Henvendelse til offentlig myndighed om konkurrencebegrænsninger - effektivitetsfremme (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Henvendelse til offentlig myndighed om
konkurrencebegrænsninger - effektivitetsfremme (* 1)
På et møde i november 1990 behandlede Konkurrencerådet forholdene på
lægemiddelområdet med speciel vægt på distributionssystemerne.
Konkurrencen er begrænset gennem private og offentlige reguleringer:
Konkurrencerådets gennemgang af lægemiddelområdet har vist, at området i
de forskellige omsætningsled er reguleret meget indgående gennem
privatretlige og offentligretlige konkurrencebegrænsninger. Disse
reguleringer tilgodeser en række forskelligartede hensyn, som isoleret set
kan forekomme velbegrundede, men som set i sammenhæng fører til en næsten
fuldstændig mangel på konkurrence i distributionsleddene. Såvel grossist- som
apotekerleddet er således bl.a. karakteriseret ved totalt fravær af
priskonkurrence og meget stærke adgangsbarrierer i klar modstrid med
konkurrencelovens målsætning.
De væsentligste privatretlige konkurrencebegrænsninger angår i første
række grossistleddet. Grossistdistributionen af de fabriksfremstillede
lægemidler er således reguleret ved et større aftalekompleks, der omfatter
grossistantagelsesbetingelser, grossisternes præstationsrabatsystem samt den
såkaldte totaldistributionsaftale.
Disse privatretlige konkurrencebegrænsninger har set under et til følge,
at adgangen til markedet begrænses, og at prisdannelsen uniformeres. Hertil
kommer, at kravet om totaldistribution begrænser erhvervsfriheden, og at
kravet om fuldt sortiment udelukker sortimentskonkurrence.
Forhandlinger med branchen:
Konkurrencerådet har på den baggrund truffet beslutning om, at der i
medfør af konkurrencelovens § 11 skal optages forhandlinger med de berørte
parter om at bringe de skadelige virkninger af aftalerne til ophør.
Henvendelse til sundhedsministeren:
Konkurrenceloven gælder både privat og offentlig virksomhed, men de
almindelige indgrebsbeføjelser i lovens §§ 11-13 kan kun bringes i anvendelse
Læs alt
over for konkurrencebegrænsninger på det privatretlige område. Over for
offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed gælder lovens
bestemmelser om gennemsigtighed, og Konkurrencerådet kan i medfør af lovens §
15 rette henvendelse til den offentlige myndighed for området og påpege
mulige skadelige virkninger for konkurrencen. Denne henvendelse er offentlig.
Konkurrencerådet har i sammenhæng med beslutningen om at fremme
konkurrencen og derved øge effektiviteten på det private lægemiddelområde
truffet beslutning om i medfør af konkurrencelovens § 15 at rette henvendelse
til sundhedsministeren og påpege de elementer i de offentlige reguleringer på
lægemiddelområdet, der er i strid med intentionerne i konkurrenceloven.
Det drejer sig om apotekerbevillingssystemet, avanceskalaen, bruttoavance-
og udligningsordninger, sortimentsbegrænsninger og ordinationspraksis. I
sammenhæng hermed henstilles det til sundhedsministeren, at de i henvendelsen
fremførte synspunkter indgår i ministeriets overvejelser om liberalisering af
apotekervæsenet.
Konkurrencerådets henvendelse til sundhedsministeren i henhold til
konkurrencelovens § 15:
»Denne henvendelse rettes til sundhedsministeren i medfør af
konkurrencelovens § 15 efter beslutning på Konkurrencerådets møde den 7.
november 1990.
Baggrunden for henvendelsen er en helhedsvurdering af
konkurrenceforholdene på lægemiddelområdet, som Konkurrencerådet har
foretaget som led i administrationen af konkurrenceloven. Henvendelsen tager
i særlig grad sigte på den offentlige regulering af apotekersektoren og
henvendelsen giver en række anbefalinger i retning af en markedsorienteret
liberalisering af apotekervæsenet i overensstemmelse med intentionerne i
konkurrenceloven.
Som det vil være bekendt trådte den nye konkurrencelov i kraft den 1.
januar 1990.
Lovens formål er ifølge § 1 at fremme konkurrencen og dermed styrke
effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser mv. ved
størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved
foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige
virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende
internationalisering tilsigtes herved en konkurrence - og
effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.
Det overordnede middel til opnåelse af effektivitet er ifølge
lovbemærkningerne virksom konkurrence. Som en grundlæggende forudsætning for
virksom konkurrence og dermed effektivitet fremhæves i bemærkningerne den
frie erhvervsudøvelse, forstået som etableringsfrihed eller fri adgang til
markedet, som derfor skal tilgodeses. Desuden betones erhvervsfriheden, dvs.
de lige og frie erhvervsvilkår, som forudsætning for virksom konkurrence.
Konkurrenceloven har således det generelt erhvervspolitiske sigte, at
konkurrenceforholdene og dermed også erhvervsstrukturen i første række skal
styres af markedskræfterne.
Området for konkurrencelovens anvendelse omfatter såvel privat
erhvervsvirksomhed som offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed,
og der er hermed tilsigtet en ligestilling af disse sektorer i
konkurrenceretlig henseende.
De konkurrenceretlige virkemidler, der kan bringes i anvendelse, er dog
ikke ganske de samme, idet Konkurrencerådets almindelige indgrebsbeføjelser i
lovens §§ 11-13 over for konkurrencebegrænsninger, som medfører skadelige
virkninger for konkurrencen, ikke kan bringes i anvendelse over for offentlig
og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed.
På disse områder kan Konkurrencerådet i stedet i medfør af lovens § 15
rette henvendelse til vedkommende offentlige myndighed og påpege mulige
skadelige virkninger for konkurrencen. En sådan henvendelse offentliggøres.
Konkurrencerådets gennemgang af lægemiddelområdet har vist, at området i
de forskellige omsætningsled er reguleret meget indgående gennem både
privatretlige og offentligretlige konkurrencebegrænsninger. Disse
reguleringer tilgodeser en række forskelligartede hensyn, som isoleret set
kan forekomme velbegrundede, men som set i sammenhæng fører til en næsten
fuldstændig mangel på konkurrence i distributionsleddene. Såvel grossist- som
apotekerleddet er således bl.a. karakteriseret ved totalt fravær af
priskonkurrence og meget stærke adgangsbarrierer i klar modstrid med
konkurrencelovens målsætning.
De væsentligste privatretlige konkurrencebegrænsninger angår i første
række grossistleddet. Grossistdistributionen af de fabriksfremstillede
lægemidler er således reguleret ved et større aftalekompleks, der omfatter
grossistantagelsesbetingelser, grossisternes præstationsrabatsystem samt den
såkaldte totaldistributionsaftale.
Konkurrencerådet har på sit møde den 7. november 1990 truffet beslutning
om, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 skal optages forhandlinger med
de berørte parter om at bringe skadelige virkninger af aftalerne til ophør.
Forhandlingerne på dette område skal selvsagt afstemmes med udviklingen i
konkurrencevilkårene på lægemiddelområdet i øvrigt.
De offentligretligt betingede konkurrencebegrænsninger er i første række
et resultat af den indgående regulering af apotekersektoren i henhold til
apotekerloven. I det følgende skal omtales de væsentligste af de elementer i
den offentlige regulering, der findes i strid med intentionerne i
konkurrenceloven.
a. Apotekerbevillingssystemet
Apotekerlovens bevillingssystem fungerer efter Konkurrencerådets
opfattelse som en adgangsbarriere til markedet, der ikke er betinget af
konkurrence- og effektivitetsbetingede forudsætninger, og må anses for klart
stridende mod konkurrencelovens intentioner.
Det er naturligt, at der i forbindelse med apoteksdrift af det offentlige
stilles en række krav med hensyn til uddannelse, sikkerhed, indretning mv.,
som også har fundet udtryk i apotekerloven. Disse hensyn vil imidlertid også
kunne tilgodeses gennem en autorisationsordning.
Konkurrencerådet finder det derfor bedst stemmende med konkurrenceloven at
bevillingssystemet bliver ophævet og erstattet med en autorisationsordning
baseret på saglige, rimelige, objektive og konsekvent gennemførte kriterier.
b. Avanceskalaen
Den faste avanceskala for beregning af apotekernes udsalgspriser, der
fastsættes i henhold til apotekerloven, udelukker enhver form for
priskonkurrence apotekerne imellem og forhindrer, at effektivitetsforskelle
kan komme til udtryk i priserne.
Apoteksudsalgsprisen beregnes på basis af den apoteksindkøbspris, som
procucenter og importører i henhold til lægemiddelloven skal anmelde til
Sundhedsstyrelsen. Apoteksindkøbsprisen indeholder således også
grossistavancen, og der er derved tale om en bindende bruttoprisfastsættelse,
hvilket ikke er stemmende med bruttoprisforbudet i konkurrencelovens § 14.
Fri prisdannelse i apotekerleddet (og grossisteleddet) gennem en ophævelse
af bestemmelserne om såvel fastsættelse af en bindende apoteksindkøbspris som
det faste apoteksavancesystem vil derfor være bedst stemmende med
konkurrenceloven.
c. Bruttoavance og udligningsordning
Fastsættelsen af apotekernes samlede bruttoavance og den delvise udligning
af apotekernes indkomster, der foretages i henhold til apotekerloven, må set
i sammenhæng anses for direkte hindrende for effektiviteten.
Det erkendes, at der med udligningsordningen i den nye apotekerlov er sket
en vis effektivitetsfremmende forbedring i forhold til tidligere, men selve
eksistensen af en udligningsordning må anses for stridende med
konkurrencelovens intentioner.
En ophævelse af reglerne for såvel fortsættelsen af den samlede
bruttoavance som udligningsordningen vil derfor være bedst stemmende med
konkurrenceloven. Ophævelsen heraf vil samtidig være en nødvendig
forudsætning for ophævelsen af apotekernes prisberegningsregler.
d. Apotekernes sortimentsbegrænsning
De begrænsninger, der i apotekerloven er lagt for apotekernes sortiment,
indebærer en indskrænkning i apotekernes erhvervsfrihed og er til hinder for,
at en egentlig brancheglidning kan finde sted, og for at mindre rentable
apoteker kan sikre rentabiliteten gennem dækningsbidrag fra helt andre vare-
eller tjenesteydelsesområder.
Sortimentsbegrænsningen modvirker derfor en konkurrence- og
effektivitetspræget udvikling i apotkersektoren og bør bedømt ud fra
konkurrencelovens intentioner ophæves.
e. Generisk ordination
Den nuværende situation, hvor patienterne for så vidt angår receptpligtige
lægemidler er henvist til at købe det af lægen ordinerede præparat, uanset om
der på markedet findes ensvirkende, ligeværdige præparater, der er billigere
end det ordinerede, må anses for uhensigtsmæssig ud fra et konkurrencemæssigt
synspunkt.
En ændring af de administrative regler i forbindelse med lægemiddellovens
bestemmelser om ordination, der åbner mulighed for generisk ordination eller
substitution, må antages at kunne fremme priskonkurrencen, og vil dermed være
i bedre overensstemmelse med konkurrenceloven.
Konkurrencerådet er opmærksom på, at sundhedsministeren har nedsat en
arbejdsgruppe af embedsmænd med repræsentanter fra Sundhedsministeriet,
Industriministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og Sygesikringens
Forhandlingsudvalg, der skal fremkomme med forslag til liberalisering af
apotekervæsenet. Konkurrencerådet skal i den forbindelse henstille til
sundhedsministeren at lade de i denne henvendelse fremførte synspunkter indgå
i de videre overvejelser på dette område.
Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med
konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres.
Endvidere vedlægges til orientering notat vedrørende lægemiddelområdet
bortset fra sammenfattende vurdering og indstilling.«
Sundhedsministeren har besvaret Konkurrencerådets henvendelse og henvist
til, at det vil være hensigtsmæssigt at afvente resultaterne fra en
arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet, der undersøger mulighederne for en
hel eller delvis liberalisering af apotekersektoren. Konkurrencerådets
anbefalinger vil ifølge sundhedsministeren blive inddraget i arbejdsgruppens
arbejde.
Konkurrencerådets undersøgelse og konklusion er nærmere omtalt i
KonkurrenceNyt nr. 15, 1990.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Henvendelse til offentlig myndighed om konkurrencebegrænsninger - diskriminering (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens § 5 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Delafgørelse om, hvorvidt Sø- og Handelsrettens dom i hovedsagen BS-35839/2018-SHR har negativ retskraft for så vidt angår Molslinjen A/S' påstand 2, for så vidt angår misbrug af Rønne Havn A/S´ dominerende stilling i strid med konkurrencelovens § 11 og/eller art. 102 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde Domsdatabasen · 17. juni 2024
- Delafgørelse i sag om konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling på markedet for værdihåndtering i Danmark, og hvorvidt der var et ansvarsgrundlag Domsdatabasen · 30. august 2021
- Partsindsigt i Kammeradvokatens redegørelse i sag (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Anmeldelse - brancheforeningsvedtagelser (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/720 af 10. maj 2022 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. maj 2022
- Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen Retsinformation · 29. juni 2010
- Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis Retsinformation · 12. august 2022
- Optagelse af forhandlæing med en virksomhed i henhold til konurrencelovens § 11 (* 1). Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 461/2010 af 27. maj 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 27. maj 2010
- 1996 LSF 172 FORSLAG TIL KONKURRENCELOV Retsinformation · 13. juni 1997