Spring til indhold

Retsinformation

Ansøgning om patent på 'glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner' afslået, da opfindelsen ikke adskilte sig tilstrækkeligt fra den kendte teknik.

KEN nr 60527 af 12/11/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ansøgning om patent på »glidningshæmmende

gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og vægbeklædninger, navnlig

til metalliske svømmebassiner« afslået, da opfindelsen ikke adskilte sig

tilstrækkeligt fra den kendte teknik.

År 1993, den 12. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk,

Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 61/91: Klage fra

Austria Metall

Aktiengesellschaft, Østrig,

v/ Internationalt

Patent-Bureau

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 15. oktober 1991 af patent ansøgning nr. 0694/86.

Den 13. februar 1986 indleverede klageren en ansøgning om patent på

»glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og

vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner«.

Ansøgningens krav lød således:

»1. Glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger

og vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner, navnlig af

rustfrit stål, kendetegnet ved, at de plane plader (1) på oversiden

har udragende cirkelformede knopper (2).

2. Beklædning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knopperne (2) er

fremstillet ved en prægeproces, som på bagsiden efterlader tilsvarende

fordybninger (3).

3. Beklædning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at knopperne

(1) er fremstillet med et tværmål på 6-30 mm, fortrinsvis 7-15 mm, ved en

Læs alt

kvadratisk deling på 20-30 mm og med en højde på 1-2 mm.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 8. februar 1991:

»1. Vi kan ikke imødekomme Deres ansøgning, da opfindelsen De søger

patent på, efter vores vurdering, ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra den

kendte teknik og derfor ikke er patenterbar.

Vi begrunder dette nærmere i det følgende:

2. Fra fransk patentskrift nr. 1.115.900, se især fig. 1 og 2, kendes en

stålplade med udragende cirkelformede knopper på oversiden.

Indholdet af krav 1 og 2 er hermed i hovedsagen kendt.

3. At angive dimensionerne, som disse fremgår af krav 3, for at opnå en

passende komfort og rengøring, mener vi er nærliggende for en fagmand på

området.«

Klageren indleverede derefter med skrivelse af 6. august 1991 følgende nye

krav:

»1. Glidningshæmmende gulv- eller bund- og vægbeklædning til

barfodsområder, navnlig til metalliske svømmebassiner af rustfri metalplade,

såsom rustfri stålplade med forhøjninger i form af cirkelformede prægede

knopper (2) på oversiden, kendetegnet ved , at knopperne, som hæver

sig over den plane plade, har et tværmål på 6-30 mm, hæver sig 1-2 mm over

den plane plade og er indrettet i en kvadratisk rasterdeling på 20-30 mm.

2. Beklædning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knopperne (2) har

et tværmål på 7-15 mm.«

I skrivelsen anførte klageren følgende:

»Det nye krav 1 er afgrænset i forhold til det, som kendes fra fransk

patentskrift nr. 1.115.900. Dette patentskrift viser en glidningshæmmende

overfladebelægning til flyvepladser, hvor der i en plade af rustfrit metal

navnlig stål er indpresset cirkelrunde knopper. Disse knopper er anbragt i

forholdsvis stor afstand og forsat i forhold til hinanden. Knopdiameteren er

lille i forhold til knopafstanden således, at der mellem knopoverfladerne er

store fordybede mellemrum. Desuden har denne overfladebelægning mellem

knopperne prægede vandafløbsrender. En overfladebelægning af denne kendte art

er ikke brugbar til svømmebassinbeklædning f.eks. til bassinets kant, da man

ikke kan gå på den med bare fødder. Knopperne og vandafløbsrenderne danner

alt for store ujævnheder og desuden er knoppernes forhøjede flader alt for

små i forhold til de udstrakte dybere mellemrum mellem knopperne til at

tilvejebringe en gulvflade, som muliggør en bekvem og smertefri gang.

I modsætning dertil er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en

glidningshæmmende gulv- eller bund- og vægbeklædning, som muliggør en

glidningssikret og bekvem gang også for bare fødder og som desuden let lader

sig rengøre.

Ved hjælp af en knopindretning som anført i det nye krav 1 sikres et

sikkert hold af foden på gulvbelægningen. Det har også overraskende vist sig

at ikke kun knoptværmålet men også knophøjden er af betydning. Knophøjder på

mere end 2 mm opfattes, når de bliver gået på, som ubehagelige og smertende,

medens knopper på under 1 mm er nærmest virkningsløse overfor udglidning. Den

opfindelsesmæssige rasterdeling på 20-30 mm i kvadratisk indretning fører til

afstande mellem knopperne, som er tilpasset den gennemsnitlige fodbredde for

badende, hvorved sikres at de badende altid træder på flere knopper uanset

hvorledes foden sættes på belægningen. Ved den ifølge opfindelsen knoppede

plade opstår på denne måde en overraskende behagelig berøringskomfort ved

betrædning med bare fødder. Dette kan forklares ved, at ved den foreslåede

knopstørrelse bliver den vædede knop ved berøring med foden ikke helt tør og

dermed undgås en ubehagelig følelse i foden. Desuden muliggør denne

knopindretning en god rengøring af belægningen medens det kvadratiske mønster

giver retliniet forløbende afløbs- og tørreflader og således svarer til de

høje hygiejniske krav, som må stilles til svømmebassiner og lignende.

Det ses således, at det som kendes fra fransk patentskrift nr. 1.115.900

dels tilhører et andet fagområde end opfindelsen, dels ikke opfylder

opfindelsens formål, hvorfor vi mener, at opfindelsen besidder den fornødne

opfindelseshøjde.«

Direktoratet afslog ved skrivelse af 15. oktober 1991 ansøgningen med

følgende begrundelse:

»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde

ikke kunne imødekomme ansøgningen. Vi mener, at disse grunde stadigvæk er til

hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den

under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger

nedenfor.

2. Fra FR patentskrift 1.115.900, se især side 1, spalte 2, afsnit 2 og 3

samt fig. 1 og 2, kendes en stålplade til glidningshæmmende

overfladebelægning af flyvepladser, hvor stålpladen er udformet med cirkulære

forhøjninger på oversiden.

Vi mener, som vi tidligere har gjort opmærksom på, at det er nærliggende

for en fagmand på baggrund af denne kendte teknik, at udforme en stålplade

med prægede cirkulære forhøjninger med mål og med indbyrdes placering som det

er nærmere angivet i de kendetegnende dele af ansøgningens krav 1 og 2 af 6

aug 91 således, at der opnås en behagelig berøringsmæssig komfort, jvf. Deres

indlæg.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 9. december 1991 indbragt

for Patentankenævnet.

I klagebegrundelse af 21. april 1992 anførtes bl.a.:

»..... Det franske patentskrift nr. 1.115.900 (D1) på grundlag af

hvilket Patentdirektoratet begrunder sit afslag blev allerede offentliggjort

i 1956, altså 30 år før prioritetstidspunktet for den foreliggende ansøgning

og det angår en belægning til flyvepladser.

Denne belægning skal tillade at fartøjer kan køre derpå uden risiko for

uheld (jfr. side 1, spalte 1, første afsnit). Belægningen skal derfor være

forsynet med riller som muliggør bortledning af vand. En fiksering af den på

jorden udlagte belægningsplade sker ved hjælp af ankerelementer vist i fig. 6

og 7. For at forhindre udskridning af fartøjer er der på forhøjningerne

mellem de regnvandsafledende riller tilvejebragt cirkulære, let koniske

fremspring.

Vi kan ikke medgive Patentdirektoratet at det skulle være nærliggende at

anvende en sådan belægning, som er indrettet til udlægning på marken og er

beregnet for fartøjer som biler og flyvemaskiner, altså til kontakt med

hjuldæk, til anvendelse til et andet formål nemlig i det foreliggende

tilfælde som en gulv- eller bundbelægning til et barfodsområde. Ved kørende

fartøjer, og navnlig ved højere hastigheder som uundgåeligt optræder ved

flyvemaskiners start, findes faren for aquaplaning. Ved aquaplaning bliver en

film af vand mellem hjuldækket og underlaget ikke fortrængt, men opbygget.

Det roterende dæk opbygger et kileformet, forud løbende vandlag, som ikke kun

forårsager at drivkraft eksempelvis ikke kan overføres fra dækket til

underlaget som det kræves ved et køretøjs drivende hjul, men denne opsvømning

af hjulet bevirker også at selv styrekræfter, altså tværkræfter, ikke kan

overføres således,at fartøjet ikke kan styres. Som forholdsregel mod sådan

aquaplaning drages omsorg for at underlaget kan bortlede vandet, ligesom

dækket selv har kanaler som sørger for bortledning af vand i dækket. Den

opgave som stilles for en belægning som den i D1 beskrevne består nu i på den

ene side at aflede regnvand og på den anden side at give dækket en yderligere

modstand, dvs. de let koniske forhøjninger.

Ved den foreliggende opfindelse drejer det sig imidlertid om en belægning

til barfodsområder til menneskelig benyttelse. Dvs. belægningen må være

således udformet, at den udover at være sikker at gå på, også er smertefri

ved benyttelse. Fodens anatomi bestemmer i det væsentlige de forskellige

bevægelsesforløb. Således optræder berøring med underlaget ved løb som regel

kun med de forreste fodballer og tæerne således, at navnlig fodballerne og

storetåen udsættes for en meget stor belastning Ved lavere hastighed for

mennesket bliver foden afviklet fra hælen til det forreste fodballeområde,

hvorved belastningsspidsen forskydes fra hælen til det forreste

fodballeområde og navnlig storetåen.

Først med udformningen ifølge den foreliggende opfindelse med knopper med

den i ansøgningen nævnte diameter, højde og rasterdeling er muliggjort en

tilsvarende gang- og også løbekomfort for brugeren, hvorved rasterdelingen

samtidig sikrer en særlig gunstig sikkerhed mod glidning.

For at underbygge ovenstående vil vi se på hvilken fagmand, der er

relevant i den foreliggende sag. Den relevante fagmand er således ikke den

procesfagmand, som ville fremstille de forskellige profilerede plader, men

den fagmand, som bestemmer udformningen af pladernes profilering, eventuel

under konsultation af en procesteknikker for at sikre at det fastlagte profil

er praktisk udførligt. Den fagmand, som ville bestemme udformningen af

overfladebelægningen ifølge D1 til flyvepladser for at tilvejebringe en

skridsikker kørebane ville formodentlig være en vejtekniker, medens det ville

være utænkeligt at samme vejtekniker skulle give sig af med kon struktion af

svømmehaller og badebassiner, hvor der som nævnt ovenfor stilles helt

specielle krav til de skridsikre overflader fordi de ikke må være smertefulde

at gå på med bare fødder, men tværtimod skal være komfortable. På den anden

side ville det også være utænkeligt at den fagmand, som konstruerer

skridsikre gangbelægninger navnlig til barfodsgang skulle have kendskab til

overfladebelægninger i lufthavne. Derfor finder vi ikke at det er nærliggende

for »fagmanden« at eftergøre den foreliggende opfindelse på

grundlag af indholdet af D1.

Selvom fagmanden mod forventning skulle have kendskab til belægningspladen

ifølge D2 ville den ikke lede ham til opfindelsen: Den kendte plade ville med

sine kanaler ved forsøg vise sig at være ukomfortabel at gå på. Der er intet

i den under sagsbehandlingen fremdragne kendte teknik, der for fagmanden

indikerer at den kendte plade kan gøres komfortabel at gå på under

opretholdelse af sikkerhed mod udskridning ved at udelade kanalerne og

tilvejebringe de cirkulære knopper på den i den foreliggende ansøgnings krav

1 anførte måde. Tværtimod ville forsøg let kunne lede fagmanden til den

konklusion, at det ikke lod sig gøre at finde en løsning der tilgodeser begge

behov, nemlig sikkerhed mod udskridning og gangkomfort.

Afslutningsvis skal vi bemærke, at den europæiske patentmyndighed har

udstedt EP patent nr. 0191.486 for den samme opfindelse på grundlag af

patentkrav, som svarer til de i den foreliggende danske ansøgning verserende

krav. Ligesom i den foreliggende danske sag, har der i den europæiske sag

under sagsbehandlingen være fremdraget fransk patentskrift nr. 1.115.900.

KONKLUSION

På baggrund af ovenstående skal vi anmode Patentankenævnet om at

underkende Patentdirektoratets afslag af 15. oktober 1991 og sende sagen

tilbage til Patentdirektoratet til videre behandling med henblik på

godkendelse.'

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. september 1993.

For klageren mødte civilingeniør Knud Raffnsøe og civilingeniør Bjørn

Barker.

Civilingeniør Bjørn Barker forelagde sagen i det væsentlige under

henvisning til de til Direktoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige

indlæg. Det blev fremhævet, at der er stor forskel i den konkrete

udførelsesform mellem den ansøgte opfindelse og opfindelsen i det franske

modhold. Det franske patent kunne derfor ikke siges at gøre den danske

opfindelse nærliggende for en fagmand. Den europæiske patentmyndighed som

også havde behandlet det franske modhold, havde udtalt, at det ikke var

rimeligt at inddrage kendt teknik fra et andet område og havde udstedt patent

på opfindelsen, der nu ønskes patenteret.

Ankenævnet skal udtale:

Uagtet det franske modhold synes fjerntliggende i forhold til opfindelsen,

der nu søges patenteret, findes formålet med de to opfindelser at være det

samme.

Herefter og idet det tiltrædes, at det ansøgte må anses for nærliggende i

forhold til den kendte teknik

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. F. Grønbæk.

P. Terndrup Pedersen. Ansgar Sørensen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter