Kombinationssæt af elementer anset som teknisk opfindelse - ikke kunstnerisk frembringelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kombinationssæt af elementer anset som teknisk
opfindelse - ikke kunstnerisk frembringelse.
År 1988, den 11. november afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans
Chr. Thomsen, Franck, Laubst, Asger Nielsen)
følgende
k e n d e l s e
i sagen j.nr. P. 23/87: Klage fra
Piky S.A.,
Frankrig,
v/Patentbureau Plougmann & Vingtoft
over
patentdirektoratets afgørelse af 10. august 1987 af patentansøgning nr.
4437/85.
Den 30. september 1985 indleverede klageren en ansøgning om patent på
»kombinationssæt af elementer til at forsyne overflader med mønstre
eller former, især til brug som legetøj eller til overfladebeklædning«.
Ansøgningens krav af 29. januar 1986 lød således:
»1. Kombinationssæt af elementer til sammensætning af flader med
mønstre og/eller former af variabel design, især til anvendelse som legetøj
eller overfladebeklædning, i hvilket sæt hvert element har en kvadratisk
flade, hvilke kvadratiske flader kan grupperes i forskelligt udseende typer,
ligesom antallet af elementer er væsentligt højere end antallet af typer, k e
n d e t e g n e t ved, at typerne afviger fra hinanden i antallet af, formen
for og/eller positionen for geometriske mønstre, der er dannet på og afviger
fra de nævnte flader, at typerne af elementer med mønstre på basis af formen
for mønstrenes indre konturlinjer kan klassificeres i enten en lineær eller i
en cirkulært buet gruppe, idet det for hvert mønster i den lineære gruppe
gælder, at et par af dets vinkelspidser er beliggende ved begge ender af en
af kvadratets sider, medens endnu en vinkelspids eller to yderligere
vinkelspidser er beliggende i midtpunktet eller midtpunkterne af den side
Læs alt
eller de sider af kvadratet, der skærer den nævnte side, og at det for hvert
mønster i den buede gruppe gælder, at diameteren for hvert buelinjestykke kan
divideres med kvadratets halve sidelængde, uden at der bliver nogen rest,
samt at centrum for hvert af de buede linjestykker er beliggende i et
specielt punkt af kvadratet, hvilket enten kan være et hjørne, midtpunktet af
en side eller kvadratets midtpunkt.
2. Elementsæt ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter
typer, hvor mere end et separat mønster fra samme gruppe er anbragt på den
kvadratiske flade.
3. Elementsæt ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter
typer, hvor hvert element har mere end et mønster af den samme form.
4. Elementsæt ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter en
type, hvor et par buede mønstre er anbragt på den kvadratiske flade, idet de
to buede linjestykker har forskellige radier men samme centrum, der ligger i
et af kvadratets hjørnespider.
5. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, k e n d e t e g
n e t ved, at mønstrene er adskilt fra de tilsvarende flader ved deres
farver, eller at hvert mønster og hvert areal på disse flader, der ikke er
dækket med noget mønster, hver især har en ensartet farve, og at alle de
farver, der anvendes i sættet, er en hvilken som helst af de tre klare
grundfarver, dvs. blå, rød og gul, eller en af og højst to forudbestemte
blandinger af et hvilket som helst par af grundfarverne, og at det maksimale
antal farver, der kan anvendes på en kvadratisk flade, er tre.
6. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, k e n d e t e g
n e t ved, at elementerne har forskellig størrelse, og at de kan opdeles i
grupper, i hvilke sidelængderne for de kvadratiske flader danner en
matematisk serie med et længdeforhold på 1:2 mellem til hinanden grænsende
numre, og at de nævnte typer i det mindste delvis bliver gentaget i disse
grupper.
7. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, k e n d e t e g
n e t ved, at elementerne er flade kvadratiske prismer, der i deres over for
de nævnte flader beliggende basisflader hver især har hårde magnetiske lag.
8. Elementsæt ifølge krav 9, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter en
legetavle med et derpå anbragt lineært rasternetværk, hvor linjeafstanden
svarer til størrelsen af elementerne, og at denne tavle har et blødt
magnetisk lag og er indrettet til at kunne foldes langs i det mindste en af
rasterlinjerne.
9. Elementsæt ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter en
opbevaringskasse, i hvilken der er udformet spalter med en dybde, der svarer
til elementernes sidelængde, og som tjener til at optage de smalle sider af
disse elementer, at de øverste kanter af spalterne danner et understøttende
plan, og at en reces er udformet i kassen oven over spalterne og det
understøttende plan til optagelse af legetavlen, når denne er i en
sammenfoldet tilstand.
10. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, k e n d e t e g
n e t ved, at elementerne har form af en terning, der har et antal flader,
der hører til hver sin af de nævnte typer.«
Direktoratet udtalte i skrivelse af 11. august 1986:
»Det er ganske almindeligt kendt at dekorere kvadratiske elementer,
der kan sammensættes til flader, med geometriske mønstre, hvis konturlinier
kan være retliniede eller buede og som kan have vinkelspidser beliggende på
midtpunkterne på kvadratsiderne, se eksempelvis fransk fremlæggelsesskrift
nr. 2.462.178 og beskrivelserne til fransk patent nr. 1.561.934 og USA patent
nr. 3.464.145. På baggrund heraf ses det i krav 1-6 omhandlede ikke at udgøre
noget væsentligt patenterbart nyt, da den blotte angivelse af bestemte former
for mønstre af den her nævnte art ikke i sig selv kan siges at udgøre
tekniske nydannelser.
At der er tale om en tavle med dekorationselementer, der fastholdes ved
magnetisme som angivet i krav 7 og 8, ses heller ikke at udgøre noget
patenterbart, da sådanne tavler i princippet er kendte, se således
beskrivelsen til USA patent nr. 3.831.295. Den i krav 9 angivne særlige
udførelsesform for den nævnte tavle synes derhos at måtte betegnes som en
selvfølgelig ide, jfr. også hvad der kendes fra fransk
offentliggørelsesskrift nr. 2.514.178.«
Klageren fremsendte herefter ved skrivelse af 11. februar 1987 følgende
ændrede patentkrav:
»1. Kombinationssæt af elementer til sammensætning af flader med
mønstre og/eller former af variabelt design, især til anvendelse som legetøj
eller overfladebeklædning, i hvilket sæt hvert element har en kvadratisk
flade, hvilke elementer kan grupperes i forskelligt udseende typer, ligesom
antallet af elementer er væsentligt større end antallet af typer, af hvilke
en første gruppe er karakteriseret ved, at de på den kvadratiske flade har et
mønster med en grænselinje, der dannes af en cirkelbue, k e n d e t e g n e t
ved, at cirkelbuens centrum i en første type af den første gruppe falder i et
af kvadratets hjørner, medens cirkelbuens radius er lig med kvadratets
sidelængde, og cirkelbuen strækker sig mellem to diametralt over for hinanden
beliggende andre hjørner af kvadratet, at cirkelbuens centrum i en anden type
af den første gruppe falder i et af kvadratets hjørner, medens buens radius
er lig med halvdelen af kvadratets sidelængde, og buen strækker sig mellem de
to sider, der danner hjørnet, at cirkelbuens centrum i en tredje type af den
første gruppe falder sammen med midtpunktet af en side i kvadratet, medens
buens radius er lig med halvdelen af sidelængden, medens buens radius er lig
med halvdelen af sidelængden, og buen danner en halvcirkel, at buens centrum
i en fjerde type af den første gruppe falder sammen med kvadratets
geometriske centrum, medens buens diameter er lig med halvdelen af kvadratets
sidelængde, og buen danner er hel cirkel, at den anden gruppe af de nævnte
typer omfatter et mønster, der afgrænses af lineære konturlinjer, idet det
for hvert mønster i den anden gruppe gælder, at et par af dets toppunkter er
beliggende ved begge ender af en første af kvadratets sider, medens endnu et
toppunkt eller to yderligere toppunkter er placeret ved midtpunktet eller
midtpuntkerne af den eller de af kvadratets sider, der skærer den nævnte
første side, at den nævnte anden gruppe omfatter mindst to forskellige typer,
idet den første og den anden gruppe gensidigt udelukker hinanden, og at det
nævnte sæt kun omfatter typer, der hører til den ene eller til den anden af
de nævnte grupper eller som overhovedet ikke omfatter et mønster.
2. Elementsæt ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter
typer, i hvilke der på den kvadratiske flade findes mere end et mønster af en
gruppe, og at disse mønstre ikke overlapper hinanden.
3. Elementsæt ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at hver af
de kvadratiske flader på hvert element har samme sidelængde.
4. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, k e n d e t e g
n e t ved, at mønstrene er adskilt fra de tilsvarende flader ved deres
farver.
5. Elementsæt ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at hvert mønster
og hvert areal på disse flader, der ikke er dækket med noget mønster, hver
især har en ensartet farve, og at alle de farver, der anvendes i sættet, er
er hvilken som helst af de tre klare grundfarver, dvs. blå, rød og gul, eller
en af og højst to forudbestemte blandinger af et hvilket som helst par af
grundfarverne, og at det maksimale antal farver, der kan anvendes på en
kvadratisk flade, er tre,
6. Elementsæt ifølge krav 5, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter
typer med ensfarvet overflade uden noget mønster, og at disse typer afviger
fra hinanden med hensyn til farve.
7. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, k e n d e t e g
n e t ved, at elementerne har forskellig størrelse, og at de kan opdeles i
grupper, i hvilke sidelængderne for de kvadratiske flader danner en
matematisk serie med et længdeforhold på 1:2 mellem til hinanden grænsende
numre, og at de nævnte typer i det mindste delvis bliver gentaget i disse
grupper.
8. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, k e n d e t e g
n e t ved, at elementerne er flade kvadratiske prismer, der i deres over for
de nævnte flader beliggende basisflader hver især har hårde magnetiske lag.
9. Elementsæt ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at i det mindste
den ene sideflade af prismet har en markering, der viser et billede, der er
tilknyttet den pågældende type af prismet.
10. Elementsæt ifølge krav 8 eller 9, k e n d e t e g n e t ved, at det
omfatter en legetavle med et derpå anbragt lineært rasternetværk, hvor
linjeafstanden svarer til størrelsen af elementerne, og at denne tavle har et
blødt magnetisk lag og er indrettet til at kunne foldes langs i det mindste
en af rasterlinjerne.
11, Elementsæt ifølge krav 10, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter
en opbevaringskasse, i hvilken der er udformet spalter med en dybde, der
svarer til elementernes sidelængde, og at de øverse kanter af spalterne
danner et understøttende plan, og at en reces er udformet i kassen oven over
spalterne og det understøttende plan til optagelse af legetavlen, når denne
er i en sammenfoldet tilstand.
12. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, k e n d e t e g
n e t ved, at elementerne har form af en terning, der har et antal flader,
der hører til hver sin af de nævnte typer.«
I forbindelse hermed anførte klageren:
»Krav 1 er blevet begrænset under hensyntagen til, hvad der kendes
fra de modholdte patentskrifter. Ifølge det nye hovedkrav kan det omhandlede
elementsæt omfatte tre typer af elementer, nemlig
a) elementer, der overhovedet ikke har noget mønster (der er fortrinsvis
tale om ensartede farvede elementer, som kun afviger fra hinanden ved deres
farver),
b) elementer med buede grænselinjer. Mønstrene på sådanne elementer er
nærmere angivet i det foreliggende nye hovedkrav, og elementsættet skal
omfatte hver af de fire angivne typer,
c) elementer med lineære konturer. Mønstrene for denne type er også klart
angivet i det nye hovedkrav, og elementsættet ifølge opfindelsen skal omfatte
mindst to af denne type.
Som nævnt i det nye hovedkrav skal den nævnte første og anden gruppe
gensidigt udelukke hinanden, hvilket betyder, at et element, der har et
mønster med en buet konturlinje, ikke også kan have endnu et mønster med en
lineær kontur og vice versa. Ifølge det nye krav 2 kan der anvendes mere end
et mønster på en kvadratisk flade, forudsat disse mønstre ikke overlapper
hinanden og enten har lineærer eller cirkulære konturlinjer.
Som det detaljeret er blevet forklaret i beskrivelsen til den foreliggende
ansøgning kan mønstrene på elementsættet ifølge opfindelsen samarbejde med
hinanden i et overraskende stort antal kombinationer, og hver af de mulige
kombinationer repræsenterer et temmelig unikt og karakteristisk æstetisk
bilede. Som det fremgår af den til ansøgningen hørende tegning og af den
vedlagte brochure er de mulige konfigurationer forskellige, men de har
alligevel alle et smukt æstetisk udseende med fælles træk.
Det nye hovedkrav er blevet begrænset og formuleret på en sådan måde, at
alle de kombinationer, der ikke giver dette generelle æstetiske udseende med
fælles træk, er blevet udelukket.
Det modholdte franske fremlæggelsesskrift nr. 2.462.178 omhandler et sæt
af elementer eller brikker til brug ved opbygningen af planer for indretning
og møblering af huse og lejligheder. Der er således ikke som ved den
foreliggende opfindelse tale om et elementsæt, hvor man ved hjælp af et
forholdsvis lille antal mønstre kan opbygge et særdeles stort antal
dekorative flader. Det elementsæt, der kendes fra det franske
fremlæggelsesskrift, har da heller ikke de ejendommeligheder, der er anført i
det nye hovedkrav.
Fransk patentskrift nr. 1.561.934 omhandler et elementsæt, der især er
beregnet til opbygning af tal eller bogstaver. Dette kendte elementsæt
indeholder elementer med mønstre dannet af cirkelbuer, og dette er der blevet
taget hensyn til ved formuleringen af det nye hovedkrav. Derudover synes der
ikke at være nogen som helst lighed mellem elementsættet ifølge opfindelsen
og det elementsæt, der kendes fra det modholdte franske patentskrift.
Det modholdte US-patentskrift nr. 3.464.145 viser et elementsæt, hvor ikke
et eneste af mønstrene svarer til de mønstre, der indgår i elementsættet
ifølge opfindelsen, som dette er beskrevet i det nye hovedkrav.
Elementsættet ifølge opfindelsen, som det er beskrevet i det nye
hovedkrav, er således ikke kendt fra noget af de modholdte patentskrifter.
Elementsættet ifølge opfindelsen behøver kun at omfatte fire forskellige
typer af mønstre med cirkelbuer og to typer af mønstre med rette linjer. Som
det klart fremgår af den til den foreliggende ansøgning hørende tegning og af
vedlagte brochure kan der ved hjælp af dette ganske lille antal af
elementtyper opbygges et usædvanligt stort antal meget dekorative og æstetisk
værdifulde dekorationer med en helt anderledes variationsrigdom, end hvad der
er muligt ved anvendelse af et tilsvarende antal elementtyper, der indgår i
de kendte elementsæt. Opfindelsen må således anses for at adskille sig
væsentligt fra det kendte.
Direktoratet synes i sin skrivelse at antyde, at opfindelsen ikke har
teknisk karakter, men der kan vel ikke herske tvivl om, at opfindelsen kan
udnyttes industrielt, og at den således falder indenfor det patenterbare
område.«
Direktoratet afslog ansøgningen ved skrivelse af 10. august 1987 med
følgende begrundelse:
»Det i kravene definerede kombinationssæt af elementer, som er
indrettet til at kunne sammenstilles til dannelse af ønskede mønstre, er af
en type, som i sit princip er kendt fra det fremdragne, se navnlig
beskrivelsen til fransk patent nr. 1.561.934 og USA patent nr. 3.464.145.
Krav 1-7 ses overfor den kendte teknik kun at karakterisere det omhandlede
sæt ved, at elementerne har nærmere bestemte mønstre eller form. En sådan
angivelse kan imidlertid ikke anses for at udgøre noget patenterbart nyt,
idet der kun synes at være tale om noget dekorativt, som ikke kan påvises at
medføre opnåelsen af nogen særlig teknisk effekt. Det samme synes at gælde
for krav 9.
Da det fra den fremdragne beskrivelse til USA patent nr. 3.831.295 i
princippet er kendt at udforme elementer med symboler på den ene side, se
navnlig fig 1A, ses heller ikke det i krav 8 angivne at udgøre noget
opfinderisk ejendommeligt. Krav 10 ses heller ikke at angive noget væsentligt
teknisk nyt udover det, der kendes fra det sidstnævnte patentskrift.
Endvidere synes den i krav 11 omhandlede opbevaringskasse at måtte betegnes
som en ganske selvfølgelig konstruktion og det i krav 12 angivne ses ikke at
afvige i væsentlig grad fra det fra det fremdragne franske
offentliggørelsesskrift nr. 2.514.178. De nu foreslåede krav ses følgelig
ikke at omhandle noget patenterbart nyt.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. oktober 1987 indbragt for
Patentankenævnet.
I skrivelse af 15. februar 1988 har klageren nedlagt påstand om, at den
påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat
behandling
principalt på grundlag af det med klagebegrundelsen fremsendte forslag
til følgende nye patentkrav:
»1. Sæt af kombinerbare elementer til sammensætning af flader med et
variabelt udseende, især til anvendelse som legetøj eller
overfladebeklædning, i hvilket sæt elementerne hver især har mindst en
kvadratisk flade, langs hvis sidekanter, der for alle elementerne er lige
lange eller har længder i forholdet 1:2, elementerne kan sammenlægges,
ligesom elementernes kvadratiske flader kan opdeles i typer (a-n), der har
forskelligt udseende mønster dannet af grænselinier, og hvis antal er
væsentligt mindre end antallet af elementer i sætter, k e n d e t e g n e t
ved, at elementsættet ud over elementer med en ensfarvet kvadratisk flade
uden mønster (a) af de efterfølgende typer omfatter enten mindst to typer med
cirkelformede grænselinier eller mindst to typer med cirkelbueformede
grænselinier eller mindst to typer med cirkelbueformede grænselinier sammen
med mindst to typer med rette grænselinier:
a) den kvadratiske flade er opdelt i forskelligtfarvede flader, af hvilke
de to grænser op til hinanden langs en ret grænselinie, der forbinder
midtpunktet af den ene af kvadratets sidekanter med et af kvadratets hjørner
(g-k), b) den kvadratiske flade er opdelt i to forskelligtfarvede flader, der
grænser op til hinanden langs en ret grænselinie, der forbinder midtpunkterne
af to af kvadratets modstående sidekanter med hinanden(n),
c) den kvadratiske flade er opdelt i tre forskelligtfarvede flader, af
hvilke den første og den anden flade grænser op til hinanden langs en ret
linie, der forbinder midtpunktet af en af kvadratets sidekanter med et af
kvadratets hjørner, medens den anden og den tredje farvede flade grænser op
til hinanden langs en ret linie, der forbinder midtpunktet af den sidstnævnte
af kvadratets sidekanter med midtpunktet af den modstående af kvadratets
sidekanter (l, m),
d) den kvadratiske flade er opdelt i flere forskelligtfarvede flader, af
hvilke de to grænser op til hinanden langs en cirkelbue, hvis centrum ligger
i det ene af kvadratets hjørner, og hvis radius er halvt så stor som
kvadratets kantlængde (d).
e) den kvadratiske flade er opdelt i flere forskelligtfarvede flader, der
grænser op til hinanden langs en cirkelbue, hvis centrum ligger i et af
kvadratets hjørner, og hvis radius har en længde, der svarer til kvadratets
kantlængde (e).
f) den kvadratiske flade er opdelt i tre forskelligtfarvede flader, der to
og to grænser op til hinanden langs en cirkelbue, idet disse cirkelbuer har
et fælles centrum i et af kvadratets hjørner, medens cirkelbuernes radier
henholdsvis svarer til den halve og den hele kantlængde for kvadratet (f)
g) den kvadratiske flade er opdelt i flere farvede flader, der to og to
grænser op til hinanden langs en halvcirkel, hvis centrum ligger i
midtpunktet for en af kvadratets sidekanter, og hvis diameter svarer til
kvadratets kantlængde (c)
h) den kvadratiske flade er opdelt i to farvede flader, der grænser op til
hinanden langs en hel cirkel, hvis centrum ligger i kvadratets midte, og hvis
diameter svarer til kvadratets halve kantlængde (b).
2. Elementsæt ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at farvefladens
farver er grundfarver, det vil sige blå, rød og gul, og forudbestemte
blandingsfarver af vilkårlige par af grundfarver, og at antallet af de
farver, der anvendes på hver af de kvadratiske flader, højst andrager tre.
3. Elementsæt ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at
elementerne er dannet af flade kvadratiske prismer, der på deres bort fra
farvefladerne vendende side har et hårdt ferromagnetisk lag.
4. Elementsæt ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at der på i det
mindste den ene af elementernes sideflader findes en markering, der henviser
til den pågældende elementtype.
5.Elementsæt ifølge krav 3 eller 4, k e n d e t e g n e t ved, at det
omfatter en legetavle, der er forsynet med et til elementernes størrelse
svarende rasterlinienet, og at legetavlen har et blødt magnetisk overfladelag
og er indrettet til kun at kunne foldes langs i det mindste en af
rasterlinierne.
6. Elementsæt ifølge krav 5, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter en
æske, der indeholder flere spalter, der tjener til at kunne optage
elementerne langs deres sider, medens der mellem spalterne er udformet en
støtteflade til at støtte den sammenklappelige spilletavle.
7. Elementsæt ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at
elementerne er udformet som terninger, og at flere af terningsfladerne er
opdelt i farvede flader, der kan inddeles i de omtalte typer.«
-subsidiært på grundlag af krav 1 i det fremsendte forslag til nye
patentkrav eventuelt med en yderligere præcisering og et eller flere af de
foreslåede underkrav eller uselvstændige krav.
Klageren har bl.a. anført:
»I henhold til patentlovens § 1 og 2 er de væsentligste kriterier
for, at en opfindelse kan patenteres, at
1) opfindelsen kan udnyttes industrielt
2) opfindelsen er ny i forhold til, hvad der var kendt før
patentansøgningens indleveringsdag og, at
3) opfindelsen adskiller sig væsentligt fra det kendte.
At den foreliggende opfindelse kan udnyttes industrielt er ikke blevet
bestridt af Patentdirektoratet og kan næppe bestrides. Det er heller ikke
blevet hævdet, at opfindelsen ikke har nyhed i patentlovens forstand, men
derimod at opfindelsen »er af en type, som i sit princip er kendt fra
det fremdragne«. Dette betyder jo blot, at elementer, der kan
sammenlægges til mosaikker for dannelse af mønstre er kendt. Dette er
imidlertid ikke særlig overraskende og er uden betydning for bedømmelsen af
opfindelsens patenterbarhed. Patentdirektoratet har heller ikke påstået, at
den i hovedkravet definerede opfindelse ikke adskiller sig væsentligt fra det
kendte, men man har hævdet, at de til Patentdirektoratet fremsendte krav 1-7
over for den kendte teknik kun ses »at karakterisere det omhandlede sæt
ved, at elementerne har nærmere bestemte mønstre eller form«. Denne
sidstnævnte påstand skal ikke bestrides, men når direktoratet derefter
hævder, at en sådan angivelse »ikke anses for at udgøre noget
patenterbart nyt, idet der kun synes at være tale om noget dekorativt, som
ikke kan påvises at medføre opnåelsen af nogen særlig teknisk effekt«,
er vi helt uenige. Det er for os uklart, om direktoratet vil hævde, at den
foreliggende opfindelse falder uden for det patenterbare område, eller om
udsagnet skal tjene som argument for, at opfindelsen ikke adskiller sig fra
det kendte. Det synes at være oplagt, at opfindelsen falder inden for det
patenterbare område - hvilket bl.a. sandsynliggøres af eksistensen af de
patentskrifter, hvortil Patentdirektoratet henviser - og det forhold, at
elementsættet ifølge opfindelsen afviger fra de kendte elementsæt ved
»nærmere bestemte mønstre eller form », kan ikke tale mod
patenterbarhed, hvis denne afvigelse er væsentlig.
I elementsættet ifølge opfindelsen anvendes der tre forskelige grupper af
elementer, der er vist i ansøgningens fig. 1, nemlig
1) elementer med en ensfarvet kvadratisk flade uden mønster (a),
2) elementer med nærmere fastlagte cirkelbueformede grænselinijer (b-f),
og
3) elementer med nærmere fastlagte rette grænselinier (g-n).
Ansøgningens fig. 2 illustrerer de indbyrdes geometriske relationer mellem
mønstrene eller grænselinierne på de to sidstnævnte grupper af elementer. I
henhold til det foreslåede nye hovedkrav omfatter elementsættet ifølge
opfindelsen ud over elementer af den førstnævnte gruppe med ensfarvet
kvadratisk flade uden mønster mindst fire forskellige typer af gruppen med
cirkelbueformede grænselinier eller mindst to typer af gruppen med
cirkelformede grænselinier sammen med mindst to typer af gruppen med rette
grænselinier.
Et sådant elementsæt er ikke påvist at være kendt, og elementsættet ifølge
opfindelsen adskiller sig på afgørende vis fra kendte elementsæt ved, at de
elementtyper, der kan indgå i elementsættet ifølge opfindelsen, har mønstre
med grænselinier, der har således nøje fastlagte geometriske relationer, at
forholdsvis få forskellige elementtyper muliggør opbygning af mosaikker med
et hidtil ukendt stort antal mønstre eller figurer. Denne påstand illustreres
af de vedlagte brochurer og tidsskriftskopier.
Af det ovenfor anførte synes det at fremgå, at opfindelsen, som denne er
defineret i det foreslåede nye hovedkrav, må anses for at adskille sig
væsentligt fra de kendte.
Det kan oplyses, at tilsvarende ansøgninger er blevet indleveret i Ungarn,
USA, hos Den Europæiske Patentmyndighed, i Australien og i Japan. Den
ungarske patentansønging har ført til udstedelse af ungarsk patent nr.
191.122, ansøgningen i USA har ført til udstedelse af patent nr. 4.717.342,
og den europæiske patentansønging har ført til udstedelse af europæisk patent
nr. 171.409, medens ansøgningerne i Australien og Japan stadig er under
behandling. Det eneste sted, hvor ansøgningen er blevet afslået, er altså i
Danmark, og afslaget her er ikke begrundet med fremdragelsen af særlig
relevante modhold, men derimod med, at der er tale om en opfindelse, som ikke
skulle være af en karakter, der kan patenteres. Denne opfattelse er den
danske patentmyndighed således ene om at forfægte.«
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 18. oktober 1988.
For klageren mødte civilingeniør Knud Erik Vingtoft, hr. A.Tartas (Piky
S.A.) og hr. M. Lantos (patentbureauet Danubia, Ungarn).
Klageren henviste til sin ankebegrundelse, som civilingeniør Knud Erik
Vingtoft indgående redegjorde for og uddybede. I forbindelse hermed
fremvistes og demonstreredes forskellige kombinationssæt af det ansøgte
patent.
Det blev fra klagerens side bl.a. fremhævet, at opfindelsen kan udnyttes
industrielt, at opfindelsen er ny i forhold til, hvad der var kendt før
patentansøgningens indleveringsdag, og at den tillige adskiller sig
væsentligt derfra. Opfindelsen er karakteriseret geometrisk (teknisk), ikke
æstetisk. Der er i en række lande - både i og udenfor Europa - meddelt
patent. Også i Danmark er der tidligere givet patent i lignende sager.
Spillene har meget store kombinationsmuligheder og har vundet 1. prisen i
flere konkurrencer i udlandet. Kombinationssættene er desuden lette at
håndtere ikke mindst for handicappede børn.
Endelig gjorde klageren gældende, at Patentdirektoratets begrundelse for
at afslå ansøgningen var uklar, og at der i afslaget muligt lå en ikke
holdbar uudtalt begrundelse om, at opfindelsen måtte betragtes som en
kunstnerisk opfindelse.
Ankenævnet skal udtale:
For så vidt angår krav 1 i det fremsendte forslag til nye patentkrav
findes dette at vedrøre en brugbar, teknisk udnyttelig opfindelse, som ikke
findes foregrebet i noget af de modholdte patenter. Specielt bemærkes, at
nævnet ikke finder grundlag for at meddele afslag under henvisning til, at
kravet alene skulle anses som en kunstnerisk frembringelse eller en
matematisk metode.
Herefter findes klagerens subsidiære påstand at burde tages til følge som
nedenfor bestemt.
Herefter
bestemmes:
Sagen tilbagesendes til direktoratet til fortsat behandling på grundlag af
krav 1 i det fremsendte forslag til nye patentkrav.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck
T. Laubst. Asger Nielsen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om sagsøgers patent DK 178527 B1 er gyldigt, og i givet fald, om sagsøgtes produkt Hinge-Lok krænker dette patent og patent DK 177599 B1 (stridspatenterne). Dommen er en delafgørelse. Domsdatabasen · 1. februar 2022
- Kendelse om midlertidig forbudssag, der navnlig drejer sig om, hvorvidt et patent er gyldigt, og i givet fald om sagsøgte ved fremstilling og udbud mv. af de under sagen omstridte produkter krænker sagsøger i henhold til patentet Domsdatabasen · 26. august 2025
- Landsretten stadfæster Sø- og Handelsrettens kendelse i sag om anmodning af midlertidige forbud og påbud, baseret på et anvendelsesbegrænset produktkrav i stridspatentet Domsdatabasen · 10. april 2025
- Sø- og Handelsrettens kendelser om midlertidige forbud og påbud baseret på patent og brugsmodelrettigheder stadfæstes med den ændring, at de af Sø- og Handelsretten fastsatte sagsomkostninger forhøjes Domsdatabasen · 20. oktober 2023
- Bindende svar - Afvisning - usikkerhed om faktiske oplysninger Retsinformation · 8. april 2016
- Udviklingsprojekt vedrørende robot var omfattet af LL § 8 B, om forsøgs- og forskningsvirksomhed Retsinformation · 3. august 2024
Lignende dokumenter
- En kasse med særlig konstruktion kunne ikke begrunde meddelelse af patent, da kassen ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik Retsinformation · 24. september 1997
- Fremgangsmåde til tætning af batterier anset for patenterbar. Retsinformation · 24. september 1997
- Et ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter ikke anset for at være nyt. Retsinformation · 24. september 1997
- Brugsmodelregistrering på plastskruelågsåbner kunne ikke opretholdes Retsinformation · 24. februar 1999
- Kravet om opfindelseshøjde opfyldt i patentansøgning vedrørende emballage. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling Retsinformation · 24. september 1997