Omfanget af personlig arbejdsindsats i ægtefælles virksomhed - tilfældig bistand.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Omfanget af personlig arbejdsindsats i
ægtefælles virksomhed - tilfældig bistand.
Et medlem blev tilmeldt momsregisteret pr. 1. november 1984 for firmaet
NN, som drev engroshandel, bogføringsvirksomhed og bureauvirksomhed. NN
Service blev afmeldt ved konkurs den 10. marts 1988.
Medlemmets senere hustru blev momsregistreret i sit eget navn ved
påbegyndelse af selvstændig virksomhed med regnskab og bogføring den 1. juli
1986.
Den 1. marts 1988 påbegyndte hustruen NN Products,
fremstillingsvirksomhed, hvis vigtigste varegruppe var afspærringsliner med
refleks. Samtidig blev hun delregistreret under sit eget navn for regnskabs-
og bogføringsvirksomhed.
Toldvæsenet oplyste den 21. juni 1989, at ingen af hustruens
registreringsforhold var afmeldt fra registrering.
Medlemmet oplyste på ledighedserklæring af 22. marts 1988, at han var
ophørt med enkeltmandsvirksomhed NN Service, en gros handel, den 10. marts
1988, hvor han blev erklæret konkurs. Virksomheden var påbegyndt den 1. marts
1987. Medlemmet svarede nej til spørgsmålet, om medlemmet eller hans
ægtefælle havde konkrete planer om at etablere sig som selvstændig
erhvervsdrivende.
Samtidig oplyste medlemmet, at hans hustru siden 1. juli 1986 drev
selvstændig virksomhed med revision og bogføring. Medlemmet var ikke
beskæftiget i denne virksomhed.
På begæring om feriedagpenge, oktober 1988, svarede medlemmet nej til
spørgsmålet, om medlemmet eller hans ægtefælle/samlever drev selvstændig
virksomhed. Arbejdsformidlingen anmodede arbejdsløshedskassen om en
udtalelse, idet der ved en stikprøve var konstateret uoverensstemmelser
vedrørende medlemmets oplysninger om beskæftigelse i ledighedsperioden.
Kontoret havde fra skattevæsenet modtaget 19 kopier af regnskabsmateriale for
NN Products for 1988 og 2 kopier af revisorerklæring fra to skatteyderes
Læs alt
regnskaber for 1988, underskrevet af medlemmet. Det første bilag med
medlemmets underskrift var dateret 30. marts 1988.
Kontoret fandt, at medlemmet havde været beskæftiget i ægtefællens
virksomhed fra marts 1988 og havde virket som revisor i 1989. Medlemmet havde
efter kontorets opfattelse modtaget dagpenge i 1988 med urette og burde
tilbagebetale 86.075 kr.
Medlemmet forklarede i et brev, at han påbegyndte selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse med regnskabsføring og revision samt en gros handel i
1984 og udvidede den til hovederhverv i 1987, fortrinsvis lagt an på en gros
handel. Medlemmets hustru indgik, efter at de var blevet gift den 24.
december 1987, som medarbejder i medlemmets firma og fortsatte som indehaver
af sit eget.
Medlemmet havde på intet tidspunkt villet skjule, at hans hustru drev en
mindre virksomhed som selvstændig. Derfor var der svaret ja til spørgsmålet
herom på ledighedserklæringen.
Vedrørende de 19 bilag som medlemmet havde underskrevet - ud af i alt ca.
1.000 bilag for 1988 - angik 3 stk. kvittering for modtagelse af pakker, der
kom til huset. 6 fakturaer angik tidligere udarbejdede regnskaber for private
bekendte gennem flere år.
I de første måneder efter konkursen havde hustruen et par bekendte til at
køre for sig på ren provisionsbasis sideløbende med deres egen virksomhed i
forsøg på at markedsføre produktion af refleksliner. I 1988 blev der udbetalt
ca. 14.500 kr. i provision/kørselsudgifter.
Medlemmet havde tidligere handlet med firmaet Z, hvor han var den eneste
mand i sit firma, og dette var grunden til, at firmaet ville gå ud fra, at en
mand, der henvendte sig fra hustruens virksomhed måtte være medlemmet.
Vedrørende leje af kassevogn havde medlemmet fire gange hentet vognen for
en af dem, der hjalp hustruen og derfor medbragte varer, han ikke kunne have
i sin egen bil. I november 1988 havde medlemmet lejet vogn for at hjælpe sin
hustru med at flytte varelager/inventar.
Angående mekanikerregningen havde medlemmet sandsynligvis hentet bilen og
bedt om at få regningen skrevet til firmaet, hvorefter medlemmets eget navn
var blevet påført.
På kassens anbefaling havde medlemmet deltaget i iværksætterkursus fra 9.
januar til 26. maj 1989, og i denne periode havde han søgt job flere steder.
Kassen sendte den 21. juni 1990 diverse bilag til arbejdsformidlingen og
oplyste bl.a., at dagpengekort fra 20. november til 17. december 1989 var
bortkommet.
Medlemmet oplyste i brev af 19. juli 1990 bl.a., at han ikke havde haft
nogen regnskabsklienter selv, og at det aldrig var blevet til noget med at
begynde for sig selv efter sommeren 1988. Medlemmet havde ikke haft nogen
form for beskæftigelse og havde derfor intet opgivet på dagpengekortene.
Dokumentation for andres beskæftigelse i hustruens firma ville kunne hentes
hos skattevæsenet.
Kassen meddelte den 21. august 1990, at der ikke var grundlag for at
stille krav om tilbagebetaling af dagpenge, idet det af Arbejdsformidlingen
fremsendte materiale ikke umiddelbart gav grundlag for at antage, at
medlemmet havde været beskæftiget i ægtefællens virksomhed i et sådant
omfang, at det skulle kunne have indvirkning på dagpengeretten.
Kassen havde lagt vægt på medlemmets oplysninger, som kassen ikke
umiddelbart fandt at kunne tilsidesætte, og som i alt det væsentlige på
fyldestgørende vis kommenterede de af Arbejdsformidlingen fremsendte bilag,
som efter kontorets opfattelse skulle kunne danne grundlag for krav mod
medlemmet om tilbagebetaling af dagpenge.
Kassen fandt således, at de kvitteringer, som medlemmet havde afgivet i
1988 og 1989 i det væsentlige måtte betragtes som ydelse af hjælp i
enkeltstående forhold i egenskab af ægtefælle.
Arbejdsformidlingen indberettede sagen til kassen og direktoratet med
indstilling om, at medlemmet skulle tilbagebetale 86.075 kr. for 1988 og
120.234 kr. for 1989 samt slettes for svig for forholdet.
Kassen fastholdt sin indstilling og tilføjede, at såfremt direktoratet
skulle finde, at der forelå dokumentation for arbejde, måtte det anses for
sådanne enkeltstående opgaver, at det ikke kunne rubriceres som medarbejdende
ægtefælle eller udøvelse af selvstændig virksomhed, men alene ville kunne
medføre, at der eventuelt burde have været oplyst enkelte arbejdstimer på
dagpengekortene hvilket kunne have medført fradrag i dagpengeudbetalingerne.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at medlemmet måtte
anses for at have været beskæftiget i sin ægtefælles virksomhed efter
konkursen.
Direktoratet lagde bl.a. vægt på de 19 bilag, hvoraf medlemmet havde
underskrevet de 18, sammenholdt med medlemmets forklaring over for
arbejdsløshedskassen og skatteregnskaberne for NN Products sammenholdt med
skatteregnskaberne for NN Service og NC Revision.
Direktoratet fandt det ikke sandsynliggjort, at medlemmets beskæftigelse
kun havde været af så ringe og tilfældig karakter, at han alene var omfattet
af bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning
for dagpengenes størrelse.
Under hensyn til, at medlemmets ægtefælle havde været beskæftiget i den af
medlemmet indtil konkursen drevne virksomhed inden for samme branche som den
af ægtefællen drevne regnskabs- og revisionsvirksomhed, og som den af
ægtefællen umiddelbart før konkursen påbegyndte virksomhed, måtte ægtefællen
anses for at videreføre den af medlemmet drevne virksomhed.
Da medlemmet efter det oplyste havde deltaget i virksomheden efter
konkursen i mere end ubetydeligt omfang, kunne han ikke anses for endeligt
ophørt med drift af selvstændig virksomhed i henhold til direktoratets
bekendtgørelse nr. 418 af 14. juni 1989 om ophør med udøvelse af selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse, idet han ikke opfyldte de i § 4 opstillede
betingelser for at kunne anses for at være ophørt mere end midlertidigt med
sit personlige arbejde i virksomheden, som blev videreført af hans ægtefælle.
Medlemmet burde have oplyst sin arbejdsløshedskasse om, at han var
beskæftiget i sin ægtefælles virksomhed, lige som han burde have påført
dagpengekortene det antal timer, som han anvendte herpå. Kassen ville
herefter have haft mulighed for at tage stilling til, hvorvidt medlemmet
ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.
Direktoratet fandt efter det oplyste, at medlemmet kunne anses for at have
handlet groft uagtsomt i forbindelse med udfyldelse af dagpengekort m.v.,
således at han skulle tilbagebetale de dagpenge, som han havde modtaget efter
sin konkurs, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.
Direktoratet havde anmodet arbejdsløshedskassen om at træffe afgørelse om
tilbagebetalingsbeløbets størrelse.
Direktoratet fandt endvidere, at medlemmet skulle idømmes en uges effektiv
karantæne på grund af forseelsen over for kassen, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1.
Arbejdsløshedskassen har anket under henvisning til kassens afgørelse,
idet medlemmets dispositioner alene måtte betragtes som hjælp i enkeltstående
forhold i egenskab af ægtefælle, hvorfor der ikke skulle ske fradrag i
dagpenge/feriedagpenge, subsidiært at fradrag alene skulle foretages efter
direktoratets bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og
indtægters betydning for dagpengenes størrelse.
Kassen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte medlemmets forklaring om
omfanget og årsagen til medlemmets særdeles moderate beskæftigelse.
Der var ikke fremkommet dokumentation for væsentlig beskæftigelse, og det
måtte anses for særdeles tvivlsomt, at medlemmet skulle have arbejdet som
medarbejdende ægtefælle i hustruens virksomhed.
Såfremt ankenævnet måtte finde, at medlemmet havde været beskæftiget i
virksomheden i et sådant omfang, at det måtte karakteriseres som mere end
ubetydeligt, således at medlemmet ville være omfattet af bekendtgørelse nr.
418 af 14. juni 1989 og dermed fuldstændig afskåret fra ret til
dagpenge/feriedagpenge i hele perioden fra konkursen den 10. marts 1988 og
frem til 11. december 1989, idet betingelserne for ægtefælleudtræden ikke var
opfyldt, fandt kassen, at den manglende opgivelse af arbejdstimer på
dagpengekort eller manglende oplysning om selvstændig virksomhed måtte virke
skærpende i et sådant omfang, at 38 timers effektiv karantæne ville være for
mild en sanktion.
I så fald indstillede kassen svigsslettelse med virkning fra
konstateringstidspunktet den 22. maj 1990.
Kassen henviste til ankenævnets afgørelse i en tidligere sag.
Kassen havde meddelt medlemmet afgørelse om, at han skulle tilbagebetale i
alt 206.309 kr.
Medlemmet har i sin anke oplyst, at han havde haft sin virksomhed som
hobby ved siden af fuldtidsansættelse som lønmodtager indtil 1. marts 1987,
hvor han begyndte som selvstændig og ansatte en tidligere kollega. Medlemmets
hustru fortsatte sin regnskabsvirksomhed men passede indimellem telefon for
medlemmet og førte regnskab.
Efter konkursen i marts 1988 fortsatte hustruen sin regnskabsvirksomhed og
startede en produktion af afspærringsliner. Afspærringslinerne havde
medlemmet hidtil købt i Norge, og ægteparret havde ikke tidligere selv
fremstillet dem.
En bekendt havde tilbudt at forsøge at sælge handelsvarer for hustruen på
provisionsbasis, men da det ikke gav rimeligt overskud, ophørte ordningen
efter ca. 1/2 år. Der var således ikke tale om, at hustruen videreførte den
af medlemmet drevne virksomhed. Efter medlemmets personlige konkurs blev al
post til medlemmet personligt og til hans tidligere firma omadresseret til
konkursboets advokat og derefter ca. hver 14. dag udleveret til medlemmet,
såfremt den intet havde med firmaet eller med medlemmets økonomi i øvrigt at
gøre. Dette foregik i hele 1988 og frem til foråret 1989.
I hele perioden efter konkursen og indtil påbegyndelse af jobtilbud i
december 1989 forsøgte medlemmet at finde arbejde og deltog i
iværksætterkursus.
Medlemmet sendte samtidig kopi af bevis for deltagelse i iværksætterkursus
samt udskrift vedrørende feriedagpenge i oktober 1988.
Direktoratet fandt ikke fundet grundlag for at ændre sin afgørelse.
Uanset omfanget af medlemmets deltagelse i virksomheden efter konkursen
kunne medlemmets konkurs ikke anses for dokumentation for, at han var
endeligt ophørt med drift af selvstændig virksomhed.
Direktoratet henviste bl.a. til, at det fremgik af skatteregnskaberne, at
hustruens virksomheder - bortset fra produktion af refleksstriber, som hidtil
havde været forhandlet af medlemmets virksomhed -blandt andet bestod af
regnskabsføring og salg af handelsvarer. Disse funktioner var identiske med
en del af funktionerne i den konkursramte virksomhed.
Da ægtefællerne havde drevet virksomhederne i fællesskab indtil konkursen,
medførte denne ikke nogen dokumentation for, at medlemmets arbejdsfunktioner
var bortfaldet eller overtaget af andre.
Ankenævnet fandt, at medlemmet måtte anses for endeligt ophørt med drift
af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved konkursen den 10. marts
1988.
Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at medlemmet - uanset at han har
skrevet under på en række bilag - havde ydet en personlig arbejdsindsats i
hustruens virksomhed af en sådan karakter og omfang, at han fortsat skulle
betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. Ankenævnet fandt således, at
medlemmets dispositioner i hustruens virksomhed havde karakter af tilfældig
bistand.
Arbejdsmarkedets Ankenævn anmodede direktoratet om på dette grundlag at
tage stilling til, om medlemmets aktiviteter havde haft en sådan karakter, at
de bør medføre fradrag i hans dagpenge efter reglerne i direktoratets
bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982.
Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tilbagesøgning af feriedagpenge (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tilbagebetaling og uagtsomhedskarantæne Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Dagpengeret under færdiggørelse af speciale. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Ophør med selvstændig virksomhed. Videreførsel i firma ejet af medlemmets voksne børn. Retsinformation · 1. marts 2004
- Forhøjelse af forenings momstilsvar – Afmeldelse af delregistrering vedrørende medlemsblad SKM-databasen · 19. oktober 2021
- Anden virksomhed end revision trods beskikkelse som statsautoriseret revisor. Retsinformation · 24. september 1997
- Ægtefælle med hver sin hyrevognsforretning anses for at drive virksomhederne samlet som én virksomhed. Retsinformation · 27. december 1999
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 21. oktober 2010 EU-domme · 21. oktober 2010
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT P ANGIVELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008