Ansøgning om patent på fremgangsmåde til udvinding af insulin fra et insulin-protaminkompleks afslået, da det ansøgte patent ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ansøgning om patent på fremgangsmåde til
udvinding af insulin fra et insulin-protaminkompleks afslået, da det ansøgte
patent ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik.
År 1994, den 20. oktober afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg, Holm,
Ansgar Sørensen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 25/90: Klage fra
Eli Lilly and Company,
USA,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 27. april 1990
af patentansøgning nr. 0906 1983
Den 25. februar 1983 indleverede klageren en ansøgning om
patent på fremgangsmåde til udvinding af insulin fra et
insulin-protaminkompleks.
Ansøgningens krav lød således:
»1. Fremgangsmåde til genvinding af insulin fra et
insulin-protaminkompleks, kendetegnet ved , at man (1) bringer
insulin-protaminkomplekset i kontakt med et vandigt substrat med pH-værdi på
ca. 2 til ca. 5, og som indeholder et insulin-spaltende eller
depolymeriserende middel, en kationbytter og et salt i en koncentration på
fra ca. 0,1 mol til ca. 0,6 mol, og at man (2) udvinder insulinet, der
udviser et reduceret protaminindhold.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at saltet er
natriumchlorid og forefindes i en koncentration på fra ca. 0,2 mol til ca.
Læs alt
0,5 mol.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved , at
insulin-protaminkomplekset bringes i kontakt med det insulinspaltende eller
depolymeriserende middel, kationbytteren og saltet ved en temperatur på fra
ca. 453C til ca. 853C.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 3, kendetegnet ved , at det
insulinspaltende eller depolymeriserende middel er urinstof, der findes i det
vandige substrat i en koncentration på fra ca. 2 mol til ca. 8 mol.
5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved , at urinstoffet
forefindes i en koncentration på fra ca. 5 mol til ca. 8 mol.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 5, kendetegnet ved , at
kationbytteren er SP »Sephadex«, en sulfopropyl tværgående dextran.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved , at saltet
forefindes i en koncentration på fra ca. 0,35 mol til ca. 0,5 mol.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 7, kendetegnet ved , at
pH-værdien er fra ca. 3,5 til ca. 4,5.
9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at insulinet
genvindes i det væsentlige uden protamin.'
Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 19. oktober 1988:
» 1. Vi mener, at den opfindelse, De søger patent på, er ny.
Vi kan dog ikke vurdere, om opfindelsen er patenterbar, da vi ikke
kan se, om den adskiller sig væsentlig fra kendt teknik.
2. Den nærmest liggende kendt teknik er beskrevet i
EP-patentansøgning nr. 13.826. Herfra kendes en metode til
oprensning af insulin, hvor man opløser den forurenede insulin i
en insulinspaltende sur, vandig ureaopløsning, bringer denne
opløsning i kontakt med en kationbytter og eluerer med en vandig
opløsning indeholdende et uorganisk salt. Vi mener derfor ikke, at
det er overraskende, at metoden ifølge Deres opfindelse har samme
insulinoprensende virkning.
3. Hvis De mener, at Deres fremgangsmåde adskiller sig
væsentligt fra den allerede kendte teknik, fordi den har uventet,
nyttig virkning i forhold til denne, må De omarbejde ansøgningen
sådan, som anført nedenfor.
- De må i beskrivelsens indledning omtale den kendte teknik
tydeligt, og De må angive tydeligt, hvilken uventet, nyttig
virkning Deres metode har i forhold til den kendte teknik.
- De må dokumentere, at Deres metode har den angivne
virkning.
- Kravene må præciseres overfor den allerede kendte teknik.
4. Benævnelsen og beskrivelsen må tilpasses efter de ændrede
krav.«
Klageren anførte i skrivelse af 18. april 1989 følgende:
»Direktoratet er af den opfattelse, at den omhandlede
fremgangsmåde til udvinding af insulin fra et
insulin-protamin-kompleks er ny, hvorimod man ikke ser sig i stand
til at vurdere, hvorvidt opfindelsen er patentbar. I denne
sammenhæng henviser Direktoratet til offentliggjort EP
patentansøgning nr. 0 013 826, som angiveligt repræsenterer den
nærmest liggende kendte teknik. Nærmere bestemt angiver dette
skrift en fremgangsmåde til oprensning af insulin, hvorved man
opløser det urene insulin i en sur vandig urinstofopløsning,
bringer den resulterende opløsning i kontakt med en kationbytter
og eluerer med en vandig opløsning, der indeholder et uorganisk
salt.
På baggrund af den således kendte teknik er det ifølge
Direktoratet ikke overraskende, at fremgangsmåden ifølge
nærværende ansøgning har den samme insulin-oprensende virkning.
Hertil skal vi bemærke, at det fremdragne EP
offentliggørelsesskrift nr. 0 013 826 angår en fremgangsmåde til
oprensning af insulin, hvorimod fremgangsmåden ifølge opfindelsen
er en fremgangsmåde til dvinding af insulin fra en nærmere angivet
insulin-kilde. Med hensyn til den modholdte fremgangsmåde anføres
det på side 8 linie 13 ff. i EP skriftet, at insulinet, som skal
oprenses ved fremgangsmåden ifølge EP skriftet, er et produkt, som
forinden er blevet delvis oprenset, f.eks. ved saltudfældning, ved
isoelektrisk udfældning og/eller ved zink- eller
alkalimetalkrystallisation. Den i fremdragne skrift beskrevne
proces er blot en enkelt blandt mange kendte processer, som kan
anvendes til ekstraktion og oprensning af insulin fra
bugspytkirtler. Som omtalt i beskrivelsen til nærværende ansøgning
(side 1, linie 30 - side 2, linie 3) findes der righoldige
litteraturmængder, der vedrører ekstraktion og oprensning af
insulin fra bugspytkirtler, men derimod ingen litteratur, der
beskriver udvinding af insulin fra protamin-insulin-komplekser.
Nærværende ansøgning råder bod herpå.
Med andre ord angår den foreliggende opfindelse ikke
oprensning af insulin, men derimod dvinding af insulin fra et
protamin-insulin-kompleks. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er
således ikke (som i det modholdte skrift) en simpel separation.
Derimod er der tale om, at man nedbryder det som udgangsmateriale
anvendte kompleks under dannelse af frit insulin, som man derefter
udvinder. Denne proces er i alle enkeltheder helt forskellig fra
den proces, der ligger til grund for den fremdragne EP ansøgning.
Vi finder derfor ingen umiddelbar anledning til at ændre på
kravformuleringen, da nærværende opfindelse ikke kan siges at
bygge på den fra EP ansøgningen kendte teknik. Derimod skal vi
gerne optage ovenstående argumentation eller dele heraf i
beskrivelsens indledning til understregning af, at der er tale om
en i forhold til kendt teknik særegen fremgangsmåde.
At den omhandlede fremgangsmåde har den angivne virkning
fremgår efter vor opfattelse på fyldestgørende måde af de
eksempler, der allerede foreligger i ansøgningen.
Vi håber derfor, at opfindelsens patentbarhed vil kunne
anerkendes på det foreliggende grundlag.«
Direktoratet afslog ved skrivelse af 27. april 1990
ansøgningen med følgende begrundelse:
» 1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne
grunde ikke kunne imødekomme ansøgningen. Vi mener, at disse
grunde stadigvæk er til hinder for, at ansøgningen kan
imødekommes, og vi har derfor afslået den under henvisning til
patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger nedenfor.
2. Vi kan stadig ikke se, at Deres ansøgning adskiller sig
væsentligt fra den i EP-A-13826 beskrevne kendte teknik.
I både ovennævnte skrift og i Deres ansøgning er der tale om
en fremgangsmåde til isolering af insulin ud fra en ikke-ren
insulinopløsning. Begge fremgangsmåder angår opløsning af den
urene insulin i sur, vandig opløsning indeholdende et
denaturerende middel (urea), kontakt af denne opløsning med en
kationbytter og udvinding af et renere insulin ved eluering med
sur, vandig NaCl-opløsning. At udgangsmaterialet i Deres ansøgning
er et andet end i EP-A-13826, gør ikke ovennævnte til to
principielt forskellige fremgangsmåder.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 25. juni 1990
indbragt for Patentankenævnet.
I ankebegrundelse af 19. november 1990 har klageren
henstillet, at ansøgningen tilbagesendes til Patentdirektoratet
til fortsat behandling på grundlag af de foreliggende patentkrav.
Klageren har bl.a. anført følgende:
»...Som den nærmestliggende kendte teknik har Direktoratet
fremdraget EP-offentliggørelsesskrift nr. 0013826. Dette skrift
angiver en fremgangsmåde til oprensning af insulin, hvorved man
opløser det urene insulin i en sur vandig urinstofopløsning,
bringer den resulterende opløsning i kontakt med en kationbytter
og eluerer med en vandig opløsning, der indeholder et uorganisk
salt.
På baggrund af den således kendte teknik er det ifølge
Direktoratet ikke overraskende, at fremgangsmåden ifølge
nærværende ansøgning har den samme insulin-oprensende virkning.
Over for Direktoratet har vi gjort gældende, at det
fremdragne EP-offentliggørelsesskrift nr. 0013826 angår en
fremgangsmåde til oprensning af insulin, hvorimod fremgangsmåden
ifølge opfindelsen er en fremgangsmåde til dvinding af insulin fra
en nærmere angivet insulin-kilde. Med hensyn til den modholdte
fremgangsmåde anføres det på side 8 (linie 13 og de følgende
linier) i EP-skriftet, at insulinet, som skal oprenses ved den i
EP-skriftet angivne fremgangsmåde, er et produkt, som forinden er
blevet delvist oprenset, f.eks. ved saltudfældning, ved
isoelektrisk udfældning og/eller ved zink- eller
alkalimetalkrystallisation. Den i det fremdragne skrift beskrevne
proces er blot en enkelt blandt mange kendte processer, som kan
anvendes til ekstraktion og oprensning af insulin fra
bugspytkirtler. Som omtalt i beskrivelsen til nærværende ansøgning
(side 1, linie 30 - side 2, linie 3) findes der righoldige
litteraturmængder, der vedrører ekstraktion og oprensning af
insulin fra bugspytkirtler. Derimod findes der så vidt ansøgeren
bekendt ingen litteratur, der beskriver udvinding af insulin fra
protamin-insulin-komplekser. Den foreliggende oprindelse er blevet
til i et forsøg på at råde bod herpå.
Således angår den foreliggende opfindelse ikke oprensning af
insulin, men derimod dvinding af insulin fra et
protamin-insulin-kompleks. Det betyder, at fremgangsmåden ifølge
opfindelsen ikke (som i det modholdte skrift) er en simpel
separation. Der er derimod tale om, at man nedbryder det som
udgangsmateriale anvendte kompleks under dannelse af frit insulin,
som man derefter udvinder. Denne proces er i alle enkeltheder helt
forskellig fra den proces, der ligger til grund for fremdragne
EP-ansøgning.
I sit afslag af 27. april 1990 anfører Direktoratet, at man
stadig ikke kan se, at nærværende ansøgning adskiller sig
væsentligt fra den i ovennævnte EP-offentliggørelsesskrift nr.
0013826 beskrevne kendte teknik. Ifølge Direktoratet er der nemlig
i både det fremdragne EP-skrift og i nærværende ansøgning tale om
en fremgangsmåde til isolering af insulin ud fra en ikke-ren
insulin opløsning. Såvel den kendte fremgangsmåde som
fremgangsmåden ifølge oprindelsen går ifølge Direktoratet ud på,
at man opløser det urene insulin i en sur vandig opløsning, der
indeholder et denaturerende middel (urinstof), og bringer denne
opløsning i kontakt med en kationbytter. Herefter kan man udvinde
et renere insulin ved eluering med en sur vandig NaCl-opløsning.
At udgangsmaterialet ifølge nærværende ansøgning er et andet end
det udgangsmateriale, der anvendes ifølge det modholdte EP-skrift,
gør ifølge Direktoratet ikke ovennævnte processer til to
principielt forskellige fremgangsmåder.
Direktoratets synspunkt giver os anledning til endnu en gang
at understrege, at den foreliggende opfindelse ikke angår en
fremgangsmåde til oprensning af insulin. Derimod angår
opfindelsen, som det vil fremgå klart af det ovenstående, en
fremgangsmåde til udvinding af insulin fra et udgangsmateriale,
som ikke er insulin, men derimod et insulin-protamin-kompleks. Den
kendsgerning, at det af Direktoratet fremdragne EP-skrift angiver
en fremgangsmåde til oprensning af insulin fra en uren blanding,
der indeholder insulin, kan på ingen måde forlede en fagmand på
området til at antage, at man ved den således kendte fremgangsmåde
kan behandle et helt andet materiale, i dette tilfælde et
insulin-protamin-kompleks, og derved udvinde insulin ved
dekomponering af komplekset. Den kendsgerning, at det overraskende
har vist sig at være muligt at gå frem på denne måde, danner basis
for den foreliggende opfindelse, men har ikke på nogen måde kunnet
forudses på basis af den teknik, der var kendt på ansøgningens
prioritetsdag.
Direktoratets bemærkninger tyder på, at forbehandleren ikke
forstår denne forskel mellem opfindelsen og den kendte teknik,
eftersom det i afslaget anføres, at der både i det fremdragne
skrift og i nærværende ansøgning er tale om en fremgangsmåde til
isolering af insulin ud fra en uren insulinopløsning. Denne
antagelse er fuldstændig forkert, og vi finder, at forbehandleren
har misforstået eller fejlbedømt opfindelsen. Forbehandleren
anfører videre, at den kendsgerning, at udgangsmaterialet i
nærværende ansøgning er et andet end i det fremdragne
EP-offentliggørelsesskrift, ikke gør de to metoder til principielt
forskellige fremgangsmåder. Vi kan imidlertid vanskeligt se, at
denne påstand er holdbar. Der findes nemlig intet grundlag for at
antage, at en fremgangsmåde, ved hvilken man isolerer et givet
materiale fra en uren blanding, kan tillempes til en
fremgangsmåde, hvor man faktisk nedbryder et materiale med henblik
på at udvinde et af nedbrydningsprodukterne. De to procestyper er
i bund og grund forskellige fra hinanden.
Vi ønsker at opretholde de i sagen foreliggende patentkrav
som principale krav, idet vi skal bemærkes, at vi ikke finder
anledning til at fremkomme med subsidiære patentkrav.
Som det vil fremgå af det ovenstående, finder vi, at
nærværende ansøgning angår en fremgangsmåde, som i forhold til den
kendte teknik både er ny og særegen...«
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 24. maj 1994.
For klageren mødte civilingeniør Bent Christensen, der
henholdt sig til og uddybede de skriftlige indlæg.
Ankenævnet skal udtale:
I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det
for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet
resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. L. Herborg.
Arne Holm. Ansgar Sørensen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Patent på fremgangsmåde til kvalitetskontrol af fiske-, kvæg-, svine- og fjerkræprodukter ved fluorescensmåling afslået, da det fandtes nærliggende at anvende det ansøgte også i forhold til kvalitetskontrol af fiskeprodukter. Retsinformation · 3. august 1998
- Ansøgning om patent på fremgangsmåde til fremstilling af et vævsklæbestof på basis af humane eller animalske proteiner fra blov afslået, da det ansøgte patent ikke fandtes at afvige væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling. Retsinformation · 3. august 1998
- Fremgangsmåde og apparat til detektering af olieudsivning fra et borerør ikke anset for nyt. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om patent på en 'baglysprojektionsskærm' afslået, da opfindelsen ansås som videreudvikling af kendt teknik, der vil være nærliggende for en fagmand. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentdirektoratet afslog en ansøgning om patent på anordning ved en afløbsbrønd samt fremgangsmåde ved støbning af en sådan brønd eller en bundsektion til en sådan brønd. Afslaget stadfæstet af Patentankenævnet. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- AN 2000 00036 - supplerende beskyttelsescertifikatansøgning nr. CA 1997 00035 for bentazon - et plantebeskyttelsesmiddel Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. februar 2001
- Opfindelse anset som fremgangsmåde ved tilvirkning af næringsmiddel og som næringsmiddel, og patent kunne derfor ikke meddeles. Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2003 00032 – BA 2000 00375 Polypeptidsammensætninger med forbedret stabilitet – frembringelseshøjde. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. oktober 2004
- Opfindelse angående et insulinderivat ikke patenterbar. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelse adskilte sig ikke væsentligt fra tidligere kendt teknik Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om patent på fremgangsmåde til fremstilling af 1,6-dichlor-1,6-didoxy-beta-D-fructofuranosyl-4-chlor- 4-deoxy-alpha-galactopyranosid. Retsinformation · 16. marts 1998