Påbud om ophævelse af lokal takstaftale for ejendomsmæglere. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Påbud om ophævelse af lokal takstaftale for
ejendomsmæglere. (* 1)
År 1995, den 7. juli afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.
94-65.056, Ejendomsmæglere i Gentofte ctr. Konkurrencerådet sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 5. oktober 1994 har advokat Per Håkon Schmidt på vegne
ejendomsmæglerne Lisbeth Koch-Weinreich/EDB Mæglerne, Peter Jarlby/Scheel og
Orloff, Peter Norvig/Nybolig, Kenneth Nielsen/Realgruppen, Jesper Munch/Home,
Mette Lykken/Home, Tage Hjort/Hjort Gentofte, Keld Kristensen/Dan Bolig, Tom
Junager og Jan Fog, alle Gentofte Kommune, klaget over et af Konkurrencerådet
den 8. september 1994 i henhold til konkurrencelovens § 12, stk. 1, udstedt
påbud om ophævelse af anmeldte vejledende salærtakster gældende for
ejendomsformidling i Gentofte Kommune.
Klagerne har principalt påstået påbuddet ophævet og har subsidiært påstået
sagen tilbagesendt Konkurrencerådet til fortsat behandling.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Ankenævnet har den 1. november 1994 afslået at tillægge klagen opsættende
virkning.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2. Konkurrencerådets afgørelse er sålydende:
»Ved brev af 15. juni 1994 blev Konkurrencerådets afgørelse i sagen
vedrørende de lokale takstaftaler på ejendomsformidlingsområdet meddelt Dem.
Konkurrencerådet fandt, at de, i henhold til konkurrencelovens § 5,
anmeldte vejledende salærtakster for ejendomsformidleres medvirken ved køb og
salg af fast ejendom i Gentofte kommune medfører eller vil kunne medføre de i
konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger.
I den anledning blev der den 22. august 1994, i henhold til lovens § 11,
afholdt forhandling med henblik på at søge de skadelige virkninger af de
vejledende salærtakster bragt til ophør. Referatet af forhandlingen blev
fremsendt til Dem ved brev af 24. august 1994.
Læs alt
Ved forhandlingen fremkom der ikke nogen forslag, der kunne bringe
aftalens skadelige virkninger til ophør. Derfor blev det meddelt at aftalen
herefter ville blive behandlet af Konkurrencerådet i henhold til lovens § 12,
med henblik på at udstede påbud om ophævelse af aftalen.
Man skal herefter meddele Dem, at Konkurrencerådets forretningsudvalg har
besluttet, at udstede påbud, i henhold til konkurrencelovens § 12, stk. 1, om
ophævelse af de anmeldte vejledende salærtakster for ejendomsformidleres
medvirken ved køb og salg af fast ejendom i Gentofte kommune. Påbudet skal
være efterkommet inden udgangen af september måned 1994.
Herved er lagt til grund, at de skadelige virkninger, som Konkurrencerådet
fandt ved behandlingen af sagen den 15. juni 1994, ikke er bragt til ophør.
Det forudsættes herefter at den enkelte virksomhed efter den 1. oktober
1994 fastsætter egne priser ud fra egne omkostningsforhold og egen vurdering
af markedssituationen. . . . ».
3. Baggrunden for sagen.
I 1992 foretog Konkurrencerådet en konkurrenceretlig vurdering af Dansk
Ejendoms-mæglerforenings vejledende takstsystem. Det var rådets opfattelse,
at takstsystemet medførte en normering af prisdannelsen. Rådets forhandlinger
med foreningen førte til, at denne medio december 1992 ophørte med at udsende
vejledende salærtakster.
Rådet iværksatte herefter i november 1993 en undersøgelse af 25 lokale
aftaler om vejledende salærer, som fortsat var anmeldt. Der blev udsendt et
spørgeskema til deltagerne i aftalerne. Undersøgelsen blev begrænset til kun
at omfatte salærberegning for salg i fri handel af parcelhuse,
ejerlejligheder og fritidshuse.
Det havde dog ikke været muligt for rådet præcist at afgrænse det
relevante geografiske marked, hvilket var tilfældet i bl.a. Gentofte. Da
rådet fandt, at aftalen om ejendomsformidling i Gentofte Kommune medfører
eller vil kunne medføre de i konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige
virkninger, indkaldte rådet ved den under pkt. 2 nævnte skrivelse af 15. juni
1994 til møde med de ejendomsmæglere, der stod for anmeldelsen af
lokalaftalerne. Det hedder i skrivelsen bl.a.:
»De lokale vejledende salæraftaler blokerer for en udvikling, hvor
den enkelte ejendomsformidler motiveres til at fastsætte salærer ud fra egne
omkostningsforhold og egen vurdering af markedsforholdene. Derved hæmmes en
effektivitetsbaseret udvikling af erhvervsstrukturen inden for
ejendomsformidlingsområdet, hvor de ejendomsformidlere, der er mest
effektive, fortrænger de mindre effektive fra markedet. Dette skyldes, at de
forskelle, der er i henseende til omkostningsforhold og andre forhold af
betydning for effektiviteten, ikke slår igennem ved prisfastsættelsen.
Kunderne får herved ikke de signaler, der er nødvendige for at træffe de
valg, der fører mod større effektivitet.«
4. Klagernes argumentation
Klagerne har anført, at rådet har tilsidesat afgørende forvaltningsretlige
garantier, som klagerne har krav på, hvilket har ført til et urigtigt
resultat.
Rådet har således ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt, om klagerne på
det aktuelle marked har den fornødne dominerende indflydelse. Markedet er
heller ikke geografisk afgrænset på korrekt vis. Afgørelsen bygger derfor
ikke på et sagligt grundlag.
Ved udsendelse af spørgeskemaet til klagerne anførte rådet ikke, hvad
dette skulle anvendes til. Det fremgik heller ikke, at undersøgelsen kun
skulle vedrøre frit salg. Den geografiske afgrænsning var ikke nærmere
angivet, hvilket førte til, at klagerne også har opgivet tal for salg uden
for den af rådet foretagne geografiske afgrænsning.
Konkurrencerådets oplysninger stammer fra Told og Skat. Rådet er nået frem
til, at i Nordre Skyldkreds solgtes i alt i frit salg i 1993 ca. 2.760
ejendomme. Knap 65% heraf eller ca. 1.800 ejendomme er solgt i
vurderingskredsene Gentofte, Hellerup, Ordrup, Gladsaxe, Søborg og Lyngby.
Klagernes salg er ca. 1.000, hvilket resulterer i en anført markedsandel på
55%.
Klagernes salg er imidlertid meget lavere. Ejendomme solgt uden for Nordre
Skyldkreds skal trækkes fra. Hertil kommer andre justeringer, som fører til,
at klagernes salg i stedet må opgøres til ca. 841 ejendomme inden for Nordre
Skyldkreds, hvilket udgør en markedsandel på 30%. Muligvis kan andelen vise
sig kun at udgøre 10-12%. Klagerne kan således fejlagtigt i deres opgivelse
have medregnet familiesalg, mageskifte m.v.
Sagen bør derfor tilbagesendes Konkurrencerådet med henblik på fornyet
indhentelse af oplysninger, idet der er tale om en betydelig retsusikkerhed
for klagerne, som ikke var opmærksomme på den opdeling, som Konkurrencerådet
havde foretaget, og ej heller svarede i overensstemmelse hermed, fordi dette
ikke fremgik af spørgeskemaet.
Konkurrencerådets afgørelse er truffet i strid med forvaltningslovens §
19. Klagerne har heller ikke under de forhandlinger, der har været ført med
rådet i henhold til konkurrencelovens § 11, kendt rådets grundlag.
Det hedder således i »Forvaltningsret, Sagsbehandling« af Carl
Aage Nørgaard og Jens Garde s. 253:
»Fejl i forbindelse med sagens forberedelse kan medføre ugyldighed,
enten fordi en bestemt forskrift vedrørende forberedelsen er overtrådt, eller
fordi myndigheden ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, . . . »
Rådets afgørelse udspringer af en generel undersøgelse med udgangspunkt i,
at lokalaftaler er skadelige for konkurrencen. I den forbindelse har rådet
ikke nærmere undersøgt markedet i Gentofte Kommune. Der er derfor ikke
foretaget den nødvendige selvstændige undersøgelse af dette særlige marked,
hvor klagerne ikke har dominerende indflydelse. Konkurrencerådets generelle
politik har ledt til en forhastet ophævelse, uden at den fornødne
dokumentation for aftalens reelle eller potentielle skadelige virkninger var
til stede. Der er tale om en alvorlig sagsbehandlingsfejl, fordi afgørelsen
under alle omstændigheder fremstår som uklar og uigennemskuelig for klagerne
uden nærmere konkrete oplysninger om, hvorledes det geografiske område er
afgrænset.
Der er så rigeligt med andre muligheder for mæglerbistand i lokalområdet,
at klagerne ikke kan anses at udøve dominerende indflydelse hverken aktuelt
eller potentielt. Klagernes oprindelige anmeldelse af aftalen beror heller
ikke på kendskab til eller på nogen fortolkning af konkurrencelovens § 5, men
skyldes alene, at man havde fået oplyst, at en aftale skulle anmeldes.
Til grund for den trufne afgørelse ligger en forudsætning om, at der
foreligger en væsentlig konkurrencehindring som følge af den mellem klagerne
indgåede prisaftale, herunder at klagerne indtager en dominerende stilling på
markedet i Gentofte.
Mellem klagerne indbyrdes foregår der imidlertid en meget aktiv og
effektiv konkurrence på ydelserne. I den relation er det imidlertid
urealistisk at forestille sig, at en ensartet prisfastsættelse på en type
standardejendomme som f.eks. parcelhuse og villaer skulle være et afgørende
konkurrenceparameter i forhold til kunderne.
På et område, der som ejendomsformidling i mange år har været præget af
fastprisaftaler, er den konkurrencemæssige relation derimod baseret på
personkendskab og omdømme i kundekredsen, effektivitet og gennemslagskraft på
markedet og personlige anbefalinger. Som følge heraf markedsfører klagerne
sig også forskelligt og selvstændigt.
Nogle af klagerne anvender ikke særskilt markedsføringsmateriale og er
derfor henvist til personlige referencer og til den annoncering, som
gennemføres i forbindelse med salg af enkelte ejendomme. Andre anvender i
meget vidt omfang markedsføringsmateriale direkte over for kunderne.
Allerede som følge af sammensætningen af klagernes kreds og den indbyrdes
aktive konkurrence er der tale om en aftale, der ikke hæmmer en
effektivitetsbaseret udvikling af erhvervsstrukturen. Prisfastsættelsen i
relation til den ydelse, der leveres, er af så relativt underordnet betydning
for kunderne, at den markedsføring, som i øvrigt finder sted fra klagernes
side, i fuldt tilstrækkeligt omfang giver kunderne de signaler, der er
nødvendige for, at kunderne kan træffe deres valg af ejendomsmægler.
Aftalerne har endvidere været omtalt i medierne i så betydeligt omfang, at
de potentielle kunder er bekendt med aftalernes eksistens.
Hertil kommer, at der i Gentofte Kommune i lokaltelefonbogen findes
omkring 20 mæglere, som ikke er med i aftalerne, og som kunderne kan gå til,
såfremt prisparameteret har afgørende indflydelse på deres valg af mægler.
Med baggrund i dels det betydelige antal mæglere, der findes i kommunen
uden for klagernes kreds, dels antallet af mæglere uden for kommunen, som
sælger ejendomme i Gentofte Kommune, er der et fuldt tilstrækkeligt antal
udbydere af tilsvarende ydelser, som kan sikre en effektiv
konkurrenceudvikling uanset den mellem klagerne indgåede aftale.
Aftalen indeholder ikke sanktioner for overtrædelse. Andre
konkurrenceparametre end prisen er fuldt tilstrækkelige til at opretholde en
aktiv og effektiv konkurrence mellem klagerne indbyrdes og over for øvrige
mæglere.
Det gælder for de fleste liberale erhverv, at prisen for ydelsen er af
mere underordnet betydning i forhold til sikkerheden for ydelsens korrekte
udførelse og tilliden til den antagne person. Konkurrencerådet lægger derfor
al for stor vægt på prisen på ydelsen. Sikkerhed er langt vigtigere for
kunden. Der er derfor grund til at anlægge en langt mere forsigtig holdning
over for indgreb mod aftaler mellem mæglervirksomheder, når alle andre
konkurrenceparametre end prisen er frie og effektive.
I en artikel fra »Børsen« den 25. november 1994 hedder det
således bl.a.:
»Der er mange andre måder at spare på, når man skifter hus eller
lejlighed. Umiddelbart springer det mange hussælgere i øjnene, at de åbenbart
kan spare 10 - 20.000 kr. i mæglersalær ved at gå til en discount
ejendomsmægler. Her skal man være meget varsom. Der er udpræget klasseforskel
i ejendomsmæglerbranchen. En discountmælger dukkede op til vurderingsmødet et
kvarter for sent, i upudsede sko, med en svag spiritusånde og med behov for
at svare sin bærbare telefon under mødet. Sælger bør spørge sig, om han selv
ville købe et hus af den mægler. Når man vælger mægler, bør man også huske,
at 1. klasses mæglerkæderne er i stand til at give bindende fastkursbud på de
sælgerpantebreve, man modtager. Der er risiko ved at behold disse selv.«
Det er en kendsgerning, at prisen for mæglerydelser ikke er blevet
billigere siden ophævelsen af de landsdækkende takster, hvilket også viser
markedets relative ufølsomhed over for prisstigninger.
Advokaterne har i øvrigt lavet lignende lokalaftaler, som rådet ikke har
undersøgt.
Den omstilling på ejendomsmarkedet, som fortsat må finde sted efter den
ændrede lovgivning for boligformidling, og det forhold, at de vejledende
takster fra Dansk Ejendomsmæglerforening ophørte for knapt 2 år siden, gør en
vis tilbageholdenhed fra Konkurrencerådets side rimelig og påkrævet i en
periode. Dette taler også for, at ikke samtlige aftaler ophæves, men at man i
stedet lader markedet udvikle og indrette sig uden alt for omfattende
indgreb.
5. Konkurrencerådets argumentation
Konkurrencerådet har anført, at klagerne utvivlsomt indtager en
dominerende indflydelse på markedet, der er ejendomsformidling i Gentofte
Kommune. Ved vurderingen af, om en aftale udøver eller vil kunne udøve den i
konkurrencelovens § 5 nævnte dominerende indflydelse, indgår en række
forhold. Markedsandelens størrelse er i denne sammenhæng kun et ud af flere
forhold, som indgår i en sådan vurdering, og dette gælder, uanset om der er
tale om en landsdækkende aftale eller en aftale dækkende et lokalt område.
Andre forhold kan være antallet af udbydere og deres relative størrelse,
virksomhedsrelaterede forhold så som kapitalstyrke, omsætning m.v.,
markedsadfærden, herunder tilstedeværelsen af konkurrence-begrænsninger.
Ved vurderingen må også inddrages det forhold, at flere af klagerne er
tilknyttet eller deltager i større landsdækkende ejendomsmæglerkæder, der med
en markedsandel på 75-80% har en helt dominerende indflydelse på markedet for
ejendomsformidling.
Konkurrencerådet har foretaget en skønsmæssig beregning af markedsandelen,
da det ikke har været muligt præcist at afgrænse det relevante geografiske
marked. Den nøjagtige markedsandel for klagerne kan naturligvis ikke
beregnes: men man kan i hvert fald ikke nå ned på 10%. Markedsandelen ligger
formentlig på 40-50%.
Markedet for formidling af ejerboliger i frit salg udgør et selvstændigt
marked. Ejerboliger, der omsættes i »ikke frit salg«, er et andet
marked, der typisk er forbeholdt advokatmarkedet. I dette marked medvirker
ejendomsmæglere ikke bortset fra de tilfælde, hvor en advokat rekvirerer en
ydelse fra en ejendomsmægler. Ved denne opdeling er det muligt at sammenholde
undersøgelsens resultater med den officielle statistik.
Det er heller ikke muligt helt præcist at afgrænse det relevante
geografiske markedsområde, og spørgeskemaet indeholder derfor ikke dette
moment. I det indsamlede materiale er ganske rigtigt ikke foretaget en
opsplitning af omsætningen på kommuner. Dette skal ses i lyset af, at den
foretagne spørgeskemaundersøgelse har omfattet i alt 20 lokale aftaler, og at
kommunegrænser ikke nødvendigvis for alle de omhandlede lokalaftalers
vedkommende har kunnet anvendes til brug for afgrænsningen af det relevante
geografiske markedsområde.
Klagernes handelsområde skønnes at omfatte vurderingskredsene Gentofte,
Hellerup, Ordrup, Gladsaxe, Søborg og Lyngby i Københavns Amtskommunes Nordre
Skyldkreds. Knap 65% af det samlede salg af parcelhuse i 1993 i Nordre
Skyldkreds sælges i disse vurderingskredse, jf. Told & Skats opgørelser.
Det samlede antal solgte ejerboliger (parcelhuse, ejerlejligheder og
fritidshuse) viser, at der i frit salg i 1993 formidledes i alt 2760
ejerboliger i Nordre Skyldkreds. Lægges den samme fordeling af salget af
ejerboliger til grund, fås et samlet salg af ejerboliger i aftaledeltagernes
handelsområde på knap 1800 ejerboliger. - Ved klagernes salg af 1000
ejerboliger i forhold til det skønnede samlede salg på 1800 fås en
markedsandel på ca. 55%.
Til det af klagerne påpegede om, at mæglersalærerne ikke er blevet lavere
siden ikraft-trædelsen af lov om omsætning af fast ejendom pr. 1. januar
1994, har rådet anført, at der med loven indførtes et »no cure, no
pay«-system i ejendomsmæglerbranchen. Et sådant system vil i sig selv
medføre højere salærer. Loven indeholder imidlertid en række
konkurrencefremmende elementer, som må forventes at ville medføre et
konkurrencepres på salærerne i nedadgående retning. På samme måde må det
forventes, at ophævelsen af lokale prisbindinger vil føre til lavere salærer.
Rådet må afvise, at der ikke er tale om en aftale, der hæmmer
effektivitetsbaseret udvikling af erhvervsstrukturen, og at prisfastsættelsen
i relation til den ydelse, der leveres, er af relativt underordnet betydning,
således som klagerne har anført. Der er tale om horisontale prisbindinger.
Herved bliver priskonkurrencen sat ud af kraft med de i lovens § 11 nævnte
skadelige virkninger for konkurrencen til følge. I forbindelse hermed har
rådet henvist til sin publikation fra 1994, »Horisontale
Prisbindinger«.
Rådet kan heller ikke være enig med klagerne i, at det er et særkende for
de fleste liberale erhverv, at prisen for ydelsen er af mere underordnet
betydning i forhold til sikkerheden for ydelsens korrekte udførelse og
tilliden til den antagne person. Konkurrenceankenævnet har da også i flere
kendelser fastslået, at de liberale erhverv ikke indtager nogen særstilling
ifølge konkurrenceloven, jf. således ankenævnets kendelser af 5. juli 1993
(j.nr. 92-31.254, Den Almindelige Danske Lægeforening ctr. Konkurrencerådet)
og af 10. november 1994 (j.nr. 93-32.741, Det Danske Advokatsamfund ctr.
Konkurrencerådet).
For så vidt angår de lokalaftaler, som advokaterne har indgået, er rådet
først senere blevet opmærksom herpå og vil nu tage kontakt til Advokatrådet
herom.
6. Ankenævnets bemærkninger
I 1992 foranledigede Konkurrencerådet med klar hjemmel i konkurrencelovens
§ 11, at Dansk Ejendomsmæglerforening ophørte med at udsende vejledende
landssalærtakster, og i fortsættelse heraf indledte rådet i 1993 undersøgelse
af et betydeligt antal lokale salæraftaler.
Sådanne lokale aftaler om vejledende salærtakster må i princippet antages
at kunne medføre samme skadelige virkninger for konkurrencen som de tidligere
landssalærtakster. Dette forhold forstærkes, i det omfang
ejendomsmæglerfirmaer med tilknytning til landsdækkende
ejendomsmæglersammenslutninger er parter i de lokale salæraftaler.
I hvert fald på denne baggrund finder ankenævnet, at rådet gennem
spørgeskemaundersøgelsen og det indhentede statistiske materiale har
foretaget de fornødne undersøgelser til godtgørelse af klagernes
markedsdominans i lokalområdet Gentofte Kommune, at sådan dominans utvivlsomt
foreligger, og at lokalaftalen har de i konkurrencelovens § 11 nævnte
skadelige virkninger for konkurrencen.
Ankenævnet stadfæster herefter det påbud, som rådet i medfør af lovens §
12 har meddelt klagerne.
Herefter bestemmes:
Konkurrencerådets afgørelse af 8. september 1994 stadfæstes.
Christian Hjorth-Andersen Jens Fejø
Poul Sørensen
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Konkurrenceankenævnet, den 7. juli 1995.
Jens Denckert
Sekr.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet: Dokumentation 1995-3, s. 417-426
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ophævelse af Konkurrencerådets påbud om ophævelse af aftale om fælles tilbudsgivning på leverancer af færdigbehandlet beton til Øresundsforbindelsen. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aftale om salærdeling anmeldelsespligtig (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke opsættende virkning over optagelse af § 11-forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af leveringspålæg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Optagelsesbetingelser - rabatbetingelser (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- 1991 BTB 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM EJENDOMSMÆGLERES OG EJENDOMSHANDLERES VIRKSOMHED (SIKRING AF STATSAUTORISEREDE EJENDOMSMÆGLERES UAFHÆNGIGHED AF REALKREDITVIRKSOMHED) NR B 59 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 3. juli 1992
- 1991 BSF 59 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM EJENDOMSMÆGLERES OG EJENDOMSHANDLERES VIRKSOMHED (SIKRING AF STATSAUTORISEREDE EJENDOMSMÆGLERES UAFHÆNGIGHED AF REALKREDITVIRKSOMHED) Retsinformation · 31. januar 1992
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Bidragsforhøjelse. — Nykredit Realkredit A/S Det finansielle ankenævn · 7. december 2015
- Sag om banks kontoforpligtigelse overfor agenter, og rækkevidden af Betalingslovens § 63 stk. 1 Domsdatabasen · 16. februar 2026