som en
beskyttelse mod urigtige og usaglige oplysninger. Den har ingen
konkurrencebegrænsende virkning, idet der er en naturlig konkurrence, dels
mellem de enkelte kliniske tandteknikere indbyrdes, dels i forhold til
tandlægerne.
Alle kliniske tandteknikere er i princippet lige kvalificerede, idet
forbrugerne i givet fald ikke vil kunne gennemskue subjektive oplysninger fra
enkelte tandteknikere. Der eksisterer kun en uddannelse til klinisk
tandtekniker, og der bør ikke være »frit slag« til at meddele, at
man føler sig »særlig kvalificeret og ærefuldt optaget« i et
fiktivt markedsføringsselskab.
Punkt 3.5.3. Retningslinier for annoncering
Bestemmelsen skal ses i relation til lov om kliniske tandteknikere § 10.
Medlemmernes pligt til ikke at forsøge at omgå lovgivningen på området
understreges herved.
Klageren udarbejder kollektive annoncer med oplysninger til forbrugerne om
f.eks. regelmæssig kontrol af tandproteser. Disse annoncer indrykkes af
klageren med henvisning til den autoriserede kliniske tandteknikers
rettigheder: men også det enkelte medlem kan frit indrykke sådanne annoncer.
Der er derfor ikke tale om en konkurrencebegrænsning, som går videre end
lovbestemmelsen. Klageren sikrer derimod sine medlemmer, at der, trods
begrænsningerne for den enkelte, kan oplyses om kliniske tandteknikeres
behandlingsmuligheder, ikke mindst set i relation til konkurrencen med
tandlægerne.
Denne kollektive annoncering søges udformet på en sober og korrekt måde,
og den har da heller ikke givet anledning til påtale fra Sundhedsstyrelsen,
ud over at styrelsen har forlangt, at klagerens annoncering klart skal
adskille sig fra medlemmernes tilsluttede »visitkortannoncer«.
Hvis klageren ikke gennemførte en sådan praksis for annoncering, ville det
føre til et stigende antal vildledende annoncer og i den sidste ende til, at
Sundhedsstyrelsens lempelige administration vedrørende den kollektive
annoncering måtte ophøre. Set i lyset af konkurrencen fra tandlægerne ville
dette være katastrofalt for de kliniske tandteknikere, og det ville føre til
en udstrakt uvidenhed hos forbrugerne om de kliniske tandteknikeres
behandlingsmuligheder.
Så længe § 10 i lov om kliniske tandteknikere gælder, er der ingen andre
muligheder for at kunne orientere forbrugerne.
Punkt 3.5.5. Annoncering sammen med ikke-medlemmer
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke sker sammenblanding af oplysninger
fra klagerens medlemmer med oplysninger fra andre kliniske tandteknikere, som
ikke er omfattet af klagerens etiske regler. En sådan sammenblanding ville
kunne skade standens omdømme.
Punkt 3.5.7. Telefonbøger m.v.
At der skal annonceres under særlig rubrik i telefonbøger m.v., skal ses
som en saglig orientering af forbrugerne. Der er ikke nogen
konkurrencebegrænsning i dette forhold.
Vedtægter:
§ 5, stk 2.2 (tidligere § 5, stk. 3b). Forbud mod klinikfællesskab med
ikke-medlemmer
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de etiske reglers punkt 3.5.5.
4. Konkurrencerådets argumentation
Konkurrencerådet har anført, at de nævnte bestemmelser i klagerens etiske
regler og vedtægter begrænser medlemmernes erhvervsudøvelse ud over, hvad der
fremgår af lovgivningen. Bestemmelserne indeholder begrænsninger, der går
videre end lovgivningen, idet loven om kliniske tandteknikere alene
bestemmer, hvilke oplysninger en annonce for tandteknikervirksomhed må
indeholde. Bestemmelsen vedrører således kun egentlig reklamering og tager
ikke stilling til, hvordan og hvor reklameringen finder sted.
Klageren har anført, at markedsføringsloven ikke er tilstrækkelig til at
forhindre urigtige oplysninger, fordi bestemmelserne først kan bringes i
anvendelse, »efter skaden er sket«. Rådet har heroverfor påpeget,
at dette ikke er specielt for tandteknikerydelser.
Rådet har til de enkelte bestemmelser bemærket:
Etiske Regler:
Punkt 3.1.3. Udtalelser og tilkendegivelser over for offentligheden
Klageren har givet udtryk for, at bestemmelsen skal sikre, at medlemmerne
ikke giver forbrugerne indtryk af, at et medlem er bedre kvalificeret end
andre tandteknikere. Endvidere skal bestemmelsen beskytte foreningens øvrige
medlemmer mod anvendelsen af urigtige og usaglige oplysninger.
Selv om alle tandteknikere har samme uddannelse, indebærer dette ikke
nødvendigvis, at alle tandteknikere er lige kvalificerede. Eventuelle særlige
kvalifikationer eller interesser må ganske vist ikke oplyses ved egentlig
annoncering, jf. lov om kliniske tandteknikere, men bortset herfra er der
ikke i lovgivningen lagt hindringer i vejen for tilkendegivelser herom.
Ud over at sikre forbrugerne mod urigtige og usaglige oplysninger hindrer
bestemmelsen også udsendelse af saglige og korrekte oplysninger til
forbrugerne. Den medfører derfor skadelige virkninger for konkurrencen.
Meddelelse af urigtige oplysninger vil efter omstændighederne kunne imødegås
efter markedsføringsloven.
Punkt 3.5.3. Retningslinier for annoncering
Klageren har i medfør af bestemmelsen udarbejdet kollektive annoncer. De
indrykkes af klageren og kan frit anvendes af medlemmerne.
Det er rådets opfattelse, at vildledende annoncering ligesom i andre
erhverv vil kunne påtales efter bestemmelserne i markedsføringsloven, og
overtrædelse af annonceringsbestemmelserne i lov om kliniske tandtekniker
påtales af Sundhedsstyrelsen. Dette gælder både de annoncer, der udarbejdes
af den enkelte tandtekniker, og de annoncer, der udarbejdes af klageren.
Bestemmelsen er derfor overflødig: men den er også skadelig for konkurrencen,
jf. konkurrencelovens § 11, fordi den forhindrer reklamering gennem
individuelt udarbejdede annoncer for de medlemmer, der foretrækker sådanne
annoncer frem for de af foreningen udarbejdede - ensartede - annoncer.
Rådet har lagt vægt på, at Konkurrenceankenævnet ved sin kendelse af 16.
november 1994 (j.nr. 93-40.322, Den Danske Dyrlægeforening ctr.
Konkurrencerådet) har stadfæstet rådets beslutning om at afvise et forslag
til liberalisering af forbuddet mod medlemmernes udsendelse af direct mail.
Efter den omtvistede bestemmelse skulle en annonces form og indhold først
forelægges foreningen, der i givet fald kunne nedlægge forbud under
hensyntagen til etik og kollegialitet.
Punkt 3.5.5. Annoncering sammen med ikke-medlemmer
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med vedtægternes § 5, stk. 2.2, om
klinikfællesskab.
Punkt 3.5.7. Telefonbøger m.v.
Da bestemmelsen ikke vedrører annoncens indhold, men alene dens placering,
må klagerens henvisning til hensynet til forbrugernes saglige orientering
afvises. Rådet har henholdt sig til, at Konkurrenceankenævnet ved kendelse af
14. september 1994 (j.nr. 93-62.109, Dansk Tandlægeforening ctr.
Konkurrencerådet) har stadfæstet rådets påbud til tandlægeforeningen om at
ophæve en bestemmelse, der fastsatte retningslinier for dagbladsannoncers
format.
Vedtægter:
§ 5, stk. 2.2 (tidligere § 5, stk. 3b). Forbud klinikfællesskab med
ikke-medlemmer
Rådet har tidligere pålagt den Danske Landinspektørforening at ophæve en
bestemmelse om, at et medlem ikke må indgå kontor- eller
forretningsfællesskab med en landinspektør, der ikke er medlem af foreningen.
Konkurrenceankenævnet har stadfæstet afgørelsen i kendelse af 9. maj 1995
(j.nr. 94-32.122, Den Danske Landinspektørforening ctr. Konkurrencerådet).
5. Sven Erik Sørensens argumentation
Sven Erik Sørensen har anført, at de omhandlede bestemmelser i klagerens
etiske regler og vedtægter fører til en utilladelig konkurrencebegrænsning
med censur af både form og indhold af de kliniske tandteknikeres meddelelser
til omverdenen. Klageren ønsker åbenbart at have absolut monopol på at
afgøre, hvad der er sober markedsføring og hvad ikke.
Klageren anmelder således systematisk selskabets franchisetageres annoncer
til Sundhedsstyrelsen, hvilket let vil kunne udvikle sig til at udgøre en
reel trussel for Tandprotetikerens ApS' franchisetageres eksistens.
Det kan ikke med henvisning til loven om kliniske tandteknikere være
gavnligt for lovens overholdelse, at klageren kan opretholde sine
konkurrencebegrænsende vedtægter og kollegiale regler. Det vil give klageren
ret til at ekskludere medlemmer, som ikke vil bøje sig for skiftende
bestyrelsers ensidige og mere eller mindre vilkårlige fortolkninger såvel af
loven som af egne vedtægter.
Da klageren er fagets faglige og politiske lands- og arbejdsgiverforening
og dermed fagets officielle repræsentant i forhold til
uddannelsesorganisationerne, er ikke-medlemmer afskåret fra at få indflydelse
på fagets udvikling, varetagelse af deres interesser samt på
overenskomstmæssige forhandlinger om løn og arbejdsvilkår for deres
medarbejdere.
6. Ankenævnets bemærkninger
Med henvisning til hvad Konkurrencerådet har anført vedrørende hver af de
omtvistede kollegiale bestemmelser, finder også ankenævnet, at disse
bestemmelser vil kunne medføre sådanne skadelige virkninger for konkurrencen,
at betingelserne for rådets beslutning om, at der i medfør af
konkurrencelovens § 11 skal optages forhandlinger med landsforeningen, er
opfyldt.
Idet ankenævnet endvider tiltræder, at bestemmelserne må anses at gå
videre med hensyn til at begrænse medlemmernes erhvervsudøvelse, end hvad der
fremgår af lovgivningen, stadfæster ankenævnet herefter rådets afgørelse.
Herefter bestemmes.
Konkurrencerådets afgørelse af 14. februar 1995 stadfæstes.
Christian Hjorth-Andersen Jens Fejø
Poul Sørensen
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Konkurrenceankenævnet, den 19. september 1995.
Jens Denckert
Sekr.
Officielle noter
(* 1) Konkurrenceråder: Dokumentation 1995-3, s. 456-464
Lignende dokumenter
- Stadfæstelse af pålæg om ophævelse af visse etiske regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af pålæg om ophævelse af visse kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Optagelse af forhandling i henhold til konkurrencelovens § 11 med Den Almindelige Danske Lægeforening om liberalisering af begrænsninger i medlemmernes reklameringsadgang. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i overenskomsterne mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og sundhedserhvervene (* 1) Retsinformation · 25. september 1997