Forlænget dagpengeret - 'ventedagpenge' i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Forlænget dagpengeret -
»ventedagpenge« i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55,
stk. 3.
Et medlem blev den 8. februar 1988 overflyttet til Arbejdsløshedskassen
for Selvstændige Erhvervsdrivende, fordi der var givet bevilling til
iværksætterydelse indtil den 14. juni 1989, d.v.s. at medlemmets falddato
efter § 55 var den 14. juni 1988.
Den 12. maj 1989 meldte medlemmet sig ledig, d.v.s. før udløbet af
bevillingen, men efter udløbet af falddatoen.
Medlemmet blev herefter indberettet til jobtilbud og modtog dagpenge
indtil jobtilbuddet startede den 1. november 1989. For at medlemmet kunne
modtage dagpenge i denne periode (jf. § 55, stk. 3) indsatte
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende en fiktiv falddato for
medlemmet, nemlig den 31. december 1989.
Medlemmet startede den 1. november 1989 sit jobtilbud, men blev opsagt til
fratræden den 31. januar 1990 på grund af arbejdsgiverens økonomiske
vanskeligheder. Samtidig var medlemmet pr. 1. november 1989 blevet
overflyttet til Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse.
Medlemmet havde haft 456 arbejdstimer i jobtilbuddet og var herefter
berettiget til supplerende jobtilbud.
Den 9. marts 1990 fik medlemmet oplyst fra arbejdsformidlingen, at hun
kunne starte supplerende jobtilbud den 13. marts 1990.
Medlemmet søgte arbejdsløshedskassen om dagpenge for tiden efter
ledigmeldelsen den 31. januar 1990.
Arbejdsløshedskassen oplyste, at medlemmet ikke var berettiget til
dagpenge, idet betingelsen i § 55 ikke var opfyldt.
Medlemmet havde mistet retten til dagpenge den 14. juni 1988, og hun havde
inden for de sidste 18 måneder kun været beskæftiget som lønmodtager i 456
timer.
Medlemmet klagede over afgørelsen, idet hun følte sig voldsomt uretfærdigt
Læs alt
behandlet. Medlemmet var blevet misinformeret af både arbejdsformidlingen og
forbundet. Arbejdsformidlingen havde dels oplyst hende om, at hendes falddato
var den 31. december 1989, dels om, at hvis arbejdsgiveren ikke kunne
overholde sine forpligtelser, var hun berettiget til et kommunalt jobtilbud.
Hun ville således ikke lide noget økonomisk tab. Hverken arbejdsformidlingen
eller arbejdsløshedskassen havde tilsyneladende informeret medlemmet om,
hvilken uheldig situation hun kunne risikere at havne i.
Direktoratet meddelte, at ved ledigmeldelsen den 31. januar 1990 opfyldte
medlemmet ikke arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 4,
hvorfor medlemmet ikke var dagpengeberettiget ved ledigmeldelsen.
Medlemmet anførte i sin klage til ankenævnet, at hun manglede en
begrundelse/forklaring på den afgørelse, der nu var truffet af direktoratet.
Desuden stillede hun følgende spørgsmål til afgørelsen:
1) Nøjagtig hvor, hvornår eller i forhold til hvem eller hvad, havde hun
begået den fejl, der indtil videre havde kostet hende og hendes familie et
tab svarende til godt 5 ugers løn?
2) Medlemmet var meget interesseret i at få en fyldestgørende forklaring
på, hvem der bar ansvaret for den fejl, der her forelå. Helst en seriøs
forklaring!
3) Medlemmet havde en meget klar fornemmelse af, at hun i øjeblikket
»blev straffet« for at have udvist initiativ til selv at komme i
job. Hvorfor blev hun det? (Hun kunne da godt se, at det ville have været
nemmere bare at ligge hjemme på sofaen, indtil arbejdsformidlingen ringede
hende op og tilbød hende et jobtilbud. Iøvrigt ville hun så ydermere have
sparet sig selv for alt dette mas og skriverier).
Ankenævnet fandt, at der ville kunne udbetales dagpenge til medlemmet i
perioden fra den 31. januar 1990, og indtil hun startede på supplerende
arbejdstilbud den 13. marts 1990, i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 55, stk. 3.
Ankenævnet lagde vægt på, at arbejdstilbudet ophørte på grund af
arbejdsgivers konkurs og derfor ikke kunne tilregnes medlemmet.
Endvidere lagde ankenævnet vægt på, at hensynet bag reglen i § 55, stk. 3,
har været at sikre retten til dagpenge for medlemmer, som venter på et
arbejdstilbud, og som i venteperioden ikke er dagpengeberettigede, fordi
26-ugersreglen ikke længere er opfyldt.
Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 5. juli 2010 Arbejdsretten m.fl. · 5. juli 2010
- Lønmodtagerarbejde Hjemmearbejde Retsinformation · 24. september 1997
- Forældelse af efterbetalingskrav. Retsinformation · 24. september 1997
- Forlænget dagpengeret - 'ventedagpenge'. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3. Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på ret til arbejdstilbud efter ophør med iværksætterydelse Retsinformation · 24. september 1997
- Kontanthjælp - tilbagebetaling - ubegrundet arbejdsophør - tilbagebetalingsperiodens længde - udnyttet sine arbejdsmuligheder (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
Lignende dokumenter
- Klage over afslag på ventedagpenge Retsinformation · 25. juni 2003
- Konsekvensen af uberettiget sletning fra a-kasse. Proportionalitetsprincippet Retsinformation · 25. juni 2003
- Forlænget dagengeret - 'ventedagpenge' i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3. Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Efterløn - arbejdskravet. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Forlængelse af periode inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt - barselsorlov i Sverige. Retsinformation · 24. september 1997