Spring til indhold

Retsinformation

Patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling afslået, da det fandtes nærliggende at anvende det ansøgte også i forhold til kvalitetskontrol af fiskeprodukter.

KEN nr 10078 af 10/01/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet3. august 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af

fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling afslået, da

det fandtes nærliggende at anvende det ansøgte også i forhold til

kvalitetskontrol af fiskeprodukter.

År 1996, den 10. januar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk, Herborg, Laubst)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 26/92: Klage fra

De Forenede Bryggerier A/S,

København,

v/Patentbureauet

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 14. august 1992 af patent-

ansøgning nr. 2875 1984

efter indsigelse fra

Slagteriernes Forsknings-

institut,

Roskilde.

Den 27. maj 1991 fremlagdes under nr. 161110 B en den 12. juni 1984

indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af

fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling.

De fremlagte krav lød således:

»1. Fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og

fjerkræprodukter, f.eks. til at styre en proces til behandling eller

håndtering af sådanne produkter, kendetegnet ved, at produktet, som er

genstand for kvalitetskontrol, eller en prøve deraf, udsættes for

elektromagnetisk stråling i området ca. 325 - 360 nm, fortrinsvis omkring 340

Læs alt

nm, at en hvilken som helst fluorescerende stråling, som emitteres af

produktet som resultat af denne bestråling, analyseres til identificering af

karakteristisk fluorescens fra biologiske komponenter i produktet eller en

prøve deraf, idet tilstedeværelsen af sådanne biologiske komponenter

bestemmer produktets kvalitet, og at nævnte kvalitetskontrol udføres i

afhængighed af analyseresultatet.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til kvalitativ kontrol af fiskeprodukter,

kendetegnet ved, at emissionen i et bølgelængdeområde på ca. 365 -

450 nm analyseres for identifikation af karakteristisk fluorescens fra

fiskeben.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at emissionen ved

390 nm analyseres.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til kvalitetskontrol af kødprodukter fra

kvæg, svin og fjerkræ, kendetegnet ved, at emissionen i

bølgelængdeområdet på ca. 375 - 490nm analyseres til identifikation af

karakteristisk fluorescens fra ben, brusk, sener og/eller fedt.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at emissionen ved

390 nm og/eller 455 nm analyseres til identifikation af karakteristisk

fluorescens fra ben, brusk og/eller sener.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at emissionen ved

390 nm og/eller 475 nm analyseres til identifikation af karakteristisk

fluorescens fra fedt.

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 4 - 6, kendetegnet ved,

at analysen omfatter en kvantitetsbestemmelse af ben, brusk, bindevæv under

et og/eller af fedt og - via disse kvantitetsbestemmelser - af kød, og at

kvantitetsbestemmelsen udføres ved hjælp af fluorescensbilledanalyse eller

spektrofluorometri eller ved hjælp af en fotodetektor på hele eller hakkede

produkter.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, hvor produkterne, som er genstand for

kvalitetskontrol, føres på et transportbånd forbi et

kvalitetsbestemmelsesinstrument, kendetegnet ved, at analyseresultatet

anvendes til at styre en mekanisme til at fjerne kvalitativt uacceptable

produkter fra transportbåndet.«

Ved skrivelse af 27. august 1991 nedlagde Slagteriernes

Forskningsinstitut, Roskilde, indsigelse mod udstedelse af patent under

henvisning til, at

»....ansøgningen synes ikke at opfylde patentlovens betingelser for

udstedelse af patent, da den omhandlede fremgangsmåde bl.a. mangler nyhed,

hvilket uddybes nedenfor.

Krav 1

Formålet med fremgangsmåden ifølge ansøgningen, er (jf.

fremlæggelsesskriftet s.2, 1. 20-23) på hurtig og pålidelig vis at detektere

ben i fiskeprodukter, eller brusk, sener, fedt eller kød i kødprodukter,

inklusive fjerkræprodukter, for at kunne udføre en kvalitetskontrol, der

ifølge krav 1's indledende del, fx kan anvendes til at styre en proces til

behandling eller håndtering af produkterne.

Dette formål opfyldes ifølge den kendetegnende del af krav 1 ved at

udsætte produktet eller en prøve deraf for elektromagnetisk stråling i

området 325-360 nm og at analysere den resulterende karakteriske fluorescens

for biologiske komponenter i produktet.

I det følgende henvises til disse bilag:

Bilag 1 - DK patent nr. 106.165

Bilag 2 - Handbuch der Lebensmittelchemie, Bind II, 1. del,

Analytik der Lebensmittel, physikalische und

physikalisch-chemische Untersuchungsmethoden,

Springer-Verlag, 1965, (s. 433-453).

Bilag 3 - DK patent nr. 154.667

Bilag 4 - Kravanalyse og sammenligningstabel

Såvel formålet som løsningen af den beskrevne problemstilling er kendt fra

hvert enkelt af bilagene 1, 2 og 3, hvilket fremgår af kravanalysen og

sammenligningstabellen (bilag 4), som kommenteres i det følgende. Bogstaverne

A-E henviser til opdelingen i kravanalysen.

Ad bilag 1:

DK patent 106.165 angår en »Fremgangsmåde til bestemmelse af

forholdet mellem kød og fedt i en portion af kødemner af

småkødsstørrelse«.

A Der er således tale om en fremgangsmåde til kvalitetskontrol, ganske som

eksemplificeret i DK fremlæggelsesskrift nr. 161.110 på s. 4, 1. 5-10.

Fremgangsmåden anvendes til styring af en proces til behandling eller

håndtering af produktet, nemlig til at regulere forholdet mellem fedt og kød

i en portion trimmings ved produktion af fx farsvarer (se især første spalte

1. 1-7 i beskrivelsen, samt 2. spalte 1. 16-25).

B Det angives flere steder, at produktet bestråles med lys, der kan ligge

i det ultraviolette bølgelængde-område (s. 1, 2. spalte, andet fulde afsnit,

samt s. 2, 2. spalte 1. 7-8).

C Strålingen, der emitteres af produktet, måles ved hjælp af

fotoelektriske midler, og et mål for forholdet mellem kød og fedt

tilvejebringes herudfra (krav 1's kendetegnende del).

D Tilstedeværelsen af biologiske komponenter (kød og fedt) bestemmer

produktets kvalitet (her dets egnethed til anvendelse i en farsvare med et

bestemt kød/fedt-indhold)

E Kvalitetskontrollen (her fx styring af kød/fedt-indholdet i en fars)

udføres i afhængighed af analyseresultatet (se især s. 1, 2. spalte 1.

30-35).

Samtlige punkter i krav 1 synes således at være beskrevet i bilag 1, som

det også angives i sammenligningstabellen.

Ad bilag 2:

»Handbuch der Lebensmittelchemie« omhandler kvalitetsanalyse af

fødevarer, specielt omtales fluorescensanalyse af kød- og fiskeprodukter

(side 436-437), ligesom der specifikt omtales en række filtre til brug ved

exitation i bølgelængdeområdet 325-360 nm (s. 434, fig. 1, specielt UG2, UG4,

UG5 og UG11).

Som angivet i sammenligningstabellen i bilag 4 fremgår kravanalysens

punkter A-E af bilag 2. Det bemærkes i forbindelse med punkt E, at det må

ligge implicit i ønsket om at udføre en analyse, af fx et produkts

sammensætning eller friskhed (se s. 437, specielt 2., 4. og 6. afsnit), at

man tillige ønsker et udføre en form for kvalitetskontrol på baggrund af

denne.

Ad bilag 3:

DK-patent 154.667 angår en »Fremgangsmåde til detektering af ornelugt

hos individuelle dyrekroppe, fortrinsvis slagtekroppe eller dele deraf«.

Der er således tale om en fremgangsmåde til kvalitetskontrol af

svineprodukter, fx til at styre en proces til håndtering af produktet, ved

hvilken fremgangsmåde en prøve af produktet (slagtekroppen) udsættes for

elektromagnetisk stråling i området 325-360 nm (se specielt krav 4, og s. 4,

1. 18-20), emissionen analyseres til identificering af karakteristisk

fluorescens fra biologiske komponenter, som er bestemmende for produktets

kvalitet (herunder forbindelser, der er karakteristiske for ornelugt - se

især krav 1's kendetegnende del), og der udføres en kvalitetskontrol i

afhængighed af analyseresultatet (sortering af slagtekroppene i lugtende og

ikke-lugtende - se s. 12, 1. 17-26).

Også bilag 3 synes således at foregribe alle punkterne A-E.

Konklusion

Vi kan herefter ikke se rettere end, at den angivne fremgangsmåde mangler

nyhed i forhold til hvert enkelt af bilagene 1, 2 og 3.

Krav 2-8 synes heller ikke at omhandle noget, der giver grundlag for en

patenterbar opfindelse.

Vi anmoder direktoratet om at afslå ansøgningen, samt om at få lejlighed

til at uddybe vort synspunkt, eventuelt ved mundtlig forhandling, såfremt

direktoratet skulle finde det foreliggende grundlag utilstrækkeligt.'

Ansøgeren indsendte med skrivelse af 28. februar 1992 et nyt krav 1:

»1. Fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og

fjerkræprodukter, f.eks. til at styre en proces til behandling eller

håndtering af sådanne produkter, kendetegnet ved, at produktet, som er

genstand for kvalitetskontrol, eller en prøve deraf, udsættes for

elektromagnetisk stråling i området ca. 325 - 360 nm, fortrinsvis omkring 340

nm, at en hvilken som helst fluorescerende stråling, som emitteres af

produktet som resultat af denne bestråling, analyseres til identificering af

karakteristisk fluorescens fra biologiske komponenter i produktet eller en

prøve deraf, idet tilstedeværelsen af sådanne biologiske komponenter

bestemmer produktets kvalitet, og at nævnte kvalitetskontrol udføres i

afhængighed af analyseresultatet....«

I skrivelsen anførte ansøger som følger:

»...I anledning af den Slagteriernes Forskningsinstitut mod dansk

patentansøgning nr. 2875/84, fremlagt under nr. 161 110 B, nedlagte

indsigelse skal vi hermed på ansøgerens vegne fremsætte følgende

bemærkninger:

Indsigeren baserer sin argumentation på følgende materiale:

Bilag 1 - DK patent nr. 106 165

Bilag 2 - Handbuch der Lebensmittelchemie, Bind II, 1. del,

Analytik der Lebensmittel, physikalische und

physikalisch-chemische Untersuchungsmethoden,

Springer-Verlag, 1965 (s. 433-453).

Bilag 3 - DK patent nr. 154 667

samt et bilag 4, der ikke kan betegnes som egentligt materiale, idet det

kun omfatter indsigerens subjektive kravanalyse og sammenligningstabel

vedrørende krav 1 i fremlæggelsesskriftet.

Bilag 1, DK patent nr. 106 165 angår en fremgangsmåde til bestemmelse af

forholdet mellem kød og fedt i en portion trimmings. Til dette formål bliver

øjebliksværdien af reflekteret lys fra en bestrålet zone målt (side 1 venstre

spalte, linie 4-5 fra neden). Der er ikke angivet noget bestemt

bølgelængdeområde, men bilag 1 drejer sig klart om anvendelse af synligt lys,

selv om det nogle steder er angivet, at det er muligt at anvende ultraviolet

lys (side 2, højre spalte, linie 7-8). Denne anvendelse vedrører, ligesom

hele bilag 1 kun reflektion af lys.

I modsætning til bilag 1 gør den foreliggende opfindelse ifølge krav 1

ikke brug af reflektion af lys. Den gør derimod brug af excitationsstråling i

bølgelængdeområdet ca. 325-360 nm ved en fremgangsmåde til kvalitetskontrol

af produkter fra fisk, kød, kvæg, svin og fjerkræ.

Bilag 2 angiver på side 434 en oversigt over spektralområder af

strålingsemission fra en Hg ultraviolet lampe Q 81 og af

strålingstransmission gennem visse filtre. Der er intet i bilag 2, der

forbinder denne oversigt med siderne 436 og 437 »Verwendung der

Lumineschenz zu Vorproben und qualitativen Feststellungen«. Her er

Eigenfluorescenzen, Fluorscenzreaktionen, Anfarben mit

»Fluorochromen« omtalt i almindelighed (side 436, sidste afsnit).

Ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1 kræves der ingen generel beskyttelse

for anvendelsen af UV lys til analyseformål. Der er ingen tvivl om, at der

før patentansøgningens indlevering fandtes filtre for gennemgang af UV

spektrets 325-260 nm. Ifølge krav 1 søges der imidlertid kun beskyttelse for

anvendelsen af 325-360 nm med henblik på at løse problemet ifølge

opfindelsen.

DK patent nr. 154 667, som er angivet som bilag 3, angår en fremgangsmåde

til detektering af ornelugt hos individuelle dyrekroppe, fortrinsvis

slagtekroppe eller dele derfra. Imidlertid vedrører dette bilag 3 målingen af

fluorescens på kødekstrakter, d.v.s. kød, som er blevet behandlet med særlige

kemiske midler, som er egnet til at frembringe fluorescens, som er

karakteristisk for ornelugt.

Bilag 3 angår således detektering af sekundær fluorescens, som bliver

fremstillet på kunstig (kemisk) måde. Dette bilag 3 angår ikke detektering af

biologiske komponenter, men af kemiske komponenter. Det nævnes ikke med et

enkelt ord i dette bilag 3 at biologiske komponenter, såsom ben, brusk, sener

og/eller fedt, kan identificeres , når de bestråles med en stråling i området

325-360 nm.

Vi vedlægger en artikel fra avisen »Børsen«. Denne er en

redegørelse for indsigerens, Slageriernes Forskningsinstitut, nye teknik til

detektering af ornelugt. Vi citerer herfra:

»SFI har siden 70'erne forsket i hvilke stoffer, der kunne være skyld

i det ildelugtende kød fra ornerne. Men ved opdagelsen af stoffet skatol, som

en at årsagerne til det ildelugtende ornekød, kom der skred i tingene.

Terorien blev afprøvet på et smagspanel. Og her blev sammenhængen mellem et

højt skatol- indhold og det ildelugtende kød tydeligt bekræftet.

Konceptet for udstyret bygger derfor på at finde hangrise med højt indhold

af skatol i kødet. En spækprøve udtaget i de slagtede hangrise analyseres for

skatolindholdet i automatisk laboratorium«.

Stoffet skatol (3-methyl-indol) findes i kød og også i fedt, men ikke i

ben. Ifølge den foreliggende patentansøgning opnås der ikke fluorescens fra

kød (side 6, linie 15-17), men fra fedt og ben. Det kan derfor ikke være

skatol, som detekteres ved excitationen, som udføres ifølge opfindelsen

imrådet 325-360 nm.

Fremgangsmåden i det nye krav 1 til kvalitetskontrol beror på kapaciteten

af biologiske komponenter (krav 1, linie 11) d.v.s. ben, brusk, sener og

fedt, for primær fluorescens, uden kemisk eller anden destruktion eller

ændring af de biologiske komponenter.

I fremgangsmåden ifølge opfindelsen er den primære fluorescens

øjeblikkelig efter bestråling. I fremgangsmåden ifølge DK patent nr. 154 667

kræver den kemiske destruktion og behandling for opnåelse af fluorescens fra

et kemisk stof (skatol) 10-20 min., se side 4, linie 24 i DK 154 667. Bortset

fra det ovenfor anførte findes der ikke ornelugt i fisk, fjerkræ eller kvæg,

eller i ben, inklusiv svineben. Fagfolk vil derfor bestemt ikke tage bilag 3

i betragtning ved kvalitetskontrol af fisk, kød, kvæg, svin og fjerkræ med

hensyn til biologiske komponenter.

Ifølge den foreliggende patentbeskrivelse søges ingen generel beskyttelse

for anvendelsen af UV lys til analyseformål. Lys i området 325-360 nm kan i

og for sig have været anvendt tidligere til analyseformål som sådan, men ikke

til at løse det problem, som den foreliggende opfindelse er baseret på.

Detektering af ornelugt og lysreflektion har intet med problemet ifølge

opfindelsen at gøre, og giver ikke fagmanden nogen anvisninger på at løse

dette problem på den i det nye krav 1 angivne måde.

Eftersom nyheden i krav 1 ikke er foregrebet af det af indsigeren anførte

materiale, og det i krav 1 anførte ikke er nærliggende for en fagmand, skulle

det ikke være nødvendigt at omtale underkravene i lyset af dette materiale.

Endelige kan vi anføre, at der også har været nedlagt indsigelse imod

ansøgerens tilsvarende europapatent, men at indsigelsen blev afslået af EPO

og EP patentet nr. 0 128 889 B2 blev opretholdt. Vi vedlægger kopi af sider

fra det ændrede EP patent nr. 0 128 889 B2. Det fremgår af forsiden, at det

samme materiale som i indsigelsen i Danmark var fremdraget i EPO. (DK-A-398

831 = DK 154 667, bilag 1), (GB-A-1 113 615, bilag 3) og bilag 2 er ligeledes

nævnt på forsiden....'

Hertil bemærkede indsiger i skrivelse af 4. maj 1992:

»Bemærkningerne baseres på det præciserede krav 1, ifølge hvilket de

biologiske komponenter skal være ben, brusk, sener og/eller fedt.

Bilag 1 (DK-patent 106.165):

Efter vor mening må det i kravet omhandlede stadig anses for at være kendt

fra dette patentskrift.

Patentet drejer sig om en metode til kvalitetskontrol af kødprodukter,

idet man bestemmer forholdet mellem kød og fedt i en portion småkød.

Produktet, der skal undersøges, udsættes for elektromagnetisk stråling i form

af lys, idet der kan være tale om såvel synligt lys som ultraviolet lys.

Strålingen, som emitteres af produktet som et resultat af bestrålingen, dvs.

reflekteres eller tilbagekastes af produktet, analyseres derefter til

identificering af de biologiske komponenter, idet strålingens intensitet

måles ved hjælp af fotoelektriske midler, såsom fotoceller, for at finde

forholdet mellem kød og fedt i produktet.

Ordet »fluorescens« er ikke nævnt i patentskriftet, men for

fagmanden vil »ultraviolet lys« og »fluorescens« være så

godt som synonyme i denne sammenhæng, idet der ifølge patentskriftet anvendes

fotoceller og disse sædvanligvis er følsomme i det synlige område.

Det er en trivialopgave at finde det mest egnede bølgelængdeområde for det

ultraviolette lys. Vi vedlægger forsiden af en fortroligt mærket rapport

vedrørende forsøg med den i patentskriftet angivne fremgangsmåde (bilag 1A).

Forskellige bølgelængdeområder er undersøgt, men UV-lys med en bølgelængde

omkring 350 nm viste sig bedst egnet (sidste afsnit linie 3-5). Ved forsøgene

blev det tilbagekastede lys (fluorescensen) målt ved hjælp af fotoceller, der

er følsomme over for synligt lys.

Bilag 2 (Handbuch der Lebensmittelshemie):

Det mest interessante er her s. 437, første afsnit: Kødmuskler er røde

under en UV-lampe, mens brusk og sener adskiller sig fra musklerne ved, at

det lyser stærkt blåligt.

Bilag 3 (DK-patent 154.667):

Ansøgeren forveksler tilsyneladende den i dette patent omhandlede

fluorescensmetode til påvisning af ornelugt med en farvereagensmetode, som er

udviklet på samme tidspunkt af instituttet og implementeret i branchen som et

såkaldt »hangrise- udstyr«. Det er kun den omhandlede

fluorescensmetode, der har interesse som modholdsmateriale. Hele patentet

vedrører flourescensmetoden bortset fra følgende afsnit, der vedrører

farvereagensmetoden:

s. 11 1. 17 til s. 12 1. 16

s. 16 1. 10 til s. 17 1. 33

s. 20 krav 16 og 17

Vi vil også mene, at »Børsen« (ansøgerens henvisning) næppe

indeholder noget interessant i foreliggende sammenhæng.

Patentets krav 1 angiver, at der skal bestemmes spektroflourometriske data

for de undersøgte slagtekroppe. Disse data opnås på grundlag af flourescensen

fra kroppens egne »biologiske komponenter« (det ansøgeren kalder

»primær fluorescens«). I den omhandlede metode sker der ikke nogen

omsætning med fremmede stoffer, som kunstigt frembringer en

flourescensvirkning. Patentet indeholder heller ikke noget krav om kemisk

destruktion og behandling for opnåelse af fluorescens fra en biologisk

komponent, der har sammenhæng med ornelugt, således som ansøgeren påstår,

jvf. svarskrivelsen, s. 4, femte afsnit.

Europæisk patent:

I forlængelse af ansøgerens bemærkning om det tilsvarende europæiske

patent, kan vi oplyse, at indsigelsen ikke blev afslået, men at indsigeren

(Slagteriernes Forskningsinstitut) frivilligt tilbagetog indsigelsen,

hvorefter det europæiske patentdirektorat ikke så grund til at forfølge

sagen, men vedtog at opretholde patentet med de ændrede krav.

Som det vil ses, er der ikke overensstemmelse mellem de danske og

europæiske krav.

Det nuværende krav 1 synes således ikke at kunne danne basis for

meddelelse af patent. Hvis direktoratet agter at meddele patent, håber vi det

bliver i en form, hvor ansøgningen er præciseret mere end det nu er

tilfældet.'

I skrivelse af 5. august 1992 udtalte ansøger herefter:

»Det er rigtigt, at indsigelsen imod det tilsvarende europæiske

patent ikke blev afslået, juridisk set, og at indsigelsen blev tilbagetaget

frivilligt.

Teknisk set er sagstilstanden dog anderledes, eftersom EPO prøvede

indsigelsen før sin beslutning under en mundtlig forhandling, hvor hverken

ansøgeren eller indsigeren var repræsenterede.

Vi vedlægger kopi af EPO's beslutning, hvoraf det fremgår, at EPO i

detaljer prøvede indsigelsesmaterialet og indsigerens argumenter.

DK-106 165 giver ingen som helst antydning om opfindelsen ifølge det

gældende krav 1. Det er rigtigt, at tryk- skriftet omtaler eventuel

anvendelse af UV-lys i stedet for synligt lys, men allerede den kendsgerning,

at synligt lys anvendes i den beskrevne fortrukne udførelsesform taler for,

at man ikke ser noget specielt i at anvende UV-lys. At UV-bestråling

(UV-området er 1-400 microm) ikke automatisk giver analyserbar fluorescens

vises også af tegningens figurer i fremlæggelsesskriftet. DK-106 165 er ude

efter refleksion, og refleksionsmålinger kan meget vel udføres ved hjælp af

UV-lys udenfor området ifølge det gældende krav 1. Derudover viser dette

trykskrift ikke, at ben, brusk og sener kan detekteres med nævnte UV-område.

Vi vedlægger uddrag af Georg G. Guilbault, »Fluorescence, Theory,

Instrumentation and Practice« Marcel Dekker, Inc., New York (1967), som

er en autoritativt værk på fluorescensområdet og hvor følgende udtalelse

fremgår af side 38:

Blandt det enorme antal kendte organiske forbindelser frembyder kun en

ringe brøkdel intens fluorescens. Derfor kan allerede den kendsgerning, at et

molekyle fluorescerer i sig selv tilvejebringe væsentlig information om dets

strukturelle egenskaber.

Således: Den kendsgerning, at ikke-næringsværdige komponenter (ben, brusk,

sener og fedt) i fiske- og kødprodukter i det hele taget udviser intensiv

fluorescens, kunne ikke forudses og er overraskende.

Det med indsigerens replik af 4. maj 1992 vedlagte bilag 1A, som er omtalt

i nævnte replik, er en »fortroligt« mærket rapport, som naturligvis

er irrelevant som et nyhedsskadeligt materiale.

Hvad angår Handbuch der Lebensmittelschemie beskriver denne ikke klart

excationsbestråling og heller ikke, at den emitterede stråling analyseres for

identificering af karakteristisk fluorescens fra ben, brusk, sener og/eller

fedt. Opfindelsens bestrålingsbølgelængdeområde angives ikke. For fagmanden,

som ved opfindelsens fremkomst stod overfor problemet, som angives i

beskrivelsens tredje afsnit, gav denne håndbog ikke løsningen ifølge det

gældende krav 1.

De tidligere fremførte argumenter imod DK-154 667 fastholdes. En uddybning

af disse argumenter er overflødig, fordi det gældende krav 1 angår

detektering af ben, brusk, sener og fedt, ikke af ornelugt. Som tidligere

nævnt findes ingen orneluft i fisk, fjerkræ, kreaturer eller i ben. Det er

med andre ord ikke ornelugt, der giver anledning til den karakteristiske

fluorescens ifølge opfindelsen.

Vi kan meddele, at ansøgeren er villig til at bringe patentkravene i fuld

overensstemmelse med EPO-kravene, hvis Patentdirektoratet måtte ønske dette

for en patentudstedelse.

Tilsvarende patenter er udstedt i USA (4 631 413 ), Sverige (8 303 327-4,

8 304 288-7), Norge (161 148), Canada (1 221 848) og Australien (566 669) med

patentkrav, som i det væsentlige svarer til de oprindelige danske krav (ingen

indsigelser)....'

Patentdirektoratet afslog den 14. august 1992 ansøgningen med følgende

begrundelse:

»1. Indsigeren har tidligere fremført, at ansøgningen af nærmere

angivne grunde ikke bør kunne imødekommes. Også efter vor opfattelse er nogle

af disse grunde til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har

derfor afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere

begrundelse følger nedenfor.

I den af Dem fremsendte kopi af grundlaget for EP's afvisning af

indsigelsesbegrundelsen angives i næstsidste afsnit side 4, at den af

indsigeren fremdragne Handbuch der Lebensmittelchemie ikke angiver, at der i

1. afsnit af side 437 er tale om »excitationsstråling«, og at det

ikke fremgår klart af det pågældende afsnit side 437, at den i Deres

patentansøgnings krav 1 beskrevne karakteristiske fluorescens er

identificeret, og lignende betragtninger er fremført sidste afsnit side 2 i

Deres ovennævnte brev.

Af de grunde, vi har anført nedenfor, er vi uenige i ovennævnte

fortolkning af indholdet af den fremdragne publikation.

Af det nævnte afsnit side 437 fremgår klart, at brusk og sener fremtræder

med en kraftig blå farve på baggrund af det rødfarvede kød, når en kødprøve

lægges under den omhandlede lysgiver, og at dette fænomen anvendes ved

undersøgelse af pølser for de nævnte uønskede bestanddele.

Den omhandlede lysgiver er beskrevet side 433, sidste afsnit under

henvisning til fig. 1, side 434. Heraf fremgår, at der er tale om en

ultraviolet lysgiver, som f.eks. kan have det bølgelængdeområde, der i fig. 1

er vist for kombinationen af kviksølv-kvartslampen »Qu 81« og

filteret »UG 11 2mm«.

Dette bølgelængdeområde svarer nøje til det i Deres krav 1 angivne

interval på 325-360 nm, og den ifølge krav 1 foretrukne værdi på 340 nm

svarer nøje til maksimalværdien i den i nævnte del af fig. 1, side 434 viste

kurve for lysintensiteten.

At der ifølge den fremdragne publikation er tale om fluorescens, fremgår

af den omstændighed, at der er tale om udsendelse af synligt blåt,

henholdsvis rødt lys som følge af UV-bestrålingen, og at denne lysudsendelse

kun finder sted, når kødprøven anbringes under lampen, jfr. definitionen af

fluorescens side 433, 2. afsnit.

At der i den fremdragne publikation er tale om netop den ifølge Deres krav

1 karakteristiske fluorescens, fremgår af ovennævnte sammenfald m.h.t.

lysgiverens bølgelængdeområde i forbindelse med, at publikationen beskriver

den iagttagne farve som stærk blå, svarende til Deres angivelse side 3, linie

30 - side 4, linie 4 i fremlæggelsesskrift nr. 161.110.

I modsætning til EPO mener vi derfor, at den i Deres ansøgning omhandlede

fremgangsmåde til fluorometrisk detektering af sener og brusk i alle detaljer

er kendt fra ovennævnte publikation.

Det nye ifølge ansøgningen består derfor alene i den omhandlede anvendelse

af den i sig selv kendte metode til tillige at detektere knogler og fedt i

kødprøven.

Hvis knogler og fedt giver anledning til fluorescens, vil dette imidlertid

vise sig ved ovennævnte kendte anvendelse af fremgangsmåden, og iagttagelsen

heraf og udnyttelsen af denne iagttagelse til også at bestemme knogler og

fedt vil herefter være nærliggende for en fagmand, som følger de i den

fremdragne håndbog givne instruktioner til detektering af sener og brusk.

Vi mener derfor, at denne del af Deres opfindelse, der ikke er direkte

omtalt i ovennævnte håndbog, ikke adskiller sig væsentligt fra den beskrevne

kendte teknik.

2. Af de grunde, vi har anført nedenfor, mener vi derimod, at de øvrige af

indsigeren fremdragne publikationer er uden betydning for bedømmelsen af

Deres opfindelses patenterbarhed.

Dansk patent nr. 106.165 omhandler udelukkende anvendelse af reflekteret

lys ved den pågældende fedtbestemmelse. Dette må ifølge sagens natur

indebære, at lysmålingen i princippet foretages ved samme bølgelængde som

lysudsendelsen, eftersom lys ikke ændrer bølgelængde ved reflektion. Vi kan

derfor ikke acceptere indsigernes bemærkning om, at »ultraviolet

lys« og »fluorescens« i den foreliggende sammenhæng skulle

kunne anses for synonymer.

Indholdet af den med indsigerens brev af 04 maj 1992 fremsendte

forsøgsrapport, som er mærket »fortroligt« er ikke omfattet af den

kendte teknik, der ifølge patentlovens § 2, stk. 1 skal tages i betragtning

ved behandlingen af patentansøgninger.

Dansk fremlæggelsesskrift nr. 154.667, der i modsætning til Deres

ansøgning er begrænset til undersøgelse af ornekød, omhandler detektering af

kødbestanddele (nemlig skatol og lignende), der er væsensforskellige fra dem,

der skal bestemmes ifølge Deres opfindelse, og fremlæggelsesskriftets

oplysning om, at andre kødbestanddele end knogler, brusk og sener er

fluorescerende, kan ikke give en fagmand impuls til at anvende flurometri til

detektering af knogler m.m., - måske snarere tværtimod, eftersom

tilstedeværelsen af andre fluorescerende bestanddele end dem, der ønskes

bestemt, kan frygtes at give falske positive resultater. Diskussionen om,

hvorvidt fremlæggelsesskrift nr. 154.677 foreskriver forbehandling af

kødprøven ved ekstraktion m.m., er herefter uden betydning for nærværende

ansøgnings behandling....'

Denne afgørelse har klageren i denne sag, De Forenede Bryggerier A/S

v/Hofman-Bang & Boutard A/S, ved skrivelse af 22. december 1992 indbragt

for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omgøres.

I ankebegrundelse af 26. februar 1993 har klager bl.a. anført:

»Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til

kvalitetskontrol af fiskeprodukter, især fiskefilet under behandling eller

håndtering af sådanne produkter.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at fiskeproduktet,

som er genstand for kvalitetskontrol, eller en prøve deraf udsættes for

elektromagnetisk stråling i området ca. 325-360 nm, fortrinsvis omkring 340

nm, at en hvilken som helst fluorescerende stråling, som emitteres af

produktet som resultat af denne bestråling i et bølgelængdeområde på ca.

365-450 nm analyseres for identifikation af karakteristisk fluorescens fra

fiskeben.

Herved opnås at der tilvejebringes en nøjagtig fremgangsmåde til

detektering af indholdet af fiskeben i fiskefileter hvormed det er muligt i

stor målestok at styre automatiske ren- skæringsapparater til optimal

anvendelse af det værdifulde kød i udskårne dele som er vanskelig at skære

manuelt på en kostbesparende måde.

I Direktoratets afslagsskrivelse af 14. august 1992 anføres bla.:

At det nye ved ansøgningen alene består i at den omhandlede anvendelse af

den i sig selv kendte metode til at detektere knogler og fedt i kødprøver set

på baggrund af fortolkningen af indholdet af den fremdragne publikation

»Handbuch der Lebensmittelchemie«.

Vi er således enige med Dem heri men at denne anvendelse efterfølgende

skulle være nærliggende for en fagmand må på enhver anvises. Intet af det ved

nyhedsundersøgelsen fremdragne materiale ej heller anden kendt teknik

beskriver fremgangsmåder til kvalitetskontrol af fiskeprodukter såsom

fiskefilet hvor der sammenhængende gives anvisninger om at fiskeproduktet

skal udsættes for en elektromagnetisk stråling i området ca. 325-360 nm og at

efterfølgende den fluorescerende stråling som emitteres i et

bølgelængdeområde på ca. 265-450 nm analyseres for identifikation af

karakteristisk fluorescens fra fiskeben med henblik på at fiskefileter, som

indeholder en ønsket stor mængde ben efterfølgende kasseres eller renskæres

ud fra forudbestemte kriterier. Endelig beskriver nævnte fremdraget materiale

slet ikke de problemer som løses i forbindelse hermed nemlig at opnå en

effektiv maskinel behandling af fiskeprodukterne følgelig undgå en

tidskrævende manuel håndtering.

At det derfor skulle være nærliggende for en fagmand inden for området med

fremstilling af fiskeprodukter at for det første kunne få kendskab til nævnte

fremdraget materiale og efterfølgende kunne frembringe fremgangsmåden ifølge

den foreliggende opfindelse kan derfor slet ikke imødekommes. Der har længe

eksisteret et anerkendt problem inden for området med fremstilling af

fiskeprodukter idet der altid har været nødvendigt at afslutte borttagningen

af fiskeben ved manuel håndtering for at fjerne eventuelle tilbageværende

fiskeben som kan ses eller føles. Sådanne manuelle detekteringsmetoder er

meget langsomme og upålidelige hvilket betyder at fiskeprodukter ofte

forlader denne kontrol med tilbageværende udetekteret fiskeben. Mange

fiskeprodukter som er blevet udbenet afleveres i frossen tilstand i store

pakker til grossister eller konserverindustri som også selv vil udføre den

ovenfor beskrevne manuelle kontrol på stikprøvebasis for en lille del af

emballagen for at bedømme emballagens indhold af tilbageværende fiskeben.

Hvis det under denne kontrol viser sig at indholdet af fiskeben overstiger en

forudbestemt værdi kasseres hele emballagen hvilket betyder et væsentligt

økonomisk tab for leverandøren. På trods af at problemet længe har været

anerkendt er det først blevet løst ved den foreliggende opfindelse.

Vor principielle påstand er derfor at sagen godkendes på grundlag af de

nye principale krav af 26. februar 1993. De principale krav adskiller sig fra

de fremlagte krav af 27. maj 1991 ved at krav 1's indledning er blevet

præciseret således at det tydeligt fremgår at det udelukkende drejer sig om

en fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiskeprodukter. Opfindelsens

beskyttelsesomfang er blevet yderligere reduceret ved at krav 2 er blevet

optaget i krav 1. De nye krav 2-4 svarer ti de gamle krav 3, 7 og 8 på

tilrettet form.

Vor subsidiære påstand er at sagens behandling genoptages på grundlag af

de vedlagte nye subsidiære krav. De subsidiære krav adskiller sig fra de

principale krav ved at krav 1's indledning er blevet yderligere præciseret

således at fremgangsmåden udelukkende angår kvalitetsortering af fiskefilet.

Det nye krav 2 svarer til det gamle krav 3 og de nye krav 3 og 4 er

udarbejdet på basis af de gamle krav 7 og 8. Det skal desuden nævnes at

beskrivelsen er tilrettet i overensstemmmelse med det nye krav og er

tydeliggjort ved angår opfindelsens udgangspunkt. Desuden er tegningen rettet

i overensstemmelse med begrænsningen af opfindelsens beskyttelsesomfang.

Hvis Patentankenævnet umiddelbart ikke kan godkende formuleringen af de

principale eller de subsidiære krav vil vi subsidiært nedlægge påstand om at

sagen sendes tilbage til Patentdirektoratet til fortsat behandling med

henblik på at nå frem til en kravformulering der kan godtages.'

Ankebegrundelsen var vedlagt følgende subsidiære patentkrav:

»1. Fremgangsmåde til kvalitetssortering af fiskefileter,

kendetegnet ved, at fiskefileterne udsættes for elektromagnetisk

stråling i området 325-365 nm, fortrinsvis omkring 340 nm, at en hvilken som

helst fluorescerende stråling i bølgelængdeområdet 365-450 nm, som emitteres

af fileten som resultat af denne bestråling, analyseres til identificering og

kvatificering af karakteristisk fluorescens fra ben i fileten og at hvis

fiskefileten indeholder en uønsket stor mængde ben eller et uønsket område

med ben eller et uønsket område med ben kasseres fileten eller det uønskede

område bortskæres.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

kvantificeringen udføres ved hjælp af fluorescensbilledanalyse eller

spektrofluorometri eller ved hjælp af en fotodetektor.

3. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 4-6, kendetegnet ved, at

kvantificeringen udføres ved hjælp af fluorescensbilledanalyse eller

spektrofluorometri eller ved hjælp af en fotodetektor.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at bestrålingen og

analysen udføres på fiskefileter som på et transportbånd føres forbi et

bestrålings- og analyseinstrument, og at analyseresultatet anvendes til at

styre en mekanisme til at udføre nævnte kassering eller bortskæring.«

Indsiger trak ved skrivelse af 19. maj 1993 indsigelsen tilbage og

udtalte:

»Ansøgeren har begrænset patentkravene således, at den patentansøgte

fremgangsmåde nu alene angår fiskeprodukter.

Vi kan derfor meddele Dem, at vi ikke har nogen indvendinger mod, at der

udstedes patent på grundlag af de foreliggende principale eller subsidiære

krav.«

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den

7. november 1995.

Ingen gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

Det tiltrædes, at ansøgningen er afslået, som den forelå for direktoratet.

Uanset at indsigelsen er frafaldet, findes det nærliggende at anvende det

ansøgte også i forhold til kvalitetskontrol af fiskeprodukter, hvorfor de nye

principale og subsidiære krav ikke kan føre til en ændret afgørelse.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen F. Grønbæk

L. Herborg T. Laubst

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter