Spring til indhold

Retsinformation

Forældelse af efterbetalingskrav.

KEN nr 3930 af 13/12/1990Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Forældelse af efterbetalingskrav.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen traf den 18. december 1984

bl.a. afgørelse om, at et medlem i forbindelse med udviste forhold i 1980 og

1981 skulle tilbagebetale brutto 96.375 kr. i arbejdsløshedsdagpenge.

Endvidere skulle medlemmet slettes som medlem af arbejdsløshedskassen for

svig.

Direktoratet udtalte den 8. september 1988, at det tidligere medlem af

Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse kunne optages som nyt

medlem af Kommunalarbejdernes Arbejdsløshedskasse.

Københavns Byret afsagde den 9. februar 1989 dom om, at

tilbagebetalingskravet udgjorde 6.595 kr.

Medlemmets advokat fremsatte den 8. marts 1990 over for Funktionærernes og

Servicefagenes Arbejdsløshedskasse krav om efterbetaling af

arbejdsløshedsdagpenge for perioden 18. december 1984 til 11. juli 1985, ialt

29 1/2 uger samt for perioden 17. oktober 1986 til 1. november 1987 bortset

fra 2 uger, d.v.s. for 42 uger.

Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse anmodede

direktoratet om at oplyse, om medlemmet i den periode, sagen havde verseret,

ville være dagpengeberettiget, såfremt arbejdsløshedsforsikringslovens regler

herom i øvrigt var opfyldt, samt om en evt. efterbetaling skulle foretages af

Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse eller af

Kommunalarbejdernes Arbejdsløshedskasse.

På baggrund af den afsagte dom fastsatte ankenævnet den 29. maj 1990

tilbagebetalingskravet til 6.595 kr. Endvidere ophævede nævnet

svigsslettelsen og anmodede direktoratet om som 1. instans at tage stilling

til, om der burde pålægges medlemmet en anden sanktion i henhold til

arbejdsløshedsforsikringsloven.

Direktoratet lagde til grund, at tilbagebetalingsbeløbet, 6.595 kr.,

opstod som følge af, at medlemmet i perioden 27. marts til 10. april 1980

havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge med urette, ialt brutto 3.445 kr., idet

Læs alt

medlemmet tillige modtog sygedagpenge uden at oplyse herom på dagpengekort,

samt modtog arbejdsløshedsdagpenge, 3.151 kr., med urette som følge af

ufyldestgørende begrundet arbejdsophør i april 1980 uden at oplyse

arbejdsløshedskassen herom, uagtet medlemmet ved sin underskrift på

dagpengekortene havde erklæret, at eventuelle arbejdsophør var fyldestgørende

begrundet.

På baggrund heraf fandt direktoratet, at ovennævnte forhold måtte

tilregnes medlemmet som svigagtige, hvilket medførte, at medlemmet skulle

gennemgå 480 timers effektiv karantæne beregnet på følgende måde

(tilbagebetalingskrav 6.595 kr. : omregningssats 58,90 x 5 = 478,59, som

forhøjes til 480, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1, og

direktoratets cirkulære af 19. februar 1987 vedrørende retningslinier for

idømmelse af sanktion i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87,

stk. 1 og 3.)

For så vidt angik efterbetaling af arbejdsløshedsdagpenge efter

svigsslettelsestidspunktet den 18. december 1984, kunne direktoratet

godkende, at der efterbetaltes medlemmet arbejdsløshedsdagpenge for ledige

perioder på grundlag af medlemmets tro- og loveoplysninger på

dagpengekortene, dog ikke ud over 5 år tilbage fra kravets fremsættelse pr.

8. marts 1990 og på betingelse af, at arbejdskravet i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 var opfyldt, samt at medlemmet iøvrigt

skønnedes at have været til rådighed for arbejdsmarkedet, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, samt at skyldigt

arbejdsløshedskassekontingent var afregnet.

Det var direktoratets opfattelse, at den foretagne nyoptagelse i

Kommunalarbejdernes Arbejdsløshedskasse ved direktoratets godkendelse af 8.

september 1988 efter ophævelse af svigsslettelsen ville være at betragte som

overflytning. Dette medførte, at det var Funktionærernes og Servicefagenes

Arbejdsløshedskasse, der skulle foretage efterbetaling efter ovenstående

retningslinier.

Medlemmets advokat klagede over, at direktoratet havde fastsat en

svigssanktion, hvilket var i strid med den afsagte dom. Endvidere klagede

advokaten over, at der var fastsat en forældelsesfrist på 5 år, uanset at

sagen først kom frem i 1983 på grundlag af forhold i 1980-81. Denne

forsinkelse, der ikke kunne tilregnes medlemmet, måtte tillægges

forældelsesfristen.

Direktoratet bemærkede til det af advokaten anførte, at medlemmet ved

dommen var blevet dømt til at tilbagebetale uretmæssigt modtagne dagpenge,

ialt brutto 6.595 kr. Denne fejludbetaling lå til grund for direktoratets

sanktionsfastsættelse. Direktoratet delte således ikke advokatens opfattelse.

For så vidt advokaten havde klaget over, at direktoratet havde fastsat en

forældelsesfrist på 5 år ved efterbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kunne

direktoratet oplyse, at direktoratet havde fastholdt, at medlemmets krav på

dagpenge måtte afgøres dels efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler og

dels i lyset af 1908-lovens forældelsesfrister. Denne del af klagen havde

direktoratet oversendt til Arbejdsministeriet som klageinstans.

Arbejdsministeriet anmodede ankenævnet om også at tage stilling til

forældelsesspørgsmålet.

Ankenævnet tiltrådte med den af direktoratet givne begrundelse den idømte

svigssanktion.

Med hensyn til medlemmets efterbetalingskrav fandt nævnet, at kravet først

opstod ved afsigelsen af dommen den 9. februar 1989, hvorfor en

forældelsesfrist først begynder at løbe denne dato. Da kravet er rejst den 8.

marts 1990, d.v.s. ca. 1 år efter at retsgrundlaget for efterbetalingsbeløbet

er opstået, er ingen del af kravet forældet.

For så vidt ændrede ankenævnet Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter