Varmeveksler anset for upatenterbar
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Varmeveksler anset for upatenterbar
År 1991, den 3. maj afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr.
Thomsen, Franck, Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen) følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 38/88: Klage fra
Højbogård Biogasanlæg
Nørre Aaby A/S,
Nr. Åby.
Overdraget til
Kruger-Bigaden A/S,
Søborg,
v/Patentbureau Lehmann & Ree
over
Patentdirektoratets afgørelse af
13. september 1988 af patentansøg-
ning nr. 1020/85.
Den 6. marts 1985 indleverede Højbogård Biogasanlæg, Nørre Aaby A/S,
ansøgning om patent vedrørende en »varmeveksler«.
Ansøgningen indeholdt følgende patentkrav:
»1. Varmeveksler (1) med dobbelt skruegang (2, 3), der er fremstillet
af to skrueflader (4, 5), som er anbragt mellem en kerne 86) og et
cylindrinsk hylster (7), og som begge har stort set samme stigningsvinkel (8)
kendetegnet ved, at varmevekslerens indløb (8) og udløb (9), der er
forbundet med skruegangshulrummene (2, 3), er tilvejebragt stort set uden
ændring af tværsnitsarealet gennem indløbene/udløbene (8, 9) og
skruegangshulrummene (2, 3).
2. Varmeveksler ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indløb (8) og
udløb (9), der fortrinsvis består af passende udformede studse, hver er
rettet tangentialt i forhold til hylstrets cylindriske væg (10) og i forhold
til kernen (6) og er anbragt i et plan, der sammen med et plan vinkelret på
Læs alt
skruegangenes længdeakse danner en vinkel (8), som stort set svarer til
stigningsvinklen (0) for skruefladerne (4, 5).
3. Varmeveksler ifølge krav 1 eller 2 kendetegnet ved, at studsene
er forbundet med hylstrets cylindriske væg (10), og at der ved studsene
mellem to efterfølgende skrueflader (4, 5) er tilvejebragt en ledeplade (20,
21), som strækker sig tangentialt fra kernen mod hylstrets cylindriske væg.
4. Varmeveksler ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at studsene
er forbundet direkte med mundingen af et skruegangshulrum.
5. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at tværsnitsarealerne for hver af de to
skruegangshulrum (2, 3) er tilnærmelsesvis lige store.
6. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at studsene overgår fra et tilnærmelsesvis polygonalt
tværsnit ved forbindelsen med varmeveksleren til et cirkulært tværsnit ved
deres forbindelse med tilførsels- og afgangsrør for varmeveksleren.
7. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at den er anbragt i serie med en eller flere
tilsvarende varmevekslere, der er anbragt sidestillet«.
Den 16. december 1985 afgav direktoratet følgende betænkning:
»Krav 1 (mod hvilket der ikke er fremdraget noget nyhedsskadeligt)
omhandler blot selvfølgelige anvisninger fra udformningen af ind- og udløb,
hvorfor krav 1 ikke omhandler en patenterbar opfindelse.
De uselvstændige krav omhandler ligeledes selvfølgelige anvisninger
(hvoraf krav 2's og krav 3's første halvdel og hele krav 4 er kendt fra US-PS
nr. 2060936, se især fig. 2 og 4. Krav 5 er kendt fra det i beskrivelsens
almindelige del omhandlede DE-PS nr. 178080 se især fig. 1 og teksten især
side 1 linie 55-67), hvorfor de ikke omhandler noget selvstændigt
patenterbart og ansøgningen i sin helhed ses ikke at omhandle en patenterbar
opfindelse«.
Ved skrivelse af 16. juni 1986 fremsendte ansøgeren omarbejdede patentkrav
samt en ny almindelig del af beskrivelsen. De nye patentkrav var pålydende:
»1. Varmeveksler (1) med dobbelt skruegang (2, 3), der er fremstillet
af to skrueflader (4, 5), som er anbragt mellem en kerne (6) og et cylindrisk
hylster (7), og som begge har stort set samme stigningsvinkel (0) og med
indløb (8) og udløb (9) i form af studse, der er forbundet med det
cylindriske hylster (7), og som hver er rettet tangentialt i forhold til
hylstrets cylindriske væg (10) og i forhold til kernen 86), kendetegnet
ved, at varmevekslerens indløb (8) og udløb (9), der er forbundet med
skruegangshulrummene (2, 3), er tilvejebragt stort set uden ændring af
tværsnitsarealet gennem indløbene/udløbene (8, 9) og skruegangshulrummene (2,
3), at indløb (8) og udløb (9) er anbragt i et plan, der sammen med et plan
vinkelret på skruegangenes længdeakse danner en vinkel (0), som stort set
svarer til stigningsvinklen (0) for skruefladerne (4, 5), og at der ved
studsene mellem to efterfølgende skrueflader (4, 5) er tilvejebragt en
ledeplade (20, 21), som strækker sig tangentialt fra kernen mod hylstrets
cylindriske væg.
2. Varmeveksler ifølge krav 1, kendetegnet ved, at studsene er
forbundet direkte med mundingen af et skruegangshulrum.
3. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at studsene overgår fra et tilnærmelsesvis polygonalt
tværsnit ved forbindelse med varmeveksleren til et cirkulært tværsnit ved
deres forbindelse med tilførsels- og afgangsrør for varmeveksleren.
4. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at den er anbragt i serie med en eller flere
tilsvarende varmevekslere, der er anbragt sidestillet«.
Den 13. september 1988 afslog direktoratet ansøgningen med følgende
begrundelse:
»Det der anføres i det nye krav 1's kendetegnende del (i forbindelse
med den fra DE-PS 178080 omhandlede varmeveksler): »at ind- og udløb er
tilvejebragt uden ændring af tværsnitsarealet, at ind- og udløb har samme
stigningsvinkel som skruefladerne, og at der ved studsene mellem to
efterfølgende skrueflader er anbragt en ledeplade tagentialt fra kernen«
har til formål (jf. side 1, linie 36-39) i den ny beskrivelsesindledning af
16. juni 1986, at tilvejebringe gode strømningsforhold ved ind- og udløb.
Ved de i krav 1 angivne foranstaltninger opnås (jf. side 2, linie 11-17)
et »glat« strømningsforløb.
Nu er såvel formål som de angivne midler helt nærliggende anvisninger,
hvorfor krav 1 ikke omhandler en patenterbar opfindelse.
De uselvstændige krav 2-4 (samt ansøgningen i øvrigt) omhandler ligeledes
nærliggende anvisninger af ikke patenterbar art.'
Ved skrivelse af 11. november 1988 påklagede ansøgeren direktoratets
afgørelse til Patentankenævnet med påstand om, at Patentdirektoratet
tilpligter at anerkende patenterbarheden af opfindelsen, som defineret i nu
vedlagte forslag til nye pantentkrav.
De nu fremsatte forslag til nye krav var pålydende:
»1. Varmeveksler (1) med dobbelt skruegangshulrum (2, 3), der er
fremstillet af to skrueflader (4, 5), der ved deres indre kanter er forbundet
med en kerne (6), og som ved deres ydre kanter er forbundet med et hylsters
(7) cylindriske væg (10) for dannelse af strømningsbaner for et første
varmeudvekslingsmedium og et andet varmeudvekslingsmedium, og som begge har
samme stigningsvinkel (0), og med et indløb (8) og et udløb (9) for hver af
disse strømningsbaner, hvilke indløb og udløb forbinder de to
skruegangshulrum (2, 3) med tilførsels- og afgangsrør for varmeveksleren,
kendetegnet ved ,at indløbet (8) og udløbet (9) er tilvejebragt stort
set uden ændring af tværsnitsarealet fra skruegangshulrummet (2, 3) gennem
indløbet/udløbet (8, 9) til tilførsels- og afgangsrørene, at indløbet (8) og
udløbet (9) består af studse, hvis forvægge (16) er rettet tangentialt fra
den cylindriske væg (10), at indløbet og udløbet er anbragt i et plan, der
sammen med planet vinkelret på skruegangshulrummenes (2, 3) længdeakse danner
en vinkel (0), som stort set svarer til stigningsvinklen for skruefladerne
(4, 5), og at der ved enden af hver studs mellem to efterfølgende skrueflader
er tilvejebragt en ledeplade (20, 21), som strækker sig tangentialt fra
kernen (6) mod hylstrets (7) cylindriske væg (10).
2. Varmeveksler ifølge krav 1, kendetegnet ved, at studsene er
forbundet direkte med mundingen af et skruegangshulrum, hvilken munding er
tilvejebragt ved hylstrets ende og er afgrænset af enden af den cylindriske
væg (10), kernen (6) og enderne af de to skrueflader (4, 5).
3. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at tværsnitsarealerne for de to skruegangshulrum (2,
3) er tilnærmelsesvis lige store.
4. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at studsene fra et tilnærmelsesvis polygonalt
tværsnit ved deres forbindelse med varmeveksleren til et cirkulært tværsnit
ved deres forbindelse med tilførsels- og afgangsrør for varmeveksleren.
5. Varmeveksler ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,
kendetegnet ved, at den er anbragt i serie med en eller flere
tilsvarende varmevekslere, der er anbragt sidestillet«.
I klageskrivelsen er der nærmere anført:
»I afslaget henvises til tysk patentskrift nr. 178.080. Her fremgår
det, at varmevekslerens ind- og udløb er placeret i varmevekslerens
endebunde. Der findes ingen nærmere redegørelse for de problemer, der kan
være forbundet med ind- og udløbene, ligesom der heller ikke omtales nogen
løsning af sådanne problemer. I de tilhørende figurer fremgår det tydeligt,
at ind- og udløb udmunder i relativt store rum under en væsentlig og brat
dimensionsændring. Endvidere er indgangsåbningerne rette parallelt med
skruegangenes længdeakse.
Endvidere er der i direktoratets 1. betænkning (eneste skrivelse forud for
afslaget) henvist til US patentskrift nr. 2.060.936, men i dette patentskrift
anvises heller ingen løsning på de problemer, der kan opstå ved ind- og
udløbet. Derimod viser dette patentskrift blot den traditionelle placering af
ind- og udløb. I US patentskriftet omtaler man således blot, at ind- og udløb
er tilvejebragt i form af studse, der er rettet tangentialt i forhold til
varmevekslerens cylindriske væg.
Således som det er anført i vor besvarelse af 16. juni 1986 taler de
modholdte patentskrifter nærmest til gunst for den foreliggende opfindelses
patenterbarhed, idet der ganske tydeligt illustreres, at der i forbindelse
med ind- og udløb forekommer en ganske betragtelig ændring af
tværsnitsarealet fra ind- og udløbsstudsene til skruegangshulrummene.
Endvidere illustreres i begge patentskrifter betydelige dødrum, hvor der er
risiko for aflejring af bestanddele fra et inhomogent medium, for eksempel
gylle, som strømmer gennem varmeveksleren.
De modholdte patentskrifter forklarer således ganske godt den kendte
teknik. Inden for faget har man hidtil, ved anvendelse af varmevekslere og
andre arrangementer hvori gylle håndteres, ikke foretaget nogen
konstruktionsmæssig tilpasning for optimering af strømingsforholdene. Derimod
har man hidtil løst de problemer, der opstår i forbindelse med aflejringer af
dele af det inhomogene medium ved at indrette arrangementerne således, at
disse kan renses ved gennemskylning. De kendes også et eksempel, hvor man i
et gyllehåndteringsarrangement har løst aflejringsproblemet ved at indbygge
en »renselem«, gennem hvilken aflejringer kan fjernes.
Vi kan derfor ikke tiltræde den i direktoratets afslagsskrivelse givne
begrundelse, at »såvel formål som de angivne midler (er) helt
nærliggende anvisninger«.
Inden for faget er der således ikke set eksempler på, at man tidligere har
erkendt den samme problemstilling endsige foreslået de midler, som danner
grundlag for den foreliggende opfindelse.
Det skal her som et indskud pointeres, at det tekniske problem, som løses
med den foreliggende opfindelse, kan defineres som: »aflejringer«,
der optræder ved ind- og udløb til varmevekslere med dobbelt
skruegangshulrum, hvor inhomogent sammensatte medier, navnlig gylle, strømmer
gennem. Tillige kan det opsummerende siges, at dette problem hidtil har
kunnet finde sin løsning ved to metoder: dels ved gennemskylning og dels ved
anvendelse af renselemme for fjernelse af aflejringer.
I modsætning til det tidligere i faget kendte ses der i den foreliggende
opfindelse at være erkendt en ny problemstilling, som giver mulighed for en
løsning, der er principielt forskellig fra de hidtil anvendte løsninger på
problemet. Den foreliggende opfindelse er således baseret på den idee, som er
anført i formålsangivelsen, nemlig at der ved indløbenes og udløbenes
forbindelse med samme varmevekslere skal opnås gode strømningsforhold. Ved
etablering af tilstrækkelig gode strømningsforhold elimineres eller mindskes
aflejringen og dermed risikoen for tilstopninger.
Opfindelsen er ikke alene baseret på den nye erkendelse, at »gode
strømningsforhold« kan løse problemet, »aflejringer«.
Opfindelsen angår tillige en præcis og ny angivelse på en konstruktion, der
på en gang afhjælper problemet, »aflejringer«, og som for at løse
problemet tager det nye erkendte løsningsmiddel, »gode
strømningsforhold« i brug.
Når der henses til den kendte teknik, må det således forventes, at
gennemsnitsfagmanden vil søge problemet løst via forbedringer inden for den
kendte problemstilling »gennemskylning og/eller renselemme«. Og
såfremt gennemsnitsfagmanden vil nå til den nye erkendelse, nemlig at
»gode strømningsforhold« kan løse problemet vil det da forventes,
at han tyr til de velkendte midler til løsning af dette problem og blot
tilgodeser, at indløbs- og udløbsstudse er rettet tangentialt på
varmevekslerens hylster.
Der vil således kræves en overvindelse af »tekniske fordomme«,
for at gennemsnitsfagmanden ikke alene skal anvende et nye princip for at
løse problemet, men tillige skal tage nye konstruktionsmæssige midler i brug
for at føre princippet ud i praksis.
Med nærværende opfindelse er disse »teknsike fordomme«
overvundet, og opfinderen har foretaget et væsentligt erkendelsesspring.
I forbindelse med vurderingen af opfindelseshøjden vil det være af
afgørende betydning at få defineret »gennemsnitsfagmanden« inden
for området for fremstilling af varmevekslere og andet udstyr til håndtering
af gylle (eller andre inhomogene medier). En sådan gennemsnitsfagmand må vel
nærmest betragtes som værende en person, der er faguddannet inden for
metalbranchen. Det kan således ikke forudsættes, at gennemsnitsfagmanden
besidder den ekspertviden, som består i en ingeniørmæssig viden om
strømningsforhold.
Opfindelse, der er baseret på de kendte varmevekslere med dobbelt
skruegang, går netop ud på, at udforme indløbs- og udløbsstudsene med
specielle særpræg for derved at opnå de ønskede gode strømningsforhold.
Indløbs- og udløbsstudsene skal således
- være tilvejebragt stort set uden ændring af tværsnitsarealet gennem
indløbene/udløbene fra skruegangshulrummet til tilførsels- og afgangsrørene,
- være anbragt i et plan, der i forhold til skruegangshulrummenes
længdeakse danner en vinkel svarende til skruefladernes stigningsvinkel, og
- endvidere skal der ved studsene være anbragt ledeplader, der er placeret
mellem to efterfølgende skrueflader, og som strækker sig tangentialt fra
varmevekslerens kerne mod den cylindriske væg.
Herved opnås der gode strømningsforhold, idet nævnte kombination af
særpræg dels muliggør en gennemstrømning af medierne
- uden ufordelagtig ændring af strømningshastigheden,
- uden bratte retningsændringer, og
- uden hulrum i forbindelse med mediernes indføring i og udtagning fra
varmeveksleren.
Af afslaget fremgår det ikke, hvorvidt direktoratet har taget stilling til
den kombination af særpræg, som er angivet i krav 1 af 16. juni 1986. Men som
det fremgår af ovenstående, vil kombinationen samvirke til opnåelse af en
værdifuld virkning.
Ved nævnte kombination af særpræg er der således opnået optimale
strømningsforhold, der gør det muligt at undgå eller væsentligt minimere
aflejringerne.
Det ses ikke, at det skulle være nærliggende for en gennemsnitsfagmand at
anvende denne kombination af særpræg i forbindelse med den kendte
varmeveksler.
Til støtte for denne vurdering bemærkes det, at direktoratet, til trods
for sin påstand om at disse særpræg (underforstået hver for sig) skulle være
helt selvfølgelige anvisninger eller nærliggende anvisninger, ikke har været
i stand til at fremdrage kendt teknik, hvorfra særprægene kan udledes hver
for sig. Det vil muligvis med rette kunne anføres, at et af særprægene ville
kunne falde en gennemsnitsfagmand i tankerne; men selv om dette skulle være
tilfældet, vil der kræves et væsentligt spring i erkendelse for at indse
virkningen af de kombinerede særpræg'.
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 13. februar 1991.
For klageren mødte akademiingeniør Leif Nielsen med salgsdirektør Karsten
Buchhave.
Klageren henviste til sagens skriftlige materiale og gjorde navnlig
gældende, at Direktoratets vurdering er præget af ekspertviden og ikke har
taget i betragtning, at det er varmeteknologisk nyt at håndtere gylle på den
beskrevne måde. Ud fra en forudsætning om, at gode strømningsforhold er
væsentlige, ligger erkendelsesspringet i en overvindelse af en teknisk fordom
i den måde, man har angrebet problemet med at håndtere inhomogene stoffer på.
Karsten Buchhave føjede hertil, at man navnlig havde tillagt ind- og udløb
væsentlig betydning, og at man som målopfyldelseskrav havde sat sig at søge
en driftssikker og vedligeholdelsesfri løsning. Tidligere var en væsentlig
del af biogassens varmeenergi medgået til selve processen.
Ankenævnet skal udtale:
Klageren findes efter opstillingen af sin målsætning at have søgt og
anvendt de midler, en fagmand naturligt ville afprøve for at opnå det
tilsigtede formål. De enkelte foranstaltninger supplerer hinanden, men findes
hverken enkeltvis eller samlet at frembringe nogen virkning, der kan siges at
udgøre en patenterbar opfindelse.
Det tiltrædes herefter, at ansøgningen er afslået af de af Direktoratet
anførte grunde, hvorfor
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck.
P. Terndrup Pedersen. Ansgar Sørensen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Klageren i patentsag dokumenterede, at en opfindelse ikke var ny. Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Tandhjulspumpe adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- Varmepumpeanlæg adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- En tonertilførselsindretning fandtes ikke at adskille sig væsentligt fra det kendte. Retsinformation · 24. september 1997
- Varmeveksler adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997