Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Patentdirektoratet afslog efter indsigelse
ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af
væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til
realitetsbehandling.
År 1995, 7. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans
Chr. Thomsen, Grønbæk, Herborg, Laubst)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 5/93: Klage fra
Sven Erik Lykke,
Hjallerup,
v/Patentbureau Lehmann & Ree A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 17. december 1992 af patent-
ansøgning nr. 3190 1987
efter indsigelse fra
Impo Electronic A/S,
Odense,
v/Larsen & Birkeholm A/S,
Skandinavisk Patentbureau
Den 16. oktober 1989 fremlagdes under nr. 156927 B en den 23. juni 1987
indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk
analyse af væsker.
De fremlagte krav lød således:
»1. Fremgangsmåde til fremstilling af en detekterbar måleopløsning ud
fra en ikke detekterbar måleopløsning, som efter tilsætning af et eller flere
reagensopløsninger og en efterfølgende kemisk reaktion bliver detekterbar,
kendetegnet ved, at måleopløsningen, som bevæger sig med en
flowhastighed kontinuert via T-fittings blandes med en eller flere
Læs alt
reagensopløsninger med en mindre flowhastighed indtil sammensætningen i den
efterfølgende målecelle er konstant, og repræsentativ for den aktuelle
måleopløsning, hvorefter flowet stoppes medens reaktionen mellem
måleopløsningen og reagens- opløsningerne forløber indtil en detekterbar
opløsning er udviklet i målecellen.
2. Apparat til fremstilling af en fotometrisk detekterbar måleopløsning ud
fra en ikke fotometrisk detekterbar måleopløsning som efter tilsætning af et
eller flere reagensopløsninger og en efterfølgende kemisk reaktion bliver
fotometrisk detekterbar, kendetegnet ved, at det omfatter:
mindst 1 pumpe, der gør det muligt at opnå forskellige flowhastigheder i
de slanger der benyttes i apparatet før og efter pumpen,
slanger der forbinder måleopløsning med pumpe. T-fittings,
reagensopløsninger, ventil, Cd-søjle og målecelle.
T-fittings, hvor måleopløsningen kan blandes med reagensopløsningerne,
ventil hvor der kan skiftes mellem to stillinger, A og B: i stilling A
bliver væsken ledt uden om Cd-søjlen i stilling B bliver væsken ledt gennem
en søjle med Cdgranulat, som omdanner væskens indhold af nitrat til nitrit.
Cd-søjle, der indeholder cadmiumgranulat, som kan reducere en væskes
indhold af nitrat til nitrit.
en eller flere styringsenheder, der gør det muligt at styre følgende:
hastighed af pumpe/pumper, positionen af ventilen, beregningsenheden, og en
eventuel tilsluttet prøveskifter, der sørger for at apparatet automatisk kan
tilføres flere forskellige måleopløsninger.
en beregningsenhed, hvor resultater fra detekteringsenheden opsamles, så
middelværdi kan beregnes, og efter måling af væsker med kendt indhold
(kalibreringsvæsker) gør beregningsenheden muligt at beregne indholdet i
ukendte måleopløsninger (prøver).
3. Apparat iflg. krav 2. Kendetegnet ved, at måleopløsningen, som
pumpes med en flowhastighed kontinuert via T-fittings blandes med en eller
flere reagensopløsninger som pumpes med en mindre flowhastighed indtil
sammensætningen i den efterfølgende målecelle er konstant, og repræsentativ
for den aktuelle måleopløsning, hvorefter pumpen/pumperne stoppes så flowet
af reagensopløsninger og måleopløsning går i stå medens reaktionen mellem
måleopløsningen og reagensopløsningerne forløber indtil en detekterbar
opløsning er udviklet i målecellen.
4. Apparat iflg. krav 2 og 3. Kendetegnet ved, at der ved analyse
for nitrat anvendes en søjle med cadmiumgranulat, og en motordrevet dobbelt
3-vejs ventil, således at der automatisk kan bestemmes både nitrit og sum af
nitrat + nitrat i samme måleopløsning, hvilket, når cadmiumsøjlens
reduktionsevne er kendt giver mulighed for at beregne et fuldstændigt korrekt
nitratindhold i måleopløsningen.
5. Apparat iflg. krav 2, 3 og 4. Kendetegnet ved, at der anvendes
så tynde slanger at det kun er nødvendigt med få milliliter måleopløsning til
at skylle hele apparatet igennem flere gange.
6. Apparat iflg. krav 2, 3, 4 og 5. Kendetegnet ved, at pumpen
styres således, at når der er skiftet måleopløsning kører pumpen så længe, at
den tidligere måleopløsning med reagens- opløsninger bliver skyllet ud af
målecellen, og sammensætningen i målecellen bliver konstant og repræsentativ
for den nye måleopløsning, hvorefter pumpen stoppes.
7. Apparat iflg. krav 2, 3, 4, 5 og 6. Kendetegnet ved, at der ud
fra flere målesignaler fra fotometeret beregnes et gennemsnit, hvorved det er
muligt at eliminere den tilfældige støj fra fotometeret, og dermed opnå et
bedre signal/støjforhold på den måleværdi der benyttes til de videre
beregninger.
8. Apparat iflg. krav 2, 3, 4, 5, 6 og 7. Kendetegnet ved, at der
anvendes en eller flere peristaltiske pumper med flere slanger, som kan have
forskellige diametre, hvilket medvirker til, at der opstår forskellige
flowhastigheder i de i apparatet benyttede slanger.
9. Apparat iflg. krav 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Kendetegnet ved, at
både styre- og beregningsenheden udgøres af en computer med interface, som
således anvendes både til at styre pumpe, motorventil, og en eventuelt
tilsluttet automatisk prøveskifter samt til at modtage målesignaler fra
fotometeret, som computeren derefter benytter til at beregne indholdet i
måleopløsningerne.«
Ved skrivelse af 15. januar 1990 nedlagde Impo Electronic A/S, Odense C
v/Larsen & Birkeholm A/S, Skandinavisk Patentbureau, indsigelse mod
udstedelse af patent under henvisning til, at opfindelsen ikke er
patenterbar, jf. patentlovens § 2 og § 8, stk. 2.
I indsigelsesbegrundelsen anførte indsiger:
»Ansøgning nr. 3190/87 blev indleveret den 23. juni 1987 og blev
fremlagt den 16. oktober 1989 i form af dansk fremlæggelsesskrift nr.
156.927.
Den indleverede ansøgning omfattede en kortfattet beskrivelse med krav,
sammendrag og tegning, ialt 3 sider, samt en omfattende brugervejledning på
13 sider, benævnt »Multi Analyzer System«. Efter en betænkning fra
Patentdirektoratet af 30. september 1988, hvori USA patent nr. 3.884.640, USA
patent nr. 3.883.304 og USA patent nr. 3.877.875 blev modholdt, blev der den
31. januar 1989 indleveret en nyere brugervejledning under benævnelsen
»Multi Analyzer System«, nu på ca. 36 sider.
Efter skriftvekslinger mellem ansøgeren og Patentdirektoratet blev
ansøgningen fremlagt den 16. oktober 1989.
Den fremlagte ansøgning omfatter nu en beskrivelse på godt 4 sider samt et
kravsæt omfattende et selvstændigt krav på fremgangsmåden og et selvstændigt
krav på et apparat samt uselvstændige krav, alle knyttet til apparatkravet.
I den fremlagte ansøgning afsluttes beskrivelsen på side 5 med sætningen
»vedrørende anvendelse af apparatet henvises til vedlagte
apparatvejledning«, uden at der her siges noget som helst om, hvorvidt
det er vejledningen af 23. juni 1987 eller vejledningen af 31. januar 1989,
der henvises til.
Beskrivelsen er således uklar med hensyn til forklaring af den del af
opfindelsen, der angår apparatet.
Desuden er det næppe i overensstemmelse med sædvanlig dansk patentpraksis,
at der i beskrivelsen indføres en sådan henvisning, og vi må derfor fastslå,
at beskrivelsen ikke er i overensstemmelse med Patentbekendtgørelsens
paragraf 17 og Patentbestemmelsernes paragraf 5.
Blandt andet på grund af ovenstående mangel er det ikke muligt at afgøre,
om den fremlagte ansøgning omfatter andet og mere end, hvad der fremgik af
den indleverede ansøgning med bilag af 23. juni 1987, således som det fordres
i Patentbestemmelserne. Vi forbeholder os derfor ret til senere at fremkomme
med en mere detaljeret påstand herom, hvis ansøgeren senere indleverer en
omarbejdet beskrivelse.
Konklusionen af det ovenfor anførte er således, at den fremlagte ansøgning
er mangelfuld og burde ikke være fremlagt, før det fremgår klart af
ansøgningen, hvad ansøgningen angår og dermed, hvad der søges beskyttet ved
patent.
Med hensyn til den fremlagte ansøgnings patentkrav ses disse ikke at være
præciseret over for det, der er fremdraget ved Patentdirektoratets egen
nyhedsundersøgelse, idet det af Patentdirektoratets betænkning af 30.
september 1988 fremgår, at væsentlige dele af både fremgangsmåden og
apparatet er kendt fra de fremdragne amerikanske patentskrifter. Kravene er
dog ikke ved sagsbehandlingen i Direktoratet blevet præciseret heroverfor.
Patentkravene er således ikke affattet i overensstemmelse med
Bekendtgørelsens paragraf 14.
Hvis Patentdirektoratet er af den mening, at kravene allerede er
præciseret over for den kendte teknik, skal vi tillade os på indsigerens
vegne at fremføre, at opfindelsen ifølge de fremlagte krav ikke er ny, men
kendt fra flere publikationer, der viser tilsvarende apparater, der i
adskillige år har været på markedet.
Bilag 1 : Fagtidsskriftet »In Focus«, Vol. 10, No. 1, 1987,
udgivet i januar 1987.
I ovennævnte bilag 1 henvises til flere artikler, som vi selvstændigt har
nummereret med bilag 1A-1D.
Bilag 1A : Artikel i Bilag 1, side 6-7, »The Tecator product range
for water analysis« af Ola Johansson, Sverige.
Bilag 1B : Artikel i bilag 1, side 8-9 og 16, »Experience with Flow
Injection Analysis in limnological research« af W, Ripl & J. Michel,
begge Berlin.
Bilag 1C : Artikel i bilag 1, side 12-13, »Aquatec - the new water
analyzer« af Ola Johansson, Sverige.
Bilag 1D : Artikel i bilag 1, side 11, nederst, »Laboratory
exhibition in Paris«, ingen forfatterangivelse. Det fremgår heraf, at
firmaet Tecator allerede i december 1986 fremviste sine apparater på en
udstilling i Paris.
Bilag 2A : Yderligere materiale vedrørende det i bilag 1A anførte
apparat. Bilag 2A er en kopi fra firmaet Tecators brochure over måleapparatet
og angiver i detaljer apparatets funktion, og hvilke målinger der kan
foretages.
Bilag 2B : Dette bilag viser en brochure over »Afquatec Water
Analyzer«. Brochuren er dateret september 1986 og viser yderligere
detaljer ved Tecators måleanlæg, hvordan apparatet fungerer, og hvad der kan
måles med apparatet.
Bilag 3 : Brochure og informationsmateriale over »Lachat
QuickChem«, der er et amerikansk målesystem. Brochuren er dateret 1989,
men dette skyldes blot, at der er tale om den seneste udgave. En tidligere
version af apparatet er fra før 1987 og virker i det væsentlige på samme måde
som apparatet forklaret i vedlagte brochure. Vi har endnu ikke fremskaffet
den tidligere brochure, og vi finder ikke dette nødvendigt, så længe det er
uklart og ubestemt, hvad ansøgeren har søgt patent på i dansk ansøgning nr.
3190/87. Hvis ansøgerne senere fremsender præciserede patentkrav, forbeholder
vi os derfor ret til at fremkomme med ældre brochuremateriale vedrørende
ovennævnte system.
Det ovenfor citerede dokumentationsmateriale viser, at det forud for
ansøgningens indleveringsdato var almindelig kendt at foretage de i den
fremlagte ansøgning angivne nitrit- og nitratanalyser, og at disse udføres på
apparater omfattende en pumpe, slanger hertil udformet på hensigtsmæssig
måde, T-fittings for blanding af måleopløsning og reagenser, en Cd-søjle, en
målecelle, en omskifterventil, en styringsenhed, en beregningsenhed, osv.
Så længe ansøgningen ikke er så klar og tydelig, at man kan se, hvad der
søges beskyttet ved patent, vil vi afstå fra en mere detaljeret sammenligning
mellem det, der er anført i patentkravene og det der er kendt fra de
fremdragne trykskrifter.
Vi skal dog fremhæve, at indsigeren har kendskab til yderligere materiale
på dette område. Vi må derfor anmode om at få eventuelle omarbejdede
patentkrav og eventuelt omarbejdet patentbeskrivelse til udtalelse, idet vi
forbeholder os ret til at fremkomme med yderligere materiale eller yderligere
argumentation, afhængigt af, hvad ansøgeren angiver i sine patentkrav.
På det foreliggende grundlag må vi imidlertid konkludere, at ansøgningen
ifølge dansk fremlæggelsesskrift nr. 156.927 ikke angår en ny og patenterbar
opfindelse, og vi må derfor indstille til Patentdirektoratet, at ansøgningen
afslås i sin helhed.'
Klageren imødegik ved skrivelse af 18. september 1990 indsigelsen og
fremsendte forslag til ny beskrivelse og krav. De nye krav lød som følger:
»1. Fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en
komponent i en væske, hvorved en prøve af væsken kontinuerligt indføres i og
bringes til at strømme gennem en slange i et apparat, i hvilket der i
fastlagte punkter fra en eller flere sidegrene til slangen kontinuerligt
tilledes reagens i et styret forhold til strømmen af væskeprøve i slangen, i
hvilken væskeprøve og reagens sammenblandes og frembringer en fotometrisk
detekterbar reaktion, som i en efterfølgende anbragt
gennemstrømningsmålecelle måles, og det fremkomne måleresultat danner
grundlag, eventuelt i kombination med et tilsvarende måleresultat hidrørende
fra en referencevæske med kendt indhold af den komponent, der søges bestemt,
for en beregning af det kvantitative indhold af komponenten i væsken,
kendetegnet ved, at strømmen af væskeprøve og reagenstilledning
opretholdes indtil sammensætningen i strømmen af væskeprøve og tilblandet
reagens i gennemstrømningsmålecellen er konstant og repræsentativ for den
pågældende væskeprøve, hvorhos væskeprøve og eventuelt et reagens undervejs i
slangen til målecellen eventuelt ledes gennem et leje af fast
cadmiumgranulat, hvorefter strømmen standses, at der efter en fastlagt,
eventuelt yderligere reaktionstid foretages fotometrisk måling på den
stillestående væske i gennemstrømningsmålecellen af det ved reaktionen
frembragte fotometrisk detekterbare respons, og at indholdet af komponent i
prøvevæsken beregnes og registreres.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der inden for
en fastlagt måletid foretages flere målinger, og at indholdet af komponenten
i væsken beregnes ud fra et gennemsnit af de fremkomne måleresultater.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at
indføring i slangen af en ny væske og tilledning af nyt reagens, som skal
benyttes til bestemmelse af en komponent i den nye væske, benyttes til
direkte udskylning af en tidligere væske med tilhørende reagens.
4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den
komponent, der skal bestemmes i væsken, er ammonium, phosphor eller nitrit,
som bestemmes ud fra de måleresultater, der fremkommer ved måling på
nedenstående væsker, som undervejs til målecellen tilledes de til bestemmelse
af den pågældende komponent nødvendige reagenser, hvilke væsker er følgende:
a) en væske uden indhold af den komponent, som ønskes bestemt (måling af
blindværdi for den pågældende komponent),
b) En væske med kendt indhold af den komponent, som ønskes bestemt (måling
af kalibreringsværdi for den pågældende komponent), og
c) væsken, i hvilken indholdet af den pågældende komponent ønskes bestemt,
hvorefter indholdet af komponenten i væsken c) beregnes ifølge de
fastlagte beregningsalgoritmer.
5. Fremgmangsmåde ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den
komponent, der skal bestemmes i væsken, er nitrat og eventuelt nitrit, som
bestemmes ud fra de måleresultaer, der fremkommer ved måling på nedenstående
væsker, som alle analyseres mindst 2 gange under tilledning af
nitritreagenser, den ene gang uden prøvevæskens passage gennem et leje af
cadmiumgranulat undervejs til målecellen, den anden gang efter passage g
ennem dette leje, hvilke væsker er følgende:
a) en væske uden indhold af nitrit og nitrat (måling af blindværdi for
nitritindhold henholdsvis nitrit- plus nitratindhold),
b) en væske med kendt indhold af nitrit, men uden indhold af nitrat
(måling af kalibreringsværdi for nitritindhold uden passage gennem
henholdsvis efter passage gennem cadmiumgranulatlejet),
c) en væske med kendt indhold af nitrat, men uden indhold af nitrit
(kontrol af nitritindhold i nitratvæsken henholdsvis bestemmelse af
cadmiumgranulatlejets reduktionsevne), og
d) væsken, i hvilken nitratindholdet ønskes bestemt (måling af
nitritindholdsværdi henholdsvis nitrit plus nitratindholds- værdi),
hvorefter nitrat- og eventuelt nitritindholdet beregnes ifølge de
fastlagte beregningsalgoritmer.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at både nitrit- og
nitratindholdet i prøvevæsken bestemmes ifølge de fastlagte
beregningsalgoritmer.
7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at målingen, som udføres på væsken i
gennemstrømningsmålecellen, er en spektrofotometrisk måling af en
farveændring.
8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at et af de tilledte reagenser, fortrinsvis det
første, er en fortyndingsvæske, en ionstyrke- og/eller en pufferopløsning.
9. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af
en komponent i en væske (M) ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8,
hvilket apparat omfatter.
a) mindst en pumpe (P) til ind- og fremføring i en slange af væsken (M)
fra en beholder med væsken samt eventuelt også de reagenser (R1, R2...Rn),
der skal tilføres denne væske for at frembringe en fotometrisk detekterbar
reaktion i denne,
b) en gennemstrømningsmålecelle (D), i hvilken der udføres en måling af en
i væsken frembragt fotometrisk detekterbar reaktion, og en fotometrisk
måleanordning til måling af denne reaktion under frembringelse af et signal,
c) slangestykker, som sammen med forbindelsesorganer via pumpen (P) danner
en kontinuert væskestrømningsbane for væsken (M) fra beholderen og til
gennemstrømningsmålecellen (D),
d) sidegrene (T-fittings) til den kontinuerte væskestrømningsbane og
hertil forbudne slangestykker, som, eventuelt via pumpen (P), forbindes med
de til frembringelse af den fotometrisk detekterbare reaktion nødvendige
reagensvæsker (R1, R2...Rn),
e) en registrerings- og beregningsenhed til registrering af målesignaler
frembragt af den under b) nævnte fotometriske måleordning og til beregning af
resultater baseret på disse målesignaler under anvendelse af fastlagte
algoritmer.
f) en eventuel prøveskifter med beholdere for tilførsel af nye væsker, der
ønskes analyseret, og eventuelt hertil svarende reagenser,
g) mindst en styringsenhed til styring af pumpe (pumper), registrerings-og
beregningsenhed og eventuel prøveskifter,
kendetegnet ved, at apparatet yderligere omfatter
h)en beholder med et leje af cadmiumgranulat (C), og
i)en styret omskifterventil (V), som er indskudt i væskestrømningsbanen
for prøvevæsken (M), og som kan omskiftes mellem mindst to stillinger, A og
B, hvorhos prøvevæsken i stilling A ledes uden om cadmiumgranulatlejet (C) og
i stilling B ledes gennem cadmiumgranulatlejet.
samt at styringsenheden er indrettet til at styre ventilens (V) stilling,
gennemskylningstid efter tilslutning til ny prøveopløsning (M) med tilhørende
reagensopløsninger (R1, R2...Rn), standsning af pumpe (pumper) for tilførsel
af prøvevæske og reagens efter endt gennemskylningstid, længde af
reaktionstid inden påbegyndelse af måling på væsken i
gennemstrømningsmålecellen og måletid samt antal udførte målinger på væsken i
løbet af måletiden.
10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at ventilen (V) er en
motordrevet, dobbelt tre-vejsventil, at styrings- og beregningsenheden er en
computer med interface, at måleanordningen er et spektrofotometer og at
pumpen (P) er en peristaltisk pumpe.
11. Apparat ifølge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at slangerne
er så tynde, at det kun er nødvendigt at anvende få milliliter væskeprøve til
gennemskylning af apparatets væskestrømningsbane flere gange, og at
pumpeslangerne til fremføring af reagensopløsninger (R1, R2...Rn) er tyndere
end pumpe-slangen til fremføring af væskeprøve (M), således at tilstrømningen
af reagenser til væskestrømningsbanen bliver mindre end tilstrømningen af
prøvevæske.«
I svarskriftet udtalte klageren:
»Indsiger har i Indsigelsen nedlagt påstand om, at opfindelsen ifølge
ansøgningen ikke er patenterbar, når henses til bestemmelserne i Patentlovens
§ 2 og § 8, stk. 2, hvilket er mere detaljeret uddybet i den medfølgende
Indsigelsesbegrundelse.
Af disse bestemmelser i Patentloven vedrører § 2 det forhold, at en
opfindelse - for at være ny og adskille sig væsentligt i forhold til al
teknik, der var kendt forud for indleveringsdatoen for en patentansøgning på
opfindelsen, medens de bestemmelser i § 8, stk. 2, der sigtes til i
Indsigelsen, formentlig er de, der angiver, at ansøgningen skal omfatte
»en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet
(patentkrav)», samt at beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand
på grundlag deraf kan udøve opfindelsen.
I Indsigelsesbegrundelsen gør Indsiger derudover gældende, at ansøgningens
patentkrav ikke er blevet præciseret over for det, der er fremdraget ved
Patentdirektoratets nyhedsundersøgelse af ansøgningen, dvs. at fremgangsmåde
og apparat ifølge krav 1 henholdsvis krav 2 i ansøgningen ikke er
nyhedsmæssigt afgrænset korrekt i forhold til de fremgangsmåder henholdsvis
apparater, der er beskrevet i US patenterne nr. 3.884.640, nr. 3.883.305 og
nr. 3.877.875.
Herudover anfører Indsiger i Indsigelsesbegrundelsen, at opfindelsen
ifølge de fremlagte krav ikke er ny, men kendt fra flere publikationer og
henviser i den forbindelse til de med Indsigelsen vedlagte bilag 1-3 og
bemærker samtidig, at Indsiger har kendskab til yderligere materiale på dette
område, at beskrivelsen er uklar med hensyn til forklaring af den del af
opfindelsen, der angår apparatet, eftersom beskrivelsen i
fremlæggelsesskriftet, side 5, afsluttes med sætningen »vedrørende
anvendelse af apparatet henvises til vedlagte apparatvejledning«, og at
det ikke er klart, om det er vejledningen af 23. juni 1987 eller vejledningen
af 31. januar 1989, der henvises til, samt at en sådan henvisning næppe er i
overensstemmelse med sædvanlig dansk patentpraksis, på hvilket grundlag
Indsiger mener sig berettiget til at fastslå, at beskrivelsen ikke er i
overensstemmelse med Patentbekendtgørelsens § 17 og Patentbestemmelsernes §
5.
På denne baggrund har vi, efter at ansøgningens videre behandling af
Ansøger er blevet overdraget vor varetagelse, gennemgået de foreliggende
bilag i ansøgningen og er kommet til det resultat, at det formentlig vil være
hensigtsmæssigt, om ansøgningens videre behandling fortsættes på grundlag af
en i forhold til fremlæggelsesskriftet yderligere præciseret beskrivelse med
tilhørende præciserede krav. Vi fremsender derfor hoslagt forslag in triplo
til ny beskrivelse og krav.
I dette forslag er hovedkravet blevet begrænset til en fremgangsmåde til
automatiseret kvantitativ bestemmelse i overensstemmelse med ansøgningens
benævnelse ifølge fremlæggelsesskriftet og indholdet i beskrivelsen. Til
hovedkravet er der knyttet 7 underkrav (krav 2-8) på fordelagtige
udførelsesformer for fremgangsmåde ifølge krav 1.
Herudover er der som andet selvstændigt krav (krav 9) rettet krav på et
apparat til udøvelse af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af en
komponent i en væske ifølge et hvilket som helst af fremgangsmådekravene 1-8.
Til det selvstændige apparatkrav er der knyttet to underkrav (krav 10 og 11).
Bortset fra angivelserne »ionstyrke- og/eller en
pufferopløsning« i det foreliggende krav 8 kan alle de i det
foreliggende patentkravsæt angivne tekniske foranstaltninger efter vor
opfattelse i teknisk henseende udledes af angivelser og oplysninger i
fremlæggelsesskriftet i overensstemmelse med Patentbestemmelsernes § 51. Hvad
angår angivelserne »en ionstyrke- og/eller en pufferopløsning« i
det foreliggende krav 8, fremgår disse af det med den oprindelige ansøgning
den 23. juni 1987 indleverede bilag benævnt »Multi Analyzer
System«, side 2, linie 2, hvorfor også disse angivelser efter vor
opfattelse er i overensstemmelse med § 51 i Patentbestemmelserne.
Ansøgningens benævnelse og den nye beskrivelsesindledning er blevet nøje
tilpasset et nye patentkravsæt, og der er samtidig hermed blevet optaget en
udførlig redegørelse for den kendte teknik, som den fremgår af de tidligere
af Direktoratet under ansøgningens behandling fremdragne US patentskrifter
nr. 3.883.875 og nr. 3.877.875 og nr. 3.884.640. Endvidere er der blevet
optaget en omtale af den teknik, der kendes fra DK patentskrift nr. 150.802,
som Ansøger i mellemtiden selv er blevet opmærksom på, og som i visse
henseender i virkeligheden omhandler den for den foreliggende opfindelse
allernærmest liggende kendte teknik.
På baggrund af denne omhyggelige redegørelse for den kendte tekniks stade
er der blevet gjort opmærksom på de ved denne forekommende mangler, ulemper
og hidtil uløste problemer, og det er blevet tydeligt angivet, hvorledes den
foreliggende opfindelse afhjælper disse hidtil forekommende mangler og
ulemper og/eller løser de hidtil uløste problemer, samt hvilke specielle
tekniske fordele der i øvrigt forekommer i forbindelse med udøvelse af den
foreliggende opfindelse i forhold til den ovenfor omtalte kendte teknik.
De tekniske angivelser i den nye beskrivelses specielle del svarer i alt
væsentligt til de tekniske angivelser i den specielle del af
fremlæggelsesskriftets beskrivelse, men da der ikke heri er nogen skarp
opdeling mellem beskrivelsenes almene del og specielle del er dog enkelte
angivelser fra den tidligere almene del blevet medtaget i den foreliggende
specielle del, ligesom der er blevet foretaget en vis omordning af de
tidligere afsnits placering og tydeliggørelse af de heri forekommende udsagn
om tekniske foranstaltninger, således at beskrivelsens specielle del hermed
skulle fremtræde i en lidt mere pædagogisk og letforståelig affattelse.
Af egentlige nye afsnit er der for så vidt kun afsnittet på side 9, linie
21-28, der omfatter en kort symbolforklaring til det på tegningen viste
strømningsdiagram for apparatet ifølge opfindelsen, samt afsnittet på side
12, linie 21-26, der blot med ord præciserer, hvad det ovenstående
beregningseksempel viser beregning af. Ingen af disse afsnit indeholder
andet, end hvad der direkte fremgår af oplysninger forskellige steder i
fremlæggelsesskriftet, eller som kan udledes heraf.
Endelig er det på side 3 øverst i fremlæggelsesskriftet forekommende
beregningseksempel i forbindelse med gengivelsen blevet korrigeret for en
mindre beregningsfejl vedrørende beregning af nitratindholdet i en prøve, og
det sidst på side 12 i den nye beskrivelse forekommende afsnit er nyt i den
forstand, at det præcist angiver, hvad det er, der kan hentes vejledning om i
det med patentansøgningen den 23.06.1087 indleverede bilag benævnt
»Multi Analyzer System«, nemlig betjening af apparatet ifølge
opfindelsen og eksempler på reagenser til bestemmelse af nitrit-, nitrat- og
ammonium-N samt fremstilling af cadmiumgranulatsøjle og anvendelse heraf.
Når bortses fra ovennævnte angivelser i krav 8 (som der som anført er
belæg for i det med ansøgningen af 23.06.1987 indleverede bilag benævnt
»Multi Analyzer System«), er der således alt i alt efter vor
opfattelse i den hermed foreliggende nye, fuldstændige beskrivelse med krav
ikke indføjet noget, som i teknisk henseende ikke kan udledes af
fremlæggelesskriftet, ligesom opfindelsens beskyttelsesomfang ikke er blevet
udvidet, men tværtimod begrænset, i forhold til det ved patentkravene i
fremlæggelsesskriftet fastlagte beskyttelsesomfang og dermed er i
overensstemmelse med Patentlovens § 19, stk. 2.
Som det fremgår af indledningen til det foreliggende nye hovedkrav og den
nye beskrivelsesindledning, angår den foreliggende opfindelse en
fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en
væske, hvorved en prøve af væsken kontinuerligt indføres i og bringes til at
strømme gennem en slange i et apparat, i hvilket der i fastlagte punkter fra
en eller flere sidegrene til slangen kontinuerligt tilledes reagens i et
styret forhold til strømmen af væskeprøve i slangen, i hvilken væskeprøve og
reagens sammenblandes og frembringer en fotometrisk detekterbar reaktion, som
i en efterfølgende anbragt gennemstrømningsmålecelle måles, og det fremkomne
måleresultat danner grundlag, eventuelt i kombination med et tilsvarende
måleresultat hidrørende fra en referencevæske med kendt indhold af den
komponent, der søges bestemt, for en beregning af det kvantitative indhold af
komponenten i væsken.
Manuelle fremgangsmåder til kvantitativ bestemmelse af et stof i en væske
har længe været kendt. Således kendes der f.eks. fotometriske målemetoder,
hvorved man til bestemmelse af et bestemt stof i en opløsning tilsætter et
eller flere reagenser, som giver en farveudvikling, der er specifik for og er
proportional med koncentrationen af det stof, hvis indhold i opløsningen
ønskes bestemt.
Ved manuelle fremgangsmåder af ovennævnte art foretages der en manuel
tilsætning af nødvendige reagenser til en beholder med en prøve af
opløsningen, hvorefter der blandes, reagenset eller reagenserne får lov til
at reagere i en forud fastlagt tid, og efter den forud fastlagte tid
foretages der en måling af den ved reaktionen udviklede farve eller
frembragte farveændring, idet reaktionsblandingen eller en del af denne
forinden er blevet overført til et fotometer.
Der kendes imidlertid også automatiserede fremgangsmåder til kvantitativ
bestemmelse af et stof i en væske. Sådanne automatiserede fremgangsmåder kan
være baseret på måleprincipper af forskellig art, herunder den ovenfor
omtalte fotometriske måling af en ved reagenstilsætning frembragt
farveudvikling eller -ændring, og kan i øvrigt inddeles i følgende
kategorier:
1) portionsvis analyse (af fagfolk ofte kaldet »batch«-analyse),
2) injektions-strømningsanalyse (af fagfolk også kaldet »injection
flow«-analyse),
3) kontinuerlig strømningsanalyse (af fagfolk også kaldet
(»continuous-flow«-analyse).
Automatiserede analysefremgangsmåder baseret på portionsvis analyse (1)
udføres i princippet som de ovenfor omtalte manuelle fremgangsmåder, idet de
angivne manuelle operationer i stedet blot udføres maskinelt i hertil
konstruerede apparater. I sådanne apparater kræves der normalt både
adskillige (undertiden mange) analysebeholdere til udmålte mængder af den
væske, der skal analyseres, mekanisk bevægede transportbånd til transport af
analysebeholderne, særskilte ventiler til afgivelse af udmålte mængder af
væsker, der skal analyseres, og til afgivelse af hver af de anvendte
reagensopløsningere samt vaskeapparat til vask eller skylning af
analysebeholderne inden genanvendelse til ny analysevæske. Fremstillingen af
apparater til portionsvis analyse er derfor både omstændelig, kompliceret og
dyr, og det samme deres vedligeholdelse under anvendelsen. Et eksempel på et
apparat til automatiseret portionsvis analyse er beskrevet i US 3.883.305.
Automatiserede fremgangsmåder til injektionsstrømningsanalyse (2) er
baseret på det princip, at der i en normalt rørformet ledning (almindeligvis
en fleksibel slange eller et glas- eller metalrør) frembringes en bærerstrøm
af gas eller væske, hvori der konstant udledes et eller flere reagenser fra
sidegrene til bærerstrømsledningen, idet bærerstrømmen dog i sig selv kan
være et reagens, og hvorfor der i så fald ikke nødvendigvis altid kræves
tilledning af yderligere reagens. I bærerstrømmen injiceres der på en
passende valgt og forud fastlagt sted på den rørformede ledning en forud
fastlagt og nøjagtig afmålt mængde af den væske, hvis indhold af et stof
eller en stoftype ønskes bestemt. Injektionen foretages normalt med en kanyle
anbragt på en sprøjte, hvori væsken er optaget, og sker normalt gennem en
gennemstikkelig, selvlukkende membranvæg, der er anbragt i den rørformede
bærerstrømsledning, og som kan være selve rørledningen, når denne består af
selvlukkende materiale, såsom plast eller gummi af passende art, eller blot
på injektionsstedet udgøres af et slangestykke af sådant materiale. Den i
bærerstrømmen injicerede væskemængde skal injiceres med konstant hastighed og
vil efter tilstrækkelig lang tid, og det vil sige efter passage af et
tilstrækkeligt langt stykke af den rørformede ledning, i forbindelse med de
tilledte reagenser, frembringe et detekterbart respons, f.eks. en pH- eller
farveændring frembragt af koncentrationen af et fremkommet reaktionsprodukt,
og måles med en på det rette sted af ledningen anbragt detektor, som afgiver
et signal, der registreres af en registreringsanordning. Som følge af, at den
injicerede væske, der skal analyseres, altid vil udgøre en puls i
bærerstrømmen, udføres målingen altid på en i bærestrømmen forbipasserende
stofkoncentration, hvilket indebærer, at det på grundlag af det detekterbare
respons i bærerstrømmen frembragte signal antager form af en mere eller
mindre regelmæssig top (peak) på en basislinie, hvorudfra måleresultatet må
beregnes. Generelle ulemper ved automatiserede fremgangsmåder til
injektionsstrømningsanalyse er, at det er nødvendigt, at analysevæsken, for
at opnå reproducerbare måleresultater, må indsprøjtes med yderst konstant
hastighed over et kort tidsinterval, hvilket kan være vanskeligt at opnå, at
der ved analyser, som kræver lang reaktionstid, må anvendes en meget lang
bærerstrømsledning, inden detektering af reaktionsresponset, hvilket giver
anledning til en udfladning af den fremkomne responstop (dvs. et mindre
nøjagtigt måleresultat), at den gennemstikkelige injektionsmembran for hver
analyse bliver mere og mere perforeret og utæt og derfor må udskiftes
jævnligt, og ikke mindst at der for hver injiceret analyse kun kan foretages
en måling, hvorfor måleresultater baseret på gennemsnit af flere foretagne
målinger kun kan frembringes ved gentagen udførelse af analysen, hvilket i
høj grad kan være påkrævet ved analysevæsker med ringe
analysantkoncentration, hvor den tilfældige »elektriske støj« i
måleapparatet vil være stor i forhold til signalet fra den registrerede
responstop.
Et eksempel på en automatisk injektions-strømningsanalysefremgangsmåde og
apparat til udøvelse af fremgangsmåden er genstand for opfindelserne ifølge
DK patentskrift nr. 105.802. Som bærerstrøm anvendes ifølge dette
patentskrift en væske, som detekteringsenhed en gennemstrømningscuvette med
tilsluttet ammoniak-glaselektrode eller Beckman-spektrofotometer, og der er
angivet eksempler på anvendelse af fremgangsmåde og apparater til bestemmelse
af ammoniumchlorid- henholdsvis methylorangeindholdet i en væskeopløsning.
Et andet eksempel på en automatisk
injektionsstrømningsanalysefremgangsmåde og især et apparat til udøvelse af
fremgangsmåden er beskrevet i US 3.877.875. Som bærerstrøm anvendes ifølge
dette patentskrift en gas, hvori analyseprøven injiceres optaget i en væske,
som detektor en NO-analysator, såsom en kemiluminescens- eller
infrarød-analysator, og det er angivet, hvorledes der kan analyseres for
nitrogenforbindelser, som kan fordampes eller omdannes til fordampelige
nitrogenforbindelser, såsom NO, NO2, NH3, og HCN. Ved manuel forbehandling af
en analyseprøve inden indsprøjtning i analyseapparatet, bl.a. ved at føre en
stor mængde prøveopløsning (typisk 100 ml) gennem en reduktionssøjle pakket
med metallisk cadmium, er der derudover angivet mulighed for kvantitativ
bestemmelse af nitratforbindelser, idet NO353 ved passagen gennem søjlen af
metallisk cadmium reduceres til NO253, som analyseres i apparatet. Herved
bestemmes summen af indholdet af NO353- og NO253-forbindelser. Ved
indsprøjtning af en rå, dvs. ikke-reduceret prøve, i analyseapparatet
bestemmes indholdet af NO253-forbindelser i samme prøve, og ved subtraktion
heraf fra indholdet af total NO253 (dvs. oprindeligt forekommende NO253 plus
NO253 frembragt ved reduktion af i prøven forekommende NO353) fås indholdet
af NO353 i prøven. Der er dog ingen angivelser i patentskriftet af, hvorledes
denne nitratbestemmelsesprocedure skulle kunne automatiseres, hvorledes den
skulle udføres på små prøvevæskemængder, eller af og ikke mindst, at
cadmiumsøjlens reduktionsevne ikke er 100% og i øvrigt til stadighed ændrer
sig, og om og hvorledes der kunne korrigeres herfor.
Hidtil kendte automatiserede fremgangsmåder til kontinuerlig
strømningsanalyse (3) er baseret på det princip, at der i en normalt
rørformet ledning (almindeligvis en fleksibel slange eller et glas- eller
metalrør) kontinuerligt og med konstant hastighed indsuges en prøve af en
væske fra en beholder med væsken (anbragt f.eks. sammen med andre prøvevæsker
i beholdere i en prøveskifter, f.eks. et karruselarrangement). På
prædeterminerede punkter af den i ledningen strømmende prøvevæske tilledes
der med kontrollerede volumetriske strømningshastigheder fra sidegrene til
hovedledningen et eller flere reagenser. I den strømmende opløsning af
prøvevæske og tilblandet reagens sker der herefter en reaktion, og der
frembringes et detekterbart respons, såfremt den stofkomponent, hvis indhold
i prøven ønskes bestemt, forekommer i prøven. Den strømmende, at analysevæske
og reagens eller reagenser bestående sammenblandingsvæske når sluttelig en
gennemstrømningscelle med tilsluttet detekterings- og måleinstrument, f.eks.
en gennemstrømningscuvette med fotometer, hvor den kvantitative måling af det
frembragte reaktionsrespons kontinuerligt finder sted og registreres med en
udskrivningsenhed som en plateauforøgelse af skriverens basislinie.
Fordelen ved kontinuerlig strømningsanalysefremgangsmåder er deres
alsidige anvendelighed og den yderst enkle og derfor robuste og billige
apparatkonstruktion, der kræves til deres udøvelse, og som tillige muliggør
en enkel programmering af styringen af de strømmende opløsninger og udbygning
til automatisk udførelse af multipel analyse på samme eller mange forskellige
prøver.
Ulempen ved kontinuerlig strømningsanalyse er, at det er vanskeligt at
tilvejebringe en pålidelig basislinie i forhold til hvilken, den registrerede
plateauforøgelse for et reaktionsrespons skal måles, og at der ved analyser,
som kræver lang reaktionstid, må anvendes en meget lang strømningsbane for
analysevæsken, hvilket imidlertid giver anledning til et stort forbrug af
prøvevæske og reagensopløsninger. Sidstnævnte ulempe kan afhjælpes ved at
lade en prøvevæske blive efterfulgt af en anden med kort interval og så
fremdeles. Herved opstår der imidlertid mulighed for sammenblanding af de
enkelte prøver, hvoroverfor der må tages nødvendige forholdsregler. Den
foranstaltning som i praksis har vist sig anvendelig i den forbindelse, er
indføringen af luftbobler i den strømmende opløsning mellem de enkelte
prøvevæsker, jvf. f.eks. L.T. Skeggs, Amer. J. Clin. Pathol., 28 (1957) s.
331. Luftboblerne danner effektive barrierer mellem de enkelte prøvevæsker og
forhindrer deres longitudinale sammenblandingstendens, samtidig med, at de
renser og skyller gennemstrømningsledningen.
En generel redegørelse for princip, problemer og løsninger herpå
vedrørende de hidtil kendte fremgangsmåder til kontinuerlig strømningsanalyse
findes i form af omtale af kendt teknik i ovennævnte DK patentskrift nr.
150.802. En specifik udførelsesform for kontinuerlig strømningsanalyse til
bestemmelse af pH, partialtryk af en opløst gas, ionkoncentration, hæmoglobin
og temperatur i en blodprøve, og som endvidere omfatter foranstaltninger, der
er fælles med injektionsstrømningsanalysefremgangsmåderne, er beskrevet i US
3.884.640.
Med den hidtil seneste udvikling inden for kontinuerlig
strømningsanalyseteknik, hvor der indføres luftbobler mellem de enkelte
prøvevæsker i analyse-gennemstrømningsledningen, er der imidlertid opstået en
ny ulempe, som er fælles med en af dem, der forekommer i forbindelse med
injektionsstrømningsanalyser, nemlig den, at målingen af reaktionsresponset
udføres på en i analysevæskestrømmen forbi detektorenheden passerende ændring
af en stofkoncentration, hvilket igen indebærer, at det frembragte
detektorsignal antager form af en mere eller mindre regelmæssig top (peak) på
en basislinie med de hertil knyttede ulemper, som forklaret ovenfor under
omtalen af injektions-strømningsanalyser.
Den foreliggende opfindelse løser dette problem under samtidig bevarelse
af de ovenfor omtalte i forbindelse med kontinuerlig strømningsanalyse i
øvrigt forekommende meget væsentlige fordele og samtidig uden, at der opstår
behov for en lang strømningsbane for analysevæsken med de hertil knyttede
ulemper, selv ved analyser, som kræver endog meget lang analysetid. Tværtimod
kan analyse-strømningsbanen gøres endog særdeles kort, hvorved forbruget af
prøvevæske og hertil bestemt reagens (eller reagenser) bliver meget
beskedent. Endvidere gives der mulighed for at udføre flere målinger i
forbindelse med en og samme analyse, således at det frembragte kvantitative
analyseresultat baseres på gennemsnittet af flere målinger, hvilket navnlig
er af betydning ved analysevæsker med ringe analysantkoncentration, hvor den
tilfældige »elektriske støj« i måleapparatet er stor i forhold til
det registrerede responsmålesignal. Et sådant gennemsnitsanalyseresultat kan
ikke opnås ved nogen af de ovenfor omtalte kendte automatiske
analysefremgangsmåder, uden at hele analyseproceduren må gentages flere
gange.
Ovennævnte fordele opnås med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er
ejendommelig ved, at strømmen af væskeprøve og reagenstilledning opretholdes
indtil sammensætningen i strømmen af væskeprøve og tilblandet reagens i
gennemstrømningsmålecellen er konstant og repræsentativ for den pågældende
væskeprøve, hvorhos væskeprøve og eventuelt et reagens undervejs i slangen
til målecellen eventuelt ledes gennem et leje af fast cadmiumgranulat,
hvorefter strømmen standses, at der efter en fastlagt, eventuelt yderligere
reaktionstid foretages fotometrisk måling på den stillestående væske i
gennemstrømningsmålecellen af det ved reaktionen frembragte fotometrisk
detekterbare respons, og at indholdet af komponent i prøvevæsken beregnes og
registreres.
Fordelagtige udførelsesformer for fremgangsmåden ifølge opfindelsen er
angivet i krav 2-8. Blandt disse er ud over udførelsesformen i krav 2 navnlig
den i krav 5 angivne fremgangsmåde til bestemmelse af nitrat og eventuelt
nitrit særlig vigtig, idet denne er den første automatiske fremgangsmåde,
hvorved en måleopløsning både ledes uden om og gennem et cadmiumgranulatleje,
og som tager højde for, at cadmiumgranulatlejets reduktionsevne aldrig er
100% men i praksis altid noget lavere, og korrigerer herfor, således at der
til stadighed opnås et korrekt mål for prøvevæskens indhold af nitrat og
eventuelt nitrit.
Til illustration af ovennævnte forhold vil der med en cadmiumsøjle med en
reduktionsevne på 90% og en prøvevæske med 0,4 mg nitrat-N pr. liter og 0,1
mg nitrit-N pr. liter (altså korrekt i alt 0,5 mg N pr. liter) blive beregnet
et resultat for summen af nitrat-N og nitrit-N på 0,1 + 0,4 * 90/100 = 0,46
mg N pr. liter, såfremt der ikke korrigeres for cadmiumgranulatlejets
nedsatte reduktionsevne.
Ved brug af en cadmiumsøjle er det derfor kun muligt at beregne det
rigtige indhold for summen af nitrat og nitrit henholdsvis nitrat, såfremt
både cadmiumsøjlens reduktionsevne og prøvens indhold af nitrit kendes eller
bestemmes.
Som det fremgår af ovenstående redegørelse, der svarer nøje til den i den
nye beskrivelsesindledning gengivne, er fremgangsmåden ifølge den
foreliggende opfindelse, som den er defineret i det nu foreliggende
hovedkrav, ikke blot ny i forhold til den fra de tidligere under ansøgningens
behandling af Direktoratet fremdragne US patentskrifter nr. 3.883.305, nr.
3.877.875 og nr. 3.884.640 samt det af Ansøger selv fremdragne DK
patentskrift nr. 150.802 kendte teknik men adskiller sig også væsentligt fra
denne og tilvejebringer væsentlige tekniske fordele, som ikke kan opnås ved
den kendte teknik.
Det samme gælder også apparatet ifølge opfindelsen, som det er defineret i
det hermed foreliggende krav 9, idet ingen af de kendte apparater ses at være
i stand til at udøve fremgangsmåden ifølge opfindelsen.
Indsigelsens bilag 1-3
Hvad angår de med indsigelsen fremsendte bilag 1, 1A, 1B, 1C, 1D, 2A, 2B
og 3, ses ingen af disse at ændre noget på ovenstående konstatering. Alle
bilagene vedrører analysefremgangsmåder og -apparater, som er baseret på det
såkaldte injektionsstrømningsanalyseprincip (»flow
injection«-princip) og er alene af den grund alle irrelevante. Dertil
kommer, at der er tale om brochuremateriale, som henvender sig til brugeren
og derfor i alt væsentligt kun fortæller noget om, hvilke stoffer eller
stofkomponenter som apparaterne kan anvendes til bestemmelse af, og hvilke
typer af undersøgelser som apparaterne er velegnede til. Derimod er der
yderst sparsomt med oplysninger om apparaternes opbygning og principielle
virkemåde, og der ses ikke at være angivet konstruktionsmæssige
foranstaltninger for disse apparater, som er sammenfaldende med det for
apparatet ifølge opfindelsen nye og særegne, som det er defineret i det
hermed foreliggende krav 9.
Da alle fremgangsmåder og apparater ifølge bilagene 1-3 således vedrører
en helt anden analyseteknik end den, der benyttes ifølge den foreliggende
ansøgning, er der således ingen egentlig grund til at gå i detaljer med
hensyn til, hvad der fremgår af disse bilag. Hvis man alligevel gør det, vil
man kunne konstatere, at det nærmeste, man kommer oplysninger om tekniske
foranstaltninger, som også benyttes i apparatet ifølge den foreliggende
ansøgning, er de, der fremgår af bilag 1C og 2A. Det fremgår af bilag 1C, at
det analyseapparat, der heri betegnes »Aquatec System« omfatter en
prøveskifter (sampler), en analysator, som blander en prøve med reagenser og
måler det fremkomne produkts absorbans, og en styreenhed, som beregner og
præsenterer de fremkomne resultater (bilag 1C, spalte 1, linie 510).
Af bilag 2A, der også vedrører »Aquatec System«, fremgår det, at
analysatoren er forsynet med en injektionsventil , en 4kanals peristaltisk
pumpe, et spektrofotometer, en funktionsprøvekassette og en styreenhed med
indbygget 4-farvet skriver/plotter (side 2, spalte 1, linie 6-10). Om
analysatorens væskestrømningssystem er det derudover angivet, at det omfatter
to dele, nemlig en permanent installeret del og en dskiftelig del
(kassetten). De to dele er fælles om en peristaltisk pumpe, 4 kanaler pr.
del, 40 omdr./minut. Om prøveinjektionsprincippet er det anført, at det er
baseret på magnetisk aktivering af ventiler. Det er endvidere angivet, at der
til analyse for forskellige stoffer, såsom ammoniak, nitrit, nitrat og
phosphat, kræves særskilte kassetter , og at det tager ca. 5 minutter at
skifte fra en analysetype til en anden , dvs. formentlig den tid, det tager
at udskifte en kassette med en anden (bilag 2A, side 2, ramme 4, spalte 2,
linie 8-17).
I hverken bilag 1C eller bilag 2A findes der nogen egentlig beskrivelse af
de omhandlede kassetter, men om den kassette, der skal anvendes til
nitrit/nitrat-bestemmelse, er der i bilag 1C, spalte 2, linie 20-23 og spalte
3, linie 1-3 anført følgende:
Included in the nitrite/nitrate method cassette are, among other things,
prepacked ready-to-use cadmium reductors, which are easily mounted om the
cassette. By this means exposure to cadmium is kept to a minimum.'
Der er således ikke tale om nogen automatisk omskiftning fra en
måleopløsnings passage gennem apparatet uden passage gennem en
cadmiumreduktionssøjle til passage gennem apparatet under passage gennem en
cadmiumreduktionssøjle, således som det er tilfældet ved apparatet ifølge den
foreliggende ansøgning.
Da ingen af de omhandlede bilag 1-3 indeholder mere relevante angivelser
end de ovenfor gengivne, ses det således, at ingen af de kendte apparater
omfatter sådanne tekniske foranstaltninger, som sætter dem i stand til at
udøve fremgangsmåden ifølge den foreliggende ansøgning, hvilket naturligvis
er et indicium for, at ikke blot fremgangsmåden ifølge ansøgningen men også
apparatet ifølge ansøgningen er nyt og adskiller sig væsentligt fra de
omhandlede kendte apparater.
Vi skal derudover blot bemærke, at det er ukorrekt, når Indsiger på side
5, 2. afsnit anfører, at det af ovennævnte bilag 1-3 fremgår, at det forud
for ansøgningens indleveringsdato var almindeligt kendt at foretage de i den
fremlagte ansøgning angivne nitrit- og nitratanalyser, og at disse udføres på
apparater omfattende bl.a. en omskifterventil . Alle de i bilagene nævnte
ventiler er injektionsventiler (»injection valves«), og alle de
nævnte apparater udfører analyserne efter
injection-flow(injektionsstrømnings-) princippet. Inden analyseringen
påbegyndes, må man vælge mellem enten at analysere for nitrit alene i alle
prøverne eller at anvende Cd-søjlen og analysere for sum af nitrit og den del
af nitratet, der reduceres til nitrit, i alle prøverne.
Ingen af apparaterne er i stand til at foretage en korrekt
nitratbestemmelse i en prøve, der både indeholder nitrit og nitrat.
Dette skyldes, at apparaterne ikke er indrettet til at korrigere for
indholdet af nitrit og for Cd-søjlens reduktionsevne. Dette er imidlertid
nødvendigt, når nitratindholdet ønskes bestemt i prøver, som både indeholder
nitrit og nitrat, såfremt det bestemte indhold af nitrat skal være korrekt.
Som indledningsvis bemærket har Indsiger herudover anført, at han har
kendskab til yderligere materiale inden for området, og han forbeholder sig
ret til at fremkomme med dette yderligere materiale og yderligere
argumentation, såfremt der fremsendes eventuelle omarbejdede patentkrav og
eventuelt omarbejdet patentbeskrivelse, som han anmoder om at få tilsendt til
nærmere udtalelse.
Hertil har vi af naturlige grunde intet at bemærke og skal blot tilføje,
at det af ham hidtil tilvejebragte materiale bilag 1-3 hverken berøver
opfindelserne vedrørende fremgangsmåde eller apparat, som de er defineret i
det hermed foreliggende patentkravsæt, deres nyhed eller patenterbarhed og i
øvrigt ikke ses at være mere relevant end den kendte teknik, der er redegjort
for i den hermed foreliggende nye beskrivelsesindledning.
Såfremt Indsiger fremkommer med en replik og eventuelt med nyt materiale,
skal vi høfligst anmode om at blive gjort bekendt hermed samt at få lejlighed
til at udtale os herom, inden Direktoratet træffer afgørelse i sagen.
På det foreliggende grundlag skal vi henstille, at Indsigelsen afvises,
idet vi skal anmode om, at ansøgningens videre behandling sker på grundlag af
den hermed foreliggende, nye beskrivelse med krav og den tidligere tegning.'
Ved skrivelse af 9. januar 1991 imødegik indsiger ansøgerens svarskrift og
replicerede som følger:
»Vi må fortsat hævde, at ansøgningen ikke angår en patenterbar
opfindelse på grund af manglende nyhed og opfindelseshøjde, jf. den tidligere
fremsendte indsigelsesbegrundelse, det tidligere fremsendte
indsigelsesmateriale samt det af ansøgeren citerede danske patent nr.
150.802.
Herudover er det nok tvivlsomt, om den omarbejdede beskrivelse med krav af
18. september 1990 er helt i overensstemmelse med Patentlovens paragraf 13.
Ansøgeren erklærer i sin svarskrivelse af 18. september 1990, at den nye
beskrivelse med krav ikke indeholder noget, som i teknisk henseende ikke kan
udledes af den fremlagte ansøgning. Dette er helt givet korrekt, når
ansøgeren erklærer det, idet ansøgeren opfatter den fremlagte ansøgnings
tekniske indhold som omfattende andre bilag end fremlæggelsesskriftet, nemlig
den vejledning, der blev indleveret samtidig med ansøgningen.
Efter vor mening er det tvivlsomt, om en sådan betragtning er rimelig og
korrekt, men det er selvfølgelig op til Patentdirektoratet eller
Patentankenævnet at tage stilling hertil. Vor påstand er, at ansøgningen
ifølge den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 er ændret, ud over
hvad der er grundlag for i fremlæggelsesskriftet. Alene af denne grund kan
ansøgningen ikke godkendes.
Den fremlagte ansøgning indeholdt et selvstændigt patentkrav på en
fremgangsmåde til fremstilling af en detekterbar måleopløsning, et
selvstændigt patentkrav på et apparat til fremstilling af en fotometrisk
detekterbar måleopløsning samt syv uselvstændige krav, alle knyttet til det
selvstændige apparatkrav.
Den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 indeholder et
selvstændigt krav på en fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ
bestemmelse af en komponent i en væske og syv hertil knyttede uselvstændige
fremgangsmådekrav, samt et selvstændigt patentkrav på et apparat til udøvelse
af fremgangsmåden til kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske og
to hertil knyttede uselvstændige apparatkrav.
Alene af teksten i kravene fremgår det, at beskyttelsesomfanget er et helt
andet end ifølge den fremlagte ansøgning.
I ansøgerens svarskrift af 18. september 1990 er der heller ikke nogen
præcis angivelse af, hvordan de ændrede patentkrav fremkommer af de fremlagte
patentkrav, så man klart kan vurdere, om Patentlovens paragraf 19, stk. 2 er
opfyldt: »Efter at ansøgningen er godkendt til fremlæggelse, må begæring
som i paragraf 14 omhandlet fremsættes eller patentkravene ændres, således at
patentbeskyttelsesomfang udvides.«
Med hensyn til sagens rent saglige indhold skal vi fremføre følgende:
I både krav 1 og 9 anføres det i kravenes kendetegnende del, at der
anvendes et leje af (fast) cadmiumgranulat - det man blandt fagfolk i daglig
tale kalder en cadmiumssøjle. Dette er direkte kendt fra de med vor
indsigelse indleverede bilag, jf. f.eks. bilag 1C, side 12, midterste spalte,
sidste linie. Det er i øvrigt, og har været det i adskillige år, almindeligt
kendt at anvende cadmium som reduktionsmiddel for at reducere nitrat til
nitrit. Enhver fagmand på området ved, at cadmium som reduktionsmiddel ikke
reducerer nitrat til nitrit 100%, og cadmiumssøjlens reduktionsevne må derfor
bestemmes, før denne kan anvendes til en kvantitativ bestemmelse af nitrat,
som nu er opfindelsens anvendelse, jf. de nye patentkravs formulering.
Herudover er det i krav 1 og 9 anført, at der styres (anvendes en
styreenhed), så målingsforløbet automatiseres. Det fremgår dog klart af de
fremdragne publikationer, at de heri omtalte apparater er
microprocessor-styrede, så disse træk angiver intet nyt. Sådanne træk er i
øvrigt banale, set i lyset af teknikkens stade i dag, både på dette tekniske
område og på andre.
I svarskriftet hævder ansøgeren på side 12, at alle de fremgangsmåder og
apparater, der er vist i de af os indleverede bilag, angår en anden
analyseteknik, og at disse bilag derfor ikke er relevante og sammenlignelige
med teknikken ifølge opfindelsen. Denne påstand er ikke korrekt, idet der
højest er tale om forskelle på uvæsentlige punkter. Bilagene viser konkrete
apparater og fremgangsmåder, der før ansøgningens indleveringsdato var i
handelen her i landet, og disse apparater er indrettet til at foretage
analyser af netop den art, der er omhandlet i den reviderede beskrivelse med
krav af 18. september 1990. Der er godt nok tale om sagsbrochurer og artikler
i et fagtidsskrift, og disse er ikke så detaljerede som den reviderede
patentansøgning, men dette ændrer ikke ved, at der er tale om den samme
analyseteknik.
Hele den grundlæggende fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ
bestemmelse af en komponent i en væske, f.eks. nitrat eller nitrit, er
således direkte kendt fra de fremdragne skrifter, og ligeledes er
principperne og funktionerne i apparatet kendte fra de fremdragne skrifter.
Med hensyn til de nye fremgangsmåder, der er indført i de nye uselvstændige
krav, skal vi anføre følgende:
Krav 2 angiver, at der anvendes gennemsnitsmåling. Dette sker naturligvis
også i de kendte apparater.
Krav 3 angår helt banale foranstaltninger, der er almindeligt kendte, og
som, selvom de ikke direkte er nævnt i de indleverede brochurer, også udføres
i de kendte apparater.
Krav 4 angiver en kalibreringsmåde, der er en sædvanlig anvendt, nemlig
f(x) = Ax + B. Der er intet nyt i denne kalibreringsmetode, hverken i
forbindelse med den aktuelle fremgangsmåde eller andre.
Krav 5 og 6 er gentagelser af tidligere krav, og angiver blot, at
fremgangsmåden anvendes til bestemmelse af nitrat eller nitrit, hvilket de
kendte apparater også er indrettet til.
I krav 7 angives, at der foretages en spektrofotometrisk måling af en
farveændring, hvilket er identisk med målemetoden ifølge de indleverede
brochurer.
Krav 8 angår en fremgangsmåde, der ikke fremgår af de fremlagte krav eller
af den fremlagte ansøgning.
Med hensyn til de uselvstændige apparatkrav har vi følgende kommentarer:
Krav 10 er en opremsning af enkeltdelene i apparatet, hvilke enkeltdele
genfindes uden problemer i de indleverede brochurer, jf. det tidligere
indleverede bilag.
Krav 11 angiver intet teknisk nyt, og vi skal fremhæve, at anvendelsen af
tynde slanger er velkendt fra FIA.
Vor konklusion er derfor, at ansøgningen ej heller set fra et teknisk
synspunkt angår en patenterbar opfindelse, når henses til, hvad der er
almindelig kendt teknik på området samt til, hvad der er kendt fra de
skrifter, der er anført i beskrivelsens indledning og de af os indleverede
bilag 1, 2 og 3, jf. vor indsigelse af 15. januar 1990.
Ansøgningen bør derfor afslås i sin helhed.'
Hertil har klageren i duplik af 23. september 1991 udtalt følgende:
»Indsiger har i sin replik forsøgt sig med en stillingtagen til det
med vort ovennævnte svarskrift fremsendte forslag til ny beskrivelse og krav,
hvorom han bemærker, at det nok er tvivlsomt , om den omarbejdede beskrivelse
med krav af 18. september 1990 er helt i overensstemmelse med patentlovens §
13, idet han finder, at ansøgningen ifølge den nye beskrivelse med krav af
18. september 1990 er ændret ud over, hvad der er grundlag for i
fremlæggelsesskriftet, samtidig med at han dog tilkendegiver, at det helt
givet er korrekt, når Ansøger i sin svarskrivelse af 18. september 1991
erklærer, at den nye beskrivelse med krav ikke indeholder noget, som i
teknisk henseende ikke kan udledes af den fremlagte ansøgning. Hertil føjer
Indsiger så sine mere detaljerede påstande vedrørende patentkravene i det nye
patentkravsæt, som han ikke finder angår en ud fra et teknisk synspunkt
patenterbar opfindelse, når henses til, hvad der er almindelig kendt teknik
på området samt til, hvad der er kendt fra de skrifter, der er anført i den
nye beskrivelses indledning og de af ham tidligere den 15. januar 1990
indleverede bilag 1, 2 og 3, hvorfor han mener, at ansøgningen bør afslås i
sin helhed.
Til disse påstande og anbringender skal vi i det følgende fremføre vore
observationer og vor redegørelse for de faktiske forhold, hvoraf det ganske
tydeligt vil fremgår, at Indsigers påstande er fremført på et yderst
uunderbygget og fejlagtigt grundlag, hvorfor de ikke kan tillægges den vægt,
som Indsiger gør det, men må betragtes som rene kuriositeter baseret på
manglende vilje eller evne til at forstå de omhandlede tekniske og juridiske
relationer. --------------
Som ovenfor gengivet, finder Indsiger det tvivlsomt, om den omarbejdede
beskrivelse med krav af 18. september 1990 er helt i overensstemmelse med
patentlovens § 13, men tilkendegiver på den anden side, at det helt givet er
korrekt , når ansøger i sin svarskrivelse af 18. september 1990 erklærer, at
den nye beskrivelse med krav ikke indeholder noget, som i teknisk henseende
ikke kan udledes af den fremlagte ansøgning , idet Ansøger opfatter den
fremlagte ansøgnings tekniske indhold som omfattende andre bilag end
fremlæggelsesskriftet, nemlig den vejledning, der blev indleveret samtidig
med ansøgningen. En sådan betragtning finder Indsiger det tvivlsomt kan være
rimelig og korrekt, men overlader det i øvrigt til Patentdirektoratet (eller
Patentankenævnet) at tage stilling hertil og påstår blot, at ansøgningen
ifølge den nye beskrivelse med krav af 18. september 1990 er ændret, d over
hvad der er grundlag for i fremlæggelsesskriftet. Til disse noget særegne og
delvis selvmodsigende og fuldstændigt uunderbyggede anbringender skal vi
bemærke følgende:
Den foreliggende patentansøgning blev indleveret den 23. juni 1987 og
omfattende to af Ansøger affattede bilag på 3 henholdsvis 13 sider, hvoraf
det første bilag omfattede en almen beskrivelse af opfindelsen (beskrivelsens
almene del eller beskrivelsens indledning), patentkrav, sammendrag og
tegning, medens det andet bilag omfattede en detaljeret redegørelse for
opfindelsen, udførelsesformer herfor og vejledning om dens udøvelse, og dette
bilag må derfor med rette anses for at udgøre beskrivelsens specielle del .
Ansøgningen omfattede således alt, hvad en sædvanlig patentansøgning skal og
bør omfatte, og det forhold, at de to bilag ikke var sammenarbejdet til et
enkelt bilag med fortløbende paginering synes kun at være en rent formel
fejl, som i henhold til sædvanlig praksis her i landet ikke kan tillægges
nogen vægt for ansøgningens behandling og udfaldet af denne. Ganske vist er
hele den oprindelige specielle beskrivelsesdel ikke blevet medtaget i det
endelige fremlæggelsesskrift, hvad der måske nok ville have været mest
hensigtsmæssigt, men dette ændrer ikke noget ved det forhold, at den
oprindelige specielle del må anses for at udgøre en helt legal del af
ansøgningen som oprindeligt indleveret, jvf. bestemmelserne herom i
Patentlovens § 8, stk. 2 og 3, Patentdirektoratets Bekendtgørelse nr. 874 af
19. december 1989, § 2, stk. 1 samt Patentbestemmelserne af 1. august 1986, §
4 og 5. Såfremt ansøgningen ikke var blevet anset for af have omfattet
samtlige de for en ansøgning normalt krævede dele i behørig form, ville
Ansøger formentlig også omgående være blevet gjort opmærksom her på af
Patentdirektoratet, jvf. Patentbestemmelserne § 42 og 43.
Hvad angår Patentlovens § 13, hvortil Indsiger specifikt henviser, må det
derfor bemærkes, at bestemmelserne heri ikke kan anses for at være til hinder
for den omarbejdning af ansøgningens skrivelse med krav, som skete den 18.
september 1990, idet Patentlovens § 13 blot udsiger, at »en ansøgning om
patent må ikke ændres således, at patent søges på noget, som ikke fremgik af
ansøgningen, da denne blev indleveret , .....«. Indsiger synes derfor
enten ikke at have læst Patentlovens § 13 tilstrækkeligt indgående eller ikke
at være i stand til at forstå dens indhold som fastlagt ved andre i
Patentloven, Bekendtgørelsen og Patentbestemmelserne givne retningslinier. I
henhold til bestemmelserne i Patentlovens § 13 er der således intet som helst
til hinder for en fuldstændig omarbejdelse af såvel patentbeskrivelse som
krav af en ansøgning, og dette gælder også, selv om ansøgningen er blevet
fremlagt i form af et godkendt fremlæggelsesskrift.
Indsiger fremfører herefter nogle yderligere bemærkninger (I, side 2,
linie 21 - side 3, linie 20) vedrørende den skete ændring af patentkravene i
fremlæggelsesskrift til de nu foreliggende patentkrav af 18. september 1990
og anfører i den forbindelse, at alene af teksten i kravene fremgår det, at
beskyttelsesomfanget er et helt andet end ifølge den fremlagte ansøgning. Om
der herved er sket en sådan ændring af ansøgningen, at Patentlovens § 19,
stk. 2 er opfyldt eller ej, ser Indsiger sig imidlertid ikke i stand til at
afgøre, eftersom der i vort svarskrift af 18. september 1990 ikke var nogen
præcis angivelse af, hvordan de ændrede patentkrav fremkommer af de fremlagte
patentkrav.
Hertil skal for det første bemærkes, at Patentlovens § 19, stk. 2 ikke
stiller noget krav om, at patentkravene efter ansøgningens godkendelse til
fremlæggelse kun må ændres på grundlag af, hvad der forekommer af angivelser
i de godkendte krav. Patentkravene må tværtimod gerne ændres således, at der
heri forekommer angivelser, som ikke forekom i de godkendte patentkrav.
Patentkravene må blot ikke ændres således, at patentbeskyttelsens omfang
dvides. Efter bestemmelsens ordlyd er der intet til hinder for, at
patentkravene kan ændres , når ændringen ikke har karakter af en udvidelse,
men f.eks. en indskrænkning, jvf. Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg,
»Patentloven«, side 163, pkt. 19.5.
Og en indskrænkning af det ved patentkravene fastlagte beskyttelsesomfang
er netop, hvad der er sket ved ændringen af patentkravene i forhold til
kravene i fremlæggelsesskriftet, til den affattelse, hvori de nu foreligger.
Dette fremgår alene deraf, at, mens de oprindelige selvstændige krav 1 og 2 i
fremlæggelsesskriftet var rettet på en »fremgangsmåde til fremstilling
af en detekterbar måleopløsning«, henholdsvis et »apparat til
fremstilling af en fotometrisk detekterbar måleopløsning«, er de nu
foreliggende selvstændige patentkrav rettet på en »fremgangsmåde til
automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske« (krav
1) henholdsvis et »apparat til udøvelse af fremgangsmåden til
kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske«, idet man for at
kunne udføre en kvantitativ bestemmelse af en komponent i en væske
nødvendigvis først må fremstille en detekterbar måleopløsning og derefter
foretage yderligere foranstaltninger af forskellig art for at nå til den
kvantitative bestemmelse af en ønsket komponent. Sådanne yderligere
foranstaltninger er netop udtryk for, at der sker en begrænsning af det ved
patentkravet fastlagte beskyttelsesomfang.
Tilsvarende gælder det for et apparat til udøvelse af en kvantitativ
bestemmelse af en komponent i en væske, at denne nødvendigvis må være i stand
til at udføre flere funktioner og om nødvendigt omfatte flere organer og
indretninger end et apparat, som blot skal kunne fremstille en detekterbar
måleopløsning, der udgør det indledende trin ved den kvantitative bestemmelse
af en omhandlet komponent i væsken.
Det vil i øvrigt ved selvsyn let kunne konstateres, at såvel det nye krav
1 som det nye krav 9 tekstmæssigt er betydeligt mere omfattende end det
tidligere krav 1 henholdsvis 2 (hvilket er et umiddelbart synligt udtryk for,
at der er indlagt flere begrænsninger i de nye krav end i de tidligere krav),
samt at samtlige de i de tidligere krav forekommende essentielle tekniske
angivelser også forekommer i de tilsvarende nye krav. Der kan derfor efter
vor opfattelse overhovedet ikke være nogen som helst tvivl om, at de nye krav
1 og 9 repræsenterer en indskrænkning af det ved de tidligere krav 1
henholdsvis 2 fastlagte patentbeskyttelsesomfang.
Endelig skal det bemærkes, at såvel fremgangsmåden i henhold til det nye
krav 1 samt apparatet i henhold til det nye krav 9 såmænd blot er blevet
bragt i overensstemmelse med en af Patentdirektoratet godkendte benævnelse
for ansøgningen samt med hvad, der iøvrigt fremgår af forklaringen af
opfindelsen i den godkendte beskrivelse, jvf. eksempelvis indledningen side
1, første afsnit samt formålsangivelsen på samme side, linie 40-41 i
fremlæggelsesskriftet.
Hvad angår Indsigers bemærkninger om, at der i vort svarskrift af 18.
september 1991 ikke findes nogen præcis angivelse af, hvordan de ændrede
patentkrav fremkommer af de fremlagte patentkrav, skal vi hertil bemærke, at
angivelserne i de nye patentkrav, som anført ovenfor, ikke nødvendigvis skal
have en basis i de tidligere i fremlæggelsesskriftet forekommende patentkrav
, de skal blot have en basis i ansøgningen som oprindeligt indleveret . Af
hensyn til dokumentationen af, at dette faktisk også er tilfældet for de nye
patentkrav af 18. september 1990, fremsender vi hermed en detaljeret
redegørelse for basis i de hidtidige af ansøgningen omfattede akter for
samtlige tekniske angivelser i de nye patentkrav. På baggrund heraf og det
ovenfor anførte mener vi, det hermed må være endeligt godtgjort, at det nye
patentkravsæt af 18. september 1990 i alle henseender repræsenterer en
tilladelig ændring af de i fremlæggelsesskriftet forekommende patentkrav.
I sine betragtninger vedrørende ansøgningens saglige indhold anfører
Indsiger (I, side 4, linie 20- side 5, linie 14), at vor påpegning i vort
svarskrift af 18. september 1990 (side 12) af, at alle de fremgangsmåder og
apparater, der er vist i de af Indsiger indleverede bilag, angår en anden
analyseteknik , og at disse bilag derfor ikke er relevante og sammenlignelige
med teknikken ifølge opfindelsen, ikke er korrekt , idet der højest er tale
om forskelle på uvæsentlige punkter . Dette anbringende forsøger Indsiger
herefter at underbygge med angivelse af, at disse kendte apparater er
indrettet til at foretage analyser af netop den art , der er omhandlet i den
reviderede beskrivelse med krav af 18. september 1990, samt at selv om de
omhandlede salgsbrochurer og artikler ikke er så detaljerede som den
reviderede patentansøgning, ændrer dette ikke ved, at der er tale om den
samme analyseteknik . Indsiger finder endvidere, at den grundlæggende
fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en komponent i en
væske (ifølge ansøgningen) således er direkte kendt fra de fremdragne
skrifter, og ligeledes er principperne og funktionerne i apparatet kendt fra
de fremdragne skrifter.
Alle disse af Indsiger fremførte påstande er karakteriseret ved, at han
fuldstændigt ndlader af omtale de omhandlede fremgangsmåder og
analyseteknikkers grundlæggende principper, som vi ellers udtrykkeligt har
redegjort for i vort tidligere svarskrift. Heraf fremgår det nemlig ganske
tydeligt, at analysefremgangsmåden ifølge den foreliggende patentansøgning er
baseret på det såkaldte kontinuerlige strømningsanalyseprincip
(»continuous-flow«-analyseprincip), mens de af Indsiger fremfundne
og modholdte salgsbrochurer og fagtidsskriftartikler alle vedrører
analysefremgangsmåder baseret på det såkaldte
injektionstrømningsanalyseprincip
(»injection-flow«-analyseprincip). Disse to analyseprincipper er og
bliver så forskellige, at det er fuldstændigt irrelevant at begynde at
sammenligne dem endsige at påstå, at der »højest er tale om forskelle på
uvæsentlige punkter »eller er tale om »den samme
analyseteknik« . Dette fremgår klart af vor detaljerede redegørelse i
såvel vort svarskrift af 18. september 1990 som af beskrivelsesindledningen i
den nye beskrivelse af samme dato. Det er muligt, at Indsiger ikke er i stand
til at indse eller forstå de store principielle forskelle mellem de to
fremgangsmådeanalyseprincipper, men vi er overbevist om, at alle andre med
fornøden faglig indsigt let vil kunne indse, at det forholder sig, som vi har
redegjort for det.
Om anvendelsen af et leje af cadmiumgranulat i henhold til den
kendetegnende del af de nye krav 1 og 9 anfører Indsiger (I, side 3, linie
25- side 4, linie 10), at dette er direkte kendt fra det af ham tidligere
indleverede bilag 1C, side 12, midterste spalte, sidste linie.
Hvad denne bemærkning angår, skal vi forsåvidt blot gentage, hvad vi
allerede har anført i vort tidligere svarskrift, side 13, fjerde afsnit og
side 14, første afsnit, nemlig at:
»Der er således ikke (her) tale om nogen automatisk omskiftning fra
en måleopløsningspassage gennem apparatet den passage gennem en
cadmiumreduktionssøjle til passage gennem apparatet nder passage gennem en
cadmiumsøjle, således som det er tilfældet ved apparatet ifølge den
foreliggende ansøgning.« Henholdsvis:
»Inden analyseringen påbegyndes, må man vælge mellem enten at
analysere for nitrit alene i alle prøverne eller at anvende Cd-søjlen og
analysere for sum af nitrit og den del af nitratet, der reduceres til nitrit,
i alle prøverne.«
Det af Indsiger påberåbte citatsted angiver altså ikke nogen kendt teknik,
ifølge hvilken det skulle være muligt på automatisk vis at foretage en
korrekt bestemmelse af nitrit i en og samme prøve. Ifølge de af Indsiger
påberåbte kendte apparater kræver dette en mellemliggende manuel indgriben i
analyseprocedurerne. Derimod er det da rigtigt, som af Indsiger anført (I,
side 4, linie 2-4), at det er kendt at anvende cadmium som reduktionsmiddel
til reduktion af nitrat til nitrit, men dette er da også af os udtrykkeligt
anerkendt i såvel vort svarskrift af 18. september 1990 som i indledningen
til beskrivelsen af samme dato, jvf. side 8, linie 6-12, i svarskriftet
henholdsvis side 4, linie 9-14, i beskrivelsen af samme dato.
Tilsvarende vil vi heller ikke bestride, at de af Indsiger fremdragne
brochurer og tidsskriftartikler vedrørende »injection-flow«
analyseapparater er mikroprocessor-styrede, som Indsiger fremhæver det (I,
side 4, linie 13-16), men disse apparater er netop ikke af samme art som
apparatet ifølge den foreliggende ansøgning, og de omhandlede
mikroprocessorer er ikke indrettet til at udøve fremgangsmåden ifølge den
foreliggende ansøgning. Indsigers påberåbelse af disse kendte apparatet som
noget, der skulle foregribe apparat og fremgangsmåde ifølge den foreliggende
ansøgning er og bliver irrelevant.
Indsiger har endvidere nogle korte bemærkninger (I, side 5, linie 2 - side
6, linie 21) til de øvrige krav 2-8 og 10-11, og vi skal med tilsvarende
korte bemærkninger i det følgende meddele vore kommentarer hertil.
Krav 2. Gennemsnitsberegningen af indholdet af komponenten i
analysevæsken foretages på grundlag af flere målinger udført på en og samme
analyse . Dette er ikke tilfældet ved de kendte apparater, hvilke der kun kan
foretages en måling pr. analyse. Udførelsesformen ifølge krav 2 repræsenterer
derfor en stor forenkling og rationaliseringsbesparelse ved fremgangsmåden
ifølge ansøgningen, som ikke kan opnås med de kendte apparater.
Krav 3. Indsiger erkender, at den omhandlede udførelsesform
(foranstaltninger) ikke fremgår af de af ham påberåbte brochurer men påstår
alligevel, at de kendte apparater også udfører disse foranstaltninger. Dette
er en noget ejendommelig påstand i betragtning af, at den jo er fuldstændigt
uunderbygget.
Udførelsesformen ifølge krav 3 må derfor anses for ny og iøvrigt som
værende en særdeles rationel og hensigtsmæssig måde at udføre serieanalyser
på.
Krav 4. Det til bestemmelse af ammonium, phosphor og nitrit benyttede
kalibreringsprocedurer og beregningsalgoritmer er naturligvis ikke i sig selv
nye, men anvendelsen heraf på automatiseret måde og i forbindelse med
fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er ny og medvirker iøvrigt
til at opnå den fulde rationaliseringsgevinst og tids- og arbejdsbesparelse,
som opnås med fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse.
Krav 5 og 6. Indsiger anfører, at de kendte apparater (ifølge de af ham
fremdragne brochurer og tidsskriftartikler) også er indrettet til bestemmelse
af nitrat eller nitrit. Dette er øjensynligt rigtigt, men det er på grundlag
af en anden fremgangsmådeanalyseteknik
(»injection-flow«-analyseteknik), og det fremgår ikke af de
omhandlede skrifter, at bestemmelserne udføres på den i krav 5 angivne måde,
eller at det sker ved en fuldautomatiseret analyseprocedure uden
mellemliggende manuelle indgreb mellem nitrit- og nitrit- plus
nitratbestemmelse. Udførelsesformerne ifølge krav 5 og 6 må følgelig anses
for værende nye.
Krav 7. Spektrofotometrisk måling af en farveændring i forbindelse med en
kemisk reaktion er naturligvis i sig selv kendt. Andet har fra vor side
aldrig været påstået, men den er ikke kendt i forbindelse med den
foreliggende fremgangsmåde, som i sig selv er ny.
Krav 8. Det i krav 8 angivne fremgår som tidligere bemærket af
ansøgningen som oprindeligt indleveret og er derfor tilladelig i henhold til
patentlovens § 13. Krav 8 falder inden for rammerne af krav 1, som i sig selv
udgør en begrænsning af opfindelsen i forhold til krav 1 i
fremlæggelsesskriftet. Krav 8 repræsenterer derfor ikke nogen udvidelse af
opfindelsens beskyttelsesomfang. Krav 8 må følgelig anses for at være
tilladelig i henhold til patentlovens § 19, stk. 2.
Såfremt Direktoratet mod vor forventning ikke skulle være enige med os i
denne vurdering, skal vi dog hermed tilkendegive, at vi i så fald er
indforstået med eventuelt at lade krav 8 udgå.
Krav 10. Indsigers påstand om, at de i dette krav angivne enkeltdele
genfindes i de af ham tidligere indleverede bilag (brochurer og
tidsskriftsartikler), er kun delvis korrekt. Der er således ikke heri angivet
noget om en »motordrevet, dobbelt 3vejsventil«, så vidt som vi har
kunnet konstatere det, og Indsiger har heller ikke specifikt påvist, at dette
skulle være tilfældet. Iøvrigt skal det bemærkes, at de omhandlede enkeltdele
er til anvendelse i apparatet ifølge krav 9, og dette apparat er som
tidligere påvist af en helt anden type end den, der er tale om i de af
Indsiger indleverede brochurer m.v.
Krav 11. At tynde slanger i sig selv er velkendte, skal vi ikke bestride,
men det indebærer på den anden side dog ingenlunde, at anvendelsen af sådanne
i den givne sammenhæng i det foreliggende apparat skulle være en uinteressant
banal foranstaltning ved apparatet ifølge den foreliggende opfindelse.
Tværtimod udgør det en særdeles enkel, robust og billig måde at frembringe en
ønsket differentiering med hensyn til fremføringshastighed for analyseprøver
og analysereagenser i apparatet på en måde, som virker reagensbesparende.
Dette er naturligvis et særdeles praktisk arrangement i mange laboratorier,
hvor det netop er reagensopløsninger, som udgør den bekostelig del ved
udførelsen af analyser.
Konklusion.
På ovenstående baggrund synes det hermed at være klarlagt, at Indsiger
ikke i sin replik har fremført sådanne anbringender eller tilvejebragt sådan
dokumentation herfor, at det på nogen måde skulle kunne berettige hans
konklusion om, at ansøgningen set ud fra et teknisk synspunkt ikke skulle
angå en patenterbar opfindelse, når henses til den teknik, der er kendt fra
de i den nye beskrivelses indledning omtalte skrifter samt de af ham med
indsigelsen den 15. januar 1990 indleverede bilag 1, 2 og 3.
Tværtimod fremgår det af ovenstående redegørelse og af vort svarskrift af
18. september 1990, at såvel fremgangsmåde som apparat ifølge patentkravene i
den nye beskrivelse af samme dato angår en opfindelse, som ikke blot er ny
men også adskiller sig væsentligt i forhold til ovennævnte kendte teknik.
Indsiger er øjensynligt ikke i stand til at indse dette, men for fagfolk med
sædvanlig faglig indsigt og uhildede øjne skulle det næppe være vanskeligt. I
alle tilfælde opfylder opfindelsen efter vor opfattelse de sædvanlige
kriterier for patenterbarhed, jvf. forklaringen af opfindelsen og de med
denne særligt opnåelige tekniske fordele som forklaret i den nye beskrivelse
af 18.9.1990, specielt side 6, linie 4 - side 7, linie 6.
Vi skal derfor henstille, at indsigelsen afvises i sin helhed, idet vi
skal anmode Direktoratet om, at ansøgningen godkendes på grundlag af den nye
beskrivelse med krav af 18. september 1990.
Såfremt Direktoratet skulle finde, at der i den nye beskrivelse med krav
findes punkter, som kræver yderligere afklaring, eller findes mangler af
formel art, skal vi anmode Direktoratet om venligst at meddele os dette,
således at de omhandlede forhold kan bringes i orden.
Vi skal i den forbindelse bemærke, at vi netop selv har konstateret et par
mindre, formelle fejl i beskrivelsen af 18. september 1990, nemlig på side 9
og side 17, som det fremgår af de medsendte kopier heraf med viste
ændringsforslag. Vi medsender endvidere nye sider 9 og 12, hvori de
omhandlede ændringer er udført.'
Patentdirektoratet besvarede i skrivelse af 13. december 1991 klagerens
ovennævnte skrivelse som følger:
»1. Vi kan ikke tage stilling til spørgsmålet om patenterbarheden,
før det er klarlagt, hvad der kan udledes af ansøgningens basisdokumenter.
2. I § 21, stk. 1 i Patentdirektoratets bekendtgørelse nr. 874 af 19 dec
1989 er basisdokumenterne defineret som den ved ansøgningens indleveringsdag
foreliggende beskrivelse med krav og tegninger, hvoraf bl.a. fremgår, at
sammendraget og eventuelle fremsendte modeller ikke indgår i
basisdokumenterne.
3. Ved indleveringen af Deres ansøgning forelå en beskrivelse med krav og
tegning, som opfylder de i patentbestemmelserne stillede formalitetskrav,
bl.a. ved, at beskrivelsen indeholder en almindelig del med angivelse af
opfindelsens anvendelsesområde og tekniske virkning samt en speciel del med
nærmere forklaring af opfindelsen under henvisning til tegningen.
Denne beskrivelse fremtræder derfor umiddelbart som en formelt korrekt
fuldstændig beskrivelse med krav og tegninger, som ikke ville give en læser
indtryk af, at der kun er tale om en beskrivelsesindledning (jfr. side 2 i
Deres brev af 23 sep 1991), og at beskrivelsen derfor må omfatte andet og
mere, end hvad der fremgår af disse akter. Vi fandt derfor intet grundlag for
i medfør af patentbestemmelsernes §§ 42 og 43 at forlange disse akter
suppleret, jfr. side 3 i Deres ovennævnte brev.
4. Ud over nævnte tilsyneladende fuldstændige beskrivelse med krav og
tegning omfattede ansøgningens oprindelige akter en brugervejledning for et
komplet analyseapparat, der ikke var genstand for patentkrav, men som skal
anvendes til gennemførelse af analysemetoden ifølge krav 1 og 2, og som bl.a.
indeholder ventilen og cadmiumsøjlen ifølge krav 3.
Ved sin udformning og affattelse fremtræder dette bilag ikke som en
forskriftmæssig del af en patentbeskrivelse. Dels af denne grund, og dels som
følge af, at den samtidigt indleverede beskrivelse som ovenfor nævnt
tilsyneladende er i forskriftmæssig stand og bl.a. i forvejen indeholder en
speciel del, kan hverken vi eller andre læsere af ansøgningen opfatte dette
bilag som udgørende beskrivelsens specielle del, således som De har ytret
ønske om side 2 i Deres ovennævnte brev.
Bl.a. som følge af talrige henvisninger til taster, displays,
skriveudstyr, akkumulator og andre apparatdele, som hverken er vist på nogen
tegning eller nærmere beskrevet, fremtræder dette bilag netop som det, det
foregiver at være, nemlig en brugervejledning for et analyseapparat. En
brugervejledning må nærmest betragtes som en tilbehørsdel til det pågældende
apparat, hvoraf følger, at vi må sidestille dette bilag med en del af den
model, hvis øvrige dele ikke er (og heller ikke bør være) fremsendt.
Af ovennævnte definition af basisdokumenterne (bekendtgørelsens § 21, stk.
1) fremgår som tidligere nævnt klart, at modeller eller dele deraf ikke
omfattes af definitionen.
5. Vi må derfor fastslå, at nærværende ansøgnings basisdokumenter kun
omfatter beskrivelse med krav og tegning af 23 jun 1987, og at den samtidigt
indleverede brugervejledning altså ikke er et basisdokument.
6. Foranlediget af indsigelsen er vi blevet opmærksomme på, at
patentkravene i fremlæggelsesskriftet er i strid med bekendtgørelsens § 19,
stk. 4.
Eksempelvis kan vi nævne, at den samtidige anvendelse af flere forskellige
slangediametre i den peristaltiske pumpe og standsningen af flowet i den
periode, som i den oprindelige beskrivelse benævnes reaktionstiden, ikke kan
udledes af basisdokumenterne.
7. I deres brev af 23 sep 1991 har De redegjort for, at de ændrede krav af
18 sep 1990 har grundlag i fremlæggelsesskriftet og brugervejledningen af 29
jun 1987.
Da fremlæggelsesskriftet ikke fuldt ud har grundlag i basisdokumenterne,
og da brugervejledningen ikke er et basisdokument, kan Deres redegørelse
imidlertid ikke vise, at kravene af 18 september 1990 har grundlag i
basisdokumenterne, og som det fremgår af ovenstående, mener vi, at dette ikke
er tilfældet.
8. Vi kan derfor ikke viderebehandle ansøgningen på grundlag af de nu
foreliggende akter. Betingelsen for viderebehandling af ansøgningen er, at De
fremsender en ændret beskrivelse med krav og tegning, som opfylder
bestemmelserne i bekendtgørelsens § 19, stk. 1 og 4, og samtidig redegør for
kravenes grundlag i basisdokumenterne.
Desuden må De fremsende en efter de således ændrede krav tilpasset
imødegåelse af indsigelsen....«
Hertil bemærkede klageren i skrivelse af 15. juni 1992 følgende:
»Som allerede oplyst i vor duplik af 23. september 1991 blev den
foreliggende patentansøgning indleveret den 23. juni 1987 og omfattede på
dette tidspunkt ud over et ansøgningsdokument to af Ansøger affattede bilag
på 3 henholdsvis 13 sider, som begge var vedlagt ansøgningsdokumentet i tre
eksemplarer.
Det mindste af disse bilag bestod af en skriftlig redegørelse for
opfindelsen på ialt 1 side og 7 linier affattet i en resumeagtig nærmest
telegramlignende stil, tre patentkrav, hvoraf de to var rettet på en metode
til at automatisere analysemetoder, og det tredie var rettet på en
motorventil med cadmiumsøjle, på ialt 15 linier, et sammendrag på ni linier
og en tegning med en diagramfigur med tilhørende forklarende tekst.
Det største af bilagene var som nævnt derimod på ialt 13 sider og
omfattede ialt skematiske diagramfigurer over henholdsvis tilsætning af
måleopløsning og reagenser i forbindelse med udførelse af analysemetoden
ifølge opfindelsen, motorventilens funktionsprincip i forbindelse med en
tilsluttet cadmiumsøjle og tilsluttede reagenstilledninger samt et
totaldiagram over en udførelsesform for et helt apparat til udøvelse af
analysemetoden ifølge opfindelsen. Herudover var der i dette bilag:
en detaljeret beskrivelse af fordelene ved anvendelse af apparat og
analysemetode ifølge opfindelsen, jvf. side 1 i bilaget,
en principiel beskrivelse af analysemetodens udførelse, jvf. side 2 i
bilaget,
en generel beskrivelse af betjeningen af en computer til anvendelse ved
udførelse af analysemetoden ifølge opfindelsen, jvr. side 5 - 7 i bilaget,
en beskrivelse af fremstillingen af reagenser til bestemmelse af nitrit og
nitrat ved analysemetoden ifølge opfindelsen, jvf. side 8, første trediedel i
bilaget,
en beskrivelse af pumpeslanger og en pumpetype og dennes
hastighedsjustering i forbindelse med udførelse af nitrit- og
nitratbestemmelse ved analysemetoden ifølge opfindelsen, jvf. side 8, midt i
bilaget,
en beskrivelse af fremstillingen af cadmiumsøjlen, dennes forberedelse,
kalibrering og regenerering i forbindelse med udøvelse af analysemetoden
ifølge opfindelsen, jvf. side 8, sidste trediedel og hele side 9 i bilaget,
et eksempel på nitrit- og nitratbestemmelse ved analysemetode og apparat
ifølge opfindelsen, jvf. side 10 i bilaget,
en beskrivelse af reagenser til bestemmelse af ammoniumkvælstof, en
beskrivelse af pumpeslanger og pumpe og dennes hastighedsjustering samt en
generel beskrivelse af udførelse af analysemetoden ifølge opfindelsen i
forbindelse med bestemmelse af ammoniumkvælstof, jvf. side 11 - 12 i bilaget,
et eksempel på bestemmelse af ammoniumkvælstof ved analysemetode og
apparat ifølge opfindelsen, jvf. side 13 i bilaget.
Af det af Ansøger den 23. juni 1987 fremsendte ansøgningsdokument fremgår
det endvidere, at opfindelsens benævnelse var: »Multi analyse
system«. Det lille bilag på 3 sider bar benævnelsen »MULTI ANALYSE
SYSTEM«, og det store bilag på 13 sider bar benævnelsen »MULTI
ANALYSER SYSTEM«.
Både det lille og det store bilag er ifølge ansøgningsdokumentet
øjensynligt af Ansøger blevet indleveret i tre eksemplarer, hvilket turde
indicere, at Ansøger har været af den opfattelse, at såvel det lille som det
store bilag udgjorde en nødvendig del af hans beskrivelse af opfindelsen, og
som sådanne burde de derfor begge indleveres i tre eksemplarer, eftersom det
jo er det, Direktoratet forlanger af en forskriftsmæssigt korrekt indleveret
beskrivelse af en opfindelse.
På denne baggrund mener vi derfor, at det må anses for fuldt ud berettiget
at opfatte det lille bilag som omfattende ansøgningens almene beskrivelse af
opfindelsen, patentkrav og sammendrag samt en del af tegningen og at opfatte
det store bilag som omfattende beskrivelsens specielle del og den resterende
del af tegningen.
Denne opfattelse synes da også at være i fuld overensstemmelse med
Direktoratets hidtidige opfattelse af forholdene, idet Direktoratet ikke på
noget tidligere tidspunkt af ansøgningens behandling har stillet Ansøger
noget spørgsmål om, hvad Ansøgers mening var med at indlevere det store
bilag, og idet Direktoratet har godkendt ansøgningen til fremlæggelse på
grundlag af en beskrivelse på ialt 4 sider og 10 linier, medens det lille
bilag kun omfattede en beskrivelse på 1 side og 8 linie, et antal patentkrav
på ialt ni, som fyldte næsten 2 sider, medens det lille bilag kun havde tre
patentkrav på ialt 15 linier. Det er på denne baggrund indlysende, at den til
fremlæggelse godkendte ansøgnings beskrivelse og krav omfatter flere
oplysninger og angivelser end dem, der fremgår af det oprindelige lille
bilag, og disse oplysninger og angivelser kan derfor på legal vis kun hidrøre
fra det store bilag, som Direktoratet følgelig må have anset for at udgøre en
del af ansøgningens basisdokument. I modsat fald ville Direktoratet
naturligvis ikke have ladet ansøgningen passere igennem til godkendelse i
betragtning af, at ansøgningens tekstmæssige omfang selv ved en blot
overfladisk betragtning i så fald kan konstateres at måtte være blevet
forøget med henved 200% under dens behandling, uden at afkræve Ansøger en
nærmere redegørelse for, hvorfra disse yderligere 200%»s forøgelse af
ansøgningens tekst hidrører.
At Direktoratet således hidtil må have været af den opfattelse, at såvel
det lille som det store bilag udgør ansøgningens legale basisdokument som
oprindeligt indleveret, bekræftes yderligere af en gennemgang af ansøgningens
behandling, hvis enkelte trin vi i det følgende kort skal redegøre for som
følger:
1) Efter ansøgningens modtagelse den 23. juni 1987 afsendte Direktoratet
den 10. juli 1987 en skrivelse vedrørende formelle mangler, hvori den eneste
påpegede mangel var manglende betaling af grundafgift.
2) Den 30. marts 1988 afsendte Direktoratet første betænkning, hvori det
blev påpeget, at ansøgningen ikke kunne godkendes med de foreliggende
patentkrav i betragtning af den teknik, der kendes fra US patentskrifterne
nr. 3.884.640, nr. 3.883.305 og nr. 3.877.875, men at der muligvis kunne
opstilles et nyt krav 1 med den hidtil ikke kendte angivelse, at der ved
fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes meget større strømningshastighed
for måleopløsningen end for reagenserne, såfremt dette ellers kunne lade sig
gøre på baggrund af de oplysninger, der forekom i beskrivelsen.
3) Den 20. august 1988 afsendte Ansøger sin første besvarelse, som blev
modtaget i Direktoratet den 23. august 1988. Med besvarelsen var der vedlagt
et bilag benævnt »PATENTANSØGNING TIL MULTI ANALYZER SYSTEM« og
omfattende en beskrivelse af opfindelsen på 4 sider og 10 linie, 8 patentkrav
på 1 side og 8 linier, et sammendrag og en tegning samt et andet bilag
benævnt »MULTI ANALYZER SYSTEM - APPARATVEJLEDNING« og omfattende
ialt 19 sider, herunder tre sider med de tidligere tegningsfigurer.
4)Den 31. januar 1989 afsendte Ansøger et supplement til sin første
besvarelse, øjensynlig i henhold til (telefonisk?) aftale med Direktoratets
sagsbehandler, Signe Gravsholt, som på daværende tidspunkt behandlede
ansøgningen. Dette supplement til besvarelsen blev modtaget i Direktoratet
den 1. februar 1989 og omfattede ud over følgebrevet med henvisning til
aftalen med Signe Gravsholt den sidste nye brugervejledning til »MULTI
ANALYZER SYSTEM« på ialt 36 sider.
5) Den 17. februar 1989 afsendte Direktoratet 2. betænkning (benævnt 1.
behandling) og angav heri, at Direktoratet var af den opfattelse, at
ansøgningen kunne føre til patent, såfremt apparatkravene blev beskrevet i
overensstemmelse med Patentbestemmelsernes § 11 og 12, at tegningens
enkeltheder blev forklaret i beskrivelsen med henvisning til tegningens
betegnelser (bogstaver), og at benævnelsen og beskrivelsen iøvrigt blev
rettet i overensstemmelse med de vedføjede bemærkninger i den returnerede
kopi af beskrivelsen med krav af 23. august 1988.
6) Den 5. juni 1989 afsendte Ansøger sin besvarelse af Direktoratets 2.
betænkning og vedlagde i den forbindelse en ny beskrivelse på 4 sider og 10
linier, 9 patentkrav på næsten 2 sider, et sammendrag og en tegning med en
figur. Besvarelsen blev modtaget i Direktoratet den 7. juni 1989.
7) Den 11. juli 1989 afsendte Direktoratet en skrivelse vedrørende
berigtigelse af bilag med vedlagt kopi af beskrivelse og krav af 5. juni
1989. Direktoratet tilkendegav i skrivelsen, at ansøgningen ville kunne
godkendes til fremlæggelse på grundlag af beskrivelsen med krav af 7. juni
1989 rettet som vist og tegningen af 7. juni 1989. De omhandlede rettelser
var af formel art.
8) Den 15. juli 1989 indleverede Ansøger en berigtiget beskrivelse benævnt
»Fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker«. På
side 1 havde ansøgningen stadig en overskrift, der lød »MULTI ANALYZER
SYSTEM«. Den berigtigede beskrivelse med krav blev modtaget i
Direktoratet den 18. juli 1989.
9) Den 29. august 1989 afsendte Direktoratet meddelelse om, at ansøgningen
var blevet godkendt til fremlæggelse på grundlag af beskrivelse med krav af
18. juli 1989 og tegningen af 18. juli 1989.
Af ovenstående sagsbehandlingsgennemgang fremgår det således med al
ønskelig tydelighed, at ikke blot var Ansøger af den opfattelse ved
indleveringen af ansøgningen, at hans beskrivelse af opfindelsen var at finde
i såvel det lille bilag (på 3 sider) som det store bilag (på 13 sider), men
også ved sin første besvarelse af 20. august 1988 af Direktoratets første
betænkning af 30. marts 1988 tilkendegav han, at beskrivelsen af opfindelsen
stadig var at finde i to særskilte bilag, et mindre på 7 sider og et større
på 19 sider, og begge benævnt »MULTI ANALYZER SYSTEM«.
At Direktoratet imidlertid også må have været af den opfattelse, at det
større bilag har været et nødvendigt grundlag for forståelse af opfindelsen
og dermed for ansøgningens behandling, fremgår deraf, at Direktoratets
daværende sagsbehandler på ansøgningen enten har udbedt sig eller i hvert
fald med Ansøger har aftalt en fremsendelse af en sidste revideret version af
det store bilag, som på daværende tidspunkt (den 31. januar 1989) af Ansøger
benævnes »Brugervejledning til Multi Analyzer System« og var på
ialt 36 sider.
På ovenstående baggrund er det derfor med den største forundring vi nu har
modtaget Direktoratets skrivelse af 13. december 1991 vedrørende ansøgningens
4. behandling, idet Direktoratet heri øjensynligt ganske og aldeles fralægger
sig ethvert ansvar for og vel nærmest også ethvert kendskab til ansøgningens
hidtige behandling, idet Direktoratet nu gør gældende, at ansøgningens
basisdokumenter kun omfatter det oprindeligt indleverede lille bilag på ialt
3 sider, heraf 2 tekstsider og 1 tegningsside, medens det samtidigt
indleverede store bilag ikke er at betragte som udgørende en del af
ansøgningens basisdokument men er at anse for en brugervejledning, som ifølge
Direktoratets nu foreliggende opfattelse øjensynligt skulle være at
sidestille med en del af en model , hvis øvrige dele ganske vist ikke er ( og
heller ikke bør være ) fremsendt.
Denne yderst ejendommelige nye vurdering af ansøgningen forsøger
Direktoratet at begrunde med en henvisning til § 21, stk. 1 i
Patentdirektoratets Bekendtgørelse nr. 874 af 19. december 1989, hvori
basisdokumenterne er defineret som den på ansøgningens indleveringsdag
foreliggende beskrivelse med krav og tegninger, og hvoraf det ifølge
Direktoratets opfattelse bl.a. fremgår, at sammendraget og eventuelle
fremsendte modeller ikke indgår i basisdokumenterne.
Direktoratets hovedtese er således den, at det store bilag på 13 sider,
der blev indleveret samtidigt med ansøgningen og blev indleveret i 3
eksemplarer (svarende til hvad der stilles krav om for en normal beskrivelse,
men ikke for en model), og som bærer samme benævnelse (på nær et enkelt
bogstav), som opfindelens benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet og som det
andet mindre bilag, er at sidestille med en model, som hverken er eller burde
være indleveret.
Vi skal hertil bemærke, at såvel tankegangen som argumentationen mildt
sagt forekommer os uholdbar. En model er en geometrisk repræsentation eller
gengivelse af en udførelsesform for en opfindelse og ikke et skriftligt
dokument. En model omfatter almindeligvis ikke anvisninger til det
menneskelige intellekt om det, som opfindelsen angår, eller på hvilken måde
den virker. Modeller forudsætter og bibringer kun forståelse til en person,
som selv er i stand til at analysere sig frem til kendsgerninger vedrørende
nævnte forhold.
I modsætninger hertil er et skriftligt dokument, der vedrører en
opfindelse, en redegørelse med anvisninger til det menneskelige intellekt om,
hvad opfindelsen angår, hvorledes den fungerer, samt eventuel beskrivelse af
specielle foranstaltninger i forbindelse med opfindelsen (udførelsesformer
for denne).
Det er således indlysende for enhver,som har gjort sig den principielle
forskel mellem en model af en opfindelse og en skriftlig redegørelse for en
sådan klar, at disse under ingen omstændigheder kan sidestilles med hinanden,
ikke blot som følge af deres forskellige fysiske fremtoning men også som
følge af deres principielt forskellige mulighed for og måde på at bibringe
det menneskelige intellekt en forståelse af opfindelsen. Og dette gælder
også, selvom der skulle være tale om en såkaldt »brugervejledning«
for et komplet analyseapparat til gennemførelse af en analysemetode, som
udgør en del af opfindelsen. Det gælder også, selvom der i en sådan
»brugervejledning« forekommer henvisninger til taster, displays,
skriveudstyr, akkumulatorer og andre apparatdele, som hverken er vist på
nogen tegning eller nærmere beskrevet, idet det, som det formentlig er
Direktoratet bekendt, er ganske almindeligt, ja i visse tilfælde endog
særdeles udbredt, at der i forbindelse med beskrivelse af en opfindelse i den
detaljerede del af en patentbeskrivelse forekommer sådanne henvisninger til
på tegningen ikke viste organer, udstyr og apparatdele. Når en sådan
beskrivelse er udarbejdet af en professionel patentagent, er der i sådanne
tilfælde i den detaljerede del af beskrivelsen i en efterstillet parentes
blot vedføjet bemærkningen »(ikke vist på tegningen)» eller
lignende. Vi formoder, at alle Direktoratets sagsbehandlere har været udsat
for den slags tilfælde, og vi kan tilføje, at vi aldrig tidligere har været
udsat for, at Direktoratet har rejst indvendinger herimod.
Herudover skal det bemærkes, at en brugervejledning for et komplet
analyseapparat til udøvelse af en fremgangsmåde ifølge en opfindelse for os
at se ikke udgør andet end en sædvanlig detaljeret beskrivelse af udøvelsen
af fremgangsmåden ifølge opfindelsen i forbindelse med et specifikt apparat,
d.v.s. en udførelsesform for et apparat hvormed opfindelsen kan udøves. En
sådan brugervejledning kan udmærket inkorporeres i en normal
patentbeskrivelse og findes rent faktisk inkorporeret i talrige
patentbeskrivelser. Såfremt Direktoratet ikke mener, at dette skulle være
tilfældet, skal vi på opfordring gerne fremdrage nødvendige eksempler herpå.
Direktoratets anden hovedtese er baseret på, at § 21, stk. 1 i
Patentdirektoratets Bekendtgørelse nr. 874 af 19. december 1989 definerer,
hvad er skal forstås ved ansøgningens basisdokumenter på ansøgningens
indleveringsdag, og at denne definition skulle udelukke, at en beskrivelse
ved en ansøgnings indlevering kan bestå af to særskilte bilag.
Af definitionen fremgår det imidlertid blot, at der ved basisdokumenterne
i en dansk patentansøgning forstås »den på dansk, norsk eller svensk
affattede beskrivelse med tilhørende tegning og patentkrav, som den forelå
ved ansøgningens indlevering«. Bestemmelsen udsiger således intet om, i
hvilken form beskrivelse, patentkrav og tegning skal foreligge på
ansøgningens indleveringsdag. Specielt udsiger bestemmelsen intet om, at
beskrivelse, patentkrav og tegning skal foreligge i forskriftmæssig stand .
Der er således intet krav om, at beskrivelsen skal foreligge i form af en
enkelt bilag med fortløbende paginering efterfulgt af patentkrav, sammendrag
og tegning. Et sådant krav til ansøgningen ved dens indlevering fremgår
heller ikke af Bekendtgørelsens § 2, stk. 1-3. Heraf fremgår blot, at en
dansk patentansøgning skal bestå af ansøgningsdokumentet med bilag, og at
disse bilag skal omfatte en beskrivelse af opfindelsen, herunder en eventuel
tegning, som er nødvendig til forståelse af opfindelsen, patentkrav og
sammendrag.
Egentlige formkrav til den fysiske præsentation af beskrivelse, patentkrav
og sammendrag fremgår kun af Bekendtgørelsens § 4, men bestemmelserne heri
stiller ikke krav om, at den angivne fysiske repræsentation af beskrivelse,
patentkrav og sammendrag skal foreligge ved ansøgningens indlevering. De mere
detaljerede formkrav til den fysiske præsentation af beskrivelse, patentkrav
og sammendrag fremgår derudover af Patentdirektoratets Patentbestemmelser af
1. august 1986, § 26, men for de heri stillede formkrav gælder det, at disse
ikke kræves opfyldt ved ansøgningens indlevering , men kan tilgodeses under
ansøgningens behandling, eventuelt umiddelbart før ansøgningens godkendelse
til fremlæggelse. Såfremt Direktoratet skulle være i tvivl om rigtigheden
heraf, skal vi henvise til Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborgs kommentarer
i »Patentloven med indledning og kommentarer«, 2. reviderede
udgave, 1979, side 133-135, specielt side 134, linie 5-13 samt til
»Betænkning angående nordisk patentlovgivning«, 1963, side 183-184.
Direktoratets underfundige bemærkninger under punkt 3 i betænkningen af
13. december 1991 om, at Direktoratet virkelig anså det med
ansøgningensdokumentet indleverede bilag på ialt 3 sider (hvoraf beskrivelsen
af opfindelsen udgjorde godt 1 side, og patentkravene udgjorde ca. 1/3 side)
for at udgøre den formelt korrekte fuldstændige beskrivelse af opfindelsen
med krav og tegninger, eftersom disse akter opfylder de i
patentbestemmelserne stillede formalitetskrav, bl.a. ved at beskrivelsen
indeholder en almindelig del med angivelse af opfindelsens anvendelsesområde
og tekniske virkning samt en speciel del med nærmere forklaring af
opfindelsen under henvisning til tegningen, må på ovenstående baggrund anses
for ret ligegyldige. Formalitetskrav ved en ansøgnings indlevering kræves
ikke opfyldt eller overholdt , og Ansøger har ved at indlevere to bilag
(begge i tre eksemplarer), som begge omfatter en beskrivelse af hans
opfindelse, den ene med langt flere detaljer end den anden, tydeligt
tilkendegivet, at den fuldstændige beskrivelse af hans opfindelse er at finde
i disse to bilag tilsammen. Endvidere har Direktoratet ved sin behandling af
ansøgningen over for Ansøger stiltiende anerkendt, at patentkravene på
grundlag af de oprindeligt indleverede akter (bilag 1 og 2) har kunnet
udvides fra de oprindelige 3 patentkrav, der var rettet på en metode til at
automatisere analysemetoder henholdsvis en motorventil med cadmiumsøjle, til
afslutningsvis 9 patentkrav, som var rettet på en fremgangsmåde til
fremstilling af en dedekterbar måleopløsning henholdsvis et apparat til
fremstilling af en fotometrisk dedekterbar måleopløsning, og som ialt
tekstmæssigt udgør mere end beskrivelse og krav tilsammen i det oprindelige
lille bilag.
I betragtning af, at Direktoratet således under hele ansøgningens
behandling ikke blot har udeladt at udbede sig nogen forklaring af, hvorfor
Ansøger både ved såvel ansøgningens indlevering som i forbindelse med
besvarelsen af 1. betænkning indleverede et større særskilt bilag med en
detaljeret beskrivelse af måden at udøve hans opfindelse på i forbindelse med
et særligt apparat, men endog øjensynlig med Ansøger har aftalt eller
opfordret Ansøger til at indlevere den senest reviderede beskrivelse af måden
at udøve opfindelsen på (brugervejledning af 31. januar 1989), finder vi det
derfor ikke blot uberettiget men direkte uantageligt, at Direktoratet på
nuværende tidspunkt (efter at der er blevet nedlagt indsigelse mod
ansøgningen (Sic.)) finder det betimeligt at påstå, at basisdokumenterne kun
omfatter det med ansøgningsdokumentet oprindeligt indleverede lille bilag på
3 sider og ikke det samtidigt hermed indleverede store bilag på 13 sider, som
af Direktoratet konsekvent betegnes en »brugervejledning«, men som
rent faktisk bærer samme benævnelse som det andet bilag og som opfindelsens
benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet.
Idet det således kan konstateres, at den fejl, som af Ansøger eventuelt
måtte være begået ved ansøgningens indlevering, delukkende er af formel art
og kun består i, at Ansøger i stedet for at samle sin beskrivelse af
opfindelsen i et enkelt bilag med fortløbende paginering har indleveret den i
form af to særskilte bilag, må vi derfor fastholde vor opfattelse af, at
enten har Direktoratet under ansøgningens hele behandling også været af den
opfattelse, at ansøgningens basisdokumenter udgjordes af såvel det lille som
det store bilag, der blev indleveret samtidig med ansøgningsdokumentet, eller
også har Direktoratet ikke overholdt sin oplysningspligt over for Ansøger i
henhold til Patentbestemmelsernes §§ 42, 43 og 44.
Direktoratets bemærkninger under punkt 3 i betænkningen om, at både
Direktoratet og enhver anden læser af det oprindeligt indleverede lille bilag
måtte få det indtryk, at dette lille bilag med ca. 1 1/2 sides beskrivelse og
definition af en forholdsvis kompliceret opfindelse, som omfattede både en
fremgangsmåde og en anordning til udøvelse af fremgangsmåden, udgjorde den
formelt korrekte fuldstændige beskrivelse med krav og tegning af opfindelsen,
forekommer os ikke Direktoratet værdig, når henses til, at der herudover med
ansøgningsdokumentet var indleveret et langt større bilag på ialt 13 sider og
med langt flere detaljer. Selv en ikke patentkyndig person med en teknologisk
uddannelse svarende til den, der opnås ved et kursus for
cykelsmedeferieafløsere, vil vide, at man med en tekst med det omfang, der
forelå i det oprindelige lille bilag, knapt nok vil være i stand til at
beskrive tekniske foranstaltninger med en kompleksitetsgrad, som svarer til
den, der forekommer i forbindelse med lapning af cykelslanger. En
fremgangsmåde og et apparat af den beskaffenhed og den kompleksitet, som der
er tale om ifølge den foreliggende opfindelse, lader sig selvsagt ikke
beskrive og definere på ca. 1 1/2 side med dobbelt linieafstand.
Direktoratets forsøg på i betænkningen at lade som om, at Direktoratet
virkelig ikke har en større indsigt i og/eller erfaring med tekniske
beskrivelser af opfindelser, end den der fremgår af betænkningens pkt. 3, er
for os at se derfor fuldstændig uakceptabel.
Vi skal derfor hermed rette en alvorlig henstilling til Direktoratet om at
foretage en omhyggelig og seriøs genovervejelse af den holdning og de
vurderinger, som er kommet til udtryk under punkt 1-5 i betænkningen af 13.
december 1991.
Såfremt Direktoratet ved denne genovervejelse skulle komme til det
resultat, at basisdokumenterne i ansøgningen udgør begge de med
ansøgningsdokumentet indleverede bilag, skal vi herefter fremsende en nærmere
redegørelse for grundlaget i basisdokumenterne for samtlige de angivelser,
der forekommer i forslaget til ny beskrivelse med patentkrav af 18. september
1990, eller om nødvendigt foretage en ændring heraf.
Såfremt Direktoratet derimod ikke skulle komme til nogen anden opfattelse
af, hvad basisdokumenterne omfatter i den foreliggende ansøgning, agter vi at
indgive dette spørgsmål til vurdering af Patentankenævnet samt at indgive en
klage til Ombudsmanden over Direktoratets i så fald mangelfuldt omhyggelige
behandling af ansøgningen indtil dens fremlæggelse, hvorved Ansøger er blevet
og bliver påført betydelige og ganske meningsløst unødvendige omkostninger.'
Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 17. december 1992 ansøgningen
med følgende begrundelse:
»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde
ikke kunne imødekomme ansøgningen. . Vi mener, at disse grunde stadigvæk er
til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den
under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger
nedenfor.
2. I Deres ovennævnte brev har De fremført følgende argumenter for, at den
sammen med ansøgningen indleverede brugervejledning skal opfattes som en del
af ansøgningens beskrivelse og dermed som et af ansøgningens basisdokumenter:
a) Ved sagsbehandlingen til og med fremlæggelsen af ansøgningen har
Patentdirektoratet accepteret, at brugervejledningen er et basisdokument.
b) Det kræves ikke, at ansøgningens basisdokumenter opfylder de formelle
krav til en beskrivelse til en patentansøgning.
c) Brugervejledningen er indleveret i 3 eksemplarer, således som det
kræves for patentansøgningens beskrivelse.
d) De akter, vi har anset for en fuldstændig beskrivelse med krav,
indeholder så få informationer, at vi burde indse, at en teknisk beskrivelse
af en opfindelse nødvendigvis må være mere omfattende.
e) Brugervejledningen indeholder anvisninger til det menneskelige
intellekt og kan derfor ikke anses for en model, således som
Patentdirektoratet efter Deres opfattelse har påstået.
f) Brugervejledningens anvisninger svarer til dem, man normalt ville finde
i en detaljeret del af en patentbeskrivelse.
g) Brugervejledningen og det andet bilag (nemlig det, vi har anset for
beskrivelse med krav) har begge samme benævnelse som opfindelsens benævnelse
ifølge ansøgningsdokumentet.
3. ad a): Vi må med beklagelse indrømme, at vi først ved behandlingen af
indsigelsen erkendte, at § 21, stk. 1 i Patentdirektoratets bekendtgørelse
nr. 874 af 19 dec 1989 (der har samme ordlyd som § 21, stk. 1 i
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 02 maj 1985) hindrer, at
brugervejledningen af 23 jun 1987 kan anses for et basisdokument.
Den omstændighed, at vi tidligere har accepteret et basisdokument på et
uholdbart grundlag, fritager os imidlertid ikke fra pligten til at korrigere
fejlen, når vi konstaterer den.
I forbindelse hermed bemærker vi, at patentloven ikke blot forpligter os
til at undlade at udstede patent, hvis en indsiger påviser, at grundlaget
herfor mangler, men at loven tillige indebærer, at patenter kan omstødes,
hvis de er meddelt på uholdbart grundlag, f.eks. som følge af fejl, begået af
os under sagsbehandlingen, jfr. § 52, (se især stk. 1, pkt. 3), som direkte
angår den foreliggende situation.
ad b) og c): Vi er enige med Dem i, at beskrivelse, patentkrav og
tegninger skal anses for basisdokumenter, hvis disse akter foreligger ved
ansøgningens indlevering, uanset om akterne ikke opfylder
patentbestemmelsernes formalitetskrav.
I overensstemmelse hermed var vor begrundelse for ikke at acceptere
brugervejledningen som basisdokument da heller ikke, at vejledningen ikke
opfylder patentbestemmelsernes formalitetskrav, men derimod, at vejledningen
ved sin udformning, sit indhold og sin affattelse fremtræder som en
vejledning (hvortil der ikke stilles formalitetskrav) og ikke som en del af
den samtidigt indleverede forskriftsmæssige beskrivelse.
Vor bedømmelse er således baseret på, at der ved ansøgningens indlevering
forelå en formelt korrekt og tilsyneladende fuldstændig beskrivelse med krav
og tegning samt en brugervejledning for et apparat, der ikke var genstand for
patentkrav.
Hertil kommer, at De på ansøgningsblanketten har markeret, at ansøgningens
bilag omfatter de ifølge afkrydsningsfelterne sædvanlige akter, såsom
beskrivelse, tegning og sammendrag, og at De herudover ved særskilt påskrift
har tilkendegivet, at der tillige er vedlagt en brugervejledning.
Det bilag, som De nu betegner som »det store bilag«, fremtræder
derfor som en brugervejledning og har hidtil af Dem selv både været betegnet
som og omtalt som en brugervejledning. Ingen læser af sagens akter kan
herefter være i tvivl om, at der faktisk er tale om en brugervejledning,
uanset at bilaget er indleveret i 3 eksemplarer.
ad d): Da der i praksis faktisk forekommer patentbeskrivelser (d.v.s.
beskrivelser af patenterbare opfindelser) af samme omfang som eller mindre
omfang end det bilag, De nu betegner som »det lille bilag«, er vi
ikke enige i de betragtninger, De har givet udtryk for side 11, 2. afsnit i
Deres ovennævnte brev.
Ganske vist har De ret i, at et kompliceret apparat ikke kan beskrives
detaljeret i en beskrivelse på mindre end 2 sider, men ifølge de oprindelige
krav angik opfindelsen ikke et apparat, men derimod et princip i forbindelse
med gennemskylning af dele af apparater af den kendte art, der anvendes ved
kolorimetriske analyser, og ingen læser vil undre sig over, at en sådan
opfindelse er beskrevet ganske kortfattet.
At den nu foreliggende beskrivelse med krav angår en fremgangsmåde og et
apparat af en beskaffenhed og kompleksitet, der ikke lader sig beskrive
kortfattet skyldes jo netop, at der nu er tale om en anden opfindelse end
den, der fremgik af basisdokumenterne (hvortil brugervejledningen efter vor
opfattelse ikke hører).
I øvrigt er det usandt, at der er anvendt dobbelt linieafstand i »det
lille bilag«.
ad e): Vi har ikke sidestillet brugervejledningen med en model. Derimod
har vi sidestillet det i brugervejledningen omhandlede apparat med en model,
og vi finder det stadig rimeligt at anse brugervejledningen for at være en
tilbehørsdel til apparatet.
ad f): Hvis en opfindelse vedrører et apparat, består den detaljerede del
af patentbeskrivelsen typisk af en forklaring af apparats principielle
virkemåde, d.v.s. der lægges vægt på apparatdelenes funktion og samvirke, og
detaljer, som er uden betydning for forståelsen heraf, er sparsomme eller
helt udeladt.
En brugervejledning - herunder også den foreliggende - lægger derimod vægt
på, hvorledes apparatet skal betjenes og vedligeholdes, og informationerne er
af typen »udskift batteriet A, når lampen B lyser«, hvorimod
informationer af betydning for forståelsen af apparatets funktion, ikke eller
praktisk taget ikke gives.
Vi mener derfor, at den foreliggende brugervejledning adskiller sig ganske
tydeligt fra en patentbeskrivelses detaljerede del.
ad g): Vi kan ikke tillægge ligheden mellem brugervejledningens benævnelse
og den i beskrivelsen og ansøgningsdokumentet oprindeligt anvendte benævnelse
for opfindelsen nogen betydning, bl.a. fordi benævnelsen for opfindelsen ikke
svarede til patentkravenes indhold og derfor var ukorrekt.
4. Vi kan derfor ikke ændre den opfattelse, at ovennævnte brugervejledning
ikke er et basisdokument.
Af de to sidste afsnit af Deres ovennævnte brev fremgår, at De ikke finder
grundlag for viderebehandling af ansøgningen på grundlag af de sagsakter, vi
har accepteret som basisdokumenter, men at De ønsker spørgsmålet og
definitionen af basisdokumenterne behandlet i Patentankenævnet.
Vi har derfor kun den mulighed at afslå Deres ansøgning med den
begrundelse, at De ikke som forlangt i vort brev af 13 dec 1991 har begrænset
ansøgningen til det, der kan udledes af beskrivelse med krav og tegning af 23
jun 1987 (i vort ovennævnte brev står fejlagtigt 29 jun 1987).'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 17. februar 1993 indbragt
for Patentankenævnet med følgende påstande:
»1.At basisdokumenterne i ansøgningen skal anses for at omfatte de
med ansøgningsdokumentet af 23. juni 1987 i tre eksemplarer vedlagte bilag,
som i ansøgningsdokumentet er benævnt: »brugervejledning«,
»beskrivelse« henholdsvis »tegning«, og at ansøgningen i
konsekvens heraf skal tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat
behandling.
2. At Patentankenævnet, for så vidt ovenstående påstand 1 tages til følge,
træffer bestemmelse om, at det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold
til § 7, stk. 6, sidste punktum i Bekendtgørelse om Patentankenævnet
(Industriministeriets bekendtgørelse nr. 1217 af 28. december 1992).
3. At Patentankenævnet, for så vidt ovenstående påstand 1 ikke tages til
følge, tilkendegiver, at Patentdirektoratet har begået en materiel fejl, som
ikke kan anses for at falde inden for Patentdirektoratets normale grænse for
fejlskøn og dermed ikke kan anses for at være i overensstemmelse med
sædvanlig god og ordentlig forvaltningsskik for en offentlig myndighed, ved
ikke på et tidligt tidspunkt af ansøgningens behandling at have oplyst
Ansøger om, at den såkaldte »brugervejledning« efter
Patentdirektoratets opfattelse ikke ville kunne anses for at udgøre en del af
ansøgningens basisdokumenter, men tværtimod under hele ansøgningens
behandling til og med dennes fremlæggelse har behandlet ansøgningen, som om
det omvendte var tilfældet, og først er fremkommet med en tilkendegivelse
herom, efter at der var blevet nedlagt indsigelse mod den fremlagte ansøgning
og skriftvekslingen mellem parterne var afsluttet, jvf. Patentlovens § 15,
stk. 1, første punktum, Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj
1985, § 37 og Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986, §§
42, 43 og 44.'
I klagebegrundelse af 9. juli 1993 har klageren bl.a. anført:
»I vor ovennævnte klage over Direktoratets afslag har vi som primær
påstand gjort gældende:
»At basisdokumenterne i ansøgningen skal anses for at omfatte de med
ansøgningsdokumentet af 23. juni 1987 i tre eksemplarer vedlagte bilag, som i
ansøgningsdokumentet er benævnt: »brugervejledning«,
»beskrivelse« henholdsvis »tegning«, og at ansøgningen i
konsekvens heraf skal tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat
behandling (på grundlag af disse bilag).' - Det i parentes anførte manglede i
påstanden, men det var det, der var meningen, og påstanden anses hermed for
berigtiget.
I den forbindelse skal vi indledningsvis bemærke, at ansøgningen blev
indleveret af Ansøger selv den 23. juni 1987 og på dette tidspunkt udgjorde
ovennævnte såkaldte » Beskrivelse med tegning« et bilag på i alt
3 sider, medens ovennævnte såkaldte »Brugervejledning« udgjorde et
bilag på 13 sider.
Det mindste af bilagene, »Beskrivelse med tegning«, bestod af en
skriftlig redegørelse for opfindelsen på 1 side og 7 linier, i alt 46 ikke
hele tekstlinier (svarende til ca. 70% af en normal tekstside med 65 linier
og enkelt linieafstand), tre patentkrav på i alt 15 linier, et sammendrag på
9 linier og en tegning på 1 side med en diagramfigur med tilhørende kort
forklarende tekst.
Af bilagets indledende overskrift (titel), som er i overensstemmelse med
opfindelsens benævnelse ifølge ansøgningsdokumentet, fremgår det, at bilaget
angår et »MULTI ANALYSE SYSTEM«, hvilket vil sige et apparat ,
eller apparatanlæg til udførelse af flere, eventuelt forskellige, analyser.
Af de tre patentkrav i bilaget var de to rettet på » en metode til at
automatisere analysemetoder«, og det tredie var rettet på' en
motorventil med cadmiumsøjle'.
I den skriftlige redegørelse for opfindelsen eller rettere opfindelserne i
bilaget var det bl.a. angivet:
- at metoden ifølge opfindelsen er en metode til at automatisere
fotometriske målemetoder , som er baseret på en eller flere
reagenstilsætninger og en efterfølgende måling af en farveudvikling,
- at det ved hjælp af en computerstyret motorventil og en søjle med
cadmiumgranulat er muligt at bestemme indholdet af både nitrit og nitrat i
samme prøve,
- at måleopløsningen (prøve eller standard) tilsættes løbende en eller
flere reagenser ved hjælp af T-fittings,
- at der anvendes en computer til sikring af konstant skylletid,
reaktionstid og måletid,
- at computeren desuden sørger for styring af motorventil og eventuelt
tilsluttet prøveskifter samt beregning af prøvernes indhold,
- at fig. 1 viser et strømningsdiagram med n reagenstilsætninger , og at
det med ventilen i normalstilling og n = 3 er muligt at analysere for
ammonium, fosfor og nitrat m.fl., medens der med ventilen i Cd-søjlestilling
analyseres for nitrit og nitrat.
Herudover findes der nogle lidt mere specifikke oplysninger om ovennævnte
angivelser, som dog alt i alt er af ret summarisk karakter og ikke på nogen
måde kan anses for at udgøre en detaljeret beskrivelse af analysemetodens
udførelse og af motorventilens, cadmiumsøjlens, eventuel prøveskifters og
computerens indbyrdes arrangement og samvirke. Hele redegørelsen er i øvrigt
affattet i en yderst kortfattet, resumeagtig, nærmest telegramagtig stil.
Fig. 1 viser i skematisk diagramform den del af apparatet, hvori
sammenblanding af analyseprøve og analysereagenser, kemisk omsætning heraf og
måling af det eller de fremkomne reaktionsprodukter finder sted i forbindelse
med analysemetodens udførelse. Figuren viser således tilførsels- og
fremføringsslanger for analyseprøve og reagenser, slangepumpe , motorventil ,
Cd-søjle , almindelige T-fittings og afgangsslange til fotometer. Teksten til
fig. 1 indeholder betegnelser for de viste genstande, men ingen detaljeret
beskrivelse af deres funktion eller betjeningen af dem, og således heller
ingen detaljeret beskrivelse af analysemetodens udførelse eller
apparatdelenes betjening og virkemåde. - Det bemærkes herudover, at Ansøgers
anvendelse af betegnelsen »Fig. 1« i både beskrivelsen og på
tegningen turde indikere, at ansøgningens samlede tegning omfattede flere
figurer. Ellers var der jo ingen grund til at specificere, at der var tale om
»Fig. 1«.
Det samlede indtryk af det lille bilag er, at det omfatter en lidt
skitseagtig almindelig del (dvs. indledning) af en sædvanlig beskrivelse af
en opfindelse eller rettere opfindelser, tre (ikke helt normalt affattede)
krav på to opfindelser, en tegning og et sammendrag. Nogen egentlig
detaljeret beskrivelse af opfindelsen eller opfindelserne, herunder
udførelseseksempler og udførelsesformer, er det derimod ikke til at få øje
på.
Bortset fra de ovenfor påpegede mangler ved det lille bilag er det dog
indlysende for enhver med faglig indsigt i området, at bilaget omhandler,
hvad der med et måske mere normalt ordvalg kan karakteriseres som, en metode
eller fremgangsmåde til automatiseret måling (dvs. kvantitativ bestemmelse)
af en komponent i en måleopløsning (dvs. en prøve) og et apparat eller
apparatanlæg til udøvelse af fremgangsmåden, hvilket apparat eller
apparatanlæg omfatter:
- en computer
- en motorventil
- en cadmiumsøjle
- en eventuel prøveskifter
- et fotometer
- en slangepumpe, samt
- nødvendige forbindelsesslanger og T-fittings.
Det største af bilagene, »Brugervejledningen«, der bortset fra
en formentlig skrivefejl havde samme indledende benævnelse som det lille
bilag, nemlig » MULTI ANALYSER SYSTEM«, var som nævnt derimod på
i alt 13 sider og omfattede i alt 3 skematiske diagramfigurer over
henholdsvis:
1) tilsætning af måleopløsning og reagenser i forbindelser med udførelse
af den automatiserede analysemetode (side 2),
2) motorventilens funktionsprincip i forbindelse med en tilsluttet
cadmiumsøjle og tilsluttede reagenstilledninger (side 3), samt
3)et total-diagram over en udførelsesform for et helt apparatanlæg
omfattende computer, spektrofotometer, motorventil, slangepumpe, prøveskifter
og nødvendige forbindelsesslanger til udøvelse af den automatiserede
analysemetode (side 4).
Herudover var der i dette bilag følgende mere detaljerede angivelser:
- en detaljeret beskrivelse af fordelene ved anvendelse af apparatet og
den automatiserede analysemetode, jvf. side 1 i bilaget,
- en principiel beskrivelse af analysemetodens udførelse, jvf. side 2 i
bilaget,
- en generel beskrivelse af betjeningen af en computer til anvendelse ved
udførelse af analysemetoden, jvf. side 5-7 i bilaget,
- en beskrivelse af fremstillingen af reagenser til bestemmelse af nitrit
og nitrat ved analysemetoden, jvf. side 8, første trediedel i bilaget,
- en beskrivelse af pumpeslanger og en pumpetype og dennes
hastighedsjustering i forbindelse med udførelse af nitrit- og
nitratbestemmelse ved analysemetoden, jvf. side 8, midt, i bilaget,
- en beskrivelse af fremstillingen af cadmiumsøjlen, dennes forberedelse,
kalibrering og regenerering i forbindelse med udøvelse af analysemetoden,
jvf. side 8, sidste trediedel og hele side 9 i bilaget,
- et eksempel på nitrit- og nitratbestemmelse med analysemetoden og
apparatet, jvf. side 10 i bilaget,
- en beskrivelse af reagenser til bestemmelse af ammoniumkvælstof , en
beskrivelse af pumpeslanger og pumpe og dennes hastighedsjustering samt en
generel beskrivelse af dførelse af analysemetoden i forbindelse med
bestemmelse af ammoniumkvælstof, jvf. side 11-12 i bilaget,
- et eksempel på bestemmelse af ammoniumkvælstof med analysemetoden og
apparat, jvf. side 13 i bilaget.
Der kan således ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er samme
opfindelse eller rettere samme samhørige opfindelser, der er beskrevet i
såvel det lille bilag som i det store bilag. Af det store bilag fremgår der
blot langt flere detaljer om de opfindelser, der er angivet i det lille
bilag.
Af det af Ansøger den 23. juni 1987 fremsendte ansøgningsdokument fremgår
det som nævnet endvidere, at opfindelsens benævnelse var: »Multi analyse
system«. Det lille bilag på 3 sider var benævnt »MULTI ANALYSE
SYSTEM«, og det store bilag på 13 sider var benævnt »MULTI ANALYSER
SYSTEM«.
Bortset fra skrivefejlen i sidstnævnte angivelse er de tre betegnelser
identiske , og da Ansøger har indleveret såvel det lille som det store bilag
i tre eksemplarer , turde dette indikere, at Ansøger har været af den
opfattelse, at såvel det lille som det store bilag udgjorde en nødvendig del
af hans beskrivelse af opfindelsen for at trediemand ville være i stand til
at forstå denne.
Om Ansøgers kendskab til patentjuridiske forhold og faglige forudsætninger
for selv at forestå udarbejdelsen og indleveringen af en patentansøgning på
tidspunktet forud for ansøgningens indleveringsdato skal det iøvrigt oplyses,
at denne bestod i en gennemlæsning af den af Direktoratet udgivne brochure
benævnt »Vejledning til brug ved ansøgning om patent«. I denne
vejledning er det bl.a. anført, side 4, spalte 1, 3. afsnit, at:
»En patentansøgning består af følgende bilag:
- ansøgningsdokument (2 eksemplarer)
- beskrivelse, evt. med tegning (3 eksemplarer)
- patentkrav (3 eksemplarer)
- sammendrag (3 eksemplarer)
Alle de nævnte bilag skal være skrevet på dansk.
Ansøgningsdokument
Ansøgningsblanketten fås ved henvendelse til Patentdirektoratet.
Blanketterne skal bl.a. udfyldes med navn og adresse på både opfinder og
ansøger tillige med kort benævnelse på opfindelsen.«
Og på samme side, spalte 2, 1. og 2. afsnit.
»Beskrivelse
Beskrivelsen skal indeholde en nærmere forklaring af opfindelsen. Det skal
således forklares, hvad der er kendt i forvejen, hvad der er det nye ved
opfindelsen, og hvilken teknisk virkning man opnår ved opfindelsen i
sammenligning med den kendte teknik.
Beskrivelsen skal ligeledes indeholde en gennemgang af, hvordan
opfindelsen kan realiseres i praksis . Gennemgangen skal være så tydelig, at
en fagmand på området ved læsning af beskrivelsen kan udøve eller realisere
opfindelsen. Ofte er det i øvrigt nødvendigt at tydeliggøre gennemgangen ved
hjælp af en eller flere tegninger.«
I vejledningen findes der tilsvarende bemærkninger om ansøgningens
tegninger, patentkrav og sammendrag samt et eksempel på udformning og
affattelse af en forholdsvis lille patentbeskrivelse med krav, tegning og
sammendrag.
Når henses til, at det tager 4-5 år at uddanne en professionel
patentagent, som vil vide at tage sig i agt for i alt væsentligt alle de
faldgruber og fejlmuligheder, som forekommer i forbindelse med indlevering og
behandling af patentansøgninger, og at det i hvert fald tager 1-2 år at
uddanne en patentingeniør, som med rimelig sikkerhed ville kunne forestå
udarbejdelse og indlevering af nye patentansøgninger, forekommer det
indlysende, at Ansøger på tidspunktet for ansøgningens indlevering ikke har
haft de fornødne faglige forudsætninger for at forstå, hvad det var for
bilag, der skulle indleveres i forbindelse med en patentansøgning, endsige
hvorledes disse bilag skulle udformes og affattes. Specielt anføres det jo om
beskrivelsen i vejledningen, »at den skal indeholde en gennemgang af
hvordan opfindelsen kan realiseres i praksis , og at denne gennemgang skal
være så tydelig, at en fagmand på området ved læsning af beskrivelsen kan
udøve eller realisere opfindelsen.«
Der forekommer i den forbindelse imidlertid ingen advarsler (i
Direktoratets Vejledning) om, at denne del af beskrivelsen ikke må foreligge
som et særskilt bilag, og det tilkendegives heller ikke at en sådan
beskrivelse af en opfindelses realisering i praksis ikke kan bestå af et
dokument, som i anden forbindelse netop benyttes i praksis til vejledning af
de brugere, som vil være de fagfolk, der i praksis vil komme til forestå
udøvelse af opfindelsen og drage nytte af de med denne forbundne fordele.
Ud fra Direktoratets vejledning har Ansøger således ikke haft mulighed for
at komme til nogen erkendelse af, at når en sådan vejledning indleveres i
forbindelse med en patentansøgning, bør den ikke kaldes en
»Brugervejledning«, men derimod »beskrivelsens detaljerede
del«, og at en sådan detaljeret del bør inkorporeres mellem ansøgningens
såkaldte almindelige del (dvs. indledningen) og patentkravene, og han har da
slet ikke haft mulighed for at kunne nå til nogen erkendelse af, at en
manglende overholdelse af sådanne formaliteter vedrørende en beskrivelses
præsentation skulle kunne have som konsekvens, at den indleverede beskrivelse
af opfindelsens praktiske realisering overhovedet ikke ville blive godtaget
som en del af den samlede beskrivelse af hans opfindelse.
Det ville naturligvis derfor være ganske urimeligt at diskriminere et
sådant bilag på grund af Ansøgers manglende faglige viden om, hvorledes et
sådant dokument normalt ville skulle præsenteres i forbindelse med en
patentansøgnings indlevering, og som vi i det følgende nærmere skal godtgøre
det, findes der i Patentloven og de administrative forskrifter da heller
ingen legal hjemmel til, at man skulle kunne tillade sig ganske at se bort
fra det, som om det overhovedet aldrig var blevet indleveret i forbindelse
med ansøgningen.
Sammenfattet er vi på ovenstående baggrund af den opfattelse, at det klart
fremgår, at Ansøger ud fra sine forudsætninger tydeligt har tilkendegivet
allerede ved ansøgningens indlevering, at såvel det lille bilag på 3 side som
det store bilag på 13 sider udgjorde hans samlede beskrivelse af den af ham
gjorte opfindelse, og at disse bilag derfor må anses for at udgøre
ansøgningens basisdokumenter , uanset at bilagene ude fra en rent formel
betragtning ikke var affattet på en forskriftsmæssig korrekt måde. Ud fra en
normal patentsagkyndigs vurdering må det lille bilag nærmest anses for at
omfatte ansøgningens almene beskrivelse af opfindelsen, patentkrav og
sammendrag samt en del af tegningen , medens det store bilag må anses for at
omfatte beskrivelsens specielle del og den resterende del af tegningen.
Denne opfattelse synes da også at være i fuld overensstemmelse med
Direktoratets opfattelse af forholdene under ansøgningens behandling til og
med dens fremlæggelse, hvilket vi har redegjort nærmere for og dokumenteret i
detaljer i vor besvarelse af 16. juni 1992 af Direktoratets fjerde
behandlingsskrivelse af 13. december 1991, jvf. side 3, sidste afsnit - side
6, tredie afsnit.
Efter at der blev nedlagt indsigelse mod ansøgningen, og skriftvekslingen
i forbindelse med denne var blevet afsluttet, har Direktoratet imidlertid nu
ændret opfattelse af forholdene og hævder, under henvisning til
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985, § 21, stk. 1, at
kun det med ansøgningen indleverede lille bilag på i alt 3 sider udgør
ansøgningens basisdokumenter , medens det store bilag på 13 sider ikke er at
anse for at udgøre nogen del heraf, men er at anse for at udgøre en
tilbehørsdel til det apparat, der er beskrevet i bilaget, og som Direktoratet
sidestiller med en model , der ganske vist ikke er blevet og heller ikke
skulle have været indleveret til Direktoratet (Afslagsskrivelsen af 17.
december 1991, side 3, pkt. ad e) og 4. behandlingsskrivelse af 13. december
1991, side 2, pkt. 4, 3. afsnit).
På denne baggrund er vi derfor i det følgende nødsaget til at se lidt
nærmere på de patentjuridiske bestemmelser, der vedrører forholdet, til
bedømmelse af, om denne påstand kan være rigtig.
I den forbindelse er de basale bestemmelser til vurdering af påstandens
rigtighed naturligvis at finde i Patentloven af 29. december 1967, som ændret
senest ved lov nr. 153 af 11. april 1984, eftersom det var denne lov, der var
gældende på ansøgningens indleveringstidspunkt. De i loven forekommende
bestemmelser, som navnlig er af interesse i den foreliggende forbindelse,
findes i lovens § 8, stk. 2 og 3, § 10, § 11, § 13 og § 14, stk. 1, og vi vil
i det følgende se nærmere på angivelserne heri.
PL § 8.
Ifølge § 8, stk. 2 skal en patentansøgning indeholde en beskrivelse af
opfindelsen omfattende tegninger, når sådanne er nødvendige, samt en bestemt
angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet (patentkrav), og
beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve
opfindelsen.
Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg har om bestemmelserne i
»Patentloven med indledning og kommentarer«, 2. revideret udgave,
1979, side 133, næstsidste afsnit følgende bemærkninger:
»Om selve ansøgningsdokumentet gælder reglerne i PBK
(Patentbekendtgørelsen) § 2 og PBS (Patentbestemmelserne) § 1. Det fremgår
heraf bl.a., at ansøgningen bør skrives i to eksemplarer på bestemte
blanketter, den skal være ledsaget af de fornødne bilag, navnlig beskrivelse,
tegning, patentkrav og sammendrag i tre eksemplarer , jvf. herom i de
følgende noter.«
Side 134, næstsidste afsnit - 135, første afsnit:
»Beskrivelsen er det centrale led i ansøgningen. Det er heri, der
gives oplysning om opfindelsen, dens beskaffenhed og udøvelse osv.
Beskrivelsen skal ifølge § 9, stk. 2, 3. pkt., være så tydelig, at en fagmand
på grundlag heraf kan udøve opfindelsen, jfr. herom nærmere i N 87.
Beskrivelsen opbygges normalt på en ret standardiseret måde. Ifølge PBS § 2,
nr. 1 skal beskrivelsen deles i en almindelig og en speciel del . I den
almindelig del skal opfindelsens anvendelsesområde angives. Endvidere skal
der gives oplysning om den teknik, hvorpå opfindelsen bygger (teknikkens
standpunkt), samt om, hvad særligt der opnås i forhold hertil med angivelse
af de dertil fornødne midler. I praksis gøres der ofte - i forbindelse med
den korte redegørelse for den tekniske tilstand for opfindelsen - nogle
bemærkninger om det utilfredsstillende ved denne tilstand. Herigennem
skitseres behovet for opfindelsen, ligesom den tekniske problemstilling
ridses op. Derpå følger en kort beskrivelse af det nye og ejendomlige, dvs.
opfindelsen som en rigtig og hensigtsmæssig løsning af det skitserede
problem. Denne korte beskrivelse er overhovedet det væsentlige i dokumentet,
idet den redegør for opfindelsen centrale indhold og anvendelse. Herefter
følger en nærmere og ofte stærkt detaljeret gennemgang af opfindelsens
praktiske udførelse . Denne benævnes beskrivelsens specielle del . Her findes
dførelseseksempler eller udførelsesformer , eventuelt under henvisning til
tegning osv. Om kravet om udførelseseksempler .....«
Og side 134, andet afsnit:
»Er ansøgningen behæftet med mangler, er der i vid udstrækning
mulighed for senere afhjælpning heraf den fortabelse af tidsprioriteten
(indleveringsdagen). Dette gælder endog for meget grove mangler , jvf. herved
lovens § 15 og 16 og nærmere i PBS § 13.«
Såvel Patentlovens § 8 som Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborgs
kommentarer hertil fastslår altså, at en patentansøgning skal omfatte en
beskrivelse af opfindelsen, og denne beskrivelse skal være så tydelig, at en
fagmand på grundlag deraf kan udøve opfindelsen, men der findes ingen
bestemmelser om, i hvilken form beskrivelsen skal foreligge ved ansøgningens
indlevering. Der er specielt intet krav om, at en beskrivelse skal foreligge
i form af et enkelt bilag, endsige at et sådant bilag (ved ansøgningens
indlevering) skal være opbygget på en bestemt måde og eventuelt være
fortløbende pagineret fra indledning til afslutning. Tværtimod angiver Mogens
Koktvedgaard og Lise Østerborg som ovenfor anført, at eventuelle mangler,
endog meget grove mangler ved ansøgningen som indleveret, kan afhjælpes den
fortabelse af prioritetsretten. Følgelig kan naturligvis også formelle
mangler ved en beskrivelses affattelse og den form, hvori den er blevet
præsenteret ved ansøgningens indlevering, afhjælpes uden fortabelse af de med
ansøgningsdagen forbundne rettigheder, for de med ansøgningen indleverede
bilag.
Det eneste bilag, som Patentlovens § 8 undtager fra, hvad en opfindelses
beskrivelse kan bestå af, er sammendraget af beskrivelse og patentkrav , idet
det af stk. 3, 2. punktum fremgår, at sammendraget alene skal tjene som
teknisk information og ikke må tillægges betydning i andre henseender.
Dette turde underbygge den opfattelse, at et hvilket som helst bilag,
bortset fra sammendraget, som indleveres i forbindelse med en
patentansøgning, og som angiver tekniske foranstaltninger, der vedrører en
angivet opfindelse, må anses for at udgøre en legal del af opfindelsens
beskrivelse.
Konklusion:
Den indleverede ansøgnings lille bilag indeholdt et særskilt afsnit, som
positivt var benævnt »s a m m e n d r a g«, medens det store bilag
på 13 sider ikke bar nogen sådan betegnelse og iøvrigt ikke på nogen måde
havde karakter af at være et sammendrag. Følgelig falder det store bilag ikke
ind under nogen form for undtagelse fra at være omfattet af opfindelsens
beskrivelse som indleveret i henhold til Patentlovens § 8, men må, da de deri
beskrives mere detaljerede forhold vedrørende samme opfindelser som dem, der
er beskrevet i det lille bilag, tværtimod anses for at udgøre en helt legal
del af beskrivelsen af disse opfindelser. Eller med andre ord, der findes
ingen holdepunkter i PL § 8 for at diskriminere det store bilag, den såkaldte
»Brugervejledning«, for ikke at udgøre nogen legal del af de
omhandlede opfindelsers beskrivelse i ansøgningen som indleveret.
PL § 13.
For dette synspunkt taler også ordlyden af lovens § 13. Ifølge denne
paragraf må en ansøgning om patent ikke ændres således, at patent søges på
noget, som ikke fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret eller på det
tidspunkt da den efter § kz 14 skal anses for indleveret.
Om bestemmelsen anfører Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg i
»Patentloven« (supra), side 151, 2. afsnit, at ordene: » ikke
fremgik af ansøgningen« med lovændringen i 1978 har erstattet' ikke
fremgik af akterne i ansøgningssagen', men at dette skete på baggrund af PTL
§ 8, stk. 2, 4. pkt., hvorefter en kultur af en mikroorganisme - når
bestemmelsen træder i kraft - kan indgå i en patentansøgning, og det derfor
kan forekomme mindre naturligt at tale om »akterne«.
Da ændringen af ordlyden i denne bestemmelse således øjensynligt alene
skyldes det forhold, at den også skal kunne omfatte deponerede
mikroorganismer, synes det oplagt, at ordet »ansøgningen« derfor
stadig i al almindelighed refererer til' akterne i ansøgningssagen', og det
vil netop implicere samtlige de
ansøgningsbilag (bortset fra sammendraget), der er indleveret i
forbindelse med ansøgningen, og som på en eller anden måde vedrører de af
ansøgningen omfattede opfindelser, da ordet' ansøgningen » i den givne
forbindelse ikke kan henvise til nogen speciel del af ansøgningens akter,
såsom f.eks. patentkravene eller andre specifikke sagsakter.
Konklusion:
Da det store bilag, »Brugervejledningen«, blev indleveret sammen
med ansøgningen, må det dgøre en del af ansøgningens akter som indleveret ,
og da det indeholder specifikke oplysninger om detaljer vedrørende de samme
opfindelser, som iøvrigt er angivet i det lille bilag, den såkaldte
»Beskrivelse« (med krav og tegning), kan det kun anses for at
udgøre en behørig del af beskrivelsen af disse opfindelser, dvs. udgøre en
del af ansøgningens beskrivelse som indleveret.
PL § 10
Ifølge § 10 må der i samme ansøgning ikke søges patent på to eller flere
af hinanden uafhængige opfindelser.
Ifølge Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg i »Patentloven«
(supra), side 143, sidste afsnit - side 144, 1. afsnit, indebærer denne
bestemmelse, »at såfremt der er søgt patent på flere af hinanden
afhængige opfindelser, må ansøgningen begrænses. Den kan da eventuelt deles i
overensstemmelse med PBK (Patentbekendtgørelsen), § 22, stk. 2 (4 måneder).
En sådan opdeling eller - hvis dette ikke er muligt eller ønskeligt - da den
fornødne indskrænkning må foretages på et tidligt stadium, jfr. herved PBS
(Patentbestemmelserne), § 14D, hvorefter manglende opfinderisk enhed om
muligt bør være fremført og afhjulpet, inden nyhedsundersøgelse
foretages.«
De i det store bilag, »Brugervejledningen«, beskrevne
opfindelser er imidlertid de samme opfindelser, som er angivet i det lille
bilag, og bestemmelsen giver derfor ingen mulighed for at forlange de
oplysninger, der findes i det store bilag fjernet eller udeladt fra
ansøgningen som sådan, d.v.s. i praksis fjernet eller udeladt fra
ansøgningens beskrivelse af opfindelserne.
PL § 11.
I henhold til PL § 11 kan en opfindelse, som fremgår af en af ansøgeren
tidligere indleveret patentansøgning, gøres til genstand for en særskilt
ansøgning, som på begæring skal anses som indleveret på det tidspunkt, da de
akter , hvoraf opfindelsen fremgår, indkom til Patentmyndigheden.
Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg bemærker herom i
»Patentloven« (supra), side 145, sidste afsnit - side 148, første
afsnit, »at reglen vedrører såkaldt deling af patentansøgninger og
dskillelser herfra.
Ved deling forstås, at en del af indholdet i stamansøgningens
basisdokumenter gøres til genstand for en særskilt, ny ansøgning, PBK § 22,
jfr. PBS § 16 A, stk. 1 (side 146, næstsidste afsnit).
Deling af en ansøgning kan f.eks. foretages, når der i en ansøgning er
søgt om patent på to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser i strid
med reglen i PL § 10, man også når opfindelserne er afhængige, men opfinderen
af en eller anden grund ønsker dem udstykket i flere patenter. Retsvirkningen
af § 11 er i alle tilfælde, at den nye ansøgning på begæring kan tillægges
tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, da de akter , hvoraf opfindelsen
fremgik, blev indleveret (side 145, sidste afsnit).
Ved dskillelse forstås, at en del af indholdet i stamansøgningen, der
ikke fremgår af dennes basisdokumenter gøres til genstand for en særskilt
ny ansøgning, PBK § 23, jfr. PBS §16 A, stk. 2. Den del, der således ikke
fremgår af basisdokumentet, må fremtræde som senere tilføjelser til
beskrivelsen m.v. eller på anden måde , f.eks. igennem brevvekslingen med
Patentmyndigheden (side 146, sidste linie - side 147, linie).«
Ved basisdokumenter forstås den ved ansøgningens indlevering foreliggende
beskrivelse med tilhørende tegning og patentkrav. Det er normalt en
forudsætning for at kunne accepteres som basisdokument, at beskrivelsen er
affattet på dansk, norsk eller svensk, jfr. herom nærmere PBK § kz 21 og N
13.4 (side 146, 3. sidste afsnit).'
Konklusion:
Det store bilag, »Brugervejledningen«, i nærværende ansøgning
forelå på dansk i tre eksemplarer ved ansøgningens indlevering og ikke som en
senere tilføjelse til beskrivelse m.v. eller på anden måde, f.eks. igennem
brevvekslingen med Patentmyndigheden. Af ovennævnte kommentarer følger da, at
bilaget udgør en del af ansøgningens akter som indleveret, og da det
beskriver (detaljer ved) samme opfindelser som i det lille bilag
»Beskrivelsen«, må det nødvendigvis udgøre en del af opfindelsernes
beskrivelse, dvs. af ansøgningens basisdokumenter. - Til hvilken del af
ansøgningens akter skulle det store bilag ellers henføres? Benægte at det
foreligger som en af ansøgningens sagsakter ved dens indlevering kan man da
ikke.
Nogen form for krav om dskillelse af de i det store bilag omhandlede
opfindelser i en særskilt, ny ansøgning kan ikke komme på tale, da bilaget
blev indleveret sammen med ansøgningen og ikke på et senere tidspunkt, og
noget krav om at afdele opfindelserne i en særskilt afdelt ansøgning kan der
heller ikke stilles krav om, da der ikke er tale om afhængige opfindelser
(jvf. omtalen ovenfor af PL § 10), men om de samme opfindelser som dem der er
angivet i ansøgningens øvrige bilag.
PL § 14.
Af PL § 14 fremgår, at foretager Ansøger inden 6 måneder fra den dag, da
ansøgningen indleveredes, ændring i ansøgningen, skal ansøgningen, hvis han
begærer dette, anses som indleveret på det tidspunkt, da ændringen indkom til
Patentmyndigheden.
Om denne bestemmelse anfører Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg i
»Patentloven« (supra), side 154, sidste afsnit - side 155, 2.
afsnit, »at loven fastlægger ikke nærmere, hvilke ændringer, der kan ske
via § 14. En sådan fastlæggelse er heller ikke sket i PBK
(Patentbekendtgørelsen). Det er imidlertid klart, at der kan blive tale om
omfattende ændringer , idet man ikke her - som i § 13 - er bundet af
stamansøgningen (de oprindelige basisdokumenter). Det må derfor konstateres,
at man i medfør af § 14 kan gennemføre en hvilken som helst ændring, så længe
man med rimelighed kan hævde, at der er tale om en »ændring«, i
modsætning til en ansøgning om noget helt nyt. I PBS (Patentbestemmelserne) §
13, stk. 3 er det da også anført, at helt ufuldstændige dokumenter kan rettes
op via § 14, altså f.eks. en hel formløs skriftlig meddelelse om, at man
ønsker patent på et eller andet. - ...... - Hvis løbedagsforskydning begæres,
skal Patentmyndigheden ikke efterprøve, om begæringen er nødvendig eller ej ,
PBS § 15 C, stk. 1. Løbedagsforskydningen sker således helt på ansøgerens
egen risiko, og der kan naturligvis ikke gives nogen garanti for, at
ændringerne kan patenteres sammen med stamansøgningen.'
Hverken bestemmelserne i § 14 eller i Mogens Koktvedgaard og Lise
Østerborgs kommentarer hertil anfører noget om, i hvilken form ændringen skal
foreligge ved dens indlevering til Patentdirektoratet, for at den kan danne
grundlag for en løbedagsforskydning. Det er imidlertid den generelle
opfattelse blandt patentsagskyndige, og denne opfattelse er i
overensstemmelse med gældende praksis, at en hvilken som helst meddelelse ,
som indleveres til Patentdirektoratet i en ansøgning, vil kunne danne
grundlag for en begæring om løbedagsforskydning af ansøgningen (jvf. Mogens
Koktvedgaard og Lise Østerborgs ovenstående bemærkningerne om formkravet til
de ændringer af en ansøgning, som vil kunne danne grundlag for en herfra
udskilt, ny ansøgning), og i og med at begæring om løbedagsforskydning
fremsættes, dgør den til Patentdirektoratet i ansøgningen indleverede
meddelelse (ændringen) en del af den nu foreliggende ansøgnings
basisdokumenter uanset i hvilken form meddelelsen iøvrigt måtte foreligge.
Konklusion:
På ovenstående baggrund er det klart, at såfremt det store bilag,
»Brugervejledningen«, ikke var blevet indleveret sammen med
ansøgningen, men på et senere tidspunkt inden for 6 måneder fra ansøgningens
indleveringsdato, ville det kunne have dannet grundlag for en
løbedagsforskydning af ansøgningen, og der ville da ikke være nogen som helst
tvivl om, at det udgjorde en fuldt ud legal del af ansøgningens
basisdokumenter . Nu blev bilaget imidlertid ikke indleveret efter
ansøgningen, men sammen med denne, og følgelig må det nødvendigvis anses for
at udgøre en del af ansøgningens basisdokumenter som indleveret, i og med at
det omhandler oplysninger om de samme opfindelser, som er angivet i det lille
bilag, den såkaldte »Beskrivelse«. - Alt andet ville være at anse
for den rene juridiske absurditet, idet man givetvis ikke kan stille krav om,
at for at få det store bilag »Brugervejledningen« optaget som en
legal del af ansøgningens basisdokumenter skulle man af rent formalistiske
grunde have indleveret begæring om løbedagsforskydning af ansøgningen fra og
til samme dato , nemlig ansøgningens indleveringsdag.
Samlet konklusion:
Af ovenstående gennemgang af alle relevante bestemmelser i Patentloven
fremgår det med al ønskelig tydelighed, at ingen af dem giver nogen som helst
form for hjemmel til at diskriminere det med ansøgningen indleverede store
bilag, den såkaldte »Brugervejledning«, for ikke at udgøre en legal
del af ansøgningens basisdokumenter.
Andre retskilder:
Af andre retskilders bestemmelser, som det ved vurdering af rigtigheden af
Direktoratets påstand vil være nødvendigt at konfrontere problemstillingen
med, er de administrative bestemmelser, der foreligger i
Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985 og
Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986.
Af Bekendtgørelsens § 21 (hvortil Direktoratet har henvist i såvel 4.
behandlingsskrivelse som i afslagsskrivelsen) fremgår det således, »at
som basisdokument i en dansk patentansøgning (og en patentansøgning, der
optages til behandling i henhold til Patentlovens § 38) anses den på dansk ,
norsk eller svensk affattede beskrivelse med tilhørende tegninger og
patentkrav, som den forelå ved ansøgningens indlevering (hhv. den dag
ansøgningen anses for indleveret).« - Denne bestemmelse udsiger således
lige så lidt som Patentlovens § 8 noget om, i hvilken form beskrivelse,
patentkrav og tegning skal foreligge på ansøgningens indleveringsdag.
Specielt udsiger bestemmelsen intet om, at beskrivelse, patentkrav og tegning
skal foreligge i forskriftsmæssig stand. Der er således intet krav om, at
beskrivelsen skal foreligge i form af et enkelt bilag eventuelt med
fortløbende paginering efterfulgt af patentkrav, sammendrag og tegning.
Et sådant krav til ansøgningen ved dens indlevering fremgår heller ikke af
bekendtgørelsens § kz 2, stk. 1-3. Heraf fremgår blot, at en dansk
patentansøgning skal bestå af ansøgningsdokumentet med bilag, og at disse
bilag skal omfatte en beskrivelse af opfindelsen , herunder en eventuel
tegning, som er nødvendigt til forståelse af opfindelsen, patentkrav og
sammendrag.
Egentlige formkrav til den fysiske præsentation at beskrivelse, patentkrav
og sammendrag fremgår kun af bekendtgørelsens § kz 4, men bestemmelserne heri
stiller ikke krav om, at den angivne fysiske repræsentation af beskrivelse,
patentkrav og sammendrag skal foreligge ved ansøgningens indlevering.
De mere detaljerede formkrav til den fysiske præsentation af beskrivelse,
patentkrav og sammendrag fremgår derudover af Patentdirektoratets
Patentbestemmelser af 1. august 1985, § 26, men for de heri stillede formkrav
gælder det, at disse ikke kræves opfyldt ved ansøgningens indlevering , man
kan tilgodeses under ansøgningens behandling, eventuelt umiddelbart før
ansøgningens godkendelse til fremlæggelse.
Rigtigheden af ovennævnte fortolkning af de omhandlede bestemmelser
fremgår klart af Mogens Koktvedgaards og Lise Østerborgs ovenanførte
kommentarer i »Patentloven« (supra), side 134, 1. afsnit, hvor der
står følgende:
»Er ansøgningen behæftet med mangler, er der i vid udstrækning
mulighed for senere afhjælpning heraf den fortabelse af tidsprioriteten
(indleveringsdagen). Dette gælder endog meget grove mangler, jfr. herved
lovens §§ 15 og 16 og nærmere i PBS § 13. Spørgsmålet berøres også i Bet. p.
184, hvor det bl.a. anføres, at en telegrafisk ansøgning efter
omstændighederne kan accepteres, medens en blot mundtlig ansøgning aldrig kan
danne grundlag for prioriteten«.
Rigtigheden fremgår også af » Betenkning angående nordisk
patentlovgivning«, 1964, side 183, spalte 2, 1. afsnit, hvor der står
følgende:
»Forslaget inneholder i likhet med de gjeldende nordiske lover ingen
bestemmelse om minimumsfordringer som skal være iakttatt for at søknaden skal
anses for inngitt. De formelle mangler søknaden som en følge av en manglende
iakttakelse av lovens eller forskriftenes bestemmelser måtte lide av, vil
kunne rettes under søknadens behandling - jfr. §§ 15 og 16 - den
rettighetsfortapelse . Dise bestemmelser gjelder også rettelser av reelle
mangler , men for reelle endringer i søknaden gjelder visse særlige
begrensninger - jfr. §§ 13 og 14.«
Konklusion:
Med ovenstående gennemgang af, så vidt vi kan se, samtlige relevante
bestemmelser i såvel Patentloven som i de administrative forskrifter turde
det hermed anses for værende godtgjort, at der under danske forhold ikke
findes nogen objektiv hjemmel til at diskriminere et på dansk foreliggende
bilag (bortset fra sammendraget), som indleveres sammen med en
patentansøgning, og som indeholder tekniske oplysninger om angivne
opfindelser, således at dette bilag ikke er at anse for at udgøre en legal
del af beskrivelsen af de af ansøgningen omfattede opfindelser, og at dette
gælder uanset i hvilken form, det pågældende bilag foreligger, og uanset
hvilken funktion det i øvrigt måtte kunne udfylde i anden sammenhæng.
En konsekvens heraf er, at det store bilag benævnt
»Brugervejledning«, som blev indleveret i tre eksemplarer sammen
med ansøgningen, må anses for at udgøre en legal del af ansøgningens
beskrivelse, eftersom det forelå på dansk ved ansøgningens indlevering og
indeholder tekniske oplysninger om de samme opfindelser, som er angivet i det
også med ansøgningen indleverede lille bilag, som i ansøgningsdokumentet er
benævnt »Beskrivelse«.
Bemærkninger til Direktoratets afslagsbegrundelse m.v.
På ovenstående baggrund forekommer det derfor yderst ejendommeligt, at
Direktoratet i såvel 4. behandlingsskrivelse af 13. december 1991 som i
afslagsskrivelsen af 17. december 1992 kan komme til det stik modsatte
resultat, og vi vil derfor i det følgende se nærmere på den til begrundelse
heraf fremførte argumentation, navnlig den i afslagsskrivelsen foreliggende.
Vi skal her indledningsvis bemærke, at vi bortset fra gengivelsen under
pkt. 2.e) i alt væsentligt kan anerkende Direktoratets sammendrag under pkt.
2 i afslagsskrivelsen af vor argumentation i vor besvarelsesskrivelse af 16.
juni 1992 og vil som følge heraf ikke fremkomme med specifikke kommentarer
hertil.
Hvad angår de betragtninger, som Direktoratet derefter fremkommer med
under punkt 3, skal vi hertil bemærke følgende:
Ad 3.(ad a):
Direktoratet anerkender klart, at under ansøgningens handling indtil og
med dens fremlæggelse har Direktoratet behandlet ansøgningen ud fra den
opfattelse, at såvel det lille bilag »Beskrivelsen« som det store
bilag »Brugervejledningen« udgjorde ansøgningens legale
basisdokument, i overensstemmelse med hvad vi påviste i vor besvarelse af 16.
juni 1992, side 3, sidste afsnit - side 6, tredie afsnit.
Hvad angår Direktoratets påstand om, at § 21, stk. 1 i
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985 skulle være til
hinder for, at »Brugervejledningen« af 23. juni 1987 kan anses for
et basisdokument, har vi ovenfor godtgjort, at denne påstand ikke kan være
medholdelig.
Ad 3.(ad. b og c):
Direktoratet anerkender, at der ikke kan stilles krav om opfyldelse af
formalitetskrav til ansøgningens beskrivelse, patentkrav og tegninger ved
ansøgningens indlevering , for at disse skal kunne anses for at udgøre
ansøgningens legale basisdokumenter. Dette indebærer naturligvis, at der
heller ikke kan stilles krav om, at en beskrivelse skal foreligge i form af
et enkelt bilag, og heller ikke at sådanne eventuelle flere bilag skal være
udformet og affattet efter en eller anden forskriftsmæssig norm. Heller ikke
at sådanne bilag ikke må afvige fra hinanden i deres fremtoning, affattelse
og indhold.
Ad afsnit 2:
Den argumentation, som Direktoratet derefter fremfører for, at den
såkaldte »Brugervejledning« ikke udgør en del af ansøgningens
beskrivelse og dermed ikke en del af ansøgningens basisdokument, er
imidlertid i det væsentlige netop baseret på betragtninger vedrørende
formelle forhold og er derfor ikke holdbar, thi Direktoratets begrundelse er
netop den, »at vejledningen ved sin dformning, sit indhold og sin
affattelse fremtræder som en vejledning og ikke som en af del den
samtidigt indleverede forskriftsmæssige beskrivelse«. Det første og det
sidste af ovenstående understregede ord er netop forhold, der vedrører rene
formalitskrav til en ansøgnings beskrivelse, og hvad angår indholdet i
»Brugervejledningen«, har vi ovenfor dokumenteret, at dette
vedrører nøjagtig de samme opfindelser, som dem der er angivet i det lille
bilag, som af Direktoratet benævnes »den forskriftsmæssige
beskrivelse«. Direktoratets afvisning af »Brugervejledningen«
som udgørende en del af ansøgningens beskrivelse kan derfor med den angivne
begrundelse ikke være medholdelig.
Ad afsnit 3:
At det ene af de bilag, der blev indleveret sammen med ansøgningen,
tilsyneladende i højere grad opfylder de sædvanlige formalitetskrav til en
patentsansøgnings beskrivelse med krav og tegning end et andet bilag er sagen
uvedkommende. Såfremt man tillægger sådanne forhold nogen form for vægt, er
det netop udtryk for, at man vurderer bilagenes legalitet ud fra et synspunkt
om, hvorvidt de opfylder nogle formelle normkrav med hensyn til deres
udformning og affattelse, men Direktoratet har, som ovenfor anført,
indledningsvis erkendt, at sådanne formalitetskrav ikke kan stilles til
ansøgningens bilag ved dennes indlevering, for at de skal kunne anerkendes
som legale dele af ansøgningens basisdokumenter.
At der i de oprindeligt indleverede bilag ikke var rettet noget krav på et
helt apparatanlæg til udøvelse af den automatiserede analysemetode er ikke
udtryk for, at et sådant apparatanlæg udgør en opfindelse, som ikke er
omfattet af ansøgningen som indleveret. Patentkrav må gerne ændres, og nye
patentkrav på opfindelser, som ikke hidtil har været genstand for patentkrav,
må gerne opstilles, for så vidt, som de har belæg i ansøgningens
basisdokumenter, herunder ansøgningens beskrivelse. Mogens Koktvedgaard og
Lise Østerborg anfører herom i »Patentloven« (supra) side 153, 4.
afsnit, at »ved ændring af patentkrav skal ansøgeren angive, hvor i
basisdokumenterne der findes grundlag herfor, PPK. § 19 stk. 1, 2.
pkt.«, og side 151, sidste afsnit anføres det, at »lovens ordning
er den, at der i § 13 (i Patentloven) åbnes adgang til at foretage visse
ændringer inden for det magasin , som basisdokumenterne udgør.«
Der er altså intet legalt grundlag for at afvise
»Brugervejledningen«, med den begrundelse, at det heri viste og
mere detaljeret beskrevne apparatanlæg ikke var genstand for patentkrav i den
oprindelige ansøgning. Dertil kommer, at vi ovenfor på siderne 2-5 klart har
påvist, at det lille bilag, »Beskrivelsen«, også indeholdt en
angivelse af, at det angik et apparatanlæg til udførelse af multianalyse, og
at de apparatdele, nemlig computer, spektrofotometer, motorventil,
slangepumpe og prøveskifter, slangestykker m.m., hvoraf det samlede
apparatanlæg består, ikke blot er omtalt i »Brugervejledningen«,
men også i det lille bilag som af Direktoratet benævnes »den
forskriftsmæssige beskrivelse med krav og tegning«. Der kan derfor ikke
herske nogen tvivl om, at det samlede apparatanlæg til udøvelse af den
automatiserede analysemetode var omfattet af ansøgningens basisdokumenter som
indleveret.
Ad afsnit 4 og 5:
At Ansøger på ansøgningsblanketten har markeret, at ansøgningens bilag ud
over de ifølge afkrydsfelternes sædvanlige akter, såsom beskrivelse,
tegninger og sammendrag, ved særskilt påskrift har tilkendegivet, at der
tillige er vedlagt en brugervejledning, skyldes naturligvis udelukkende
Ansøgers manglende kendskab til sædvanlig patentpraksis, som vi har redegjort
for det foranstående på side 6-8. At Direktoratet tillægger denne markering
på ansøgningsblanketten nogen form for vægt i den foreliggende sammenhæng er
igen et udtryk for Direktoratets forsøg på at afvise bilaget
»Brugervejledningen« ud fra et rent formalistisk synspunkt . En
formel fejl fra ansøgers side gøres til en substantiel fejl i det
patentjuridiske grundlag for ansøgningen. Men Direktoratet har indledningsvis
tilkendegivet, at der ikke kan stilles krav om overholdelse af formelle
forskrifter for en ansøgnings bilag i forbindelse med en patentansøgnings
indlevering, og dette må nødvendigvis også omfatte selve
ansøgningsblanketten.
Såfremt Ansøger havde henvendt sig til en patentsagkyndig (patentagent) på
et så sent tidspunkt inden ansøgningen skulle indleveres, at der ikke havde
været tid til at foretage nogen form for omarbejdning af de af ansøgningen
omfattede bilag, ville en sådan person formentlig have undladt at markere
ansøgningsblanketten med angivelsen »Brugervejledning«, men ganske
simpelt have sammenhæftet denne brugervejledning med det andet bilag, som af
Direktoratet benævnes »den forskriftmæssige beskrivelse«, og
civilingeniør Gunnar Pedersen, Patentdirektoratet, der er den ene af
sagsbehandlerne på det angivne afslag, har over for os i en telefonsamtale
den 15. januar 1993 tilkendegivet, at i så fald ville Direktoratet næppe have
rejst den indvending mod ansøgningen, at den såkaldte
»Brugervejledning« ikke var at anse for at udgøre en del af
ansøgningens basisdokumenter. Gunnar Pedersen tilkendegav også, at dette var
et synspunkt han ville vedstå, og at han gerne måtte citeres herfor i
forbindelse med en eventuel anke af afslaget.
Det er derfor klart, at den fejl, som ansøger måtte have begået ved at
markere, betegne og omtale det store bilag som en
»Brugervejledning« udelukkende er af formel art, og at en sådan
formel fejl ikke kan fratage bilaget sin status som udgørende en legal del af
ansøgningens basisdokumenter, og dette gælder uanset, at en eventuel
ikke-patentsagkyndig måtte komme til den opfattelse ved læsning af sagens
akter, at eftersom det store bilag i ansøgningsblanketten er betegnet med
angivelsen »Brugervejledning«, kan den ikke udgøre nogen legal del
af ansøgningens basisdokumenter. Det bemærkes iøvrigt i den forbindelse, at
ordet »Brugervejledning« ikke fremgår som en angivelse på selve det
store bilag. Her optræder kun angivelsen »MULTI ANALYSER SYSTEM«,
der bortset fra skrivefejlen i det midterste ord helt og aldeles svarer til
opfindelsens benævnelse, som den er anført på ansøgningsblanketten.
Når Direktoratet i den grad hæfter sig ved de formelle forhold ved
ansøgningens bilag, virker det underligt, at man i den forbindelse ser bort
fra ovenstående konstatering, men det virker naturligvis endnu mere
besynderligt, at Direktoratet ikke tillægger det nogen betydning, at det
store bilag er blevet indleveret i 3 eksemplarer . Hvad forestiller
Direktoratet sig egentlig Ansøgers mening skulle være med at indlevere en
brugervejledning i 3 eksemplarer til et apparat, som ikke er blevet
indleveret til Direktoratet, og som Ansøger heller ikke har forsøgt at
afsætte til Direktoratet i forbindelsen med en eller anden form for
kommerciel kampagne for sine opfindelsers merkantile udbredelse. Hvis
Direktoratet undlod udelukkende at betragte bilaget ud fra et rent
formalistisk synspunkt men tillod sig den frihed også at betragte bilaget ud
fra et synspunkt, som omfattede almindelig sund fornuft, ville man næppe
kunne undgå at komme til den konklusion, at Ansøger ved indlevering af
bilaget i 3 eksemplarer tydeligt har tilkendegivet, såvel over for
Patentdirektoratet, som den patentukyndige trediemand, at der heri fandtes
oplysninger, som måtte anses for at være vigtige og væsentlige for
forståelsen af hans opfindelser.
Det forekommer ikke fair over for Ansøger, at Direktoratet således
udelukkende hæfter sig ved de formelle forhold ved ansøgnings bilag, som
eventuelt måtte være til ugunst for Ansøger, men ser bort fra de formelle
forhold ved ansøgningens bilag, der klart er til gunst for Ansøgers
synspunkt.
Ad 3. (ad d):
Ad afsnit 1:
Det skal ikke bestrides, at der i praksis formentlig forekommer
patentbeskrivelser af samme lille omfang, som »det lille bilag«,
der blev indleveret sammen med nærværende ansøgning, men vi er af den
bestemte opfattelse, at enten er de heri omhandlede opfindelser af
overordentlig simpel teknisk karakter, såsom tøjklemme- og
cykellapningsopfindelser, såfremt beskrivelserne skal anses for at være
tilstrækkeligt tydelige til, at en fagmand vil kunne forstå og udøve
opfindelserne, eller også vil de omhandlede opfindelser ikke været beskrevet
på en sådan måde.
AD afsnit 2:
Direktoratets påstand om, at ifølge de oprindelige krav angik opfindelsen
et princip i forbindelse med gennemskylning af dele af apparater af den
kendte art, der anvendes ved kolorimitriske analyser, er ikke korrekt. Selv
om de oprindelige krav ikke var affattet på sædvanlig måde, er det klart for
enhver, der læser det, der er anført under ordet: » patentkrav«,
at krav 1 og 2 angår »en metode til at automatisere
analysemetoder«, mens krav 3 angår »en motorventil med
cadmiumsøjle«.
Selv med de sparsomme oplysninger, der findes i patentkravene og i den
foranstående redegørelse, er det klart for enhver læser med blot en smule
teknisk indsigt i området, at såvel den i patentkravene angivne
»automatiserede analysemetode« som den i krav 3 angivne
»motorventil med cadmiumsøjle« og de hertil knyttede øvrige
apparatdele, såsom tilførsels- og fremføringsslanger, slangepumpe,
almindelige T-fittings, afgangsslanger, fotometer, computer og eventuel
prøveskifter, der er omtalt i den foranstående redegørelse og/eller vist på
den vedhæftede tegning, og som tilsammen udgøre hele apparatanlægget til
udøvelse af den »automatiserede analysemetode«, er af en sådan
kompleksitetsgrad, at de ikke lader sig beskrive tilstrækkeligt tydeligt til,
at fagmand vil kunne forstå opfindelserne, på den plads, der er til rådighed
i det lille bilag.
AD afsnit 3:
Den fremgangsmåde og det apparat, der er defineret i patentkravene og
beskrevet i beskrivelsen i det forslag til ny beskrivelse og krav, som blev
indleveret sammen med vort svar skrift af 18. september 1990 på den mod
ansøgningen nedlagte indsigelse efter ansøgningens fremlæggelse, omhandler
nøjagtig det samme, som den fremgangsmåde henholdsvis det apparat, der var
angivet i det oprindeligt indleverede lille bilag, den såkaldte
»forskriftsmæssige beskrivelse med patentkrav og tegning«, idet de
angår en »fremgangsmåde til automatiseret kvantitativ bestemmelse af en
komponent i en væske« henholdsvis et »apparat til udøvelse af denne
fremgangsmåde«. Forskellen er blot den, at der til tydelig definition og
beskrivelse af denne fremgangsmåde og dette apparat er blevet optaget
oplysninger og angivelser, som ikke forekom i det lille bilag men i den
såkaldte »Brugervejledning«, og i og med at denne
»Brugervejledning« i den foreliggende forbindelse må anses for at
udgøre ansøgningens detaljerede beskrivelse og dermed en legal del af
basisdokumenterne, er denne tydeliggørelse og præcisering af den omhandlede
fremgangsmåde henholdsvis det omhandlede apparat i henhold til sædvanlig
praksis fuldt ud legal.
Ad afsnit 4:
Formelt set er det korrekt, at der i »det lille bilag« ikke er
anvendt dobbelt linieafstand, men som følge af, at der for hver 2-4 linier er
foretaget linieskift i forbindelse med et nyt afsnit, er den såkaldte
»forskriftsmæssige beskrivelse« på 1 side og 7 linier, hvilket ialt
udgør 46 ikke hele tekstlinier svarende til ca. 70% af en normal tekstside
med 65 linier og enkelt linieafstand.
Ad 3. (ad e):
Om det er rimeligt at anse en brugervejledning for at være en tilbehørsdel
til et apparat, således som Direktoratet gør det, skal vi ikke tage stilling
til i den foreliggende forbindelse, da det er den foreliggende
problemstilling uvedkommende. Det der er af interesse i den givne forbindelse
er, at den såkaldte »Brugervejledning« foreligger som et skriftligt
dokument, som blev indleveret sammen med ansøgningens øvrige bilag, og at det
indeholder anvisninger til det menneskelige intellekt om, hvordan en hidtil
ukendt automatisk analysemetode udføres i praksis, og hvordan et til udøvelse
af fremgangsmåden opfundet apparatanlæg er indrettet og betjenes i praksis,
samt at denne automatiske analysemetode og de i apparatanlægget indgående
komponenter iøvrigt er de samme som dem, der er omtalt, beskrevet og vist i
ansøgningens øvrige tekniske bilag.
At denne »Brugervejledning« i anden sammenhæng vil tjene et
andet formål end i den givne sammenhæng, hvor den udgør en del af en
patentansøgnings tekniske akter, er for os at se fuldstændig uden betydning.
Om der i stedet var blevet indleveret en teknisk salgsbrochure, en artikel
eller en annoncetekst, som indeholdt tekniske informationer om de af
ansøgningen omfattede opfindelser, og som var beregnet til efterfølgende
offentliggørelse i et teknisk eller videnskabeligt tidsskrift, en avis eller
en telefonfagbog, ville dette ikke medføre nogen forskel i situationen. De
ville udgøre tekniske bilag ansøgningens akter og ville derfor kun kunne
opfattes som udgørende en del af opfindelsernes tekniske beskrivelse. De
ville kun kunne diskrimineres ud fra formalistiske betragtninger, men som
ovenfor anført og af Direktoratet erkendt kan der ikke stilles krav om
overholdelse af formelle forskriftsnormer til en ansøgnings beskrivelse m.m.
i forbindelse med en patentansøgnings indlevering.
Ad 3. (ad f):
Det skal ikke bestrides, at hvis en opfindelse vedrører et apparat, består
den detaljerede del af en patentbeskrivelse typisk af en forklaring af
apparatets principielle virkemåde, dvs. at der lægges vægt på apparatdelenes
funktion og samvirke, medens detaljer, som er uden betydning for forståelsen
heraf, er sparsomme eller helt udeladt. - Dette er imidlertid ganske uden
betydning i den foreliggende sammenhæng og for den sags skyld i en hvilken
som helst anden patentansøgningsmæssig sammenhæng, eftersom der ikke
foreligger noget legalt krav om, at en patentansøgnings detaljerede del skal
være affattet på nogen bestemt måde, derunder værende affattet på typisk
måde, specielt da ikke i forbindelse med en ansøgnings indlevering.
Om en brugervejledning derimod lægger vægt på, hvorledes apparatet skal
betjenes og vedligeholdes, og at informationerne er af typen »udskift
batteriet A, når lampen B lyser«, hvorimod informationer af betydning
for forståelsen af apparatets funktion ikke eller praktisk taget ikke gives,
skal vi ikke kunne tage stilling til, men det er også ganske og aldeles uden
betydning for, hvorledes den såkaldte »Brugervejledning«, der blev
indleveret sammen med ansøgningens øvrige akter i 3 eksemplarer, skal
betragtes i den foreliggende patentjuridiske sammenhæng.
»Brugervejledningen« omfatter muligvis informationer, som er
unødvendige for forståelsen af apparatets funktion, men det findes der også
talrige andre patentansøgningers beskrivelser af apparater, som gør, specielt
ved ansøgningens indlevering, og den eneste eventuelle konsekvens heraf er,
at sådanne informationer af Direktoratet forlanges udeladt af beskrivelsen
under ansøgningens behandling inden dens godkendelse til fremlæggelse.
Det, der derimod er af afgørende betydning i den foreliggende sammenhæng,
er, at der i »Brugervejledningen« findes detaljerede oplysninger om
tekniske foranstaltninger vedrørende den analysemetode og det apparat eller
de apparatdele , som er omhandlet i det med ansøgningen indleverede
»lille bilag«, den såkaldte »forskriftsmæssige beskrivelse
m.m.«. Dette har vi indledningsvis godtgjort med al ønskelig tydelighed.
Direktoratets opfattelse af, at den foreliggende brugervejledning
adskiller sig ganske tydeligt fra en patentbeskrivelses detaljerede del, er
derfor igen kun en betragtning, som er baseret på formalistiske forhold ved
ansøgningens bilag, men som ovenfor påvist og at Direktoratet erkendt kan der
ikke stilles krav om opfyldelse af formalitetskrav til en ansøgnings bilag
ved ansøgningens indlevering. Den af Direktoratet tilkendegivne opfattelse er
derfor uden betydning for afgørelsen af, om den foreliggende
»Brugervejledning« udgør en legal del af ansøgningens
basisdokumenter.
Ad 3. (ad g)
Direktoratet mener ikke, at ligheden mellem brugervejledningens benævnelse
og den i beskrivelsen og ansøgningsdokumentet oprindeligt anvendte benævnelse
for opfindelsen kan tillægges nogen betydning bl.a. fordi benævnelsen for
opfindelsen ikke svarede til patentkravenes indhold og derfor var ukorrekt.
Denne tilkendegivelse fra Direktoratets side er tilsyneladende baseret på
den opfattelse, at en patentansøgning kun omfatter eller angår de
opfindelser, som er genstand for krav i forbindelse med ansøgningens
indlevering, og at den del af ansøgningens beskrivelse, som udgør
ansøgningens benævnelse, ikke udgør en del af ansøgningens basisdokumenter.
Heroverfor vil vi gerne påpege, at vi ovenfor har godtgjort, at det i henhold
til Patentlovens § 8, stk. 3, 2. punktum kun er sammendraget i ansøgningens
akter, der alene skal tjene som teknisk information og ikke må tillægges
betydning i andre henseender, og som derfor ikke udgør en del af ansøgningens
basisdokumenter. Altså tilhører ansøgningens benævnelse puljen af tekniske
informationer, som er indeholdt i ansøgningens basisdokumenter, og må derfor
i den givne patentjuridiske sammenhæng mindst tillægges samme betydning som
patentkravene.
Om ansøgningens benævnelse er i overensstemmelse eller ej med det, der er
genstand for krav ved ansøgningens indlevering, ses ikke at kunne tillægges
nogen væsentlig betydning i den foreliggende sammenhæng. En ansøgnings
patentkrav kan som ovenfor godtgjort ændres til at angå alt, hvad der er
angivet, eller som i teknisk henseende lader sig udlede af ansøgningens
basisdokumenter, jfr. Patentbestemmelserne § 51, og de ved ansøgningens
indlevering foreliggende patentkrav udgør derfor ikke nogen overordnet
tilkendegivelse af, hvad ansøgningen angår eller omhandler. Der findes ganske
givet i hundredevis for ikke at sige i tusindvis af eksempler på, at
patentkravene er blevet ændret til at angå nogen ganske andet end det, som de
ved ansøgningens indlevering foreliggende patentkrav angik.
Vi er derfor af den opfattelse, at det tværtimod netop må tillægges
afgørende betydning, at Ansøger har benyttet samme betegnelse på den såkaldte
»Brugervejledning« som på den såkaldte »Forskriftsmæssige
beskrivelse m.m.«, og at denne betegnelse er i overensstemmelse med
opfindelsens benævnelse , som den fremgår af den med ansøgningen indleverede
ansøgningsblanket. Hermed har Ansøger efter vor opfattelse tydeligt
tilkendegivet, at beskrivelsen og omtalen af hans opfindelse var at finde i
såvel »Brugervejledningen« som den »Forskriftsmæssige
beskrivelse m.m.«. Direktoratets negligering af denne indlysende
opfattelse af det objektivt konstaterbare synes udelukkende at være baseret
på et ad hoc »opfundet« vurderingskriterium gående ude på, at de
ved ansøgningens indlevering foreliggende patentkravs indhold udgør noget
særligt og overordnet i forhold til andre angivelser i ansøgningens akter,
herunder ansøgningens benævnelse. Direktoratet har i hvert fald ikke
godtgjort, at kriteriet har et generelt anerkendt legalt grundlag.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående gennemgang af først de med ansøgningen
indleverede bilag og deres indhold og derefter af de patentjuridiske
bestemmelser, der gælder her i landet, og endelig af Direktoratets
argumentation i afslagets begrundelse mener vi, at det hermed må anses for
værende endeligt godtgjort,
- at såvel den såkaldte »Forskriftsmæssige beskrivelse m.m.« som
den såkaldte »Brugervejledning« i teknisk henseende omhandler de
samme opfindelser,
- at Ansøger i forbindelse med indleveringer af ansøgningen tydeligt har
tilkendegivet, at begge disse bilag udgør den samlede beskrivelse m.m. af
hans opfindelser,
- at der i henhold til Patentloven og de administrative forskrifter,
Patentbekendtgørelsen og Patentbestemmelserne ikke findes nogen legal hjemmel
til at diskriminere den såkaldte »Brugervejledning« som ikke
udgørende en del af ansøgningens beskrivelse og dermed ikke en del af
ansøgningens basisdokumenter, og
- at Patentdirektoratets begrundelser for at afvise den såkaldte
»Brugervejledning« som ikke udgørende en del af ansøgningens
basisdokumenter udelukkende er baseret på betragtninger, der vedrører
formelle forhold ved ansøgningens akter som indleveret, men som af os ovenfor
dokumenteret og som af Direktoratet selv erkendt kan der ikke stilles krav om
overholdelse af formalitetskrav til en ansøgnings bilag ved dennes
indlevering.
Den entydige konsekvens heraf er, at den såkaldte
»Brugervejledning« må anses for at udgøre en fuldt ud legal del af
ansøgningens basisdokumenter, og vi skal henstille, at Patentankenævnet
anerkender dette, og som følge heraf tilkendegiver, at ansøgningen
tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling på grundlag af de
med ansøgningsdokumentet af 23. juni 1987 i tre eksemplarer vedlagte bilag,
som i ansøgningsdokumentet er benævnt »Brugervejledning«,
»Beskrivelse« henholdsvis »Tegning«.
2. Påstand:
Hvad angår vor sekundære påstand i vor klage af 17. februar 1993, skal vi
hertil bemærke, at for så vidt ovenstående henstilling tages til følge, synes
ansøger at være blevet påført en unødvendig og ikke rimelig omkostning,
eftersom de af Direktoratet påståede mangler ved ansøgningen, som har ført
til det foreliggende afslag af ansøgningen, først blev rejst af Direktoratet,
efter at ansøgningen var blevet godkendt til fremlæggelse, og efter at der
var blevet nedlagt indsigelse mod ansøgningen, hvorved den foreliggende
prøvning af det medholdelige i de af Direktoratet anførte betragtninger har
været uundgåelig, for så vidt Ansøger skulle have nogen som helst udsigt til
at kunne opnå et gyldigt patent og dermed undgå, at de hidtidige af Ansøger
afholdte omkostninger i forbindelse med patentansøgningens behandling og
imødegåelse af indsigelsen måtte anses for værende fuldstændig nytteløse.
Denne prøvning ville imidlertid ikke have været nødvendig, såfremt
Direktoratet var fremkommet med sine nu rejste indvendinger mod ansøgningens
oprindeligt indleverede bilag på det indledende stadium af ansøgningens
behandling, hvilket Direktoratet efter vor opfattelse burde have gjort i
henhold til Patentbestemmelsernes §§ 42, 43 og 44, eftersom det på dette
tidspunkt ville have været mulig for Ansøger at redde sin ansøgning fra
totalt forlis uden at skulle gå vejen over en anke til Patentankenævnet med
de dermed forbundne omkostninger, eftersom det på dette tidspunkt ville have
været muligt at afhjælpe samtlige påståede mangler ved ansøgningen via de
muligheder, som er givet herfor i Patentloven som nærmere omtalt ovenfor.
Da Ansøger ikke er en større virksomhed, men derimod en privatmand med kun
almindelige normale indkomster, repræsenterer klagegebyret et forholdsvis
stort beløb af hans samlede indtægt, og det forekommer derfor rimeligt under
de givne omstændigheder, at han tilbagebetales klagegebyret, som
Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 1217 af 28. december 1992 åbner
mulighed for i henhold til § 7, stk. 6 sidste punktum.
Påstand 3:
Som vi i vor besvarelse af 16. juni 1992 af Direktoratets 4.
behandlingsskrivelse af 13. december 1991, side 3, sidste afsnit - side 6, 3.
afsnit påviste det, har Direktoratet under ansøgningens hele behandling til
og med dens fremlæggelse behandlet ansøgningen, som om den såkaldte
»Brugervejledning« udgjorde en del af ansøgningens legale
basisdokumenter, og Direktoratet har, som ovenfor påpeget, i
afslagsbegrundelsen, side 2, 3. afsnit (pkt. 3. ad a) nu erkendt , at det
forholder sig således.
Vi mener imidlertid, at såfremt Direktoratet gives medhold i sin nu
fremførte påstand om, at »Brugervejledningen« ikke udgør en legal
del af ansøgningens basisdokumenter, må Direktoratets oprindelige behandling
af ansøgningen anses for at være udtryk for en sådant fejlskøn vedrørende
ansøgningens elementære og basale forhold , at det ikke kan anses for at
ligge inden for de grænser for sædvanlig god og ordentlig forvaltningsskik,
som en offentlig myndighed bør overholde. Direktoratet burde i så fald nemlig
på et tidligt tidspunkt af ansøgningens behandling have oplyst Ansøger om, at
den såkaldte »Brugervejledning« efter Patentdirektoratets
opfattelse ikke ville kunne anses for at udgøre en del af ansøgningens
basisdokumenter i stedet for under hele ansøgningens behandling at have ladet
ham forblive i den tro, at »Brugervejledningen« udgjorde en helt
legal del af ansøgningens basisdokumenter, som det faktisk har været
tilfældet. Denne mangel på oplysning over for Ansøger har medført en
vildledning af Ansøger, som har fået Ansøger til at afholde omkostninger af
et ikke uvæsentligt omfang til ingen verdens nytte.
Af principielle grunde synes det derfor rimeligt at anmode om en
tilkendegivelse fra Patentankenævnets side af, om Ankenævnet finder, at
Patentdirektoratet under den ordinære behandling af ansøgningen har handlet i
overensstemmelse med sædvanlig god og ordentlig forvaltningsskik for en
offentlig myndighed, når henses til de bestemmelser, som Patentdirektoratet
er underlagt i henhold til Patentlovens § 15, stk. 1, 1. punktum,
Industriministeriets Bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985, § 37 og
Patentdirektoratets Patentbestemmelser af 1. august 1986, §§ 42, 43 og 44.'
I anledning af klagen har indsiger i skrivelse af 14. september 1993
afgivet følgende kommentarer:
»Vedrørende klagepåstand 1 (konklusion). På vegne af indsigeren
fastholder vi vor tidligere påstande om at ansøgeren af de tidligere og af
Patentdirektoratet bekræftede grunde må afslås, fordi der i
fremlæggelsesskriftet ikke er forklaret en patenterbar opfindelse. Vi kan
ikke se, at ansøgeren ved sin teoretiske begrundelse og gennemgang af
patentloven m.v. af 9. juli 1993 har vist, at afslaget var uberettiget. Vi
fastholder derfor, at ansøgningen må afslås i sin helhed af de tidligere
fremførte grunde.
Vedrørende klagepåstand 2. Vi har ingen kommentarer til denne
klagepåstand.«
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 8. juni 1995.
For klageren mødte civilingeniør Rudolf Nikolajsen.
For indsigeren mødte patentagent Preben Lund.
Parterne procederede sagen idet de i det væsentlige henholdt sig til og
uddybede de til Direktoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige indlæg.
Ankenævnet skal udtale:
Under hensyn til, at Patentdirektoratet har tilladt fremlæggelse under
henvisning til brugervejledningen, findes sagen efter omstændighederne at
burde tilbagesendes til Direktoratet til fortsat realitetsbehandling.
Det tilføjes, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til
patenterbarheden af det ansøgte eller til, om beskrivelse og patentkrav
opfylder de af Direktoratet stillede krav.
Herefter bestemmes:
Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen F. Grønbæk L. Herborg T. Laubst
Officielle noter
Indsigelsessag
Afgørelser om de samme bestemmelser
- AN 2003 00033 – PA 1987 04846 – ”Centralvarmeanlæg og vandanlæg samt fremgangsmåde til kontrol af dets tæthed” Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. juli 2006
- P 17/95 nr. 161305B okklusiv multilagssårforbinding Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. januar 1998
- P 22/95 patent nr. 164845 farmaceutiske midler Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. august 1998
- AN 2017 00031 – PR 177854 Ved digelfri zonetrækning fremstillet enkrystal af silicium - Indsigelse – Manglende nyhed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. august 2018
- AN 2015 00010 – PR 177582 PELT BOARD – Indsigelse – Manglende ny og opfindelseshøjde Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. maj 2016
- AN 2021 00035 – DK patent nr. 178927 B1 – Indsigelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. februar 2023
Lignende dokumenter
- Ansøgning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling Retsinformation · 24. september 1997
- P 13/96 ugyldiggørelse af patent nr. 169528 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. december 1999
- AN 2000 00053 - Patent nr. 171837 på en fremgangsmåde til affedtning af tarme. Maskiner. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. april 2002
- Fremgangsmåde til fremstilling af forstøvet metalpulver anset for at adskille sig væsentligt fra kendt teknik Retsinformation · 24. september 1997
- Patentdirektoratets afslag på ansøgning om patent på en marksprøjte tiltrådt. Sagen tilbagesendt til fortsat behandling efter ansøgers fremlæggelse af nye krav. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentansøgning afslået, da opfindelsen ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997