Spring til indhold

Retsinformation

Svigagtigt forhold - kasseansvar

KEN nr 3660 af 07/09/1990Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Svigagtigt forhold - kasseansvar

Medlemmets arbejdsgiver oplyste den 26. juni 1989 til kassens afdeling, at

medlemmet havde været ansat fra den 20. september 1988 til 22. juni 1989 med

tvungen ferie i perioderne 17. til 21. oktober 1988 og 22. til 30. december

1988.

Ifølge arbejdsgiveroplysninger i sagen var medlemmet beskæftiget på fuld

tid, 38 timer pr. uge.

Afdelingen indstillede den 28. juni 1989, at medlemmet skulle slettes af

kassen for svig, fordi hun uberettiget havde modtaget dagpenge samtidig med,

at hun var i jobtilbud.

Da medlemmet meldte sig ledig den 23. juni 1989, opdagede afdelingen, at

hun havde oplyst, at hendes jobtilbud startede den 17. januar 1989, medens

arbejdsgiveren oplyste, at det var påbegyndt den 20. september 1988.

Medlemmet havde forklaret, at hun fortsatte med at indsende dagpengekort,

fordi lønnen ikke blev udbetalt til tiden.

Afdelingen opgjorde tilbagebetalingen til 31.660 kr. på grundlag af, at

der ikke skulle udbetales efter dimittendsats til et medlem i jobtilbud.

Hovedledelsen meddelte den 12. september 1989, at medlemmet med urette

havde modtaget dagpenge med ialt 25.461 kr., som skulle tilbagebetales med

afdelingen som medansvarlig, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk.

4.

Under henvisning til medlemmets forklaring fandt hovedledelsen, at

medlemmet havde handlet svigagtigt, og indstillede til direktoratet, at

pågældende skulle slettes som medlem af kassen, jf. lovens § 87, stk. 1 og 2.

Hovedledelsen meddelte samtidig afdelingen, at medlemmer ansat på skoler

altid skulle have udbetalt dagpenge med den særlige sats for nyuddannede,

uanset om der forekom arbejdstimer i omhandlede uger, eller der var fuld

ledighed som følge af skolelukning. Dette gjaldt også ved jobtilbud.

Hovedledelsen havde gjort afdelingen medansvarlig for tilbagebetalingen,

da fejlen kunne have været undgået ved almindelig agtpågivenhed i afdelingen.

Læs alt

Kassen sendte den 1. december 1989 sagen til direktoratet med indstilling

om slettelse.

Direktoratet meddelte, at medlemmet ved at afgive urigtige oplysninger på

sine dagpengekort havde modtaget fulde dagpenge samtidig med, at hun havde

været i beskæftigelse, hvorfor hun i henhold til

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, skulle tilbagebetale det

fejludbetalte dagpengebeløb, som af kassen var opgjort til ialt 25.461 kr.

Direktoratet havde noteret sig, at kassen havde påtaget sig medansvar for

fejludbetalingen, men fandt ikke at have kompetence til at tage stilling til

den interne ansvarsfordeling mellem kassen og afdelingen.

Ved den manglende oplysning om beskæftigelsen havde medlemmet handlet

svigagtigt over for kassen, hvorfor hun i henhold til lovens § 87, stk. 1,

samt direktoratets cirkulære af 19. februar 1987 skulle anses for slettet af

kassen på grund af den svigagtige forseelse med virkning fra det tidspunkt,

hvor forseelsen blev konstateret.

Hovedledelsen anmodede direktoratet om at revurdere refusionsspørgsmålet i

sagen, idet fejludbetalingen alene skyldtes medlemmets svigagtige fortielse

af, at hun var begyndt i et jobtilbud, hvorfor kassen efter fornyet

gennemgang af sagen ikke ønskede at påtage sig et medansvar med den følge, at

statsrefusionen mistedes.

Afdelingens uhensigtsmæssige arbejdsgang i forbindelse med modtagelse af

indberetning fra arbejdsformidlingen om jobtilbuddet ændrede ikke

årsagsforbindelsen mellem svigen og udbetalingen, ligesom den ikke kunne

anses for en selvstændig årsagsforbindelse til fejludbetalingen.

Afdelingen kunne alene kritiseres for, at fejludbetalingen senere kunne

have været begrænset ved en mere hensigtsmæssig registrering af

indberetningen.

Direktoratet foretog efter modtagelse af kassens anke en vurdering af,

hvorvidt kassen burde være medansvarlig for fejludbetalingen.

Direktoratet fandt, at der samtidig med medlemmets svig forekom et

selvstændigt ansvarsgrundlag for kassen, som derfor ikke havde krav på

refusion for fejludbetalingen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk.

4, og direktoratets bekendtgørelse nr. 614 af 18. december 1985, § 1, samt

vejledning hertil.

Direktoratet lagde vægt på, at kassen/afdelingen havde pligt til at

vurdere og behandle modtagne oplysninger korrekt, og at kassen/afdelingen

efter modtagelse af indberetning fra arbejdsformidlingen ikke havde fundet

anledning til at undersøge sagen nærmere, uagtet de foreliggende oplysninger

- indberetningen og medlemmets dagpengekort udfyldt med 0 timer - burde have

givet anledning til tvivl om medlemmets ret til dagpenge.

Arbejdsløshedskassen oplyste efter direktoratets afgørelse, at medlemmet

ved Københavns Byret var blevet dømt for svig. Hun fik en betinget dom.

Samtidig blev hun dømt til at tilbagebetale beløbet. Hun havde underskrevet

frivilligt forlig.

Arbejdsformidlingen indsendte kopi af henvisning til arbejdstilbud den 13.

september 1988. Formidlingen havde samme dato sendt meddelelse om

henvisningen til kassens afdeling.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet ifølge dom afsagt af Københavns

Byret den 12. juni 1990 havde erkendt sig skyldig i bedrageri over for

kassen.

Ankenævnet lagde endvidere til grund, at De Kvindelige Arbejderes

Arbejdsløshedskasse i det foreliggende tilfælde fik meddelelse fra

arbejdsformidlingen om, at der var givet det pågældende medlem et

arbejdstilbud som langtidsledig, at meddelelsen blev sendt til afdelingen i

forbindelse med afgivelsen af jobtilbuddet, og at arbejdsløshedskassen uden

at undersøge, om arbejdstilbuddet var accepteret eller ej, fortsatte med at

udbetale dagpenge til medlemmet indtil den 17. januar 1989, hvor hun på sit

dagpengekort angav at have påbegyndt jobtilbud.

Ankenævnet fandt, at kassen burde have undersøgt, om arbejdstilbuddet var

kommet i stand, og at kassen ved at undlade at foretage nogen form for

undersøgelse havde pådraget sig et ansvar, som ikke bortfalder på grund af

undtagelsesbestemmelsen i § 86, stk. 4, 1. pkt., 2. led, om fejludbetalinger,

der skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at reglerne om refusion i forbindelse med

fejludbetalinger - dagældende § 86, stk. 2, nu stk. 4 - blev ændret ved lov

nr. 236 af 6. juni 1985. Baggrunden for ændringen var ifølge lovforslaget

»at øge kassernes økonomiske incitament til at etablere et

hensigtsmæssigt administrationsapparat, som sikrer, at der foretages en

grundig gennemgang af udbetalingsmaterialet, og medlemmets forhold, forinden

en dagpenge- eller efterlønsudbetaling finder sted«.

Undtagelsesbestemmelsen med hensyn til medlemmets svigagtige forhold var

ifølge forarbejderne til bestemmelsen begrundet i, at kasserne i disse

tilfælde ofte er uden mulighed for at modvirke en fejludbetaling. Dette var

derfor fundet rimeligt at give kasserne refusion i disse tilfælde.

Der var således i den foreliggende sag tale om et selvstændigt ansvar for

kassen på grund af undladelse af at undersøge forholdene. Det forhold, at

medlemmet havde handlet svigagtigt fritog efter nævnets opfattelse ikke

kassen for det selvstændigt pådragne ansvar.

Ankenævnet tiltrådte således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

afgørelse.

Officielle noter

Ingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter