Spring til indhold

Retsinformation

En farveklarende virkning af en cellulase blev anset for ny

KEN nr 60436 af 03/09/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

En farveklarende virkning af en cellulase blev

anset for ny

År 1991, den 3. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, Franck, Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. P 41/88:

Klage fra Novo-Nordisk A/S, Bagsværd,

over

Patentdirektoratets afgørelse af 2. november 1988 af patentansøgning nr.

4571 1985.

Den 8. oktober 1985 indleverede klageren en ansøgning om patent på et

»klaringsmiddel til textilfarver på stoffer og fremgangsmåde til

behandling af stoffer«.

Ansøgningens krav fremsendt ved skrivelse af 28. november 1985 lød

således:

»1.Klaringsmiddel til textilfarver på stoffer, kendetegnet

ved, at klaringsmidlet som aktiv bestanddel indeholder en cellulase.

2.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er

Humicola insolens cellulase.

3.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er

Sporotrichum pulverulentum cellulase.

4.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er

Fusarium oxysporum cellulase.

5.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er

Trichoderma reesei cellulase.

6.Klaringsmiddel ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at midlet

indeholder en cellulaseaktivitet svarende til mindst 5 CMC

cellulaseaktivitetsenheder pr. gram middel.

7.Klaringsmiddel ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at midlet er et

Læs alt

ikke-støvende granulat.

8.Klaringsmiddel ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at midlet er

indeholdt i en tablet.

9.Klaringsmiddel ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at midlet er en

vandig væske, fortrinsvis med et cellulasestabiliserende middel.

10. Klaringsmiddel ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at midlet er

en del af et detergent.

11. Klaringsmiddel ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at midlet

forefindes i en pose af et materiale, som disintegrerer ved en temperatur på

mindst 40 grader, eller som er opløselig i behandlingsvæsken.

12. Fremgangsmåde til behandling af et stof til tilvejebringelse af

farveklaring, kendetegnet ved, at stoffet behandles i en vandig væske

sammen med klaringsmidlet ifølge krav 1-11.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, kendetegnet ved, at pH-værdien og

temperaturen af det vandige medium er favorabel for aktiviteten og

stabiliteten af cellulasen, og at behandlingstiden er tilstrækkelig til

frembringelse af i det mindste en rimelig grad af cellulolytisk virkning.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 12-13, kendetegnet ved, at pH-værdien

og temperaturen af det vandige medium og behandlingstiden udvælges med

henblik på opnåelse af en maksimal eller i det væsentlige maksimal

cellulolytisk virkning.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 12-14, kendetegnet ved, at den

cellulolytiske aktivitet af det vandige medium er over 50 CMC

cellulaseaktivitetsenheder/ml vandigt medium«. Patentdirektoratet

udtalte i skrivelse af 14. august 1986:

» 1. Der kendes midler, der er beregnet til behandling af vasketøj i

vandig væske, og som indeholder cellulase som aktiv forbindelse, se f.eks. DK

patentansøgningerne nr. 1880/81 og 1209/84, DK fremlæggelsesskrift nr.

147.557, GB patentskrift nr. 1.368.599 og GB offentliggørelsesskrifterne

2.094.826, 2.095.275 og 2.124.244.

De kendte midler indeholder cellulaser fra samme eller væsentlig samme

kilder som de, der er angivet i krav 2-5, se navnlig ovennævnte DK

patentansøgninger og GB patentskrift nr. 1.368.599 side 1, linie 54 - side 2,

linie 9 og GB offentliggørelsesskrift nr. 2.094.826 side 3, linie 36 -side 6,

linie 34. De kendte midler kan indeholde det cellulaseholdige præparat som

sådant i form af pulver eller i opløsning eller det kan indeholde cellulasen

sammen med detergenter.

2. Det i krav 1-11 omhandlede middel er således kendt, uanset det i

kravene benævnes klaringsmiddel, idet der ikke ses at være nogen faktisk

forskel på midlet ifølge ansøgningen og de kendte midler.

3. De handlinger, der angives i krav 12-15 og i beskrivelsens omtale af

fremgangsmåder, er også de samme, som beskrives i ovennævnte ansøgninger og

trykskrifter, nemlig behandling med vandige cellulaseholdige medier i seperat

operation som i GB patentskrift nr. 1.368.599 eller samtidig med en

vaskeproces som i de øvrige skrifter.

4. Den effekt, der tilsigtes opnået med midlet og fremgangsmåden ifølge

ansøgningen, opnås af sig selv ved blot at anvende de fra ovennævnte skrifter

kendte midler efter deres formål, nemlig ved at behandle brugte

beklædningsgenstande med dem i vandigt medium med eller uden samtidig

anvendelse af detergenter. I øvrigt er cellulasens vaskemekanisme omtalt i GB

offentliggørelsesskrift nr. 2.094.826 side 1, linie 33-38.

5. Der er således ikke i ansøgningen beskrevet et nyt middel eller en ny

fremgangsmåde. Der er heller ikke ved hjælp af midlet eller fremgangsmåden

ifølge ansøgningen opnået en ny eller overraskende virkning. Der er alene

gjort opmærksom på en effekt, som opnås ved at anvende kendte midler i

overensstemmelse med deres formål, samt forklaret en teoretisk sammenhæng

mellem cellulasens kendte virkemåde og de dermed behandlede

beklædningsgenstandes udseende. En sådan opdagelse og forklaring af

sammenhængen indebærer ikke noget patenterbart. Ansøgningen skønnes derfor

ikke at omhandle en patenterbar opfindelse«.

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 23. september 1986 en

revideret beskrivelse men med de samme krav.

I skrivelsen anførte klageren bl.a.:

»Vi skal i forbindelse med betænkningens afsnit 1 henvise til, at vi

i den nye beskrivelse har indført et afsnit, hvori vi har anerkendt de af

direktoratet fremdragne modhold som kendt teknik. Herudover skal vi anføre,

at vi ikke på nogen måde generelt søger eneret på at anvende cellulase til

textilbehandling, men at vi udelukkende søger eneret på det tekniske produkt,

der fremkommer, når man udvælger en cellulase, indfører den i en beholder og

forsyner beholderen med en etikette med påskriften »Klaringsmiddel til

farvede stoffer, som indeholder eller består af cellulosebaserede

fibre«.

Efter vor opfattelse er det derfor ikke korrekt, når direktoratet i

betænkningens afsnit 2 drager den konklusion, at det omhandlede middel er

kendt. Den sagkyndige, der søger efter et farveklaringsmiddel, får ingen

vejledning til at vælge cellulase som et sådant i den tekniske litteratur,

der var offentliggjort før prioritetsdagen for den foreliggende ansøgning.

Hvad angår betænkningens afsnit 3 og 4 skal vi anføre, at de tekniske

handlinger ikke er helt de samme, idet cellulasen ved fremgangsmåden ifølge

opfindelsen tilføres fra en beholder, som bærer etiketten

»Klaringsmiddel til farvede stoffer, som indeholder eller består af

cellulosebaserede fibre«, mens cellulasen ved de kendte fremgangsmåder

er tilført fra en beholder med etiketten »Blødgøringsmiddel«.

Direktoratet konkluderer i betænkningens afsnit 5, at der ikke i

ansøgningen er beskrevet noget nyt middel eller nogen ny fremgangsmåde, og at

der heller ikke ved midlet eller fremgangsmåden ifølge opfindelsen er opnået

nogen ny eller overraskende virkning. Denne konklusion står i et eklatant

modsætningsforhold til den konklusion, som Dansk Beklædnings- og Textil

Institut, der må anses for at omfatte de mest kvalificerede nationale

eksperter, er kommet til, jf. vedlagte erklæring af 16. september 1986'.

Direktoratet afslog ved skrivelse af 2. november 1988 ansøgningen med

følgende begrundelse:

» 1. Vi har ingen mulighed for at imødekomme Deres ansøgning, selv om

vi erkender, at de stofprøver og det farvefoto, som De har fremsendt sammen

med Deres ovennævnte brev, viser, at der opnås en fordelagtig virkning ved at

behandle farvede tekstilstoffer med et cellulaseholdigt middel.

2. Som vi tidligere har anført i vort brev af 14. august 1986 kendes der

vaskemidler og blødgøringsmidler, der indeholder cellulase som aktiv

forbindelse, se DK patentansøgningerne nr. 1880/81 og 1209/84, DK

fremlæggelsesskrift nr. 147557, GB patentskrift nr. 1368599 og GB

offentliggørelsesskrifterne nr. 2094826, 2095275 og 2124244.

3. Der er ikke nogen indholdsmæsig forskel på de kendte midler og det

middel, som De søger patent på. Der er heller ikke nogen forskel i den måde,

hvorpå man behandler tekstilmaterialerne med Deres middel, og den måde hvorpå

man behandler med de kendte midler.

4. De angiver da også selv i Deres ovennævnte brev, at forskellen fra de

kendte midler består i påskriften på etiketten. De angiver også, at

forskellen på Deres fremgangsmåde og de kendte fremgangsmåder består i, at

midlet tilføres fra en beholder, der bærer etiketten »Klaringsmiddel til

farvede stoffer, som indeholder eller består af cellulosebaserede

fibre«.

5. Vi må derfor fastholde, at der ikke foreligger et nyt middel eller en

ny fremgangsmåde.

6. Vi må også fastholde, at den effekt, som er opnået med Deres middel,

også er opnået ved at anvende de kendte midler efter deres formål. Effekten

er uafhængig af påskriften på etiketten.

7. Det nye i Deres ansøgning består i erkendelsen af, at en effekt, der

opnås ved at anvende de kendte midler på den kendte måde, skyldes

cellulaseindholdet.

En sådan opdagelse og forklaringen af cellulasens virkemåde kan ikke

patenteres'.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 22. december 1988 indbragt

for Patentankenævnet med følgende nye krav:

»Fremgangsmåde til behandling af et tekstilstof til tilvejebringelse

af farveklaring, kendetegnet ved, at man behandler rent, farvet, men

falmet tekstilstof på cellulosefiberbasis med en vandig opløsning af

cellulase i mindst 30 minutter, at cellulasekoncentrationen overskrider 250

CMC enheder/liter, og at pH værdien af den vandige cellulaseopløsning har en

værdi, ved hvilken cellulasen udviser en høj aktivitet«.

Klageren har bl.a. anført:

Dette hovedkrav svarer i øvrigt næsten fuldstændig til hovedkravet i det

USA-patent nr. 4.738.682, der blev udstedt på basis af den tilsvarende

patentansøgning i USA.

Der er efter vor opfattelse ingen tvivl om, at dette hovedkrav udviser

nyhed over for de af direktoratet fremdragne modhold. Vi mener også, at det

udviser opfindelseshøjde over for de af direktoratet fremdragne modhold, og

vi anmoder høfligst om en frist til at fremsende nærmere begrundelse herfor'.

I skrivelse af 15. marts 1989 har klageren nedlagt påstand om, at den

påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat

behandling principalt på grundlag af krav af 22. december 1988, subsidiært på

grundlag af følgende krav:

»12. Fremgangsmåde til behandling af et stof til tilvejebringelse af

farveklaring, kendetegnet ved, at stoffet behandlet i en vandig væske

sammen med klaringsmidlet ifølge krav 1-11«.

Klageren har som ankebegrundelse bl.a. anført:

»1.Det nu fremsendte krav 1 adskiller sig fra krav 12 af 23.

september 1986 i følgende henseender:

a)Stoffet er begrænset til, at det skal være rent, farvet og falmet.

b) Behandlingstiden skal være mindst 30 minutter.

c) Cellulasekoncentrationen skal overskride 250 CMC enheder/liter.

d) pH og temperatur af den vandige cellulaseopløsning har en værdi, ved

hvilken cellulasen udviser en høj aktivitet.

2.Det nu fremsendte krav 2 adskiller sig fra krav 12 af 23. september 1986

i følgende henseender:

a)Det er begrænset med de ovenfor anførte begrænsninger 1a), 1b), 1c) og

1d).

b) Cellulasen er begrænset til de cellulaser, der kan fremstilles ved

hjælp af de 4 angivne mikroorganismer.

For overskuelighedens skyld skal vi referere til de af direktoratet

fremdragne modhold på følgende måde:

Fremdragne modhold:

1. DK ansøgning 1880/81, 2. DK ansøgning 1209/84, 3. DK fremlæggelse

147557, 4. GB patentskrift nr. 1368599, 5. GB offentliggørelsesskrift nr.

2094826, 6.GB offentliggørelsesskrift nr. 2095275 og 7. GB

offentliggørelsesskrift nr. 2124244.

For modholdene 1, 2, 3, 5, 6 og 7 gælder, at de alle klart omhandler

vaskemidler og dermed behandling af snavset tøj, i modsætning til

fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som den er defineret ved det nu fremsendte

hovedkrav. Behandlingen af falmet tøj fremgår heller ikke af nogle af disse

modhold. Af modhold 4, side 3, linie 28-35 fremgår det, at enzymbehandlingen

er tiltænkt til snavset tøj: heller ikke modhold 4 beskriver behandlingen af

falmet tøj. Det må retfærdigvis medgives, at det i eksempel 2 (modhold 4)

angivne tekstilmateriale er vasket flere gange, og derfor må antages at være

rent.

Hvad angår den tekniske virkning skal vi henvise til, at direktoratet i

betænkningen af 2. november 1988 uforbeholdent har medgivet, at der opnås en

fordelagtig virkning ved at behandle farvede tekstilstoffer med et

cellulaseholdigt middel. Dette er helt i overensstemmelse med, at Dansk

Beklædnings- og Textil Institut i erklæringen af 16. september 1986 klart har

medgivet tilstedeværelsen af den overraskende farveklarende virkning. Den

helt exceptionelle farveklarende virkning var tillige ikke mindst

overraskende for vore egne forskere, som stadig savner en fyldestgørende

forklaring herpå.

Da opfindelsen, sådan som den er defineret ved det nu fremsendte kravsæt,

både er ny og udviser en overraskende farveklaring, mener vi, at opfindelsens

patenterbarhed ikke kan drages i tvivl«.

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 25. april 1991.

For klageren mødte civilingeniør Niels Bach, Per Falholt og Peter Rosholm.

Civilingeniør Niels Bach forelagde sagen, idet han i det væsentlige

henholdt sig til det skriftlige materiale, som nærmere blev uddybet.

Klageren påstod

principalt sagen tilbagesendt til Direktoratet til fortsat behandling af

patentkravet af 22. december 1988,

subsidiært til fortsat behandling af følgende krav af 19. april 1991:

»Anvendelse af en cellulase til behandling af et tekstilstof,

kendetegnet ved at der tilvejebringes en farveklaring ved, at man

udfører en behandling omfattende samtidig omrøring eller anden dynamisk

påvirkning af et rent, farvet, men falmet tekstilstof på cellulosefiberbasis

med en vandig opløsning af Humicola insolens cellulase uden additiver i

mindst 30 minutter, at cellulasekoncentrationen overskrider 250 CMC

enheder/liter, og at pH og temperaturen af den vandige cellulaseopløsning har

en værdi, ved hvilken cellulasen udviser en høj aktivitet.«

Klageren fremhævede bl.a., at opfindelsens tekniske virkning var særdeles

overraskende, og at anvendelseskrav var godkendt i det tilsvarende

Europapatent. Der var udstedt patent i USA, og en række andre lande

forventedes snart at følge efter.

Per Falholt gav en teknisk forklaring under henvisning til nogle fremlagte

testlapper.

Ankenævnet skal udtale:

Vedrørende den tekniske virkning:

På grundlag af den foreliggende erklæring fra Dansk Beklædnings- og

Tekstil Institut samt på basis af prøver forelagt nævnet anses den

farveklarende virkning, der opnås ved farveklaringsprocessen, for

dokumenteret.

Vedrørende opfindelsens nyhed:

Det har på ansøgningstidspunktet været kendt at anvende cellulaser i

forbindelse med vaskeprocesser bl.a. som blødgøringsmidler. Det i sagen

fremdragne materiale giver imidlertid ingen indikation af, at der i

forbindelse med de hidtil kendte anvendelser af cellulase er konstateret

nogen form for farveklarende virkning. Den farveklarende virkning på kulørte

tekstilmaterialer, der under hensigtsmæssige omstændigheder eksponeres for

visse cellulaser, er således ifølge det foreliggende ikke tidligere kendt.

Vedrørende opfindelseshøjden:

På baggrund af de på ansøgningstidspunktet kendte anvendelser af

cellulaser herunder processer til behandling af tekstilmaterialer, skønnes

det ikke at have været nærliggende for en fagmand på området at anvise en

fremgangsmåde til farveklaring af kulørte tekstiler baseret på anvendelsen af

cellulaser.

På baggrund af det anførte findes sagen at burde tilbagesendes til

Direktoratet til fortsat realitetsbehandling af patentkravet af 19. april

1991, hvori beskrives en fremgangsmåde til opnåelse af den farveklarende

virkning under anvendelse af en specifik cellulase, Humicola insolens, som

synes at frembringe den tilsigtede virkning, når den anvendes under de

beskrevne procesbetingelser.

Det bemærkes, at nævnet ikke herved har taget stilling til, hvorvidt

patent bør meddeles, eller om kravet bør omformuleres, eventuelt således, at

der som betingelse for udstedelse af patent anføres kvantitative pH- og

temperaturintervaller i kravets kendetegnende del.

Herefter

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten

af kravet af 19. april 1991.

Grønning-Nielsen.

Hans Chr. Thomsen.

E. Franck.

P. Terndrup Pedersen.

Ansgar Sørensen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter