Spring til indhold

Retsinformation

Apparat til beskyttelse mod jordstråling ikke anset for at adskille sig væsentligt fra det kendte

KEN nr 60524 af 18/12/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Apparat til beskyttelse mod jordstråling ikke

anset for at adskille sig væsentligt fra det kendte

År 1991, den 18. december afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, Herborg, Laubst, Asger Nielsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 15/90: Klage fra

Holger Obitsø Kristensen,

Vinderup,

og

Svend Obitsø Kristensen,

Struer,

v/Civilingeniør Ole Olsson

over

Patentdirektoratets afgørelse af

6. februar 1990 af patentansøgning

nr. 2924/87.

Den 9. juni 1987 indleverede klageren en ansøgning om patent på

»apparat i miniudgave til personlig beskyttelse mod virkning af

jordstråler«.

Ansøgningens krav lød således:

»1. Apparat i miniudgave til personlig beskyttelse mod jordstråling

eller virkningen af denne, og nærmere bestemt af den art, som er baseret på

effekten af et permanent magnetfelt i kombination med en kobberspole,

kendetegnet ved , at omfatte i det mindste en, dog fortrinsvis to

eller flere permanentmagneter (3) fortrinsvis fremstillet af pulveriseret

permanentmagnetisk materiale og hver især indkapslet i et plastmateriale (2)

eller lignende ikke elektrisk ledende materiale, at magneterne (i tilfælde af

to eller flere) er placeret i en vis indbyrdes afstand for frembringelse af

et kraftigt koncentreret magnetisk felt mellem og omkring magneterne, og at

Læs alt

magneten eller magneterne er omsluttet af en kobberleder (4) i sluttet eller

åben ringform.

2. Apparat ifølge krav, 1, kendetegnet ved , at magneten eller

magneterne (3) og kobberlederen (4) er tæt indkapslet i en kapsel (1) af

plast eller lignende ikke elektrisk ledende materiale.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved , at kapslen (1) har

lommestørrelse eller er udformet som et smykke (6), fx et halssmykke for

anbringelse i en halskæde eller et armstykke for anbringelse på eller i en

armlænke.

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved , at magneten eller

magneterne udføres af sædvanlige faste permanentmagneter, eksempelvis af

sintret magnetmateriale.

5. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved , at kobberlederen (4)

er opdelt i to eller flere separate ledningsstykker (4a), som er placeret i

krans omkring magneten eller magneterne.«

Patentdirektoratet udtaltet i skrivelse af 7. marts 1988:

»1. Vi har behandlet Deres patentansøgning og må meddele Dem, at den

efter vores vurdering ikke kan føre til patent, da opfindelsen ikke adskiller

sig væsentligt fra kendt teknik, som den forelå før ansøgningens

indleringsdag.

2. Vores begrundelse er som følger:

Der kendes flere eksempler på genstande i miniudgave til beskyttelse mod

jordstråler evt. udformet som et smykke, hvor princippet mod indkapsling af

en permanent magnet er anvendt. Vi henviser til FI offentliggørelsesskrift

nr. 842.647 (uddrag af oversættelse vedlagt), som viser en genstand til

beskyttelse mod jordstråling, med ydre mål på 0,5x1,5x2 cm, hvor en magnet er

omringet af en zinkskal.

Desuden viser DE offentliggørelsesskrift nr. 3.403.094 en permanentmagnet

indkapslet i en hylse og omsluttet af en elektrisk leder.

Endelig viser GB patentskrift nr. 1.068.435 en genstand til beskyttelse

mod jordstråler, udformet som et smykke.

3. Vi erkender, at Deres konstruktion som beskrevet i kravene ikke direkte

kan udledes af ovennævnte publikationen, men når formålet som De anfører i

beskrivelsens almindelige del inddrages i vurderingen, (formålet opfyldes ved

de kendte konstruktioner), kan vi ikke se Deres opfindelse adskiller sig så

væsentligt fra kendt teknik, at patent kan stilles i udsigt.«

Hertil anførte klageren i skrivelse af 28. marts 1988 bl.a.:

»Den foreliggende opfindelse adskiller sig fra den kendte teknik ved

følgende forhold:

a) kompakt form, til anvendelse som et smykke eller til at medbringe i en

lomme,

b) beskyttelsesvirkning opnået ved fri udstråling fra kraftigt magnetfelt,

c) tilpasning af effekt ved valg af antal magneter,

d) åben eller lukket ringformet leder af kobber uden kontakt med magneter,

mulighed for vilkårligt antal magneter indenfor ringform,

e) sintrede magneter af pulveriseret permanentmagnetmateriale fikseret i

en hærdemasse, fx af plast. Magnetfelt opbygget af den samlede virkning fra

det store antal separate magnetkorn i massen, hvorved opnås den epokegørende

feltvirkning, som kendetegner apparatet. Apparatet har vist sin brugsværdi i

praksis ved allerede at være solgt til adskillige tilfredse kunder, hvis af

jordstråling forårsagede gener er afhjulpet.«

Klageren gennemgik i skrivelsen af de enkelte patentskrifter og redegjorde

for forskelle mellem den ansøgte opfindelse og de i skrifterne beskrevne

opfindelser.

Direktoratet fastholdt i skrivelse af 6. juli 1989, at ansøgningen ikke

vedrører en patenterbar opfindelse.

Direktoratet anførte bl.a. følgende:

»1. Vi har påny behandlet Deres patentansøgning, og er fortsat af den

mening, at Deres opfindelse ikke adskiller sig væsentligt fra den kendte

teknik, jf. nedenfor.

2. De lægger i Deres ovennævnte svar vægt på at Deres oprindelse adskiller

sig fra den kendte teknik ved følgende aspekter:

a. Kompakt form, f.eks. som et smykke.

b. Fri udstråling fra et magnetfelt.

c. Tilpasning af effekt ved valg af antal magneter.

d. Særlig udformning af magneterne i eventuelt plast.

e. Ringformet (åben eller lukket), leder af kobber uden kontakt med

magneter.

Af disse aspekter har a, b og c ikke direkte betydning for opfindelsens

principper i relation til konstruktionens virkning, der er at beskytte mod

jordstråler. Hertil er ifølge opfindelsens principper udformningen af

magneterne med omsluttet kobberleder (aspekt d og e), de afgørende

bestanddele. Disse bestanddele mener vi dog fortsat ikke adskiller sig så

væsentligt fra kendt teknik, at patent kan stilles i udsigt. For yderligere,

i forhold til vor argumentation i vort brev af 7. marts 1988, at understrege

dette, vedlægger vi DE offentliggørelse nr. 3619825, som viser en måtte (som

ganske vist er temmelig stor), hvori der er indlagt permanente magneter og

trådnet af f.eks. kobberl. Selv om vi fremdeles godt kan se at de kendte

konstruktioner ikke er identiske med Deres, kan vi ikke se at Deres

konstruktion giver nogen virkning udover hvad der måtte forventes ved

konstruktion af Deres apparat til beskyttelse mod jordstråler. Endeligt

bemærker vi at det er vanskeligt for os at se, hvilken betydning det har at

kobberlederne ikke må berøre magneterne.«

I skrivelse af 3. december 1989 fastholdt klageren, at ansøgningen

vedrører en patenterbar opfindelse, idet den adskiller sig væsentlig fra

kendt jordstråleteknik. Klageren anførte bl.a., at den teknik, der kommer

tættest på patentkravene, er GB patent nr. 1.068.435, hvilket patent

imidlertid vedrører kosmisk stråling, hvorfor patentet ikke skønnes at kunne

afvises som foregribende.

Vedrørende kobberlederne anførte klageren følgende:

»På spørgsmålet om, hvilken betydning det har, at kobberlederne ikke

berører magneterne og at kobberspolen er åben, kan siges, at de fysiske

fænomener der opstår i og omkring magneterne og magnetfeltet er vanskelig at

give en eksakt forklaring på, men at forsøg i praksis har vist, at

konstruktionsprincippet er overlegent i forhold til apparater, hvor

kobberlederen er viklet direkte omkring magneten i en lukket spoleform.

Formodentlig skyldes den bedre virkning, at det udstrålende felt fra magneten

forstærkes ved et interferensfænomen, der opstår i rummet mellem magneten og

spolen.«

Direktoratet afslog ved skrivelse af 6. februar 1990 ansøgningen med

følgende begrundelse: »...

2. Vi fastholder at Deres konstruktion defineret i kravene af 29. maj

1987, ikke adskiller sig væsentligt fra kendt teknik, at de i vore breve af

7. september 1987 og 6. juli 1989 anførte grunde, d.v.s.

a. Det er fra FI offentliggørelsesskrift nr. 842.647 kendt, at udforme en

genstand i miniudgave til beskyttelse mod jordstråler, hvor en permanent

magnet indgår i konstruktionen og er omringet af ledende materiale. Vi

bemærker i denne forbindelse, at vi ikke er enig med Dem i (jf. Deres brev af

5. april 1988, 1. afsnit), at denne kendte genstand skulle være virkningsløs

uden jordforbindelse, da det udtrykkeligt i publikationen er anført, at den

virker ved et areal på 10x10 m. uden jordforbindelse, se oversættelsen linie

24-26.

b. DE offentliggørelsesskrift nr. 3.619.825 viser en måtte til beskyttelse

mod jordstråler, hvor bl.a. en permanent magnet (11) er omsluttet af

kobberledere (1, 3), d.v.s. i princippet på samme måde som vist i Deres

ansøgnings fig. 3. Sammenfattende er det altså kendt, at fremstille genstande

i miniudgave til beskyttelse mod jordstråler, og at anvende princippet med en

permanent magnet omsluttet af en kobberleder.

3. Selv om kravenes indhold ikke til fulde kan udledes af ovennævnte

publikationer (f.eks. at magneterne er indkapslet i plast, og at genstanden

er udformet som et smykke, hvilket ikke har betydning for den tekniske

effekt), er vi fortsat af den opfattelse, at Deres ansøgning ikke definerer

en opfindelse, der adskiller sig væsentligt fra kendt teknik.

4. Vi bemærker yderligere, at vi ikke er enig med Dem i, at GB

patentskrift nr. 1.068.435 angiver den teknik, som kommer nærmest

opfindelsen, da der ikke er tale om at udnytte permanente magneter. Skriftet

var fremdraget, for at vise at det er kendt, at udforme genstande til

beskyttelse mod stråler (kosmiske stråler og ikke jordstråler, som vi

fejlagtigt anførte i vort brev af 6. juli 1989), udformet som et

smykke.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 4. april 1990 indbragt for

Patentankenævnet.

Klageren har i ankebegrundelsen bl.a. anført:

»Til argumentationen i skrivelsen af 3. december 1989 kan tilføjes,

at det forhold, at permanentmagneteten eller -magneterne er fremstillet af

sintret, pulveriseret permanentmagnetisk materiale i praksis har vist sig at

bidrage positivt til apparatets terapeutiske virkning. Årsagen hertil ligger

formodentlig i det forhold, at de mange små magneter, som permanentmagneten

er sammensat af, hver bidrager med et felt som åbenbart øger effekten af

apparatet.«

Klageren anmodede i ankeskrivelsen om, at der ikke ville blive truffet

afgørelse i sagen, før klageren havde haft mulighed for at indsende

dokumentation for opfindelsens terapeutiske virkning. I skrivelse af 28. juli

1991 har klageren indsendt en udtalelse af 20. april 1991 fra dyrlæge Niels

Løwig Larsen, hvilken udtalelse - med vedhæftede bilag Ankenævnet er anmodet

om at tage i betragtning ved vurderingen af opfindelsens gavnlige virkning.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14. august 1991.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale:

Den ansøgte opfindelse findes ikke at adskille sig væsentligt fra kendte

udførselsesformer, som hævdes at modvirke den påståede stråling.

Nævnet har ikke herved taget stilling til eksistensen af jordstråling

eller de anførte modholds tekniske kvaliteteter.

Herefter bestemmes:

Direktoratets afslag på at meddele patent stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen L. Herborg

T. Laubst Asger Nielsen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter