Spring til indhold

Retsinformation

En tonertilførselsindretning fandtes ikke at adskille sig væsentligt fra det kendte.

KEN nr 60525 af 19/12/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

En tonertilførselsindretning fandtes ikke at

adskille sig væsentligt fra det kendte.

År 1991, den 19. december afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, Franck, Laubst, Ansgar Sørensen) følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 11/90: Klage fra

Hitachi Metals, Ltd.,

v/Internationalt Patent-Bureau

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 30. januar 1990 af

patentansøgning nr. 1183/79.

Den 22. marts 1979 indleverede klageren en ansøgning om patent på

»tonertilførselsindretning til et elektrostatisk fremkaldeapparat«.

Ansøgningens krav lød således:

»1. Fremkaldeapparat for magnetisk toner, indeholdende en

tonerforrådstank (4) med en åbning, hvori der er anbragt et roterbart

ikke-magnetisk, cylindrisk hylster (3), hvis cylindriske overflade delvis

stikker ind i tonerforrådstanken (4), og i hvilket en magnetvalse (2) er

anbragt til rotation med henblik på at trække magnetisk toner (6) ud af

tonerforrådstanken (4), transportere den magnetiske toner rundt om det

cylindriske hylster (3) til kontakt med en understøtning (1) for

elektrostatiske latente billeder og derefter trække ubrugt toner ind i

tonerforrådstanken (4) igen, kendetegnet ved , at bredden af en spalte

(d3) mellem en væg af tonerforrådstanken (4) og det cylindriske hylster (3),

gennem hvilken ubrugt magnetisk toner trækkes tilbage i tanken, er mindre end

maksimumtransportdybden for magnetisk toner på den cylindriske valse (3) og

større end bredden af en spalte (d1) mellem en væg af tonerforrådstanken (4)

og det cylindriske hylster (3), gennem hvilken magnetisk toner trækkes ud af

forrådstanken (4).

Læs alt

2. Fremkaldeapparat som angivet i krav 1, kendetegnet ved , at det

cylindriske hylster (3) og magnetvalsen (2) roterer i samme retning.

3. Fremkaldeapparat som angivet i krav 1 eller 2, kendetegnet ved ,

at der i tonerforrådstanken (4) tæt ved det cylindriske hylster (3) er

anbragt en skinne (5) til afskrabning af koaguleret magnetisk toner fra

hylsteret.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 26. september 1988:

»1. Vi har ikke mulighed for at godkende Deres ansøgning, idet

opfindelsen efter vores mening ikke adskiller sig væsentligt fra den kendte

teknik. Vi begrunder dette i det følgende:

2. Krav 1 omtaler dimensioner af udtrækningsspalten (d1) og

indtrækningsspalten (d3), hvor både (d1) og (d3) er smalle nok til at kunne

bære massens tryk fra toneren i beholderen, og hvor (d3) er bredere end (d1),

hvorved der undgås ophobning af toner i (d3).

Den forskel i dimensionerne mellem (d1) og (d3) er, såvidt vi kan se,

kendt fra JP offentliggørelsesskrift nr. 51-16926, se fig. 11.

I det japanske modhold er også vist en placering af tonerbeholderen over

magnethjulet. Vi mener i denne forbindelse at dimensioneringen af (d1) og

(d3) til at kunne bære tonerens massetryk, er nærliggende for en fagmand.

Krav 2's kendetegnende del, at valsen og hylsteret roterer i samme

retning, mener vi ligger inden for de valgmuligheder en sagkyndig umiddelbart

har til rådighed ved konstruktion af et sådant udstyr.

Foranstaltningen i krav 3 med en skrabe til fjernelse af koaguleret toner

på hylsteret mener vi er en nærliggende foranstaltning.«

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 17. marts 1989 følgende nye

krav:

»1. Fremkaldeapparat for magnetisk toner, indeholdende en

tonerforrådstank (4) med en åbning, hvori der er anbragt et roterbart

ikke-magnetisk, cylindrisk hylster (3), hvis cylindriske overflade delvis

stikker ind i tonerforrådstanken (4), og hvilket en magnetvalse (2) er

anbragt til rotation med henblik på at trække magnetisk toner (6) ud af

tonerforrådstanken (4), transportere den magnetiske toner rundt om det

cylindriske hylster (3) til kontakt med en billedbærende tromle (1) for

elektrostatiske latente billeder og derefter trække ubrugt toner ind i

tonerforrådstanken (4) igen, kendetegnet ved , at bredden af en spalte

(d3) mellem en væg af tonerforrådstanken (4) og det cylindriske hylster (3)

gennem hvilken ubrugt magnetisk toner trækkes tilbage i tanken, er mindre end

maksimumtransportdybden for magnetisk toner på det cylindriske hylster (3) og

større end såvel bredden af en spalte (d1) mellem en væg af

tonerforrådstanken (4) og det cylindriske hylster (3), gennem hvilken

magnetisk toner trækkes ud af forrådstanken (4), som også bredden af en

spalte (d2) mellem den billedbærende tromle (1) og det cylindriske hylster

(3), idet udslip gennem spalten (d3) mellem tonerforrådstankens (4) væg og

det cylindriske hylster (3), gennem hvilken ubrugt magnetiske toner trækkes

tilbage i tanken, forhindres når magnetvalsen (2) og det cylindriske hylster

(3) står stille, og det plan som defineres af spalten (d3) er lodret

orienteret ved bunden af det cylindriske hylster (3), og hvor den ubrugte

toner, der trækkes tilbage i forrådstanken (4) gennem spalten (d3), ankommer

til spalten i vandret retning.

2. Fremkaldeapparat som angivet i krav 1, kendetegnet ved , at det

cylindriske hylster (3) og magnetvalsen (2) roterer i samme retning.

3. Fremkaldeapparat som angivet i krav 1 eller 2, kendetegnet ved,

at der i tonerforrådstanken (4) tæt ved det cylindriske hylster (3) er

anbragt en skinne (5), i afstand fra de to spalter (d1,d3), mellem

forrådstankens (4) vægge og det cylindriske hylster (3), til afskrabning af

koaguleret magnetisk toner fra hylsteret.«

I skrivelsen anførte klageren bl.a.:

»1. Opfindelsen adskiller sig fra den kendte teknik ved

dimensioneringen af spalterne (d1), (d2) og (d3), i et

tonertilførselsapparat, hvor udtrækning og indtrækning af toner i

forrådsbeholderen foregår i en i det væsentlige vandret retning, hvilket

forklares nærmere i det følgende.

2. Spalterne (d1) og (d3) er ikke dimensionerede til alene at modstå

massens tryk men til, i samvirkning med maksimumtransportdybden for magnetisk

toner på magnetvalsen, at blokere for udslip af toner gennem spalterne ved

påfyldning af ny toner (selv når magnetvalsen er stationær).

JP-offentliggørelsesskrift nr. 51-16926, der svarer til vedlagte engelske

patentskrift nr. 1.493.280, viser i fig. 11 en forskel mellem de spalter, der

svarer til (d1) og (d3), men spalten svarende til (d3) er ikke dimensioneret

til at være mindre end maksimumtransportdybden for magnetisk toner på

magnetvalsen, og den i fig. 11 viste opstilling opstår problemet med udslip

af toner ved påfyldning slet ikke, da forrådstanken er anbragt under

magnetvalsen, (d3) kan her dimensioneres vilkårligt større end (d1).

I de i JP-offentliggørelsesskrift nr. 51-16926 viste anbringelser af

forrådstanken over magnetvalsen er magnetvalsen i intet tilfælde anbragt i

»en åbning af væsentlig størrelse i forrådstanken«, og i de viste

opstillinger dimensioneres spalterne til kun at modstå massens tryk fra

toneren, når der er en vis ophobning af toner ved udløbet, hvorfor der fås et

udslip af toner ved påfyldning af ny toner. Iøvrigt opnås i disse

opstillinger ikke den fordelagtige omrøring af toneren i forrådstanken.

I GB patentskrift nr. 1.493.280 nævnes det at omløbsretningerne for

magnetvalsen og hylsteret kan vælges frit, men det foretrækkes at de roterer

i modsatte retninger (se krav 6, krav 30 og krav 46 samt fig. 4, 5 og 9).'

Direktoratet afslog ved skrivelse af 30. januar 1990 ansøgningen med

følgende begrundelse:

»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde

ikke kunne imødekomme ansøgningen. Vi mener, at (nogle af) disse grunde

stadigvæk er til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor

afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse

følger nedenfor.

2. Vi mener stadig, at det er nærliggende for en fagmand at dimensionere

spalteåbninerne (d1) og (d3) sådan at de kan bære trykket fra tonerens masse,

med det formål at undgå udslip fra beholderen, uafhængigt af hvilken

driftsituation maskinen befinder sig i, eller om magnetvalsens

maksimumtransportdybde har indflydelse på dimensioneringen.

3. De angiver under pkt. 1 at opfindelsen adskiller sig fra den kendte

teknik ved en vandret udtrækning og indtrækning af toner. Vi er ikke enige

heri, idet dette også er tilfældet i JP offentliggørelsesskrift nr. 51-16926,

fig. 5.

På side 2, afsnit 2, anfører De, at en væsentlig forskel mellem

opfindelsen og den kendte teknik er, at opfindelsen angiver en magnetvalse,

der er anbragt i en »åbning af væsentlig størrelse i

forrådstanken«. Vi er enige i, at denne forskel er til stede, men vi

mener, at dimensioneringsproblematikken vedrørende spalternes størrelse er

den samme for begge systemer.

4. Indholdet af krav 2 og 3 mener vi stadig er konstruktive detaljer, som

en fagmand naturligt kan benytte sig af.

5. På denne baggrund mener vi ikke, at ansøgningen opfylder Patentlovens §

2, og den indeholder derfor intet patenterbart.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. marts 1990 indbragt for

Patentankenævnet. Klageren har i ankebegrundelsen bl.a. anført:

»Vi kan ikke, som nævnt i afslaget pkt. 3, se, at der i japansk

offentliggørelsesskrift nr. 51-16926, fig. 5 sker en vandret udtrækning og

indtrækning af toner, idet tonerforrådsbeholderen er placeret lodret over

magnetvalsen, hvilket som nævnt i vor besvarelse af den første betænkning

ikke nødvendiggør en særlig dimensionering af spalterne for at undgå uønsket

tonerudslip.

Sagsbehandleren medgiver, at der er en forskel mellem opfindelsen og den

kendte teknik ved anbringelsen af magnetvalsen i »en åbning af væsentlig

størrelse i forrådstanken«, og netop herved opnås ved opfindelsen den

fordelagtige omrøring af toneren i forrådstanken.

Vi mener stadig, at den kombinerede dimensionering af spalterne under

hensyntagen til maksimaltransportdybden for toner er ny og ikke nærliggende

for en fagmand, og der er ikke fremlagt konkrete modhold, hvor der omtales en

sådan dimensionering.'

I skrivelse af 25. juni 1990 har klageren over for Ankenævnet uddybet

ankebegrundelsen.

Det anføres i skrivelsen:

»1). I punkt 2. i Direktoratets afslagsskrivelse angives uden nogen

form for henvisning til kendt teknik, at Direktoratet mener stadig, at det er

nærliggende for en fagmand at dimensionere spalteåbningerne (d1) og (d3)

sådan, at de kan bære trykket fra tonerens masse med det formål at undgå

udslip fra beholderen uafhængigt af, hvilken driftsituation maskinen befinder

sig i, eller om magnetvalsens maksimale transportdybde har indflydelse på

dimensioneringen.

Idet der henvises til medfølgende kopi (bilag 1) af Direktoratets

betænkning af 26. september 1988, må vi forstå dette som en erkendelse af, at

den omhandlede foranstaltning ikke er kendt fra det modholdte

JP-offentliggørelsesskrift nr. 51-16926.

Iøvrigt forekommer ræsonnementet som helhed at bero på en fundamental

misforståelse. Der er ikke ved opfindelsen tale om, at spalteåbningerne i sig

selv er dimensionerede til at modstå »tonerens massetryk«. Dette

begreb synes at være kommet ind i billedet alene gennem Direktoratets

overvejelser. Der er intet sted i beskrivelse eller krav nævnt noget om

tonerens massetryk. Hvad der derimod er tilfældet er, at den i ansøgningens

krav 1 angivne dimensioneringsforskrift for den spalte (d3), hvorigennem

toneren returneres til tonertanken, refererer direkte til den maksimale

transportdybde på hylsteret omkring magnetvalsen, og at det netop er spalten

(d3)»s reducerede bredde i forhold til denne maksimale transportdybde,

der, som anført i beskrivelsen af 17. marts 1989, side 5, medfører, at udslip

gennem spalten (d3) under tonerpåfyldning med stationær magnetvalse

elimineres.

2. I afslagsskrivelsen pkt. 3 angives med henvisning til pkt. 1 i vor

besvarelse af 17. marts 1989, at vandret indtrækning og udtrækning af toneren

er kendt fra den udførelsesform, som er vist i fig. 5 i ovennævnte

JP-offentliggørelsesskrift.

Yderligere giver Direktoratet udtryk for, at den faktisk erkendte forskel

mellem den for opfindelsen forudsatte anbringelse af magnetvalsen ved en

åbning i tonerforrådstanken er uden betydning, idet

dimensioneringsproblematikken vedrørende spalternes størrelse er den samme

for »begge systemer«.

Hvilke systemer Direktoratet hermed anvender som reference står uklart,

men ræsonnementet er efter vor mening uholdbart i forhold til både fig. 5 og

den tidligere modholdte fig. 11 i JP-offentliggørelsesskriftet.

Om udførelsen i fig. 5 gælder iøvrigt, at der er tale om en principielt

anderledes indretning af tonersystemet, hvor magnetvalsen ligger helt uden

for forrådstanken og at denne konkrete udførelsesform dermed må anses for

uanvendelig som sammenligningsgrundlag.

3. Vi skal i det følgende gøre nærmere rede for forskellen mellem

opfindelsen og den kendte teknik, som fremgår eller med rimelighed kan

udledes af det omhandlede JP-offentliggørelsesskrift, idet vi dog som

sammenligningsgrundlag skal henvise til den medfølgende kopi (bilag 2) af det

tilsvarende britiske patentskrift nr. 1.493.280, hvis overensstemmelse med

JP-skriftet fremgår af prioritetspåstanden og identiteten mellem samtlige

tegningsfigurer 1-11 i de to skrifter.

Som det fremgår af beskrivelse med krav af 17. marts 1989, er det for den

foreliggende opfindelse bl.a. forudsat, at magnetvalsen er anbragt ved en

åbning i tonerforrådstanken med en del af den cylindriske overflade af det

ikke-magnetiske hylster stikkende ind i tanken.

Denne forudsætning medfører, at der mellem hylsteret og de tilstødende

kanter af tonerforrådstanken dannes spalter (d1) og (d3), gennem hvilke toner

henholdsvis bringes ud af tanken til afsætning på den fotoledende

billedbærende tromle, hvormed hylsteret danner en spalte (d2), og returneres

tilbage til tanken.

Uden at det direkte fremgår af patentkravet, står det ud fra beskrivelsens

side 1, 3. afsnit endvidere klart, at den tendens til udslip under tilførsel

af ny toner, som det er opfindelsens formål at eliminere, beror på den

yderligere forudsætning, at indtrækningsspalten (d3), hvorigennem toneren

returneres til tanken, befinder sig mellem hylsteret og kanten af en nedre

væg af tonertanken.

Til opnåelse af det nævnte formål foreskriver opfindelsen, at bredden af

spalten (d3), dels

- er mindre end maksimumtransportdybden for magnetisk toner på hylsteret,

dvs. den maksimale tykkelse af det på hylsteret transporterede tonerlag, dels

- er større end bredden af den spalte (d1), hvorigennem toneren udtages

fra tanken og tillige er større end spalten (d2) mellem hylsteret og den

fotoledende tromle.

Derudover foreskrives det, at spalten (d3) befinder sig i et lodret plan

og at tonerindtrækningen gennem denne spalte sker i vandret retning.

Den omhandlede maksimumtransportdybde er i henhold til beskrivelsen side

2, linie 15-20 defineret som tykkelsen af det tonerlag, der kan transporteres

på hylsteret uden at falde af.

Det er netop gennem denne overstørrelse af den maksimale dybde i forhold

til spalten (d3), at toner som tilføres med magnetvalsen og dennes omgivne

hylster holdt stationære tilbageholdes og dermed forhindres i at træde ud

gennem spalten (d3) som udslip.

I sammenhæng hermed medfører den anden af de angivne

dimensioneringsforskrifter, at en uønsket tonerakkumulering ved

indtrækningsspalten (d3) undgås.

Om det modholdte JP-offentliggørelsesskrift skal først bemærkes, at den

generelle lære, som kan udledes heraf, går ud på, at det tonerfastholdende

hylster omkring magnetvalsen skal bringe tonerlaget i rullekontakt med den

fotoledende billedbærende flade, således at der opstrøms for

rullekontaktzonen opstår en tonerakkumulering. Denne akkumulering er vist ved

44 i tegningsfigurerne og synes iøvrigt at svare til den akkumulering 7, som

er beskrevet for opfindelsen, men har intet at gøre med opfindelsen som

sådan.

Fig. 5 i JP-skriftet viser en apparatudførelse, hvor en tonertank er

anbragt lodret over magnetvalsen og helt udenfor denne og med en nedadvendede

åbning, der ikke giver mulighed for, at nogen del af den cylindriske

overflade af hylsteret omkring magnetvalsen kan stikke ind i tanken. Toner

forlader tanken gennem spalten a ved højre side af udløbsåbningen. Om

dimensioneringen af den ubenævnte spalte ved åbningens venstre side,

hvorigennem toner føres tilbage til tanken, nævnes intet i patentskriftet,

men som åbningen er vist, er dens bredde givetvis væsentligt større end den

maksimale transportdybde.

Toneren som ovenfra tilføres denne nedadtil åbne tank vil have god

mulighed for at slippe gennem åbningen, hvilket antagelig også må være

meningen.

Hvis spalten ved venstre side af tankåbningen ved en sådan udførelse

nemlig opfyldte dimensioneringsforskriften ifølge den foreliggende opfindelse

og havde mindre bredde end den maksimale transportdybde på magnetvalsens

hylster, ville der antagelig være betydelig risiko for en uønsket

tonerakkumulering ved denne spalte netop som følge af, at magnetvalsen med

omgivende hylster ligger helt udenfor tanken.

Først og fremmest må imidlertid slås fast, at skriftet intet indeholder om

problemet, der ligger til grund for opfindelsen og heller intet indeholder,

der vil kunne tilskynde en fagmand til den dimensionering, som foreskrives i

den foreliggende ansøgnings krav 1.

Det ses ikke rettere, end at den opfattelse, som Direktoratet har givet

udtryk for, må bero på en efterrationalisering.

Om udførelsesformen i fig. 11 i det modholdte skrift skal, uanset at

Direktoratet ved ikke at henvise til den i afslagsbegrundelsen har erkendt,

at den på ingen måde er foregribende, bemærkes, at den i sin principielle

opbygning faktisk ligner opfindelsen mere end udførelsesformen i fig. 5, idet

magnetvalsen og dens omgivne hylster her faktisk ligger i tonertanken.

Også her gælder imidlertid, at åbningen i venstre side mellem hylsteret og

tankens væg har væsentlig større bredde end den maksimale transportdybde, men

iøvrigt har tanken i dette tilfælde sin åbning beliggende i et opadvendende

plan, der tilnærmelsesvis danner en vinkel på 45o med lodret, og tanken er

under åbningen så dyb, at det problem, der ligger til grund for opfindelsen,

antagelig slet ikke vil optræde.

Det modholdte skrift giver således på ingen måde belæg for Direktoratets

opfattelse af, at opfindelsen skulle være nærliggende, og da Direktoratet så

åbenbart heller ikke har været i stand til at give belæg for den mere

generelt udtrykte vurdering i afslagsskrivelsens pkt. 2, skal vi henstille,

at det meddelte afslag omstødes, og at sagen tilbagesendes til Direktoratet

til videre behandling.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14. august 1991.

For klageren mødte civilingeniør Knud Raffnsøe og ingeniør Bo Tonnese.

Civilingeniør Raffnsøe henholdt sig i det væsentlige til de til

Direktoratet og Ankenævnet indgivne skriftlige indlæg, som nærmere blev

uddybet og kommenteret.

Ankenævnet skal udtale:

Idet konstruktionen af den ansøgte opfindelse, herunder dimensioneringen

af spalteåbningerne, må anses for nærliggende for en fagmand på området,

findes kravenes kendetegnende træk ikke at frembyde nogen særlig teknisk

virkning, som væsentligt adskiller sig fra det kendte.

Herefter

bestemmes:

Direktoratets afslag på at meddele patent stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck.

T. Laubst. Ansgar Sørensen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter