Spring til indhold

Retsinformation

Kombinationssæt af elementer anset som teknisk opfindelse - ikke kunstnerisk frembringelse.

KEN nr 51440 af 11/11/1988Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kombinationssæt af elementer anset som teknisk

opfindelse - ikke kunstnerisk frembringelse.

År 1988, den 11. november afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, Franck, Laubst, Asger Nielsen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 23/87: Klage fra

Piky S.A.,

Frankrig,

v/Patentbureau Plougmann & Vingtoft

over

patentdirektoratets afgørelse af 10. august 1987 af patentansøgning nr.

4437/85.

Den 30. september 1985 indleverede klageren en ansøgning om patent på

»kombinationssæt af elementer til at forsyne overflader med mønstre

eller former, især til brug som legetøj eller til overfladebeklædning«.

Ansøgningens krav af 29. januar 1986 lød således:

»1. Kombinationssæt af elementer til sammensætning af flader med

mønstre og/eller former af variabel design, især til anvendelse som legetøj

eller overfladebeklædning, i hvilket sæt hvert element har en kvadratisk

flade, hvilke kvadratiske flader kan grupperes i forskelligt udseende typer,

ligesom antallet af elementer er væsentligt højere end antallet af typer, k e

n d e t e g n e t ved, at typerne afviger fra hinanden i antallet af, formen

for og/eller positionen for geometriske mønstre, der er dannet på og afviger

fra de nævnte flader, at typerne af elementer med mønstre på basis af formen

for mønstrenes indre konturlinjer kan klassificeres i enten en lineær eller i

en cirkulært buet gruppe, idet det for hvert mønster i den lineære gruppe

gælder, at et par af dets vinkelspidser er beliggende ved begge ender af en

af kvadratets sider, medens endnu en vinkelspids eller to yderligere

vinkelspidser er beliggende i midtpunktet eller midtpunkterne af den side

Læs alt

eller de sider af kvadratet, der skærer den nævnte side, og at det for hvert

mønster i den buede gruppe gælder, at diameteren for hvert buelinjestykke kan

divideres med kvadratets halve sidelængde, uden at der bliver nogen rest,

samt at centrum for hvert af de buede linjestykker er beliggende i et

specielt punkt af kvadratet, hvilket enten kan være et hjørne, midtpunktet af

en side eller kvadratets midtpunkt.

2. Elementsæt ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter

typer, hvor mere end et separat mønster fra samme gruppe er anbragt på den

kvadratiske flade.

3. Elementsæt ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter

typer, hvor hvert element har mere end et mønster af den samme form.

4. Elementsæt ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter en

type, hvor et par buede mønstre er anbragt på den kvadratiske flade, idet de

to buede linjestykker har forskellige radier men samme centrum, der ligger i

et af kvadratets hjørnespider.

5. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, k e n d e t e g

n e t ved, at mønstrene er adskilt fra de tilsvarende flader ved deres

farver, eller at hvert mønster og hvert areal på disse flader, der ikke er

dækket med noget mønster, hver især har en ensartet farve, og at alle de

farver, der anvendes i sættet, er en hvilken som helst af de tre klare

grundfarver, dvs. blå, rød og gul, eller en af og højst to forudbestemte

blandinger af et hvilket som helst par af grundfarverne, og at det maksimale

antal farver, der kan anvendes på en kvadratisk flade, er tre.

6. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, k e n d e t e g

n e t ved, at elementerne har forskellig størrelse, og at de kan opdeles i

grupper, i hvilke sidelængderne for de kvadratiske flader danner en

matematisk serie med et længdeforhold på 1:2 mellem til hinanden grænsende

numre, og at de nævnte typer i det mindste delvis bliver gentaget i disse

grupper.

7. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, k e n d e t e g

n e t ved, at elementerne er flade kvadratiske prismer, der i deres over for

de nævnte flader beliggende basisflader hver især har hårde magnetiske lag.

8. Elementsæt ifølge krav 9, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter en

legetavle med et derpå anbragt lineært rasternetværk, hvor linjeafstanden

svarer til størrelsen af elementerne, og at denne tavle har et blødt

magnetisk lag og er indrettet til at kunne foldes langs i det mindste en af

rasterlinjerne.

9. Elementsæt ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter en

opbevaringskasse, i hvilken der er udformet spalter med en dybde, der svarer

til elementernes sidelængde, og som tjener til at optage de smalle sider af

disse elementer, at de øverste kanter af spalterne danner et understøttende

plan, og at en reces er udformet i kassen oven over spalterne og det

understøttende plan til optagelse af legetavlen, når denne er i en

sammenfoldet tilstand.

10. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, k e n d e t e g

n e t ved, at elementerne har form af en terning, der har et antal flader,

der hører til hver sin af de nævnte typer.«

Direktoratet udtalte i skrivelse af 11. august 1986:

»Det er ganske almindeligt kendt at dekorere kvadratiske elementer,

der kan sammensættes til flader, med geometriske mønstre, hvis konturlinier

kan være retliniede eller buede og som kan have vinkelspidser beliggende på

midtpunkterne på kvadratsiderne, se eksempelvis fransk fremlæggelsesskrift

nr. 2.462.178 og beskrivelserne til fransk patent nr. 1.561.934 og USA patent

nr. 3.464.145. På baggrund heraf ses det i krav 1-6 omhandlede ikke at udgøre

noget væsentligt patenterbart nyt, da den blotte angivelse af bestemte former

for mønstre af den her nævnte art ikke i sig selv kan siges at udgøre

tekniske nydannelser.

At der er tale om en tavle med dekorationselementer, der fastholdes ved

magnetisme som angivet i krav 7 og 8, ses heller ikke at udgøre noget

patenterbart, da sådanne tavler i princippet er kendte, se således

beskrivelsen til USA patent nr. 3.831.295. Den i krav 9 angivne særlige

udførelsesform for den nævnte tavle synes derhos at måtte betegnes som en

selvfølgelig ide, jfr. også hvad der kendes fra fransk

offentliggørelsesskrift nr. 2.514.178.«

Klageren fremsendte herefter ved skrivelse af 11. februar 1987 følgende

ændrede patentkrav:

»1. Kombinationssæt af elementer til sammensætning af flader med

mønstre og/eller former af variabelt design, især til anvendelse som legetøj

eller overfladebeklædning, i hvilket sæt hvert element har en kvadratisk

flade, hvilke elementer kan grupperes i forskelligt udseende typer, ligesom

antallet af elementer er væsentligt større end antallet af typer, af hvilke

en første gruppe er karakteriseret ved, at de på den kvadratiske flade har et

mønster med en grænselinje, der dannes af en cirkelbue, k e n d e t e g n e t

ved, at cirkelbuens centrum i en første type af den første gruppe falder i et

af kvadratets hjørner, medens cirkelbuens radius er lig med kvadratets

sidelængde, og cirkelbuen strækker sig mellem to diametralt over for hinanden

beliggende andre hjørner af kvadratet, at cirkelbuens centrum i en anden type

af den første gruppe falder i et af kvadratets hjørner, medens buens radius

er lig med halvdelen af kvadratets sidelængde, og buen strækker sig mellem de

to sider, der danner hjørnet, at cirkelbuens centrum i en tredje type af den

første gruppe falder sammen med midtpunktet af en side i kvadratet, medens

buens radius er lig med halvdelen af sidelængden, medens buens radius er lig

med halvdelen af sidelængden, og buen danner en halvcirkel, at buens centrum

i en fjerde type af den første gruppe falder sammen med kvadratets

geometriske centrum, medens buens diameter er lig med halvdelen af kvadratets

sidelængde, og buen danner er hel cirkel, at den anden gruppe af de nævnte

typer omfatter et mønster, der afgrænses af lineære konturlinjer, idet det

for hvert mønster i den anden gruppe gælder, at et par af dets toppunkter er

beliggende ved begge ender af en første af kvadratets sider, medens endnu et

toppunkt eller to yderligere toppunkter er placeret ved midtpunktet eller

midtpuntkerne af den eller de af kvadratets sider, der skærer den nævnte

første side, at den nævnte anden gruppe omfatter mindst to forskellige typer,

idet den første og den anden gruppe gensidigt udelukker hinanden, og at det

nævnte sæt kun omfatter typer, der hører til den ene eller til den anden af

de nævnte grupper eller som overhovedet ikke omfatter et mønster.

2. Elementsæt ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter

typer, i hvilke der på den kvadratiske flade findes mere end et mønster af en

gruppe, og at disse mønstre ikke overlapper hinanden.

3. Elementsæt ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at hver af

de kvadratiske flader på hvert element har samme sidelængde.

4. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, k e n d e t e g

n e t ved, at mønstrene er adskilt fra de tilsvarende flader ved deres

farver.

5. Elementsæt ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at hvert mønster

og hvert areal på disse flader, der ikke er dækket med noget mønster, hver

især har en ensartet farve, og at alle de farver, der anvendes i sættet, er

er hvilken som helst af de tre klare grundfarver, dvs. blå, rød og gul, eller

en af og højst to forudbestemte blandinger af et hvilket som helst par af

grundfarverne, og at det maksimale antal farver, der kan anvendes på en

kvadratisk flade, er tre,

6. Elementsæt ifølge krav 5, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter

typer med ensfarvet overflade uden noget mønster, og at disse typer afviger

fra hinanden med hensyn til farve.

7. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, k e n d e t e g

n e t ved, at elementerne har forskellig størrelse, og at de kan opdeles i

grupper, i hvilke sidelængderne for de kvadratiske flader danner en

matematisk serie med et længdeforhold på 1:2 mellem til hinanden grænsende

numre, og at de nævnte typer i det mindste delvis bliver gentaget i disse

grupper.

8. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, k e n d e t e g

n e t ved, at elementerne er flade kvadratiske prismer, der i deres over for

de nævnte flader beliggende basisflader hver især har hårde magnetiske lag.

9. Elementsæt ifølge krav 8, k e n d e t e g n e t ved, at i det mindste

den ene sideflade af prismet har en markering, der viser et billede, der er

tilknyttet den pågældende type af prismet.

10. Elementsæt ifølge krav 8 eller 9, k e n d e t e g n e t ved, at det

omfatter en legetavle med et derpå anbragt lineært rasternetværk, hvor

linjeafstanden svarer til størrelsen af elementerne, og at denne tavle har et

blødt magnetisk lag og er indrettet til at kunne foldes langs i det mindste

en af rasterlinjerne.

11, Elementsæt ifølge krav 10, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter

en opbevaringskasse, i hvilken der er udformet spalter med en dybde, der

svarer til elementernes sidelængde, og at de øverse kanter af spalterne

danner et understøttende plan, og at en reces er udformet i kassen oven over

spalterne og det understøttende plan til optagelse af legetavlen, når denne

er i en sammenfoldet tilstand.

12. Elementsæt ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, k e n d e t e g

n e t ved, at elementerne har form af en terning, der har et antal flader,

der hører til hver sin af de nævnte typer.«

I forbindelse hermed anførte klageren:

»Krav 1 er blevet begrænset under hensyntagen til, hvad der kendes

fra de modholdte patentskrifter. Ifølge det nye hovedkrav kan det omhandlede

elementsæt omfatte tre typer af elementer, nemlig

a) elementer, der overhovedet ikke har noget mønster (der er fortrinsvis

tale om ensartede farvede elementer, som kun afviger fra hinanden ved deres

farver),

b) elementer med buede grænselinjer. Mønstrene på sådanne elementer er

nærmere angivet i det foreliggende nye hovedkrav, og elementsættet skal

omfatte hver af de fire angivne typer,

c) elementer med lineære konturer. Mønstrene for denne type er også klart

angivet i det nye hovedkrav, og elementsættet ifølge opfindelsen skal omfatte

mindst to af denne type.

Som nævnt i det nye hovedkrav skal den nævnte første og anden gruppe

gensidigt udelukke hinanden, hvilket betyder, at et element, der har et

mønster med en buet konturlinje, ikke også kan have endnu et mønster med en

lineær kontur og vice versa. Ifølge det nye krav 2 kan der anvendes mere end

et mønster på en kvadratisk flade, forudsat disse mønstre ikke overlapper

hinanden og enten har lineærer eller cirkulære konturlinjer.

Som det detaljeret er blevet forklaret i beskrivelsen til den foreliggende

ansøgning kan mønstrene på elementsættet ifølge opfindelsen samarbejde med

hinanden i et overraskende stort antal kombinationer, og hver af de mulige

kombinationer repræsenterer et temmelig unikt og karakteristisk æstetisk

bilede. Som det fremgår af den til ansøgningen hørende tegning og af den

vedlagte brochure er de mulige konfigurationer forskellige, men de har

alligevel alle et smukt æstetisk udseende med fælles træk.

Det nye hovedkrav er blevet begrænset og formuleret på en sådan måde, at

alle de kombinationer, der ikke giver dette generelle æstetiske udseende med

fælles træk, er blevet udelukket.

Det modholdte franske fremlæggelsesskrift nr. 2.462.178 omhandler et sæt

af elementer eller brikker til brug ved opbygningen af planer for indretning

og møblering af huse og lejligheder. Der er således ikke som ved den

foreliggende opfindelse tale om et elementsæt, hvor man ved hjælp af et

forholdsvis lille antal mønstre kan opbygge et særdeles stort antal

dekorative flader. Det elementsæt, der kendes fra det franske

fremlæggelsesskrift, har da heller ikke de ejendommeligheder, der er anført i

det nye hovedkrav.

Fransk patentskrift nr. 1.561.934 omhandler et elementsæt, der især er

beregnet til opbygning af tal eller bogstaver. Dette kendte elementsæt

indeholder elementer med mønstre dannet af cirkelbuer, og dette er der blevet

taget hensyn til ved formuleringen af det nye hovedkrav. Derudover synes der

ikke at være nogen som helst lighed mellem elementsættet ifølge opfindelsen

og det elementsæt, der kendes fra det modholdte franske patentskrift.

Det modholdte US-patentskrift nr. 3.464.145 viser et elementsæt, hvor ikke

et eneste af mønstrene svarer til de mønstre, der indgår i elementsættet

ifølge opfindelsen, som dette er beskrevet i det nye hovedkrav.

Elementsættet ifølge opfindelsen, som det er beskrevet i det nye

hovedkrav, er således ikke kendt fra noget af de modholdte patentskrifter.

Elementsættet ifølge opfindelsen behøver kun at omfatte fire forskellige

typer af mønstre med cirkelbuer og to typer af mønstre med rette linjer. Som

det klart fremgår af den til den foreliggende ansøgning hørende tegning og af

vedlagte brochure kan der ved hjælp af dette ganske lille antal af

elementtyper opbygges et usædvanligt stort antal meget dekorative og æstetisk

værdifulde dekorationer med en helt anderledes variationsrigdom, end hvad der

er muligt ved anvendelse af et tilsvarende antal elementtyper, der indgår i

de kendte elementsæt. Opfindelsen må således anses for at adskille sig

væsentligt fra det kendte.

Direktoratet synes i sin skrivelse at antyde, at opfindelsen ikke har

teknisk karakter, men der kan vel ikke herske tvivl om, at opfindelsen kan

udnyttes industrielt, og at den således falder indenfor det patenterbare

område.«

Direktoratet afslog ansøgningen ved skrivelse af 10. august 1987 med

følgende begrundelse:

»Det i kravene definerede kombinationssæt af elementer, som er

indrettet til at kunne sammenstilles til dannelse af ønskede mønstre, er af

en type, som i sit princip er kendt fra det fremdragne, se navnlig

beskrivelsen til fransk patent nr. 1.561.934 og USA patent nr. 3.464.145.

Krav 1-7 ses overfor den kendte teknik kun at karakterisere det omhandlede

sæt ved, at elementerne har nærmere bestemte mønstre eller form. En sådan

angivelse kan imidlertid ikke anses for at udgøre noget patenterbart nyt,

idet der kun synes at være tale om noget dekorativt, som ikke kan påvises at

medføre opnåelsen af nogen særlig teknisk effekt. Det samme synes at gælde

for krav 9.

Da det fra den fremdragne beskrivelse til USA patent nr. 3.831.295 i

princippet er kendt at udforme elementer med symboler på den ene side, se

navnlig fig 1A, ses heller ikke det i krav 8 angivne at udgøre noget

opfinderisk ejendommeligt. Krav 10 ses heller ikke at angive noget væsentligt

teknisk nyt udover det, der kendes fra det sidstnævnte patentskrift.

Endvidere synes den i krav 11 omhandlede opbevaringskasse at måtte betegnes

som en ganske selvfølgelig konstruktion og det i krav 12 angivne ses ikke at

afvige i væsentlig grad fra det fra det fremdragne franske

offentliggørelsesskrift nr. 2.514.178. De nu foreslåede krav ses følgelig

ikke at omhandle noget patenterbart nyt.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. oktober 1987 indbragt for

Patentankenævnet.

I skrivelse af 15. februar 1988 har klageren nedlagt påstand om, at den

påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat

behandling

principalt på grundlag af det med klagebegrundelsen fremsendte forslag

til følgende nye patentkrav:

»1. Sæt af kombinerbare elementer til sammensætning af flader med et

variabelt udseende, især til anvendelse som legetøj eller

overfladebeklædning, i hvilket sæt elementerne hver især har mindst en

kvadratisk flade, langs hvis sidekanter, der for alle elementerne er lige

lange eller har længder i forholdet 1:2, elementerne kan sammenlægges,

ligesom elementernes kvadratiske flader kan opdeles i typer (a-n), der har

forskelligt udseende mønster dannet af grænselinier, og hvis antal er

væsentligt mindre end antallet af elementer i sætter, k e n d e t e g n e t

ved, at elementsættet ud over elementer med en ensfarvet kvadratisk flade

uden mønster (a) af de efterfølgende typer omfatter enten mindst to typer med

cirkelformede grænselinier eller mindst to typer med cirkelbueformede

grænselinier eller mindst to typer med cirkelbueformede grænselinier sammen

med mindst to typer med rette grænselinier:

a) den kvadratiske flade er opdelt i forskelligtfarvede flader, af hvilke

de to grænser op til hinanden langs en ret grænselinie, der forbinder

midtpunktet af den ene af kvadratets sidekanter med et af kvadratets hjørner

(g-k), b) den kvadratiske flade er opdelt i to forskelligtfarvede flader, der

grænser op til hinanden langs en ret grænselinie, der forbinder midtpunkterne

af to af kvadratets modstående sidekanter med hinanden(n),

c) den kvadratiske flade er opdelt i tre forskelligtfarvede flader, af

hvilke den første og den anden flade grænser op til hinanden langs en ret

linie, der forbinder midtpunktet af en af kvadratets sidekanter med et af

kvadratets hjørner, medens den anden og den tredje farvede flade grænser op

til hinanden langs en ret linie, der forbinder midtpunktet af den sidstnævnte

af kvadratets sidekanter med midtpunktet af den modstående af kvadratets

sidekanter (l, m),

d) den kvadratiske flade er opdelt i flere forskelligtfarvede flader, af

hvilke de to grænser op til hinanden langs en cirkelbue, hvis centrum ligger

i det ene af kvadratets hjørner, og hvis radius er halvt så stor som

kvadratets kantlængde (d).

e) den kvadratiske flade er opdelt i flere forskelligtfarvede flader, der

grænser op til hinanden langs en cirkelbue, hvis centrum ligger i et af

kvadratets hjørner, og hvis radius har en længde, der svarer til kvadratets

kantlængde (e).

f) den kvadratiske flade er opdelt i tre forskelligtfarvede flader, der to

og to grænser op til hinanden langs en cirkelbue, idet disse cirkelbuer har

et fælles centrum i et af kvadratets hjørner, medens cirkelbuernes radier

henholdsvis svarer til den halve og den hele kantlængde for kvadratet (f)

g) den kvadratiske flade er opdelt i flere farvede flader, der to og to

grænser op til hinanden langs en halvcirkel, hvis centrum ligger i

midtpunktet for en af kvadratets sidekanter, og hvis diameter svarer til

kvadratets kantlængde (c)

h) den kvadratiske flade er opdelt i to farvede flader, der grænser op til

hinanden langs en hel cirkel, hvis centrum ligger i kvadratets midte, og hvis

diameter svarer til kvadratets halve kantlængde (b).

2. Elementsæt ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at farvefladens

farver er grundfarver, det vil sige blå, rød og gul, og forudbestemte

blandingsfarver af vilkårlige par af grundfarver, og at antallet af de

farver, der anvendes på hver af de kvadratiske flader, højst andrager tre.

3. Elementsæt ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at

elementerne er dannet af flade kvadratiske prismer, der på deres bort fra

farvefladerne vendende side har et hårdt ferromagnetisk lag.

4. Elementsæt ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at der på i det

mindste den ene af elementernes sideflader findes en markering, der henviser

til den pågældende elementtype.

5.Elementsæt ifølge krav 3 eller 4, k e n d e t e g n e t ved, at det

omfatter en legetavle, der er forsynet med et til elementernes størrelse

svarende rasterlinienet, og at legetavlen har et blødt magnetisk overfladelag

og er indrettet til kun at kunne foldes langs i det mindste en af

rasterlinierne.

6. Elementsæt ifølge krav 5, k e n d e t e g n e t ved, at det omfatter en

æske, der indeholder flere spalter, der tjener til at kunne optage

elementerne langs deres sider, medens der mellem spalterne er udformet en

støtteflade til at støtte den sammenklappelige spilletavle.

7. Elementsæt ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at

elementerne er udformet som terninger, og at flere af terningsfladerne er

opdelt i farvede flader, der kan inddeles i de omtalte typer.«

-subsidiært på grundlag af krav 1 i det fremsendte forslag til nye

patentkrav eventuelt med en yderligere præcisering og et eller flere af de

foreslåede underkrav eller uselvstændige krav.

Klageren har bl.a. anført:

»I henhold til patentlovens § 1 og 2 er de væsentligste kriterier

for, at en opfindelse kan patenteres, at

1) opfindelsen kan udnyttes industrielt

2) opfindelsen er ny i forhold til, hvad der var kendt før

patentansøgningens indleveringsdag og, at

3) opfindelsen adskiller sig væsentligt fra det kendte.

At den foreliggende opfindelse kan udnyttes industrielt er ikke blevet

bestridt af Patentdirektoratet og kan næppe bestrides. Det er heller ikke

blevet hævdet, at opfindelsen ikke har nyhed i patentlovens forstand, men

derimod at opfindelsen »er af en type, som i sit princip er kendt fra

det fremdragne«. Dette betyder jo blot, at elementer, der kan

sammenlægges til mosaikker for dannelse af mønstre er kendt. Dette er

imidlertid ikke særlig overraskende og er uden betydning for bedømmelsen af

opfindelsens patenterbarhed. Patentdirektoratet har heller ikke påstået, at

den i hovedkravet definerede opfindelse ikke adskiller sig væsentligt fra det

kendte, men man har hævdet, at de til Patentdirektoratet fremsendte krav 1-7

over for den kendte teknik kun ses »at karakterisere det omhandlede sæt

ved, at elementerne har nærmere bestemte mønstre eller form«. Denne

sidstnævnte påstand skal ikke bestrides, men når direktoratet derefter

hævder, at en sådan angivelse »ikke anses for at udgøre noget

patenterbart nyt, idet der kun synes at være tale om noget dekorativt, som

ikke kan påvises at medføre opnåelsen af nogen særlig teknisk effekt«,

er vi helt uenige. Det er for os uklart, om direktoratet vil hævde, at den

foreliggende opfindelse falder uden for det patenterbare område, eller om

udsagnet skal tjene som argument for, at opfindelsen ikke adskiller sig fra

det kendte. Det synes at være oplagt, at opfindelsen falder inden for det

patenterbare område - hvilket bl.a. sandsynliggøres af eksistensen af de

patentskrifter, hvortil Patentdirektoratet henviser - og det forhold, at

elementsættet ifølge opfindelsen afviger fra de kendte elementsæt ved

»nærmere bestemte mønstre eller form », kan ikke tale mod

patenterbarhed, hvis denne afvigelse er væsentlig.

I elementsættet ifølge opfindelsen anvendes der tre forskelige grupper af

elementer, der er vist i ansøgningens fig. 1, nemlig

1) elementer med en ensfarvet kvadratisk flade uden mønster (a),

2) elementer med nærmere fastlagte cirkelbueformede grænselinijer (b-f),

og

3) elementer med nærmere fastlagte rette grænselinier (g-n).

Ansøgningens fig. 2 illustrerer de indbyrdes geometriske relationer mellem

mønstrene eller grænselinierne på de to sidstnævnte grupper af elementer. I

henhold til det foreslåede nye hovedkrav omfatter elementsættet ifølge

opfindelsen ud over elementer af den førstnævnte gruppe med ensfarvet

kvadratisk flade uden mønster mindst fire forskellige typer af gruppen med

cirkelbueformede grænselinier eller mindst to typer af gruppen med

cirkelformede grænselinier sammen med mindst to typer af gruppen med rette

grænselinier.

Et sådant elementsæt er ikke påvist at være kendt, og elementsættet ifølge

opfindelsen adskiller sig på afgørende vis fra kendte elementsæt ved, at de

elementtyper, der kan indgå i elementsættet ifølge opfindelsen, har mønstre

med grænselinier, der har således nøje fastlagte geometriske relationer, at

forholdsvis få forskellige elementtyper muliggør opbygning af mosaikker med

et hidtil ukendt stort antal mønstre eller figurer. Denne påstand illustreres

af de vedlagte brochurer og tidsskriftskopier.

Af det ovenfor anførte synes det at fremgå, at opfindelsen, som denne er

defineret i det foreslåede nye hovedkrav, må anses for at adskille sig

væsentligt fra de kendte.

Det kan oplyses, at tilsvarende ansøgninger er blevet indleveret i Ungarn,

USA, hos Den Europæiske Patentmyndighed, i Australien og i Japan. Den

ungarske patentansønging har ført til udstedelse af ungarsk patent nr.

191.122, ansøgningen i USA har ført til udstedelse af patent nr. 4.717.342,

og den europæiske patentansønging har ført til udstedelse af europæisk patent

nr. 171.409, medens ansøgningerne i Australien og Japan stadig er under

behandling. Det eneste sted, hvor ansøgningen er blevet afslået, er altså i

Danmark, og afslaget her er ikke begrundet med fremdragelsen af særlig

relevante modhold, men derimod med, at der er tale om en opfindelse, som ikke

skulle være af en karakter, der kan patenteres. Denne opfattelse er den

danske patentmyndighed således ene om at forfægte.«

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 18. oktober 1988.

For klageren mødte civilingeniør Knud Erik Vingtoft, hr. A.Tartas (Piky

S.A.) og hr. M. Lantos (patentbureauet Danubia, Ungarn).

Klageren henviste til sin ankebegrundelse, som civilingeniør Knud Erik

Vingtoft indgående redegjorde for og uddybede. I forbindelse hermed

fremvistes og demonstreredes forskellige kombinationssæt af det ansøgte

patent.

Det blev fra klagerens side bl.a. fremhævet, at opfindelsen kan udnyttes

industrielt, at opfindelsen er ny i forhold til, hvad der var kendt før

patentansøgningens indleveringsdag, og at den tillige adskiller sig

væsentligt derfra. Opfindelsen er karakteriseret geometrisk (teknisk), ikke

æstetisk. Der er i en række lande - både i og udenfor Europa - meddelt

patent. Også i Danmark er der tidligere givet patent i lignende sager.

Spillene har meget store kombinationsmuligheder og har vundet 1. prisen i

flere konkurrencer i udlandet. Kombinationssættene er desuden lette at

håndtere ikke mindst for handicappede børn.

Endelig gjorde klageren gældende, at Patentdirektoratets begrundelse for

at afslå ansøgningen var uklar, og at der i afslaget muligt lå en ikke

holdbar uudtalt begrundelse om, at opfindelsen måtte betragtes som en

kunstnerisk opfindelse.

Ankenævnet skal udtale:

For så vidt angår krav 1 i det fremsendte forslag til nye patentkrav

findes dette at vedrøre en brugbar, teknisk udnyttelig opfindelse, som ikke

findes foregrebet i noget af de modholdte patenter. Specielt bemærkes, at

nævnet ikke finder grundlag for at meddele afslag under henvisning til, at

kravet alene skulle anses som en kunstnerisk frembringelse eller en

matematisk metode.

Herefter findes klagerens subsidiære påstand at burde tages til følge som

nedenfor bestemt.

Herefter

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til direktoratet til fortsat behandling på grundlag af

krav 1 i det fremsendte forslag til nye patentkrav.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck

T. Laubst. Asger Nielsen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter