Ikke tilbagebetaling af supplerende dagpenge efter frifindende dom for tilbagebetaling af for meget udbetalt løn.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ikke tilbagebetaling af supplerende dagpenge
efter frifindende dom for tilbagebetaling af for meget udbetalt løn.
Et medlem modtog i perioden 1. august 1985 til 31. juli 1986 ialt brutto
18.315 kr. i supplerende dagpenge, idet hun på sine dagpengekort oplyste, at
hun arbejdede 19,42 timer om ugen.
Ifølge hendes ansættelsesaftale var hun ansat ved en kommune med 19,42
lærerløntimer om ugen.
Den 3. marts 1988 viste det sig, at kommunen i hele ansættelsesperioden,
den 1. august 1985 til den 31. juli 1986, havde udbetalt løn for fuldt
timetal, svarende til 27 lærerløntimer om ugen.
Ved dom afsagt af Vestre Landsret den 23. august 1991 blev medlemmet
frifundet for tilbagebetaling af den af kommunen for meget udbetalte løn med
den begrundelse, at udbetalingen skyldtes en fejl fra kommunens side, at hun
var i god tro med hensyn til den modtagne løn, og at hun først ved kommunens
brev af 3. marts 1988 blev klar over, at hun havde modtaget for meget i løn.
Kassen, som havde afventet dommens afsigelse, meddelte herefter medlemmet,
at grundlaget for udbetalingen af de supplerende dagpenge var bortfaldet som
følge af, at der var udbetalt både løn og arbejdsløshedsdagpenge i perioden
1. august 1985 til 31. juli 1986. Hun skulle derfor med hjemmel i dansk rets
almindelige grundsætninger om dobbeltforsørgelse tilbagebetale de i denne
periode udbetalte dagpenge med brutto 18.315 kr.
I klagen til direktoratet anførte medlemmet ved sin advokat bl.a., at hun
havde oppebåret dagpengene i den omhandlede periode med rette, og at Vestre
Landsrets dom alene var udtryk for, at kommunen, som arbejdsgiver, ikke var
berettiget til at kræve det for meget udbetalte beløb tilbage.
Derfor fandtes grundlaget for udbetalingen af de supplerende dagpenge ikke
bortfaldet, idet pågældende havde været deltidsansat lærer ved kommunen og
derfor havde været berettiget til at oppebære supplerende dagpenge.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen var enig med kassen i, at
medlemmet skulle tilbagebetale ialt brutto 18.315 kr. til kassen, og at
Læs alt
beløbet ikke kunne kræves tilbagebetalt med hjemmel i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.
Direktoratet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at kommunen ifølge Vestre
Landsrets dom ikke kunne kræve den for meget udbetalte løn tilbagebetalt.
Da medlemmet således havde modtaget 2 ydelser, nemlig løn og supplerende
dagpenge, der dækkede samme periode og samme formål, skulle de udbetalte
dagpenge tilbagebetales med hjemmel i dansk rets almindelige forudsætninger
om dobbeltforsørgelse.
Ved fremsendelse af afgørelsen til medlemmets advokat henviste
direktoratet til UfR 1959/321 H angående dansk rets almindelige
grundsætninger om dobbeltforsørgelse.
I klagen gjorde medlemmets advokat gældende, at den påberåbte grundsætning
om dobbeltforsørgelse ikke kunne finde anvendelse i nærværende sag.
Med henvisning til dommen UfR 1959/321 H blev det anført, at det i denne
afgørelse, der var noget konkret, var præciseret, at begge de omhandlede
ydelser var ydelser af social karakter, hvilket ingenlunde var tilfældet i
nærværende sag, som alene for så vidt angik dagpengene kunne antages at have
social karakter.
Endvidere blev det anført, at det i ovennævnte dom var utvivlsomt, at
aldersrente med urette var oppebåret, medens det i nærværende sag
fastholdtes, at medlemmet, der alene var deltidsansat, var berettiget til at
oppebære supplerende dagpenge, uanset om det med baggrund i reglerne om
condictio indebiti ikke havde været muligt for lønudbetaleren at søge
løndifferencen mellem den korrekte og den faktisk oppebårne løn tilbage.
Endelig blev det vedrørende ovennævnte dom anført, at det i dommen var
tillagt betydning, at det fra Tyskland oppebårne beløb blev betalt som et
engangsbeløb og ikke som en løbende ydelse. Advokaten henviste til, at der
ved vurderingen af, om der kunne ske tilbagesøgning, blev lagt vægt på,
hvorvidt det for meget udbetalte kunne antages at være indgået i den daglige
husholdning, hvilket var tilfældet i nærværende sag.
Arbejdsmarkedets Ankenævn lagde til grund, at det ved Vestre Landsrets dom
af 23. august 1991 var fastslået, at det forhenværende medlem uberettiget
modtog løn for perioden 1. august 1985 til 31. juli 1986, men at hun ikke
skulle tilbagebetale det modtagne beløb, fordi udbetalingen skyldtes en fejl
fra kommunens side, at hun var i god tro med hensyn til den modtagne løn, og
at hun først ved modtagelsen af kommunens brev af 3. marts 1988 blev klar
over, at hun havde modtaget for meget i løn.
Nævnet lagde videre til grund, at dagpengene i den omhandlede periode blev
udbetalt til medlemmet med rette.
Der forelå efter ankenævnets opfattelse en dobbeltforsørgelsessituation,
som imidlertid ikke kunne medføre tilbagebetaling af dagpengene, idet kassen
først rejste krav om tilbagebetaling flere år efter, at medlemmet fik
dagpengene udbetalt.
Ankenævnet fandt herefter, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale
supplerende dagpenge, som hun modtog i perioden 1. august 1985 til 31. juli
1986.
Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Refusion, skønsmæssig afgørelse, grundlaget for a-kassens afgørelse, svig – uagtsomhed, ikke refusion i karantæneperioden Retsinformation · 5. juni 2008
- Betingelser for ret til dagpenge - konflikt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fastansættelse eller løsarbejde. Dimittendsats eller individuel sats. Retsinformation · 24. september 1997
- Supplerende dagpenge. Sats i forbindelse med tilbagevendende beskæftigelse hos samme arbejdsgiver Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Sagsnummer 14.2017 (afsagt den 4. september 2017) (Denne sag drejer sig om godtgørelse og erstatning i anledning af ophævelse af uddannelsesaftalen, tilbagebetaling og betaling af løn og om godtgørelse for mangelfuldt uddannelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. september 2017
- 60.2024 (Denne sag drejer sig om virksomhedsoverdragelse, godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen, godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis og løn.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. september 2025
- Sag om, hvorvidt en arbejdstager har et krav mod sin tidligere arbejdsgiver på betaling af højere timeløn og for udført overarbejde, jf. aftalelovens § 36 samt spørgsmålet om, hvorvidt arbejdstageren har krav på godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven og ansættelsesbevisloven Domsdatabasen · 7. december 2016
- Genoptagelse, tilbagebetaling, svig, 962 timer, straffesag, fældende dom Retsinformation · 16. januar 2006
- Vejledning om udbetaling af dagpenge Retsinformation · 21. januar 2026
- Sagsnummer 29.2017 (afsagt den 2. oktober 2017) (Denne sag drejer sig om betaling af pension) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. oktober 2017