En farveklarende virkning af en cellulase blev anset for ny
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
En farveklarende virkning af en cellulase blev
anset for ny
År 1991, den 3. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans
Chr. Thomsen, Franck, Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)
følgende
K E N D E L S E
i sagen j.nr. P 41/88:
Klage fra Novo-Nordisk A/S, Bagsværd,
over
Patentdirektoratets afgørelse af 2. november 1988 af patentansøgning nr.
4571 1985.
Den 8. oktober 1985 indleverede klageren en ansøgning om patent på et
»klaringsmiddel til textilfarver på stoffer og fremgangsmåde til
behandling af stoffer«.
Ansøgningens krav fremsendt ved skrivelse af 28. november 1985 lød
således:
»1.Klaringsmiddel til textilfarver på stoffer, kendetegnet
ved, at klaringsmidlet som aktiv bestanddel indeholder en cellulase.
2.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er
Humicola insolens cellulase.
3.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er
Sporotrichum pulverulentum cellulase.
4.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er
Fusarium oxysporum cellulase.
5.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er
Trichoderma reesei cellulase.
6.Klaringsmiddel ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at midlet
indeholder en cellulaseaktivitet svarende til mindst 5 CMC
cellulaseaktivitetsenheder pr. gram middel.
7.Klaringsmiddel ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at midlet er et
Læs alt
ikke-støvende granulat.
8.Klaringsmiddel ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at midlet er
indeholdt i en tablet.
9.Klaringsmiddel ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at midlet er en
vandig væske, fortrinsvis med et cellulasestabiliserende middel.
10. Klaringsmiddel ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at midlet er
en del af et detergent.
11. Klaringsmiddel ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at midlet
forefindes i en pose af et materiale, som disintegrerer ved en temperatur på
mindst 40 grader, eller som er opløselig i behandlingsvæsken.
12. Fremgangsmåde til behandling af et stof til tilvejebringelse af
farveklaring, kendetegnet ved, at stoffet behandles i en vandig væske
sammen med klaringsmidlet ifølge krav 1-11.
13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, kendetegnet ved, at pH-værdien og
temperaturen af det vandige medium er favorabel for aktiviteten og
stabiliteten af cellulasen, og at behandlingstiden er tilstrækkelig til
frembringelse af i det mindste en rimelig grad af cellulolytisk virkning.
14. Fremgangsmåde ifølge krav 12-13, kendetegnet ved, at pH-værdien
og temperaturen af det vandige medium og behandlingstiden udvælges med
henblik på opnåelse af en maksimal eller i det væsentlige maksimal
cellulolytisk virkning.
15. Fremgangsmåde ifølge krav 12-14, kendetegnet ved, at den
cellulolytiske aktivitet af det vandige medium er over 50 CMC
cellulaseaktivitetsenheder/ml vandigt medium«. Patentdirektoratet
udtalte i skrivelse af 14. august 1986:
» 1. Der kendes midler, der er beregnet til behandling af vasketøj i
vandig væske, og som indeholder cellulase som aktiv forbindelse, se f.eks. DK
patentansøgningerne nr. 1880/81 og 1209/84, DK fremlæggelsesskrift nr.
147.557, GB patentskrift nr. 1.368.599 og GB offentliggørelsesskrifterne
2.094.826, 2.095.275 og 2.124.244.
De kendte midler indeholder cellulaser fra samme eller væsentlig samme
kilder som de, der er angivet i krav 2-5, se navnlig ovennævnte DK
patentansøgninger og GB patentskrift nr. 1.368.599 side 1, linie 54 - side 2,
linie 9 og GB offentliggørelsesskrift nr. 2.094.826 side 3, linie 36 -side 6,
linie 34. De kendte midler kan indeholde det cellulaseholdige præparat som
sådant i form af pulver eller i opløsning eller det kan indeholde cellulasen
sammen med detergenter.
2. Det i krav 1-11 omhandlede middel er således kendt, uanset det i
kravene benævnes klaringsmiddel, idet der ikke ses at være nogen faktisk
forskel på midlet ifølge ansøgningen og de kendte midler.
3. De handlinger, der angives i krav 12-15 og i beskrivelsens omtale af
fremgangsmåder, er også de samme, som beskrives i ovennævnte ansøgninger og
trykskrifter, nemlig behandling med vandige cellulaseholdige medier i seperat
operation som i GB patentskrift nr. 1.368.599 eller samtidig med en
vaskeproces som i de øvrige skrifter.
4. Den effekt, der tilsigtes opnået med midlet og fremgangsmåden ifølge
ansøgningen, opnås af sig selv ved blot at anvende de fra ovennævnte skrifter
kendte midler efter deres formål, nemlig ved at behandle brugte
beklædningsgenstande med dem i vandigt medium med eller uden samtidig
anvendelse af detergenter. I øvrigt er cellulasens vaskemekanisme omtalt i GB
offentliggørelsesskrift nr. 2.094.826 side 1, linie 33-38.
5. Der er således ikke i ansøgningen beskrevet et nyt middel eller en ny
fremgangsmåde. Der er heller ikke ved hjælp af midlet eller fremgangsmåden
ifølge ansøgningen opnået en ny eller overraskende virkning. Der er alene
gjort opmærksom på en effekt, som opnås ved at anvende kendte midler i
overensstemmelse med deres formål, samt forklaret en teoretisk sammenhæng
mellem cellulasens kendte virkemåde og de dermed behandlede
beklædningsgenstandes udseende. En sådan opdagelse og forklaring af
sammenhængen indebærer ikke noget patenterbart. Ansøgningen skønnes derfor
ikke at omhandle en patenterbar opfindelse«.
Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 23. september 1986 en
revideret beskrivelse men med de samme krav.
I skrivelsen anførte klageren bl.a.:
»Vi skal i forbindelse med betænkningens afsnit 1 henvise til, at vi
i den nye beskrivelse har indført et afsnit, hvori vi har anerkendt de af
direktoratet fremdragne modhold som kendt teknik. Herudover skal vi anføre,
at vi ikke på nogen måde generelt søger eneret på at anvende cellulase til
textilbehandling, men at vi udelukkende søger eneret på det tekniske produkt,
der fremkommer, når man udvælger en cellulase, indfører den i en beholder og
forsyner beholderen med en etikette med påskriften »Klaringsmiddel til
farvede stoffer, som indeholder eller består af cellulosebaserede
fibre«.
Efter vor opfattelse er det derfor ikke korrekt, når direktoratet i
betænkningens afsnit 2 drager den konklusion, at det omhandlede middel er
kendt. Den sagkyndige, der søger efter et farveklaringsmiddel, får ingen
vejledning til at vælge cellulase som et sådant i den tekniske litteratur,
der var offentliggjort før prioritetsdagen for den foreliggende ansøgning.
Hvad angår betænkningens afsnit 3 og 4 skal vi anføre, at de tekniske
handlinger ikke er helt de samme, idet cellulasen ved fremgangsmåden ifølge
opfindelsen tilføres fra en beholder, som bærer etiketten
»Klaringsmiddel til farvede stoffer, som indeholder eller består af
cellulosebaserede fibre«, mens cellulasen ved de kendte fremgangsmåder
er tilført fra en beholder med etiketten »Blødgøringsmiddel«.
Direktoratet konkluderer i betænkningens afsnit 5, at der ikke i
ansøgningen er beskrevet noget nyt middel eller nogen ny fremgangsmåde, og at
der heller ikke ved midlet eller fremgangsmåden ifølge opfindelsen er opnået
nogen ny eller overraskende virkning. Denne konklusion står i et eklatant
modsætningsforhold til den konklusion, som Dansk Beklædnings- og Textil
Institut, der må anses for at omfatte de mest kvalificerede nationale
eksperter, er kommet til, jf. vedlagte erklæring af 16. september 1986'.
Direktoratet afslog ved skrivelse af 2. november 1988 ansøgningen med
følgende begrundelse:
» 1. Vi har ingen mulighed for at imødekomme Deres ansøgning, selv om
vi erkender, at de stofprøver og det farvefoto, som De har fremsendt sammen
med Deres ovennævnte brev, viser, at der opnås en fordelagtig virkning ved at
behandle farvede tekstilstoffer med et cellulaseholdigt middel.
2. Som vi tidligere har anført i vort brev af 14. august 1986 kendes der
vaskemidler og blødgøringsmidler, der indeholder cellulase som aktiv
forbindelse, se DK patentansøgningerne nr. 1880/81 og 1209/84, DK
fremlæggelsesskrift nr. 147557, GB patentskrift nr. 1368599 og GB
offentliggørelsesskrifterne nr. 2094826, 2095275 og 2124244.
3. Der er ikke nogen indholdsmæsig forskel på de kendte midler og det
middel, som De søger patent på. Der er heller ikke nogen forskel i den måde,
hvorpå man behandler tekstilmaterialerne med Deres middel, og den måde hvorpå
man behandler med de kendte midler.
4. De angiver da også selv i Deres ovennævnte brev, at forskellen fra de
kendte midler består i påskriften på etiketten. De angiver også, at
forskellen på Deres fremgangsmåde og de kendte fremgangsmåder består i, at
midlet tilføres fra en beholder, der bærer etiketten »Klaringsmiddel til
farvede stoffer, som indeholder eller består af cellulosebaserede
fibre«.
5. Vi må derfor fastholde, at der ikke foreligger et nyt middel eller en
ny fremgangsmåde.
6. Vi må også fastholde, at den effekt, som er opnået med Deres middel,
også er opnået ved at anvende de kendte midler efter deres formål. Effekten
er uafhængig af påskriften på etiketten.
7. Det nye i Deres ansøgning består i erkendelsen af, at en effekt, der
opnås ved at anvende de kendte midler på den kendte måde, skyldes
cellulaseindholdet.
En sådan opdagelse og forklaringen af cellulasens virkemåde kan ikke
patenteres'.
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 22. december 1988 indbragt
for Patentankenævnet med følgende nye krav:
»Fremgangsmåde til behandling af et tekstilstof til tilvejebringelse
af farveklaring, kendetegnet ved, at man behandler rent, farvet, men
falmet tekstilstof på cellulosefiberbasis med en vandig opløsning af
cellulase i mindst 30 minutter, at cellulasekoncentrationen overskrider 250
CMC enheder/liter, og at pH værdien af den vandige cellulaseopløsning har en
værdi, ved hvilken cellulasen udviser en høj aktivitet«.
Klageren har bl.a. anført:
Dette hovedkrav svarer i øvrigt næsten fuldstændig til hovedkravet i det
USA-patent nr. 4.738.682, der blev udstedt på basis af den tilsvarende
patentansøgning i USA.
Der er efter vor opfattelse ingen tvivl om, at dette hovedkrav udviser
nyhed over for de af direktoratet fremdragne modhold. Vi mener også, at det
udviser opfindelseshøjde over for de af direktoratet fremdragne modhold, og
vi anmoder høfligst om en frist til at fremsende nærmere begrundelse herfor'.
I skrivelse af 15. marts 1989 har klageren nedlagt påstand om, at den
påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat
behandling principalt på grundlag af krav af 22. december 1988, subsidiært på
grundlag af følgende krav:
»12. Fremgangsmåde til behandling af et stof til tilvejebringelse af
farveklaring, kendetegnet ved, at stoffet behandlet i en vandig væske
sammen med klaringsmidlet ifølge krav 1-11«.
Klageren har som ankebegrundelse bl.a. anført:
»1.Det nu fremsendte krav 1 adskiller sig fra krav 12 af 23.
september 1986 i følgende henseender:
a)Stoffet er begrænset til, at det skal være rent, farvet og falmet.
b) Behandlingstiden skal være mindst 30 minutter.
c) Cellulasekoncentrationen skal overskride 250 CMC enheder/liter.
d) pH og temperatur af den vandige cellulaseopløsning har en værdi, ved
hvilken cellulasen udviser en høj aktivitet.
2.Det nu fremsendte krav 2 adskiller sig fra krav 12 af 23. september 1986
i følgende henseender:
a)Det er begrænset med de ovenfor anførte begrænsninger 1a), 1b), 1c) og
1d).
b) Cellulasen er begrænset til de cellulaser, der kan fremstilles ved
hjælp af de 4 angivne mikroorganismer.
For overskuelighedens skyld skal vi referere til de af direktoratet
fremdragne modhold på følgende måde:
Fremdragne modhold:
1. DK ansøgning 1880/81, 2. DK ansøgning 1209/84, 3. DK fremlæggelse
147557, 4. GB patentskrift nr. 1368599, 5. GB offentliggørelsesskrift nr.
2094826, 6.GB offentliggørelsesskrift nr. 2095275 og 7. GB
offentliggørelsesskrift nr. 2124244.
For modholdene 1, 2, 3, 5, 6 og 7 gælder, at de alle klart omhandler
vaskemidler og dermed behandling af snavset tøj, i modsætning til
fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som den er defineret ved det nu fremsendte
hovedkrav. Behandlingen af falmet tøj fremgår heller ikke af nogle af disse
modhold. Af modhold 4, side 3, linie 28-35 fremgår det, at enzymbehandlingen
er tiltænkt til snavset tøj: heller ikke modhold 4 beskriver behandlingen af
falmet tøj. Det må retfærdigvis medgives, at det i eksempel 2 (modhold 4)
angivne tekstilmateriale er vasket flere gange, og derfor må antages at være
rent.
Hvad angår den tekniske virkning skal vi henvise til, at direktoratet i
betænkningen af 2. november 1988 uforbeholdent har medgivet, at der opnås en
fordelagtig virkning ved at behandle farvede tekstilstoffer med et
cellulaseholdigt middel. Dette er helt i overensstemmelse med, at Dansk
Beklædnings- og Textil Institut i erklæringen af 16. september 1986 klart har
medgivet tilstedeværelsen af den overraskende farveklarende virkning. Den
helt exceptionelle farveklarende virkning var tillige ikke mindst
overraskende for vore egne forskere, som stadig savner en fyldestgørende
forklaring herpå.
Da opfindelsen, sådan som den er defineret ved det nu fremsendte kravsæt,
både er ny og udviser en overraskende farveklaring, mener vi, at opfindelsens
patenterbarhed ikke kan drages i tvivl«.
Sagen har været behandlet på nævnets møde den 25. april 1991.
For klageren mødte civilingeniør Niels Bach, Per Falholt og Peter Rosholm.
Civilingeniør Niels Bach forelagde sagen, idet han i det væsentlige
henholdt sig til det skriftlige materiale, som nærmere blev uddybet.
Klageren påstod
principalt sagen tilbagesendt til Direktoratet til fortsat behandling af
patentkravet af 22. december 1988,
subsidiært til fortsat behandling af følgende krav af 19. april 1991:
»Anvendelse af en cellulase til behandling af et tekstilstof,
kendetegnet ved at der tilvejebringes en farveklaring ved, at man
udfører en behandling omfattende samtidig omrøring eller anden dynamisk
påvirkning af et rent, farvet, men falmet tekstilstof på cellulosefiberbasis
med en vandig opløsning af Humicola insolens cellulase uden additiver i
mindst 30 minutter, at cellulasekoncentrationen overskrider 250 CMC
enheder/liter, og at pH og temperaturen af den vandige cellulaseopløsning har
en værdi, ved hvilken cellulasen udviser en høj aktivitet.«
Klageren fremhævede bl.a., at opfindelsens tekniske virkning var særdeles
overraskende, og at anvendelseskrav var godkendt i det tilsvarende
Europapatent. Der var udstedt patent i USA, og en række andre lande
forventedes snart at følge efter.
Per Falholt gav en teknisk forklaring under henvisning til nogle fremlagte
testlapper.
Ankenævnet skal udtale:
Vedrørende den tekniske virkning:
På grundlag af den foreliggende erklæring fra Dansk Beklædnings- og
Tekstil Institut samt på basis af prøver forelagt nævnet anses den
farveklarende virkning, der opnås ved farveklaringsprocessen, for
dokumenteret.
Vedrørende opfindelsens nyhed:
Det har på ansøgningstidspunktet været kendt at anvende cellulaser i
forbindelse med vaskeprocesser bl.a. som blødgøringsmidler. Det i sagen
fremdragne materiale giver imidlertid ingen indikation af, at der i
forbindelse med de hidtil kendte anvendelser af cellulase er konstateret
nogen form for farveklarende virkning. Den farveklarende virkning på kulørte
tekstilmaterialer, der under hensigtsmæssige omstændigheder eksponeres for
visse cellulaser, er således ifølge det foreliggende ikke tidligere kendt.
Vedrørende opfindelseshøjden:
På baggrund af de på ansøgningstidspunktet kendte anvendelser af
cellulaser herunder processer til behandling af tekstilmaterialer, skønnes
det ikke at have været nærliggende for en fagmand på området at anvise en
fremgangsmåde til farveklaring af kulørte tekstiler baseret på anvendelsen af
cellulaser.
På baggrund af det anførte findes sagen at burde tilbagesendes til
Direktoratet til fortsat realitetsbehandling af patentkravet af 19. april
1991, hvori beskrives en fremgangsmåde til opnåelse af den farveklarende
virkning under anvendelse af en specifik cellulase, Humicola insolens, som
synes at frembringe den tilsigtede virkning, når den anvendes under de
beskrevne procesbetingelser.
Det bemærkes, at nævnet ikke herved har taget stilling til, hvorvidt
patent bør meddeles, eller om kravet bør omformuleres, eventuelt således, at
der som betingelse for udstedelse af patent anføres kvantitative pH- og
temperaturintervaller i kravets kendetegnende del.
Herefter
bestemmes:
Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten
af kravet af 19. april 1991.
Grønning-Nielsen.
Hans Chr. Thomsen.
E. Franck.
P. Terndrup Pedersen.
Ansgar Sørensen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Kemisk produkt adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik, og patent ikke meddelt Retsinformation · 24. september 1997
- Klageren i patentsag dokumenterede, at en opfindelse ikke var ny. Retsinformation · 24. september 1997
- Tilbagesendelse af patentansøgning med henblik på udstedelse af patent efter ændring af patentkrav. Retsinformation · 24. september 1997
- Varmeveksler anset for upatenterbar Retsinformation · 24. september 1997
- Ønske om ændring i patentansøgnings basisdokumenter ikke imødekommet. Retsinformation · 24. september 1997
- En opfindelse adskilte sig ikke væsentligt fra det kendte Retsinformation · 24. september 1997