Spring til indhold

Retsinformation

Varmeveksler anset for upatenterbar

KEN nr 60510 af 03/05/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Varmeveksler anset for upatenterbar

År 1991, den 3. maj afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr.

Thomsen, Franck, Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen) følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 38/88: Klage fra

Højbogård Biogasanlæg

Nørre Aaby A/S,

Nr. Åby.

Overdraget til

Kruger-Bigaden A/S,

Søborg,

v/Patentbureau Lehmann & Ree

over

Patentdirektoratets afgørelse af

13. september 1988 af patentansøg-

ning nr. 1020/85.

Den 6. marts 1985 indleverede Højbogård Biogasanlæg, Nørre Aaby A/S,

ansøgning om patent vedrørende en »varmeveksler«.

Ansøgningen indeholdt følgende patentkrav:

»1. Varmeveksler (1) med dobbelt skruegang (2, 3), der er fremstillet

af to skrueflader (4, 5), som er anbragt mellem en kerne 86) og et

cylindrinsk hylster (7), og som begge har stort set samme stigningsvinkel (8)

kendetegnet ved, at varmevekslerens indløb (8) og udløb (9), der er

forbundet med skruegangshulrummene (2, 3), er tilvejebragt stort set uden

ændring af tværsnitsarealet gennem indløbene/udløbene (8, 9) og

skruegangshulrummene (2, 3).

2. Varmeveksler ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indløb (8) og

udløb (9), der fortrinsvis består af passende udformede studse, hver er

rettet tangentialt i forhold til hylstrets cylindriske væg (10) og i forhold

til kernen (6) og er anbragt i et plan, der sammen med et plan vinkelret på

Læs alt

skruegangenes længdeakse danner en vinkel (8), som stort set svarer til

stigningsvinklen (0) for skruefladerne (4, 5).

3. Varmeveksler ifølge krav 1 eller 2 kendetegnet ved, at studsene

er forbundet med hylstrets cylindriske væg (10), og at der ved studsene

mellem to efterfølgende skrueflader (4, 5) er tilvejebragt en ledeplade (20,

21), som strækker sig tangentialt fra kernen mod hylstrets cylindriske væg.

4. Varmeveksler ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at studsene

er forbundet direkte med mundingen af et skruegangshulrum.

5. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at tværsnitsarealerne for hver af de to

skruegangshulrum (2, 3) er tilnærmelsesvis lige store.

6. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at studsene overgår fra et tilnærmelsesvis polygonalt

tværsnit ved forbindelsen med varmeveksleren til et cirkulært tværsnit ved

deres forbindelse med tilførsels- og afgangsrør for varmeveksleren.

7. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at den er anbragt i serie med en eller flere

tilsvarende varmevekslere, der er anbragt sidestillet«.

Den 16. december 1985 afgav direktoratet følgende betænkning:

»Krav 1 (mod hvilket der ikke er fremdraget noget nyhedsskadeligt)

omhandler blot selvfølgelige anvisninger fra udformningen af ind- og udløb,

hvorfor krav 1 ikke omhandler en patenterbar opfindelse.

De uselvstændige krav omhandler ligeledes selvfølgelige anvisninger

(hvoraf krav 2's og krav 3's første halvdel og hele krav 4 er kendt fra US-PS

nr. 2060936, se især fig. 2 og 4. Krav 5 er kendt fra det i beskrivelsens

almindelige del omhandlede DE-PS nr. 178080 se især fig. 1 og teksten især

side 1 linie 55-67), hvorfor de ikke omhandler noget selvstændigt

patenterbart og ansøgningen i sin helhed ses ikke at omhandle en patenterbar

opfindelse«.

Ved skrivelse af 16. juni 1986 fremsendte ansøgeren omarbejdede patentkrav

samt en ny almindelig del af beskrivelsen. De nye patentkrav var pålydende:

»1. Varmeveksler (1) med dobbelt skruegang (2, 3), der er fremstillet

af to skrueflader (4, 5), som er anbragt mellem en kerne (6) og et cylindrisk

hylster (7), og som begge har stort set samme stigningsvinkel (0) og med

indløb (8) og udløb (9) i form af studse, der er forbundet med det

cylindriske hylster (7), og som hver er rettet tangentialt i forhold til

hylstrets cylindriske væg (10) og i forhold til kernen 86), kendetegnet

ved, at varmevekslerens indløb (8) og udløb (9), der er forbundet med

skruegangshulrummene (2, 3), er tilvejebragt stort set uden ændring af

tværsnitsarealet gennem indløbene/udløbene (8, 9) og skruegangshulrummene (2,

3), at indløb (8) og udløb (9) er anbragt i et plan, der sammen med et plan

vinkelret på skruegangenes længdeakse danner en vinkel (0), som stort set

svarer til stigningsvinklen (0) for skruefladerne (4, 5), og at der ved

studsene mellem to efterfølgende skrueflader (4, 5) er tilvejebragt en

ledeplade (20, 21), som strækker sig tangentialt fra kernen mod hylstrets

cylindriske væg.

2. Varmeveksler ifølge krav 1, kendetegnet ved, at studsene er

forbundet direkte med mundingen af et skruegangshulrum.

3. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at studsene overgår fra et tilnærmelsesvis polygonalt

tværsnit ved forbindelse med varmeveksleren til et cirkulært tværsnit ved

deres forbindelse med tilførsels- og afgangsrør for varmeveksleren.

4. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at den er anbragt i serie med en eller flere

tilsvarende varmevekslere, der er anbragt sidestillet«.

Den 13. september 1988 afslog direktoratet ansøgningen med følgende

begrundelse:

»Det der anføres i det nye krav 1's kendetegnende del (i forbindelse

med den fra DE-PS 178080 omhandlede varmeveksler): »at ind- og udløb er

tilvejebragt uden ændring af tværsnitsarealet, at ind- og udløb har samme

stigningsvinkel som skruefladerne, og at der ved studsene mellem to

efterfølgende skrueflader er anbragt en ledeplade tagentialt fra kernen«

har til formål (jf. side 1, linie 36-39) i den ny beskrivelsesindledning af

16. juni 1986, at tilvejebringe gode strømningsforhold ved ind- og udløb.

Ved de i krav 1 angivne foranstaltninger opnås (jf. side 2, linie 11-17)

et »glat« strømningsforløb.

Nu er såvel formål som de angivne midler helt nærliggende anvisninger,

hvorfor krav 1 ikke omhandler en patenterbar opfindelse.

De uselvstændige krav 2-4 (samt ansøgningen i øvrigt) omhandler ligeledes

nærliggende anvisninger af ikke patenterbar art.'

Ved skrivelse af 11. november 1988 påklagede ansøgeren direktoratets

afgørelse til Patentankenævnet med påstand om, at Patentdirektoratet

tilpligter at anerkende patenterbarheden af opfindelsen, som defineret i nu

vedlagte forslag til nye pantentkrav.

De nu fremsatte forslag til nye krav var pålydende:

»1. Varmeveksler (1) med dobbelt skruegangshulrum (2, 3), der er

fremstillet af to skrueflader (4, 5), der ved deres indre kanter er forbundet

med en kerne (6), og som ved deres ydre kanter er forbundet med et hylsters

(7) cylindriske væg (10) for dannelse af strømningsbaner for et første

varmeudvekslingsmedium og et andet varmeudvekslingsmedium, og som begge har

samme stigningsvinkel (0), og med et indløb (8) og et udløb (9) for hver af

disse strømningsbaner, hvilke indløb og udløb forbinder de to

skruegangshulrum (2, 3) med tilførsels- og afgangsrør for varmeveksleren,

kendetegnet ved ,at indløbet (8) og udløbet (9) er tilvejebragt stort

set uden ændring af tværsnitsarealet fra skruegangshulrummet (2, 3) gennem

indløbet/udløbet (8, 9) til tilførsels- og afgangsrørene, at indløbet (8) og

udløbet (9) består af studse, hvis forvægge (16) er rettet tangentialt fra

den cylindriske væg (10), at indløbet og udløbet er anbragt i et plan, der

sammen med planet vinkelret på skruegangshulrummenes (2, 3) længdeakse danner

en vinkel (0), som stort set svarer til stigningsvinklen for skruefladerne

(4, 5), og at der ved enden af hver studs mellem to efterfølgende skrueflader

er tilvejebragt en ledeplade (20, 21), som strækker sig tangentialt fra

kernen (6) mod hylstrets (7) cylindriske væg (10).

2. Varmeveksler ifølge krav 1, kendetegnet ved, at studsene er

forbundet direkte med mundingen af et skruegangshulrum, hvilken munding er

tilvejebragt ved hylstrets ende og er afgrænset af enden af den cylindriske

væg (10), kernen (6) og enderne af de to skrueflader (4, 5).

3. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at tværsnitsarealerne for de to skruegangshulrum (2,

3) er tilnærmelsesvis lige store.

4. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at studsene fra et tilnærmelsesvis polygonalt

tværsnit ved deres forbindelse med varmeveksleren til et cirkulært tværsnit

ved deres forbindelse med tilførsels- og afgangsrør for varmeveksleren.

5. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

kendetegnet ved, at den er anbragt i serie med en eller flere

tilsvarende varmevekslere, der er anbragt sidestillet«.

I klageskrivelsen er der nærmere anført:

»I afslaget henvises til tysk patentskrift nr. 178.080. Her fremgår

det, at varmevekslerens ind- og udløb er placeret i varmevekslerens

endebunde. Der findes ingen nærmere redegørelse for de problemer, der kan

være forbundet med ind- og udløbene, ligesom der heller ikke omtales nogen

løsning af sådanne problemer. I de tilhørende figurer fremgår det tydeligt,

at ind- og udløb udmunder i relativt store rum under en væsentlig og brat

dimensionsændring. Endvidere er indgangsåbningerne rette parallelt med

skruegangenes længdeakse.

Endvidere er der i direktoratets 1. betænkning (eneste skrivelse forud for

afslaget) henvist til US patentskrift nr. 2.060.936, men i dette patentskrift

anvises heller ingen løsning på de problemer, der kan opstå ved ind- og

udløbet. Derimod viser dette patentskrift blot den traditionelle placering af

ind- og udløb. I US patentskriftet omtaler man således blot, at ind- og udløb

er tilvejebragt i form af studse, der er rettet tangentialt i forhold til

varmevekslerens cylindriske væg.

Således som det er anført i vor besvarelse af 16. juni 1986 taler de

modholdte patentskrifter nærmest til gunst for den foreliggende opfindelses

patenterbarhed, idet der ganske tydeligt illustreres, at der i forbindelse

med ind- og udløb forekommer en ganske betragtelig ændring af

tværsnitsarealet fra ind- og udløbsstudsene til skruegangshulrummene.

Endvidere illustreres i begge patentskrifter betydelige dødrum, hvor der er

risiko for aflejring af bestanddele fra et inhomogent medium, for eksempel

gylle, som strømmer gennem varmeveksleren.

De modholdte patentskrifter forklarer således ganske godt den kendte

teknik. Inden for faget har man hidtil, ved anvendelse af varmevekslere og

andre arrangementer hvori gylle håndteres, ikke foretaget nogen

konstruktionsmæssig tilpasning for optimering af strømingsforholdene. Derimod

har man hidtil løst de problemer, der opstår i forbindelse med aflejringer af

dele af det inhomogene medium ved at indrette arrangementerne således, at

disse kan renses ved gennemskylning. De kendes også et eksempel, hvor man i

et gyllehåndteringsarrangement har løst aflejringsproblemet ved at indbygge

en »renselem«, gennem hvilken aflejringer kan fjernes.

Vi kan derfor ikke tiltræde den i direktoratets afslagsskrivelse givne

begrundelse, at »såvel formål som de angivne midler (er) helt

nærliggende anvisninger«.

Inden for faget er der således ikke set eksempler på, at man tidligere har

erkendt den samme problemstilling endsige foreslået de midler, som danner

grundlag for den foreliggende opfindelse.

Det skal her som et indskud pointeres, at det tekniske problem, som løses

med den foreliggende opfindelse, kan defineres som: »aflejringer«,

der optræder ved ind- og udløb til varmevekslere med dobbelt

skruegangshulrum, hvor inhomogent sammensatte medier, navnlig gylle, strømmer

gennem. Tillige kan det opsummerende siges, at dette problem hidtil har

kunnet finde sin løsning ved to metoder: dels ved gennemskylning og dels ved

anvendelse af renselemme for fjernelse af aflejringer.

I modsætning til det tidligere i faget kendte ses der i den foreliggende

opfindelse at være erkendt en ny problemstilling, som giver mulighed for en

løsning, der er principielt forskellig fra de hidtil anvendte løsninger på

problemet. Den foreliggende opfindelse er således baseret på den idee, som er

anført i formålsangivelsen, nemlig at der ved indløbenes og udløbenes

forbindelse med samme varmevekslere skal opnås gode strømningsforhold. Ved

etablering af tilstrækkelig gode strømningsforhold elimineres eller mindskes

aflejringen og dermed risikoen for tilstopninger.

Opfindelsen er ikke alene baseret på den nye erkendelse, at »gode

strømningsforhold« kan løse problemet, »aflejringer«.

Opfindelsen angår tillige en præcis og ny angivelse på en konstruktion, der

på en gang afhjælper problemet, »aflejringer«, og som for at løse

problemet tager det nye erkendte løsningsmiddel, »gode

strømningsforhold« i brug.

Når der henses til den kendte teknik, må det således forventes, at

gennemsnitsfagmanden vil søge problemet løst via forbedringer inden for den

kendte problemstilling »gennemskylning og/eller renselemme«. Og

såfremt gennemsnitsfagmanden vil nå til den nye erkendelse, nemlig at

»gode strømningsforhold« kan løse problemet vil det da forventes,

at han tyr til de velkendte midler til løsning af dette problem og blot

tilgodeser, at indløbs- og udløbsstudse er rettet tangentialt på

varmevekslerens hylster.

Der vil således kræves en overvindelse af »tekniske fordomme«,

for at gennemsnitsfagmanden ikke alene skal anvende et nye princip for at

løse problemet, men tillige skal tage nye konstruktionsmæssige midler i brug

for at føre princippet ud i praksis.

Med nærværende opfindelse er disse »teknsike fordomme«

overvundet, og opfinderen har foretaget et væsentligt erkendelsesspring.

I forbindelse med vurderingen af opfindelseshøjden vil det være af

afgørende betydning at få defineret »gennemsnitsfagmanden« inden

for området for fremstilling af varmevekslere og andet udstyr til håndtering

af gylle (eller andre inhomogene medier). En sådan gennemsnitsfagmand må vel

nærmest betragtes som værende en person, der er faguddannet inden for

metalbranchen. Det kan således ikke forudsættes, at gennemsnitsfagmanden

besidder den ekspertviden, som består i en ingeniørmæssig viden om

strømningsforhold.

Opfindelse, der er baseret på de kendte varmevekslere med dobbelt

skruegang, går netop ud på, at udforme indløbs- og udløbsstudsene med

specielle særpræg for derved at opnå de ønskede gode strømningsforhold.

Indløbs- og udløbsstudsene skal således

- være tilvejebragt stort set uden ændring af tværsnitsarealet gennem

indløbene/udløbene fra skruegangshulrummet til tilførsels- og afgangsrørene,

- være anbragt i et plan, der i forhold til skruegangshulrummenes

længdeakse danner en vinkel svarende til skruefladernes stigningsvinkel, og

- endvidere skal der ved studsene være anbragt ledeplader, der er placeret

mellem to efterfølgende skrueflader, og som strækker sig tangentialt fra

varmevekslerens kerne mod den cylindriske væg.

Herved opnås der gode strømningsforhold, idet nævnte kombination af

særpræg dels muliggør en gennemstrømning af medierne

- uden ufordelagtig ændring af strømningshastigheden,

- uden bratte retningsændringer, og

- uden hulrum i forbindelse med mediernes indføring i og udtagning fra

varmeveksleren.

Af afslaget fremgår det ikke, hvorvidt direktoratet har taget stilling til

den kombination af særpræg, som er angivet i krav 1 af 16. juni 1986. Men som

det fremgår af ovenstående, vil kombinationen samvirke til opnåelse af en

værdifuld virkning.

Ved nævnte kombination af særpræg er der således opnået optimale

strømningsforhold, der gør det muligt at undgå eller væsentligt minimere

aflejringerne.

Det ses ikke, at det skulle være nærliggende for en gennemsnitsfagmand at

anvende denne kombination af særpræg i forbindelse med den kendte

varmeveksler.

Til støtte for denne vurdering bemærkes det, at direktoratet, til trods

for sin påstand om at disse særpræg (underforstået hver for sig) skulle være

helt selvfølgelige anvisninger eller nærliggende anvisninger, ikke har været

i stand til at fremdrage kendt teknik, hvorfra særprægene kan udledes hver

for sig. Det vil muligvis med rette kunne anføres, at et af særprægene ville

kunne falde en gennemsnitsfagmand i tankerne; men selv om dette skulle være

tilfældet, vil der kræves et væsentligt spring i erkendelse for at indse

virkningen af de kombinerede særpræg'.

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 13. februar 1991.

For klageren mødte akademiingeniør Leif Nielsen med salgsdirektør Karsten

Buchhave.

Klageren henviste til sagens skriftlige materiale og gjorde navnlig

gældende, at Direktoratets vurdering er præget af ekspertviden og ikke har

taget i betragtning, at det er varmeteknologisk nyt at håndtere gylle på den

beskrevne måde. Ud fra en forudsætning om, at gode strømningsforhold er

væsentlige, ligger erkendelsesspringet i en overvindelse af en teknisk fordom

i den måde, man har angrebet problemet med at håndtere inhomogene stoffer på.

Karsten Buchhave føjede hertil, at man navnlig havde tillagt ind- og udløb

væsentlig betydning, og at man som målopfyldelseskrav havde sat sig at søge

en driftssikker og vedligeholdelsesfri løsning. Tidligere var en væsentlig

del af biogassens varmeenergi medgået til selve processen.

Ankenævnet skal udtale:

Klageren findes efter opstillingen af sin målsætning at have søgt og

anvendt de midler, en fagmand naturligt ville afprøve for at opnå det

tilsigtede formål. De enkelte foranstaltninger supplerer hinanden, men findes

hverken enkeltvis eller samlet at frembringe nogen virkning, der kan siges at

udgøre en patenterbar opfindelse.

Det tiltrædes herefter, at ansøgningen er afslået af de af Direktoratet

anførte grunde, hvorfor

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck.

P. Terndrup Pedersen. Ansgar Sørensen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter