Spring til indhold

Retsinformation

Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling.

KEN nr 10065 af 07/09/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet3. august 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Patentdirektoratet afslog efter indsigelse

ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af

væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til

realitetsbehandling.

År 1995, 7. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, Grønbæk, Herborg, Laubst)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 5/93: Klage fra

Sven Erik Lykke,

Hjallerup,

v/Patentbureau Lehmann & Ree A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 17. december 1992 af patent-

ansøgning nr. 3190 1987

efter indsigelse fra

Impo Electronic A/S,

Odense,

v/Larsen & Birkeholm A/S,

Skandinavisk Patentbureau

Den 16. oktober 1989 fremlagdes under nr. 156927 B en den 23. juni 1987

indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk

analyse af væsker.

De fremlagte krav lød således:

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af en detekterbar måleopløsning ud

fra en ikke detekterbar måleopløsning, som efter tilsætning af et eller flere

reagensopløsninger og en efterfølgende kemisk reaktion bliver detekterbar,

kendetegnet ved, at måleopløsningen, som bevæger sig med en

flowhastighed kontinuert via T-fittings blandes med en eller flere

Læs alt

reagensopløsninger med en mindre flowhastighed indtil sammensætningen i den

efterfølgende målecelle er konstant, og repræsentativ for den aktuelle

måleopløsning, hvorefter flowet stoppes medens reaktionen mellem

måleopløsningen og reagens- opløsningerne forløber indtil en detekterbar

opløsning er udviklet i målecellen.

2. Apparat til fremstilling af en fotometrisk detekterbar måleopløsning ud

fra en ikke fotometrisk detekterbar måleopløsning som efter tilsætning af et

eller flere reagensopløsninger og en efterfølgende kemisk reaktion bliver

fotometrisk detekterbar, kendetegnet ved, at det omfatter:

mindst 1 pumpe, der gør det muligt at opnå forskellige flowhastigheder i

de slanger der benyttes i apparatet før og efter pumpen,

slanger der forbinder måleopløsning med pumpe. T-fittings,

reagensopløsninger, ventil, Cd-søjle og målecelle.

T-fittings, hvor måleopløsningen kan blandes med reagensopløsningerne,

ventil hvor der kan skiftes mellem to stillinger, A og B: i stilling A

bliver væsken ledt uden om Cd-søjlen i stilling B bliver væsken ledt gennem

en søjle med Cdgranulat, som omdanner væskens indhold af nitrat til nitrit.

Cd-søjle, der indeholder cadmiumgranulat, som kan reducere en væskes

indhold af nitrat til nitrit.

en eller flere styringsenheder, der gør det muligt at styre følgende:

hastighed af pumpe/pumper, positionen af ventilen, beregningsenheden, og en

eventuel tilsluttet prøveskifter, der sørger for at apparatet automatisk kan

tilføres flere forskellige måleopløsninger.

en beregningsenhed, hvor resultater fra detekteringsenheden opsamles, så

middelværdi kan beregnes, og efter måling af væsker med kendt indhold

(kalibreringsvæsker) gør beregningsenheden muligt at beregne indholdet i

ukendte måleopløsninger (prøver).

3. Apparat iflg. krav 2. Kendetegnet ved, at måleopløsningen, som

pumpes med en flowhastighed kontinuert via T-fittings blandes med en eller

flere reagensopløsninger som pumpes med en mindre flowhastighed indtil

sammensætningen i den efterfølgende målecelle er konstant, og repræsentativ

for den aktuelle måleopløsning, hvorefter pumpen/pumperne stoppes så flowet

af reagensopløsninger og måleopløsning går i stå medens reaktionen mellem

måleopløsningen og reagensopløsningerne forløber indtil en detekterbar

opløsning er udviklet i målecellen.

4. Apparat iflg. krav 2 og 3. Kendetegnet ved, at der ved analyse

for nitrat anvendes en søjle med cadmiumgranulat, og en motordrevet dobbelt

3-vejs ventil, således at der automatisk kan bestemmes både nitrit og sum af

nitrat + nitrat i samme måleopløsning, hvilket, når cadmiumsøjlens

reduktionsevne er kendt giver mulighed for at beregne et fuldstændigt korrekt

nitratindhold i måleopløsningen.

5. Apparat iflg. krav 2, 3 og 4. Kendetegnet ved, at der anvendes

så tynde slanger at det kun er nødvendigt med få milliliter måleopløsning til

at skylle hele apparatet igennem flere gange.

6. Apparat iflg. krav 2, 3, 4 og 5. Kendetegnet ved, at pumpen

styres således, at når der er skiftet måleopløsning kører pumpen så længe, at

den tidligere måleopløsning med reagens- opløsninger bliver skyllet ud af

målecellen, og sammensætningen i målecellen bliver konstant og repræsentativ

for den nye måleopløsning, hvorefter pumpen stoppes.

7. Apparat iflg. krav 2, 3, 4, 5 og 6. Kendetegnet ved, at der ud

fra flere målesignaler fra fotometeret beregnes et gennemsnit, hvorved det er

muligt at eliminere den tilfældige støj fra fotometeret, og dermed opnå et

bedre signal/støjforhold på den måleværdi der benyttes til de videre

beregninger.

8. Apparat iflg. krav 2, 3, 4, 5, 6 og 7. Kendetegnet ved, at der

anvendes en eller flere peristaltiske pumper med flere slanger, som kan have

forskellige diametre, hvilket medvirker til, at der opstår forskellige

flowhastigheder i de i apparatet benyttede slanger.

9. Apparat iflg. krav 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Kendetegnet ved, at

både styre- og beregningsenheden udgøres af en computer med interface, som

således anvendes både til at styre pumpe, motorventil, og en eventuelt

tilsluttet automatisk prøveskifter samt til at modtage målesignaler fra

fotometeret, som computeren derefter benytter til at beregne indholdet i

måleopløsningerne.«

Ved skrivelse af 15. januar 1990 nedlagde Impo Electronic A/S, Odense C

v/Larsen & Birkeholm A/S, Skandinavisk Patentbureau, indsigelse mod

udstedelse af patent under henvisning til, at opfindelsen ikke er

patenterbar, jf. patentlovens § 2 og § 8, stk. 2.

I indsigelsesbegrundelsen anførte indsiger:

»Ansøgning nr. 3190/87 blev indleveret den 23. juni 1987 og blev

fremlagt den 16. oktober 1989 i form af dansk fremlæggelsesskrift nr.

156.927.

Den indleverede ansøgning omfattede en kortfattet beskrivelse med krav,

sammendrag og tegning, ialt 3 sider, samt en omfattende brugervejledning på

13 sider, benævnt »Multi Analyzer System«. Efter en betænkning fra

Patentdirektoratet af 30. september 1988, hvori USA patent nr. 3.884.640, USA

patent nr. 3.883.304 og USA patent nr. 3.877.875 blev modholdt, blev der den

31. januar 1989 indleveret en nyere brugervejledning under benævnelsen

»Multi Analyzer System«, nu på ca. 36 sider.

Efter skriftvekslinger mellem ansøgeren og Patentdirektoratet blev

ansøgningen fremlagt den 16. oktober 1989.

Den fremlagte ansøgning omfatter nu en beskrivelse på godt 4 sider samt et

kravsæt omfattende et selvstændigt krav på fremgangsmåden og et selvstændigt

krav på et apparat samt uselvstændige krav, alle knyttet til apparatkravet.

I den fremlagte ansøgning afsluttes beskrivelsen på side 5 med sætningen

»vedrørende anvendelse af apparatet henvises til vedlagte

apparatvejledning«, uden at der her siges noget som helst om, hvorvidt

det er vejledningen af 23. juni 1987 eller vejledningen af 31. januar 1989,

der henvises til.

Beskrivelsen er således uklar med hensyn til forklaring af den del af

opfindelsen, der angår apparatet.

Desuden er det næppe i overensstemmelse med sædvanlig dansk patentpraksis,

at der i beskrivelsen indføres en sådan henvisning, og vi må derfor fastslå,

at beskrivelsen ikke er i overensstemmelse med Patentbekendtgørelsens

paragraf 17 og Patentbestemmelsernes paragraf 5.

Blandt andet på grund af ovenstående mangel er det ikke muligt at afgøre,

om den fremlagte ansøgning omfatter andet og mere end, hvad der fremgik af

den indleverede ansøgning med bilag af 23. juni 1987, således som det fordres

i Patentbestemmelserne. Vi forbeholder os derfor ret til senere at fremkomme

med en mere detaljeret påstand herom, hvis ansøgeren senere indleverer en

omarbejdet beskrivelse.

Konklusionen af det ovenfor anførte er således, at den fremlagte ansøgning

er mangelfuld og burde ikke være fremlagt, før det fremgår klart af

ansøgningen, hvad ansøgningen angår og dermed, hvad der søges beskyttet ved

patent.

Med hensyn til den fremlagte ansøgnings patentkrav ses disse ikke at være

præciseret over for det, der er fremdraget ved Patentdirektoratets egen

nyhedsundersøgelse, idet det af Patentdirektoratets betænkning af 30.

september 1988 fremgår, at væsentlige dele af både fremgangsmåden og

apparatet er kendt fra de fremdragne amerikanske patentskrifter. Kravene er

dog ikke ved sagsbehandlingen i Direktoratet blevet præciseret heroverfor.

Patentkravene er således ikke affattet i overensstemmelse med

Bekendtgørelsens paragraf 14.

Hvis Patentdirektoratet er af den mening, at kravene allerede er

præciseret over for den kendte teknik, skal vi tillade os på indsigerens

vegne at fremføre, at opfindelsen ifølge de fremlagte krav ikke er ny, men

kendt fra flere publikationer, der viser tilsvarende apparater, der i

adskillige år har været på markedet.

Bilag 1 : Fagtidsskriftet »In Focus«, Vol. 10, No. 1, 1987,

udgivet i januar 1987.

I ovennævnte bilag 1 henvises til flere artikler, som vi selvstændigt har

nummereret med bilag 1A-1D.

Bilag 1A : Artikel i Bilag 1, side 6-7, »The Tecator product range

for water analysis« af Ola Johansson, Sverige.

Bilag 1B : Artikel i bilag 1, side 8-9 og 16, »Experience with Flow

Injection Analysis in limnological research« af W, Ripl & J. Michel,

begge Berlin.

Bilag 1C : Artikel i bilag 1, side 12-13, »Aquatec - the new water

analyzer« af Ola Johansson, Sverige.

Bilag 1D : Artikel i bilag 1, side 11, nederst, »Laboratory

exhibition in Paris«, ingen forfatterangivelse. Det fremgår heraf, at

firmaet Tecator allerede i december 1986 fremviste sine apparater på en

udstilling i Paris.

Bilag 2A : Yderligere materiale vedrørende det i bilag 1A anførte

apparat. Bilag 2A er en kopi fra firmaet Tecators brochure over måleapparatet

og angiver i detaljer apparatets funktion, og hvilke målinger der kan

foretages.

Bilag 2B : Dette bilag viser en brochure over »Afquatec Water

Analyzer«. Brochuren er dateret september 1986 og viser yderligere

detaljer ved Tecators måleanlæg, hvordan apparatet fungerer, og hvad der kan

måles med apparatet.

Bilag 3 : Brochure og informationsmateriale over »Lachat

QuickChem«, der er et amerikansk målesystem. Brochuren er dateret 1989,

men dette skyldes blot, at der er tale om den seneste udgave. En tidligere

version af apparatet er fra før 1987 og virker i det væsentlige på samme måde

som apparatet forklaret i vedlagte brochure. Vi har endnu ikke fremskaffet

den tidligere brochure, og vi finder ikke dette nødvendigt, så længe det er

uklart og ubestemt, hvad ansøgeren har søgt patent på i dansk ansøgning nr.

3190/87. Hvis ansøgerne senere fremsender præciserede patentkrav, forbeholder

vi os derfor ret til at fremkomme med ældre brochuremateriale vedrørende

ovennævnte system.

Det ovenfor citerede dokumentationsmateriale viser, at det forud for

ansøgningens indleveringsdato var almindelig kendt at foretage de i den

fremlagte ansøgning angivne nitrit- og nitratanalyser, og at disse udføres på

apparater omfattende en pumpe, slanger hertil udformet på hensigtsmæssig

måde, T-fittings for blanding af måleopløsning og reagenser, en Cd-søjle, en

målecelle, en omskifterventil, en styringsenhed, en beregningsenhed, osv.

Så længe ansøgningen ikke er så klar og tydelig, at man kan se, hvad der

søges beskyttet ved patent, vil vi afstå fra en mere detaljeret sammenligning

mellem det, der er anført i patentkravene og det der er kendt fra de

fremdragne trykskrifter.

Vi skal dog fremhæve, at indsigeren har kendskab til yderligere materiale

på dette område. Vi må derfor anmode om at få eventuelle omarbejdede

patentkrav og eventuelt omarbejdet patentbeskrivelse til udtalelse, idet vi

forbeholder os ret til at fremkomme med yderligere materiale eller yderligere

argumentation, afhængigt af, hvad ansøgeren angiver i sine patentkrav.

På det foreliggende grundlag må vi imidlertid konkludere, at ansøgningen

ifølge dansk fremlæggelsesskrift nr. 156.927 ikke angår en ny og patenterbar

opfindelse, og vi må derfor indstille til Patentdirektoratet, at ansøgningen

afslås i sin helhed.'

Klageren imødegik ved skrivelse af 18. september 1990 indsigelsen og

fremsendte forslag til ny beskrivelse og krav. De nye krav lød som følger:

»1. Fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en

komponent i en væske, hvorved en prøve af væsken kontinuerligt indføres i og

bringes til at strømme gennem en slange i et apparat, i hvilket der i

fastlagte punkter fra en eller flere sidegrene til slangen kontinuerligt

tilledes reagens i et styret forhold til strømmen af væskeprøve i slangen, i

hvilken væskeprøve og reagens sammenblandes og frembringer en fotometrisk

detekterbar reaktion, som i en efterfølgende anbragt

gennemstrømningsmålecelle måles, og det fremkomne måleresultat danner

grundlag, eventuelt i kombination med et tilsvarende måleresultat hidrørende

fra en referencevæske med kendt indhold af den komponent, der søges bestemt,

for en beregning af det kvantitative indhold af komponenten i væsken,

kendetegnet ved, at strømmen af væskeprøve og reagenstilledning

opretholdes indtil sammensætningen i strømmen af væskeprøve og tilblandet

reagens i gennemstrømningsmålecellen er konstant og repræsentativ for den

pågældende væskeprøve, hvorhos væskeprøve og eventuelt et reagens undervejs i

slangen til målecellen eventuelt ledes gennem et leje af fast

cadmiumgranulat, hvorefter strømmen standses, at der efter en fastlagt,

eventuelt yderligere reaktionstid foretages fotometrisk måling på den

stillestående væske i gennemstrømningsmålecellen af det ved reaktionen

frembragte fotometrisk detekterbare respons, og at indholdet af komponent i

prøvevæsken beregnes og registreres.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der inden for

en fastlagt måletid foretages flere målinger, og at indholdet af komponenten

i væsken beregnes ud fra et gennemsnit af de fremkomne måleresultater.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at

indføring i slangen af en ny væske og tilledning af nyt reagens, som skal

benyttes til bestemmelse af en komponent i den nye væske, benyttes til

direkte udskylning af en tidligere væske med tilhørende reagens.

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den

komponent, der skal bestemmes i væsken, er ammonium, phosphor eller nitrit,

som bestemmes ud fra de måleresultater, der fremkommer ved måling på

nedenstående væsker, som undervejs til målecellen tilledes de til bestemmelse

af den pågældende komponent nødvendige reagenser, hvilke væsker er følgende:

a) en væske uden indhold af den komponent, som ønskes bestemt (måling af

blindværdi for den pågældende komponent),

b) En væske med kendt indhold af den komponent, som ønskes bestemt (måling

af kalibreringsværdi for den pågældende komponent), og

c) væsken, i hvilken indholdet af den pågældende komponent ønskes bestemt,

hvorefter indholdet af komponenten i væsken c) beregnes ifølge de

fastlagte beregningsalgoritmer.

5. Fremgmangsmåde ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den

komponent, der skal bestemmes i væsken, er nitrat og eventuelt nitrit, som

bestemmes ud fra de måleresultaer, der fremkommer ved måling på nedenstående

væsker, som alle analyseres mindst 2 gange under tilledning af

nitritreagenser, den ene gang uden prøvevæskens passage gennem et leje af

cadmiumgranulat undervejs til målecellen, den anden gang efter passage g

ennem dette leje, hvilke væsker er følgende:

a) en væske uden indhold af nitrit og nitrat (måling af blindværdi for

nitritindhold henholdsvis nitrit- plus nitratindhold),

b) en væske med kendt indhold af nitrit, men uden indhold af nitrat

(måling af kalibreringsværdi for nitritindhold uden passage gennem

henholdsvis efter passage gennem cadmiumgranulatlejet),

c) en væske med kendt indhold af nitrat, men uden indhold af nitrit

(kontrol af nitritindhold i nitratvæsken henholdsvis bestemmelse af

cadmiumgranulatlejets reduktionsevne), og

d) væsken, i hvilken nitratindholdet ønskes bestemt (måling af

nitritindholdsværdi henholdsvis nitrit plus nitratindholds- værdi),

hvorefter nitrat- og eventuelt nitritindholdet beregnes ifølge de

fastlagte beregningsalgoritmer.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at både nitrit- og

nitratindholdet i prøvevæsken bestemmes ifølge de fastlagte

beregningsalgoritmer.

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at målingen, som udføres på væsken i

gennemstrømningsmålecellen, er en spektrofotometrisk måling af en

farveændring.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at et af de tilledte reagenser, fortrinsvis det

første, er en fortyndingsvæske, en ionstyrke- og/eller en pufferopløsning.

9. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af

en komponent i en væske (M) ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8,

hvilket apparat omfatter.

a) mindst en pumpe (P) til ind- og fremføring i en slange af væsken (M)

fra en beholder med væsken samt eventuelt også de reagenser (R1, R2...Rn),

der skal tilføres denne væske for at frembringe en fotometrisk detekterbar

reaktion i denne,

b) en gennemstrømningsmålecelle (D), i hvilken der udføres en måling af en

i væsken frembragt fotometrisk detekterbar reaktion, og en fotometrisk

måleanordning til måling af denne reaktion under frembringelse af et signal,

c) slangestykker, som sammen med forbindelsesorganer via pumpen (P) danner

en kontinuert væskestrømningsbane for væsken (M) fra beholderen og til

gennemstrømningsmålecellen (D),

d) sidegrene (T-fittings) til den kontinuerte væskestrømningsbane og

hertil forbudne slangestykker, som, eventuelt via pumpen (P), forbindes med

de til frembringelse af den fotometrisk detekterbare reaktion nødvendige

reagensvæsker (R1, R2...Rn),

e) en registrerings- og beregningsenhed til registrering af målesignaler

frembragt af den under b) nævnte fotometriske måleordning og til beregning af

resultater baseret på disse målesignaler under anvendelse af fastlagte

algoritmer.

f) en eventuel prøveskifter med beholdere for tilførsel af nye væsker, der

ønskes analyseret, og eventuelt hertil svarende reagenser,

g) mindst en styringsenhed til styring af pumpe (pumper), registrerings-og

beregningsenhed og eventuel prøveskifter,

kendetegnet ved, at apparatet yderligere omfatter

h)en beholder med et leje af cadmiumgranulat (C), og

i)en styret omskifterventil (V), som er indskudt i væskestrømningsbanen

for prøvevæsken (M), og som kan omskiftes mellem mindst to stillinger, A og

B, hvorhos prøvevæsken i stilling A ledes uden om cadmiumgranulatlejet (C) og

i stilling B ledes gennem cadmiumgranulatlejet.

samt at styringsenheden er indrettet til at styre ventilens (V) stilling,

gennemskylningstid efter tilslutning til ny prøveopløsning (M) med tilhørende

reagensopløsninger (R1, R2...Rn), standsning af pumpe (pumper) for tilførsel

af prøvevæske og reagens efter endt gennemskylningstid, længde af

reaktionstid inden påbegyndelse af måling på væsken i

gennemstrømningsmålecellen og måletid samt antal udførte målinger på væsken i

løbet af måletiden.

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at ventilen (V) er en

motordrevet, dobbelt tre-vejsventil, at styrings- og beregningsenheden er en

computer med interface, at måleanordningen er et spektrofotometer og at

pumpen (P) er en peristaltisk pumpe.

11. Apparat ifølge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at slangerne

er så tynde, at det kun er nødvendigt at anvende få milliliter væskeprøve til

gennemskylning af apparatets væskestrømningsbane flere gange, og at

pumpeslangerne til fremføring af reagensopløsninger (R1, R2...Rn) er tyndere

end pumpe-slangen til fremføring af væskeprøve (M), således at tilstrømningen

af reagenser til væskestrømningsbanen bliver mindre end tilstrømningen af

prøvevæske.«

I svarskriftet udtalte klageren:

»Indsiger har i Indsigelsen nedlagt påstand om, at opfindelsen ifølge

ansøgningen ikke er patenterbar, når henses til bestemmelserne i Patentlovens

§ 2 og § 8, stk. 2, hvilket er mere detaljeret uddybet i den medfølgende

Indsigelsesbegrundelse.

Af disse bestemmelser i Patentloven vedrører § 2 det forhold, at en

opfindelse - for at være ny og adskille sig væsentligt i forhold til al

teknik, der var kendt forud for indleveringsdatoen for en patentansøgning på

opfindelsen, medens de bestemmelser i § 8, stk. 2, der sigtes til i

Indsigelsen, formentlig er de, der angiver, at ansøgningen skal omfatte

»en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet

(patentkrav)», samt at beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand

på grundlag deraf kan udøve opfindelsen.

I Indsigelsesbegrundelsen gør Indsiger derudover gældende, at ansøgningens

patentkrav ikke er blevet præciseret over for det, der er fremdraget ved

Patentdirektoratets nyhedsundersøgelse af ansøgningen, dvs. at fremgangsmåde

og apparat ifølge krav 1 henholdsvis krav 2 i ansøgningen ikke er

nyhedsmæssigt afgrænset korrekt i forhold til de fremgangsmåder henholdsvis

apparater, der er beskrevet i US patenterne nr. 3.884.640, nr. 3.883.305 og

nr. 3.877.875.

Herudover anfører Indsiger i Indsigelsesbegrundelsen, at opfindelsen

ifølge de fremlagte krav ikke er ny, men kendt fra flere publikationer og

henviser i den forbindelse til de med Indsigelsen vedlagte bilag 1-3 og

bemærker samtidig, at Indsiger har kendskab til yderligere materiale på dette

område, at beskrivelsen er uklar med hensyn til forklaring af den del af

opfindelsen, der angår apparatet, eftersom beskrivelsen i

fremlæggelsesskriftet, side 5, afsluttes med sætningen »vedrørende

anvendelse af apparatet henvises til vedlagte apparatvejledning«, og at

det ikke er klart, om det er vejledningen af 23. juni 1987 eller vejledningen

af 31. januar 1989, der henvises til, samt at en sådan henvisning næppe er i

overensstemmelse med sædvanlig dansk patentpraksis, på hvilket grundlag

Indsiger mener sig berettiget til at fastslå, at beskrivelsen ikke er i

overensstemmelse med Patentbekendtgørelsens § 17 og Patentbestemmelsernes §

5.

På denne baggrund har vi, efter at ansøgningens videre behandling af

Ansøger er blevet overdraget vor varetagelse, gennemgået de foreliggende

bilag i ansøgningen og er kommet til det resultat, at det formentlig vil være

hensigtsmæssigt, om ansøgningens videre behandling fortsættes på grundlag af

en i forhold til fremlæggelsesskriftet yderligere præciseret beskrivelse med

tilhørende præciserede krav. Vi fremsender derfor hoslagt forslag in triplo

til ny beskrivelse og krav.

I dette forslag er hovedkravet blevet begrænset til en fremgangsmåde til

automatiseret kvantitativ bestemmelse i overensstemmelse med ansøgningens

benævnelse ifølge fremlæggelsesskriftet og indholdet i beskrivelsen. Til

hovedkravet er der knyttet 7 underkrav (krav 2-8) på fordelagtige

udførelsesformer for fremgangsmåde ifølge krav 1.

Herudover er der som andet selvstændigt krav (krav 9) rettet krav på et

apparat til udøvelse af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af en

komponent i en væske ifølge et hvilket som helst af fremgangsmådekravene 1-8.

Til det selvstændige apparatkrav er der knyttet to underkrav (krav 10 og 11).

Bortset fra angivelserne »ionstyrke- og/eller en

pufferopløsning« i det foreliggende krav 8 kan alle de i det

foreliggende patentkravsæt angivne tekniske foranstaltninger efter vor

opfattelse i teknisk henseende udledes af angivelser og oplysninger i

fremlæggelsesskriftet i overensstemmelse med Patentbestemmelsernes § 51. Hvad

angår angivelserne »en ionstyrke- og/eller en pufferopløsning« i

det foreliggende krav 8, fremgår disse af det med den oprindelige ansøgning

den 23. juni 1987 indleverede bilag benævnt »Multi Analyzer

System«, side 2, linie 2, hvorfor også disse angivelser efter vor

opfattelse er i overensstemmelse med § 51 i Patentbestemmelserne.

Ansøgningens benævnelse og den nye beskrivelsesindledning er blevet nøje

tilpasset et nye patentkravsæt, og der er samtidig hermed blevet optaget en

udførlig redegørelse for den kendte teknik, som den fremgår af de tidligere

af Direktoratet under ansøgningens behandling fremdragne US patentskrifter

nr. 3.883.875 og nr. 3.877.875 og nr. 3.884.640. Endvidere er der blevet

optaget en omtale af den teknik, der kendes fra DK patentskrift nr. 150.802,

som Ansøger i mellemtiden selv er blevet opmærksom på, og som i visse

henseender i virkeligheden omhandler den for den foreliggende opfindelse

allernærmest liggende kendte teknik.

På baggrund af denne omhyggelige redegørelse for den kendte tekniks stade

er der blevet gjort opmærksom på de ved denne forekommende mangler, ulemper

og hidtil uløste problemer, og det er blevet tydeligt angivet, hvorledes den

foreliggende opfindelse afhjælper disse hidtil forekommende mangler og

ulemper og/eller løser de hidtil uløste problemer, samt hvilke specielle

tekniske fordele der i øvrigt forekommer i forbindelse med udøvelse af den

foreliggende opfindelse i forhold til den ovenfor omtalte kendte teknik.

De tekniske angivelser i den nye beskrivelses specielle del svarer i alt

væsentligt til de tekniske angivelser i den specielle del af

fremlæggelsesskriftets beskrivelse, men da der ikke heri er nogen skarp

opdeling mellem beskrivelsenes almene del og specielle del er dog enkelte

angivelser fra den tidligere almene del blevet medtaget i den foreliggende

specielle del, ligesom der er blevet foretaget en vis omordning af de

tidligere afsnits placering og tydeliggørelse af de heri forekommende udsagn

om tekniske foranstaltninger, således at beskrivelsens specielle del hermed

skulle fremtræde i en lidt mere pædagogisk og letforståelig affattelse.

Af egentlige nye afsnit er der for så vidt kun afsnittet på side 9, linie

21-28, der omfatter en kort symbolforklaring til det på tegningen viste

strømningsdiagram for apparatet ifølge opfindelsen, samt afsnittet på side

12, linie 21-26, der blot med ord præciserer, hvad det ovenstående

beregningseksempel viser beregning af. Ingen af disse afsnit indeholder

andet, end hvad der direkte fremgår af oplysninger forskellige steder i

fremlæggelsesskriftet, eller som kan udledes heraf.

Endelig er det på side 3 øverst i fremlæggelsesskriftet forekommende

beregningseksempel i forbindelse med gengivelsen blevet korrigeret for en

mindre beregningsfejl vedrørende beregning af nitratindholdet i en prøve, og

det sidst på side 12 i den nye beskrivelse forekommende afsnit er nyt i den

forstand, at det præcist angiver, hvad det er, der kan hentes vejledning om i

det med patentansøgningen den 23.06.1087 indleverede bilag benævnt

»Multi Analyzer System«, nemlig betjening af apparatet ifølge

opfindelsen og eksempler på reagenser til bestemmelse af nitrit-, nitrat- og

ammonium-N samt fremstilling af cadmiumgranulatsøjle og anvendelse heraf.

Når bortses fra ovennævnte angivelser i krav 8 (som der som anført er

belæg for i det med ansøgningen af 23.06.1987 indleverede bilag benævnt

»Multi Analyzer System«), er der således alt i alt efter vor

opfattelse i den hermed foreliggende nye, fuldstændige beskrivelse med krav

ikke indføjet noget, som i teknisk henseende ikke kan udledes af

fremlæggelesskriftet, ligesom opfindelsens beskyttelsesomfang ikke er blevet

udvidet, men tværtimod begrænset, i forhold til det ved patentkravene i

fremlæggelsesskriftet fastlagte beskyttelsesomfang og dermed er i

overensstemmelse med Patentlovens § 19, stk. 2.

Som det fremgår af indledningen til det foreliggende nye hovedkrav og den

nye beskrivelsesindledning, angår den foreliggende opfindelse en

fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en

væske, hvorved en prøve af væsken kontinuerligt indføres i og bringes til at

strømme gennem en slange i et apparat, i hvilket der i fastlagte punkter fra

en eller flere sidegrene til slangen kontinuerligt tilledes reagens i et

styret forhold til strømmen af væskeprøve i slangen, i hvilken væskeprøve og

reagens sammenblandes og frembringer en fotometrisk detekterbar reaktion, som

i en efterfølgende anbragt gennemstrømningsmålecelle måles, og det fremkomne

måleresultat danner grundlag, eventuelt i kombination med et tilsvarende

måleresultat hidrørende fra en referencevæske med kendt indhold af den

komponent, der søges bestemt, for en beregning af det kvantitative indhold af

komponenten i væsken.

Manuelle fremgangsmåder til kvantitativ bestemmelse af et stof i en væske

har længe været kendt. Således kendes der f.eks. fotometriske målemetoder,

hvorved man til bestemmelse af et bestemt stof i en opløsning tilsætter et

eller flere reagenser, som giver en farveudvikling, der er specifik for og er

proportional med koncentrationen af det stof, hvis indhold i opløsningen

ønskes bestemt.

Ved manuelle fremgangsmåder af ovennævnte art foretages der en manuel

tilsætning af nødvendige reagenser til en beholder med en prøve af

opløsningen, hvorefter der blandes, reagenset eller reagenserne får lov til

at reagere i en forud fastlagt tid, og efter den forud fastlagte tid

foretages der en måling af den ved reaktionen udviklede farve eller

frembragte farveændring, idet reaktionsblandingen eller en del af denne

forinden er blevet overført til et fotometer.

Der kendes imidlertid også automatiserede fremgangsmåder til kvantitativ

bestemmelse af et stof i en væske. Sådanne automatiserede fremgangsmåder kan

være baseret på måleprincipper af forskellig art, herunder den ovenfor

omtalte fotometriske måling af en ved reagenstilsætning frembragt

farveudvikling eller -ændring, og kan i øvrigt inddeles i følgende

kategorier:

1) portionsvis analyse (af fagfolk ofte kaldet »batch«-analyse),

2) injektions-strømningsanalyse (af fagfolk også kaldet »injection

flow«-analyse),

3) kontinuerlig strømningsanalyse (af fagfolk også kaldet

(»continuous-flow«-analyse).

Automatiserede analysefremgangsmåder baseret på portionsvis analyse (1)

udføres i princippet som de ovenfor omtalte manuelle fremgangsmåder, idet de

angivne manuelle operationer i stedet blot udføres maskinelt i hertil

konstruerede apparater. I sådanne apparater kræves der normalt både

adskillige (undertiden mange) analysebeholdere til udmålte mængder af den

væske, der skal analyseres, mekanisk bevægede transportbånd til transport af

analysebeholderne, særskilte ventiler til afgivelse af udmålte mængder af

væsker, der skal analyseres, og til afgivelse af hver af de anvendte

reagensopløsningere samt vaskeapparat til vask eller skylning af

analysebeholderne inden genanvendelse til ny analysevæske. Fremstillingen af

apparater til portionsvis analyse er derfor både omstændelig, kompliceret og

dyr, og det samme deres vedligeholdelse under anvendelsen. Et eksempel på et

apparat til automatiseret portionsvis analyse er beskrevet i US 3.883.305.

Automatiserede fremgangsmåder til injektionsstrømningsanalyse (2) er

baseret på det princip, at der i en normalt rørformet ledning (almindeligvis

en fleksibel slange eller et glas- eller metalrør) frembringes en bærerstrøm

af gas eller væske, hvori der konstant udledes et eller flere reagenser fra

sidegrene til bærerstrømsledningen, idet bærerstrømmen dog i sig selv kan

være et reagens, og hvorfor der i så fald ikke nødvendigvis altid kræves

tilledning af yderligere reagens. I bærerstrømmen injiceres der på en

passende valgt og forud fastlagt sted på den rørformede ledning en forud

fastlagt og nøjagtig afmålt mængde af den væske, hvis indhold af et stof

eller en stoftype ønskes bestemt. Injektionen foretages normalt med en kanyle

anbragt på en sprøjte, hvori væsken er optaget, og sker normalt gennem en

gennemstikkelig, selvlukkende membranvæg, der er anbragt i den rørformede

bærerstrømsledning, og som kan være selve rørledningen, når denne består af

selvlukkende materiale, såsom plast eller gummi af passende art, eller blot

på injektionsstedet udgøres af et slangestykke af sådant materiale. Den i

bærerstrømmen injicerede væskemængde skal injiceres med konstant hastighed og

vil efter tilstrækkelig lang tid, og det vil sige efter passage af et

tilstrækkeligt langt stykke af den rørformede ledning, i forbindelse med de

tilledte reagenser, frembringe et detekterbart respons, f.eks. en pH- eller

farveændring frembragt af koncentrationen af et fremkommet reaktionsprodukt,

og måles med en på det rette sted af ledningen anbragt detektor, som afgiver

et signal, der registreres af en registreringsanordning. Som følge af, at den

injicerede væske, der skal analyseres, altid vil udgøre en puls i

bærerstrømmen, udføres målingen altid på en i bærestrømmen forbipasserende

stofkoncentration, hvilket indebærer, at det på grundlag af det detekterbare

respons i bærerstrømmen frembragte signal antager form af en mere eller

mindre regelmæssig top (peak) på en basislinie, hvorudfra måleresultatet må

beregnes. Generelle ulemper ved automatiserede fremgangsmåder til

injektionsstrømningsanalyse er, at det er nødvendigt, at analysevæsken, for

at opnå reproducerbare måleresultater, må indsprøjtes med yderst konstant

hastighed over et kort tidsinterval, hvilket kan være vanskeligt at opnå, at

der ved analyser, som kræver lang reaktionstid, må anvendes en meget lang

bærerstrømsledning, inden detektering af reaktionsresponset, hvilket giver

anledning til en udfladning af den fremkomne responstop (dvs. et mindre

nøjagtigt måleresultat), at den gennemstikkelige injektionsmembran for hver

analyse bliver mere og mere perforeret og utæt og derfor må udskiftes

jævnligt, og ikke mindst at der for hver injiceret analyse kun kan foretages

en måling, hvorfor måleresultater baseret på gennemsnit af flere foretagne

målinger kun kan frembringes ved gentagen udførelse af analysen, hvilket i

høj grad kan være påkrævet ved analysevæsker med ringe

analysantkoncentration, hvor den tilfældige »elektriske støj« i

måleapparatet vil være stor i forhold til signalet fra den registrerede

responstop.

Et eksempel på en automatisk injektions-strømningsanalysefremgangsmåde og

apparat til udøvelse af fremgangsmåden er genstand for opfindelserne ifølge

DK patentskrift nr. 105.802. Som bærerstrøm anvendes ifølge dette

patentskrift en væske, som detekteringsenhed en gennemstrømningscuvette med

tilsluttet ammoniak-glaselektrode eller Beckman-spektrofotometer, og der er

angivet eksempler på anvendelse af fremgangsmåde og apparater til bestemmelse

af ammoniumchlorid- henholdsvis methylorangeindholdet i en væskeopløsning.

Et andet eksempel på en automatisk

injektionsstrømningsanalysefremgangsmåde og især et apparat til udøvelse af

fremgangsmåden er beskrevet i US 3.877.875. Som bærerstrøm anvendes ifølge

dette patentskrift en gas, hvori analyseprøven injiceres optaget i en væske,

som detektor en NO-analysator, såsom en kemiluminescens- eller

infrarød-analysator, og det er angivet, hvorledes der kan analyseres for

nitrogenforbindelser, som kan fordampes eller omdannes til fordampelige

nitrogenforbindelser, såsom NO, NO2, NH3, og HCN. Ved manuel forbehandling af

en analyseprøve inden indsprøjtning i analyseapparatet, bl.a. ved at føre en

stor mængde prøveopløsning (typisk 100 ml) gennem en reduktionssøjle pakket

med metallisk cadmium, er der derudover angivet mulighed for kvantitativ

bestemmelse af nitratforbindelser, idet NO353 ved passagen gennem søjlen af

metallisk cadmium reduceres til NO253, som analyseres i apparatet. Herved

bestemmes summen af indholdet af NO353- og NO253-forbindelser. Ved

indsprøjtning af en rå, dvs. ikke-reduceret prøve, i analyseapparatet

bestemmes indholdet af NO253-forbindelser i samme prøve, og ved subtraktion

heraf fra indholdet af total NO253 (dvs. oprindeligt forekommende NO253 plus

NO253 frembragt ved reduktion af i prøven forekommende NO353) fås indholdet

af NO353 i prøven. Der er dog ingen angivelser i patentskriftet af, hvorledes

denne nitratbestemmelsesprocedure skulle kunne automatiseres, hvorledes den

skulle udføres på små prøvevæskemængder, eller af og ikke mindst, at

cadmiumsøjlens reduktionsevne ikke er 100% og i øvrigt til stadighed ændrer

sig, og om og hvorledes der kunne korrigeres herfor.

Hidtil kendte automatiserede fremgangsmåder til kontinuerlig

strømningsanalyse (3) er baseret på det princip, at der i en normalt

rørformet ledning (almindeligvis en fleksibel slange eller et glas- eller

metalrør) kontinuerligt og med konstant hastighed indsuges en prøve af en

væske fra en beholder med væsken (anbragt f.eks. sammen med andre prøvevæsker

i beholdere i en prøveskifter, f.eks. et karruselarrangement). På

prædeterminerede punkter af den i ledningen strømmende prøvevæske tilledes

der med kontrollerede volumetriske strømningshastigheder fra sidegrene til

hovedledningen et eller flere reagenser. I den strømmende opløsning af

prøvevæske og tilblandet reagens sker der herefter en reaktion, og der

frembringes et detekterbart respons, såfremt den stofkomponent, hvis indhold

i prøven ønskes bestemt, forekommer i prøven. Den strømmende, at analysevæske

og reagens eller reagenser bestående sammenblandingsvæske når sluttelig en

gennemstrømningscelle med tilsluttet detekterings- og måleinstrument, f.eks.

en gennemstrømningscuvette med fotometer, hvor den kvantitative måling af det

frembragte reaktionsrespons kontinuerligt finder sted og registreres med en

udskrivningsenhed som en plateauforøgelse af skriverens basislinie.

Fordelen ved kontinuerlig strømningsanalysefremgangsmåder er deres

alsidige anvendelighed og den yderst enkle og derfor robuste og billige

apparatkonstruktion, der kræves til deres udøvelse, og som tillige muliggør

en enkel programmering af styringen af de strømmende opløsninger og udbygning

til automatisk udførelse af multipel analyse på samme eller mange forskellige

prøver.

Ulempen ved kontinuerlig strømningsanalyse er, at det er vanskeligt at

tilvejebringe en pålidelig basislinie i forhold til hvilken, den registrerede

plateauforøgelse for et reaktionsrespons skal måles, og at der ved analyser,

som kræver lang reaktionstid, må anvendes en meget lang strømningsbane for

analysevæsken, hvilket imidlertid giver anledning til et stort forbrug af

prøvevæske og reagensopløsninger. Sidstnævnte ulempe kan afhjælpes ved at

lade en prøvevæske blive efterfulgt af en anden med kort interval og så

fremdeles. Herved opstår der imidlertid mulighed for sammenblanding af de

enkelte prøver, hvoroverfor der må tages nødvendige forholdsregler. Den

foranstaltning som i praksis har vist sig anvendelig i den forbindelse, er

indføringen af luftbobler i den strømmende opløsning mellem de enkelte

prøvevæsker, jvf. f.eks. L.T. Skeggs, Amer. J. Clin. Pathol., 28 (1957) s.

331. Luftboblerne danner effektive barrierer mellem de enkelte prøvevæsker og

forhindrer deres longitudinale sammenblandingstendens, samtidig med, at de

renser og skyller gennemstrømningsledningen.

En generel redegørelse for princip, problemer og løsninger herpå

vedrørende de hidtil kendte fremgangsmåder til kontinuerlig strømningsanalyse

findes i form af omtale af kendt teknik i ovennævnte DK patentskrift nr.

150.802. En specifik udførelsesform for kontinuerlig strømningsanalyse til

bestemmelse af pH, partialtryk af en opløst gas, ionkoncentration, hæmoglobin

og temperatur i en blodprøve, og som endvidere omfatter foranstaltninger, der

er fælles med injektionsstrømningsanalysefremgangsmåderne, er beskrevet i US

3.884.640.

Med den hidtil seneste udvikling inden for kontinuerlig

strømningsanalyseteknik, hvor der indføres luftbobler mellem de enkelte

prøvevæsker i analyse-gennemstrømningsledningen, er der imidlertid opstået en

ny ulempe, som er fælles med en af dem, der forekommer i forbindelse med

injektionsstrømningsanalyser, nemlig den, at målingen af reaktionsresponset

udføres på en i analysevæskestrømmen forbi detektorenheden passerende ændring

af en stofkoncentration, hvilket igen indebærer, at det frembragte

detektorsignal antager form af en mere eller mindre regelmæssig top (peak) på

en basislinie med de hertil knyttede ulemper, som forklaret ovenfor under

omtalen af injektions-strømningsanalyser.

Den foreliggende opfindelse løser dette problem under samtidig bevarelse

af de ovenfor omtalte i forbindelse med kontinuerlig strømningsanalyse i

øvrigt forekommende meget væsentlige fordele og samtidig uden, at der opstår

behov for en lang strømningsbane for analysevæsken med de hertil knyttede

ulemper, selv ved analyser, som kræver endog meget lang analysetid. Tværtimod

kan analyse-strømningsbanen gøres endog særdeles kort, hvorved forbruget af

prøvevæske og hertil bestemt reagens (eller reagenser) bliver meget

beskedent. Endvidere gives der mulighed for at udføre flere målinger i

forbindelse med en og samme analyse, således at det frembragte kvantitative

analyseresultat baseres på gennemsnittet af flere målinger, hvilket navnlig

er af betydning ved analysevæsker med ringe analysantkoncentration, hvor den

tilfældige »elektriske støj« i måleapparatet er stor i forhold til

det registrerede responsmålesignal. Et sådant gennemsnitsanalyseresultat kan

ikke opnås ved nogen af de ovenfor omtalte kendte automatiske

analysefremgangsmåder, uden at hele analyseproceduren må gentages flere

gange.

Ovennævnte fordele opnås med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er

ejendommelig ved, at strømmen af væskeprøve og reagenstilledning opretholdes

indtil sammensætningen i strømmen af væskeprøve og tilblandet reagens i

gennemstrømningsmålecellen er konstant og repræsentativ for den pågældende

væskeprøve, hvorhos væskeprøve og eventuelt et reagens undervejs i slangen

til målecellen eventuelt ledes gennem et leje af fast cadmiumgranulat,

hvorefter strømmen standses, at der efter en fastlagt, eventuelt yderligere

reaktionstid foretages fotometrisk måling på den stillestående væske i

gennemstrømningsmålecellen af det ved reaktionen frembragte fotometrisk

detekterbare respons, og at indholdet af komponent i prøvevæsken beregnes og

registreres.

Fordelagtige udførelsesformer for fremgangsmåden ifølge opfindelsen er

angivet i krav 2-8. Blandt disse er ud over udførelsesformen i krav 2 navnlig

den i krav 5 angivne fremgangsmåde til bestemmelse af nitrat og eventuelt

nitrit særlig vigtig, idet denne er den første automatiske fremgangsmåde,

hvorved en måleopløsning både ledes uden om og gennem et cadmiumgranulatleje,

og som tager højde for, at cadmiumgranulatlejets reduktionsevne aldrig er

100% men i praksis altid noget lavere, og korrigerer herfor, således at der

til stadighed opnås et korrekt mål for prøvevæskens indhold af nitrat og

eventuelt nitrit.

Til illustration af ovennævnte forhold vil der med en cadmiumsøjle med en

reduktionsevne på 90% og en prøvevæske med 0,4 mg nitrat-N pr. liter og 0,1

mg nitrit-N pr. liter (altså korrekt i alt 0,5 mg N pr. liter) blive beregnet

et resultat for summen af nitrat-N og nitrit-N på 0,1 + 0,4 * 90/100 = 0,46

mg N pr. liter, såfremt der ikke korrigeres for cadmiumgranulatlejets

nedsatte reduktionsevne.

Ved brug af en cadmiumsøjle er det derfor kun muligt at beregne det

rigtige indhold for summen af nitrat og nitrit henholdsvis nitrat, såfremt

både cadmiumsøjlens reduktionsevne og prøvens indhold af nitrit kendes eller

bestemmes.

Som det fremgår af ovenstående redegørelse, der svarer nøje til den i den

nye beskrivelsesindledning gengivne, er fremgangsmåden ifølge den

foreliggende opfindelse, som den er defineret i det nu foreliggende

hovedkrav, ikke blot ny i forhold til den fra de tidligere under ansøgningens

behandling af Direktoratet fremdragne US patentskrifter nr. 3.883.305, nr.

3.877.875 og nr. 3.884.640 samt det af Ansøger selv fremdragne DK

patentskrift nr. 150.802 kendte teknik men adskiller sig også væsentligt fra

denne og tilvejebringer væsentlige tekniske fordele, som ikke kan opnås ved

den kendte teknik.

Det samme gælder også apparatet ifølge opfindelsen, som det er defineret i

det hermed foreliggende krav 9, idet ingen af de kendte apparater ses at være

i stand til at udøve fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Indsigelsens bilag 1-3

Hvad angår de med indsigelsen fremsendte bilag 1, 1A, 1B, 1C, 1D, 2A, 2B

og 3, ses ingen af disse at ændre noget på ovenstående konstatering. Alle

bilagene vedrører analysefremgangsmåder og -apparater, som er baseret på det

såkaldte injektionsstrømningsanalyseprincip (»flow

injection«-princip) og er alene af den grund alle irrelevante. Dertil

kommer, at der er tale om brochuremateriale, som henvender sig til brugeren

og derfor i alt væsentligt kun fortæller noget om, hvilke stoffer eller

stofkomponenter som apparaterne kan anvendes til bestemmelse af, og hvilke

typer af undersøgelser som apparaterne er velegnede til. Derimod er der

yderst sparsomt med oplysninger om apparaternes opbygning og principielle

virkemåde, og der ses ikke at være angivet konstruktionsmæssige

foranstaltninger for disse apparater, som er sammenfaldende med det for

apparatet ifølge opfindelsen nye og særegne, som det er defineret i det

hermed foreliggende krav 9.

Da alle fremgangsmåder og apparater ifølge bilagene 1-3 således vedrører

en helt anden analyseteknik end den, der benyttes ifølge den foreliggende

ansøgning, er der således ingen egentlig grund til at gå i detaljer med

hensyn til, hvad der fremgår af disse bilag. Hvis man alligevel gør det, vil

man kunne konstatere, at det nærmeste, man kommer oplysninger om tekniske

foranstaltninger, som også benyttes i apparatet ifølge den foreliggende

ansøgning, er de, der fremgår af bilag 1C og 2A. Det fremgår af bilag 1C, at

det analyseapparat, der heri betegnes »Aquatec System« omfatter en

prøveskifter (sampler), en analysator, som blander en prøve med reagenser og

måler det fremkomne produkts absorbans, og en styreenhed, som beregner og

præsenterer de fremkomne resultater (bilag 1C, spalte 1, linie 510).

Af bilag 2A, der også vedrører »Aquatec System«, fremgår det, at

analysatoren er forsynet med en injektionsventil , en 4kanals peristaltisk

pumpe, et spektrofotometer, en funktionsprøvekassette og en styreenhed med

indbygget 4-farvet skriver/plotter (side 2, spalte 1, linie 6-10). Om

analysatorens væskestrømningssystem er det derudover angivet, at det omfatter

to dele, nemlig en permanent installeret del og en dskiftelig del

(kassetten). De to dele er fælles om en peristaltisk pumpe, 4 kanaler pr.

del, 40 omdr./minut. Om prøveinjektionsprincippet er det anført, at det er

baseret på magnetisk aktivering af ventiler. Det er endvidere angivet, at der

til analyse for forskellige stoffer, såsom ammoniak, nitrit, nitrat og

phosphat, kræves særskilte kassetter , og at det tager ca. 5 minutter at

skifte fra en analysetype til en anden , dvs. formentlig den tid, det tager

at udskifte en kassette med en anden (bilag 2A, side 2, ramme 4, spalte 2,

linie 8-17).

I hverken bilag 1C eller bilag 2A findes der nogen egentlig beskrivelse af

de omhandlede kassetter, men om den kassette, der skal anvendes til

nitrit/nitrat-bestemmelse, er der i bilag 1C, spalte 2, linie 20-23 og spalte

3, linie 1-3 anført følgende:

Included in the nitrite/nitrate method cassette are, among other things,

prepacked ready-to-use cadmium reductors, which are easily mounted om the

cassette. By this means exposure to cadmium is kept to a minimum.'

Der er således ikke tale om nogen automatisk omskiftning fra en

måleopløsnings passage gennem apparatet uden passage gennem en

cadmiumreduktionssøjle til passage gennem apparatet under passage gennem en

cadmiumreduktionssøjle, således som det er tilfældet ved apparatet ifølge den

foreliggende ansøgning.

Da ingen af de omhandlede bilag 1-3 indeholder mere relevante angivelser

end de ovenfor gengivne, ses det således, at ingen af de kendte apparater

omfatter sådanne tekniske foranstaltninger, som sætter dem i stand til at

udøve fremgangsmåden ifølge den foreliggende ansøgning, hvilket naturligvis

er et indicium for, at ikke blot fremgangsmåden ifølge ansøgningen men også

apparatet ifølge ansøgningen er nyt og adskiller sig væsentligt fra de

omhandlede kendte apparater.

Vi skal derudover blot bemærke, at det er ukorrekt, når Indsiger på side

5, 2. afsnit anfører, at det af ovennævnte bilag 1-3 fremgår, at det forud

for ansøgningens indleveringsdato var almindeligt kendt at foretage de i den

fremlagte ansøgning angivne nitrit- og nitratanalyser, og at disse udføres på

apparater omfattende bl.a. en omskifterventil . Alle de i bilagene nævnte

ventiler er injektionsventiler (»injection valves«), og alle de

nævnte apparater udfører analyserne efter

injection-flow(injektionsstrømnings-) princippet. Inden analyseringen

påbegyndes, må man vælge mellem enten at analysere for nitrit alene i alle

prøverne eller at anvende Cd-søjlen og analysere for sum af nitrit og den del

af nitratet, der reduceres til nitrit, i alle prøverne.

Ingen af apparaterne er i stand til at foretage en korrekt

nitratbestemmelse i en prøve, der både indeholder nitrit og nitrat.

Dette skyldes, at apparaterne ikke er indrettet til at korrigere for

indholdet af nitrit og for Cd-søjlens reduktionsevne. Dette er imidlertid

nødvendigt, når nitratindholdet ønskes bestemt i prøver, som både indeholder

nitrit og nitrat, såfremt det bestemte indhold af nitrat skal være korrekt.

Som indledningsvis bemærket har Indsiger herudover anført, at han har

kendskab til yderligere materiale inden for området, og han forbeholder sig

ret til at fremkomme med dette yderligere materiale og yderligere

argumentation, såfremt der fremsendes eventuelle omarbejdede patentkrav og

eventuelt omarbejdet patentbeskrivelse, som han anmoder om at få tilsendt til

nærmere udtalelse.

Hertil har vi af naturlige grunde intet at bemærke og skal blot tilføje,

at det af ham hidtil tilvejebragte materiale bilag 1-3 hverken berøver

opfindelserne vedrørende fremgangsmåde eller apparat, som de er defineret i

det hermed foreliggende patentkravsæt, deres nyhed eller patenterbarhed og i

øvrigt ikke ses at være mere relevant end den kendte teknik, der er redegjort

for i den hermed foreliggende nye beskrivelsesindledning.

Såfremt Indsiger fremkommer med en replik og eventuelt med nyt materiale,

skal vi høfligst anmode om at blive gjort bekendt hermed samt at få lejlighed

til at udtale os herom, inden Direktoratet træffer afgørelse i sagen.

På det foreliggende grundlag skal vi henstille, at Indsigelsen afvises,

idet vi skal anmode om, at ansøgningens videre behandling sker på grundlag af

den hermed foreliggende, nye beskrivelse med krav og den tidligere tegning.'

Ved skrivelse af 9. januar 1991 imødegik indsiger ansøgerens svarskrift og

replicerede som følger:

»Vi må fortsat hævde, at ansøgningen ikke angår en patenterbar

opfindelse på grund af manglende nyhed og opfindelseshøjde, jf. den tidligere

fremsendte indsigelsesbegrundelse, det tidligere fremsendte

indsigelsesmateriale samt det af ansøgeren citerede danske patent nr.

150.802.

Herudover er det nok tvivlsomt, om den omarbejdede beskrivelse med krav af

18. september 1990 er helt i overensstemmelse med Patentlovens paragraf 13.

Ansøgeren erklærer i sin svarskrivelse af 18. september 1990, at den nye

beskrivelse med krav ikke indeholder noget, som i teknisk henseende ikke kan

udledes af den fremlagte ansøgning. Dette er helt givet korrekt, når

ansøgeren erklærer det, idet ansøgeren opfatter den fremlagte ansøgnings

tekniske indhold som omfattende andre bilag end fremlæggelsesskriftet, nemlig

den vejledning, der blev indleveret samtidig med ansøgningen.

Efter vor mening er det tvivlsomt, om en sådan betragtning er rimelig og

korrekt, men det er selvfølgelig op til Patentdirektoratet eller

Patentankenævnet at tage stilling hertil. Vor påstand er, at ansøgningen

ifølge den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 er ændret, ud over

hvad der er grundlag for i fremlæggelsesskriftet. Alene af denne grund kan

ansøgningen ikke godkendes.

Den fremlagte ansøgning indeholdt et selvstændigt patentkrav på en

fremgangsmåde til fremstilling af en detekterbar måleopløsning, et

selvstændigt patentkrav på et apparat til fremstilling af en fotometrisk

detekterbar måleopløsning samt syv uselvstændige krav, alle knyttet til det

selvstændige apparatkrav.

Den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 indeholder et

selvstændigt krav på en fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ

bestemmelse af en komponent i en væske og syv hertil knyttede uselvstændige

fremgangsmådekrav, samt et selvstændigt patentkrav på et apparat til udøvelse

af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske og

to hertil knyttede uselvstændige apparatkrav.

Alene af teksten i kravene fremgår det, at beskyttelsesomfanget er et helt

andet end ifølge den fremlagte ansøgning.

I ansøgerens svarskrift af 18. september 1990 er der heller ikke nogen

præcis angivelse af, hvordan de ændrede patentkrav fremkommer af de fremlagte

patentkrav, så man klart kan vurdere, om Patentlovens paragraf 19, stk. 2 er

opfyldt: »Efter at ansøgningen er godkendt til fremlæggelse, må begæring

som i paragraf 14 omhandlet fremsættes eller patentkravene ændres, således at

patentbeskyttelsesomfang udvides.«

Med hensyn til sagens rent saglige indhold skal vi fremføre følgende:

I både krav 1 og 9 anføres det i kravenes kendetegnende del, at der

anvendes et leje af (fast) cadmiumgranulat - det man blandt fagfolk i daglig

tale kalder en cadmiumssøjle. Dette er direkte kendt fra de med vor

indsigelse indleverede bilag, jf. f.eks. bilag 1C, side 12, midterste spalte,

sidste linie. Det er i øvrigt, og har været det i adskillige år, almindeligt

kendt at anvende cadmium som reduktionsmiddel for at reducere nitrat til

nitrit. Enhver fagmand på området ved, at cadmium som reduktionsmiddel ikke

reducerer nitrat til nitrit 100%, og cadmiumssøjlens reduktionsevne må derfor

bestemmes, før denne kan anvendes til en kvantitativ bestemmelse af nitrat,

som nu er opfindelsens anvendelse, jf. de nye patentkravs formulering.

Herudover er det i krav 1 og 9 anført, at der styres (anvendes en

styreenhed), så målingsforløbet automatiseres. Det fremgår dog klart af de

fremdragne publikationer, at de heri omtalte apparater er

microprocessor-styrede, så disse træk angiver intet nyt. Sådanne træk er i

øvrigt banale, set i lyset af teknikkens stade i dag, både på dette tekniske

område og på andre.

I svarskriftet hævder ansøgeren på side 12, at alle de fremgangsmåder og

apparater, der er vist i de af os indleverede bilag, angår en anden

analyseteknik, og at disse bilag derfor ikke er relevante og sammenlignelige

med teknikken ifølge opfindelsen. Denne påstand er ikke korrekt, idet der

højest er tale om forskelle på uvæsentlige punkter. Bilagene viser konkrete

apparater og fremgangsmåder, der før ansøgningens indleveringsdato var i

handelen her i landet, og disse apparater er indrettet til at foretage

analyser af netop den art, der er omhandlet i den reviderede beskrivelse med

krav af 18. september 1990. Der er godt nok tale om sagsbrochurer og artikler

i et fagtidsskrift, og disse er ikke så detaljerede som den reviderede

patentansøgning, men dette ændrer ikke ved, at der er tale om den samme

analyseteknik.

Hele den grundlæggende fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ

bestemmelse af en komponent i en væske, f.eks. nitrat eller nitrit, er

således direkte kendt fra de fremdragne skrifter, og ligeledes er

principperne og funktionerne i apparatet kendte fra de fremdragne skrifter.

Med hensyn til de nye fremgangsmåder, der er indført i de nye uselvstændige

krav, skal vi anføre følgende:

Krav 2 angiver, at der anvendes gennemsnitsmåling. Dette sker naturligvis

også i de kendte apparater.

Krav 3 angår helt banale foranstaltninger, der er almindeligt kendte, og

som, selvom de ikke direkte er nævnt i de indleverede brochurer, også udføres

i de kendte apparater.

Krav 4 angiver en kalibreringsmåde, der er en sædvanlig anvendt, nemlig

f(x) = Ax + B. Der er intet nyt i denne kalibreringsmetode, hverken i

forbindelse med den aktuelle fremgangsmåde eller andre.

Krav 5 og 6 er gentagelser af tidligere krav, og angiver blot, at

fremgangsmåden anvendes til bestemmelse af nitrat eller nitrit, hvilket de

kendte apparater også er indrettet til.

I krav 7 angives, at der foretages en spektrofotometrisk måling af en

farveændring, hvilket er identisk med målemetoden ifølge de indleverede

brochurer.

Krav 8 angår en fremgangsmåde, der ikke fremgår af de fremlagte krav eller

af den fremlagte ansøgning.

Med hensyn til de uselvstændige apparatkrav har vi følgende kommentarer:

Krav 10 er en opremsning af enkeltdelene i apparatet, hvilke enkeltdele

genfindes uden problemer i de indleverede brochurer, jf. det tidligere

indleverede bilag.

Krav 11 angiver intet teknisk nyt, og vi skal fremhæve, at anvendelsen af

tynde slanger er velkendt fra FIA.

Vor konklusion er derfor, at ansøgningen ej heller set fra et teknisk

synspunkt angår en patenterbar opfindelse, når henses til, hvad der er

almindelig kendt teknik på området samt til, hvad der er kendt fra de

skrifter, der er anført i beskrivelsens indledning og de af os indleverede

bilag 1, 2 og 3, jf. vor indsigelse af 15. januar 1990.

Ansøgningen bør derfor afslås i sin helhed.'

Hertil har klageren i duplik af 23. september 1991 udtalt følgende:

»Indsiger har i sin replik forsøgt sig med en stillingtagen til det

med vort ovennævnte svarskrift fremsendte forslag til ny beskrivelse og krav,

hvorom han bemærker, at det nok er tvivlsomt , om den omarbejdede beskrivelse

med krav af 18. september 1990 er helt i overensstemmelse med patentlovens §

13, idet han finder, at ansøgningen ifølge den nye beskrivelse med krav af

18. september 1990 er ændret ud over, hvad der er grundlag for i

fremlæggelsesskriftet, samtidig med at han dog tilkendegiver, at det helt

givet er korrekt, når Ansøger i sin svarskrivelse af 18. september 1991

erklærer, at den nye beskrivelse med krav ikke indeholder noget, som i

teknisk henseende ikke kan udledes af den fremlagte ansøgning. Hertil føjer

Indsiger så sine mere detaljerede påstande vedrørende patentkravene i det nye

patentkravsæt, som han ikke finder angår en ud fra et teknisk synspunkt

patenterbar opfindelse, når henses til, hvad der er almindelig kendt teknik

på området samt til, hvad der er kendt fra de skrifter, der er anført i den

nye beskrivelses indledning og de af ham tidligere den 15. januar 1990

indleverede bilag 1, 2 og 3, hvorfor han mener, at ansøgningen bør afslås i

sin helhed.

Til disse påstande og anbringender skal vi i det følgende fremføre vore

observationer og vor redegørelse for de faktiske forhold, hvoraf det ganske

tydeligt vil fremgår, at Indsigers påstande er fremført på et yderst

uunderbygget og fejlagtigt grundlag, hvorfor de ikke kan tillægges den vægt,

som Indsiger gør det, men må betragtes som rene kuriositeter baseret på

manglende vilje eller evne til at forstå de omhandlede tekniske og juridiske

relationer. --------------

Som ovenfor gengivet, finder Indsiger det tvivlsomt, om den omarbejdede

beskrivelse med krav af 18. september 1990 er helt i overensstemmelse med

patentlovens § 13, men tilkendegiver på den anden side, at det helt givet er

korrekt , når ansøger i sin svarskrivelse af 18. september 1990 erklærer, at

den nye beskrivelse med krav ikke indeholder noget, som i teknisk henseende

ikke kan udledes af den fremlagte ansøgning , idet Ansøger opfatter den

fremlagte ansøgnings tekniske indhold som omfattende andre bilag end

fremlæggelsesskriftet, nemlig den vejledning, der blev indleveret samtidig

med ansøgningen. En sådan betragtning finder Indsiger det tvivlsomt kan være

rimelig og korrekt, men overlader det i øvrigt til Patentdirektoratet (eller

Patentankenævnet) at tage stilling hertil og påstår blot, at ansøgningen

ifølge den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 er ændret, d over

hvad der er grundlag for i fremlæggelsesskriftet. Til disse noget særegne og

delvis selvmodsigende og fuldstændigt uunderbyggede anbringender skal vi

bemærke følgende:

Den foreliggende patentansøgning blev indleveret den 23. juni 1987 og

omfattende to af Ansøger affattede bilag på 3 henholdsvis 13 sider, hvoraf

det første bilag omfattede en almen beskrivelse af opfindelsen (beskrivelsens

almene del eller beskrivelsens indledning), patentkrav, sammendrag og

tegning, medens det andet bilag omfattede en detaljeret redegørelse for

opfindelsen, udførelsesformer herfor og vejledning om dens udøvelse, og dette

bilag må derfor med rette anses for at udgøre beskrivelsens specielle del .

Ansøgningen omfattede således alt, hvad en sædvanlig patentansøgning skal og

bør omfatte, og det forhold, at de to bilag ikke var sammenarbejdet til et

enkelt bilag med fortløbende paginering synes kun at være en rent formel

fejl, som i henhold til sædvanlig praksis her i landet ikke kan tillægges

nogen vægt for ansøgningens behandling og udfaldet af denne. Ganske vist er

hele den oprindelige specielle beskrivelsesdel ikke blevet medtaget i det

endelige fremlæggelsesskrift, hvad der måske nok ville have været mest

hensigtsmæssigt, men dette ændrer ikke noget ved det forhold, at den

oprindelige specielle del må anses for at udgøre en helt legal del af

ansøgningen som oprindeligt indleveret, jvf. bestemmelserne herom i

Patentlovens § 8, stk. 2 og 3, Patentdirektoratets Bekendtgørelse nr. 874 af

19. december 1989, § 2, stk. 1 samt Patentbestemmelserne af 1. august 1986, §

4 og 5. Såfremt ansøgningen ikke var blevet anset for af have omfattet

samtlige de for en ansøgning normalt krævede dele i behørig form, ville

Ansøger formentlig også omgående være blevet gjort opmærksom her på af

Patentdirektoratet, jvf. Patentbestemmelserne § 42 og 43.

Hvad angår Patentlovens § 13, hvortil Indsiger specifikt henviser, må det

derfor bemærkes, at bestemmelserne heri ikke kan anses for at være til hinder

for den omarbejdning af ansøgningens skrivelse med krav, som skete den 18.

september 1990, idet Patentlovens § 13 blot udsiger, at »en ansøgning om

patent må ikke ændres således, at patent søges på noget, som ikke fremgik af

ansøgningen, da denne blev indleveret , .....«. Indsiger synes derfor

enten ikke at have læst Patentlovens § 13 tilstrækkeligt indgående eller ikke

at være i stand til at forstå dens indhold som fastlagt ved andre i

Patentloven, Bekendtgørelsen og Patentbestemmelserne givne retningslinier. I

henhold til bestemmelserne i Patentlovens § 13 er der således intet som helst

til hinder for en fuldstændig omarbejdelse af såvel patentbeskrivelse som

krav af en ansøgning, og dette gælder også, selv om ansøgningen er blevet

fremlagt i form af et godkendt fremlæggelsesskrift.

Indsiger fremfører herefter nogle yderligere bemærkninger (I, side 2,

linie 21 - side 3, linie 20) vedrørende den skete ændring af patentkravene i

fremlæggelsesskrift til de nu foreliggende patentkrav af 18. september 1990

og anfører i den forbindelse, at alene af teksten i kravene fremgår det, at

beskyttelsesomfanget er et helt andet end ifølge den fremlagte ansøgning. Om

der herved er sket en sådan ændring af ansøgningen, at Patentlovens § 19,

stk. 2 er opfyldt eller ej, ser Indsiger sig imidlertid ikke i stand til at

afgøre, eftersom der i vort svarskrift af 18. september 1990 ikke var nogen

præcis angivelse af, hvordan de ændrede patentkrav fremkommer af de fremlagte

patentkrav.

Hertil skal for det første bemærkes, at Patentlovens § 19, stk. 2 ikke

stiller noget krav om, at patentkravene efter ansøgningens godkendelse til

fremlæggelse kun må ændres på grundlag af, hvad der forekommer af angivelser

i de godkendte krav. Patentkravene må tværtimod gerne ændres således, at der

heri forekommer angivelser, som ikke forekom i de godkendte patentkrav.

Patentkravene må blot ikke ændres således, at patentbeskyttelsens omfang

dvides. Efter bestemmelsens ordlyd er der intet til hinder for, at

patentkravene kan ændres , når ændringen ikke har karakter af en udvidelse,

men f.eks. en indskrænkning, jvf. Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg,

»Patentloven«, side 163, pkt. 19.5.

Og en indskrænkning af det ved patentkravene fastlagte beskyttelsesomfang

er netop, hvad der er sket ved ændringen af patentkravene i forhold til

kravene i fremlæggelsesskriftet, til den affattelse, hvori de nu foreligger.

Dette fremgår alene deraf, at, mens de oprindelige selvstændige krav 1 og 2 i

fremlæggelsesskriftet var rettet på en »fremgangsmåde til fremstilling

af en detekterbar måleopløsning«, henholdsvis et »apparat til

fremstilling af en fotometrisk detekterbar måleopløsning«, er de nu

foreliggende selvstændige patentkrav rettet på en »fremgangsmåde til

automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske« (krav

1) henholdsvis et »apparat til udøvelse af fremgangsmåden til

kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske«, idet man for at

kunne udføre en kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske

nødvendigvis først må fremstille en detekterbar måleopløsning og derefter

foretage yderligere foranstaltninger af forskellig art for at nå til den

kvantitative bestemmelse af en ønsket komponent. Sådanne yderligere

foranstaltninger er netop udtryk for, at der sker en begrænsning af det ved

patentkravet fastlagte beskyttelsesomfang.

Tilsvarende gælder det for et apparat til udøvelse af en kvantitativ

bestemmelse af en komponent i en væske, at denne nødvendigvis må være i stand

til at udføre flere funktioner og om nødvendigt omfatte flere organer og

indretninger end et apparat, som blot skal kunne fremstille en detekterbar

måleopløsning, der udgør det indledende trin ved den kvantitative bestemmelse

af en omhandlet komponent i væsken.

Det vil i øvrigt ved selvsyn let kunne konstateres, at såvel det nye krav

1 som det nye krav 9 tekstmæssigt er betydeligt mere omfattende end det

tidligere krav 1 henholdsvis 2 (hvilket er et umiddelbart synligt udtryk for,

at der er indlagt flere begrænsninger i de nye krav end i de tidligere krav),

samt at samtlige de i de tidligere krav forekommende essentielle tekniske

angivelser også forekommer i de tilsvarende nye krav. Der kan derfor efter

vor opfattelse overhovedet ikke være nogen som helst tvivl om, at de nye krav

1 og 9 repræsenterer en indskrænkning af det ved de tidligere krav 1

henholdsvis 2 fastlagte patentbeskyttelsesomfang.

Endelig skal det bemærkes, at såvel fremgangsmåden i henhold til det nye

krav 1 samt apparatet i henhold til det nye krav 9 såmænd blot er blevet

bragt i overensstemmelse med en af Patentdirektoratet godkendte benævnelse

for ansøgningen samt med hvad, der iøvrigt fremgår af forklaringen af

opfindelsen i den godkendte beskrivelse, jvf. eksempelvis indledningen side

1, første afsnit samt formålsangivelsen på samme side, linie 40-41 i

fremlæggelsesskriftet.

Hvad angår Indsigers bemærkninger om, at der i vort svarskrift af 18.

september 1991 ikke findes nogen præcis angivelse af, hvordan de ændrede

patentkrav fremkommer af de fremlagte patentkrav, skal vi hertil bemærke, at

angivelserne i de nye patentkrav, som anført ovenfor, ikke nødvendigvis skal

have en basis i de tidligere i fremlæggelsesskriftet forekommende patentkrav

, de skal blot have en basis i ansøgningen som oprindeligt indleveret . Af

hensyn til dokumentationen af, at dette faktisk også er tilfældet for de nye

patentkrav af 18. september 1990, fremsender vi hermed en detaljeret

redegørelse for basis i de hidtidige af ansøgningen omfattede akter for

samtlige tekniske angivelser i de nye patentkrav. På baggrund heraf og det

ovenfor anførte mener vi, det hermed må være endeligt godtgjort, at det nye

patentkravsæt af 18. september 1990 i alle henseender repræsenterer en

tilladelig ændring af de i fremlæggelsesskriftet forekommende patentkrav.

I sine betragtninger vedrørende ansøgningens saglige indhold anfører

Indsiger (I, side 4, linie 20- side 5, linie 14), at vor påpegning i vort

svarskrift af 18. september 1990 (side 12) af, at alle de fremgangsmåder og

apparater, der er vist i de af Indsiger indleverede bilag, angår en anden

analyseteknik , og at disse bilag derfor ikke er relevante og sammenlignelige

med teknikken ifølge opfindelsen, ikke er korrekt , idet der højest er tale

om forskelle på uvæsentlige punkter . Dette anbringende forsøger Indsiger

herefter at underbygge med angivelse af, at disse kendte apparater er

indrettet til at foretage analyser af netop den art , der er omhandlet i den

reviderede beskrivelse med krav af 18. september 1990, samt at selv om de

omhandlede salgsbrochurer og artikler ikke er så detaljerede som den

reviderede patentansøgning, ændrer dette ikke ved, at der er tale om den

samme analyseteknik . Indsiger finder endvidere, at den grundlæggende

fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en

væske (ifølge ansøgningen) således er direkte kendt fra de fremdragne

skrifter, og ligeledes er principperne og funktionerne i apparatet kendt fra

de fremdragne skrifter.

Alle disse af Indsiger fremførte påstande er karakteriseret ved, at han

fuldstændigt ndlader af omtale de omhandlede fremgangsmåder og

analyseteknikkers grundlæggende principper, som vi ellers udtrykkeligt har

redegjort for i vort tidligere svarskrift. Heraf fremgår det nemlig ganske

tydeligt, at analysefremgangsmåden ifølge den foreliggende patentansøgning er

baseret på det såkaldte kontinuerlige strømningsanalyseprincip

(»continuous-flow«-analyseprincip), mens de af Indsiger fremfundne

og modholdte salgsbrochurer og fagtidsskriftartikler alle vedrører

analysefremgangsmåder baseret på det såkaldte

injektionstrømningsanalyseprincip

(»injection-flow«-analyseprincip). Disse to analyseprincipper er og

bliver så forskellige, at det er fuldstændigt irrelevant at begynde at

sammenligne dem endsige at påstå, at der »højest er tale om forskelle på

uvæsentlige punkter »eller er tale om »den samme

analyseteknik« . Dette fremgår klart af vor detaljerede redegørelse i

såvel vort svarskrift af 18. september 1990 som af beskrivelsesindledningen i

den nye beskrivelse af samme dato. Det er muligt, at Indsiger ikke er i stand

til at indse eller forstå de store principielle forskelle mellem de to

fremgangsmådeanalyseprincipper, men vi er overbevist om, at alle andre med

fornøden faglig indsigt let vil kunne indse, at det forholder sig, som vi har

redegjort for det.

Om anvendelsen af et leje af cadmiumgranulat i henhold til den

kendetegnende del af de nye krav 1 og 9 anfører Indsiger (I, side 3, linie

25- side 4, linie 10), at dette er direkte kendt fra det af ham tidligere

indleverede bilag 1C, side 12, midterste spalte, sidste linie.

Hvad denne bemærkning angår, skal vi forsåvidt blot gentage, hvad vi

allerede har anført i vort tidligere svarskrift, side 13, fjerde afsnit og

side 14, første afsnit, nemlig at:

»Der er således ikke (her) tale om nogen automatisk omskiftning fra

en måleopløsningspassage gennem apparatet den passage gennem en

cadmiumreduktionssøjle til passage gennem apparatet nder passage gennem en

cadmiumsøjle, således som det er tilfældet ved apparatet ifølge den

foreliggende ansøgning.« Henholdsvis:

»Inden analyseringen påbegyndes, må man vælge mellem enten at

analysere for nitrit alene i alle prøverne eller at anvende Cd-søjlen og

analysere for sum af nitrit og den del af nitratet, der reduceres til nitrit,

i alle prøverne.«

Det af Indsiger påberåbte citatsted angiver altså ikke nogen kendt teknik,

ifølge hvilken det skulle være muligt på automatisk vis at foretage en

korrekt bestemmelse af nitrit i en og samme prøve. Ifølge de af Indsiger

påberåbte kendte apparater kræver dette en mellemliggende manuel indgriben i

analyseprocedurerne. Derimod er det da rigtigt, som af Indsiger anført (I,

side 4, linie 2-4), at det er kendt at anvende cadmium som reduktionsmiddel

til reduktion af nitrat til nitrit, men dette er da også af os udtrykkeligt

anerkendt i såvel vort svarskrift af 18. september 1990 som i indledningen

til beskrivelsen af samme dato, jvf. side 8, linie 6-12, i svarskriftet

henholdsvis side 4, linie 9-14, i beskrivelsen af samme dato.

Tilsvarende vil vi heller ikke bestride, at de af Indsiger fremdragne

brochurer og tidsskriftartikler vedrørende »injection-flow«

analyseapparater er mikroprocessor-styrede, som Indsiger fremhæver det (I,

side 4, linie 13-16), men disse apparater er netop ikke af samme art som

apparatet ifølge den foreliggende ansøgning, og de omhandlede

mikroprocessorer er ikke indrettet til at udøve fremgangsmåden ifølge den

foreliggende ansøgning. Indsigers påberåbelse af disse kendte apparatet som

noget, der skulle foregribe apparat og fremgangsmåde ifølge den foreliggende

ansøgning er og bliver irrelevant.

Indsiger har endvidere nogle korte bemærkninger (I, side 5, linie 2 - side

6, linie 21) til de øvrige krav 2-8 og 10-11, og vi skal med tilsvarende

korte bemærkninger i det følgende meddele vore kommentarer hertil.

Krav 2. Gennemsnitsberegningen af indholdet af komponenten i

analysevæsken foretages på grundlag af flere målinger udført på en og samme

analyse . Dette er ikke tilfældet ved de kendte apparater, hvilke der kun kan

foretages en måling pr. analyse. Udførelsesformen ifølge krav 2 repræsenterer

derfor en stor forenkling og rationaliseringsbesparelse ved fremgangsmåden

ifølge ansøgningen, som ikke kan opnås med de kendte apparater.

Krav 3. Indsiger erkender, at den omhandlede udførelsesform

(foranstaltninger) ikke fremgår af de af ham påberåbte brochurer men påstår

alligevel, at de kendte apparater også udfører disse foranstaltninger. Dette

er en noget ejendommelig påstand i betragtning af, at den jo er fuldstændigt

uunderbygget.

Udførelsesformen ifølge krav 3 må derfor anses for ny og iøvrigt som

værende en særdeles rationel og hensigtsmæssig måde at udføre serieanalyser

på.

Krav 4. Det til bestemmelse af ammonium, phosphor og nitrit benyttede

kalibreringsprocedurer og beregningsalgoritmer er naturligvis ikke i sig selv

nye, men anvendelsen heraf på automatiseret måde og i forbindelse med

fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er ny og medvirker iøvrigt

til at opnå den fulde rationaliseringsgevinst og tids- og arbejdsbesparelse,

som opnås med fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse.

Krav 5 og 6. Indsiger anfører, at de kendte apparater (ifølge de af ham

fremdragne brochurer og tidsskriftartikler) også er indrettet til bestemmelse

af nitrat eller nitrit. Dette er øjensynligt rigtigt, men det er på grundlag

af en anden fremgangsmådeanalyseteknik

(»injection-flow«-analyseteknik), og det fremgår ikke af de

omhandlede skrifter, at bestemmelserne udføres på den i krav 5 angivne måde,

eller at det sker ved en fuldautomatiseret analyseprocedure uden

mellemliggende manuelle indgreb mellem nitrit- og nitrit- plus

nitratbestemmelse. Udførelsesformerne ifølge krav 5 og 6 må følgelig anses

for værende nye.

Krav 7. Spektrofotometrisk måling af en farveændring i forbindelse med en

kemisk reaktion er naturligvis i sig selv kendt. Andet har fra vor side

aldrig været påstået, men den er ikke kendt i forbindelse med den

foreliggende fremgangsmåde, som i sig selv er ny.

Krav 8. Det i krav 8 angivne fremgår som tidligere bemærket af

ansøgningen som oprindeligt indleveret og er derfor tilladelig i henhold til

patentlovens § 13. Krav 8 falder inden for rammerne af krav 1, som i sig selv

udgør en begrænsning af opfindelsen i forhold til krav 1 i

fremlæggelsesskriftet. Krav 8 repræsenterer derfor ikke nogen udvidelse af

opfindelsens beskyttelsesomfang. Krav 8 må følgelig anses for at være

tilladelig i henhold til patentlovens § 19, stk. 2.

Såfremt Direktoratet mod vor forventning ikke skulle være enige med os i

denne vurdering, skal vi dog hermed tilkendegive, at vi i så fald er

indforstået med eventuelt at lade krav 8 udgå.

Krav 10. Indsigers påstand om, at de i dette krav angivne enkeltdele

genfindes i de af ham tidligere indleverede bilag (brochurer og

tidsskriftsartikler), er kun delvis korrekt. Der er således ikke heri angivet

noget om en »motordrevet, dobbelt 3vejsventil«, så vidt som vi har

kunnet konstatere det, og Indsiger har heller ikke specifikt påvist, at dette

skulle være tilfældet. Iøvrigt skal det bemærkes, at de omhandlede enkeltdele

er til anvendelse i apparatet ifølge krav 9, og dette apparat er som

tidligere påvist af en helt anden type end den, der er tale om i de af

Indsiger indleverede brochurer m.v.

Krav 11. At tynde slanger i sig selv er velkendte, skal vi ikke bestride,

men det indebærer på den anden side dog ingenlunde, at anvendelsen af sådanne

i den givne sammenhæng i det foreliggende apparat skulle være en uinteressant

banal foranstaltning ved apparatet ifølge den foreliggende opfindelse.

Tværtimod udgør det en særdeles enkel, robust og billig måde at frembringe en

ønsket differentiering med hensyn til fremføringshastighed for analyseprøver

og analysereagenser i apparatet på en måde, som virker reagensbesparende.

Dette er naturligvis et særdeles praktisk arrangement i mange laboratorier,

hvor det netop er reagensopløsninger, som udgør den bekostelig del ved

udførelsen af analyser.

Konklusion.

På ovenstående baggrund synes det hermed at være klarlagt, at Indsiger

ikke i sin replik har fremført sådanne anbringender eller tilvejebragt sådan

dokumentation herfor, at det på nogen måde skulle kunne berettige hans

konklusion om, at ansøgningen set ud fra et teknisk synspunkt ikke skulle

angå en patenterbar opfindelse, når henses til den teknik, der er kendt fra

de i den nye beskrivelses indledning omtalte skrifter samt de af ham med

indsigelsen den 15. januar 1990 indleverede bilag 1, 2 og 3.

Tværtimod fremgår det af ovenstående redegørelse og af vort svarskrift af

18. september 1990, at såvel fremgangsmåde som apparat ifølge patentkravene i

den nye beskrivelse af samme dato angår en opfindelse, som ikke blot er ny

men også adskiller sig væsentligt i forhold til ovennævnte kendte teknik.

Indsiger er øjensynligt ikke i stand til at indse dette, men for fagfolk med

sædvanlig faglig indsigt og uhildede øjne skulle det næppe være vanskeligt. I

alle tilfælde opfylder opfindelsen efter vor opfattelse de sædvanlige

kriterier for patenterbarhed, jvf. forklaringen af opfindelsen og de med

denne særligt opnåelige tekniske fordele som forklaret i den nye beskrivelse

af 18.9.1990, specielt side 6, linie 4 - side 7, linie 6.

Vi skal derfor henstille, at indsigelsen afvises i sin helhed, idet vi

skal anmode Direktoratet om, at ansøgningen godkendes på grundlag af den nye

beskrivelse med krav af 18. september 1990.

Såfremt Direktoratet skulle finde, at der i den nye beskrivelse med krav

findes punkter, som kræver yderligere afklaring, eller findes mangler af

formel art, skal vi anmode Direktoratet om venligst at meddele os dette,

således at de omhandlede forhold kan bringes i orden.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at vi netop selv har konstateret et par

mindre, formelle fejl i beskrivelsen af 18. september 1990, nemlig på side 9

og side 17, som det fremgår af de medsendte kopier heraf med viste

ændringsforslag. Vi medsender endvidere nye sider 9 og 12, hvori de

omhandlede ændringer er udført.'

Patentdirektoratet besvarede i skrivelse af 13. december 1991 klagerens

ovennævnte skrivelse som følger:

»1. Vi kan ikke tage stilling til spørgsmålet om patenterbarheden,

før det er klarlagt, hvad der kan udledes af ansøgningens basisdokumenter.

2. I § 21, stk. 1 i Patentdirektoratets bekendtgørelse nr. 874 af 19 dec

1989 er basisdokumenterne defineret som den ved ansøgningens indleveringsdag

foreliggende beskrivelse med krav og tegninger, hvoraf bl.a. fremgår, at

sammendraget og eventuelle fremsendte modeller ikke indgår i

basisdokumenterne.

3. Ved indleveringen af Deres ansøgning forelå en beskrivelse med krav og

tegning, som opfylder de i patentbestemmelserne stillede formalitetskrav,

bl.a. ved, at beskrivelsen indeholder en almindelig del med angivelse af

opfindelsens anvendelsesområde og tekniske virkning samt en speciel del med

nærmere forklaring af opfindelsen under henvisning til tegningen.

Denne beskrivelse fremtræder derfor umiddelbart som en formelt korrekt

fuldstændig beskrivelse med krav og tegninger, som ikke ville give en læser

indtryk af, at der kun er tale om en beskrivelsesindledning (jfr. side 2 i

Deres brev af 23 sep 1991), og at beskrivelsen derfor må omfatte andet og

mere, end hvad der fremgår af disse akter. Vi fandt derfor intet grundlag for

i medfør af patentbestemmelsernes §§ 42 og 43 at forlange disse akter

suppleret, jfr. side 3 i Deres ovennævnte brev.

4. Ud over nævnte tilsyneladende fuldstændige beskrivelse med krav og

tegning omfattede ansøgningens oprindelige akter en brugervejledning for et

komplet analyseapparat, der ikke var genstand for patentkrav, men som skal

anvendes til gennemførelse af analysemetoden ifølge krav 1 og 2, og som bl.a.

indeholder ventilen og cadmiumsøjlen ifølge krav 3.

Ved sin udformning og affattelse fremtræder dette bilag ikke som en

forskriftmæssig del af en patentbeskrivelse. Dels af denne grund, og dels som

følge af, at den samtidigt indleverede beskrivelse som ovenfor nævnt

tilsyneladende er i forskriftmæssig stand og bl.a. i forvejen indeholder en

speciel del, kan hverken vi eller andre læsere af ansøgningen opfatte dette

bilag som udgørende beskrivelsens specielle del, således som De har ytret

ønske om side 2 i Deres ovennævnte brev.

Bl.a. som følge af talrige henvisninger til taster, displays,

skriveudstyr, akkumulator og andre apparatdele, som hverken er vist på nogen

tegning eller nærmere beskrevet, fremtræder dette bilag netop som det, det

foregiver at være, nemlig en brugervejledning for et analyseapparat. En

brugervejledning må nærmest betragtes som en tilbehørsdel til det pågældende

apparat, hvoraf følger, at vi må sidestille dette bilag med en del af den

model, hvis øvrige dele ikke er (og heller ikke bør være) fremsendt.

Af ovennævnte definition af basisdokumenterne (bekendtgørelsens § 21, stk.

1) fremgår som tidligere nævnt klart, at modeller eller dele deraf ikke

omfattes af definitionen.

5. Vi må derfor fastslå, at nærværende ansøgnings basisdokumenter kun

omfatter beskrivelse med krav og tegning af 23 jun 1987, og at den samtidigt

indleverede brugervejledning altså ikke er et basisdokument.

6. Foranlediget af indsigelsen er vi blevet opmærksomme på, at

patentkravene i fremlæggelsesskriftet er i strid med bekendtgørelsens § 19,

stk. 4.

Eksempelvis kan vi nævne, at den samtidige anvendelse af flere forskellige

slangediametre i den peristaltiske pumpe og standsningen af flowet i den

periode, som i den oprindelige beskrivelse benævnes reaktionstiden, ikke kan

udledes af basisdokumenterne.

7. I deres brev af 23 sep 1991 har De redegjort for, at de ændrede krav af

18 sep 1990 har grundlag i fremlæggelsesskriftet og brugervejledningen af 29

jun 1987.

Da fremlæggelsesskriftet ikke fuldt ud har grundlag i basisdokumenterne,

og da brugervejledningen ikke er et basisdokument, kan Deres redegørelse

imidlertid ikke vise, at kravene af 18 september 1990 har grundlag i

basisdokumenterne, og som det fremgår af ovenstående, mener vi, at dette ikke

er tilfældet.

8. Vi kan derfor ikke viderebehandle ansøgningen på grundlag af de nu

foreliggende akter. Betingelsen for viderebehandling af ansøgningen er, at De

fremsender en ændret beskrivelse med krav og tegning, som opfylder

bestemmelserne i bekendtgørelsens § 19, stk. 1 og 4, og samtidig redegør for

kravenes grundlag i basisdokumenterne.

Desuden må De fremsende en efter de således ændrede krav tilpasset

imødegåelse af indsigelsen....«

Hertil bemærkede klageren i skrivelse af 15. juni 1992 følgende:

»Som allerede oplyst i vor duplik af 23. september 1991 blev den

foreliggende patentansøgning indleveret den 23. juni 1987 og omfattede på

dette tidspunkt ud over et ansøgningsdokument to af Ansøger affattede bilag

på 3 henholdsvis 13 sider, som begge var vedlagt ansøgningsdokumentet i tre

eksemplarer.

Det mindste af disse bilag bestod af en skriftlig redegørelse for

opfindelsen på ialt 1 side og 7 linier affattet i en resumeagtig nærmest

telegramlignende stil, tre patentkrav, hvoraf de to var rettet på en metode

til at automatisere analysemetoder, og det tredie var rettet på en

motorventil med cadmiumsøjle, på ialt 15 linier, et sammendrag på ni linier

og en tegning med en diagramfigur med tilhørende forklarende tekst.

Det største af bilagene var som nævnt derimod på ialt 13 sider og

omfattede ialt skematiske diagramfigurer over henholdsvis tilsætning af

måleopløsning og reagenser i forbindelse med udførelse af analysemetoden

ifølge opfindelsen, motorventilens funktionsprincip i forbindelse med en

tilsluttet cadmiumsøjle og tilsluttede reagenstilledninger samt et

totaldiagram over en udførelsesform for et helt apparat til udøvelse af

analysemetoden ifølge opfindelsen. Herudover var der i dette bilag:

en detaljeret beskrivelse af fordelene ved anvendelse af apparat og

analysemetode ifølge opfindelsen, jvf. side 1 i bilaget,

en principiel beskrivelse af analysemetodens udførelse, jvf. side 2 i

bilaget,

en generel beskrivelse af betjeningen af en computer til anvendelse ved

udførelse af analysemetoden ifølge opfindelsen, jvr. side 5 - 7 i bilaget,

en beskrivelse af fremstillingen af reagenser til bestemmelse af nitrit og

nitrat ved analysemetoden ifølge opfindelsen, jvf. side 8, første trediedel i

bilaget,

en beskrivelse af pumpeslanger og en pumpetype og dennes

hastighedsjustering i forbindelse med udførelse af nitrit- og

nitratbestemmelse ved analysemetoden ifølge opfindelsen, jvf. side 8, midt i

bilaget,

en beskrivelse af fremstillingen af cadmiumsøjlen, dennes forberedelse,

kalibrering og regenerering i forbindelse med udøvelse af analysemetoden

ifølge opfindelsen, jvf. side 8, sidste trediedel og hele side 9 i bilaget,

et eksempel på nitrit- og nitratbestemmelse ved analysemetode og apparat

ifølge opfindelsen, jvf. side 10 i bilaget,

en beskrivelse af reagenser til bestemmelse af ammoniumkvælstof, en

beskrivelse af pumpeslanger og pumpe og dennes hastighedsjustering samt en

generel beskrivelse af udførelse af analysemetoden ifølge opfindelsen i

forbindelse med bestemmelse af ammoniumkvælstof, jvf. side 11 - 12 i bilaget,

et eksempel på bestemmelse af ammoniumkvælstof ved analysemetode og

apparat ifølge opfindelsen, jvf. side 13 i bilaget.

Af det af Ansøger den 23. juni 1987 fremsendte ansøgningsdokument fremgår

det endvidere, at opfindelsens benævnelse var: »Multi analyse

system«. Det lille bilag på 3 sider bar benævnelsen »MULTI ANALYSE

SYSTEM«, og det store bilag på 13 sider bar benævnelsen »MULTI

ANALYSER SYSTEM«.

Både det lille og det store bilag er ifølge ansøgningsdokumentet

øjensynligt af Ansøger blevet indleveret i tre eksemplarer, hvilket turde

indicere, at Ansøger har været af den opfattelse, at såvel det lille som det

store bilag udgjorde en nødvendig del af hans beskrivelse af opfindelsen, og

som sådanne burde de derfor begge indleveres i tre eksemplarer, eftersom det

jo er det, Direktoratet forlanger af en forskriftsmæssigt korrekt indleveret

beskrivelse af en opfindelse.

På denne baggrund mener vi derfor, at det må anses for fuldt ud berettiget

at opfatte det lille bilag som omfattende ansøgningens almene beskrivelse af

opfindelsen, patentkrav og sammendrag samt en del af tegningen og at opfatte

det store bilag som omfattende beskrivelsens specielle del og den resterende

del af tegningen.

Denne opfattelse synes da også at være i fuld overensstemmelse med

Direktoratets hidtidige opfattelse af forholdene, idet Direktoratet ikke på

noget tidligere tidspunkt af ansøgningens behandling har stillet Ansøger

noget spørgsmål om, hvad Ansøgers mening var med at indlevere det store

bilag, og idet Direktoratet har godkendt ansøgningen til fremlæggelse på

grundlag af en beskrivelse på ialt 4 sider og 10 linier, medens det lille

bilag kun omfattede en beskrivelse på 1 side og 8 linie, et antal patentkrav

på ialt ni, som fyldte næsten 2 sider, medens det lille bilag kun havde tre

patentkrav på ialt 15 linier. Det er på denne baggrund indlysende, at den til

fremlæggelse godkendte ansøgnings beskrivelse og krav omfatter flere

oplysninger og angivelser end dem, der fremgår af det oprindelige lille

bilag, og disse oplysninger og angivelser kan derfor på legal vis kun hidrøre

fra det store bilag, som Direktoratet følgelig må have anset for at udgøre en

del af ansøgningens basisdokument. I modsat fald ville Direktoratet

naturligvis ikke have ladet ansøgningen passere igennem til godkendelse i

betragtning af, at ansøgningens tekstmæssige omfang selv ved en blot

overfladisk betragtning i så fald kan konstateres at måtte være blevet

forøget med henved 200% under dens behandling, uden at afkræve Ansøger en

nærmere redegørelse for, hvorfra disse yderligere 200%»s forøgelse af

ansøgningens tekst hidrører.

At Direktoratet således hidtil må have været af den opfattelse, at såvel

det lille som det store bilag udgør ansøgningens legale basisdokument som

oprindeligt indleveret, bekræftes yderligere af en gennemgang af ansøgningens

behandling, hvis enkelte trin vi i det følgende kort skal redegøre for som

følger:

1) Efter ansøgningens modtagelse den 23. juni 1987 afsendte Direktoratet

den 10. juli 1987 en skrivelse vedrørende formelle mangler, hvori den eneste

påpegede mangel var manglende betaling af grundafgift.

2) Den 30. marts 1988 afsendte Direktoratet første betænkning, hvori det

blev påpeget, at ansøgningen ikke kunne godkendes med de foreliggende

patentkrav i betragtning af den teknik, der kendes fra US patentskrifterne

nr. 3.884.640, nr. 3.883.305 og nr. 3.877.875, men at der muligvis kunne

opstilles et nyt krav 1 med den hidtil ikke kendte angivelse, at der ved

fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes meget større strømningshastighed

for måleopløsningen end for reagenserne, såfremt dette ellers kunne lade sig

gøre på baggrund af de oplysninger, der forekom i beskrivelsen.

3) Den 20. august 1988 afsendte Ansøger sin første besvarelse, som blev

modtaget i Direktoratet den 23. august 1988. Med besvarelsen var der vedlagt

et bilag benævnt »PATENTANSØGNING TIL MULTI ANALYZER SYSTEM« og

omfattende en beskrivelse af opfindelsen på 4 sider og 10 linie, 8 patentkrav

på 1 side og 8 linier, et sammendrag og en tegning samt et andet bilag

benævnt »MULTI ANALYZER SYSTEM - APPARATVEJLEDNING« og omfattende

ialt 19 sider, herunder tre sider med de tidligere tegningsfigurer.

4)Den 31. januar 1989 afsendte Ansøger et supplement til sin første

besvarelse, øjensynlig i henhold til (telefonisk?) aftale med Direktoratets

sagsbehandler, Signe Gravsholt, som på daværende tidspunkt behandlede

ansøgningen. Dette supplement til besvarelsen blev modtaget i Direktoratet

den 1. februar 1989 og omfattede ud over følgebrevet med henvisning til

aftalen med Signe Gravsholt den sidste nye brugervejledning til »MULTI

ANALYZER SYSTEM« på ialt 36 sider.

5) Den 17. februar 1989 afsendte Direktoratet 2. betænkning (benævnt 1.

behandling) og angav heri, at Direktoratet var af den opfattelse, at

ansøgningen kunne føre til patent, såfremt apparatkravene blev beskrevet i

overensstemmelse med Patentbestemmelsernes § 11 og 12, at tegningens

enkeltheder blev forklaret i beskrivelsen med henvisning til tegningens

betegnelser (bogstaver), og at benævnelsen og beskrivelsen iøvrigt blev

rettet i overensstemmelse med de vedføjede bemærkninger i den returnerede

kopi af beskrivelsen med krav af 23. august 1988.

6) Den 5. juni 1989 afsendte Ansøger sin besvarelse af Direktoratets 2.

betænkning og vedlagde i den forbindelse en ny beskrivelse på 4 sider og 10

linier, 9 patentkrav på næsten 2 sider, et sammendrag og en tegning med en

figur. Besvarelsen blev modtaget i Direktoratet den 7. juni 1989.

7) Den 11. juli 1989 afsendte Direktoratet en skrivelse vedrørende

berigtigelse af bilag med vedlagt kopi af beskrivelse og krav af 5. juni

1989. Direktoratet tilkendegav i skrivelsen, at ansøgningen ville kunne

godkendes til fremlæggelse på grundlag af beskrivelsen med krav af 7. juni

1989 rettet som vist og tegningen af 7. juni 1989. De omhandlede rettelser

var af formel art.

8) Den 15. juli 1989 indleverede Ansøger en berigtiget beskrivelse benævnt

»Fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker«. På

side 1 havde ansøgningen stadig en overskrift, der lød »MULTI ANALYZER

SYSTEM«. Den berigtigede beskrivelse med krav blev modtaget i

Direktoratet den 18. juli 1989.

9) Den 29. august 1989 afsendte Direktoratet meddelelse om, at ansøgningen

var blevet godkendt til fremlæggelse på grundlag af beskrivelse med krav af

18. juli 1989 og tegningen af 18. juli 1989.

Af ovenstående sagsbehandlingsgennemgang fremgår det således med al

ønskelig tydelighed, at ikke blot var Ansøger af den opfattelse ved

indleveringen af ansøgningen, at hans beskrivelse af opfindelsen var at finde

i såvel det lille bilag (på 3 sider) som det store bilag (på 13 sider), men

også ved sin første besvarelse af 20. august 1988 af Direktoratets første

betænkning af 30. marts 1988 tilkendegav han, at beskrivelsen af opfindelsen

stadig var at finde i to særskilte bilag, et mindre på 7 sider og et større

på 19 sider, og begge benævnt »MULTI ANALYZER SYSTEM«.

At Direktoratet imidlertid også må have været af den opfattelse, at det

større bilag har været et nødvendigt grundlag for forståelse af opfindelsen

og dermed for ansøgningens behandling, fremgår deraf, at Direktoratets

daværende sagsbehandler på ansøgningen enten har udbedt sig eller i hvert

fald med Ansøger har aftalt en fremsendelse af en sidste revideret version af

det store bilag, som på daværende tidspunkt (den 31. januar 1989) af Ansøger

benævnes »Brugervejledning til Multi Analyzer System« og var på

ialt 36 sider.

På ovenstående baggrund er det derfor med den største forundring vi nu har

modtaget Direktoratets skrivelse af 13. december 1991 vedrørende ansøgningens

4. behandling, idet Direktoratet heri øjensynligt ganske og aldeles fralægger

sig ethvert ansvar for og vel nærmest også ethvert kendskab til ansøgningens

hidtige behandling, idet Direktoratet nu gør gældende, at ansøgningens

basisdokumenter kun omfatter det oprindeligt indleverede lille bilag på ialt

3 sider, heraf 2 tekstsider og 1 tegningsside, medens det samtidigt

indleverede store bilag ikke er at betragte som udgørende en del af

ansøgningens basisdokument men er at anse for en brugervejledning, som ifølge

Direktoratets nu foreliggende opfattelse øjensynligt skulle være at

sidestille med en del af en model , hvis øvrige dele ganske vist ikke er ( og

heller ikke bør være ) fremsendt.

Denne yderst ejendommelige nye vurdering af ansøgningen forsøger

Direktoratet at begrunde med en henvisning til § 21, stk. 1 i

Patentdirektoratets Bekendtgørelse nr. 874 af 19. december 1989, hvori

basisdokumenterne er defineret som den på ansøgningens indleveringsdag

foreliggende beskrivelse med krav og tegninger, og hvoraf det ifølge

Direktoratets opfattelse bl.a. fremgår, at sammendraget og eventuelle

fremsendte modeller ikke indgår i basisdokumenterne.

Direktoratets hovedtese er således den, at det store bilag på 13 sider,

der blev indleveret samtidigt med ansøgningen og blev indleveret i 3

eksemplarer (svarende til hvad der stilles krav om for en normal beskrivelse,

men ikke for en model), og som bærer samme benævnelse (på nær et enkelt

bogstav), som opfindelens benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet og som det

andet mindre bilag, er at sidestille med en model, som hverken er eller burde

være indleveret.

Vi skal hertil bemærke, at såvel tankegangen som argumentationen mildt

sagt forekommer os uholdbar. En model er en geometrisk repræsentation eller

gengivelse af en udførelsesform for en opfindelse og ikke et skriftligt

dokument. En model omfatter almindeligvis ikke anvisninger til det

menneskelige intellekt om det, som opfindelsen angår, eller på hvilken måde

den virker. Modeller forudsætter og bibringer kun forståelse til en person,

som selv er i stand til at analysere sig frem til kendsgerninger vedrørende

nævnte forhold.

I modsætninger hertil er et skriftligt dokument, der vedrører en

opfindelse, en redegørelse med anvisninger til det menneskelige intellekt om,

hvad opfindelsen angår, hvorledes den fungerer, samt eventuel beskrivelse af

specielle foranstaltninger i forbindelse med opfindelsen (udførelsesformer

for denne).

Det er således indlysende for enhver,som har gjort sig den principielle

forskel mellem en model af en opfindelse og en skriftlig redegørelse for en

sådan klar, at disse under ingen omstændigheder kan sidestilles med hinanden,

ikke blot som følge af deres forskellige fysiske fremtoning men også som

følge af deres principielt forskellige mulighed for og måde på at bibringe

det menneskelige intellekt en forståelse af opfindelsen. Og dette gælder

også, selvom der skulle være tale om en såkaldt »brugervejledning«

for et komplet analyseapparat til gennemførelse af en analysemetode, som

udgør en del af opfindelsen. Det gælder også, selvom der i en sådan

»brugervejledning« forekommer henvisninger til taster, displays,

skriveudstyr, akkumulatorer og andre apparatdele, som hverken er vist på

nogen tegning eller nærmere beskrevet, idet det, som det formentlig er

Direktoratet bekendt, er ganske almindeligt, ja i visse tilfælde endog

særdeles udbredt, at der i forbindelse med beskrivelse af en opfindelse i den

detaljerede del af en patentbeskrivelse forekommer sådanne henvisninger til

på tegningen ikke viste organer, udstyr og apparatdele. Når en sådan

beskrivelse er udarbejdet af en professionel patentagent, er der i sådanne

tilfælde i den detaljerede del af beskrivelsen i en efterstillet parentes

blot vedføjet bemærkningen »(ikke vist på tegningen)» eller

lignende. Vi formoder, at alle Direktoratets sagsbehandlere har været udsat

for den slags tilfælde, og vi kan tilføje, at vi aldrig tidligere har været

udsat for, at Direktoratet har rejst indvendinger herimod.

Herudover skal det bemærkes, at en brugervejledning for et komplet

analyseapparat til udøvelse af en fremgangsmåde ifølge en opfindelse for os

at se ikke udgør andet end en sædvanlig detaljeret beskrivelse af udøvelsen

af fremgangsmåden ifølge opfindelsen i forbindelse med et specifikt apparat,

d.v.s. en udførelsesform for et apparat hvormed opfindelsen kan udøves. En

sådan brugervejledning kan udmærket inkorporeres i en normal

patentbeskrivelse og findes rent faktisk inkorporeret i talrige

patentbeskrivelser. Såfremt Direktoratet ikke mener, at dette skulle være

tilfældet, skal vi på opfordring gerne fremdrage nødvendige eksempler herpå.

Direktoratets anden hovedtese er baseret på, at § 21, stk. 1 i

Patentdirektoratets Bekendtgørelse nr. 874 af 19. december 1989 definerer,

hvad er skal forstås ved ansøgningens basisdokumenter på ansøgningens

indleveringsdag, og at denne definition skulle udelukke, at en beskrivelse

ved en ansøgnings indlevering kan bestå af to særskilte bilag.

Af definitionen fremgår det imidlertid blot, at der ved basisdokumenterne

i en dansk patentansøgning forstås »den på dansk, norsk eller svensk

affattede beskrivelse med tilhørende tegning og patentkrav, som den forelå

ved ansøgningens indlevering«. Bestemmelsen udsiger således intet om, i

hvilken form beskrivelse, patentkrav og tegning skal foreligge på

ansøgningens indleveringsdag. Specielt udsiger bestemmelsen intet om, at

beskrivelse, patentkrav og tegning skal foreligge i forskriftmæssig stand .

Der er således intet krav om, at beskrivelsen skal foreligge i form af en

enkelt bilag med fortløbende paginering efterfulgt af patentkrav, sammendrag

og tegning. Et sådant krav til ansøgningen ved dens indlevering fremgår

heller ikke af Bekendtgørelsens § 2, stk. 1-3. Heraf fremgår blot, at en

dansk patentansøgning skal bestå af ansøgningsdokumentet med bilag, og at

disse bilag skal omfatte en beskrivelse af opfindelsen, herunder en eventuel

tegning, som er nødvendig til forståelse af opfindelsen, patentkrav og

sammendrag.

Egentlige formkrav til den fysiske præsentation af beskrivelse, patentkrav

og sammendrag fremgår kun af Bekendtgørelsens § 4, men bestemmelserne heri

stiller ikke krav om, at den angivne fysiske repræsentation af beskrivelse,

patentkrav og sammendrag skal foreligge ved ansøgningens indlevering. De mere

detaljerede formkrav til den fysiske præsentation af beskrivelse, patentkrav

og sammendrag fremgår derudover af Patentdirektoratets Patentbestemmelser af

1. august 1986, § 26, men for de heri stillede formkrav gælder det, at disse

ikke kræves opfyldt ved ansøgningens indlevering , men kan tilgodeses under

ansøgningens behandling, eventuelt umiddelbart før ansøgningens godkendelse

til fremlæggelse. Såfremt Direktoratet skulle være i tvivl om rigtigheden

heraf, skal vi henvise til Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborgs kommentarer

i »Patentloven med indledning og kommentarer«, 2. reviderede

udgave, 1979, side 133-135, specielt side 134, linie 5-13 samt til

»Betænkning angående nordisk patentlovgivning«, 1963, side 183-184.

Direktoratets underfundige bemærkninger under punkt 3 i betænkningen af

13. december 1991 om, at Direktoratet virkelig anså det med

ansøgningensdokumentet indleverede bilag på ialt 3 sider (hvoraf beskrivelsen

af opfindelsen udgjorde godt 1 side, og patentkravene udgjorde ca. 1/3 side)

for at udgøre den formelt korrekte fuldstændige beskrivelse af opfindelsen

med krav og tegninger, eftersom disse akter opfylder de i

patentbestemmelserne stillede formalitetskrav, bl.a. ved at beskrivelsen

indeholder en almindelig del med angivelse af opfindelsens anvendelsesområde

og tekniske virkning samt en speciel del med nærmere forklaring af

opfindelsen under henvisning til tegningen, må på ovenstående baggrund anses

for ret ligegyldige. Formalitetskrav ved en ansøgnings indlevering kræves

ikke opfyldt eller overholdt , og Ansøger har ved at indlevere to bilag

(begge i tre eksemplarer), som begge omfatter en beskrivelse af hans

opfindelse, den ene med langt flere detaljer end den anden, tydeligt

tilkendegivet, at den fuldstændige beskrivelse af hans opfindelse er at finde

i disse to bilag tilsammen. Endvidere har Direktoratet ved sin behandling af

ansøgningen over for Ansøger stiltiende anerkendt, at patentkravene på

grundlag af de oprindeligt indleverede akter (bilag 1 og 2) har kunnet

udvides fra de oprindelige 3 patentkrav, der var rettet på en metode til at

automatisere analysemetoder henholdsvis en motorventil med cadmiumsøjle, til

afslutningsvis 9 patentkrav, som var rettet på en fremgangsmåde til

fremstilling af en dedekterbar måleopløsning henholdsvis et apparat til

fremstilling af en fotometrisk dedekterbar måleopløsning, og som ialt

tekstmæssigt udgør mere end beskrivelse og krav tilsammen i det oprindelige

lille bilag.

I betragtning af, at Direktoratet således under hele ansøgningens

behandling ikke blot har udeladt at udbede sig nogen forklaring af, hvorfor

Ansøger både ved såvel ansøgningens indlevering som i forbindelse med

besvarelsen af 1. betænkning indleverede et større særskilt bilag med en

detaljeret beskrivelse af måden at udøve hans opfindelse på i forbindelse med

et særligt apparat, men endog øjensynlig med Ansøger har aftalt eller

opfordret Ansøger til at indlevere den senest reviderede beskrivelse af måden

at udøve opfindelsen på (brugervejledning af 31. januar 1989), finder vi det

derfor ikke blot uberettiget men direkte uantageligt, at Direktoratet på

nuværende tidspunkt (efter at der er blevet nedlagt indsigelse mod

ansøgningen (Sic.)) finder det betimeligt at påstå, at basisdokumenterne kun

omfatter det med ansøgningsdokumentet oprindeligt indleverede lille bilag på

3 sider og ikke det samtidigt hermed indleverede store bilag på 13 sider, som

af Direktoratet konsekvent betegnes en »brugervejledning«, men som

rent faktisk bærer samme benævnelse som det andet bilag og som opfindelsens

benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet.

Idet det således kan konstateres, at den fejl, som af Ansøger eventuelt

måtte være begået ved ansøgningens indlevering, delukkende er af formel art

og kun består i, at Ansøger i stedet for at samle sin beskrivelse af

opfindelsen i et enkelt bilag med fortløbende paginering har indleveret den i

form af to særskilte bilag, må vi derfor fastholde vor opfattelse af, at

enten har Direktoratet under ansøgningens hele behandling også været af den

opfattelse, at ansøgningens basisdokumenter udgjordes af såvel det lille som

det store bilag, der blev indleveret samtidig med ansøgningsdokumentet, eller

også har Direktoratet ikke overholdt sin oplysningspligt over for Ansøger i

henhold til Patentbestemmelsernes §§ 42, 43 og 44.

Direktoratets bemærkninger under punkt 3 i betænkningen om, at både

Direktoratet og enhver anden læser af det oprindeligt indleverede lille bilag

måtte få det indtryk, at dette lille bilag med ca. 1 1/2 sides beskrivelse og

definition af en forholdsvis kompliceret opfindelse, som omfattede både en

fremgangsmåde og en anordning til udøvelse af fremgangsmåden, udgjorde den

formelt korrekte fuldstændige beskrivelse med krav og tegning af opfindelsen,

forekommer os ikke Direktoratet værdig, når henses til, at der herudover med

ansøgningsdokumentet var indleveret et langt større bilag på ialt 13 sider og

med langt flere detaljer. Selv en ikke patentkyndig person med en teknologisk

uddannelse svarende til den, der opnås ved et kursus for

cykelsmedeferieafløsere, vil vide, at man med en tekst med det omfang, der

forelå i det oprindelige lille bilag, knapt nok vil være i stand til at

beskrive tekniske foranstaltninger med en kompleksitetsgrad, som svarer til

den, der forekommer i forbindelse med lapning af cykelslanger. En

fremgangsmåde og et apparat af den beskaffenhed og den kompleksitet, som der

er tale om ifølge den foreliggende opfindelse, lader sig selvsagt ikke

beskrive og definere på ca. 1 1/2 side med dobbelt linieafstand.

Direktoratets forsøg på i betænkningen at lade som om, at Direktoratet

virkelig ikke har en større indsigt i og/eller erfaring med tekniske

beskrivelser af opfindelser, end den der fremgår af betænkningens pkt. 3, er

for os at se derfor fuldstændig uakceptabel.

Vi skal derfor hermed rette en alvorlig henstilling til Direktoratet om at

foretage en omhyggelig og seriøs genovervejelse af den holdning og de

vurderinger, som er kommet til udtryk under punkt 1-5 i betænkningen af 13.

december 1991.

Såfremt Direktoratet ved denne genovervejelse skulle komme til det

resultat, at basisdokumenterne i ansøgningen udgør begge de med

ansøgningsdokumentet indleverede bilag, skal vi herefter fremsende en nærmere

redegørelse for grundlaget i basisdokumenterne for samtlige de angivelser,

der forekommer i forslaget til ny beskrivelse med patentkrav af 18. september

1990, eller om nødvendigt foretage en ændring heraf.

Såfremt Direktoratet derimod ikke skulle komme til nogen anden opfattelse

af, hvad basisdokumenterne omfatter i den foreliggende ansøgning, agter vi at

indgive dette spørgsmål til vurdering af Patentankenævnet samt at indgive en

klage til Ombudsmanden over Direktoratets i så fald mangelfuldt omhyggelige

behandling af ansøgningen indtil dens fremlæggelse, hvorved Ansøger er blevet

og bliver påført betydelige og ganske meningsløst unødvendige omkostninger.'

Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 17. december 1992 ansøgningen

med følgende begrundelse:

»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde

ikke kunne imødekomme ansøgningen. . Vi mener, at disse grunde stadigvæk er

til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den

under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger

nedenfor.

2. I Deres ovennævnte brev har De fremført følgende argumenter for, at den

sammen med ansøgningen indleverede brugervejledning skal opfattes som en del

af ansøgningens beskrivelse og dermed som et af ansøgningens basisdokumenter:

a) Ved sagsbehandlingen til og med fremlæggelsen af ansøgningen har

Patentdirektoratet accepteret, at brugervejledningen er et basisdokument.

b) Det kræves ikke, at ansøgningens basisdokumenter opfylder de formelle

krav til en beskrivelse til en patentansøgning.

c) Brugervejledningen er indleveret i 3 eksemplarer, således som det

kræves for patentansøgningens beskrivelse.

d) De akter, vi har anset for en fuldstændig beskrivelse med krav,

indeholder så få informationer, at vi burde indse, at en teknisk beskrivelse

af en opfindelse nødvendigvis må være mere omfattende.

e) Brugervejledningen indeholder anvisninger til det menneskelige

intellekt og kan derfor ikke anses for en model, således som

Patentdirektoratet efter Deres opfattelse har påstået.

f) Brugervejledningens anvisninger svarer til dem, man normalt ville finde

i en detaljeret del af en patentbeskrivelse.

g) Brugervejledningen og det andet bilag (nemlig det, vi har anset for

beskrivelse med krav) har begge samme benævnelse som opfindelsens benævnelse

ifølge ansøgningsdokumentet.

3. ad a): Vi må med beklagelse indrømme, at vi først ved behandlingen af

indsigelsen erkendte, at § 21, stk. 1 i Patentdirektoratets bekendtgørelse

nr. 874 af 19 dec 1989 (der har samme ordlyd som § 21, stk. 1 i

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 02 maj 1985) hindrer, at

brugervejledningen af 23 jun 1987 kan anses for et basisdokument.

Den omstændighed, at vi tidligere har accepteret et basisdokument på et

uholdbart grundlag, fritager os imidlertid ikke fra pligten til at korrigere

fejlen, når vi konstaterer den.

I forbindelse hermed bemærker vi, at patentloven ikke blot forpligter os

til at undlade at udstede patent, hvis en indsiger påviser, at grundlaget

herfor mangler, men at loven tillige indebærer, at patenter kan omstødes,

hvis de er meddelt på uholdbart grundlag, f.eks. som følge af fejl, begået af

os under sagsbehandlingen, jfr. § 52, (se især stk. 1, pkt. 3), som direkte

angår den foreliggende situation.

ad b) og c): Vi er enige med Dem i, at beskrivelse, patentkrav og

tegninger skal anses for basisdokumenter, hvis disse akter foreligger ved

ansøgningens indlevering, uanset om akterne ikke opfylder

patentbestemmelsernes formalitetskrav.

I overensstemmelse hermed var vor begrundelse for ikke at acceptere

brugervejledningen som basisdokument da heller ikke, at vejledningen ikke

opfylder patentbestemmelsernes formalitetskrav, men derimod, at vejledningen

ved sin udformning, sit indhold og sin affattelse fremtræder som en

vejledning (hvortil der ikke stilles formalitetskrav) og ikke som en del af

den samtidigt indleverede forskriftsmæssige beskrivelse.

Vor bedømmelse er således baseret på, at der ved ansøgningens indlevering

forelå en formelt korrekt og tilsyneladende fuldstændig beskrivelse med krav

og tegning samt en brugervejledning for et apparat, der ikke var genstand for

patentkrav.

Hertil kommer, at De på ansøgningsblanketten har markeret, at ansøgningens

bilag omfatter de ifølge afkrydsningsfelterne sædvanlige akter, såsom

beskrivelse, tegning og sammendrag, og at De herudover ved særskilt påskrift

har tilkendegivet, at der tillige er vedlagt en brugervejledning.

Det bilag, som De nu betegner som »det store bilag«, fremtræder

derfor som en brugervejledning og har hidtil af Dem selv både været betegnet

som og omtalt som en brugervejledning. Ingen læser af sagens akter kan

herefter være i tvivl om, at der faktisk er tale om en brugervejledning,

uanset at bilaget er indleveret i 3 eksemplarer.

ad d): Da der i praksis faktisk forekommer patentbeskrivelser (d.v.s.

beskrivelser af patenterbare opfindelser) af samme omfang som eller mindre

omfang end det bilag, De nu betegner som »det lille bilag«, er vi

ikke enige i de betragtninger, De har givet udtryk for side 11, 2. afsnit i

Deres ovennævnte brev.

Ganske vist har De ret i, at et kompliceret apparat ikke kan beskrives

detaljeret i en beskrivelse på mindre end 2 sider, men ifølge de oprindelige

krav angik opfindelsen ikke et apparat, men derimod et princip i forbindelse

med gennemskylning af dele af apparater af den kendte art, der anvendes ved

kolorimetriske analyser, og ingen læser vil undre sig over, at en sådan

opfindelse er beskrevet ganske kortfattet.

At den nu foreliggende beskrivelse med krav angår en fremgangsmåde og et

apparat af en beskaffenhed og kompleksitet, der ikke lader sig beskrive

kortfattet skyldes jo netop, at der nu er tale om en anden opfindelse end

den, der fremgik af basisdokumenterne (hvortil brugervejledningen efter vor

opfattelse ikke hører).

I øvrigt er det usandt, at der er anvendt dobbelt linieafstand i »det

lille bilag«.

ad e): Vi har ikke sidestillet brugervejledningen med en model. Derimod

har vi sidestillet det i brugervejledningen omhandlede apparat med en model,

og vi finder det stadig rimeligt at anse brugervejledningen for at være en

tilbehørsdel til apparatet.

ad f): Hvis en opfindelse vedrører et apparat, består den detaljerede del

af patentbeskrivelsen typisk af en forklaring af apparats principielle

virkemåde, d.v.s. der lægges vægt på apparatdelenes funktion og samvirke, og

detaljer, som er uden betydning for forståelsen heraf, er sparsomme eller

helt udeladt.

En brugervejledning - herunder også den foreliggende - lægger derimod vægt

på, hvorledes apparatet skal betjenes og vedligeholdes, og informationerne er

af typen »udskift batteriet A, når lampen B lyser«, hvorimod

informationer af betydning for forståelsen af apparatets funktion, ikke eller

praktisk taget ikke gives.

Vi mener derfor, at den foreliggende brugervejledning adskiller sig ganske

tydeligt fra en patentbeskrivelses detaljerede del.

ad g): Vi kan ikke tillægge ligheden mellem brugervejledningens benævnelse

og den i beskrivelsen og ansøgningsdokumentet oprindeligt anvendte benævnelse

for opfindelsen nogen betydning, bl.a. fordi benævnelsen for opfindelsen ikke

svarede til patentkravenes indhold og derfor var ukorrekt.

4. Vi kan derfor ikke ændre den opfattelse, at ovennævnte brugervejledning

ikke er et basisdokument.

Af de to sidste afsnit af Deres ovennævnte brev fremgår, at De ikke finder

grundlag for viderebehandling af ansøgningen på grundlag af de sagsakter, vi

har accepteret som basisdokumenter, men at De ønsker spørgsmålet og

definitionen af basisdokumenterne behandlet i Patentankenævnet.

Vi har derfor kun den mulighed at afslå Deres ansøgning med den

begrundelse, at De ikke som forlangt i vort brev af 13 dec 1991 har begrænset

ansøgningen til det, der kan udledes af beskrivelse med krav og tegning af 23

jun 1987 (i vort ovennævnte brev står fejlagtigt 29 jun 1987).'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 17. februar 1993 indbragt

for Patentankenævnet med følgende påstande:

»1.At basisdokumenterne i ansøgningen skal anses for at omfatte de

med ansøgningsdokumentet af 23. juni 1987 i tre eksemplarer vedlagte bilag,

som i ansøgningsdokumentet er benævnt: »brugervejledning«,

»beskrivelse« henholdsvis »tegning«, og at ansøgningen i

konsekvens heraf skal tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat

behandling.

2. At Patentankenævnet, for så vidt ovenstående påstand 1 tages til følge,

træffer bestemmelse om, at det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold

til § 7, stk. 6, sidste punktum i Bekendtgørelse om Patentankenævnet

(Industriministeriets bekendtgørelse nr. 1217 af 28. december 1992).

3. At Patentankenævnet, for så vidt ovenstående påstand 1 ikke tages til

følge, tilkendegiver, at Patentdirektoratet har begået en materiel fejl, som

ikke kan anses for at falde inden for Patentdirektoratets normale grænse for

fejlskøn og dermed ikke kan anses for at være i overensstemmelse med

sædvanlig god og ordentlig forvaltningsskik for en offentlig myndighed, ved

ikke på et tidligt tidspunkt af ansøgningens behandling at have oplyst

Ansøger om, at den såkaldte »brugervejledning« efter

Patentdirektoratets opfattelse ikke ville kunne anses for at udgøre en del af

ansøgningens basisdokumenter, men tværtimod under hele ansøgningens

behandling til og med dennes fremlæggelse har behandlet ansøgningen, som om

det omvendte var tilfældet, og først er fremkommet med en tilkendegivelse

herom, efter at der var blevet nedlagt indsigelse mod den fremlagte ansøgning

og skriftvekslingen mellem parterne var afsluttet, jvf. Patentlovens § 15,

stk. 1, første punktum, Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj

1985, § 37 og Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986, §§

42, 43 og 44.'

I klagebegrundelse af 9. juli 1993 har klageren bl.a. anført:

»I vor ovennævnte klage over Direktoratets afslag har vi som primær

påstand gjort gældende:

»At basisdokumenterne i ansøgningen skal anses for at omfatte de med

ansøgningsdokumentet af 23. juni 1987 i tre eksemplarer vedlagte bilag, som i

ansøgningsdokumentet er benævnt: »brugervejledning«,

»beskrivelse« henholdsvis »tegning«, og at ansøgningen i

konsekvens heraf skal tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat

behandling (på grundlag af disse bilag).' - Det i parentes anførte manglede i

påstanden, men det var det, der var meningen, og påstanden anses hermed for

berigtiget.

I den forbindelse skal vi indledningsvis bemærke, at ansøgningen blev

indleveret af Ansøger selv den 23. juni 1987 og på dette tidspunkt udgjorde

ovennævnte såkaldte » Beskrivelse med tegning« et bilag på i alt

3 sider, medens ovennævnte såkaldte »Brugervejledning« udgjorde et

bilag på 13 sider.

Det mindste af bilagene, »Beskrivelse med tegning«, bestod af en

skriftlig redegørelse for opfindelsen på 1 side og 7 linier, i alt 46 ikke

hele tekstlinier (svarende til ca. 70% af en normal tekstside med 65 linier

og enkelt linieafstand), tre patentkrav på i alt 15 linier, et sammendrag på

9 linier og en tegning på 1 side med en diagramfigur med tilhørende kort

forklarende tekst.

Af bilagets indledende overskrift (titel), som er i overensstemmelse med

opfindelsens benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet, fremgår det, at bilaget

angår et »MULTI ANALYSE SYSTEM«, hvilket vil sige et apparat ,

eller apparatanlæg til udførelse af flere, eventuelt forskellige, analyser.

Af de tre patentkrav i bilaget var de to rettet på » en metode til at

automatisere analysemetoder«, og det tredie var rettet på' en

motorventil med cadmiumsøjle'.

I den skriftlige redegørelse for opfindelsen eller rettere opfindelserne i

bilaget var det bl.a. angivet:

- at metoden ifølge opfindelsen er en metode til at automatisere

fotometriske målemetoder , som er baseret på en eller flere

reagenstilsætninger og en efterfølgende måling af en farveudvikling,

- at det ved hjælp af en computerstyret motorventil og en søjle med

cadmiumgranulat er muligt at bestemme indholdet af både nitrit og nitrat i

samme prøve,

- at måleopløsningen (prøve eller standard) tilsættes løbende en eller

flere reagenser ved hjælp af T-fittings,

- at der anvendes en computer til sikring af konstant skylletid,

reaktionstid og måletid,

- at computeren desuden sørger for styring af motorventil og eventuelt

tilsluttet prøveskifter samt beregning af prøvernes indhold,

- at fig. 1 viser et strømningsdiagram med n reagenstilsætninger , og at

det med ventilen i normalstilling og n = 3 er muligt at analysere for

ammonium, fosfor og nitrat m.fl., medens der med ventilen i Cd-søjlestilling

analyseres for nitrit og nitrat.

Herudover findes der nogle lidt mere specifikke oplysninger om ovennævnte

angivelser, som dog alt i alt er af ret summarisk karakter og ikke på nogen

måde kan anses for at udgøre en detaljeret beskrivelse af analysemetodens

udførelse og af motorventilens, cadmiumsøjlens, eventuel prøveskifters og

computerens indbyrdes arrangement og samvirke. Hele redegørelsen er i øvrigt

affattet i en yderst kortfattet, resumeagtig, nærmest telegramagtig stil.

Fig. 1 viser i skematisk diagramform den del af apparatet, hvori

sammenblanding af analyseprøve og analysereagenser, kemisk omsætning heraf og

måling af det eller de fremkomne reaktionsprodukter finder sted i forbindelse

med analysemetodens udførelse. Figuren viser således tilførsels- og

fremføringsslanger for analyseprøve og reagenser, slangepumpe , motorventil ,

Cd-søjle , almindelige T-fittings og afgangsslange til fotometer. Teksten til

fig. 1 indeholder betegnelser for de viste genstande, men ingen detaljeret

beskrivelse af deres funktion eller betjeningen af dem, og således heller

ingen detaljeret beskrivelse af analysemetodens udførelse eller

apparatdelenes betjening og virkemåde. - Det bemærkes herudover, at Ansøgers

anvendelse af betegnelsen »Fig. 1« i både beskrivelsen og på

tegningen turde indikere, at ansøgningens samlede tegning omfattede flere

figurer. Ellers var der jo ingen grund til at specificere, at der var tale om

»Fig. 1«.

Det samlede indtryk af det lille bilag er, at det omfatter en lidt

skitseagtig almindelig del (dvs. indledning) af en sædvanlig beskrivelse af

en opfindelse eller rettere opfindelser, tre (ikke helt normalt affattede)

krav på to opfindelser, en tegning og et sammendrag. Nogen egentlig

detaljeret beskrivelse af opfindelsen eller opfindelserne, herunder

udførelseseksempler og udførelsesformer, er det derimod ikke til at få øje

på.

Bortset fra de ovenfor påpegede mangler ved det lille bilag er det dog

indlysende for enhver med faglig indsigt i området, at bilaget omhandler,

hvad der med et måske mere normalt ordvalg kan karakteriseres som, en metode

eller fremgangsmåde til automatiseret måling (dvs. kvantitativ bestemmelse)

af en komponent i en måleopløsning (dvs. en prøve) og et apparat eller

apparatanlæg til udøvelse af fremgangsmåden, hvilket apparat eller

apparatanlæg omfatter:

- en computer

- en motorventil

- en cadmiumsøjle

- en eventuel prøveskifter

- et fotometer

- en slangepumpe, samt

- nødvendige forbindelsesslanger og T-fittings.

Det største af bilagene, »Brugervejledningen«, der bortset fra

en formentlig skrivefejl havde samme indledende benævnelse som det lille

bilag, nemlig » MULTI ANALYSER SYSTEM«, var som nævnt derimod på

i alt 13 sider og omfattede i alt 3 skematiske diagramfigurer over

henholdsvis:

1) tilsætning af måleopløsning og reagenser i forbindelser med udførelse

af den automatiserede analysemetode (side 2),

2) motorventilens funktionsprincip i forbindelse med en tilsluttet

cadmiumsøjle og tilsluttede reagenstilledninger (side 3), samt

3)et total-diagram over en udførelsesform for et helt apparatanlæg

omfattende computer, spektrofotometer, motorventil, slangepumpe, prøveskifter

og nødvendige forbindelsesslanger til udøvelse af den automatiserede

analysemetode (side 4).

Herudover var der i dette bilag følgende mere detaljerede angivelser:

- en detaljeret beskrivelse af fordelene ved anvendelse af apparatet og

den automatiserede analysemetode, jvf. side 1 i bilaget,

- en principiel beskrivelse af analysemetodens udførelse, jvf. side 2 i

bilaget,

- en generel beskrivelse af betjeningen af en computer til anvendelse ved

udførelse af analysemetoden, jvf. side 5-7 i bilaget,

- en beskrivelse af fremstillingen af reagenser til bestemmelse af nitrit

og nitrat ved analysemetoden, jvf. side 8, første trediedel i bilaget,

- en beskrivelse af pumpeslanger og en pumpetype og dennes

hastighedsjustering i forbindelse med udførelse af nitrit- og

nitratbestemmelse ved analysemetoden, jvf. side 8, midt, i bilaget,

- en beskrivelse af fremstillingen af cadmiumsøjlen, dennes forberedelse,

kalibrering og regenerering i forbindelse med udøvelse af analysemetoden,

jvf. side 8, sidste trediedel og hele side 9 i bilaget,

- et eksempel på nitrit- og nitratbestemmelse med analysemetoden og

apparatet, jvf. side 10 i bilaget,

- en beskrivelse af reagenser til bestemmelse af ammoniumkvælstof , en

beskrivelse af pumpeslanger og pumpe og dennes hastighedsjustering samt en

generel beskrivelse af dførelse af analysemetoden i forbindelse med

bestemmelse af ammoniumkvælstof, jvf. side 11-12 i bilaget,

- et eksempel på bestemmelse af ammoniumkvælstof med analysemetoden og

apparat, jvf. side 13 i bilaget.

Der kan således ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er samme

opfindelse eller rettere samme samhørige opfindelser, der er beskrevet i

såvel det lille bilag som i det store bilag. Af det store bilag fremgår der

blot langt flere detaljer om de opfindelser, der er angivet i det lille

bilag.

Af det af Ansøger den 23. juni 1987 fremsendte ansøgningsdokument fremgår

det som nævnet endvidere, at opfindelsens benævnelse var: »Multi analyse

system«. Det lille bilag på 3 sider var benævnt »MULTI ANALYSE

SYSTEM«, og det store bilag på 13 sider var benævnt »MULTI ANALYSER

SYSTEM«.

Bortset fra skrivefejlen i sidstnævnte angivelse er de tre betegnelser

identiske , og da Ansøger har indleveret såvel det lille som det store bilag

i tre eksemplarer , turde dette indikere, at Ansøger har været af den

opfattelse, at såvel det lille som det store bilag udgjorde en nødvendig del

af hans beskrivelse af opfindelsen for at trediemand ville være i stand til

at forstå denne.

Om Ansøgers kendskab til patentjuridiske forhold og faglige forudsætninger

for selv at forestå udarbejdelsen og indleveringen af en patentansøgning på

tidspunktet forud for ansøgningens indleveringsdato skal det iøvrigt oplyses,

at denne bestod i en gennemlæsning af den af Direktoratet udgivne brochure

benævnt »Vejledning til brug ved ansøgning om patent«. I denne

vejledning er det bl.a. anført, side 4, spalte 1, 3. afsnit, at:

»En patentansøgning består af følgende bilag:

- ansøgningsdokument (2 eksemplarer)

- beskrivelse, evt. med tegning (3 eksemplarer)

- patentkrav (3 eksemplarer)

- sammendrag (3 eksemplarer)

Alle de nævnte bilag skal være skrevet på dansk.

Ansøgningsdokument

Ansøgningsblanketten fås ved henvendelse til Patentdirektoratet.

Blanketterne skal bl.a. udfyldes med navn og adresse på både opfinder og

ansøger tillige med kort benævnelse på opfindelsen.«

Og på samme side, spalte 2, 1. og 2. afsnit.

»Beskrivelse

Beskrivelsen skal indeholde en nærmere forklaring af opfindelsen. Det skal

således forklares, hvad der er kendt i forvejen, hvad der er det nye ved

opfindelsen, og hvilken teknisk virkning man opnår ved opfindelsen i

sammenligning med den kendte teknik.

Beskrivelsen skal ligeledes indeholde en gennemgang af, hvordan

opfindelsen kan realiseres i praksis . Gennemgangen skal være så tydelig, at

en fagmand på området ved læsning af beskrivelsen kan udøve eller realisere

opfindelsen. Ofte er det i øvrigt nødvendigt at tydeliggøre gennemgangen ved

hjælp af en eller flere tegninger.«

I vejledningen findes der tilsvarende bemærkninger om ansøgningens

tegninger, patentkrav og sammendrag samt et eksempel på udformning og

affattelse af en forholdsvis lille patentbeskrivelse med krav, tegning og

sammendrag.

Når henses til, at det tager 4-5 år at uddanne en professionel

patentagent, som vil vide at tage sig i agt for i alt væsentligt alle de

faldgruber og fejlmuligheder, som forekommer i forbindelse med indlevering og

behandling af patentansøgninger, og at det i hvert fald tager 1-2 år at

uddanne en patentingeniør, som med rimelig sikkerhed ville kunne forestå

udarbejdelse og indlevering af nye patentansøgninger, forekommer det

indlysende, at Ansøger på tidspunktet for ansøgningens indlevering ikke har

haft de fornødne faglige forudsætninger for at forstå, hvad det var for

bilag, der skulle indleveres i forbindelse med en patentansøgning, endsige

hvorledes disse bilag skulle udformes og affattes. Specielt anføres det jo om

beskrivelsen i vejledningen, »at den skal indeholde en gennemgang af

hvordan opfindelsen kan realiseres i praksis , og at denne gennemgang skal

være så tydelig, at en fagmand på området ved læsning af beskrivelsen kan

udøve eller realisere opfindelsen.«

Der forekommer i den forbindelse imidlertid ingen advarsler (i

Direktoratets Vejledning) om, at denne del af beskrivelsen ikke må foreligge

som et særskilt bilag, og det tilkendegives heller ikke at en sådan

beskrivelse af en opfindelses realisering i praksis ikke kan bestå af et

dokument, som i anden forbindelse netop benyttes i praksis til vejledning af

de brugere, som vil være de fagfolk, der i praksis vil komme til forestå

udøvelse af opfindelsen og drage nytte af de med denne forbundne fordele.

Ud fra Direktoratets vejledning har Ansøger således ikke haft mulighed for

at komme til nogen erkendelse af, at når en sådan vejledning indleveres i

forbindelse med en patentansøgning, bør den ikke kaldes en

»Brugervejledning«, men derimod »beskrivelsens detaljerede

del«, og at en sådan detaljeret del bør inkorporeres mellem ansøgningens

såkaldte almindelige del (dvs. indledningen) og patentkravene, og han har da

slet ikke haft mulighed for at kunne nå til nogen erkendelse af, at en

manglende overholdelse af sådanne formaliteter vedrørende en beskrivelses

præsentation skulle kunne have som konsekvens, at den indleverede beskrivelse

af opfindelsens praktiske realisering overhovedet ikke ville blive godtaget

som en del af den samlede beskrivelse af hans opfindelse.

Det ville naturligvis derfor være ganske urimeligt at diskriminere et

sådant bilag på grund af Ansøgers manglende faglige viden om, hvorledes et

sådant dokument normalt ville skulle præsenteres i forbindelse med en

patentansøgnings indlevering, og som vi i det følgende nærmere skal godtgøre

det, findes der i Patentloven og de administrative forskrifter da heller

ingen legal hjemmel til, at man skulle kunne tillade sig ganske at se bort

fra det, som om det overhovedet aldrig var blevet indleveret i forbindelse

med ansøgningen.

Sammenfattet er vi på ovenstående baggrund af den opfattelse, at det klart

fremgår, at Ansøger ud fra sine forudsætninger tydeligt har tilkendegivet

allerede ved ansøgningens indlevering, at såvel det lille bilag på 3 side som

det store bilag på 13 sider udgjorde hans samlede beskrivelse af den af ham

gjorte opfindelse, og at disse bilag derfor må anses for at udgøre

ansøgningens basisdokumenter , uanset at bilagene ude fra en rent formel

betragtning ikke var affattet på en forskriftsmæssig korrekt måde. Ud fra en

normal patentsagkyndigs vurdering må det lille bilag nærmest anses for at

omfatte ansøgningens almene beskrivelse af opfindelsen, patentkrav og

sammendrag samt en del af tegningen , medens det store bilag må anses for at

omfatte beskrivelsens specielle del og den resterende del af tegningen.

Denne opfattelse synes da også at være i fuld overensstemmelse med

Direktoratets opfattelse af forholdene under ansøgningens behandling til og

med dens fremlæggelse, hvilket vi har redegjort nærmere for og dokumenteret i

detaljer i vor besvarelse af 16. juni 1992 af Direktoratets fjerde

behandlingsskrivelse af 13. december 1991, jvf. side 3, sidste afsnit - side

6, tredie afsnit.

Efter at der blev nedlagt indsigelse mod ansøgningen, og skriftvekslingen

i forbindelse med denne var blevet afsluttet, har Direktoratet imidlertid nu

ændret opfattelse af forholdene og hævder, under henvisning til

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985, § 21, stk. 1, at

kun det med ansøgningen indleverede lille bilag på i alt 3 sider udgør

ansøgningens basisdokumenter , medens det store bilag på 13 sider ikke er at

anse for at udgøre nogen del heraf, men er at anse for at udgøre en

tilbehørsdel til det apparat, der er beskrevet i bilaget, og som Direktoratet

sidestiller med en model , der ganske vist ikke er blevet og heller ikke

skulle have været indleveret til Direktoratet (Afslagsskrivelsen af 17.

december 1991, side 3, pkt. ad e) og 4. behandlingsskrivelse af 13. december

1991, side 2, pkt. 4, 3. afsnit).

På denne baggrund er vi derfor i det følgende nødsaget til at se lidt

nærmere på de patentjuridiske bestemmelser, der vedrører forholdet, til

bedømmelse af, om denne påstand kan være rigtig.

I den forbindelse er de basale bestemmelser til vurdering af påstandens

rigtighed naturligvis at finde i Patentloven af 29. december 1967, som ændret

senest ved lov nr. 153 af 11. april 1984, eftersom det var denne lov, der var

gældende på ansøgningens indleveringstidspunkt. De i loven forekommende

bestemmelser, som navnlig er af interesse i den foreliggende forbindelse,

findes i lovens § 8, stk. 2 og 3, § 10, § 11, § 13 og § 14, stk. 1, og vi vil

i det følgende se nærmere på angivelserne heri.

PL § 8.

Ifølge § 8, stk. 2 skal en patentansøgning indeholde en beskrivelse af

opfindelsen omfattende tegninger, når sådanne er nødvendige, samt en bestemt

angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet (patentkrav), og

beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve

opfindelsen.

Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg har om bestemmelserne i

»Patentloven med indledning og kommentarer«, 2. revideret udgave,

1979, side 133, næstsidste afsnit følgende bemærkninger:

»Om selve ansøgningsdokumentet gælder reglerne i PBK

(Patentbekendtgørelsen) § 2 og PBS (Patentbestemmelserne) § 1. Det fremgår

heraf bl.a., at ansøgningen bør skrives i to eksemplarer på bestemte

blanketter, den skal være ledsaget af de fornødne bilag, navnlig beskrivelse,

tegning, patentkrav og sammendrag i tre eksemplarer , jvf. herom i de

følgende noter.«

Side 134, næstsidste afsnit - 135, første afsnit:

»Beskrivelsen er det centrale led i ansøgningen. Det er heri, der

gives oplysning om opfindelsen, dens beskaffenhed og udøvelse osv.

Beskrivelsen skal ifølge § 9, stk. 2, 3. pkt., være så tydelig, at en fagmand

på grundlag heraf kan udøve opfindelsen, jfr. herom nærmere i N 87.

Beskrivelsen opbygges normalt på en ret standardiseret måde. Ifølge PBS § 2,

nr. 1 skal beskrivelsen deles i en almindelig og en speciel del . I den

almindelig del skal opfindelsens anvendelsesområde angives. Endvidere skal

der gives oplysning om den teknik, hvorpå opfindelsen bygger (teknikkens

standpunkt), samt om, hvad særligt der opnås i forhold hertil med angivelse

af de dertil fornødne midler. I praksis gøres der ofte - i forbindelse med

den korte redegørelse for den tekniske tilstand for opfindelsen - nogle

bemærkninger om det utilfredsstillende ved denne tilstand. Herigennem

skitseres behovet for opfindelsen, ligesom den tekniske problemstilling

ridses op. Derpå følger en kort beskrivelse af det nye og ejendomlige, dvs.

opfindelsen som en rigtig og hensigtsmæssig løsning af det skitserede

problem. Denne korte beskrivelse er overhovedet det væsentlige i dokumentet,

idet den redegør for opfindelsen centrale indhold og anvendelse. Herefter

følger en nærmere og ofte stærkt detaljeret gennemgang af opfindelsens

praktiske udførelse . Denne benævnes beskrivelsens specielle del . Her findes

dførelseseksempler eller udførelsesformer , eventuelt under henvisning til

tegning osv. Om kravet om udførelseseksempler .....«

Og side 134, andet afsnit:

»Er ansøgningen behæftet med mangler, er der i vid udstrækning

mulighed for senere afhjælpning heraf den fortabelse af tidsprioriteten

(indleveringsdagen). Dette gælder endog for meget grove mangler , jvf. herved

lovens § 15 og 16 og nærmere i PBS § 13.«

Såvel Patentlovens § 8 som Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborgs

kommentarer hertil fastslår altså, at en patentansøgning skal omfatte en

beskrivelse af opfindelsen, og denne beskrivelse skal være så tydelig, at en

fagmand på grundlag deraf kan udøve opfindelsen, men der findes ingen

bestemmelser om, i hvilken form beskrivelsen skal foreligge ved ansøgningens

indlevering. Der er specielt intet krav om, at en beskrivelse skal foreligge

i form af et enkelt bilag, endsige at et sådant bilag (ved ansøgningens

indlevering) skal være opbygget på en bestemt måde og eventuelt være

fortløbende pagineret fra indledning til afslutning. Tværtimod angiver Mogens

Koktvedgaard og Lise Østerborg som ovenfor anført, at eventuelle mangler,

endog meget grove mangler ved ansøgningen som indleveret, kan afhjælpes den

fortabelse af prioritetsretten. Følgelig kan naturligvis også formelle

mangler ved en beskrivelses affattelse og den form, hvori den er blevet

præsenteret ved ansøgningens indlevering, afhjælpes uden fortabelse af de med

ansøgningsdagen forbundne rettigheder, for de med ansøgningen indleverede

bilag.

Det eneste bilag, som Patentlovens § 8 undtager fra, hvad en opfindelses

beskrivelse kan bestå af, er sammendraget af beskrivelse og patentkrav , idet

det af stk. 3, 2. punktum fremgår, at sammendraget alene skal tjene som

teknisk information og ikke må tillægges betydning i andre henseender.

Dette turde underbygge den opfattelse, at et hvilket som helst bilag,

bortset fra sammendraget, som indleveres i forbindelse med en

patentansøgning, og som angiver tekniske foranstaltninger, der vedrører en

angivet opfindelse, må anses for at udgøre en legal del af opfindelsens

beskrivelse.

Konklusion:

Den indleverede ansøgnings lille bilag indeholdt et særskilt afsnit, som

positivt var benævnt »s a m m e n d r a g«, medens det store bilag

på 13 sider ikke bar nogen sådan betegnelse og iøvrigt ikke på nogen måde

havde karakter af at være et sammendrag. Følgelig falder det store bilag ikke

ind under nogen form for undtagelse fra at være omfattet af opfindelsens

beskrivelse som indleveret i henhold til Patentlovens § 8, men må, da de deri

beskrives mere detaljerede forhold vedrørende samme opfindelser som dem, der

er beskrevet i det lille bilag, tværtimod anses for at udgøre en helt legal

del af beskrivelsen af disse opfindelser. Eller med andre ord, der findes

ingen holdepunkter i PL § 8 for at diskriminere det store bilag, den såkaldte

»Brugervejledning«, for ikke at udgøre nogen legal del af de

omhandlede opfindelsers beskrivelse i ansøgningen som indleveret.

PL § 13.

For dette synspunkt taler også ordlyden af lovens § 13. Ifølge denne

paragraf må en ansøgning om patent ikke ændres således, at patent søges på

noget, som ikke fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret eller på det

tidspunkt da den efter § kz 14 skal anses for indleveret.

Om bestemmelsen anfører Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg i

»Patentloven« (supra), side 151, 2. afsnit, at ordene: » ikke

fremgik af ansøgningen« med lovændringen i 1978 har erstattet' ikke

fremgik af akterne i ansøgningssagen', men at dette skete på baggrund af PTL

§ 8, stk. 2, 4. pkt., hvorefter en kultur af en mikroorganisme - når

bestemmelsen træder i kraft - kan indgå i en patentansøgning, og det derfor

kan forekomme mindre naturligt at tale om »akterne«.

Da ændringen af ordlyden i denne bestemmelse således øjensynligt alene

skyldes det forhold, at den også skal kunne omfatte deponerede

mikroorganismer, synes det oplagt, at ordet »ansøgningen« derfor

stadig i al almindelighed refererer til' akterne i ansøgningssagen', og det

vil netop implicere samtlige de

ansøgningsbilag (bortset fra sammendraget), der er indleveret i

forbindelse med ansøgningen, og som på en eller anden måde vedrører de af

ansøgningen omfattede opfindelser, da ordet' ansøgningen » i den givne

forbindelse ikke kan henvise til nogen speciel del af ansøgningens akter,

såsom f.eks. patentkravene eller andre specifikke sagsakter.

Konklusion:

Da det store bilag, »Brugervejledningen«, blev indleveret sammen

med ansøgningen, må det dgøre en del af ansøgningens akter som indleveret ,

og da det indeholder specifikke oplysninger om detaljer vedrørende de samme

opfindelser, som iøvrigt er angivet i det lille bilag, den såkaldte

»Beskrivelse« (med krav og tegning), kan det kun anses for at

udgøre en behørig del af beskrivelsen af disse opfindelser, dvs. udgøre en

del af ansøgningens beskrivelse som indleveret.

PL § 10

Ifølge § 10 må der i samme ansøgning ikke søges patent på to eller flere

af hinanden uafhængige opfindelser.

Ifølge Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg i »Patentloven«

(supra), side 143, sidste afsnit - side 144, 1. afsnit, indebærer denne

bestemmelse, »at såfremt der er søgt patent på flere af hinanden

afhængige opfindelser, må ansøgningen begrænses. Den kan da eventuelt deles i

overensstemmelse med PBK (Patentbekendtgørelsen), § 22, stk. 2 (4 måneder).

En sådan opdeling eller - hvis dette ikke er muligt eller ønskeligt - da den

fornødne indskrænkning må foretages på et tidligt stadium, jfr. herved PBS

(Patentbestemmelserne), § 14D, hvorefter manglende opfinderisk enhed om

muligt bør være fremført og afhjulpet, inden nyhedsundersøgelse

foretages.«

De i det store bilag, »Brugervejledningen«, beskrevne

opfindelser er imidlertid de samme opfindelser, som er angivet i det lille

bilag, og bestemmelsen giver derfor ingen mulighed for at forlange de

oplysninger, der findes i det store bilag fjernet eller udeladt fra

ansøgningen som sådan, d.v.s. i praksis fjernet eller udeladt fra

ansøgningens beskrivelse af opfindelserne.

PL § 11.

I henhold til PL § 11 kan en opfindelse, som fremgår af en af ansøgeren

tidligere indleveret patentansøgning, gøres til genstand for en særskilt

ansøgning, som på begæring skal anses som indleveret på det tidspunkt, da de

akter , hvoraf opfindelsen fremgår, indkom til Patentmyndigheden.

Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg bemærker herom i

»Patentloven« (supra), side 145, sidste afsnit - side 148, første

afsnit, »at reglen vedrører såkaldt deling af patentansøgninger og

dskillelser herfra.

Ved deling forstås, at en del af indholdet i stamansøgningens

basisdokumenter gøres til genstand for en særskilt, ny ansøgning, PBK § 22,

jfr. PBS § 16 A, stk. 1 (side 146, næstsidste afsnit).

Deling af en ansøgning kan f.eks. foretages, når der i en ansøgning er

søgt om patent på to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser i strid

med reglen i PL § 10, man også når opfindelserne er afhængige, men opfinderen

af en eller anden grund ønsker dem udstykket i flere patenter. Retsvirkningen

af § 11 er i alle tilfælde, at den nye ansøgning på begæring kan tillægges

tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, da de akter , hvoraf opfindelsen

fremgik, blev indleveret (side 145, sidste afsnit).

Ved dskillelse forstås, at en del af indholdet i stamansøgningen, der

ikke fremgår af dennes basisdokumenter gøres til genstand for en særskilt

ny ansøgning, PBK § 23, jfr. PBS §16 A, stk. 2. Den del, der således ikke

fremgår af basisdokumentet, må fremtræde som senere tilføjelser til

beskrivelsen m.v. eller på anden måde , f.eks. igennem brevvekslingen med

Patentmyndigheden (side 146, sidste linie - side 147, linie).«

Ved basisdokumenter forstås den ved ansøgningens indlevering foreliggende

beskrivelse med tilhørende tegning og patentkrav. Det er normalt en

forudsætning for at kunne accepteres som basisdokument, at beskrivelsen er

affattet på dansk, norsk eller svensk, jfr. herom nærmere PBK § kz 21 og N

13.4 (side 146, 3. sidste afsnit).'

Konklusion:

Det store bilag, »Brugervejledningen«, i nærværende ansøgning

forelå på dansk i tre eksemplarer ved ansøgningens indlevering og ikke som en

senere tilføjelse til beskrivelse m.v. eller på anden måde, f.eks. igennem

brevvekslingen med Patentmyndigheden. Af ovennævnte kommentarer følger da, at

bilaget udgør en del af ansøgningens akter som indleveret, og da det

beskriver (detaljer ved) samme opfindelser som i det lille bilag

»Beskrivelsen«, må det nødvendigvis udgøre en del af opfindelsernes

beskrivelse, dvs. af ansøgningens basisdokumenter. - Til hvilken del af

ansøgningens akter skulle det store bilag ellers henføres? Benægte at det

foreligger som en af ansøgningens sagsakter ved dens indlevering kan man da

ikke.

Nogen form for krav om dskillelse af de i det store bilag omhandlede

opfindelser i en særskilt, ny ansøgning kan ikke komme på tale, da bilaget

blev indleveret sammen med ansøgningen og ikke på et senere tidspunkt, og

noget krav om at afdele opfindelserne i en særskilt afdelt ansøgning kan der

heller ikke stilles krav om, da der ikke er tale om afhængige opfindelser

(jvf. omtalen ovenfor af PL § 10), men om de samme opfindelser som dem der er

angivet i ansøgningens øvrige bilag.

PL § 14.

Af PL § 14 fremgår, at foretager Ansøger inden 6 måneder fra den dag, da

ansøgningen indleveredes, ændring i ansøgningen, skal ansøgningen, hvis han

begærer dette, anses som indleveret på det tidspunkt, da ændringen indkom til

Patentmyndigheden.

Om denne bestemmelse anfører Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg i

»Patentloven« (supra), side 154, sidste afsnit - side 155, 2.

afsnit, »at loven fastlægger ikke nærmere, hvilke ændringer, der kan ske

via § 14. En sådan fastlæggelse er heller ikke sket i PBK

(Patentbekendtgørelsen). Det er imidlertid klart, at der kan blive tale om

omfattende ændringer , idet man ikke her - som i § 13 - er bundet af

stamansøgningen (de oprindelige basisdokumenter). Det må derfor konstateres,

at man i medfør af § 14 kan gennemføre en hvilken som helst ændring, så længe

man med rimelighed kan hævde, at der er tale om en »ændring«, i

modsætning til en ansøgning om noget helt nyt. I PBS (Patentbestemmelserne) §

13, stk. 3 er det da også anført, at helt ufuldstændige dokumenter kan rettes

op via § 14, altså f.eks. en hel formløs skriftlig meddelelse om, at man

ønsker patent på et eller andet. - ...... - Hvis løbedagsforskydning begæres,

skal Patentmyndigheden ikke efterprøve, om begæringen er nødvendig eller ej ,

PBS § 15 C, stk. 1. Løbedagsforskydningen sker således helt på ansøgerens

egen risiko, og der kan naturligvis ikke gives nogen garanti for, at

ændringerne kan patenteres sammen med stamansøgningen.'

Hverken bestemmelserne i § 14 eller i Mogens Koktvedgaard og Lise

Østerborgs kommentarer hertil anfører noget om, i hvilken form ændringen skal

foreligge ved dens indlevering til Patentdirektoratet, for at den kan danne

grundlag for en løbedagsforskydning. Det er imidlertid den generelle

opfattelse blandt patentsagskyndige, og denne opfattelse er i

overensstemmelse med gældende praksis, at en hvilken som helst meddelelse ,

som indleveres til Patentdirektoratet i en ansøgning, vil kunne danne

grundlag for en begæring om løbedagsforskydning af ansøgningen (jvf. Mogens

Koktvedgaard og Lise Østerborgs ovenstående bemærkningerne om formkravet til

de ændringer af en ansøgning, som vil kunne danne grundlag for en herfra

udskilt, ny ansøgning), og i og med at begæring om løbedagsforskydning

fremsættes, dgør den til Patentdirektoratet i ansøgningen indleverede

meddelelse (ændringen) en del af den nu foreliggende ansøgnings

basisdokumenter uanset i hvilken form meddelelsen iøvrigt måtte foreligge.

Konklusion:

På ovenstående baggrund er det klart, at såfremt det store bilag,

»Brugervejledningen«, ikke var blevet indleveret sammen med

ansøgningen, men på et senere tidspunkt inden for 6 måneder fra ansøgningens

indleveringsdato, ville det kunne have dannet grundlag for en

løbedagsforskydning af ansøgningen, og der ville da ikke være nogen som helst

tvivl om, at det udgjorde en fuldt ud legal del af ansøgningens

basisdokumenter . Nu blev bilaget imidlertid ikke indleveret efter

ansøgningen, men sammen med denne, og følgelig må det nødvendigvis anses for

at udgøre en del af ansøgningens basisdokumenter som indleveret, i og med at

det omhandler oplysninger om de samme opfindelser, som er angivet i det lille

bilag, den såkaldte »Beskrivelse«. - Alt andet ville være at anse

for den rene juridiske absurditet, idet man givetvis ikke kan stille krav om,

at for at få det store bilag »Brugervejledningen« optaget som en

legal del af ansøgningens basisdokumenter skulle man af rent formalistiske

grunde have indleveret begæring om løbedagsforskydning af ansøgningen fra og

til samme dato , nemlig ansøgningens indleveringsdag.

Samlet konklusion:

Af ovenstående gennemgang af alle relevante bestemmelser i Patentloven

fremgår det med al ønskelig tydelighed, at ingen af dem giver nogen som helst

form for hjemmel til at diskriminere det med ansøgningen indleverede store

bilag, den såkaldte »Brugervejledning«, for ikke at udgøre en legal

del af ansøgningens basisdokumenter.

Andre retskilder:

Af andre retskilders bestemmelser, som det ved vurdering af rigtigheden af

Direktoratets påstand vil være nødvendigt at konfrontere problemstillingen

med, er de administrative bestemmelser, der foreligger i

Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985 og

Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986.

Af Bekendtgørelsens § 21 (hvortil Direktoratet har henvist i såvel 4.

behandlingsskrivelse som i afslagsskrivelsen) fremgår det således, »at

som basisdokument i en dansk patentansøgning (og en patentansøgning, der

optages til behandling i henhold til Patentlovens § 38) anses den på dansk ,

norsk eller svensk affattede beskrivelse med tilhørende tegninger og

patentkrav, som den forelå ved ansøgningens indlevering (hhv. den dag

ansøgningen anses for indleveret).« - Denne bestemmelse udsiger således

lige så lidt som Patentlovens § 8 noget om, i hvilken form beskrivelse,

patentkrav og tegning skal foreligge på ansøgningens indleveringsdag.

Specielt udsiger bestemmelsen intet om, at beskrivelse, patentkrav og tegning

skal foreligge i forskriftsmæssig stand. Der er således intet krav om, at

beskrivelsen skal foreligge i form af et enkelt bilag eventuelt med

fortløbende paginering efterfulgt af patentkrav, sammendrag og tegning.

Et sådant krav til ansøgningen ved dens indlevering fremgår heller ikke af

bekendtgørelsens § kz 2, stk. 1-3. Heraf fremgår blot, at en dansk

patentansøgning skal bestå af ansøgningsdokumentet med bilag, og at disse

bilag skal omfatte en beskrivelse af opfindelsen , herunder en eventuel

tegning, som er nødvendigt til forståelse af opfindelsen, patentkrav og

sammendrag.

Egentlige formkrav til den fysiske præsentation at beskrivelse, patentkrav

og sammendrag fremgår kun af bekendtgørelsens § kz 4, men bestemmelserne heri

stiller ikke krav om, at den angivne fysiske repræsentation af beskrivelse,

patentkrav og sammendrag skal foreligge ved ansøgningens indlevering.

De mere detaljerede formkrav til den fysiske præsentation af beskrivelse,

patentkrav og sammendrag fremgår derudover af Patentdirektoratets

Patentbestemmelser af 1. august 1985, § 26, men for de heri stillede formkrav

gælder det, at disse ikke kræves opfyldt ved ansøgningens indlevering , man

kan tilgodeses under ansøgningens behandling, eventuelt umiddelbart før

ansøgningens godkendelse til fremlæggelse.

Rigtigheden af ovennævnte fortolkning af de omhandlede bestemmelser

fremgår klart af Mogens Koktvedgaards og Lise Østerborgs ovenanførte

kommentarer i »Patentloven« (supra), side 134, 1. afsnit, hvor der

står følgende:

»Er ansøgningen behæftet med mangler, er der i vid udstrækning

mulighed for senere afhjælpning heraf den fortabelse af tidsprioriteten

(indleveringsdagen). Dette gælder endog meget grove mangler, jfr. herved

lovens §§ 15 og 16 og nærmere i PBS § 13. Spørgsmålet berøres også i Bet. p.

184, hvor det bl.a. anføres, at en telegrafisk ansøgning efter

omstændighederne kan accepteres, medens en blot mundtlig ansøgning aldrig kan

danne grundlag for prioriteten«.

Rigtigheden fremgår også af » Betenkning angående nordisk

patentlovgivning«, 1964, side 183, spalte 2, 1. afsnit, hvor der står

følgende:

»Forslaget inneholder i likhet med de gjeldende nordiske lover ingen

bestemmelse om minimumsfordringer som skal være iakttatt for at søknaden skal

anses for inngitt. De formelle mangler søknaden som en følge av en manglende

iakttakelse av lovens eller forskriftenes bestemmelser måtte lide av, vil

kunne rettes under søknadens behandling - jfr. §§ 15 og 16 - den

rettighetsfortapelse . Dise bestemmelser gjelder også rettelser av reelle

mangler , men for reelle endringer i søknaden gjelder visse særlige

begrensninger - jfr. §§ 13 og 14.«

Konklusion:

Med ovenstående gennemgang af, så vidt vi kan se, samtlige relevante

bestemmelser i såvel Patentloven som i de administrative forskrifter turde

det hermed anses for værende godtgjort, at der under danske forhold ikke

findes nogen objektiv hjemmel til at diskriminere et på dansk foreliggende

bilag (bortset fra sammendraget), som indleveres sammen med en

patentansøgning, og som indeholder tekniske oplysninger om angivne

opfindelser, således at dette bilag ikke er at anse for at udgøre en legal

del af beskrivelsen af de af ansøgningen omfattede opfindelser, og at dette

gælder uanset i hvilken form, det pågældende bilag foreligger, og uanset

hvilken funktion det i øvrigt måtte kunne udfylde i anden sammenhæng.

En konsekvens heraf er, at det store bilag benævnt

»Brugervejledning«, som blev indleveret i tre eksemplarer sammen

med ansøgningen, må anses for at udgøre en legal del af ansøgningens

beskrivelse, eftersom det forelå på dansk ved ansøgningens indlevering og

indeholder tekniske oplysninger om de samme opfindelser, som er angivet i det

også med ansøgningen indleverede lille bilag, som i ansøgningsdokumentet er

benævnt »Beskrivelse«.

Bemærkninger til Direktoratets afslagsbegrundelse m.v.

På ovenstående baggrund forekommer det derfor yderst ejendommeligt, at

Direktoratet i såvel 4. behandlingsskrivelse af 13. december 1991 som i

afslagsskrivelsen af 17. december 1992 kan komme til det stik modsatte

resultat, og vi vil derfor i det følgende se nærmere på den til begrundelse

heraf fremførte argumentation, navnlig den i afslagsskrivelsen foreliggende.

Vi skal her indledningsvis bemærke, at vi bortset fra gengivelsen under

pkt. 2.e) i alt væsentligt kan anerkende Direktoratets sammendrag under pkt.

2 i afslagsskrivelsen af vor argumentation i vor besvarelsesskrivelse af 16.

juni 1992 og vil som følge heraf ikke fremkomme med specifikke kommentarer

hertil.

Hvad angår de betragtninger, som Direktoratet derefter fremkommer med

under punkt 3, skal vi hertil bemærke følgende:

Ad 3.(ad a):

Direktoratet anerkender klart, at under ansøgningens handling indtil og

med dens fremlæggelse har Direktoratet behandlet ansøgningen ud fra den

opfattelse, at såvel det lille bilag »Beskrivelsen« som det store

bilag »Brugervejledningen« udgjorde ansøgningens legale

basisdokument, i overensstemmelse med hvad vi påviste i vor besvarelse af 16.

juni 1992, side 3, sidste afsnit - side 6, tredie afsnit.

Hvad angår Direktoratets påstand om, at § 21, stk. 1 i

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985 skulle være til

hinder for, at »Brugervejledningen« af 23. juni 1987 kan anses for

et basisdokument, har vi ovenfor godtgjort, at denne påstand ikke kan være

medholdelig.

Ad 3.(ad. b og c):

Direktoratet anerkender, at der ikke kan stilles krav om opfyldelse af

formalitetskrav til ansøgningens beskrivelse, patentkrav og tegninger ved

ansøgningens indlevering , for at disse skal kunne anses for at udgøre

ansøgningens legale basisdokumenter. Dette indebærer naturligvis, at der

heller ikke kan stilles krav om, at en beskrivelse skal foreligge i form af

et enkelt bilag, og heller ikke at sådanne eventuelle flere bilag skal være

udformet og affattet efter en eller anden forskriftsmæssig norm. Heller ikke

at sådanne bilag ikke må afvige fra hinanden i deres fremtoning, affattelse

og indhold.

Ad afsnit 2:

Den argumentation, som Direktoratet derefter fremfører for, at den

såkaldte »Brugervejledning« ikke udgør en del af ansøgningens

beskrivelse og dermed ikke en del af ansøgningens basisdokument, er

imidlertid i det væsentlige netop baseret på betragtninger vedrørende

formelle forhold og er derfor ikke holdbar, thi Direktoratets begrundelse er

netop den, »at vejledningen ved sin dformning, sit indhold og sin

affattelse fremtræder som en vejledning og ikke som en af del den

samtidigt indleverede forskriftsmæssige beskrivelse«. Det første og det

sidste af ovenstående understregede ord er netop forhold, der vedrører rene

formalitskrav til en ansøgnings beskrivelse, og hvad angår indholdet i

»Brugervejledningen«, har vi ovenfor dokumenteret, at dette

vedrører nøjagtig de samme opfindelser, som dem der er angivet i det lille

bilag, som af Direktoratet benævnes »den forskriftsmæssige

beskrivelse«. Direktoratets afvisning af »Brugervejledningen«

som udgørende en del af ansøgningens beskrivelse kan derfor med den angivne

begrundelse ikke være medholdelig.

Ad afsnit 3:

At det ene af de bilag, der blev indleveret sammen med ansøgningen,

tilsyneladende i højere grad opfylder de sædvanlige formalitetskrav til en

patentsansøgnings beskrivelse med krav og tegning end et andet bilag er sagen

uvedkommende. Såfremt man tillægger sådanne forhold nogen form for vægt, er

det netop udtryk for, at man vurderer bilagenes legalitet ud fra et synspunkt

om, hvorvidt de opfylder nogle formelle normkrav med hensyn til deres

udformning og affattelse, men Direktoratet har, som ovenfor anført,

indledningsvis erkendt, at sådanne formalitetskrav ikke kan stilles til

ansøgningens bilag ved dennes indlevering, for at de skal kunne anerkendes

som legale dele af ansøgningens basisdokumenter.

At der i de oprindeligt indleverede bilag ikke var rettet noget krav på et

helt apparatanlæg til udøvelse af den automatiserede analysemetode er ikke

udtryk for, at et sådant apparatanlæg udgør en opfindelse, som ikke er

omfattet af ansøgningen som indleveret. Patentkrav må gerne ændres, og nye

patentkrav på opfindelser, som ikke hidtil har været genstand for patentkrav,

må gerne opstilles, for så vidt, som de har belæg i ansøgningens

basisdokumenter, herunder ansøgningens beskrivelse. Mogens Koktvedgaard og

Lise Østerborg anfører herom i »Patentloven« (supra) side 153, 4.

afsnit, at »ved ændring af patentkrav skal ansøgeren angive, hvor i

basisdokumenterne der findes grundlag herfor, PPK. § 19 stk. 1, 2.

pkt.«, og side 151, sidste afsnit anføres det, at »lovens ordning

er den, at der i § 13 (i Patentloven) åbnes adgang til at foretage visse

ændringer inden for det magasin , som basisdokumenterne udgør.«

Der er altså intet legalt grundlag for at afvise

»Brugervejledningen«, med den begrundelse, at det heri viste og

mere detaljeret beskrevne apparatanlæg ikke var genstand for patentkrav i den

oprindelige ansøgning. Dertil kommer, at vi ovenfor på siderne 2-5 klart har

påvist, at det lille bilag, »Beskrivelsen«, også indeholdt en

angivelse af, at det angik et apparatanlæg til udførelse af multianalyse, og

at de apparatdele, nemlig computer, spektrofotometer, motorventil,

slangepumpe og prøveskifter, slangestykker m.m., hvoraf det samlede

apparatanlæg består, ikke blot er omtalt i »Brugervejledningen«,

men også i det lille bilag som af Direktoratet benævnes »den

forskriftsmæssige beskrivelse med krav og tegning«. Der kan derfor ikke

herske nogen tvivl om, at det samlede apparatanlæg til udøvelse af den

automatiserede analysemetode var omfattet af ansøgningens basisdokumenter som

indleveret.

Ad afsnit 4 og 5:

At Ansøger på ansøgningsblanketten har markeret, at ansøgningens bilag ud

over de ifølge afkrydsfelternes sædvanlige akter, såsom beskrivelse,

tegninger og sammendrag, ved særskilt påskrift har tilkendegivet, at der

tillige er vedlagt en brugervejledning, skyldes naturligvis udelukkende

Ansøgers manglende kendskab til sædvanlig patentpraksis, som vi har redegjort

for det foranstående på side 6-8. At Direktoratet tillægger denne markering

på ansøgningsblanketten nogen form for vægt i den foreliggende sammenhæng er

igen et udtryk for Direktoratets forsøg på at afvise bilaget

»Brugervejledningen« ud fra et rent formalistisk synspunkt . En

formel fejl fra ansøgers side gøres til en substantiel fejl i det

patentjuridiske grundlag for ansøgningen. Men Direktoratet har indledningsvis

tilkendegivet, at der ikke kan stilles krav om overholdelse af formelle

forskrifter for en ansøgnings bilag i forbindelse med en patentansøgnings

indlevering, og dette må nødvendigvis også omfatte selve

ansøgningsblanketten.

Såfremt Ansøger havde henvendt sig til en patentsagkyndig (patentagent) på

et så sent tidspunkt inden ansøgningen skulle indleveres, at der ikke havde

været tid til at foretage nogen form for omarbejdning af de af ansøgningen

omfattede bilag, ville en sådan person formentlig have undladt at markere

ansøgningsblanketten med angivelsen »Brugervejledning«, men ganske

simpelt have sammenhæftet denne brugervejledning med det andet bilag, som af

Direktoratet benævnes »den forskriftmæssige beskrivelse«, og

civilingeniør Gunnar Pedersen, Patentdirektoratet, der er den ene af

sagsbehandlerne på det angivne afslag, har over for os i en telefonsamtale

den 15. januar 1993 tilkendegivet, at i så fald ville Direktoratet næppe have

rejst den indvending mod ansøgningen, at den såkaldte

»Brugervejledning« ikke var at anse for at udgøre en del af

ansøgningens basisdokumenter. Gunnar Pedersen tilkendegav også, at dette var

et synspunkt han ville vedstå, og at han gerne måtte citeres herfor i

forbindelse med en eventuel anke af afslaget.

Det er derfor klart, at den fejl, som ansøger måtte have begået ved at

markere, betegne og omtale det store bilag som en

»Brugervejledning« udelukkende er af formel art, og at en sådan

formel fejl ikke kan fratage bilaget sin status som udgørende en legal del af

ansøgningens basisdokumenter, og dette gælder uanset, at en eventuel

ikke-patentsagkyndig måtte komme til den opfattelse ved læsning af sagens

akter, at eftersom det store bilag i ansøgningsblanketten er betegnet med

angivelsen »Brugervejledning«, kan den ikke udgøre nogen legal del

af ansøgningens basisdokumenter. Det bemærkes iøvrigt i den forbindelse, at

ordet »Brugervejledning« ikke fremgår som en angivelse på selve det

store bilag. Her optræder kun angivelsen »MULTI ANALYSER SYSTEM«,

der bortset fra skrivefejlen i det midterste ord helt og aldeles svarer til

opfindelsens benævnelse, som den er anført på ansøgningsblanketten.

Når Direktoratet i den grad hæfter sig ved de formelle forhold ved

ansøgningens bilag, virker det underligt, at man i den forbindelse ser bort

fra ovenstående konstatering, men det virker naturligvis endnu mere

besynderligt, at Direktoratet ikke tillægger det nogen betydning, at det

store bilag er blevet indleveret i 3 eksemplarer . Hvad forestiller

Direktoratet sig egentlig Ansøgers mening skulle være med at indlevere en

brugervejledning i 3 eksemplarer til et apparat, som ikke er blevet

indleveret til Direktoratet, og som Ansøger heller ikke har forsøgt at

afsætte til Direktoratet i forbindelsen med en eller anden form for

kommerciel kampagne for sine opfindelsers merkantile udbredelse. Hvis

Direktoratet undlod udelukkende at betragte bilaget ud fra et rent

formalistisk synspunkt men tillod sig den frihed også at betragte bilaget ud

fra et synspunkt, som omfattede almindelig sund fornuft, ville man næppe

kunne undgå at komme til den konklusion, at Ansøger ved indlevering af

bilaget i 3 eksemplarer tydeligt har tilkendegivet, såvel over for

Patentdirektoratet, som den patentukyndige trediemand, at der heri fandtes

oplysninger, som måtte anses for at være vigtige og væsentlige for

forståelsen af hans opfindelser.

Det forekommer ikke fair over for Ansøger, at Direktoratet således

udelukkende hæfter sig ved de formelle forhold ved ansøgnings bilag, som

eventuelt måtte være til ugunst for Ansøger, men ser bort fra de formelle

forhold ved ansøgningens bilag, der klart er til gunst for Ansøgers

synspunkt.

Ad 3. (ad d):

Ad afsnit 1:

Det skal ikke bestrides, at der i praksis formentlig forekommer

patentbeskrivelser af samme lille omfang, som »det lille bilag«,

der blev indleveret sammen med nærværende ansøgning, men vi er af den

bestemte opfattelse, at enten er de heri omhandlede opfindelser af

overordentlig simpel teknisk karakter, såsom tøjklemme- og

cykellapningsopfindelser, såfremt beskrivelserne skal anses for at være

tilstrækkeligt tydelige til, at en fagmand vil kunne forstå og udøve

opfindelserne, eller også vil de omhandlede opfindelser ikke været beskrevet

på en sådan måde.

AD afsnit 2:

Direktoratets påstand om, at ifølge de oprindelige krav angik opfindelsen

et princip i forbindelse med gennemskylning af dele af apparater af den

kendte art, der anvendes ved kolorimitriske analyser, er ikke korrekt. Selv

om de oprindelige krav ikke var affattet på sædvanlig måde, er det klart for

enhver, der læser det, der er anført under ordet: » patentkrav«,

at krav 1 og 2 angår »en metode til at automatisere

analysemetoder«, mens krav 3 angår »en motorventil med

cadmiumsøjle«.

Selv med de sparsomme oplysninger, der findes i patentkravene og i den

foranstående redegørelse, er det klart for enhver læser med blot en smule

teknisk indsigt i området, at såvel den i patentkravene angivne

»automatiserede analysemetode« som den i krav 3 angivne

»motorventil med cadmiumsøjle« og de hertil knyttede øvrige

apparatdele, såsom tilførsels- og fremføringsslanger, slangepumpe,

almindelige T-fittings, afgangsslanger, fotometer, computer og eventuel

prøveskifter, der er omtalt i den foranstående redegørelse og/eller vist på

den vedhæftede tegning, og som tilsammen udgøre hele apparatanlægget til

udøvelse af den »automatiserede analysemetode«, er af en sådan

kompleksitetsgrad, at de ikke lader sig beskrive tilstrækkeligt tydeligt til,

at fagmand vil kunne forstå opfindelserne, på den plads, der er til rådighed

i det lille bilag.

AD afsnit 3:

Den fremgangsmåde og det apparat, der er defineret i patentkravene og

beskrevet i beskrivelsen i det forslag til ny beskrivelse og krav, som blev

indleveret sammen med vort svar skrift af 18. september 1990 på den mod

ansøgningen nedlagte indsigelse efter ansøgningens fremlæggelse, omhandler

nøjagtig det samme, som den fremgangsmåde henholdsvis det apparat, der var

angivet i det oprindeligt indleverede lille bilag, den såkaldte

»forskriftsmæssige beskrivelse med patentkrav og tegning«, idet de

angår en »fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en

komponent i en væske« henholdsvis et »apparat til udøvelse af denne

fremgangsmåde«. Forskellen er blot den, at der til tydelig definition og

beskrivelse af denne fremgangsmåde og dette apparat er blevet optaget

oplysninger og angivelser, som ikke forekom i det lille bilag men i den

såkaldte »Brugervejledning«, og i og med at denne

»Brugervejledning« i den foreliggende forbindelse må anses for at

udgøre ansøgningens detaljerede beskrivelse og dermed en legal del af

basisdokumenterne, er denne tydeliggørelse og præcisering af den omhandlede

fremgangsmåde henholdsvis det omhandlede apparat i henhold til sædvanlig

praksis fuldt ud legal.

Ad afsnit 4:

Formelt set er det korrekt, at der i »det lille bilag« ikke er

anvendt dobbelt linieafstand, men som følge af, at der for hver 2-4 linier er

foretaget linieskift i forbindelse med et nyt afsnit, er den såkaldte

»forskriftsmæssige beskrivelse« på 1 side og 7 linier, hvilket ialt

udgør 46 ikke hele tekstlinier svarende til ca. 70% af en normal tekstside

med 65 linier og enkelt linieafstand.

Ad 3. (ad e):

Om det er rimeligt at anse en brugervejledning for at være en tilbehørsdel

til et apparat, således som Direktoratet gør det, skal vi ikke tage stilling

til i den foreliggende forbindelse, da det er den foreliggende

problemstilling uvedkommende. Det der er af interesse i den givne forbindelse

er, at den såkaldte »Brugervejledning« foreligger som et skriftligt

dokument, som blev indleveret sammen med ansøgningens øvrige bilag, og at det

indeholder anvisninger til det menneskelige intellekt om, hvordan en hidtil

ukendt automatisk analysemetode udføres i praksis, og hvordan et til udøvelse

af fremgangsmåden opfundet apparatanlæg er indrettet og betjenes i praksis,

samt at denne automatiske analysemetode og de i apparatanlægget indgående

komponenter iøvrigt er de samme som dem, der er omtalt, beskrevet og vist i

ansøgningens øvrige tekniske bilag.

At denne »Brugervejledning« i anden sammenhæng vil tjene et

andet formål end i den givne sammenhæng, hvor den udgør en del af en

patentansøgnings tekniske akter, er for os at se fuldstændig uden betydning.

Om der i stedet var blevet indleveret en teknisk salgsbrochure, en artikel

eller en annoncetekst, som indeholdt tekniske informationer om de af

ansøgningen omfattede opfindelser, og som var beregnet til efterfølgende

offentliggørelse i et teknisk eller videnskabeligt tidsskrift, en avis eller

en telefonfagbog, ville dette ikke medføre nogen forskel i situationen. De

ville udgøre tekniske bilag ansøgningens akter og ville derfor kun kunne

opfattes som udgørende en del af opfindelsernes tekniske beskrivelse. De

ville kun kunne diskrimineres ud fra formalistiske betragtninger, men som

ovenfor anført og af Direktoratet erkendt kan der ikke stilles krav om

overholdelse af formelle forskriftsnormer til en ansøgnings beskrivelse m.m.

i forbindelse med en patentansøgnings indlevering.

Ad 3. (ad f):

Det skal ikke bestrides, at hvis en opfindelse vedrører et apparat, består

den detaljerede del af en patentbeskrivelse typisk af en forklaring af

apparatets principielle virkemåde, dvs. at der lægges vægt på apparatdelenes

funktion og samvirke, medens detaljer, som er uden betydning for forståelsen

heraf, er sparsomme eller helt udeladt. - Dette er imidlertid ganske uden

betydning i den foreliggende sammenhæng og for den sags skyld i en hvilken

som helst anden patentansøgningsmæssig sammenhæng, eftersom der ikke

foreligger noget legalt krav om, at en patentansøgnings detaljerede del skal

være affattet på nogen bestemt måde, derunder værende affattet på typisk

måde, specielt da ikke i forbindelse med en ansøgnings indlevering.

Om en brugervejledning derimod lægger vægt på, hvorledes apparatet skal

betjenes og vedligeholdes, og at informationerne er af typen »udskift

batteriet A, når lampen B lyser«, hvorimod informationer af betydning

for forståelsen af apparatets funktion ikke eller praktisk taget ikke gives,

skal vi ikke kunne tage stilling til, men det er også ganske og aldeles uden

betydning for, hvorledes den såkaldte »Brugervejledning«, der blev

indleveret sammen med ansøgningens øvrige akter i 3 eksemplarer, skal

betragtes i den foreliggende patentjuridiske sammenhæng.

»Brugervejledningen« omfatter muligvis informationer, som er

unødvendige for forståelsen af apparatets funktion, men det findes der også

talrige andre patentansøgningers beskrivelser af apparater, som gør, specielt

ved ansøgningens indlevering, og den eneste eventuelle konsekvens heraf er,

at sådanne informationer af Direktoratet forlanges udeladt af beskrivelsen

under ansøgningens behandling inden dens godkendelse til fremlæggelse.

Det, der derimod er af afgørende betydning i den foreliggende sammenhæng,

er, at der i »Brugervejledningen« findes detaljerede oplysninger om

tekniske foranstaltninger vedrørende den analysemetode og det apparat eller

de apparatdele , som er omhandlet i det med ansøgningen indleverede

»lille bilag«, den såkaldte »forskriftsmæssige beskrivelse

m.m.«. Dette har vi indledningsvis godtgjort med al ønskelig tydelighed.

Direktoratets opfattelse af, at den foreliggende brugervejledning

adskiller sig ganske tydeligt fra en patentbeskrivelses detaljerede del, er

derfor igen kun en betragtning, som er baseret på formalistiske forhold ved

ansøgningens bilag, men som ovenfor påvist og at Direktoratet erkendt kan der

ikke stilles krav om opfyldelse af formalitetskrav til en ansøgnings bilag

ved ansøgningens indlevering. Den af Direktoratet tilkendegivne opfattelse er

derfor uden betydning for afgørelsen af, om den foreliggende

»Brugervejledning« udgør en legal del af ansøgningens

basisdokumenter.

Ad 3. (ad g)

Direktoratet mener ikke, at ligheden mellem brugervejledningens benævnelse

og den i beskrivelsen og ansøgningsdokumentet oprindeligt anvendte benævnelse

for opfindelsen kan tillægges nogen betydning bl.a. fordi benævnelsen for

opfindelsen ikke svarede til patentkravenes indhold og derfor var ukorrekt.

Denne tilkendegivelse fra Direktoratets side er tilsyneladende baseret på

den opfattelse, at en patentansøgning kun omfatter eller angår de

opfindelser, som er genstand for krav i forbindelse med ansøgningens

indlevering, og at den del af ansøgningens beskrivelse, som udgør

ansøgningens benævnelse, ikke udgør en del af ansøgningens basisdokumenter.

Heroverfor vil vi gerne påpege, at vi ovenfor har godtgjort, at det i henhold

til Patentlovens § 8, stk. 3, 2. punktum kun er sammendraget i ansøgningens

akter, der alene skal tjene som teknisk information og ikke må tillægges

betydning i andre henseender, og som derfor ikke udgør en del af ansøgningens

basisdokumenter. Altså tilhører ansøgningens benævnelse puljen af tekniske

informationer, som er indeholdt i ansøgningens basisdokumenter, og må derfor

i den givne patentjuridiske sammenhæng mindst tillægges samme betydning som

patentkravene.

Om ansøgningens benævnelse er i overensstemmelse eller ej med det, der er

genstand for krav ved ansøgningens indlevering, ses ikke at kunne tillægges

nogen væsentlig betydning i den foreliggende sammenhæng. En ansøgnings

patentkrav kan som ovenfor godtgjort ændres til at angå alt, hvad der er

angivet, eller som i teknisk henseende lader sig udlede af ansøgningens

basisdokumenter, jfr. Patentbestemmelserne § 51, og de ved ansøgningens

indlevering foreliggende patentkrav udgør derfor ikke nogen overordnet

tilkendegivelse af, hvad ansøgningen angår eller omhandler. Der findes ganske

givet i hundredevis for ikke at sige i tusindvis af eksempler på, at

patentkravene er blevet ændret til at angå nogen ganske andet end det, som de

ved ansøgningens indlevering foreliggende patentkrav angik.

Vi er derfor af den opfattelse, at det tværtimod netop må tillægges

afgørende betydning, at Ansøger har benyttet samme betegnelse på den såkaldte

»Brugervejledning« som på den såkaldte »Forskriftsmæssige

beskrivelse m.m.«, og at denne betegnelse er i overensstemmelse med

opfindelsens benævnelse , som den fremgår af den med ansøgningen indleverede

ansøgningsblanket. Hermed har Ansøger efter vor opfattelse tydeligt

tilkendegivet, at beskrivelsen og omtalen af hans opfindelse var at finde i

såvel »Brugervejledningen« som den »Forskriftsmæssige

beskrivelse m.m.«. Direktoratets negligering af denne indlysende

opfattelse af det objektivt konstaterbare synes udelukkende at være baseret

på et ad hoc »opfundet« vurderingskriterium gående ude på, at de

ved ansøgningens indlevering foreliggende patentkravs indhold udgør noget

særligt og overordnet i forhold til andre angivelser i ansøgningens akter,

herunder ansøgningens benævnelse. Direktoratet har i hvert fald ikke

godtgjort, at kriteriet har et generelt anerkendt legalt grundlag.

Konklusion:

På baggrund af ovenstående gennemgang af først de med ansøgningen

indleverede bilag og deres indhold og derefter af de patentjuridiske

bestemmelser, der gælder her i landet, og endelig af Direktoratets

argumentation i afslagets begrundelse mener vi, at det hermed må anses for

værende endeligt godtgjort,

- at såvel den såkaldte »Forskriftsmæssige beskrivelse m.m.« som

den såkaldte »Brugervejledning« i teknisk henseende omhandler de

samme opfindelser,

- at Ansøger i forbindelse med indleveringer af ansøgningen tydeligt har

tilkendegivet, at begge disse bilag udgør den samlede beskrivelse m.m. af

hans opfindelser,

- at der i henhold til Patentloven og de administrative forskrifter,

Patentbekendtgørelsen og Patentbestemmelserne ikke findes nogen legal hjemmel

til at diskriminere den såkaldte »Brugervejledning« som ikke

udgørende en del af ansøgningens beskrivelse og dermed ikke en del af

ansøgningens basisdokumenter, og

- at Patentdirektoratets begrundelser for at afvise den såkaldte

»Brugervejledning« som ikke udgørende en del af ansøgningens

basisdokumenter udelukkende er baseret på betragtninger, der vedrører

formelle forhold ved ansøgningens akter som indleveret, men som af os ovenfor

dokumenteret og som af Direktoratet selv erkendt kan der ikke stilles krav om

overholdelse af formalitetskrav til en ansøgnings bilag ved dennes

indlevering.

Den entydige konsekvens heraf er, at den såkaldte

»Brugervejledning« må anses for at udgøre en fuldt ud legal del af

ansøgningens basisdokumenter, og vi skal henstille, at Patentankenævnet

anerkender dette, og som følge heraf tilkendegiver, at ansøgningen

tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling på grundlag af de

med ansøgningsdokumentet af 23. juni 1987 i tre eksemplarer vedlagte bilag,

som i ansøgningsdokumentet er benævnt »Brugervejledning«,

»Beskrivelse« henholdsvis »Tegning«.

2. Påstand:

Hvad angår vor sekundære påstand i vor klage af 17. februar 1993, skal vi

hertil bemærke, at for så vidt ovenstående henstilling tages til følge, synes

ansøger at være blevet påført en unødvendig og ikke rimelig omkostning,

eftersom de af Direktoratet påståede mangler ved ansøgningen, som har ført

til det foreliggende afslag af ansøgningen, først blev rejst af Direktoratet,

efter at ansøgningen var blevet godkendt til fremlæggelse, og efter at der

var blevet nedlagt indsigelse mod ansøgningen, hvorved den foreliggende

prøvning af det medholdelige i de af Direktoratet anførte betragtninger har

været uundgåelig, for så vidt Ansøger skulle have nogen som helst udsigt til

at kunne opnå et gyldigt patent og dermed undgå, at de hidtidige af Ansøger

afholdte omkostninger i forbindelse med patentansøgningens behandling og

imødegåelse af indsigelsen måtte anses for værende fuldstændig nytteløse.

Denne prøvning ville imidlertid ikke have været nødvendig, såfremt

Direktoratet var fremkommet med sine nu rejste indvendinger mod ansøgningens

oprindeligt indleverede bilag på det indledende stadium af ansøgningens

behandling, hvilket Direktoratet efter vor opfattelse burde have gjort i

henhold til Patentbestemmelsernes §§ 42, 43 og 44, eftersom det på dette

tidspunkt ville have været mulig for Ansøger at redde sin ansøgning fra

totalt forlis uden at skulle gå vejen over en anke til Patentankenævnet med

de dermed forbundne omkostninger, eftersom det på dette tidspunkt ville have

været muligt at afhjælpe samtlige påståede mangler ved ansøgningen via de

muligheder, som er givet herfor i Patentloven som nærmere omtalt ovenfor.

Da Ansøger ikke er en større virksomhed, men derimod en privatmand med kun

almindelige normale indkomster, repræsenterer klagegebyret et forholdsvis

stort beløb af hans samlede indtægt, og det forekommer derfor rimeligt under

de givne omstændigheder, at han tilbagebetales klagegebyret, som

Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 1217 af 28. december 1992 åbner

mulighed for i henhold til § 7, stk. 6 sidste punktum.

Påstand 3:

Som vi i vor besvarelse af 16. juni 1992 af Direktoratets 4.

behandlingsskrivelse af 13. december 1991, side 3, sidste afsnit - side 6, 3.

afsnit påviste det, har Direktoratet under ansøgningens hele behandling til

og med dens fremlæggelse behandlet ansøgningen, som om den såkaldte

»Brugervejledning« udgjorde en del af ansøgningens legale

basisdokumenter, og Direktoratet har, som ovenfor påpeget, i

afslagsbegrundelsen, side 2, 3. afsnit (pkt. 3. ad a) nu erkendt , at det

forholder sig således.

Vi mener imidlertid, at såfremt Direktoratet gives medhold i sin nu

fremførte påstand om, at »Brugervejledningen« ikke udgør en legal

del af ansøgningens basisdokumenter, må Direktoratets oprindelige behandling

af ansøgningen anses for at være udtryk for en sådant fejlskøn vedrørende

ansøgningens elementære og basale forhold , at det ikke kan anses for at

ligge inden for de grænser for sædvanlig god og ordentlig forvaltningsskik,

som en offentlig myndighed bør overholde. Direktoratet burde i så fald nemlig

på et tidligt tidspunkt af ansøgningens behandling have oplyst Ansøger om, at

den såkaldte »Brugervejledning« efter Patentdirektoratets

opfattelse ikke ville kunne anses for at udgøre en del af ansøgningens

basisdokumenter i stedet for under hele ansøgningens behandling at have ladet

ham forblive i den tro, at »Brugervejledningen« udgjorde en helt

legal del af ansøgningens basisdokumenter, som det faktisk har været

tilfældet. Denne mangel på oplysning over for Ansøger har medført en

vildledning af Ansøger, som har fået Ansøger til at afholde omkostninger af

et ikke uvæsentligt omfang til ingen verdens nytte.

Af principielle grunde synes det derfor rimeligt at anmode om en

tilkendegivelse fra Patentankenævnets side af, om Ankenævnet finder, at

Patentdirektoratet under den ordinære behandling af ansøgningen har handlet i

overensstemmelse med sædvanlig god og ordentlig forvaltningsskik for en

offentlig myndighed, når henses til de bestemmelser, som Patentdirektoratet

er underlagt i henhold til Patentlovens § 15, stk. 1, 1. punktum,

Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985, § 37 og

Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986, §§ 42, 43 og 44.'

I anledning af klagen har indsiger i skrivelse af 14. september 1993

afgivet følgende kommentarer:

»Vedrørende klagepåstand 1 (konklusion). På vegne af indsigeren

fastholder vi vor tidligere påstande om at ansøgeren af de tidligere og af

Patentdirektoratet bekræftede grunde må afslås, fordi der i

fremlæggelsesskriftet ikke er forklaret en patenterbar opfindelse. Vi kan

ikke se, at ansøgeren ved sin teoretiske begrundelse og gennemgang af

patentloven m.v. af 9. juli 1993 har vist, at afslaget var uberettiget. Vi

fastholder derfor, at ansøgningen må afslås i sin helhed af de tidligere

fremførte grunde.

Vedrørende klagepåstand 2. Vi har ingen kommentarer til denne

klagepåstand.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 8. juni 1995.

For klageren mødte civilingeniør Rudolf Nikolajsen.

For indsigeren mødte patentagent Preben Lund.

Parterne procederede sagen idet de i det væsentlige henholdt sig til og

uddybede de til Direktoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige indlæg.

Ankenævnet skal udtale:

Under hensyn til, at Patentdirektoratet har tilladt fremlæggelse under

henvisning til brugervejledningen, findes sagen efter omstændighederne at

burde tilbagesendes til Direktoratet til fortsat realitetsbehandling.

Det tilføjes, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til

patenterbarheden af det ansøgte eller til, om beskrivelse og patentkrav

opfylder de af Direktoratet stillede krav.

Herefter bestemmes:

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen F. Grønbæk L. Herborg T. Laubst

Officielle noter

Indsigelsessag

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter