Ansøgning om patent på 'glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner' afslået, da opfindelsen ikke adskilte sig tilstrækkeligt fra den kendte teknik.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ansøgning om patent på »glidningshæmmende
gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og vægbeklædninger, navnlig
til metalliske svømmebassiner« afslået, da opfindelsen ikke adskilte sig
tilstrækkeligt fra den kendte teknik.
År 1993, den 12. november afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk,
Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 61/91: Klage fra
Austria Metall
Aktiengesellschaft, Østrig,
v/ Internationalt
Patent-Bureau
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 15. oktober 1991 af patent ansøgning nr. 0694/86.
Den 13. februar 1986 indleverede klageren en ansøgning om patent på
»glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og
vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner«.
Ansøgningens krav lød således:
»1. Glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger
og vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner, navnlig af
rustfrit stål, kendetegnet ved, at de plane plader (1) på oversiden
har udragende cirkelformede knopper (2).
2. Beklædning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knopperne (2) er
fremstillet ved en prægeproces, som på bagsiden efterlader tilsvarende
fordybninger (3).
3. Beklædning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at knopperne
(1) er fremstillet med et tværmål på 6-30 mm, fortrinsvis 7-15 mm, ved en
Læs alt
kvadratisk deling på 20-30 mm og med en højde på 1-2 mm.«
Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 8. februar 1991:
»1. Vi kan ikke imødekomme Deres ansøgning, da opfindelsen De søger
patent på, efter vores vurdering, ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra den
kendte teknik og derfor ikke er patenterbar.
Vi begrunder dette nærmere i det følgende:
2. Fra fransk patentskrift nr. 1.115.900, se især fig. 1 og 2, kendes en
stålplade med udragende cirkelformede knopper på oversiden.
Indholdet af krav 1 og 2 er hermed i hovedsagen kendt.
3. At angive dimensionerne, som disse fremgår af krav 3, for at opnå en
passende komfort og rengøring, mener vi er nærliggende for en fagmand på
området.«
Klageren indleverede derefter med skrivelse af 6. august 1991 følgende nye
krav:
»1. Glidningshæmmende gulv- eller bund- og vægbeklædning til
barfodsområder, navnlig til metalliske svømmebassiner af rustfri metalplade,
såsom rustfri stålplade med forhøjninger i form af cirkelformede prægede
knopper (2) på oversiden, kendetegnet ved , at knopperne, som hæver
sig over den plane plade, har et tværmål på 6-30 mm, hæver sig 1-2 mm over
den plane plade og er indrettet i en kvadratisk rasterdeling på 20-30 mm.
2. Beklædning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knopperne (2) har
et tværmål på 7-15 mm.«
I skrivelsen anførte klageren følgende:
»Det nye krav 1 er afgrænset i forhold til det, som kendes fra fransk
patentskrift nr. 1.115.900. Dette patentskrift viser en glidningshæmmende
overfladebelægning til flyvepladser, hvor der i en plade af rustfrit metal
navnlig stål er indpresset cirkelrunde knopper. Disse knopper er anbragt i
forholdsvis stor afstand og forsat i forhold til hinanden. Knopdiameteren er
lille i forhold til knopafstanden således, at der mellem knopoverfladerne er
store fordybede mellemrum. Desuden har denne overfladebelægning mellem
knopperne prægede vandafløbsrender. En overfladebelægning af denne kendte art
er ikke brugbar til svømmebassinbeklædning f.eks. til bassinets kant, da man
ikke kan gå på den med bare fødder. Knopperne og vandafløbsrenderne danner
alt for store ujævnheder og desuden er knoppernes forhøjede flader alt for
små i forhold til de udstrakte dybere mellemrum mellem knopperne til at
tilvejebringe en gulvflade, som muliggør en bekvem og smertefri gang.
I modsætning dertil er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en
glidningshæmmende gulv- eller bund- og vægbeklædning, som muliggør en
glidningssikret og bekvem gang også for bare fødder og som desuden let lader
sig rengøre.
Ved hjælp af en knopindretning som anført i det nye krav 1 sikres et
sikkert hold af foden på gulvbelægningen. Det har også overraskende vist sig
at ikke kun knoptværmålet men også knophøjden er af betydning. Knophøjder på
mere end 2 mm opfattes, når de bliver gået på, som ubehagelige og smertende,
medens knopper på under 1 mm er nærmest virkningsløse overfor udglidning. Den
opfindelsesmæssige rasterdeling på 20-30 mm i kvadratisk indretning fører til
afstande mellem knopperne, som er tilpasset den gennemsnitlige fodbredde for
badende, hvorved sikres at de badende altid træder på flere knopper uanset
hvorledes foden sættes på belægningen. Ved den ifølge opfindelsen knoppede
plade opstår på denne måde en overraskende behagelig berøringskomfort ved
betrædning med bare fødder. Dette kan forklares ved, at ved den foreslåede
knopstørrelse bliver den vædede knop ved berøring med foden ikke helt tør og
dermed undgås en ubehagelig følelse i foden. Desuden muliggør denne
knopindretning en god rengøring af belægningen medens det kvadratiske mønster
giver retliniet forløbende afløbs- og tørreflader og således svarer til de
høje hygiejniske krav, som må stilles til svømmebassiner og lignende.
Det ses således, at det som kendes fra fransk patentskrift nr. 1.115.900
dels tilhører et andet fagområde end opfindelsen, dels ikke opfylder
opfindelsens formål, hvorfor vi mener, at opfindelsen besidder den fornødne
opfindelseshøjde.«
Direktoratet afslog ved skrivelse af 15. oktober 1991 ansøgningen med
følgende begrundelse:
»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde
ikke kunne imødekomme ansøgningen. Vi mener, at disse grunde stadigvæk er til
hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den
under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger
nedenfor.
2. Fra FR patentskrift 1.115.900, se især side 1, spalte 2, afsnit 2 og 3
samt fig. 1 og 2, kendes en stålplade til glidningshæmmende
overfladebelægning af flyvepladser, hvor stålpladen er udformet med cirkulære
forhøjninger på oversiden.
Vi mener, som vi tidligere har gjort opmærksom på, at det er nærliggende
for en fagmand på baggrund af denne kendte teknik, at udforme en stålplade
med prægede cirkulære forhøjninger med mål og med indbyrdes placering som det
er nærmere angivet i de kendetegnende dele af ansøgningens krav 1 og 2 af 6
aug 91 således, at der opnås en behagelig berøringsmæssig komfort, jvf. Deres
indlæg.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 9. december 1991 indbragt
for Patentankenævnet.
I klagebegrundelse af 21. april 1992 anførtes bl.a.:
»..... Det franske patentskrift nr. 1.115.900 (D1) på grundlag af
hvilket Patentdirektoratet begrunder sit afslag blev allerede offentliggjort
i 1956, altså 30 år før prioritetstidspunktet for den foreliggende ansøgning
og det angår en belægning til flyvepladser.
Denne belægning skal tillade at fartøjer kan køre derpå uden risiko for
uheld (jfr. side 1, spalte 1, første afsnit). Belægningen skal derfor være
forsynet med riller som muliggør bortledning af vand. En fiksering af den på
jorden udlagte belægningsplade sker ved hjælp af ankerelementer vist i fig. 6
og 7. For at forhindre udskridning af fartøjer er der på forhøjningerne
mellem de regnvandsafledende riller tilvejebragt cirkulære, let koniske
fremspring.
Vi kan ikke medgive Patentdirektoratet at det skulle være nærliggende at
anvende en sådan belægning, som er indrettet til udlægning på marken og er
beregnet for fartøjer som biler og flyvemaskiner, altså til kontakt med
hjuldæk, til anvendelse til et andet formål nemlig i det foreliggende
tilfælde som en gulv- eller bundbelægning til et barfodsområde. Ved kørende
fartøjer, og navnlig ved højere hastigheder som uundgåeligt optræder ved
flyvemaskiners start, findes faren for aquaplaning. Ved aquaplaning bliver en
film af vand mellem hjuldækket og underlaget ikke fortrængt, men opbygget.
Det roterende dæk opbygger et kileformet, forud løbende vandlag, som ikke kun
forårsager at drivkraft eksempelvis ikke kan overføres fra dækket til
underlaget som det kræves ved et køretøjs drivende hjul, men denne opsvømning
af hjulet bevirker også at selv styrekræfter, altså tværkræfter, ikke kan
overføres således,at fartøjet ikke kan styres. Som forholdsregel mod sådan
aquaplaning drages omsorg for at underlaget kan bortlede vandet, ligesom
dækket selv har kanaler som sørger for bortledning af vand i dækket. Den
opgave som stilles for en belægning som den i D1 beskrevne består nu i på den
ene side at aflede regnvand og på den anden side at give dækket en yderligere
modstand, dvs. de let koniske forhøjninger.
Ved den foreliggende opfindelse drejer det sig imidlertid om en belægning
til barfodsområder til menneskelig benyttelse. Dvs. belægningen må være
således udformet, at den udover at være sikker at gå på, også er smertefri
ved benyttelse. Fodens anatomi bestemmer i det væsentlige de forskellige
bevægelsesforløb. Således optræder berøring med underlaget ved løb som regel
kun med de forreste fodballer og tæerne således, at navnlig fodballerne og
storetåen udsættes for en meget stor belastning Ved lavere hastighed for
mennesket bliver foden afviklet fra hælen til det forreste fodballeområde,
hvorved belastningsspidsen forskydes fra hælen til det forreste
fodballeområde og navnlig storetåen.
Først med udformningen ifølge den foreliggende opfindelse med knopper med
den i ansøgningen nævnte diameter, højde og rasterdeling er muliggjort en
tilsvarende gang- og også løbekomfort for brugeren, hvorved rasterdelingen
samtidig sikrer en særlig gunstig sikkerhed mod glidning.
For at underbygge ovenstående vil vi se på hvilken fagmand, der er
relevant i den foreliggende sag. Den relevante fagmand er således ikke den
procesfagmand, som ville fremstille de forskellige profilerede plader, men
den fagmand, som bestemmer udformningen af pladernes profilering, eventuel
under konsultation af en procesteknikker for at sikre at det fastlagte profil
er praktisk udførligt. Den fagmand, som ville bestemme udformningen af
overfladebelægningen ifølge D1 til flyvepladser for at tilvejebringe en
skridsikker kørebane ville formodentlig være en vejtekniker, medens det ville
være utænkeligt at samme vejtekniker skulle give sig af med kon struktion af
svømmehaller og badebassiner, hvor der som nævnt ovenfor stilles helt
specielle krav til de skridsikre overflader fordi de ikke må være smertefulde
at gå på med bare fødder, men tværtimod skal være komfortable. På den anden
side ville det også være utænkeligt at den fagmand, som konstruerer
skridsikre gangbelægninger navnlig til barfodsgang skulle have kendskab til
overfladebelægninger i lufthavne. Derfor finder vi ikke at det er nærliggende
for »fagmanden« at eftergøre den foreliggende opfindelse på
grundlag af indholdet af D1.
Selvom fagmanden mod forventning skulle have kendskab til belægningspladen
ifølge D2 ville den ikke lede ham til opfindelsen: Den kendte plade ville med
sine kanaler ved forsøg vise sig at være ukomfortabel at gå på. Der er intet
i den under sagsbehandlingen fremdragne kendte teknik, der for fagmanden
indikerer at den kendte plade kan gøres komfortabel at gå på under
opretholdelse af sikkerhed mod udskridning ved at udelade kanalerne og
tilvejebringe de cirkulære knopper på den i den foreliggende ansøgnings krav
1 anførte måde. Tværtimod ville forsøg let kunne lede fagmanden til den
konklusion, at det ikke lod sig gøre at finde en løsning der tilgodeser begge
behov, nemlig sikkerhed mod udskridning og gangkomfort.
Afslutningsvis skal vi bemærke, at den europæiske patentmyndighed har
udstedt EP patent nr. 0191.486 for den samme opfindelse på grundlag af
patentkrav, som svarer til de i den foreliggende danske ansøgning verserende
krav. Ligesom i den foreliggende danske sag, har der i den europæiske sag
under sagsbehandlingen være fremdraget fransk patentskrift nr. 1.115.900.
KONKLUSION
På baggrund af ovenstående skal vi anmode Patentankenævnet om at
underkende Patentdirektoratets afslag af 15. oktober 1991 og sende sagen
tilbage til Patentdirektoratet til videre behandling med henblik på
godkendelse.'
Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. september 1993.
For klageren mødte civilingeniør Knud Raffnsøe og civilingeniør Bjørn
Barker.
Civilingeniør Bjørn Barker forelagde sagen i det væsentlige under
henvisning til de til Direktoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige
indlæg. Det blev fremhævet, at der er stor forskel i den konkrete
udførelsesform mellem den ansøgte opfindelse og opfindelsen i det franske
modhold. Det franske patent kunne derfor ikke siges at gøre den danske
opfindelse nærliggende for en fagmand. Den europæiske patentmyndighed som
også havde behandlet det franske modhold, havde udtalt, at det ikke var
rimeligt at inddrage kendt teknik fra et andet område og havde udstedt patent
på opfindelsen, der nu ønskes patenteret.
Ankenævnet skal udtale:
Uagtet det franske modhold synes fjerntliggende i forhold til opfindelsen,
der nu søges patenteret, findes formålet med de to opfindelser at være det
samme.
Herefter og idet det tiltrædes, at det ansøgte må anses for nærliggende i
forhold til den kendte teknik
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. F. Grønbæk.
P. Terndrup Pedersen. Ansgar Sørensen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling afslået, da det fandtes nærliggende at anvende det ansøgte også i forhold til kvalitetskontrol af fiskeprodukter. Retsinformation · 3. august 1998
- Ansøgning om patent på fremgangsmåde til fremstilling af et vævsklæbestof på basis af humane eller animalske proteiner fra blov afslået, da det ansøgte patent ikke fandtes at afvige væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling. Retsinformation · 3. august 1998
- Fremgangsmåde og apparat til detektering af olieudsivning fra et borerør ikke anset for nyt. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om patent på en 'baglysprojektionsskærm' afslået, da opfindelsen ansås som videreudvikling af kendt teknik, der vil være nærliggende for en fagmand. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentdirektoratet afslog en ansøgning om patent på anordning ved en afløbsbrønd samt fremgangsmåde ved støbning af en sådan brønd eller en bundsektion til en sådan brønd. Afslaget stadfæstet af Patentankenævnet. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Apparat til forebyggelse af dannelsen af elektrostatisk ladning på en person ikke anset for patenterbar. Retsinformation · 24. september 1997
- Fremgangsmåde til fremstilling af kemisk stof adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelseshøjde Retsinformation · 24. september 1997
- En farveklarende virkning af en cellulase blev anset for ny Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om patent på fremgangsmåde til udvinding af insulin fra et insulin-protaminkompleks afslået, da det ansøgte patent ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- Varmepumpeanlæg adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997