Patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling afslået, da det fandtes nærliggende at anvende det ansøgte også i forhold til kvalitetskontrol af fiskeprodukter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af
fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling afslået, da
det fandtes nærliggende at anvende det ansøgte også i forhold til
kvalitetskontrol af fiskeprodukter.
År 1996, den 10. januar afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk, Herborg, Laubst)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 26/92: Klage fra
De Forenede Bryggerier A/S,
København,
v/Patentbureauet
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 14. august 1992 af patent-
ansøgning nr. 2875 1984
efter indsigelse fra
Slagteriernes Forsknings-
institut,
Roskilde.
Den 27. maj 1991 fremlagdes under nr. 161110 B en den 12. juni 1984
indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af
fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling.
De fremlagte krav lød således:
»1. Fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og
fjerkræprodukter, f.eks. til at styre en proces til behandling eller
håndtering af sådanne produkter, kendetegnet ved, at produktet, som er
genstand for kvalitetskontrol, eller en prøve deraf, udsættes for
elektromagnetisk stråling i området ca. 325 - 360 nm, fortrinsvis omkring 340
Læs alt
nm, at en hvilken som helst fluorescerende stråling, som emitteres af
produktet som resultat af denne bestråling, analyseres til identificering af
karakteristisk fluorescens fra biologiske komponenter i produktet eller en
prøve deraf, idet tilstedeværelsen af sådanne biologiske komponenter
bestemmer produktets kvalitet, og at nævnte kvalitetskontrol udføres i
afhængighed af analyseresultatet.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til kvalitativ kontrol af fiskeprodukter,
kendetegnet ved, at emissionen i et bølgelængdeområde på ca. 365 -
450 nm analyseres for identifikation af karakteristisk fluorescens fra
fiskeben.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at emissionen ved
390 nm analyseres.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til kvalitetskontrol af kødprodukter fra
kvæg, svin og fjerkræ, kendetegnet ved, at emissionen i
bølgelængdeområdet på ca. 375 - 490nm analyseres til identifikation af
karakteristisk fluorescens fra ben, brusk, sener og/eller fedt.
5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at emissionen ved
390 nm og/eller 455 nm analyseres til identifikation af karakteristisk
fluorescens fra ben, brusk og/eller sener.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at emissionen ved
390 nm og/eller 475 nm analyseres til identifikation af karakteristisk
fluorescens fra fedt.
7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 4 - 6, kendetegnet ved,
at analysen omfatter en kvantitetsbestemmelse af ben, brusk, bindevæv under
et og/eller af fedt og - via disse kvantitetsbestemmelser - af kød, og at
kvantitetsbestemmelsen udføres ved hjælp af fluorescensbilledanalyse eller
spektrofluorometri eller ved hjælp af en fotodetektor på hele eller hakkede
produkter.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, hvor produkterne, som er genstand for
kvalitetskontrol, føres på et transportbånd forbi et
kvalitetsbestemmelsesinstrument, kendetegnet ved, at analyseresultatet
anvendes til at styre en mekanisme til at fjerne kvalitativt uacceptable
produkter fra transportbåndet.«
Ved skrivelse af 27. august 1991 nedlagde Slagteriernes
Forskningsinstitut, Roskilde, indsigelse mod udstedelse af patent under
henvisning til, at
»....ansøgningen synes ikke at opfylde patentlovens betingelser for
udstedelse af patent, da den omhandlede fremgangsmåde bl.a. mangler nyhed,
hvilket uddybes nedenfor.
Krav 1
Formålet med fremgangsmåden ifølge ansøgningen, er (jf.
fremlæggelsesskriftet s.2, 1. 20-23) på hurtig og pålidelig vis at detektere
ben i fiskeprodukter, eller brusk, sener, fedt eller kød i kødprodukter,
inklusive fjerkræprodukter, for at kunne udføre en kvalitetskontrol, der
ifølge krav 1's indledende del, fx kan anvendes til at styre en proces til
behandling eller håndtering af produkterne.
Dette formål opfyldes ifølge den kendetegnende del af krav 1 ved at
udsætte produktet eller en prøve deraf for elektromagnetisk stråling i
området 325-360 nm og at analysere den resulterende karakteriske fluorescens
for biologiske komponenter i produktet.
I det følgende henvises til disse bilag:
Bilag 1 - DK patent nr. 106.165
Bilag 2 - Handbuch der Lebensmittelchemie, Bind II, 1. del,
Analytik der Lebensmittel, physikalische und
physikalisch-chemische Untersuchungsmethoden,
Springer-Verlag, 1965, (s. 433-453).
Bilag 3 - DK patent nr. 154.667
Bilag 4 - Kravanalyse og sammenligningstabel
Såvel formålet som løsningen af den beskrevne problemstilling er kendt fra
hvert enkelt af bilagene 1, 2 og 3, hvilket fremgår af kravanalysen og
sammenligningstabellen (bilag 4), som kommenteres i det følgende. Bogstaverne
A-E henviser til opdelingen i kravanalysen.
Ad bilag 1:
DK patent 106.165 angår en »Fremgangsmåde til bestemmelse af
forholdet mellem kød og fedt i en portion af kødemner af
småkødsstørrelse«.
A Der er således tale om en fremgangsmåde til kvalitetskontrol, ganske som
eksemplificeret i DK fremlæggelsesskrift nr. 161.110 på s. 4, 1. 5-10.
Fremgangsmåden anvendes til styring af en proces til behandling eller
håndtering af produktet, nemlig til at regulere forholdet mellem fedt og kød
i en portion trimmings ved produktion af fx farsvarer (se især første spalte
1. 1-7 i beskrivelsen, samt 2. spalte 1. 16-25).
B Det angives flere steder, at produktet bestråles med lys, der kan ligge
i det ultraviolette bølgelængde-område (s. 1, 2. spalte, andet fulde afsnit,
samt s. 2, 2. spalte 1. 7-8).
C Strålingen, der emitteres af produktet, måles ved hjælp af
fotoelektriske midler, og et mål for forholdet mellem kød og fedt
tilvejebringes herudfra (krav 1's kendetegnende del).
D Tilstedeværelsen af biologiske komponenter (kød og fedt) bestemmer
produktets kvalitet (her dets egnethed til anvendelse i en farsvare med et
bestemt kød/fedt-indhold)
E Kvalitetskontrollen (her fx styring af kød/fedt-indholdet i en fars)
udføres i afhængighed af analyseresultatet (se især s. 1, 2. spalte 1.
30-35).
Samtlige punkter i krav 1 synes således at være beskrevet i bilag 1, som
det også angives i sammenligningstabellen.
Ad bilag 2:
»Handbuch der Lebensmittelchemie« omhandler kvalitetsanalyse af
fødevarer, specielt omtales fluorescensanalyse af kød- og fiskeprodukter
(side 436-437), ligesom der specifikt omtales en række filtre til brug ved
exitation i bølgelængdeområdet 325-360 nm (s. 434, fig. 1, specielt UG2, UG4,
UG5 og UG11).
Som angivet i sammenligningstabellen i bilag 4 fremgår kravanalysens
punkter A-E af bilag 2. Det bemærkes i forbindelse med punkt E, at det må
ligge implicit i ønsket om at udføre en analyse, af fx et produkts
sammensætning eller friskhed (se s. 437, specielt 2., 4. og 6. afsnit), at
man tillige ønsker et udføre en form for kvalitetskontrol på baggrund af
denne.
Ad bilag 3:
DK-patent 154.667 angår en »Fremgangsmåde til detektering af ornelugt
hos individuelle dyrekroppe, fortrinsvis slagtekroppe eller dele deraf«.
Der er således tale om en fremgangsmåde til kvalitetskontrol af
svineprodukter, fx til at styre en proces til håndtering af produktet, ved
hvilken fremgangsmåde en prøve af produktet (slagtekroppen) udsættes for
elektromagnetisk stråling i området 325-360 nm (se specielt krav 4, og s. 4,
1. 18-20), emissionen analyseres til identificering af karakteristisk
fluorescens fra biologiske komponenter, som er bestemmende for produktets
kvalitet (herunder forbindelser, der er karakteristiske for ornelugt - se
især krav 1's kendetegnende del), og der udføres en kvalitetskontrol i
afhængighed af analyseresultatet (sortering af slagtekroppene i lugtende og
ikke-lugtende - se s. 12, 1. 17-26).
Også bilag 3 synes således at foregribe alle punkterne A-E.
Konklusion
Vi kan herefter ikke se rettere end, at den angivne fremgangsmåde mangler
nyhed i forhold til hvert enkelt af bilagene 1, 2 og 3.
Krav 2-8 synes heller ikke at omhandle noget, der giver grundlag for en
patenterbar opfindelse.
Vi anmoder direktoratet om at afslå ansøgningen, samt om at få lejlighed
til at uddybe vort synspunkt, eventuelt ved mundtlig forhandling, såfremt
direktoratet skulle finde det foreliggende grundlag utilstrækkeligt.'
Ansøgeren indsendte med skrivelse af 28. februar 1992 et nyt krav 1:
»1. Fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og
fjerkræprodukter, f.eks. til at styre en proces til behandling eller
håndtering af sådanne produkter, kendetegnet ved, at produktet, som er
genstand for kvalitetskontrol, eller en prøve deraf, udsættes for
elektromagnetisk stråling i området ca. 325 - 360 nm, fortrinsvis omkring 340
nm, at en hvilken som helst fluorescerende stråling, som emitteres af
produktet som resultat af denne bestråling, analyseres til identificering af
karakteristisk fluorescens fra biologiske komponenter i produktet eller en
prøve deraf, idet tilstedeværelsen af sådanne biologiske komponenter
bestemmer produktets kvalitet, og at nævnte kvalitetskontrol udføres i
afhængighed af analyseresultatet....«
I skrivelsen anførte ansøger som følger:
»...I anledning af den Slagteriernes Forskningsinstitut mod dansk
patentansøgning nr. 2875/84, fremlagt under nr. 161 110 B, nedlagte
indsigelse skal vi hermed på ansøgerens vegne fremsætte følgende
bemærkninger:
Indsigeren baserer sin argumentation på følgende materiale:
Bilag 1 - DK patent nr. 106 165
Bilag 2 - Handbuch der Lebensmittelchemie, Bind II, 1. del,
Analytik der Lebensmittel, physikalische und
physikalisch-chemische Untersuchungsmethoden,
Springer-Verlag, 1965 (s. 433-453).
Bilag 3 - DK patent nr. 154 667
samt et bilag 4, der ikke kan betegnes som egentligt materiale, idet det
kun omfatter indsigerens subjektive kravanalyse og sammenligningstabel
vedrørende krav 1 i fremlæggelsesskriftet.
Bilag 1, DK patent nr. 106 165 angår en fremgangsmåde til bestemmelse af
forholdet mellem kød og fedt i en portion trimmings. Til dette formål bliver
øjebliksværdien af reflekteret lys fra en bestrålet zone målt (side 1 venstre
spalte, linie 4-5 fra neden). Der er ikke angivet noget bestemt
bølgelængdeområde, men bilag 1 drejer sig klart om anvendelse af synligt lys,
selv om det nogle steder er angivet, at det er muligt at anvende ultraviolet
lys (side 2, højre spalte, linie 7-8). Denne anvendelse vedrører, ligesom
hele bilag 1 kun reflektion af lys.
I modsætning til bilag 1 gør den foreliggende opfindelse ifølge krav 1
ikke brug af reflektion af lys. Den gør derimod brug af excitationsstråling i
bølgelængdeområdet ca. 325-360 nm ved en fremgangsmåde til kvalitetskontrol
af produkter fra fisk, kød, kvæg, svin og fjerkræ.
Bilag 2 angiver på side 434 en oversigt over spektralområder af
strålingsemission fra en Hg ultraviolet lampe Q 81 og af
strålingstransmission gennem visse filtre. Der er intet i bilag 2, der
forbinder denne oversigt med siderne 436 og 437 »Verwendung der
Lumineschenz zu Vorproben und qualitativen Feststellungen«. Her er
Eigenfluorescenzen, Fluorscenzreaktionen, Anfarben mit
»Fluorochromen« omtalt i almindelighed (side 436, sidste afsnit).
Ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1 kræves der ingen generel beskyttelse
for anvendelsen af UV lys til analyseformål. Der er ingen tvivl om, at der
før patentansøgningens indlevering fandtes filtre for gennemgang af UV
spektrets 325-260 nm. Ifølge krav 1 søges der imidlertid kun beskyttelse for
anvendelsen af 325-360 nm med henblik på at løse problemet ifølge
opfindelsen.
DK patent nr. 154 667, som er angivet som bilag 3, angår en fremgangsmåde
til detektering af ornelugt hos individuelle dyrekroppe, fortrinsvis
slagtekroppe eller dele derfra. Imidlertid vedrører dette bilag 3 målingen af
fluorescens på kødekstrakter, d.v.s. kød, som er blevet behandlet med særlige
kemiske midler, som er egnet til at frembringe fluorescens, som er
karakteristisk for ornelugt.
Bilag 3 angår således detektering af sekundær fluorescens, som bliver
fremstillet på kunstig (kemisk) måde. Dette bilag 3 angår ikke detektering af
biologiske komponenter, men af kemiske komponenter. Det nævnes ikke med et
enkelt ord i dette bilag 3 at biologiske komponenter, såsom ben, brusk, sener
og/eller fedt, kan identificeres , når de bestråles med en stråling i området
325-360 nm.
Vi vedlægger en artikel fra avisen »Børsen«. Denne er en
redegørelse for indsigerens, Slageriernes Forskningsinstitut, nye teknik til
detektering af ornelugt. Vi citerer herfra:
»SFI har siden 70'erne forsket i hvilke stoffer, der kunne være skyld
i det ildelugtende kød fra ornerne. Men ved opdagelsen af stoffet skatol, som
en at årsagerne til det ildelugtende ornekød, kom der skred i tingene.
Terorien blev afprøvet på et smagspanel. Og her blev sammenhængen mellem et
højt skatol- indhold og det ildelugtende kød tydeligt bekræftet.
Konceptet for udstyret bygger derfor på at finde hangrise med højt indhold
af skatol i kødet. En spækprøve udtaget i de slagtede hangrise analyseres for
skatolindholdet i automatisk laboratorium«.
Stoffet skatol (3-methyl-indol) findes i kød og også i fedt, men ikke i
ben. Ifølge den foreliggende patentansøgning opnås der ikke fluorescens fra
kød (side 6, linie 15-17), men fra fedt og ben. Det kan derfor ikke være
skatol, som detekteres ved excitationen, som udføres ifølge opfindelsen
imrådet 325-360 nm.
Fremgangsmåden i det nye krav 1 til kvalitetskontrol beror på kapaciteten
af biologiske komponenter (krav 1, linie 11) d.v.s. ben, brusk, sener og
fedt, for primær fluorescens, uden kemisk eller anden destruktion eller
ændring af de biologiske komponenter.
I fremgangsmåden ifølge opfindelsen er den primære fluorescens
øjeblikkelig efter bestråling. I fremgangsmåden ifølge DK patent nr. 154 667
kræver den kemiske destruktion og behandling for opnåelse af fluorescens fra
et kemisk stof (skatol) 10-20 min., se side 4, linie 24 i DK 154 667. Bortset
fra det ovenfor anførte findes der ikke ornelugt i fisk, fjerkræ eller kvæg,
eller i ben, inklusiv svineben. Fagfolk vil derfor bestemt ikke tage bilag 3
i betragtning ved kvalitetskontrol af fisk, kød, kvæg, svin og fjerkræ med
hensyn til biologiske komponenter.
Ifølge den foreliggende patentbeskrivelse søges ingen generel beskyttelse
for anvendelsen af UV lys til analyseformål. Lys i området 325-360 nm kan i
og for sig have været anvendt tidligere til analyseformål som sådan, men ikke
til at løse det problem, som den foreliggende opfindelse er baseret på.
Detektering af ornelugt og lysreflektion har intet med problemet ifølge
opfindelsen at gøre, og giver ikke fagmanden nogen anvisninger på at løse
dette problem på den i det nye krav 1 angivne måde.
Eftersom nyheden i krav 1 ikke er foregrebet af det af indsigeren anførte
materiale, og det i krav 1 anførte ikke er nærliggende for en fagmand, skulle
det ikke være nødvendigt at omtale underkravene i lyset af dette materiale.
Endelige kan vi anføre, at der også har været nedlagt indsigelse imod
ansøgerens tilsvarende europapatent, men at indsigelsen blev afslået af EPO
og EP patentet nr. 0 128 889 B2 blev opretholdt. Vi vedlægger kopi af sider
fra det ændrede EP patent nr. 0 128 889 B2. Det fremgår af forsiden, at det
samme materiale som i indsigelsen i Danmark var fremdraget i EPO. (DK-A-398
831 = DK 154 667, bilag 1), (GB-A-1 113 615, bilag 3) og bilag 2 er ligeledes
nævnt på forsiden....'
Hertil bemærkede indsiger i skrivelse af 4. maj 1992:
»Bemærkningerne baseres på det præciserede krav 1, ifølge hvilket de
biologiske komponenter skal være ben, brusk, sener og/eller fedt.
Bilag 1 (DK-patent 106.165):
Efter vor mening må det i kravet omhandlede stadig anses for at være kendt
fra dette patentskrift.
Patentet drejer sig om en metode til kvalitetskontrol af kødprodukter,
idet man bestemmer forholdet mellem kød og fedt i en portion småkød.
Produktet, der skal undersøges, udsættes for elektromagnetisk stråling i form
af lys, idet der kan være tale om såvel synligt lys som ultraviolet lys.
Strålingen, som emitteres af produktet som et resultat af bestrålingen, dvs.
reflekteres eller tilbagekastes af produktet, analyseres derefter til
identificering af de biologiske komponenter, idet strålingens intensitet
måles ved hjælp af fotoelektriske midler, såsom fotoceller, for at finde
forholdet mellem kød og fedt i produktet.
Ordet »fluorescens« er ikke nævnt i patentskriftet, men for
fagmanden vil »ultraviolet lys« og »fluorescens« være så
godt som synonyme i denne sammenhæng, idet der ifølge patentskriftet anvendes
fotoceller og disse sædvanligvis er følsomme i det synlige område.
Det er en trivialopgave at finde det mest egnede bølgelængdeområde for det
ultraviolette lys. Vi vedlægger forsiden af en fortroligt mærket rapport
vedrørende forsøg med den i patentskriftet angivne fremgangsmåde (bilag 1A).
Forskellige bølgelængdeområder er undersøgt, men UV-lys med en bølgelængde
omkring 350 nm viste sig bedst egnet (sidste afsnit linie 3-5). Ved forsøgene
blev det tilbagekastede lys (fluorescensen) målt ved hjælp af fotoceller, der
er følsomme over for synligt lys.
Bilag 2 (Handbuch der Lebensmittelshemie):
Det mest interessante er her s. 437, første afsnit: Kødmuskler er røde
under en UV-lampe, mens brusk og sener adskiller sig fra musklerne ved, at
det lyser stærkt blåligt.
Bilag 3 (DK-patent 154.667):
Ansøgeren forveksler tilsyneladende den i dette patent omhandlede
fluorescensmetode til påvisning af ornelugt med en farvereagensmetode, som er
udviklet på samme tidspunkt af instituttet og implementeret i branchen som et
såkaldt »hangrise- udstyr«. Det er kun den omhandlede
fluorescensmetode, der har interesse som modholdsmateriale. Hele patentet
vedrører flourescensmetoden bortset fra følgende afsnit, der vedrører
farvereagensmetoden:
s. 11 1. 17 til s. 12 1. 16
s. 16 1. 10 til s. 17 1. 33
s. 20 krav 16 og 17
Vi vil også mene, at »Børsen« (ansøgerens henvisning) næppe
indeholder noget interessant i foreliggende sammenhæng.
Patentets krav 1 angiver, at der skal bestemmes spektroflourometriske data
for de undersøgte slagtekroppe. Disse data opnås på grundlag af flourescensen
fra kroppens egne »biologiske komponenter« (det ansøgeren kalder
»primær fluorescens«). I den omhandlede metode sker der ikke nogen
omsætning med fremmede stoffer, som kunstigt frembringer en
flourescensvirkning. Patentet indeholder heller ikke noget krav om kemisk
destruktion og behandling for opnåelse af fluorescens fra en biologisk
komponent, der har sammenhæng med ornelugt, således som ansøgeren påstår,
jvf. svarskrivelsen, s. 4, femte afsnit.
Europæisk patent:
I forlængelse af ansøgerens bemærkning om det tilsvarende europæiske
patent, kan vi oplyse, at indsigelsen ikke blev afslået, men at indsigeren
(Slagteriernes Forskningsinstitut) frivilligt tilbagetog indsigelsen,
hvorefter det europæiske patentdirektorat ikke så grund til at forfølge
sagen, men vedtog at opretholde patentet med de ændrede krav.
Som det vil ses, er der ikke overensstemmelse mellem de danske og
europæiske krav.
Det nuværende krav 1 synes således ikke at kunne danne basis for
meddelelse af patent. Hvis direktoratet agter at meddele patent, håber vi det
bliver i en form, hvor ansøgningen er præciseret mere end det nu er
tilfældet.'
I skrivelse af 5. august 1992 udtalte ansøger herefter:
»Det er rigtigt, at indsigelsen imod det tilsvarende europæiske
patent ikke blev afslået, juridisk set, og at indsigelsen blev tilbagetaget
frivilligt.
Teknisk set er sagstilstanden dog anderledes, eftersom EPO prøvede
indsigelsen før sin beslutning under en mundtlig forhandling, hvor hverken
ansøgeren eller indsigeren var repræsenterede.
Vi vedlægger kopi af EPO's beslutning, hvoraf det fremgår, at EPO i
detaljer prøvede indsigelsesmaterialet og indsigerens argumenter.
DK-106 165 giver ingen som helst antydning om opfindelsen ifølge det
gældende krav 1. Det er rigtigt, at tryk- skriftet omtaler eventuel
anvendelse af UV-lys i stedet for synligt lys, men allerede den kendsgerning,
at synligt lys anvendes i den beskrevne fortrukne udførelsesform taler for,
at man ikke ser noget specielt i at anvende UV-lys. At UV-bestråling
(UV-området er 1-400 microm) ikke automatisk giver analyserbar fluorescens
vises også af tegningens figurer i fremlæggelsesskriftet. DK-106 165 er ude
efter refleksion, og refleksionsmålinger kan meget vel udføres ved hjælp af
UV-lys udenfor området ifølge det gældende krav 1. Derudover viser dette
trykskrift ikke, at ben, brusk og sener kan detekteres med nævnte UV-område.
Vi vedlægger uddrag af Georg G. Guilbault, »Fluorescence, Theory,
Instrumentation and Practice« Marcel Dekker, Inc., New York (1967), som
er en autoritativt værk på fluorescensområdet og hvor følgende udtalelse
fremgår af side 38:
Blandt det enorme antal kendte organiske forbindelser frembyder kun en
ringe brøkdel intens fluorescens. Derfor kan allerede den kendsgerning, at et
molekyle fluorescerer i sig selv tilvejebringe væsentlig information om dets
strukturelle egenskaber.
Således: Den kendsgerning, at ikke-næringsværdige komponenter (ben, brusk,
sener og fedt) i fiske- og kødprodukter i det hele taget udviser intensiv
fluorescens, kunne ikke forudses og er overraskende.
Det med indsigerens replik af 4. maj 1992 vedlagte bilag 1A, som er omtalt
i nævnte replik, er en »fortroligt« mærket rapport, som naturligvis
er irrelevant som et nyhedsskadeligt materiale.
Hvad angår Handbuch der Lebensmittelschemie beskriver denne ikke klart
excationsbestråling og heller ikke, at den emitterede stråling analyseres for
identificering af karakteristisk fluorescens fra ben, brusk, sener og/eller
fedt. Opfindelsens bestrålingsbølgelængdeområde angives ikke. For fagmanden,
som ved opfindelsens fremkomst stod overfor problemet, som angives i
beskrivelsens tredje afsnit, gav denne håndbog ikke løsningen ifølge det
gældende krav 1.
De tidligere fremførte argumenter imod DK-154 667 fastholdes. En uddybning
af disse argumenter er overflødig, fordi det gældende krav 1 angår
detektering af ben, brusk, sener og fedt, ikke af ornelugt. Som tidligere
nævnt findes ingen orneluft i fisk, fjerkræ, kreaturer eller i ben. Det er
med andre ord ikke ornelugt, der giver anledning til den karakteristiske
fluorescens ifølge opfindelsen.
Vi kan meddele, at ansøgeren er villig til at bringe patentkravene i fuld
overensstemmelse med EPO-kravene, hvis Patentdirektoratet måtte ønske dette
for en patentudstedelse.
Tilsvarende patenter er udstedt i USA (4 631 413 ), Sverige (8 303 327-4,
8 304 288-7), Norge (161 148), Canada (1 221 848) og Australien (566 669) med
patentkrav, som i det væsentlige svarer til de oprindelige danske krav (ingen
indsigelser)....'
Patentdirektoratet afslog den 14. august 1992 ansøgningen med følgende
begrundelse:
»1. Indsigeren har tidligere fremført, at ansøgningen af nærmere
angivne grunde ikke bør kunne imødekommes. Også efter vor opfattelse er nogle
af disse grunde til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har
derfor afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere
begrundelse følger nedenfor.
I den af Dem fremsendte kopi af grundlaget for EP's afvisning af
indsigelsesbegrundelsen angives i næstsidste afsnit side 4, at den af
indsigeren fremdragne Handbuch der Lebensmittelchemie ikke angiver, at der i
1. afsnit af side 437 er tale om »excitationsstråling«, og at det
ikke fremgår klart af det pågældende afsnit side 437, at den i Deres
patentansøgnings krav 1 beskrevne karakteristiske fluorescens er
identificeret, og lignende betragtninger er fremført sidste afsnit side 2 i
Deres ovennævnte brev.
Af de grunde, vi har anført nedenfor, er vi uenige i ovennævnte
fortolkning af indholdet af den fremdragne publikation.
Af det nævnte afsnit side 437 fremgår klart, at brusk og sener fremtræder
med en kraftig blå farve på baggrund af det rødfarvede kød, når en kødprøve
lægges under den omhandlede lysgiver, og at dette fænomen anvendes ved
undersøgelse af pølser for de nævnte uønskede bestanddele.
Den omhandlede lysgiver er beskrevet side 433, sidste afsnit under
henvisning til fig. 1, side 434. Heraf fremgår, at der er tale om en
ultraviolet lysgiver, som f.eks. kan have det bølgelængdeområde, der i fig. 1
er vist for kombinationen af kviksølv-kvartslampen »Qu 81« og
filteret »UG 11 2mm«.
Dette bølgelængdeområde svarer nøje til det i Deres krav 1 angivne
interval på 325-360 nm, og den ifølge krav 1 foretrukne værdi på 340 nm
svarer nøje til maksimalværdien i den i nævnte del af fig. 1, side 434 viste
kurve for lysintensiteten.
At der ifølge den fremdragne publikation er tale om fluorescens, fremgår
af den omstændighed, at der er tale om udsendelse af synligt blåt,
henholdsvis rødt lys som følge af UV-bestrålingen, og at denne lysudsendelse
kun finder sted, når kødprøven anbringes under lampen, jfr. definitionen af
fluorescens side 433, 2. afsnit.
At der i den fremdragne publikation er tale om netop den ifølge Deres krav
1 karakteristiske fluorescens, fremgår af ovennævnte sammenfald m.h.t.
lysgiverens bølgelængdeområde i forbindelse med, at publikationen beskriver
den iagttagne farve som stærk blå, svarende til Deres angivelse side 3, linie
30 - side 4, linie 4 i fremlæggelsesskrift nr. 161.110.
I modsætning til EPO mener vi derfor, at den i Deres ansøgning omhandlede
fremgangsmåde til fluorometrisk detektering af sener og brusk i alle detaljer
er kendt fra ovennævnte publikation.
Det nye ifølge ansøgningen består derfor alene i den omhandlede anvendelse
af den i sig selv kendte metode til tillige at detektere knogler og fedt i
kødprøven.
Hvis knogler og fedt giver anledning til fluorescens, vil dette imidlertid
vise sig ved ovennævnte kendte anvendelse af fremgangsmåden, og iagttagelsen
heraf og udnyttelsen af denne iagttagelse til også at bestemme knogler og
fedt vil herefter være nærliggende for en fagmand, som følger de i den
fremdragne håndbog givne instruktioner til detektering af sener og brusk.
Vi mener derfor, at denne del af Deres opfindelse, der ikke er direkte
omtalt i ovennævnte håndbog, ikke adskiller sig væsentligt fra den beskrevne
kendte teknik.
2. Af de grunde, vi har anført nedenfor, mener vi derimod, at de øvrige af
indsigeren fremdragne publikationer er uden betydning for bedømmelsen af
Deres opfindelses patenterbarhed.
Dansk patent nr. 106.165 omhandler udelukkende anvendelse af reflekteret
lys ved den pågældende fedtbestemmelse. Dette må ifølge sagens natur
indebære, at lysmålingen i princippet foretages ved samme bølgelængde som
lysudsendelsen, eftersom lys ikke ændrer bølgelængde ved reflektion. Vi kan
derfor ikke acceptere indsigernes bemærkning om, at »ultraviolet
lys« og »fluorescens« i den foreliggende sammenhæng skulle
kunne anses for synonymer.
Indholdet af den med indsigerens brev af 04 maj 1992 fremsendte
forsøgsrapport, som er mærket »fortroligt« er ikke omfattet af den
kendte teknik, der ifølge patentlovens § 2, stk. 1 skal tages i betragtning
ved behandlingen af patentansøgninger.
Dansk fremlæggelsesskrift nr. 154.667, der i modsætning til Deres
ansøgning er begrænset til undersøgelse af ornekød, omhandler detektering af
kødbestanddele (nemlig skatol og lignende), der er væsensforskellige fra dem,
der skal bestemmes ifølge Deres opfindelse, og fremlæggelsesskriftets
oplysning om, at andre kødbestanddele end knogler, brusk og sener er
fluorescerende, kan ikke give en fagmand impuls til at anvende flurometri til
detektering af knogler m.m., - måske snarere tværtimod, eftersom
tilstedeværelsen af andre fluorescerende bestanddele end dem, der ønskes
bestemt, kan frygtes at give falske positive resultater. Diskussionen om,
hvorvidt fremlæggelsesskrift nr. 154.677 foreskriver forbehandling af
kødprøven ved ekstraktion m.m., er herefter uden betydning for nærværende
ansøgnings behandling....'
Denne afgørelse har klageren i denne sag, De Forenede Bryggerier A/S
v/Hofman-Bang & Boutard A/S, ved skrivelse af 22. december 1992 indbragt
for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omgøres.
I ankebegrundelse af 26. februar 1993 har klager bl.a. anført:
»Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til
kvalitetskontrol af fiskeprodukter, især fiskefilet under behandling eller
håndtering af sådanne produkter.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at fiskeproduktet,
som er genstand for kvalitetskontrol, eller en prøve deraf udsættes for
elektromagnetisk stråling i området ca. 325-360 nm, fortrinsvis omkring 340
nm, at en hvilken som helst fluorescerende stråling, som emitteres af
produktet som resultat af denne bestråling i et bølgelængdeområde på ca.
365-450 nm analyseres for identifikation af karakteristisk fluorescens fra
fiskeben.
Herved opnås at der tilvejebringes en nøjagtig fremgangsmåde til
detektering af indholdet af fiskeben i fiskefileter hvormed det er muligt i
stor målestok at styre automatiske ren- skæringsapparater til optimal
anvendelse af det værdifulde kød i udskårne dele som er vanskelig at skære
manuelt på en kostbesparende måde.
I Direktoratets afslagsskrivelse af 14. august 1992 anføres bla.:
At det nye ved ansøgningen alene består i at den omhandlede anvendelse af
den i sig selv kendte metode til at detektere knogler og fedt i kødprøver set
på baggrund af fortolkningen af indholdet af den fremdragne publikation
»Handbuch der Lebensmittelchemie«.
Vi er således enige med Dem heri men at denne anvendelse efterfølgende
skulle være nærliggende for en fagmand må på enhver anvises. Intet af det ved
nyhedsundersøgelsen fremdragne materiale ej heller anden kendt teknik
beskriver fremgangsmåder til kvalitetskontrol af fiskeprodukter såsom
fiskefilet hvor der sammenhængende gives anvisninger om at fiskeproduktet
skal udsættes for en elektromagnetisk stråling i området ca. 325-360 nm og at
efterfølgende den fluorescerende stråling som emitteres i et
bølgelængdeområde på ca. 265-450 nm analyseres for identifikation af
karakteristisk fluorescens fra fiskeben med henblik på at fiskefileter, som
indeholder en ønsket stor mængde ben efterfølgende kasseres eller renskæres
ud fra forudbestemte kriterier. Endelig beskriver nævnte fremdraget materiale
slet ikke de problemer som løses i forbindelse hermed nemlig at opnå en
effektiv maskinel behandling af fiskeprodukterne følgelig undgå en
tidskrævende manuel håndtering.
At det derfor skulle være nærliggende for en fagmand inden for området med
fremstilling af fiskeprodukter at for det første kunne få kendskab til nævnte
fremdraget materiale og efterfølgende kunne frembringe fremgangsmåden ifølge
den foreliggende opfindelse kan derfor slet ikke imødekommes. Der har længe
eksisteret et anerkendt problem inden for området med fremstilling af
fiskeprodukter idet der altid har været nødvendigt at afslutte borttagningen
af fiskeben ved manuel håndtering for at fjerne eventuelle tilbageværende
fiskeben som kan ses eller føles. Sådanne manuelle detekteringsmetoder er
meget langsomme og upålidelige hvilket betyder at fiskeprodukter ofte
forlader denne kontrol med tilbageværende udetekteret fiskeben. Mange
fiskeprodukter som er blevet udbenet afleveres i frossen tilstand i store
pakker til grossister eller konserverindustri som også selv vil udføre den
ovenfor beskrevne manuelle kontrol på stikprøvebasis for en lille del af
emballagen for at bedømme emballagens indhold af tilbageværende fiskeben.
Hvis det under denne kontrol viser sig at indholdet af fiskeben overstiger en
forudbestemt værdi kasseres hele emballagen hvilket betyder et væsentligt
økonomisk tab for leverandøren. På trods af at problemet længe har været
anerkendt er det først blevet løst ved den foreliggende opfindelse.
Vor principielle påstand er derfor at sagen godkendes på grundlag af de
nye principale krav af 26. februar 1993. De principale krav adskiller sig fra
de fremlagte krav af 27. maj 1991 ved at krav 1's indledning er blevet
præciseret således at det tydeligt fremgår at det udelukkende drejer sig om
en fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiskeprodukter. Opfindelsens
beskyttelsesomfang er blevet yderligere reduceret ved at krav 2 er blevet
optaget i krav 1. De nye krav 2-4 svarer ti de gamle krav 3, 7 og 8 på
tilrettet form.
Vor subsidiære påstand er at sagens behandling genoptages på grundlag af
de vedlagte nye subsidiære krav. De subsidiære krav adskiller sig fra de
principale krav ved at krav 1's indledning er blevet yderligere præciseret
således at fremgangsmåden udelukkende angår kvalitetsortering af fiskefilet.
Det nye krav 2 svarer til det gamle krav 3 og de nye krav 3 og 4 er
udarbejdet på basis af de gamle krav 7 og 8. Det skal desuden nævnes at
beskrivelsen er tilrettet i overensstemmmelse med det nye krav og er
tydeliggjort ved angår opfindelsens udgangspunkt. Desuden er tegningen rettet
i overensstemmelse med begrænsningen af opfindelsens beskyttelsesomfang.
Hvis Patentankenævnet umiddelbart ikke kan godkende formuleringen af de
principale eller de subsidiære krav vil vi subsidiært nedlægge påstand om at
sagen sendes tilbage til Patentdirektoratet til fortsat behandling med
henblik på at nå frem til en kravformulering der kan godtages.'
Ankebegrundelsen var vedlagt følgende subsidiære patentkrav:
»1. Fremgangsmåde til kvalitetssortering af fiskefileter,
kendetegnet ved, at fiskefileterne udsættes for elektromagnetisk
stråling i området 325-365 nm, fortrinsvis omkring 340 nm, at en hvilken som
helst fluorescerende stråling i bølgelængdeområdet 365-450 nm, som emitteres
af fileten som resultat af denne bestråling, analyseres til identificering og
kvatificering af karakteristisk fluorescens fra ben i fileten og at hvis
fiskefileten indeholder en uønsket stor mængde ben eller et uønsket område
med ben eller et uønsket område med ben kasseres fileten eller det uønskede
område bortskæres.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
kvantificeringen udføres ved hjælp af fluorescensbilledanalyse eller
spektrofluorometri eller ved hjælp af en fotodetektor.
3. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 4-6, kendetegnet ved, at
kvantificeringen udføres ved hjælp af fluorescensbilledanalyse eller
spektrofluorometri eller ved hjælp af en fotodetektor.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at bestrålingen og
analysen udføres på fiskefileter som på et transportbånd føres forbi et
bestrålings- og analyseinstrument, og at analyseresultatet anvendes til at
styre en mekanisme til at udføre nævnte kassering eller bortskæring.«
Indsiger trak ved skrivelse af 19. maj 1993 indsigelsen tilbage og
udtalte:
»Ansøgeren har begrænset patentkravene således, at den patentansøgte
fremgangsmåde nu alene angår fiskeprodukter.
Vi kan derfor meddele Dem, at vi ikke har nogen indvendinger mod, at der
udstedes patent på grundlag af de foreliggende principale eller subsidiære
krav.«
Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den
7. november 1995.
Ingen gav møde.
Ankenævnet skal udtale:
Det tiltrædes, at ansøgningen er afslået, som den forelå for direktoratet.
Uanset at indsigelsen er frafaldet, findes det nærliggende at anvende det
ansøgte også i forhold til kvalitetskontrol af fiskeprodukter, hvorfor de nye
principale og subsidiære krav ikke kan føre til en ændret afgørelse.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen F. Grønbæk
L. Herborg T. Laubst
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling. Retsinformation · 3. august 1998
- Ansøgning om patent på en 'baglysprojektionsskærm' afslået, da opfindelsen ansås som videreudvikling af kendt teknik, der vil være nærliggende for en fagmand. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelse anset som fremgangsmåde ved tilvirkning af næringsmiddel og som næringsmiddel, og patent kunne derfor ikke meddeles. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om patent på lægemiddel og anvendelser deri af hyaluronsyre eller et farmakologisk acceptabelt salt deraf afslået Retsinformation · 5. marts 1999
- Ansøgning om patent på et redskab til overskæring af tyndvæggede rør af metalplade afslået Retsinformation · 2. marts 1999
- En tonertilførselsindretning fandtes ikke at adskille sig væsentligt fra det kendte. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til kontrollering af pakkers tæthed afslået, da fremgangsmåden og udformningen af apparatet ikke fandtes at adskille sig væsentligt fra den kendte teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentansøgning afslået, da opfindelsen ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- Fremgangsmåde og apparat til detektering af olieudsivning fra et borerør ikke anset for nyt. Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om grænsen mellem patenterbar opfindelse og programmer for datamaskiner samt opfindelseshøjde ved opfindelse til styring af kontrasten ved reproduktion. Retsinformation · 24. september 1997
- H.A.2.2.3.2.1.2 Husdyrkriteriers grænseværdier Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Ansøgning om patent på en 'baglysprojektionsskærm' afslået, da opfindelsen ansås som videreudvikling af kendt teknik, der vil være nærliggende for en fagmand. Retsinformation · 24. september 1997