Spring til indhold

Retsinformation

Fremgangsmåde til tætning af batterier anset for patenterbar.

KEN nr 51446 af 30/11/1988Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremgangsmåde til tætning af batterier anset for

patenterbar.

År 1988, den 30. november afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, Franck, Laubst, Asger Nielsen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 30/87: Klage fra

A/S Hellesens,

Søborg,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

patentdirektoratets afgørelse af 8. september 1987 af patentansøgning nr.

4547/85.

Den 4. oktober 1985 indleverede klageren en ansøgning om patent på

»fremgangsmåde til fremstilling af et batteri bestående af oven på

hinanden stablede celler«. Ansøgningens krav lød således:

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af et batteri bestående af en

eller flere oven på hinanden stablede celler, der er integrerende forbundet

langs omkredsen, hvor hver celle har en zinkanode (5), en alkalisk

elektrolyt, en katode (3) af kviksølvoxid, sølvoxid eller brunsten eller en

blanding heraf, og en celleindkapsling i form af en plastskål (1), hvor der

såvel indvendigt som udvendigt på bunden (8) af hver skål er anbragt en

terminalplade (6,7), som ligger an mod et væsentligt areal af bundens yder-

og inderside, idet i hvert fald den ene terminalplade (7) har mindst en

fremspringende knop (9), som strækker sig gennem et i forhold til bundens

diameter relativt lille hul (8a) i skålens bund (8) og er således forbundet

med den anden terminalplade (6) ved punktsvejsning, at pladerne (6,7) klemmer

om og under tryk ligger an mod materialet i skålbunden, som er af eller

inkorporerer elastomert materiale, k e n d e t e g n e t ved, at der inden

punktsvejsningen af terminalpladerne tilføres en tætnende masse (10) til

Læs alt

hullet (8a) i skålens bund, idet den tætnende masse under punktsvejsningen

presses til side.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den tætnende

masse udgøres af bitumen iblandet et opløsningsmiddel, såsom mineralsk

terpentin.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til

punktsvejsningen anvendes i hvert fald en afrundet elektrode.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til

punktsvejsningen anvendes en forholdsvis spids elektrode og en i hovedsagen

plan elektrode.

5. Fremgangsmåde til fremstilling af et batteri bestående af oven på

hinanden stablede celler, i hovedsagen som ovenfor beskrevet under henvisning

til tegningen.«

Direktoratet udtalte i skrivelse af 14. juli 1986:

»1. Som det også fremgår af beskrivelsen til nærværende ansøgning,

adskiller opfindelsen sig udelukkende fra den teknik, der kendes fra DK

patentskrift nr. 144.449 ved, at der under fremstillingen anvendes en

tætningsmasse omkring polgennemføringerne i stedet for 0-ringe.

2. Fra DK fremlæggelsesskrift nr. 132.726, DE fremlæggelsesskrift nr. 23

23 917, DE offentliggørelsesskrift nr. 25 27 576, GB patentansøgning nr.

2.064.204, m.fl. er det kendt at anvende bitumen, asfalt og andre, som

plastiske materialer til tætning af et elektrisk batteri omkring dettes

poler.

3. Andre tilsvarende fremgangsmåder til tætning af en polbolts

gennemføring gennem et batteris låg kendes fra US patentskrifterne nr.

4.076.908, nr. 4.326.016, nr. 4.245.014, nr. 2.024.637 og nr. 1.675.978, samt

fra DE fremlæggelsesskrift nr. 24 20 879.

4. Opfindelsen ses kun at bestå i en umiddelbart indlysende anvendelse af

ovennævnte kendte tætningsmidler til udførelse af den tætning, som ifølge

ovennævnte DK patentskrift nr. 144.449 udføres ved hjælp af en 0-ring.

5. Ansøgningen skønnes derfor ikke at omhandle en patenterbar

opfindelse.«

Klageren fremsendte herefter med skrivelse af 3. september 1986 følgende

nye patentkrav:

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af en terminalgennemføring til et

batteri bestående af en eller flere oven på hinanden stablede celler, der er

integrerende forbundet langs omkredsen, hvor hver celle har en zinkanode (5),

en alkalisk elektrolyt, en katode (3) af kviksølvoxid, sølvoxid eller

brunsten eller en blandig heraf og en celleindkapsling i form af en plastskål

(1), hvor der såvel indvendigt som udvendigt på bunden (8) af hver skål er

anbragt en terminalplade (6,7), som ligger an mod et væsentligt areal af

bundens yder- og inderside, idet i hvert fald den ene terminalplade (7) har

mindst en fremspringende knop (9), som strækker sig gennem et i forhold til

bundens diameter relativt lille hul (8a) i skålens bund (8) og er således

forbundet med den anden terminalplade (6) ved punktsvejsning, at pladerne (6,

7) klemmer om og under tryk ligger an mod materialet i skålbunden (8), som er

af eller inkorporerer elastomert materiale, k e n d e t e g n e t ved, at der

inden punktsvejsningen af terminalpladerne tilføres en dråbe af en i og for

sig kendt tætnende masse til hullet (8a) i skålens bund (8), idet man

udnytter at den tætnende masse (10) under punktsvejsningen presses ud til

siden, således at man undgår centreringsproblemer.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til

punktsvejsningen anvendes i hvert fald en afrundet elektrode.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til

punktsvejsningen anvendes en forholdsvis spids elektrode og en i hovedsagen

plan elektrode.

Om modholdene oplyste klageren:

»DE fremlæggelsesskrift nr. 2.323.917 har ikke relation til

polgennemføringer i forbindelse med batterier bestående af stablede celler og

er derfor ingen nyhedshindring. Punktsvejsninger er heller ikke omtalt.

DE offentliggørelsesskrift nr. 2.527.576 omtaler heller ikke

punktsvejsninger i forbindelse med polgennemføringer, og er derfor heller

ikke nogen nyhedsændring.

De øvrige skrifter synes at være mindre relevante.«

Direktoratet afslog derefter ved skrivelse af 8. september 1987

ansøgningen med følgende begrundelse:

1. Det må fastholdes, at det, at forsegle en batteripol ved at påføre en

flydende masse, er kendt fra de tidligere modholdte US patentskrifter nr.

4.245.014, nr. 4.076.908 og nr. 2.024.637.

2. Ydermere er det fra ovennævnte US patentskrift nr. 4.245.014 kendt at

udføre en sådan tætning, hvor tætningsmassen efter påføring udsættes for pres

og klemmes ud mellem to flader: dette sker ifølge den i skriftet angivne

fremgangsmåde ved stramning af polboltens møtrik.

3. Det må på baggrund heraf fastholdes, at den i nærværende ansøgning

omhandlede ændring af den fra det ligestilledes tidligere fremdragne DK

patentskrift nr. 144.449 kendte fremgangsmåde bestående i anvendelsen af en

kendt, flydende tætningsmasse til erstatning af den, ved fremgangsmåden

ifølge patentskriftet, anvendte 0-ring er nærliggende for en fagmand.

4. Ansøgningen skønnes derfor vedblivende ikke at omhandle en patenterbar

opfindelse.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 5. november 1987 indbragt

for Patentankenævnet.

Klageren har i skrivelse af 7. januar 1988 på grundlag af kravene af 3.

september 1986 nedlagt påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes og at

Patentankenævnet godkender opfindelsens patenterbarhed.

Klageren har bl.a. anført:

»Det er nyt at foretage en punktsvejsning i forbindelse med et

tætningsmiddel.

Derved opnås en tættere terminalgennemføring end hidtil kendt, hvilket

øjensynlig er en følge af, at der under punktsvejsningen sker en opvarmning

og derigennemen blødgøring af tætningsmidlet, således at det lettere trænger

ud i alle hulrum, hvorefter tætningsmidlet til dels størkner, når

punktsvejsningen er afsluttet.

Det skal i den forbindelse nævnes, at der stables 6 celler ovenpå

hinanden. Hvis blot en af terminalgennemføringerne er utæt, må hele batteriet

kasseres. Der må derfor stilles særlig strenge krav til tætheden af

terminalforbindelsen.

Der er således både nyhed og teknisk effekt, og den tekniske effekt er

meget væsentlig.

Det modholdte USA patentskrift nr. 4.245.014 omtaler ikke punktsvejsninger

og er således ikke nogen nyhedsændring.

De øvrige modholdte USA patentskrifter nr. 4.076.908 og 2.024.637 omtaler

heller ikke punktsvejsninger og er således heller ikke nogen nyhedsændring.

Den i dansk patentskrift nr. 144.449 omtalte tætningsring giver en højere

kassationsprocent som følge af centreringsproblemerne og er således heller

ikke nogen nyhedsændring.«

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 18. oktober 1988.

For klageren og med afdelingsleder Erik Hennesø mødte civilingeniør Jørgen

Siiger.

Patentdirektoratet var repræsentere ved konsulent Gunnar Pedersen.

Klageren har navnlig fremført, at en tæt terminalgennemføring især er af

betydning, når mange batterier stables oven på hinanden, således at det

forhindres, at batterivæske siver ud. Tidligere har man brugt punktsvejsning

på rene svejseflader, og det var ikke givet, at punktsvejsning gennem

tætningsmassen var mulig. Det har imidlertid overraskende vist sig, at

fremgangsmåden gør batteiet helt tæt og er velegnet til masseproduktion. Det

er en maskinel og økonomisk besparelse at undgå tætningsringe og problemerne

med at centrere disse.

Ankenævnet skal udtale:

Det ansøgte findes at adskille sig fra kendt teknik som beskrevet i

ankebegrundelsen, og den angivne overraskende tekniske virkning finde

tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Herefter

bestemmes:

Det i direktoratets afslagsskrivelse af 8. september 1987 anført findes

ikke til hinder for udstedelse af patent.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck.

T. Laubst. Asger Nielsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter