Spring til indhold

Retsinformation

Betingelser for ret til dagpenge - konflikt (* 1)

KEN nr 51466 af 16/02/1987Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Betingelser for ret til dagpenge - konflikt (*

1)

Kassen klagede over direktoratets afgørelse, hvorefter direktoratet

meddelte, at det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 61, stk. 1 og

2, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldtes, at

hun er omfattet af strejke eller lockout/konflikt.

Som omfattet af konflikt anses et medlem af en arbejdsløshedskasse eller

afdeling inden for hvis faglige område, konflikt er iværksat, når medlemmet

ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte

virksomhed.

Direktoratet fandt herefter, at der ikke kan udbetales supplerende

dagpenge til medlemmet, selv om hun stadig er beskæftiget på den

konfliktramte virksomhed, idet hun må anses for omfattet af

arbejdsløshedsforsikringslovens § 61, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1.

Direktoratet fandt endvidere, at kassen er eneansvarlig for

tilbagebetalingen af dagpenge udbetalt i perioden 7. september 1983 til 19.

december 1983, jf. den dagældende bestemmelse i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 2.

Kassen meddelte den 21. september 1983 Arbejdsdirektoratet, at

Arbejdsformidlingen i X-by ikke fulgte den gældende lovgivning i forbindelse

med blokade imod restaurant »RR« i X-by, som forbundet indirekte

var part i, samt 2 andre restauranter »SS« og »TT«.

Kassen henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 23, hvoraf det fremgår,

at kontoret ikke må anvise arbejdskraft.

Arbejdsformidlingskontoret i X-by havde tilkendegivet, at virksomhederne -

uanset blokaden - ville få anvist medlemmer af andre forbund, såfremt de

rettede henvendelse til arbejdsformidlingskontoret.

Den 20. oktober 1983 indberettede Arbejdsformidlingskontoret i X-by til

kassen og Arbejdsdirektoratet, at medlemmet havde fået udbetalt dagpenge

under blokade.

Læs alt

Medlemmet havde modtaget supplerende dagpenge i ugerne 36, 37 og 38,

hvorfor kontoret var af den formening, at medlemmet med urette havde fået

udbetalt dagpenge.

Medlemmet var fortsat beskæftiget på restaurant »SS«.

Den 26. oktober 1983 meddelte kassen, at da det var godtgjort, at

medlemmets ledighed ikke skyldtes, at hun var omfattet af konflikten, idet

medlemmet var ansat på nedsat tid med frigørelsesattest, mente kassen ikke,

at dagpengeudbetalingen skulle standses i henhold til

arbejdsløshedsforsikringslovens § 61, hvorfor der ikke kunne blive tale om

tilbagebetaling.

Den 3. november 1983 beskrev Arbejdsdirektoratet over for kassen den

praksis, der var retningsgivende for arbejdsformidlingens forhold under

konflikt:

»Anmeldelse af konflikt fra en faglig organisation omfatter på den

pågældende virksomhed det faglige område, som den faglige organisation

sædvanligvis overenskomstdækker. Afgrænsningen af det konfliktramte område

sker således i forhold til arbejdspladserne på den pågældende virksomhed

efter en vurdering af arbejdets art. Det er herefter op til

arbejdsformidlingen at vurdere, om de anmodninger, der måtte komme fra den

konfliktramte virksomhed, er omfattet eller ligger uden for det konfliktramte

faglige område.

I den pågældende sag, som vedrører tre virksomheder i X-by, har

arbejdsformidlingskontoret ophørt med formidling, da det ligger klart oplyst,

at anmodning om arbejdskraft ligger inden for jobfunktioner, som de

konfliktanmeldende organisationer ville overenskomstdække, hvis der var

overenskomst. Formidling af arbejdskraft vil blive genoptaget, når konflikten

ophører eller ved, at konflikten kendes retsstridig.«

Den 5. januar 1984 anmodede Arbejdsdirektoratet kassen om nærmere at

begrunde den opfattelse, at der kan udbetales supplerende dagpenge til

medlemmer, ansat på konfliktramt virksomhed.

Den 12. januar 1984 beskrev kassen over for Arbejdsdirektoratet den

administration, der fra arbejdsløshedskassens side havde fundet sted i den

konkrete sag vedrørende de tre restauranter i X-by.

Arbejdsløshedskassen fandt ikke anledning til at stoppe for udbetaling af

supplerende dagpenge til medlemmet, da hun ikke var omfattet af

arbejdsløshedsforsikringslovens § 61, stk. 1.

Arbejdsløshedskassen anførte videre, at da man erfarede, at medlemmet den

19. december 1983 var blevet trukket ud af arbejdspladsen som led i

konflikten, blev dagpengeudbetalingen indstillet fra denne dato, indtil

konflikten var afsluttet, eller medlemmet havde haft 5 ugers arbejde i en

anden virksomhed.

Direktoratet anførte over for ankenævnet, at medlemmet ved konfliktens

iværksættelse var beskæftiget på den konfliktramte virksomhed, hvorfor det,

efter direktoratets opfattelse, er uden betydning, på hvilken måde medlemmets

ledighed er opstået, idet hun må anses for omfattet af

arbejdsløshedsforsikringslovens § 61.

Ankenævnet udtalte, at uanset at blokade iøvrigt må anses for omfattet af

arbejdsløshedsforsikringslovens § 61, fandt ankenævnet, at der ved sagens

vurdering må henses til blokadens særlige karakter i forhold til de øvrige

konfliktformer.

Det var ankenævnets opfattelse, at den foreliggende blokade, der efter det

oplyste ikke medførte begrænsninger i medlemmets adgang til at udvide sin

beskæftigelse i virksomheden, ikke havde indflydelse på medlemmets

ledighedssituation.

Ankenævnet fandt herefter, at medlemmet var dagpengeberettiget indtil den

19. december 1983, hvor medlemmet på grund af konflikten blev truffet væk fra

arbejdspladsen.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

afgørelse.

Lignende dokumenter