Spring til indhold

Retsinformation

Lov om tandlæger

Ikke gældende siden 4. december 2006 LOV nr 276 af 26/05/1976LovIndenrigs- og Sundhedsministeriet11. juni 1976

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 15 afgørelser

Retsinformation 14, Domsdatabasen 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om tandlæger

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1.

AUTORISATION.

§ 1. Ret til at udøve virksomhed som tandlæge og

betegne sig som tandlæge har kun den, der har modtaget autorisation eller i

øvrigt har adgang til at udøve tandlægevirksomhed i henhold til §§ 2 og 3.

§ 2. Den, der har bestået dansk eksamen for tandlæger

og har virket som klinisk assistent hos en autoriseret tandlæge i 1 år, har

ret til autorisation som tandlæge. Denne meddeles af sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Autorisation kan dog ikke meddeles den, der må

antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af

tandlægevirksomhed enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af

legemlige eller sjælelige mangler. Autorisation kan endvidere nægtes under de

i borgerlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 3. Regler for uddannelse af tandlæger fastsættes

af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

§ 3. Indenrigsministeren kan fastsætte sådanne

bestemmelser om udøvelse af virksomhed her i landet som tandlæge, som er

nødvendige til gennemførelse af overenskomster om fælles nordisk

arbejdsmarked for tandlæger og direktiver vedtaget af De europæiske

Fællesskaber.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som

tandlæge til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan

ligestilles med den i § 2 nævnte uddannelse. I autorisationen kan fastsættes

begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed som tandlæge.

Autorisationen kan tidsbegrænses.

§ 4. En læge må ikke praktisere som eller betegne sig

Læs alt

som tandlæge, medmindre han opfylder betingelserne i § 1.

§ 5. Indenrigsministeren kan efter forhandling med

sundhedsstyrelsen, Dansk Tandlægeforening og tandlægehøjskolerne fastsætte

regler om tandlægers adgang til at betegne sig som specialtandlæger.

§ 6. Autorisation som tandlæge kan fratages - og

generhverves - efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.

Stk. 2. En tandlæge kan over for sundhedsstyrelsen

fraskrive sig sin autorisation som tandlæge for tid eller indtil videre.

Denne generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og

kan i øvrigt - også inden for en fastsat tidsfrist - generhverves efter

ansøgning til sundhedsstyrelsen, ssåfremt de omstændigheder, der begrundede

fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til

indenrigsministeren. Afslår indenrigsministeren klagen, kan klageren forlange

afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst et år

efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter, at

generhvervelse senest er nægtet han ved dom. Indenrigsministerens afgørelse

skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om

fristen herfor.

Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal

fremsættes over for indenrigsministeren inde 3 uger efter, at

indenrigsministerens afgørelse er meddelt den pågældende. Indenrigsministeren

anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

§ 7. Er autorisation som tandlæge her i landet givet

på grundlag af autorisation i et andet land, kan sundhedsstyrelsen fratage

vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet land

bliver frataget ham eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 8. Reglerne om retten til at ordinere euforiserende

stoffer i lov om udøvelse af lægegerning finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til tandlægers ret til at ordinere euforiserende stoffer.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen er berettiget til at udsende

meddelelse til tandlæger om personer, der efter de for sundhedsstyrelsen

foreliggende oplysninger må antages at misbruge euforiserende stoffer.

§ 9. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om

autorisationer og tilladelser samt fratagelser og fraskrivelser i medfør af

§§ 2, 3, 5, 6 og 7. Meddelelse om bortfald og generhvervelse af retten til at

ordinere euforiserende stoffer gives til landets apotekere og

embedslægeinstitutioner.

Kapitel 2.

RETTIGHEDER OG PLIGTER.

§ 10. Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af

instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier,

læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere

regler om afgrænsningen af tandlægernes virksomhedsområde over for lægernes,

herunder regler om, at enkelte dele af den i stk. 1 nævnte virksomhed kun må

udføres af læger.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte

regler om, at dele af den i stk. 1 nævnte virksomhed kun må udføres af

tandlæger, der har gennemgået en supplerende uddannelse.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om

ordination og anvendelse af lægemidler som led i udøvelsen af

tandlægevirksomhed.

§ 11. Tandlæger kan uddanne laboratorietandteknikere.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om, i

hvilket omfang tandlæger må anvende medhjælpere til instrumentel behandling

af patienter. Behandlingen skal udføres efter tandlægens instruktion og under

dennes tilsyn.

Stk. 3. Regler for uddannelse af medhjælpere til

instrumentel behandling fastsættes af undervisningsministeren efter

forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at

udenlandske uddannelser i erhvervsmæssig henseende ligestilles med de af stk.

3 omfattede uddannelser.

§ 12. En tandlæge er under udøvelsen af sin

virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder

også ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

§ 13. En tandlæge skal ved udfærdigelse af

erklæringer, som han afgiver i sin egenskab af tandlæge, udvise omhu og

uhildethed.

Stk. 2. En tandlæge er forpligtet til på begæring fra

en offentlig myndighed at afgive attest til offentlig brug om tandlægelige

iagttagelser vedrørende en person, som han har undersøgt eller behandlet. De

oplysninger, der modtages i henhold til denne bestemmelse, er at betragte som

tjenestehemmeligheder.

§ 14. Tandlæger er forpligtede til at afgive de

indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhedspleje

afkræves dem af sundhedsmyndighederne.

§ 15. Tandlæger skal føre ordnede optegnelser over

deres virksomhed efter nærmere af sundhedsstyrelsen fastsatte regler.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte optegnelser, herunder

røntgenbilleder, skal opbevares i mindst 10 år.

§ 16. Reklamering for tandlægevirksomhed, herunder

fremstilling eller indsætning af kunstige tænder og tandsæt, må kun ske ved

meddelelse af navn, stilling, adresse og træffetid samt om eventuel

tilslutning til overenskomst med det offentlige.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke reklamering, der

udelukkende sker over for tandplejepersonale.

Kapitel. 3.

TILSYN.

§ 17. Tandlæger er undergivet tilsyn af

sundhedsstyrelsen efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.

Stk. 2. Tandlægen er forpligtet til på begæring af

tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige til

gennemførelse af tilsynet.

Kapitel 4.

STRAFFEBESTEMMELSER.

§ 18. Den, der uden at have autorisation som tandlæge

betegner sig som tandlæge eller på anden måde, der er egnet til at vække

forestilling om, at han har sådan autorisation, straffes han med bøde.

§ 19. Den tandlæge, der gør sig skyldig i grovere

eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin

virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelser af stk. 1 påtales af

statsadvokaten.

§ 20. Uberettiget udøvelse af tandlægevirksomhed

straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelse af § 13, § 14, § 15, stk. 2, og §

16, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne

lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 4. En tandlæge, der i medfør af § 8, stk. 1, har

mistet retten til at ordinere euforiserende stoffer, men som desuagtet

foretager sådanne ordinationer eller giver vildledende oplysninger til andre

for at få dem til at ordinere stofferne for sig, straffes med bøde eller

hæfte.

Kapitel 5.

OVERGANGS- OG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. oktober 1976.

Stk. 2. Lov nr. 190 af 11. juni 1954 om udøvelse af

tandlægevirksomhed ophæves.

§ 22. Personer, som ved denne lovs ikrafttræden er

berettigede til at udøve tandlægevirksomhed og til at betegne sig som

tandlæge, bevarer disse rettigheder.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne.

GIVET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT, DEN 26.

MAJ 1976.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Dronningens navn:

INGRID.

Dronning af Danmark.

Rigsforstander.

/Egon Jensen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter