Apparat til forebyggelse af dannelsen af elektrostatisk ladning på en person ikke anset for patenterbar.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Apparat til forebyggelse af dannelsen af
elektrostatisk ladning på en person ikke anset for patenterbar.
År 1984, den 2. maj afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen,
Asger Nielsen, Ansgar Sørensen, Vørts) følgende
k e n d e l s e
i sagen j.nr. P. 36/80: Klage fra
P.B. Nielsen,
Ringsted,
v/Internationalt Patent-Bureau
over
patentdirektoratets afgørelse af 22. september 1980 af patentansøgning nr.
3343/77 efter indsigelse fra
Laboratoriet for teknisk fysik I,
Danmarks tekniske Højskole.
Den 18. december 1978 fremlagdes under nr. 139.093 en den 25. juli 1977
indleveret ansøgning om patent på et »antielektrostatisk
selvhjælpsapparat«. De fremlagte 2 krav lød således:
»1. Antielektrostatisk selvhjælpsapparat bestående af et par til
berøring med brugerens fødder eller hænder beregnede metalliske plader med
jordforbindelse, k e n d e t e g n e t ved, at hver plade er sluttet til en
blindt endende spole, som omsluttes af eller selv omslutter en blindt
startende jordforbundet spole.
2. Selvhjælpsapparat ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der i
spolerne er indskudt en kobberkerne.«
I beskrivelsens 4. afsnit anføres det, at formålet med opfindelsen er at
anvise et apparat, hvor risikoen ved direkte jordforbindelse er elimineret.
Laboratoriet for teknisk fysik I, Danmarks tekniske Højskole nedlagde
indsigelse mod meddelelse af patent under henvisnikng til, at apparatet ikke
indeholder noget konstruktivt i forbindelse med statisk elektricitet, hverken
hvad angår modvirkning af ladningsadskillelse eller afledning af allerede
Læs alt
opsamlede ladninger.
I skrivelse af 12. september 1979 meddelte patentdirektoratet ansøgeren
følgende:
»Det fremgår klart af beskrivelsen at formålet med opfindelsen er at
forhindre faren ved samtidig berøring af elektriske installationer og plader
der er jordforbundne. Det må derfor betegnes som irrelevant om talen er om
forhindring af opbygningen af ladninger eller om en afladning, eftersom
forebyggelsen skal ske ved at eventuelt opståede elektrostatiske ladninger
afledes til jord.
I øvrigt er det sagens behandling uvedkommende idet apparater til
afladning - eller forhindring af opladning - af personer var kendt før
ansøgningens indleveringsdag og også i beskrivelsen er omtalt som kendt.
Det nye ifølge forklaringen og kravene er at berøringspladerne ikke er
direkte forbundet til jord, men over to tætkoblede spoler der er indbyrdes
isoleret fra hinanden og hvoraf den ene er forbundet til berøringspladerne og
den anden til jord.
Der er ikke i beskrivelsen givet nogen egentlig forklaring af virkningen
af denne foranstaltning, men det fremgår at det formenes at statiske
ladninger hindres i at opbygges, altså at der er afladning fra disse til
jord, medens der ikke kan gå strømme fra elektriske apparater gennem en sådan
»jordforbindelse«. Dette er som anført i indsigelsen i strid med
velkendte fysiske love.
I øvrigt fremgår det af den forsøgsrapport, der henvises til i 5. afsnit
af Deres ovennævnte skrivelse, at der er tale om en velkendt fysisk egenskab
af tætviklede spoler, nemlig at de har en kapacitet, og virkningen af en
kapacitet i et elektrisk kredsløb er velkendt. Den kan ikke føre jævnstrøm,
men vekselstrøm som ved så små kapaciteter som her, en
vekselspændingsfrekvens på 50 HZ og en spænding på 220 volt giver en
strømstyrke af størrelsesordenen 0.1 mA, altså en ganske uskadelig
strømstyrke.
Det er velkendt at indskyde kondensatorer som sikring mellem dele der kan
berøres og dele der enten er spændingsførende eller hvor der er risiko for at
apparatdele kan blive spændingsførende, jfr. f.eks. ydre tilslutninger til
radioapparater og forstærkere. Med hensyn til berøringssikkerheden er
virkningen af en kondensator den samme som virkningen af en stor modstand,
hvorfor det må betegnes som et valg blandt kendte muligheder at indskyde en
sikringskondensator i en jordledning og da en kondensator fremstillet på den
angivne måde ikke virker anderledes end enhver anden kapacitet, ses
ansøgningen ikke at give anvisning på nogen ny teknik, idet apparatet i
øvrigt - som nævnt - er velkendt.
Uanset hvilken virkning apparatet måtte have på det menneskelige legeme,
ses ansøgingen derfor ikke at indeholde noget patenterbart.'
Efter at ansøgeren derefter til patentdirektoratet havde indsendt nogle
måleresultater, afslog direktoratet ved skrivelse af 22. september 1980
ansøgningen med følgende begrundelse:
»De af Dem den 5. marts 1980 fremsendte måleresultater og de af Dem
den 9. juli 1980 afleverede yderligere måleresultater viser direkte, at
direktoratets påstande i betænkningen af 12. september 1979 er korrekte,
nemlig at afladningen sker fordi de spoler, der indkobles mellem fodpladerne
og jord har en til afladning af statiske ladninger passende kapacitet og
modstand, hvilket heller ikke ses at være imødegået af Dem.
Da det i øvrigt af Dem anførte ikke har kunnet ændre det i skrivelse
herfra af 12. september 1979 udtrykte, at ansøgningen ikke giver anvisning på
nogen ny teknik, må det fastholdes at ansøgningen ikke omhandler en
patenterbar opfindelse.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 19. november 1980 indbragt
for patentankenævnet, og i skrivelse af 19. marts 1981 nedlagt påstand om
principalt at der meddeles patent, efter at opfindelsens formål (4. afsnit
i den fremlagte beskrivelse) er præciseret f.eks. ved tilføjelse i sidste
linie af ordene »under bibeholdelse af det kendte apparats forebyggelse
af elektrostatisk opladning«,
subsidiært at den endelige afgørelse udskydes indtil ansøgeren er
fremkommet med dokumentation for den med opfindelsen opnåede effekt.
Klageren har bl.a. anført:
»Opfinderen mener med sikkerhed at have konstateret, at der kun ved
anvendelsen af spolerne, men derimod ikke ved anvendelse af en sædvanlig
modstand og en sædvanlig kondensator kan sikres en opretholdelse af den med
det tidligere apparat opnåede terapeutiske effekt. Det er ikke for øjeblikket
muligt at give nogen forklaring på dette fænomen. Det kan muligvis hænge
sammen med, at den terapeutiske effekt af opfinderens tidligere apparat ikke
alene beror på en afledning af statisk elektricitet til jord ad en galvanisk
forbindelse, men også har noget at gøre med hurtige spændingsvariationer i
legemet, muligvis i nervebanerne.
Som det fremgår af foranstående, vil der ved den foreslåede tilføjelse til
ansøgningens formålsangivelse blive opnået en god begrundelse for anvendelsen
af de i kravet angivne, for en fagmand ikke nærliggende foranstaltninger
ifølge opfindelsen. Ansøgningen vil derfor efter vor opfattelse helt klart
angive en patenterbar opfindelse.
Patentdirektoratet har i den første betænkning forlangt en dokumentation
for den påståede terapeutiske virkning. Fremsættelsen af dette forlangende må
anses for rimelig, fordi der i den oprindelige beskrivelse var tale om en
forøgelse af den helbredende effekt af opfinderens tidligere apparat. Med den
nu foreslåede formulering af formålsangivelsen vil vi imidlertid ikke mene,
at det er berettiget at forlange en dokumentation. Det, der tilsigtes opnået
med opfindelsen, er jo nemlig ikke en terapeutisk effekt, men derimod en
fjernelse af berøringsfaren under opretholdelse af den med det tidligere
apparat opnåede terapeutiske virkning. Da der ikke påstås opnået en
terapeutisk virkning udover den, der opnås med det tidligere apparat, mener
vi ikke, at der med rimelighed kan forlanges en dokumentation.
For det tilfælde, at Patentankenævnet alligevel skulle være af den
principielle opfattelse, at der bør kræves en dokumentation, vil vi gerne
argumentere for, at patentet alligevel udstedes uden en sådan ud fra den
betragtning, at en patentudstedelse ikke vil være til skade for tredjemand.
Hvis nemlig opfinderens påstand er korrekt, altså at det er nødvendigt med
den i kravet angivne konstruktion for at fjerne berøringsfaren under
opretholdelse af den terapeutiske effekt af det tidligere apparat, er
ansøgeren berettiget til patentbeskyttelsen. Hvis opfinderens påstand ikke er
korrekt, altså hvis den samme virkning kan opnås ved anvendelse af en
sædvanlig ohmsk modstand, eventuelt kombineret med en sædvanlig kondensator,
står det enhver frit for at anvende denne løsning, der ikke vil falde ind
under patentets beskyttelsesområde. Ingen vil i så fald være interesseret i
at beskytte den mere komplicerede og dermed dyrere løsning ifølge patentet.
Vi finder, at der bør næres store betænkeligheder ved at nægte
patentudstedelse i tilfælde, hvor en påstået effekt meget vel kan være
korrekt, men blot ikke for tiden kan dokumenteres.
Skulle Patentankenævnet være af den opfatelse, at der ubetinget må kræves
en dokumentation af den opnåede virkning, vil vi foreslå, at den endelige
afgørelse i sagen udskydes, indtil ansøgeren kan fremlægge en sådan
dokumentation. Som bevis på, at ansøgeren har udfoldet store bestræbelser på
at få dokumenteret opfindelsens effekt, henviser vi til de hermed fremsendte
kopier af brevvekslingen mellem på den ene side ansøgeren og på den anden
side læger og offentlige institutioner.
Da den fremlagte ansøgnings krav 2 intet har at gøre med fjernelse af
berøringsfaren, vil vi være villige til at slette dette krav, hvis der ikke
kræves nogen dokumentation for den med opfindelsen opnåede effekt.«
Sagen har været behandlet i nævnets møde den 12. marts 1984.
Der blev ikke givet møde for nævnet.
Nævnet skal udtale:
Klageren har under sagens behandling i patentdirektoratet, forud for
fremlæggelsen, frafaldet den i den oprindelige ansøgning indeholdte angivelse
af, at formålet med apparatet var at opnå en terapeutisk effekt på det
menneskelige legeme. Denne formålsangivelse kan ikke nu genoptages, og nævnet
må tage stilling til ansøgningen, således som denne fremgår af
fremlæggelsesskriftet, ifølge hvilket apparatet skal forebygge dannelsen af
elektrostatisk ladning på en person, og formålet med opfindelsen er at anvise
et sådant apparat, hvor risikoen ved en direkte jordforbindelse er
elimineret.
Klageren anfører i sin klagebegrundelse, at når enhver henvisning til
apparatets terapeutiske effekt er udgået af ansøgningen, forsvinder også
begrundelsen for at anvende de foranstaltninger, der fremgår af ansøgningens
krav.
Som begrundelse for sin principale påstand anfører klageren, at de angivne
foranstaltninger ikke er kendte, og at de heller ikke er nærliggende for en
fagmand, idet denne straks ville foreslå indskydelse af enten en kondensator
eller en så stor modstand, at den strøm der kan komme til at gå gennem
personen, hvis denne utilsigtet netforbindes, har uskadelig lille værdi.
Det anføres tillige som velkendt, at der ved den angivne spolekonstruktion
altid - hvis der ikke træffes særlige foranstaltninger - vil være en vis
afledning gennem ledningernes isolation, således at spolekonstruktionen også
repræsenterer en stor ohmsk modstand.
Når henses hertil finder nævnet, at der ikke i ansøgningen er anvist nye
tekniske midler eller er benyttet midler med en overraskende teknisk virkning
i relation til det for opfindelsen angivne formål. Klagerens principale
påstand kan herefter ikke tages til følge.
Med hensyn til klagerens subsidiære påstand bemærkes, at der ikke ses at
være behov for dokumentation for den opnåede virkning, da det ikke er
bestridt, at apparatet ifølge ansøgningen opfylder det i
fremlæggelsesskriftet angivne formål.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
J. Beyer. Grønning-Nielsen. Asger Nielsen. Ansgar Sørensen. S.A. Vørts.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Ansøgers fremvisning ved et møde af apparat indrettet i overensstemmelse med et i en patentansøgning beskrevet apparat ikke anset for at være nyhedsskadeligt for patentansøgningen. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentansøgning vedrørende foder og fodertilsætningsmiddel afslået p.g.a. manglende patenterbarhed. Retsinformation · 24. september 1997
- Vækstfremmende komposition med antibiotikum som virksomt stof ikke antaget at adskille sig fra det kendte. Retsinformation · 24. september 1997
- Kravet om opfindelseshøjde opfyldt i patentansøgning vedrørende emballage. Retsinformation · 24. september 1997
- Varmeveksler adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- En opfindelse adskilte sig ikke væsentligt fra det kendte Retsinformation · 24. september 1997