Spring til indhold

Retsinformation

Henvendelse til offentlig myndighed om konkurrencebegrænsninger - effektivitetsfremme (* 1)

AFG nr 60410 af 07/11/1990AfgørelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Henvendelse til offentlig myndighed om

konkurrencebegrænsninger - effektivitetsfremme (* 1)

På et møde i november 1990 behandlede Konkurrencerådet forholdene på

lægemiddelområdet med speciel vægt på distributionssystemerne.

Konkurrencen er begrænset gennem private og offentlige reguleringer:

Konkurrencerådets gennemgang af lægemiddelområdet har vist, at området i

de forskellige omsætningsled er reguleret meget indgående gennem

privatretlige og offentligretlige konkurrencebegrænsninger. Disse

reguleringer tilgodeser en række forskelligartede hensyn, som isoleret set

kan forekomme velbegrundede, men som set i sammenhæng fører til en næsten

fuldstændig mangel på konkurrence i distributionsleddene. Såvel grossist- som

apotekerleddet er således bl.a. karakteriseret ved totalt fravær af

priskonkurrence og meget stærke adgangsbarrierer i klar modstrid med

konkurrencelovens målsætning.

De væsentligste privatretlige konkurrencebegrænsninger angår i første

række grossistleddet. Grossistdistributionen af de fabriksfremstillede

lægemidler er således reguleret ved et større aftalekompleks, der omfatter

grossistantagelsesbetingelser, grossisternes præstationsrabatsystem samt den

såkaldte totaldistributionsaftale.

Disse privatretlige konkurrencebegrænsninger har set under et til følge,

at adgangen til markedet begrænses, og at prisdannelsen uniformeres. Hertil

kommer, at kravet om totaldistribution begrænser erhvervsfriheden, og at

kravet om fuldt sortiment udelukker sortimentskonkurrence.

Forhandlinger med branchen:

Konkurrencerådet har på den baggrund truffet beslutning om, at der i

medfør af konkurrencelovens § 11 skal optages forhandlinger med de berørte

parter om at bringe de skadelige virkninger af aftalerne til ophør.

Henvendelse til sundhedsministeren:

Konkurrenceloven gælder både privat og offentlig virksomhed, men de

almindelige indgrebsbeføjelser i lovens §§ 11-13 kan kun bringes i anvendelse

Læs alt

over for konkurrencebegrænsninger på det privatretlige område. Over for

offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed gælder lovens

bestemmelser om gennemsigtighed, og Konkurrencerådet kan i medfør af lovens §

15 rette henvendelse til den offentlige myndighed for området og påpege

mulige skadelige virkninger for konkurrencen. Denne henvendelse er offentlig.

Konkurrencerådet har i sammenhæng med beslutningen om at fremme

konkurrencen og derved øge effektiviteten på det private lægemiddelområde

truffet beslutning om i medfør af konkurrencelovens § 15 at rette henvendelse

til sundhedsministeren og påpege de elementer i de offentlige reguleringer på

lægemiddelområdet, der er i strid med intentionerne i konkurrenceloven.

Det drejer sig om apotekerbevillingssystemet, avanceskalaen, bruttoavance-

og udligningsordninger, sortimentsbegrænsninger og ordinationspraksis. I

sammenhæng hermed henstilles det til sundhedsministeren, at de i henvendelsen

fremførte synspunkter indgår i ministeriets overvejelser om liberalisering af

apotekervæsenet.

Konkurrencerådets henvendelse til sundhedsministeren i henhold til

konkurrencelovens § 15:

»Denne henvendelse rettes til sundhedsministeren i medfør af

konkurrencelovens § 15 efter beslutning på Konkurrencerådets møde den 7.

november 1990.

Baggrunden for henvendelsen er en helhedsvurdering af

konkurrenceforholdene på lægemiddelområdet, som Konkurrencerådet har

foretaget som led i administrationen af konkurrenceloven. Henvendelsen tager

i særlig grad sigte på den offentlige regulering af apotekersektoren og

henvendelsen giver en række anbefalinger i retning af en markedsorienteret

liberalisering af apotekervæsenet i overensstemmelse med intentionerne i

konkurrenceloven.

Som det vil være bekendt trådte den nye konkurrencelov i kraft den 1.

januar 1990.

Lovens formål er ifølge § 1 at fremme konkurrencen og dermed styrke

effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser mv. ved

størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved

foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige

virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende

internationalisering tilsigtes herved en konkurrence - og

effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

Det overordnede middel til opnåelse af effektivitet er ifølge

lovbemærkningerne virksom konkurrence. Som en grundlæggende forudsætning for

virksom konkurrence og dermed effektivitet fremhæves i bemærkningerne den

frie erhvervsudøvelse, forstået som etableringsfrihed eller fri adgang til

markedet, som derfor skal tilgodeses. Desuden betones erhvervsfriheden, dvs.

de lige og frie erhvervsvilkår, som forudsætning for virksom konkurrence.

Konkurrenceloven har således det generelt erhvervspolitiske sigte, at

konkurrenceforholdene og dermed også erhvervsstrukturen i første række skal

styres af markedskræfterne.

Området for konkurrencelovens anvendelse omfatter såvel privat

erhvervsvirksomhed som offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed,

og der er hermed tilsigtet en ligestilling af disse sektorer i

konkurrenceretlig henseende.

De konkurrenceretlige virkemidler, der kan bringes i anvendelse, er dog

ikke ganske de samme, idet Konkurrencerådets almindelige indgrebsbeføjelser i

lovens §§ 11-13 over for konkurrencebegrænsninger, som medfører skadelige

virkninger for konkurrencen, ikke kan bringes i anvendelse over for offentlig

og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed.

På disse områder kan Konkurrencerådet i stedet i medfør af lovens § 15

rette henvendelse til vedkommende offentlige myndighed og påpege mulige

skadelige virkninger for konkurrencen. En sådan henvendelse offentliggøres.

Konkurrencerådets gennemgang af lægemiddelområdet har vist, at området i

de forskellige omsætningsled er reguleret meget indgående gennem både

privatretlige og offentligretlige konkurrencebegrænsninger. Disse

reguleringer tilgodeser en række forskelligartede hensyn, som isoleret set

kan forekomme velbegrundede, men som set i sammenhæng fører til en næsten

fuldstændig mangel på konkurrence i distributionsleddene. Såvel grossist- som

apotekerleddet er således bl.a. karakteriseret ved totalt fravær af

priskonkurrence og meget stærke adgangsbarrierer i klar modstrid med

konkurrencelovens målsætning.

De væsentligste privatretlige konkurrencebegrænsninger angår i første

række grossistleddet. Grossistdistributionen af de fabriksfremstillede

lægemidler er således reguleret ved et større aftalekompleks, der omfatter

grossistantagelsesbetingelser, grossisternes præstationsrabatsystem samt den

såkaldte totaldistributionsaftale.

Konkurrencerådet har på sit møde den 7. november 1990 truffet beslutning

om, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 skal optages forhandlinger med

de berørte parter om at bringe skadelige virkninger af aftalerne til ophør.

Forhandlingerne på dette område skal selvsagt afstemmes med udviklingen i

konkurrencevilkårene på lægemiddelområdet i øvrigt.

De offentligretligt betingede konkurrencebegrænsninger er i første række

et resultat af den indgående regulering af apotekersektoren i henhold til

apotekerloven. I det følgende skal omtales de væsentligste af de elementer i

den offentlige regulering, der findes i strid med intentionerne i

konkurrenceloven.

a. Apotekerbevillingssystemet

Apotekerlovens bevillingssystem fungerer efter Konkurrencerådets

opfattelse som en adgangsbarriere til markedet, der ikke er betinget af

konkurrence- og effektivitetsbetingede forudsætninger, og må anses for klart

stridende mod konkurrencelovens intentioner.

Det er naturligt, at der i forbindelse med apoteksdrift af det offentlige

stilles en række krav med hensyn til uddannelse, sikkerhed, indretning mv.,

som også har fundet udtryk i apotekerloven. Disse hensyn vil imidlertid også

kunne tilgodeses gennem en autorisationsordning.

Konkurrencerådet finder det derfor bedst stemmende med konkurrenceloven at

bevillingssystemet bliver ophævet og erstattet med en autorisationsordning

baseret på saglige, rimelige, objektive og konsekvent gennemførte kriterier.

b. Avanceskalaen

Den faste avanceskala for beregning af apotekernes udsalgspriser, der

fastsættes i henhold til apotekerloven, udelukker enhver form for

priskonkurrence apotekerne imellem og forhindrer, at effektivitetsforskelle

kan komme til udtryk i priserne.

Apoteksudsalgsprisen beregnes på basis af den apoteksindkøbspris, som

procucenter og importører i henhold til lægemiddelloven skal anmelde til

Sundhedsstyrelsen. Apoteksindkøbsprisen indeholder således også

grossistavancen, og der er derved tale om en bindende bruttoprisfastsættelse,

hvilket ikke er stemmende med bruttoprisforbudet i konkurrencelovens § 14.

Fri prisdannelse i apotekerleddet (og grossisteleddet) gennem en ophævelse

af bestemmelserne om såvel fastsættelse af en bindende apoteksindkøbspris som

det faste apoteksavancesystem vil derfor være bedst stemmende med

konkurrenceloven.

c. Bruttoavance og udligningsordning

Fastsættelsen af apotekernes samlede bruttoavance og den delvise udligning

af apotekernes indkomster, der foretages i henhold til apotekerloven, må set

i sammenhæng anses for direkte hindrende for effektiviteten.

Det erkendes, at der med udligningsordningen i den nye apotekerlov er sket

en vis effektivitetsfremmende forbedring i forhold til tidligere, men selve

eksistensen af en udligningsordning må anses for stridende med

konkurrencelovens intentioner.

En ophævelse af reglerne for såvel fortsættelsen af den samlede

bruttoavance som udligningsordningen vil derfor være bedst stemmende med

konkurrenceloven. Ophævelsen heraf vil samtidig være en nødvendig

forudsætning for ophævelsen af apotekernes prisberegningsregler.

d. Apotekernes sortimentsbegrænsning

De begrænsninger, der i apotekerloven er lagt for apotekernes sortiment,

indebærer en indskrænkning i apotekernes erhvervsfrihed og er til hinder for,

at en egentlig brancheglidning kan finde sted, og for at mindre rentable

apoteker kan sikre rentabiliteten gennem dækningsbidrag fra helt andre vare-

eller tjenesteydelsesområder.

Sortimentsbegrænsningen modvirker derfor en konkurrence- og

effektivitetspræget udvikling i apotkersektoren og bør bedømt ud fra

konkurrencelovens intentioner ophæves.

e. Generisk ordination

Den nuværende situation, hvor patienterne for så vidt angår receptpligtige

lægemidler er henvist til at købe det af lægen ordinerede præparat, uanset om

der på markedet findes ensvirkende, ligeværdige præparater, der er billigere

end det ordinerede, må anses for uhensigtsmæssig ud fra et konkurrencemæssigt

synspunkt.

En ændring af de administrative regler i forbindelse med lægemiddellovens

bestemmelser om ordination, der åbner mulighed for generisk ordination eller

substitution, må antages at kunne fremme priskonkurrencen, og vil dermed være

i bedre overensstemmelse med konkurrenceloven.

Konkurrencerådet er opmærksom på, at sundhedsministeren har nedsat en

arbejdsgruppe af embedsmænd med repræsentanter fra Sundhedsministeriet,

Industriministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og Sygesikringens

Forhandlingsudvalg, der skal fremkomme med forslag til liberalisering af

apotekervæsenet. Konkurrencerådet skal i den forbindelse henstille til

sundhedsministeren at lade de i denne henvendelse fremførte synspunkter indgå

i de videre overvejelser på dette område.

Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med

konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres.

Endvidere vedlægges til orientering notat vedrørende lægemiddelområdet

bortset fra sammenfattende vurdering og indstilling.«

Sundhedsministeren har besvaret Konkurrencerådets henvendelse og henvist

til, at det vil være hensigtsmæssigt at afvente resultaterne fra en

arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet, der undersøger mulighederne for en

hel eller delvis liberalisering af apotekersektoren. Konkurrencerådets

anbefalinger vil ifølge sundhedsministeren blive inddraget i arbejdsgruppens

arbejde.

Konkurrencerådets undersøgelse og konklusion er nærmere omtalt i

KonkurrenceNyt nr. 15, 1990.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter