Spring til indhold

Retsinformation

Forlængelse af periode inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt - barselsorlov i Sverige.

KEN nr 3010 af 07/01/1992Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Forlængelse af periode inden for hvilken

arbejdskravet skal være opfyldt - barselsorlov i Sverige.

Et medlem var den 29. januar 1991 overflyttet til en dansk

arbejdsløshedskasse efter at have været forsikret i Sverige i perioden 1.

oktober 1988 - 31. december 1990.

Medlemmet havde i perioden 27. oktober 1987 - 22. februar 1988 haft 629

timers beskæftigelse ved Forbrugerrådet, samt 340 timers beskæftigelse i

perioden 4. september 1989 - 31. december 1989 på Karolinska Institutet, i

alt 969 timer.

Medlemmet havde endvidere fra Søllerød Kommune modtaget barselsdagpenge i

perioderne: 11. juni 1988 - 10. juli 1988, 1. september 1988 -2. oktober 1988

og 1. januar 1991 - 28. januar 1991 i ialt 13 uger.

Arbejdsløshedskassen beregnede på dette grundlag medlemmets

»falddato« i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 til

den 26. januar 1991.

Arbejdsløshedskassen meddelte i forbindelse med beregningen, at medlemmets

barselsperioder i Sverige: 1. oktober 1988 - 31. august 1989 og 13. juni 1990

- 31. december 1990 ikke kunne anses for »død periode«, idet det

alene var barselsorlov efter danske regler, der ville kunne forlænge

falddatoen.

Medlemmet anførte, at hun fandt det inkonsekvent, at barselsperioderne i

Sverige ikke kunne forlænge falddatoen, når man i Norden anerkender hinandens

eksamenspapirer og arbejdsmarkedsforhold.

Medlemmet fandt, at hendes to svenske barselsperioder skulle indgå i

beregningen af arbejdskravet, således at datoen rykkes frem med 2 gange 28

uger, jf. de danske regler om barselsorlov.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte den 3. september

1991, at direktoratet tiltrådte kassens afgørelse med følgende begrundelse:

Udgangspunktet for loven om arbejdsløshedsforsikring er, at dagpenge

udbetales til et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og at det arbejde,

Læs alt

der er udført i henhold til lovens § 55 til opfyldelse af arbejdskravet, er

udført i Danmark.

På tilsvarende måde gælder det, at de »døde perioder«, der

udskyder tidspunktet for, hvornår udbetaling af dagpenge ophører, skal være

afholdt (tilbagelagt i Danmark).

Fra denne hovedregel gælder enkelte undtagelser, hvorefter man dels har

fraveget kravet om, at arbejdet skal være udført i Danmark, dels har

accepteret, at »døde perioder« i 2 tilfælde kan afholdes

(tilbagelægges) i udlandet - dog for de døde perioders vedkommende - under

den klare forudsætning, at der foreligger medlemskab af en dansk

arbejdsløshedskasse.

I henhold til Nordisk Overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved

arbejdsløshed gælder, jf. artikel 3, at medlemmets arbejdsperiode i Sverige,

hvor hun var medlem af en svensk arbejdsløshedskasse, skal medregnes til

opfyldelse af arbejdskravet. Kassen har da også - korrekt -medtaget 340

arbejdstimer i efteråret 1989, hvor medlemmet var ansat på Karolinska

Institutet på Huddinge Sjukhus.

Kassen har ligeledes ved beregningen af »døde perioder« medtaget

den del af medlemmets anden barselsorlov, der er afholdt i Danmark, hvorimod

den del af barselsorloven, hvor medlemmet har opholdt sig i Sverige, ikke kan

medtages, jf. vejledningen til art. 3 i den nordiske overenskomst, hvor det

præciseres, at kun »døde perioder«, der er tilbagelagt under

medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse kan medregnes.

Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 633 af 17. september 1987,

der ændrer bekendtgørelsen om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen).

Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, fremgår det, at barselsfrihed i henhold til

lov om barselsorlov m.v. ligeledes forlænger de perioder, inden for hvilke

arbejdskravet skal være opfyldt, det vil sige, at barselsorlov i Danmark -

men ikke i udlandet - kan medregnes som »død periode«.

Ankenævnet fandt, at alene barselsorlov afholdt i henhold til de danske

regler om barselsorlov kan forlænge den periode, inden for hvilken

arbejdskravet skal være opfyldt.

Ankenævnet tiltrådte derfor Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

afgørelse om, at alene barselsorlov i Danmark kan medregnes som »død

periode«, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 og Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 633 af 17. september 1987, §

1, nr. 3, sammenholdt med artikel 3 i Nordisk Overenskomst af 12. november

1985 om ydelser ved arbejdsløshed.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter