Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagekaldelse af pensionsansøgning - skærpet arbejdskrav

KEN nr 60577 af 03/01/1991Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilbagekaldelse af pensionsansøgning - skærpet

arbejdskrav

Socialforvaltningen i medlemmets bopælskommune indberettede den 19. april

1989, at medlemmet den 18. april 1989 havde søgt om social pension.

Ved ny indberetning af 30. maj 1989 meddelte socialforvaltningen

imidlertid, at pensionen først var søgt den 30. maj 1989, og ved indberetning

af 26. oktober 1989 meddelte socialforvaltningen, at pensionen var blevet

tildelt med virkning fra den 1. december 1989.

Den 28. juni og 4. september 1989 havde medlemmet gennem henholdsvis

fællesorganisationens socialrådgiver og kommunen bedt om at få annulleret

ansøgningen, idet medlemmet havde erklæret sig enig i, at hun på

ansøgningstidspunktet ikke opfyldte betingelserne for pension, idet hun først

ved udgangen af november 1989 fortabte sin dagpengeret.

På direktoratets foranledning oplyste medlemmets afdeling den 31. oktober

1989 telefonisk, at medlemmet fortsat fik udbetalt dagpenge, samt at

pågældendes dagpengeret i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55

ville ophøre den 31. november 1989. Afdelingen oplyste endvidere, at

medlemmet på opfordring af kassen havde ansøgt om social pension, idet

medlemmet ikke var efterlønsberettiget, og tildeling af pension inden

medlemmet fyldte 60 år ville bevirke, at medlemmet ville kunne få et

uarbejdsdygtighedstillæg af kassen i forbindelse med pensionen. Udbetaling af

dagpenge til medlemmet blev ikke stoppet, da socialforvaltningen den 8. maj

1989 meddelte afdelingen, at pensionsansøgningen ville blive indstillet til

afslag.

Hovedledelsen indstillede den 20. februar 1990, efter at have indhentet en

nærmere forklaring fra afdelingen, over for direktoratet, at der ikke blev

rejst tilbagebetalingskrav eller tildeling af sanktion over for medlemmet.

Hovedledelsen mente, at afdelingen havde forsøgt at sikre sig, at reglerne

i arbejdsløshedsforsikringslovens § 64 blev overholdt. Ledelsen udtalte, at

den fandt, at medlemmet efter kommunens indstilling til afslag, og medlemmets

Læs alt

efterfølgende anmodning om at få annulleret forespørgslen om pension, faktisk

måtte anses for ikke at være omfattet af bestemmelserne, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 64.

Da medlemmet ifølge det fra afdelingen oplyste opfyldte betingelserne i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 til den 30. november 1989, havde været

tilmeldt arbejdsformidlingskontoret som arbejdssøgende og ansås for at have

været til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang,

arbejdsløshedsforsikringsloven foreskriver, var kassens ledelse enig med

afdelingen og med kassens rejserevisor i, at medlemmet blev anset for

berettiget til den dagpengehjælp, der var udbetalt til den 30. november 1989.

Direktoratet meddelte den 29. marts 1990, at direktoratet ikke fandt, at

fejludbetalingen kunne tilregnes medlemmet, hverken som svigagtigt eller

uagtsomt, hvorfor det fejludbetalte beløb ikke kunne kræves tilbagebetalt af

medlemmet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.

Da kassen ikke havde krav på refusion for det fejludbetalte beløb, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, og direktoratets bekendtgørelse

nr. 614 af 18. december 1985, blev kassen anmodet om at oplyse størrelsen af

det fejludbetalte beløb.

Direktoratet bemærkede, at direktoratet ved afgørelsen havde lagt vægt på,

at der ikke kunne fastlægges anden ansøgningsdato end den 30. maj 1989, og at

afdelingen fejlagtigt havde genoptaget (og efterbetalt) dagpengeudbetalingen

alene på grundlag af oplysning om kommunens indstilling til pensionsnævnet om

afslag og brev fra fællesorganisationens socialrådgiver til kommunen bl.a. om

genoptagelse af pensionssagen til virkning fra den 1. december 1989.

Over for ankenævnet anførte hovedledelsen bl.a. efter at have indhentet en

udtalelse fra afdelingen:

Det er således korrekt, at afdelingen i brev til kassens hovedkontor

anfører, at hverken kommunens pensionskontor, der den 23. juni 1989

skriftligt indstillede medlemmet til afslag på ansøgningen om pension eller

sagsbehandleren på Revaliderings- og Pensionsnævnet, deler direktoratets

opfattelse, idet sagsbehandleren pr. telefon meddelte afdelingen, at

medlemmet ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af pension fra og med

den 1. juni 1989.

Afdelingen har endvidere i brevet oplyst, at Revaliderings- og

Pensionsnævnet på trods af, at medlemmet henholdsvis den 28. juni og den 4.

september 1989 gennem fællesorganisationens socialrådgiver anmodede om at få

annulleret ansøgningen om pension af 30. maj 1989, alligevel den 5. oktober

1989 valgte at behandle ansøgningen og alligevel traf afgørelse om tildeling

af førtidspension fra den 1. december 1989, samt oplyste, at denne beslutning

- jf. sagsbehandleren - skyldtes medlemmets situation, bl.a. medlemmets høje

alder samt relativt begrænsede erhvervserfaring, og at nævnet herudfra kunne

forudse, at medlemmet pr. 1. december 1989 ville opfylde betingelserne for

tilkendelse af pension.

Det er iøvrigt skriftligt bekræftet, af sekretariatslederen ved

Revaliderings- og Pensionsnævnet ved skrivelse af 30. april 1990 - at

medlemmet forud for pensionens ikrafttrædelse den 1. december 1989 - ikke

opfyldte betingelserne, hverken angående helbreds- eller behovsbetingelserne

for førtidspension, da man anså medlemmet for at være til rådighed for

arbejdsmarkedet, og at der ikke var helbredshindringer herfor.

Det er ligeledes skriftligt bekræftet, at nævnets afgørelse af 5. oktober

1989 således var et afslag på førtidspensionen fra ansøgningsdatoen den 30.

maj 1989 og frem til den 30. november 1989.

Kassens daglige ledelse har på et møde den 21. maj 1990 drøftet sagen og

udtalte, at sagen i meget høj grad er atypisk, samt at når Revaliderings- og

Pensionsnævnet skriftligt har meddelt afslag på pension, der blev ansøgt om

den 30. maj 1989, så må dette ud fra den givne begrundelse stå ved magt,

hvorfor det skal indstilles til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen

at omgøre den under den 19. december 1989 trufne afgørelse, hvad angår

udbetaling af dagpenge udbetalt til medlemmet i perioden 1. juni - 30.

november 1989.

Mere principielt gjorde kassen gældende, at et medlem ikke er omfattet af

det skærpede arbejdskrav forud for det tidspunkt, med virkning fra hvilket

tidspunkt pensionen begynder at løbe, når medlemmets pensionsansøgning er

afgjort, jf. § 64, stk. 2.

Kassen henviser endvidere til bemærkningerne til tidligere § 64, stk. 4, i

arbejdsløshedsforsikringsloven.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt ikke grundlag for at

ændre sin afgørelse og bemærkede, at direktoratets afgørelse af 29. marts

1990 alene vedrørte fastholdelse af den indberettede ansøgningsdato for

social pension, men derimod ikke var en særskilt afgørelse vedrørende

refusionsspørgsmålet.

Bemærkninger herom var alene en påmindelse til kassen om regulering af den

allerede givne refusion som en konsekvens af fejludbetalingen, og som efter

direktoratets praksis og sagsbehandlingsinstruktion altid skal meddeles

kassen.

For så vidt angår sagens materielle indhold sammenholdt med kassens

skrivelse til Arbejdsmarkedets Ankenævn af 7. juni 1990 bemærkedes, at der i

sagen ikke kunne dokumenteres en senere ansøgningsdato end den 30. maj 1989,

at pensionsnævnet havde kvitteret herfor og behandlet ansøgningen på grundlag

heraf, og at der ikke forelå afslag på denne pensionsansøgning, der efter det

oplyste var indgivet »i god tid«.

Det var direktoratets opfattelse, at såvel afdelingen som

fællesorganisationens socialrådgiver havde vejledt i pensionssagen uden at

være tilstrækkelig opmærksom på reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens §

64, stk. 1 og 2, ligesom også hovedledelsen i sin skrivelse gav udtryk for

fejlopfattelse af reglen i § 64, stk. 2.

Det tilføjedes, at direktoratet i forbindelse med henvendelse fra samme

socialrådgiver i en sag vedrørende et medlem af en anden arbejdsløshedskasse,

udførligt har redegjort for fremgangsmåden i forbindelse med ansøgning om

social pension, der indgives i god tid før dagpengerettens udløb, jf. § 55.

Direktoratet fremhævede herunder, at de gældende regler giver mulighed for

en glidende overgang mellem ydelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven og

loven om social pension også i sådanne tilfælde, hvor medlemmet henvender sig

i god tid med henblik på vejledning om muligheden for overgang til pension.

Det forudsætter imidlertid, at pågældende ved sin henvendelse gøres opmærksom

på samspillet mellem reglerne, herunder at arbejdsløshedsdagpenge efter § 64

ophører med udgangen af ansøgningsmåneden.

Dette gælder også, når henvendelsen sker til arbejdsløshedskassen, der

ligeledes har en vejledningspligt over for medlemmerne.

Endelig bemærkedes, at direktoratet i sådanne sager, hvor der »i god

tid« er ansøgt om social pension, og hvor der er sket fejludbetaling,

jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, anmoder kassen om at være medlemmet

behjælpelig med at få tildelt pensionen fra ansøgningstidspunktet, og at

dette oftest efterkommes af de sociale myndigheder/pensionsnævnet under

hensyntagen til den manglende eller forkerte vejledning.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet efter modtagelsen af

socialforvaltningens brev af 22. juni 1989, hvorefter kommunen havde

besluttet at indstille til afslag på pensionssagen, ved skrivelser af 28.

juni og 4. september 1989 havde tilbagekaldt den indgivne ansøgning om social

pension dateret den 30. maj 1989, og at hun ikke ved disse breve kunne anses

for at have indgivet ny begæring om pension.

Det forhold, at Revaliderings- og Pensionsnævnet senere tager

pensionssagen op og den 5. oktober 1989 træffer afgørelse om tilkendelse af

pension fra den 1. december 1989, kunne efter ankenævnets opfattelse ikke

bevirke, at medlemmet var omfattet af reglen i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, stk. 2.

Dagpenge for perioden efter den 1. juni 1989 var således udbetalt med

rette, og ankenævnet ændrede derfor Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter